Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud

Transkript

1 Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud

2 Forord Elsted Dagtilbud ønsker at være medvirkende til, at vores børn i pasningstilbuddet får grundlagt sunde kostvaner, således at de senere i livet bliver sunde voksne. Dette vil nedbringe risikoen for, at de rammes af livsstilssygdomme såsom diabetes, kræft og hjertekarsygdomme. Kosten, vi anbefaler, skal naturligvis leve op til de nationale kostråd. Derudover handler vores anbefalinger også om måltidets udformning. Vi synes, det er vigtigt at sikre, at måltidet danner rammen om et socialt og værdifuldt fællesskab for vores børn. 1

3 Baggrund Ansvaret for børns kost kan ligge flere steder. Først og fremmest ligger ansvaret hos forældrene, og det kan diskuteres, hvor meget offentlige institutioner skal blande sig i børnenes kost. Nogle anser kost som en privat sag, der ikke vedrører andre, mens andre finder det vigtigt, at det offentlige tager ansvar for at guide befolkningen til en sund livsstil. Når vi som dagtilbud i Aarhus Kommune arbejder pædagogisk med børn, er det fordi, vi vil noget med dem. Vi vil lede børnene i en bestemt retning. Fx mener vi, at det er vigtigt, at børnene udvikler sociale kompetencer, så de kan begå sig i fællesskaber og tage hensyn til hinanden. Som offentlig institution ser vi ligeledes, at vi i forhold til børns kostvaner har et ansvar for at lede børnene i en bestemt retning uden at virke fordømmende og bedrevidende. Med denne kostpolitik ønsker vi med andre ord at tage aktivt medansvar for børnenes sunde madvaner. Sukker-politik Der er i disse år meget fokus på børnesundhed. Mange undersøgelser peger på, at børnene i dagens Danmark får alt for meget sukker, ligesom overvægt er et stigende problem med risikoen for livsstilssygdomme til følge. Undersøgelser viser, at de mindre børn har brug for, at al den mad, de spiser, består af sunde basisfødevarer. Dermed sikrer man, at de får tilført alle de næringsstoffer og den energi, de har behov for i deres fysiske og psykiske udvikling. Gives tomme kalorier i form af sukker, vil disse kalorier tage pladsen for de sunde fødevarer. Desuden vænnes børnene til, at mad skal smage sødt, og det kan igen give uheldige konsekvenser på sigt. Derfor anbefales en nul sukker-strategi til vuggestuebørnene. 2

4 Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Kosten skal leve op til sundhedsmyndighedernes anbefalinger for kost til børn. De 8 kostråd er et godt arbejdsredskab til sikring af passende variation i kosten. Børnenes energi- og væskebehov skal dækkes i det tidsrum, de er i pasningstilbuddet. Ved at give flere mættende måltider sikres barnet et stabilt blodsukker. Dette har stor betydning for barnets trivsel og læring. Der tilbydes vand mellem måltiderne, især i sommerperioden, samt når børnene har været fysisk aktive. Maden skal passe til barnets udvikling og alder. Børn under et år har brug for en kost med stor energitæthed, så de kan få dækket deres energibehov. Af sikkerhedsmæssige årsager gives der ikke hårde madvarer som gulerødder, nødder etc. til de små børn, da det 3

5 kan lukke for deres luftveje. Ældre børn bliver til gengæld tilbudt visse hårde madvarer, da det ekstra tyggearbejde styrker deres mundmotorik og sprog. Børnene inddrages i praktiske aktiviteter omkring måltidet og lærer om sunde madvaner. Køkkenet er ideelt som værksted, hvor børnene kan eksperimentere med smag, følesans, ordforråd og motorik. De lærer også, at gode hygiejnevaner, såsom håndvask før man tilbereder og spiser mad, er vigtigt for at forebygge smitsomme sygdomme. Børnenes måltider skal give grobund for et godt socialt samvær og fællesskab. Maden skal se indbydende ud, og det er vigtigt, at der skabes en god stemning, når børn og voksne samles omkring måltidet. Nul sukker-tolerance anbefales for vuggestuebørn. Dette gælder også fødselsdage og mærkedage i og uden for huset. Der er dog enkelte tilfælde, hvor vi fraviger denne anbefaling. Det kan fx være ved juletid, hvor vi bager pebernødder og til høstfesten, hvor vi bager gulerodskage. Der mener vi, at den kulturelle aktivitet vægter højere end nul sukker-anbefalingen. Vi er dog meget opmærksomme på at begrænse sukkerindtaget, og at det er andres børn, vi vælger for. Ved fødselsdage og mærkedage for børnehavebørn anbefales det maksimalt at tilbyde én sød ting. Dette gælder også fødselsdage ude af huset. En sød ting kan være et glas saftevand, et stykke kage, et stykke slik, en flødebolle osv. Når jeres barn deler noget ud til fødselsdage, er det vigtigt at tænke på, at I ikke kun vælger for jeres eget barn men også for andres. 4

6 De 8 kostråd Spis gram frugt og grønt om dagen. Denne anbefaling gælder for børn i alderen 4-10 år. Der findes ikke en konkret mængdeanbefaling for 1-3 årige børn de bør spise lidt frugt og grønt og gradvist øge mængden med alderen. Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen. Børn under 14 år bør højst spise 100 gram rovfisk om ugen, børn under 3 år højst 25 gram om ugen. Eksempler på rovfisk er tun, rokke, helleflynder, gedde, aborre og sandart. Dåsetun er dog i orden at spise det er tunbøfferne, man skal holde igen med. Spis kartofler, fuldkornsris eller fuldkornspasta og groft brød hver dag. Disse fødevarer indeholder mange kulhydrater og kun lidt fedt. Fuldkornsprodukter er desuden rige på kostfibre, vitaminer og mineraler. Spar på sukkeret. Det anbefales, at sukker max. udgør 10 % af madens samlede energi. Spar på fedtet, især fra kød og mejeriprodukter. Vælg mager mælk, yoghurt, ost og kød. Undlad eller skrab smørret på brødet. Du har brug for fedtstof, men ikke for meget. Brug helst planteolie som raps- eller olivenolie. Spis varieret, og bevar normalvægten. Ved at spise lidt af det hele sikrer du, at kroppen får alle de næringsstoffer, den har brug for. Sluk tørsten i vand. Drik vand flere gange om dagen. Pas på de energirige og sukkerholdige drikke som sodavand, saftevand osv. Vær fysisk aktiv. Mindst 60 min. med øget puls og åndedræt om dagen for børn. 5

7 Madpakker Den gode madpakke er én, dit barn spiser. Men en madpakke skal også gerne være én, der indeholder den mængde energi og de næringsstoffer, som barnet har behov for. Derfor er det godt at tænke på en eftermiddagsmadpakke, som om det var en frokostmadpakke, men så blot i lidt mindre mængder. For mange forældre kan det være frustrerende at lave madpakker. Vi hører ofte kommentarer som Det er altid det samme og Jeg kan ikke finde på noget spændende. Her er det vigtigt at se på, om barnet spiser madpakken. For hvis det er leverpostejsmaden og ostemaden, der bliver spist hver dag, så er det det, der skal med i madpakken. Men ellers er det godt at variere pålægget i madpakken over hele ugen. 6

8 En god madpakke kunne indeholde... Brød. Helst rugbrød eller groft brød. Det mætter bedst og indeholder vigtige næringsstoffer og kostfibre. De fleste børn over et år har ikke behov for fedtstof under pålægget. Kødpålæg. Alle slags kødpålæg med et fedtindhold på max 10 %. Kød og særligt leverpostej er en god kilde til jern. Fisk. Både fede fisk som laks, ørred, sild og makrel og de magre som tun, rejer og torsk. Eksempler på fiskepålæg til madpakken kunne være fiskefrikadeller, torskerogn, marinerede sild og makrel i tomat. Makrelsalaten og silden kan købes i små portionspakker eller kan evt. puttes i en plastikbøtte ved siden af rugbrødet. Fisk indeholder meget D-vitamin, som er særlig vigtigt for børn i voksealderen. Ost. Skæreoste og smøreoste med lav fedtprocent, dvs. max 30+ (de populære ostehapsere på 45+ er for fede). Man kan selv skære stave af ost. Ost er en god kilde til kalk. Æg. Indeholder alle næringsstoffer (undtagen C-vitamin) og er fedtfattig. Frugt og grønt. Rå grøntsager er med til at gøre madpakken spændende og varieret, både i smag og udseende. Skær grøntsagerne ud i mindre appetitlige stykker. Kogte grøntsager, avocado og revet gulerod er nemt at spise for det lille barn. Yoghurt. Undgå fede og søde frugtyoghurter. Brug i stedet fx A38 0,5 % med frisk frugt. 7

9 Inspiration til mærkedage uden sukker Drikkevarer uden sukker Koldt vand tilsat frossen frugt, f.eks. jordbær, druer eller ananas, evt. frosset ind i isterninger. Man anbefaler, at frossen frugt fra supermarkedet varmebehandles (dvs. 1 minuts opvarmning), før det bruges i mad og drikke. Det kan derfor være en idé selv at fryse frugten ned. Koldt vand tilsat frisk, udskåret frugt i mange forskellige farver, f.eks. appelsin, citron, agurk og kiwi det giver et flot farvespil. Juice blandet med danskvand er også godt. Pynt i form af parasoller, sugerør og appelsin-/citronskive på kanten af glasset er festligt. Vandmelondrink Vandmelon blendet med isterninger og vand enkelt og lækkert. Milkshake/smoothies Skummet-/letmælk blendet med frugt (f.eks. banan og blåbær), evt. med lidt vaniljekorn fra en vaniljestang. Banan giver sødme. Opskrifter kan downloades på Idé til frugtyoghurt uden sukker Yoghurt naturel blandet med frosne (varmebehandlede) eller friske jordbær i små tern og blendet banan (og evt. vaniljekorn). Kan hældes op i glas med et lille flag på toppen. Idéer til fødselsdagsmad Pizzasnegle Pølsehorn Pirogger med forskelligt fyld Små pizzahoveder med pølser som øjne og spaghetti som hår 8

10 Frikadellespyd med frikadeller og forskelligt grønt samt groft brød eller rugbrød til En grovbolle pyntet med flag, papirparaply eller et lille lys Sandwich med forskelligt fyld Madpandekager med forskelligt fyld Lav en kagemand af en god grovbolledej. Form dejen som en dreng eller pige. Pynt med flag, lys eller paraplyer. Lav en pålægsmand af en god grovbolledej og pynt med pålæg som f.eks. æg, tomat, leverpostej med agurk, frikadeller, torskerogn osv. Frugtspyd Frugtcocktails med forskelligfarvede frugter udskåret i små tern og serveret i klare glas 9

11 Links til inspirerende hjemmesider