SANDPAPIRET. no.4 oktober 2007

Transkript

1 no.4 oktober 2007 SANDPAPIRET Formanden skriver: I dette nummer af Sandpapiret har Erik Keller en artikel, der beskriver, hvorfor bestyrelsen finder, at en lokalplan er nødvendig for vort område. Lokalplanen, som vi har arbejdet med i adskillige år, er endnu ikke godkendt af byrådet og vi kan ikke få at vide, hvornår det vil ske. Med hensyn til kloakering har vi rettet henvendelse til formanden for teknisk udvalg, Jan Ferdinansen; men vi har endnu ikke modtaget et svar herpå. Til vores store forundring har kommunen opsagt aftalen om vedligeholdelse blandt andet af St. Ryvej. Også her afventer vi et svar fra kommunen. Kommunikationen med kommunen er ikke let. Bladet indeholder også et referat af vores udflugter "Naturpleje i sommerhusområder" ved Jørgen Stoltz og en trævandring under Peder Aggers kyndige ledelse. Sommeren har været meget våd. Mange har haft vand på grundene i en udstrækning, der normalt kun finder sted i forårsmånederne. Lad os håbe på et smukt efterår. Med venlig hilsen Karsten Bratting Jensen Sandpapiret 42. årgang

2 GRUNDEJERFORENINGEN PÅ SANDET BESTYRELSE & UDVALG Formand: Karsten Bratting Jensen Rådhusvej Charlottenlund T: Næstformand: Steen Jürs Gothersgade 33 B, København K. T: SANDPAPIRET Redaktør: Hanne Brüsch Annoncetegning: Hanne Brüsch Guldagervej Vanløse T: bedst Kasserer: Leif Bitsch Gl. Kongevej 135 A, 3.tv Frederiksberg C. T: / Træffes bedst Bestyrelsesmedlemmer: Kim Lohse Per Larsen Thomas Vikstrøm Suppleanter: Erik Keller Hanne Brüsch Redaktion: Hanne Brüsch Tryk: Reprografisk Service UDGIVELSER Sandpapiret udkommer 4 gange årligt i ca. 550 eksemplarer til de ca. 500 medlemmer af Grundejerforeningen. biblioteker, offentlige myndigheder og lokale institutioner. Eftertryk er tilladt med angivelse af kilde. MEDLEMSTAKSTER 2008 Kontingent til grundejerforeningen kr. 250,00 Bidrag til vedligehold af grusveje kr. 850,00 Bidrag Vejlauget Ramløse Sand kr. 600,00 Gebyr ikke rettidige indbetalinger kr. 100,00 plus morarenter, nationalbankens udlånsrente +7 % p.a. regnet fra forfaldsdato. Revisor: Dann Kobbeltved Revisorsuppleant: Ivan Jasper Veje og grøfter: Per Larsen Engpibervej 8, Tibirke Sand 3300 Frederiksværk T: Ramløse Sand Vejlaug: v/ Ulla Larsen Steenstrups Alle 5, 2. th Frederiksberg C. T: Annoncepriser pr. nr: (gældende fra ) 1/1 side kr. 600,00 1/2 side kr. 350,00 1/4 side kr. 250,00 Alle priser er excl. moms. Næste Sandpapir Udgivelse: Marts Maj Juli Oktober Materialefrist: 1. Februar 1. April 1. Juni 1. September 2

3 Indholdsfortegnelse: Formanden skriver side 1 Status quo for Lokalplanen side 3 Naturvandring med Jørgen Stoltz side 8 Tyveri af byggematerialer side 14 Typografangreb side 16 Ridning i skovdistriktet side 18 Flere fugle på Sandet side 21 Kongernes Nordsjælland side 23 Trævandring med Peder Agger side 24 Erik Keller: Status quo for Lokalplanen for PÅ SANDET Lokalplanforslaget for På Sandet blev af Gribskov Kommunen lovet færdigbehandlet inden sommerferien 2007, men blev udsat til september. På nuværende tidspunkt 28/ kendes det endelige tidspunkt ikke, men forslaget bliver i hvert fald ikke færdigbehandlet i september. Desuagtet vil vi forklare baggrunden, formålet og behandlingen nu. Senere vil vi vende tilbage til de enkelte paragraffer. 1. Hvad er en lokalplan En lokalplan er en række paragraffer, der bestemmer benyttelsen m.v. inden for et mindre område. Lokalplaner udarbejdes i princippet af kommuner og hører under Planloven. 2. Vor lokalplans tilblivelse I slutningen af 2003 var der i grundejerforeningens bestyrelse enighed om, at der var en stigende anvendelse af Sandet, som var i modsætning til foreningens vedtægt at virke for bevarelsen af områdets natur, særpræg og karakter af rekreativt område. Bestyrelsen mente, at udarbejdelsen af en lokalplan for hele Sandet (der fandtes en plan for Ramløse Sand) ville skabe 3

4 grundlag for at kunne forhindre ovennævnte uheldige udvikling på Sandet. Med en lokalplan i hånden skulle det også være lettere, at få Kommunen til at tage sig af ulovligheder, hvilket har knebet i de senere år. Ideen blev nævnt i formandens beretning på generalforsamlingen 2004 uden, at det gav anledning til yderligere bemærkninger. En henvendelse til Kommunen resulterede i, at Kommunen i efteråret 2004 meddelte, at den var positiv over for ideen, men grundejerforeningen måtte selv udarbejde et forslag. I foråret 2005 blev 1. udkast fremsendt til Kommunen og i tiden til midten af juli blev der - efter Kommunens krav - foretaget adskillige rettelser og redigeringer. Lige inden vi - sommeren skulle have det afsluttende møde med Kommunen, meddelte denne, at den ikke havde resurser til at foretage det sidste m.h.t. endelig godkendelse, fremsendelse til to byrådsudvalg og selve byrådet. Trods ihærdige forsøg lykkedes det først i februar 2006 at få genoptaget arbejdet med lokalplanen, nu med en anden, men meget positiv sagsbehandler, som dog også havde sine meninger vedrørende indholdet af en lokalplan. Så efter en række ændringer og tilføjelser var udkastet klart til den politiske behandling i juli Siden august 2006 har planen været igennem udvalg og byråd og blev endelig offentliggjort i slutningen af december med en otte ugers høringsperiode. Høringen gav 32 indsigelser med i alt ca. 200 punkter, hvoraf mange gik igen. De 105 hidrørte fra én indsigelse. Af de 32 indsigelser udtrykte de 17, at de havde en positiv indstilling i øvrigt; 10 var direkte imod. Inden for grundejerforeningen var der kun 18 henvendelser ud af næsten 500 medlemmer. Efter en gennemgang af indsigelserne har vi foreslået 37 rettelser til forslaget, hvilke blev fremsendt til Kommunen primo marts Kommunens indstilling til indsigelserne kendes p.t. ikke. 4

5 5

6 Man må huske, at lokalplanen tilhører Gribskov Kommune, medens grundejerforeningen På Sandet kun har været initiativtager og fødselshjælper. 3. Lokalplanens formål Det er lokalplanens formål at fastholde området, som et rekreativt sommerhusområde med en klar naturmæssig karakter. Desuden skal planen sikre, at området belastes med så få - for området - fremmede elementer som muligt, (populært sagt: Så lidt parcelhusagtigt som muligt). Endelig giver planen kommunen ret og pligt til at gribe ind, hvis bestemmelserne ikke overholdes. 4. Lokalplanens område Området omfatter Ramløse Sand, Tibirke Sand og Tisvilde Sand, dvs. mod nord Tisvilde Hegn, mod øst og syd Arresø og de fredede arealer (Ryengen) og mod vest kommunegrænsen til Frederiksværk-Hundested (Halsnæs). 5. Konsekvenser Vi får nu en række nye bestemmelser, men det skal præciseres, at det, der har været lovligt inden den nye lokalplan, fortsat er lovligt; idet der naturligvis må foretages reparation el.lign. Men når det drejer sig om udskiftninger el.lign., så skal de nye bestemmelser tilgodeses. Hvis der på ejendommen (grunden) er deklarationer, der er mere begrænsende el.lign., end i den nye lokalplan, er de fortsat gældende. Det er kun deklarationer, der er i strid med lokalplanen, der ophæves. Den tidligere lokalplan for Ramløse Sand er ligeledes ophævet. 5/ Erik Keller 6

7 7

8 Naturvandring på Sandet med naturvejleder Jørgen Stoltz Jørgen Stoltz på Sandet søndag den 1. juli 2007 Fotos: Hanne Brüsch Jørgen Stoltz, medforfatter til en pragtfuld publikation Naturen i sommerhusområder, mødte søndag d. 1. juli 2007 ca. 20 medlemmer fra grundejerforeningen. Jørgen Stoltz indledte denne formiddag med at fortælle lidt om vores område, og om hvordan området har udviklet sig fra et lavvandet havområde via skov og græsningsoverdrev til det finsandede sommerhusområde vi alle kender i dag. Jørgen havde planlagt foredraget, og havde flere gange besøgt Sandet, hvor han og grundejerforeningen havde kontaktet en række grundejere, som næsten alle uden betænkning havde givet tilladelse til at deltagerne på naturvandringen besøgte netop deres grund/natur. En indledende bemærkning fra referenten: Nogle gange kan man ikke se skoven, pga. af de mange træer. Denne bemærkning gælder i høj grad denne naturvandring, som åbnede referentens øjne for hvor kompleks og mangesidet en natur, vi omgiver os med i vores dejlige område. Mit hovedudbytte af vandringen var ganske enkelt, at det gælder at planlægge i dag, hvordan vores grunde og vores område skal se ud om 20 år. Vandringen ledte os gennem vores område, og pladsen her tillader ikke at give en detaljeret beskrivelse af alle de dejlige, interessante, skjulte og fantastiske naturperler som vores område indeholder, men jeg vil 8

9 Alt i træ-, tagpap og malerarbejde Tlf Fax Jeg kan tilbyde rimelige priser på... LYSTHUSE * TAGPAP * BRÆNDESKURE * UDESTUER TILBYGNING * KØKKENRENOVERING DØR-OG VINDUESUDSKIFTNING * MONTERINGSOPGAVER GRÆSTAGE * PLANKEVÆRKER * FORSIKRINGSSKADER TRÆTERASSER * GULVBELÆGNING * ISOLERING OMBYGNING * LETTERE MURERARBEJDE * TAGRENDER VINDSKEDER* LEGEHUSE * MØBELRESTAURERING FUGLEHUSE * BADEVÆRELSER * CARPORTE * HAVELÅGER TÆPPEPÅLÆGNING * HÅNDBYGGEDE HAVEMØBLER VINDUESKIFTNING * LÅSEUDSKIFTNING * GLASVÆV LISTELOFTER * SANITETSUDSKIFTNING * SKILLERUM GULVSLIBNING * RAFTEHEGN * SNEDKERARBEJDE TOTAL ENTREPRISE * NEDRIVNINGER * ETERNITUDSKIFTNING GÆSTEHYTTER * MALERARBEJDE * O.M.A. ALT DETTE OG MEGET MERE GLÆDER JEG MIG TIL AT GIVE ET TILBUD PÅ. Venlig hilsen Peter Sonne Bisp Absalonsvej 2 Tibirke Sand 9

10 dog alligevel nævne, at det gjorde et stort indtryk på mig, at et lille vandhul kan forandres til en varieret og fascinerende smuk biotop ved pasning og vedligeholdelses. Her er vi på besøg på en matrikel hvor der findes en lille mose. Frodig og fredfyldt. Selve turen var lang, og jeg har forsøgt at sammenstille nogle få indtryk: Ønsker du at flytte et lille træ eller en busk, skal du rod stikke i en afstand på ca. 30 cm fra stammen året før omplantningen. Så udvikler træet et nyt tæt rodsystem som dette forøger chancen for at træet overlever en flytning. Husk at sætte skråt placerede grene ved de småtræer, du ønsker at bevare det forhindrer vildtet i at feje geviret. Planlæg hvilken grund du ønsker lader du bøgen vokse op, får du en smuk løvskov. Men da bøgen er et skyggetræ, vil din grund blive mørk. Ønsker du en skovpræget grund med lys, skal du anvende de lys åbne træer på grunden, og du kan roligt anvende de træer, der er selvsåede (Undtagen glansbladet hæg). Gå en tur på din grund, og forestil dig hvordan den skal se ud i fremtiden, og har du en naturgrund, kan du ifølge Jørgen Stoltz fjerne halvdelen af bevoksningen, uden man vil bemærke det. Så gå en tur udstyret med farvekridt eller garn i tre farver: rød skal fældes, blå vent lidt med at beslutte, hvad der skal ske med træet/busken, grøn skal bevares. Udtyndingen giver mulighed for at de tilbageværende træer kan udvikle sig til pragttræer og ikke sammenvoksede forkrøblede træer, der f.eks. er uden grene på den ene side af stammen. Det er også vigtigt at overveje, hvornår 10

11 11

12 man skal udtynde de levende hegn, som for længst har mistet deres oprindelige betydning. Tænk også på os der passerer din grund det skal være en dejlig oplevelse at være på grunden, men også at bevæge sig forbi. Man skal med andre ord også tænke på indblik. Invasive arter. Kan man styre hurtigt voksende roser er de smukke, men pas på: de vokser ind til naboen, som måske ikke ønsker en grund med roser, spiræa, ægyptisk hvede eller almindelig hæg. Der er dog nogle arter, som vi bør bekæmpe, fx bjørneklo eller glansbladet hæg, som kan invadere store områder. Har du et gammelt råddent træ, der er gået ud og står det et sted, hvor det ikke generer nogen, så lad det stå der lever mange fugle og insekter i sådanne træer, og som forvaltere af naturen på vores sommerhusgrunde, har vi også pligt til at hjælpe den slags natur. 12

13 Åbent torsdag søndag kl alle dage i efterårsferien. Efter ferien og frem til jul åbent alle dage undtagen mandag. 13

14 Vores læhegn ved terrasser og skel skal beskæres som med træerne på grunden skal vi tænke fremad beskær nu, så behøver vi ikke stige eller motorsav om 5 år. Sammenfatning: Gå en tur på din grund og vælg hvordan den skal se ud. Fæld de træer, du ikke ønsker at bevare. Tænk på at skabe sammenhænge og overgange, og frem for alt: Giv dig god tid, så du kan vurdere hvordan din grund og dit liv som sommerhusejer skal forme sig i fremtiden. Ref.: Walter Brüsch Jørgen Stoltz demonstrerer mærkning af træer ved hjælp af farvede bånd. Publikationen Naturen i Sommerhusområder Kårup Skov og Ordrup Næs, er genoptrykt og kan købes for ca. 225 kr. gennem Morten Bach Jørgensen. Mail: mbj@obh-gruppen.dk eller ring til Mortens mobil og bestil. TYVERI AF BYGGEMATERIALER Tyveri af byggematerialer for mange tusinde kr. hos et af vore medlemmer, udløste ingen erstatning fra medlemmets forsikringsselskab. Forsikringsselskabet har anbefalet at man lejer en container, hvori byggematerialer kan opbevares sikkert bag lås og slå. Gør man ikke det er der stor sandsynlighed for at man ikke kan opnå erstatning ved tyveri. Så før du går i gang med dine indkøb, så bør du altså også rådføre dig med dit forsikringsselskab om hvordan du kan sikre dine værdier. 14

15 Åbent alle årets 365 dage fra 9.00 til Husk: Vi holder åbent alle dage i julen Hæveautomat med 24 timers service 15

16 Typografangreb biller på spil Redaktionen har modtaget en forespørgsel fra Kurt Hansen om barkbiller, også kaldet typograferne, der har angrebet rødgraner i Tisvilde Hegn og træer på Sandet. Vi har sendt spørgsmålet videre til Skovfoged Jens Bach, som svarer: Fakta vedr. Typografen Typografen lever især under tyk bark på rødgran, men efter varme somre, hvor den opformerer sig kraftigt, angriber den også yngre træer. Især åbne og usunde bevoksninger er udsatte for typografangreb. Har man typografangreb i sin skov, bor man først fælde træer til flisning i august måned. Nogle af billerne overvintrer i barken, og man har dermed vinteren til flishugning og afbrænding af træet. Billerne sværmer igen omkring 1. maj, når temperaturen nærmer sig de 20 C. Finder man typografer, der sværmer om fældet træ, rundtræ eller brændestakke, skal det hele ud af skoven hurtigst muligt, og senest 5 uger efter billerne sværmede. STATUS QUO vedr. barkbiller: - og jeg kan supplere med følgende oplysninger specielt vedrørende Typografangreb i Tisvilde hegn og svar på dine konkrete spørgsmål. * Vi har kun fundet 3 store betydende angreb i Tisvilde hegn, som er blevet skovet og fjernet her i september. Vi følger selvfølgelig situationen til foråret, hvor billerne nok igen vil forsøge sig, men jeg mener bestemt, at vi har styr på situationen både i Tisvilde hegn og på resten af distriktet. * Billerne angriber kun rødgran og som regel kun svækkede træer. Sunde og friske rødgraner afviser billernes gnav ved at udskille masser af harpiks. * Man kan sagtens anvende det angrebne træ til brænde, og billerne kan ikke angribe noget inden døre. Hvis man opbevarer 16

17 Glarmesteren i Frederiksværk ApS Montering og levering af energiruder og butiksruder. Reparation efter stenslag på autoruder. Alt indenfor glarmesterarbejde udføres. Ring og få et tilbud! Per Sørensen Krudtværksalléen 21 B 3300 Frederiksværk Tlf Fax per@glarmester-soerensen.dk Liseleje Gilleleje Jægerspris Holbæk Glostrup Næstved Nykøbing F DØGNVAGT RADIODIRIGEREDE BILER fra 3m 3 til 24 m 3 17

18 brændet udendørs kan der være en risiko for, at der omkring 1. maj næste flyver biller ud fra brændet og angriber de nærmeste rødgraner, så et godt råd vil være at få det "fyret af" i løbet af vinteren. SKOVDISTRIKTET HAR IMIDLERTID EN HJERTESAG: RIDESTISYSTEMET og SKOVVEJE I TISVILDE HEGN er forskellige færdselsveje: SKOVVEJENE TÅLER IKKE HOVSLAG, de får huller i slidlaget. Er du rytter har skovfogeden et godt tip til dig som er nemt at følge: Nu kender jeg desværre ikke jeres lokale blad, men måske var der en mulighed for at bringe et lille (stort) hjertesuk fra skovdistriktet? Vi har jo netop afsluttet en hovedistandsættelse af 25 km af de mest benyttede skovveje i Tisvilde hegn. Istandsættelse er afsluttet med et komprimeret slidlag af lergrus, som skulle være meget cyklist-venligt. Der er imidlertid problemer med ridning på skovvejene, hvor hestenes hovslag laver huller i slidlaget som betyder en "rystende" oplevelse for cyklisterne og også er med til at ødelægge skovvejene på længere sigt. Kunne man i jeres blad komme med en venlig henstilling til rytterne om overvejende at bruge det fine ridestisystem i Tisvilde hegn og kun ride i vejrabatterne og i skridtgang ved brug af skovvejene? Skoven har udgivet en folder Ridning i Tisvilde. Folderen kan fås hos FRONTLINIEN, Rentemestervej 8, 2400 København NV, tlf.: mail:frontlinien@frontlinien.dk Folderen findes også på Venlig hilsen Jens Bach, Skovfoged 18

19 TØMRERFIRMAET JACOB RANDSKOV Aps Udlejning af affugter Klostervænget 2, 3360 Liseleje Tlf Fax Husk at melde flytning gennem eller til: G/F På Sandet, Gl. Kongevej 135 A 3.tv.,1850 Frederiksberg C Tilmeld gerne kontingent m.v. til betalingsservice, det letter arbejdet for vores kasserer og betalingen kommer rettidigt. 19

20 FLERE FUGLE PÅ SANDET TILFØJELSER TIL LISTEN OVER FUGLE OBSERVERET PÅ OG FRA SANDET Af Thomas Vikstrøm, Dyrevænget 14 Siden den første liste over Sandets fugle blev bragt i Sandpapiret nr.1, 2006, se også er der kommet en hel del tilføjelser til listen. Dels er en række arter set på nye årstider eller i større antal, dels er helt nye arter kommet til (bl.a. gråspurv!), således at det samlede antal arter nu er oppe på 121! Af disse har forfatteren endnu ikke selv observeret sortspætte, men flere andre både beboere og gæster har berettet om forekomst af denne art på Sandet. Arten har da også en pæn ynglebestand i Tisvilde Hegn og Asserbo Plantage. Tabel: Oversigten er opdelt på årstider, og hvis en art er registreret som ynglende, er dette anført under forår og sommer. Arternes forekomst er opdelt i to kategorier: Almindelig ( Alm. ) og fåtallig ( få ). Arter der kun er set eller hørt overflyvende (ofte om natten!), er anført som overflyvende. Arter der kun er set eller hørt i eller over Arresø, er ikke medtaget. For de stedfaste fugle er deres foretrukne levested anført. Forkortelser: alm. = almindelig, ovf. = overflyvende, yngl. = ynglende.. Gråspurv. 20

21 Art Forår Sommer Efterår Vinter Foretrukken biotop Rørdrum Få yngl Få yngl Arresøbredden Grågås Få yngl Få yngl Arresøbredden Canadagås Få ovf Gravand Få ovf Gråand Få yngl Haver Hvinand Få ovf Havørn Få ovf Rørhøg Få yngl Få yngl Få ovf Arresøbredden Blå kærhøg Få Fiskeørn Få ovf Få ovf Lærkefalk Få Åbne områder og bryn Trane Få ovf Hjejle Få ovf Få ovf Strandhjejle Få ovf Svaleklire Få ovf Splitterne Få ovf Lille flagspætte Få Birke- og elleskov Sortspætte Få Få Store træer Misteldrossel Få Nåleskov Kærsanger Få yngl Få yngl Rørsump Gulbug Få yngl Få yngl Grå fluesnapper Få Skægmejse Få yngl Få yngl Gråspurv Få yngl Få yngl Få Få Omkring huse Bjergirisk Få Åbne områder 21

22 Arresø en del af nationalparken Kongernes Nordsjælland Danmarks første nationalpark blev udpeget den 29. juni Thy er hermed den første af sin art. Samtidig udpegede Miljøminister Connie Hedegaard Kongernes Nordsjælland, Skjern Å, Mols Bjerge og Vadehavet som kandidater til naturparker. To af disse ventes udnævnt senere på året. Miljøministeriet har publiceret flg. fakta om Kongernes Nordsjælland den 29. juni 2007: Det foreslåede område ligger i Nordsjælland og rummer, som navnet angiver, en række kulturhistoriske spor fra kongernes tilstedeværelse i området, helt tilbage til tallet. Området er godt ha, hvoraf ca ha (52%) er ejet af staten. Det berører hele 5 kommuner: Fredensborg, Frederiksværk-Hundested, Gribskov, Hillerød og Helsingør. Området omfatter nogle af Danmarks biologisk rigeste løvskove med naturskov og sumpskove samt to af landets største søer Arresø og Esrum Sø. En nationalpark giver store muligheder for at styrke naturen, bl.a. ved at skabe sammenhængende naturområder og ved at etablere områder med græsningsskov og urørt skov. Der er et stort potentiale for at styrke mulighederne for friluftsliv, formidling og naturoplevelser i området for hele hovedstadsområdets millionbefolkning. Der er behov for et nyt forslag til afgrænsning af området. De berørte kommuner vil derfor i første omgang blive bedt om at komme med et revideret forslag til afgræsning. Miljøministeren har den 5. juli sendt et brev til Borgmester Jannich Petersen, Gribskov Kommune, om udpegningsproceduren. Her i uddrag: Partierne bag nationalparkloven enige om, at Kongernes Nordsjælland er en særlig oplagt kandidat til en nationalpark på grund af områdets natur- og landskabsmæssige kvaliteter. 22

23 Jeg vil derfor bede Gribskov Kommune, sammen med Fredensborg, Frederiksværk-Hundested, Hillerød og Helsingør Kommuner, om at redegøre for: Hvorledes man i forhold til lokale beboere og turister vil medvirke til at synliggøre, at området er en nationalpark. Hvilke igangværende og evt. påtænkte aktiviteter har kommunen indenfor området, som understøtter formålet med nationalparker (naturgenopretning, friluftsliv, formidling m.m.) Ministeriet forventer således at holde statusmøde i forligskredsen i december For os på Sandet er det interessant at Arresø indgår som en del af Nationalparken. Om det kan betyde større fokus og handlingsplan for en renere Arresø vil vise sig. Se evt. mere på: Hanne Brüsch 23

24 24

25 Trævandring med Peder Agger 28. juli 2007 Peder Agger juli 2007 Kvalkved med frøstand Om turens indhold: Vi skal ikke se på urter men på træer, buske, halvbuske og dværgbuske som findes på Sandet. Botanisk skelnes der mellem nåletræer og løvtræer. Vegetationsdynamisk taler vi om forskellige former for spredning: Vind, rodskud, og mus, fugle og mennesker. Vi skelner mellem hjemmehørende arter, indslæbte og indførte. Hvis de sidstnævnte begynder at sprede sig på de andres bekostning kalder vi dem invasive. Hjemmehørende arter er TAKS og ENEBÆR begge nåletræer. Taks er god til hegning; tåler skygge. Men nåle og bær er giftige for heste, kvæg og mennesker, men ikke for rådyr, hare og fugle. RØDGRANEN er rar at røre ved den er indført, men alligevel er det vores mest almindelige træ. Det er indført i tallet og plantet for at afhjælpe problemer med sandflugt. Arten er i tilbagegang i Danmark fordi priserne på cellulose er faldet. Det skyldes konkurrence fra Argentina og New Zealand. Ændrede klimaforhold forårsager også tilbagegang og p.t. er der yderligere problemer med barkbillen som angriber træet. 25

26 BØGEN er i fremgang. Arten er blevet dominerende i de seneste år i Danmark. Den er et skyggetræ; dens bladmosaik afstedkommer at under 1% lys er tilbage under træet. Et lystræ som BIRKEN kan drikke 800 liter vand om dagen DUNBIRKEN er nærmest et sumptræ. Vi taler om lystræer og skyggetræer. FYRRETRÆET, et lystræ, der blev udryddet i 1700-tallet (på Læsø) men er genindført og nu almindeligt i det øvrige Danmark. Fra Århus er der fremkommet en interessant tælling af sommerfugle på træarter. De hjemmehørende arter har flest arter af sommerfugle. På sandet gror f.eks. TØRST, en busk som bliver 3 6 m høj, også kaldet dens bark kaldes frangula bark. Findes den, findes der også citronsommerfugle. Sandet har dog ændret karakter. Da Peder Agger var barn stod der vand på grundene, på overdrev og enge hele foråret. (Redaktøren har modtaget beretning om at området gav næring til mange storke. For 50 år siden vandrede de rundt på Sandet på lange ben og spiste frøer). På vores tur møder vi hindbærbusken, vi ser mange RØN, det er et lille lystræ, som har været her siden istiden og ROSA RUGOSA med de smukke hyben. Peder Agger anbefaler os at høste hyben, flække dem med det samme og fryse dem ned uden først at fjerne frøene. Når de er frosne kan frøene nemt fjernes. Hyben er dejlige som marmelade sammen med æble. ROSA RUGOSA er dog meget aggressiv og meget svær at styre. SYREN er rigtig god som hækplante den dufter så dejligt når den blomstrer. Det største træ på Sandet er den store POPPEL der står tæt på Store Ryvej lige efter Sneglevænget på højre hånd, når man kommer fra hovedvejen. Peder Agger benævner den ligefrem; en landevejspoppel. Den skal nok være 100 år gammel. Den er formentlig en reminiscens fra en af gårdene. Dens træ blev anvendt som komfurbrænde. LÆRKEN står flere steder og SPIDSLØN møder vi også det er et godt gammelt stort træ. Vi møder SELJERRØN som er fin til hegn og bryn. ELM er i en knock out fase p.g.a. elmesyge; jo ældre, jo mere udsat. 26

27 RØDEL og DUNBIRK (har grene med opret vækst) er begge lystræer, hjemmehørende på Sandet sammen med ALMINDELIG HÆG. RØDEL er et større lystræ, hurtigt voksende og god til at skabe skovmiljø. HASSEL er en lysåben busk god for orkidéer og anemoner. I foreningens mose findes ribs, solbær og stikkelsbær. Vi møder også GRÅPIL og GLANSPIL tæt busket vækst med fødeværdi for bier. SMÅBLADET LIND er et stort skyggetræ med stærkt duftende blomstring, MIRABEL har vi også, dens grene stikker. PORSE møder vi der er han og hun planter og det er hunplanterne man anvender til snapsen. MOSEBØLLE ligner blåbær og dens bær er spiselige. Tusind tak til Peder Agger for en skøn tur med kyndig og indlevende beskrivelse af Sandets vegetation. Efter et par timer på farten sluttede vi af på Sneglevænget 6, mens snakken gik livligt. REF. og fotos Hanne Brüsch Seljerøn 27

28 Varmesmeden i Asserbo ApS B Din lokale vvsinstallatør Vi leverer: Alt i VVS arbejde Kvalitetsprodukter Totalløsninger Samarbejde med lokale håndværkere Renovering af badeværelse Frostsikring af sommerhus Genåbning af vand Kvalitet til tiden Varmesmeden i Asserbo Møllevangsvej Frederiksværk T: M: varmesmeden@mail.dk Maskinel Magasinpost ID nr / Sandpapiret Afsender: G/F På Sandet Gl. Kongevej 135 A, 3. tv Frederiksberg C.