Arbejdsbetinget stress og psykosocialt arbejdsmiljø. 20. januar 2011

Transkript

1 Arbejdsbetinget stress og psykosocialt arbejdsmiljø. 20. januar 2011

2 Program 1. lektion Psykosocialt arbejdsmiljø, hvorfor nu det? Epidemi af stress? Hvordan arbejder vi med det? Hvad er stress? De kliniske symptomer på stress. Arbejde og stress - De tre hovedproblemer Model for stress og sygdom Helbredsmæssige konsekvenser Pause 2. Lektion Forskellige slags belastnings (stress) reaktioner Posttraumatisk stress Depression Udbrændthed Angst Tilpasningsreaktion Mobning på arbejdspladsen Anmeldelse og erstatning Rådgivning og behandling Forebyggelse

3 Psykosocialt arbejdsmiljø hvorfor nu det?? Oplæg på Fysioterapeutskolen d. 20. januar 2011 v. Klinisk Psykolog Lene Bech Jeppesen

4 Føler du dig stresset? Næsten dagligt i aviser og andre medier berettes om undersøgelser, der tyder på, at stress i Danmark er meget udbredt. 34 % føler sig mere stresset end for et år siden 48 % arbejder i dag mere end for et år siden (Birkemose & Madsen, 2006) 41 % føler sig i høj eller nogen grad sig stresset 10 % rapporterer, at de ofte er stressede i deres dagligdag (DJØF 2004). 43 % mænd og 49 % kvinder rapporterer, at de af og til er stressede (Nielsen et al, 2006)

5 Og hvad så??? For den enkelte kan en stresset hverdag have betydelige konsekvenser for trivsel sygelighed dødelighed. De arbejdsmedicinske klinikker har i de seneste 5-10 år fået fordoblet henvisningerne af sygemeldte patienter med psykiske belastningsreaktioner. I 2008 var omkring 25 % af alle anmeldte formodede arbejdsrelaterede sygdomme ved Arbejdsskadestyrelsen - stressrelaterede tilstande.

6 Anmeldelse af arbejdsrelaterede psykiske problemer til Arbejdsskadestyrelsen

7 Fordelingen af henviste patienter til AMA, Esbjerg Total =749 nyhenviste Total =749 nyhenviste Psykosociale tilstande Nervesygdomme Lungesygdomme Hud Bevægeapparat Gravidvurdering Symptomer u. spec. Sygdom Forgiftninger og mistanke om Risikovurdering, sygdom ej tilstede Andet

8 Epidemiologi Vi kender ikke årsagen til denne markante stigning i antallet af arbejdsrelaterede psykiske problemer. Usikkerhed om det er: Et udtryk for en reel øget forekomst af stress og psykiske problemer på arbejdspladserne? Større åbenhed om et tidligere upåagtet område? Massivt og langvarigt fokus i medierne kan skabe opfattelsen af, at arbejdsrelateret stress er et stigende problem.

9 En epidemi af stress? Eksponering for asbest forårsager sygdom på en kvantitativ og reproducerbar måde Eksponering for stress forårsager ikke symptomer, endsige sygdom, på samme måde Effekten af stress på helbredet er afhængig af kontekst, og vi mangler viden om hvordan sociale faktorer, fortolkninger og forståelser virker. Det er måske ikke en epidemi af stress, men forandringer i folks identitet, deres syn på sig selv og deres syn på arbejdet. Folk vil noget med deres arbejdsliv derfor noget mere personligt på spil. Stress rammer og truer deres identitet.

10 Hvordan arbejder vi med det? Anamnese Klinisk undersøgelse, udredning og diagnostik Epidemiologi og eksponering Symptomer og kliniske fund Årsagsvurdering Prognose og erhvervsvejledning Rådgivning, forebyggelse og behandling Formidling og forskning Anmeldelser af arbejdskader

11 Hvad kan vi gøre? Vurdering af sygdom og relation til arbejdet Beskrivelse af belastningerne Nøjagtig diagnose (depression, angst, belastnings/ tilpasningsreaktion, post traumatisk belastnings reaktion) Andre årsager, personlighedsstruktur, coping, hjemlige belastninger Vurdering af arbejdsevne og -muligheder Prognose Ressourcer Rådgivning: Effektiv behandling Forebyggelse på arbejdspladsen Arbejdsfastholdelse (tilbagevenden til arbejdsplads med skånebehov)

12 Dem, vi kan gøre mest for, er: Personer med tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er henvisning så tidligt som muligt efter sygemelding eller symptomdebut vigtigt.

13 Anamnese, udredning og diagnostik Patienter henvist under diagnosen arbejdsbetinget stress eller dårligt psykisk arbejdsmiljø tilbydes Arbejdspsykologisk udredning, herunder Anamneseoptagelse Vurdering af sammenhængen mellem psykosociale belastninger og udviklingen af akutte og kroniske stresssymptomer. Differential diagnostiske overvejelser; Belastninger eller traumatiske hændelser i privatlivet?, Lider personen af en mere grundlæggende psykiatrisk sygdom? Diagnostikken foretages ud fra klinisk interview + bygger på en bred klinisk vurdering. Evt. suppleret med spørgeskemarating, kognitiv eller personlighedstestning

14 Psykosociale påvirkninger i arbejdslivet Påvirkninger, der resulterer i stress, kaldes stressorer Der skelnes mellem to typer af stressorer: Fysiske og psykosociale

15 Psykosocialt arbejdsmiljø Arbejdets indhold & organisering Samspillet mellem de ansatte Stress er en mellem kommende tilstand, der forklarer sammenhængen mellem forskellige stressorer og en række sygdomme. Arbejdspres er hyppigt (hver 3. dag). Konflikter rapporteres ofte (1 x måned).

16 Model for stress og sygdom Stressorer Stress Mekanismer Sygdom Arbejde Psykologisk Livsstil Hjertekar Familie Andet Fysiologisk Adfærdsmæssigt Fysiologiske risikofaktorer Bevægeapparat Depression Andre H A N D L E M U L I G H E D E R

17 Arbejde og stress De tre hovedproblemer: De traditionelle problemer: Tempo, ensformigt arbejde, lav indflydelse, få udviklingsmuligheder. (Slagteriarbejdere, syersker, kasseassistenter, chauffører, rengøring). Problemer med klientarbejde: Uklare krav, stort arbejdspres, følelsesmæssige krav, konflikter, vold, chikane, vanskelige klienter. (Socialrådgivere, lærere, sygeplejersker, hjemmehjælpere, sosuassistenter). Det grænseløse arbejde: Uendelige krav, uklar grænse til fritiden, familie-arbejde problemer, manglende forudsigelighed, individualisering af krav og løsninger. (IT, medier, reklamer, management, dele af den offentlige sektor).

18 Karakteristika for de patienter vi ser, hvor vi mener det er arbejdsrelateret stress Kvinder 77% Gennemsnitsalder 46 år Selvrapporteret arbejdstid gennemsnit 54 timer/uge Faggrupper Lærer/pædagog 26% SOSU hjælper/assistent 11% Mellemleder 14% Andet 46 %

19 Hvad er stress? En del af livet Noget, vi ikke kan undgå Travlhed er ikke stress. Positiv versus negativ stress Kortvarig versus langvarig stress

20 Stressens fysiologi

21 Hvad er stress? (2) En psykologisk definition på stress: Stress er en særlig relation mellem personen og omgivelserne, som personen vurderer, udfordrer eller overskrider hans eller hendes ressourcer, og er en fare for hans eller hendes velbefindende (Lazarus & Folkman 1984).

22 Hvad er stress? (3) En fysiologisk definition på stress Stress er en tilstand i organismen, der fysiologisk er karakteriseret af energi frigørelse, idet stofskiftet forskydes i nedbrydende (katabolsk) retning og psykologisk er præget af anspændthed og ulyst. (Netterstrøm, 2002)

23 Hvad er stress (4)? ICD-10 definerer ikke stress. De diagnoser, der kan bruges ved stress, er: belastningsreaktion tilpasningsreaktion depression panikangst generaliseret angst neurasteni posttraumatisk stressreaktion

24 Hvad er stress?? (5) I ICD-10 findes dog to aktionsdiagnoser, som beskriver selve belastningen og som kan benyttes i forbindelse med stress: udbrændthed stress belastning problemer i forbindelse med beskæftigelse el. arbejdsløshed Disse diagnoser er uspecifikke det vil sige, at det ikke er beskrevet hvilke symptomer, der er relateret til disse diagnoser.

25 De kliniske symptomer på stress. Fysiske symptomer Psykologiske symptomer Adfærdsmæssige symptomer Hjertebanken Irritabilitet Følelseskulde Svimmelhed Koncentrationsbesvær Nedsat dømmekraft Rysten på hænderne Rastløshed Ubeslutsomhed Hovedpine Ulyst Søvnløshed Appetitnedsættelse Anspændthed Sygefravær Smerter i brystet Træthed Indesluttethed Åndedrætsbesvær Indre uro Nedsat arbejdsevne Eksem Hukommelsesbesvær Øget forbrug af stimulanser Diarre Depression Forkølelse Angst Træthed Agitation Vægttab Panikangst anfald Svedture Indlæringsproblemer Irritabel tyktarm Grådlabil

26 Bemærk Omfanget af symptomer og variationen af symptomernes alvorlighed. De fysiske symptomer: Rysten på hænderne, svedtendens, svimmelhed og hovedpine til mere alvorlige og længerevarende symptomer som mavepine, åndedrætsbesvær, diarre, brystsmerter og vægttab. De psykologiske symptomer: Der kan være forholdsvis milde og kortvarige følelsesmæssige symptomer som vrede og irritabilitet til mere alvorlige og længerevarende symptomer som depression, angst og kognitive funktionsnedsættelser. De adfærdsmæssige symptomer: Belastning af de sociale relationer til familie, venner og kollegaer og ringere udførelse af arbejdsopgaverne samt søvnløshed.

27 En klient med stress fortæller En depression som jeg ikke ved, om jeg kommer ud af, en sprængt mavesæk, et ægteskab, der næsten gik i stykker jeg må stoppe med at arbejde på den måde jeg dør sgu af det.

28 En stressmodel

29 Helbredsmæssige konsekvenser Psykosociale stressorer kan påvirke de ansattes helbred og velbefindende på forskellige måder Ved fysiologiske ændringer (forhøjet blodtryk, højere fedtindhold i blodet, ændringer i immunsystemets funktion, forhøjet niveau af stresshormonerne adrenalin og kortisol) Øget forekomst af stresssymptomer (fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner) Forekomst af kognitive vanskeligheder (opmærksomheds, koncentrationsproblemer, indlærings og hukommelsesvanskeligheder) Påvirkninger af sundhedsadfærden (øget tobaks og alkoholforbrug, ændrede kostvaner, øget risikoadfærd)

30 En klient med stress fortæller Jeg læser godt nok avis, men jeg ved jo ikke hvad jeg læser. Det kan jeg ikke huske. Jeg har det som en, der er dement. Jeg kan huske, hvad der skete førhen, men hvad der skete forrige dag det er pist væk. Jeg glemmer det simpelt hen og kan ikke lige holde styr på, hvor langt vi lige er kommet i det hele. Det var netop, hvad der skete da jeg glemte min søsters fødselsdag.jeg kan kun overskue en ting af gangen og jeg bliver frygtelig forvirret, hvis der er flere, der taler i munden på hinanden - jeg kan slet ikke høre, hvad de siger.

31 PAUSE

32 De forskellige slags belastnings- (stress)reaktioner Akut belastningsreaktion - En forbigående reaktion på en svær belastning < 2 døgn Tilpasningsreaktion - En reaktion på svære hændelser eller kriser. Udmattelsessyndrom/udbrændthed - En reaktion på mange ophobede belastninger over lang tid. PTSD Post Traumatisk Stress Disordrer - En reaktion på en exceptionel belastende begivenhed af truende/katastrofeagtig karakter.

33 Hvad er posttraumatisk stress? Reaktion på en exceptionelt truende eller katastrofelignende begivenhed, som vil medføre stressreaktion hos stort set alle mennesker. Ofte kommer reaktionen forsinket, op til 6 mdr. Kan ikke håndteres af det sædvanlige psykologiske forsvar, men aktiverer vores instinktive reaktioner kamp-flugt reaktion eller frysningsreaktion Reaktionen bliver fastlåst, og det opleves som om traumet foregår lige nu.

34 PTSD -Symptomer Tilbagevendende genoplevelse af traumet i form af flashbacks, påtrængende erindringer eller mareridt. Undgåelse og stærkt ubehag ved at blive udsat for omstændigheder, der minder om traumet. Konstant psykisk alarmberedskab med tendens til at fare sammen

35 Arbejdsbetinget PTSD Epidemiologi og eksponering: Udover krig, katastrofer og ulykker omfatter risikofaktorerne svære psykiske traumer i relation til trusler på livet eller chokerende oplevelser ex. røveri (vagt- og bankpersonale) personpåkørsler, (lokomotivførere, bus eller lastbilchauffører) eller truende adfærd fra patienter, klienter eller kunder. Udsatte erhvervsgrupper: Militær, politi, fængselsbetjente, socialrådgivere, pædagoger og plejepersonale. Ringe dokumentation for at psykiske traumer af mindre sværhedsgrad som ex. vold og trusler fra udviklingshæmmede eller senildemente er relevante risikofaktorer.

36 Arbejdsbetinget PTSD Er i princippet resultatet af en arbejdsulykke Eneste psykiske lidelse på Arbejdsskadestyrelsens erhvervssygdomsliste. Forudsætning for anerkendelse er opfyldelse af ICD-10 kriterierne, og der skal indgå en vurdering af psykiatrisk speciallæge eller arbejdsmedicinsk psykolog.

37 Prognose og erhvervsrådgivning Prognose afhængig af eksponeringens karakterer og individuelle personlighedsfaktorer. Omkring 1/3 af personer, som udvikler PTSD indenfor de første 6 mdr. efter traumet får langvarige eller blivende symptomer Blandt 2/3 aftager eller forsvinder symptomerne i løbet af måneder til år.

38 Forebyggelse Ulykkesprofylakse Uddannelse af personale i udsatte erhverv til at håndtere optræk til vold og trusler Sikkerhedsforanstaltninger og voldspolitik på arbejdspladsen.

39 En klient med PTSD fortæller: Jeg kan ikke gå på gaden uden at få angstanfald. Jeg er hele tiden på vagt og bange for at møde den voldelige unge mand på gaden. Jeg er bange for at være alene hjemme om dagen, og må konstant tjekke om vinduer og døre er låste. Om natten har jeg svært ved at sove eller vågner p.g.a. mareridt. Jeg er i konstant alarmberedskab, farer sammen ved høje lyde og har svært ved at rumme mange mennesker eller blot mine børns tumult og leg omkring mig.

40 Hvad er en depression? Kernesymptomer: Vedvarende tristhed eller tomhed. Mangel på energi og kræfter. Mangel på lyst og interesse

41 En klient med depression fortæller En morgen vågnede jeg op og kunne ikke gå på arbejde. Jeg var allerede begyndt at tale med min kæreste, om at verden var ret tung at bære på det tidspunkt. Men den morgen var det bare sådan: Ikke mere. Jeg kan ikke. At gå ud igennem min dør og starte en dag var simpelthen ikke en mulighed. Jeg ville sove hele tiden. Hvis vi havde gæster til en bid mad, så måtte jeg rejse mig op kl.21, hvis jeg skulle fortsætte en samtale, ellers ville jeg sidde ved bordet og falde i søvn. Jeg kunne slet ikke modstå søvnen.

42 Hvad er en depression? Epidemiologi og eksponering: Livstidsrisiko og prævalens. Førstegangstilfælde kan udløses af indgribende livsbegivenheder (alvorlig sygdom, dødsfald, skilsmisse, overfald, voldtægt, røveri, svære økonomiske tab og fængsling. Alvorlige begivenheder på arbejdspladsen såsom opsigelse og degradering på tilsvarende måde kan tillige udløse depression. Depression optræder ofte i relation til langvarige stresstilstande.

43 Risikofaktorer Udsættelse for høje psykologiske krav i arbejdet øger risikoen for depression med 50% Stiger op til 3 gange med stigende selvrapporterede psykosociale krav og lille indflydelse på beslutningerne

44 Prognose og erhvervsrådgivning En depressiv episode varer i gennemsnit 6-12 mdr. Mindst et senere recidiv hos op mod 2/3. Tidligt mulig genoptagelse af arbejdet mindsker risikoen for marginalisering. Dog vigtig at være opmærksom på sygdommens indgribende virkning på kommunikative og kognitive funktioner. Ikke mindst i professioner med store sociale og eller intellektuelle krav (ledelse, undervisning, forskning, kundebetjening, pleje/omsorgsfag) Forsøge at ændre belastende arbejdsbetingelser og/ eller imødekomme skånehensyn. Eller drøfte alternativ beskæftigelse.

45 Hvad er udbrændthed? Anvendt 1. gang om arbejdere med klienter/patientkontakt. Senere anvendt indenfor andre faggrupper. En form for stress. Et syndrom af følelsesmæssig udmattelse En følge af langvarig psykosocial belastning Ikke knyttet til enkeltstående begivenheder, men mange mindre belastninger over tid. En copingform. Følelsesmæssig distancering i forhold til et arbejde hvor kravene overstiger ens ressourcer. Depersonalisering ligegyldig eller ligefrem kynisk holdning til klienter Følelse af nedsat personlig effektivitet (nedsat selvværd og reduceret arbejdspræstation)

46 Udbrændthed Er ikke en diagnose, men en tilstand associeret med psykisk lidelse i ICD-10. Anvendes af både klinikere og stressforskere uden national eller international enighed om diagnosekriterier. Risikofaktorer dårligt dokumenterede. Uafklaret om særlige påvirkninger i erhvervsmæssig sammenhæng spiller en rolle. Tvivlsomt om det er en selvstændig sygdom, der kan adskilles fra depression. Varighed: Kan være flerårig og kronificeres uden behandling i rette tid.

47 Hvad er angst? Almindeligste symptomer: Man føler sig bange Hjertebanken Man sveder Man er tør i munden Man ryster på hænderne. Problemer med at trække vejret Kvælningsfornemmelser Trykken for brystet Kvalme Uro i maven Svimmelhed Uvirkelighedsfølelse Angst for at miste selvkontrollen Angst for at dø Hedeture eller kuldegysninger Følelsesløshed eller snurren i fingerspidserne eller andre steder

48 Angst og frygt Angst og frygt forekommer ofte som normale psykologiske reaktioner på truende begivenheder I stærk kontrast til sådan naturlig frygt for reelle farer er den patologiske angst Mange fysiologiske følgesymptomer ved angst skyldes øget aktivitet i det autonome nervesystem

49

50 Angsttyper Agorafobi: Angst for at være på steder med mange mennesker, f.eks. i busser, tog eller i supermarkedet. Socialfobi: Angst for at føle sig observeret eller for at blive kritiseret af andre mennesker. Enkelfobi: Angst for specielle ting eller situationer, f.eks. angst for edderkopper, angst for højder eller tordenvejr. Panikangst: Angstanfald, der kommer pludseligt og voldsomt, og hvor man er bange for at besvime, blive sindssyg eller dø. Generaliseret angst: Mere eller mindre konstant angst, nervøsitet og anspændthed.

51 Hvad er en tilpasningsreaktion? En klinisk tilstand opstået i tilslutning til svær eller langvarig psykosociale belastning med uspecifikke symptomer. Emotionelle eller adfærdsmæssige symptomer uden at opfylde kriterierne for andre psykiske lidelser. Varighed <6 mdr. Kendt traume eller belastning af ikke livstruende eller katastrofeagtig karakter indenfor den seneste måned f.eks. sygdom, dødsfald, arbejdsophør, fejlslagne anstrengelser i forhold til egne mål, holdninger eller værdier. Individuel disposition og sårbarhed spiller en væsentlig rolle for risikoen for at reagere på denne måde, men ville antagelig ikke opstå uden den belastende begivenhed.

52 Tilpasningsreaktion Epidemiologi og eksponering: Baseret på erfaringen fra arbejdsmedicinsk praksis er 3 hovedtyper af arbejdsrelaterede problemer dominerende: Afgrænsende begivenheder eller hændelser, som kan stadfæstes i tid og sted, Opgaver og krav som på kvantitativ eller kvalitativ basis overstiger de personlige ressourcer eller kompetencer. Konflikter og samarbejdsproblemer Afgrænsning overfor normale psykiske reaktioner på livs- og arbejdsvilkårene er uskarp. Beror primært på symptomernes intensitivitet, varighed og konsekvens (f.eks. uarbejdsdygtighed)

53 Tilpasningsreaktioner Er hyppige Fylder meget hos almen praktiserende læger og privatpraktiserende kliniske psykologer. Ligger formentlig til grund for hovedparten af de mere end psykiske lidelser som årligt anmeldes til ASK.

54 Prognose og erhvervsrådgivning Forløbet kan strække sig over mange måneder. Bedres tilstanden ikke i løbet af 2 år må anden diagnose overvejes. Hjælpe patienten med at få løst de problemer, der ligger til grund for tilstanden. Vurdere om det er tilrådeligt at fortsætte på samme arbejdsplads. Tidlig afklaring heraf vigtig for at afkorte videre forløb, mindske risikoen for langvarigt sygefravær eller helt miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Støttende, kognitive behandlingsforløb individuelt eller i grupper kan have en gunstig effekt for forløbet. Heri indgår træning i praktisk og social problemløsning knyttet til den konkrete arbejdssituation. Tilbud af denne karakter findes ved nogle arbejdsmedicinske klinikker

55 Mobning og chikane på arbejdspladsen Ved mobning forstås længerevarende systematiske krænkende sårende og nedværdigende handlinger overfor en person, der som følge af organisatoriske, fysiske eller personlighedsmæssige forhold ikke er i stand til at undvige eller forsvare sig. Mobning kan udøves af både ledere, kollegaer og underordnede

56 Anmeldelse og erstatning Ved mistanke om arbejdsrelateret psykisk lidelse har vi pligt til at anmelde det til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen Dog glidende overgange mellem normale og forbigående psykologiske reaktioner på livs/arbejdsvilkår og lettere psykiske lidelser som belastnings og tilpasningsreaktioner. PTSD er som den eneste psykisk lidelse opført på ASK erhvervssygdomsliste. Stillingtagen til om der foreligger - hvad der med rimelighed kan kaldes en arbejdsbetinget/arbejdsrelateret psykisk sygdom eller lidelse I perioden anerkendtes kun 6 % af anmeldte arbejdsbetingede psykiske lidelser.

57 Udvikling i anmeldte og anerkendte erhvervssygdomme i DK Antal Bevægeapparatlidelser Høreskader Hudlidelser Lungelidelser Kræftlidelser Psykiske lidelser

58 Behandling Fysisk aktivitet /motion Kognitiv terapi Mindfulness Afspænding og meditation Massage Socialt støtte og samvær Grine og synge, berøring og at dyrke sex

59 Forebyggelse Arbejdsmiljørådets 6 guldkorn Indflydelse Mening i arbejdet Forudsigelighed Social støtte Belønning Krav (

60 Spørgsmål?