- en folder om stress, mobning, kriser, vold og udbrændthed

Transkript

1 - en folder om stress, mobning, kriser, vold og udbrændthed på områdecenter Trye Udarbejdet Maj 2008 Revideret Maj 2011

2 Indholdsfortegnelse: 1. Formål.. 2. Stress 3. Mobning Kriser. 5. Vold Udbrændthed.. 7. Natarbejde - 1 -

3 1. Formål Formålet med denne folder er at sætte fokus på det psykiske arbejdsmiljø på områdecenter Trye. Det psykiske arbejdsmiljø påvirker os alle, og er derfor et fælles anliggende, som vi hver især må tage ansvar for. Der er mange faktorer der påvirker vores arbejdsmiljø. Vi har valgt at belyse emner som stress, mobning, kriser, vold og udbrændthed. Med folderen ønsker vi at tydeliggøre procedurer når en medarbejder påvirkes af ovenstående faktorer. Ved en klart formuleret politik omkring psykisk arbejdsmiljø ønsker vi at opnå: - bedre psykisk arbejdsmiljø - større arbejdsglæde - færre sygedage - øget effektivitet - færre fejl - højere brugertilfredshed I det gode psykiske arbejdsmiljø kan man, ved at have øje for hinanden, opfange og handle på signaler på arbejdsrelateret mistrivsel, inden det fører til fravær og sygdom. For at opnå et godt psykisk arbejdsmiljø må vi tage ansvar på tre niveauer: - personligt - kollegialt - ledelsesmæssigt At løse et problem kræver fokus og handling på alle tre niveauer. Personalekontaktpersoner Som en del af den forebyggende indsats i forhold til det psykiske arbejdsmiljø på Trye har vi udfærdiget en liste over det fastansatte personales kontaktpersoner. Listen er tænkt som en hjælp når en ansat ved Trye pludselig står i en situation, som vedkommende ikke selv kan overskue. Det er frivilligt, om man ønsker at være tilknyttet en kontaktperson. Som kontaktperson har man særligt ansvar for at lytte til kollegaen der fortæller om belastende psykiske forhold. Der er tavshedspligt om de ting man bliver betroet. Følgende har deltaget i kurset Psykisk førstehjælp (2010): Vera Frandsen, Irene Sander, Britta Rasmussen og Nina Odde Sikkerhedsgruppen: Irene Sander, arbejdsmiljørepræsentant Nina Odde, sikkerhedsleder Sikkerhedsrepræsentant - 2 -

4 Da det psykiske arbejdsmiljø er en del af sikkerhedsarbejdet kan sikkerhedsrepræsentant Irene Sander kontaktes, hvis arbejdsmiljørelaterede emner ønskes drøftet. MUS- samtaler Der afholdes årligt MUS- samtaler. I denne forbindelse udfyldes skema om det psykiske arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere får mulighed for at sætte ord på eventuelle psykisk belastende faktorer. Det er lederens ansvar at lave opfølgning/ ændre de ting, der af medarbejderen opleves som årsag til et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøcenter Midtvest: Arbejdsmiljøcenter Midtvest kan tilbyde hjælp til fx kortlægning af et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Til centeret er tilknyttet en psykolog

5 2. Stress Definition Stress er i daglig tale synonym med travlhed, men det er ikke det der her tales om. Stress betegner den tilstand, der opstår, når ens ressourcer over længere tid ikke svarer til de opgaver man skal løse. Der findes både positiv og negativ stress. Alle kan blive ramt af stress! Positiv stress opstår, når man skal yde en ekstra indsats i en kort periode. Man er anspændt men føler i øvrigt glæde ved opgaven. Den form for stress er ikke skadelig. Negativ stress opstår, når man bliver belastet i en længere periode og føler, at man ikke kan magte det. Den form for stress giver et både psykisk og fysisk ubehag og skader ens helbred. Symptomer: Følelsesmæssigt. Man kan blive aggressiv, irritabel, trist, modløs og uopmærksom. Psykisk: koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær, nedsat motivation, depression og andre psykiske lidelser Adfærdsmæssigt. Man overreagerer, isolerer sig socialt, sygemelder sig på arbejdet mv. Fykisk: - hovedpine, søvnforstyrrelser, hjertebanken, ondt i maven, diarré, appetitløshed, kvalme og unormal træthed (udmattelse). Nedsat immunforsvar, Smerter i muskler, sener og led, hjertekarsygdomme, herunder blodprop i hjertet, forhøjet blodtryk og slagtilfælde, øget vægt mv.. Årsager: Mange typer belastninger kan føre til stress. Stressforskningen viser, at der netop indenfor vores arbejdsområde, klientarbejde, er en forhøjet risiko for udvikling af stress Klientarbejde er arbejde med fx patienter, beboere, borgere og studerende. Det er kendetegnet ved at være professionelt. Klientarbejdet kan indeholde: - høje følelsesmæssige krav - krav om at skjule følelser - stort tidspres - uklare og modsatrettede krav - vold - mobning - trusler - chikane - konflikter - alenearbejde - 4 -

6 - for mange uforudsigelige situationer - uklare krav, modsætningsfyldte krav, uforenelige krav - mangel på information eller for sen information - ringe mulighed for kontrol/overblik over eget arbejde - ringe mulighed for at planlægge eget arbejde. - manglende faglige kompetencer Arbejdsrelateret stress kan have mange andre årsager, dette er kun eksempler. Ansvar og forebyggelse: Eget ansvar - at være opmærksom på stresssymptomer - at forsøge at sætte ord på, hvad stressen skyldes - at være realistisk omkring egne ressourcer - at bede om hjælp til at ændre arbejdsvilkårene/ familieforhold som er grund til stress Kollegaens ansvar - at være opmærksom på sine kolleger - give plads for forskellige opfattelser - at give plads til, at en stressramt kollega i en periode har en specielt tilrettelagt arbejdsdag - støtte kollegaen ved behov - Når medarbejdere, der har været ramt af arbejdsrelateret stress, kommer tilbage, er det vigtigt vi modtager dem, ligesom efter enhver anden længere fraværsperiode. Ledelsens ansvar - lydhørhed overfor medarbejdernes udmeldinger - analyse af problemstillinger løsninger - søge at fastholde den stressramte medarbejder, evt gennem en speciel tilrettelæggelse af arbejdsdagen - melde klart ud til personalet om, hvilke hensyn der skal tages for en stressramt kollega. - afklare konflikter mellem personer i personalegruppen. - afklare konflikter mellem medarbejdere og klienter. - sørge for, at den enkelte har indflydelse på fx arbejdstider, hvem man arbejder sammen med, arbejdsstedets indretning mv. - forudsigelighed i arbejdet - sørge for, at medarbejderen forstår meningen af forskellige opgaver/ arbejdsgange - være påskønnende og anerkendende - sørge for, at kravene til de forskellige medarbejdere er individuelt tilpasset dem - anmelde som arbejdsskade - 5 -

7 3. Mobning Definition Mobning på arbejdspladsen finder sted, når en person regelmæssigt og over længere tid udsættes for ubehagelige og/eller nedværdigende handlinger, som det er svært at forsvare sig imod. Sexchikane er mobning af seksuel karakter. Mobning inddeles ofte i to kategorier: 1. Arbejdsrelateret mobning: Handlinger der forhindrer eller gør det vanskeligt for en person eller en gruppe at udføre opgaver og pligter. Det kan fx være: - urimelige deadlines - urimelige arbejdsbyrder - fjerne ansvarsområder uden at snakke om det først (blive overflødiggjort) - tilbageholdelse af informationer, som gør det svært at udføre arbejdet - beskyldninger om dårligt udført arbejde - overdreven overvågning og kontrol 2. Personlige angreb: - sladder og rygtespredning - offentlig ydmygelse eller latterliggørelse - fornærmelser eller anstødelige bemærkninger - gentagen og overdreven kritik - ondskabsfulde drillerier og practical jokes - udelukkelse fra det sociale samvær - ignorere synspunkter - invasion af det personlige rum (f.eks. at pege fingre og skubbe, stille sig fysisk i vejen) Symptomer Udsættelse for systematisk og vedvarende mobning på arbejdspladsen kan have forskellige negative helbredskonsekvenser for ofrene. En række undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem udsættelse for mobning og angst, depression, og stresssymptomer. Blandt de oftest rapporterede symptomer som kan kobles sammen med mobning på arbejdet er: - Angst - Depression - Koncentrationsbesvær - Kronisk træthed - Søvnforstyrrelser - Selvmordstanker - selvmordsforsøg - Mavesår - Symptomer i muskler og skelet - 6 -

8 - Forhøjet blodtryk - Tab af selvtillid Udsættelse for mobning på arbejdspladsen medfører også et øget sygefravær. Årsager Der kan være en sammenhæng mellem mobning og en virksomhedskultur, der opmuntrer til og måske endda belønner en sådan opførsel. Med andre ord så vil mobning forekomme, hvis mobberen føler, at der udtrykkeligt eller stiltiende er støtte til eller tilladelse fra en overordnet til at mobbe. Mobning forekommer primært i virksomheder med dårligt arbejds- og socialt. miljø, og hvor arbejdsforholdene er dårlige. Ligeledes kan en kombination af rollekonflikter og rolleuklarhed samt lav jobtilfredshed og/eller mistro blandt kollegerne øge risikoen for mobning. Der findes en række organisatoriske faktorer, som kan øge risikoen for mobning: - Dårlig håndtering af konflikter - Ikke-konstruktiv ledelse - Enten en aggressiv eller en Laissez-faire (alle bestemmer) ledelsesstil - Rollekonflikter/rolleuklarhed - Manglende ressourcer - Dårlige forhold mellem medarbejderne indbyrdes - Lav jobtilfredshed - Mistro mellem kollegerne Ansvar og forebyggelse Problemet er ikke kun begrænset til mobber og mobbeoffer. Også tilskuerne; det tavse flertal har et ansvar for, at mobningen stoppes. Det er vigtigt, at både ledelse og ansatte tager initiativ til at forebygge mobning på arbejdspladsen. Ligesom det er vigtigt, at der er mulighed for støtte og vejledning til ofrene for mobning. Eget ansvar: - at gøre opmærksom på problemet enten ved at betro sig til en kollega, sikkerhedsrepræsentant, tillidsrepræsentant eller leder. - ikke at tage ansvar for de ting man udsættes for, ved at undskylde den/ de der mobber.. Kollegaens ansvar: - at reagere på mobning ved enten at konfrontere den der mobber, eller ved at informere ledelsen om problemet - at tage kollegaen der klager over mobning alvorligt Ledelsens ansvar: - sørge for, at der diskuteres hvilke normer og værdier vi ønsker på Trye - Sørge for støtte og vejledning til ofrene for mobning. - ved fravær grundet mobning anmeldes det som arbejdsskade

9 4. Kriser Definition En krise er en psykisk reaktion på noget, man bliver udsat for, som man har svært ved at forlige sig med. I virkeligheden inddeles kriser i flere forskellige former. En almindelig krise hedder en tilpasningsreaktion. En akut belastningsreaktion er betegnelsen for den chokreaktion de fleste, som kommer ud for en katastrofe, reagerer med. Posttraumatisk belastningsreaktion, PTSD, er en langvarig eller sen reaktion på meget belastende begivenheder som katastrofe, tortur eller trusler på livet. Alle mennesker kommer ud for en eller flere kriser i løbet af livet, f.eks. hvis man mister en nær pårørende eller kritisk sygdom. En krise er med andre ord en naturlig reaktion, når et menneske oplever alvorlige tab eller problemer. Og ofte kan man komme igennem en krise ved at få omsorg og støtte fra sine nærmeste. Symptomer Psykiske symptomer som f.eks. at føle sig - magtesløs - nedtrykt - angst - bekymret - manglende energi. Årsager Det er individuelt hvor sårbar man er, når man kommer ud for begivenheder som drastisk ændrer ens liv. Nogle har så stærk en psyke at de tilsyneladende klarer psykiske belastninger uden at det påvirker dem særligt. Andre er mere sårbare og reagerer let med krisesymptomer, hvis de udsættes for stress. Ansvar og forebyggelse Eget ansvar - Tage sine følelser i forbindelse med kriser og sorg alvorligt. Man skal f.eks. give sig selv lov til at sygemelde sig fra arbejdet i en periode, mens man bearbejder det, der er sket. - Det er normalt at man har brug for at tale om de samme ting igen og igen, og det er en god idé at gøre det. Ofte er man tilbageholdende med at bruge sine pårørende til det, fordi man føler, at de har hørt på det så ofte. Men man er selv på et nyt sted i krisen og taler derfor om det, der er sket, på en ny måde, hver gang man taler om det. Det er altså ikke bare gentagelser, men et vigtigt led i bearbejdningen. - Det er fornuftigt at være tilbageholdende med at bruge alkohol, nervemedicin og sovepiller. Nervemedicinen og alkohol dulmer følelserne og forlænger den tid det tager at bearbejde krisen. Hvis man tager nervemedicin eller misbruger alkohol i længere tid risikerer man desuden at blive afhængig

10 Kollegaens ansvar - Lyt til den kriseramte kollega. Tag udgangspunkt i den anden og lad vedkommende fortælle sin historie. Din egen historie og dine egne erfaringer i lignende situationer er ikke relevante for den kriseramte. Undlad at fortælle hvordan du selv ville have gjort/ tidligere har gjort. - at have forståelse for, at kollegaen har brug for at snakke episoden igennem igen og igen - at spørge ind til det der beskrives som årsag til krisen. - anerkende, at hvad der kan udløse en krise hos andre ikke nødvendigvis ville påvirke én selv nævneværdigt. - gøre lederen opmærksom på problemet. lederens ansvar - at snakke med medarbejderen om, hvad der udløste krisen. - at anerkende, at medarbejderen i nogen tilfælde har brug for en sygemelding. - at tilbyde professionel hjælp til den kriseramte medarbejder - hvis krisen er arbejdsrelateret, at forebygge lignende tilfælde - hvis krisen er arbejdsbetinget og medfører sygedage, skal det anmeldes som arbejdsskade - 9 -

11 5. Vold/ trusler om vold Definition Vold er såvel fysisk som psykisk overlast i form af skub, spark, slag, kast med genstande, spyt, bid, riven i hår, verbale trusler, trusler om fysisk skade, skæld ud eller psykisk terror. Arbejdstilsynet definerer vold som enhver fysisk eller psykisk kontakt eller handling, som krænker en persons fysiske eller psykiske grænser. Der findes forskellige typer af vold. Den mest anvendte internationale inddeling af arbejdsrelateret vold opererer med tre typer: Voldelige handlinger udført af personer, der ikke har relation til ofrets arbejdsplads. Det er f.eks. vold i forbindelse med røverier eller andet, hvor de voldelige ikke har en grund til at være på arbejdspladsen Voldelige handlinger udført af personer, som modtager en ydelse, f.eks. patienter, klienter, elever, studenter, brugere Voldelige handlinger mellem kolleger - overordnede såvel som underordnede (primært psykisk vold) Voldelige handlinger på arbejdspladsen kan finde sted under dække af mange former for adfærd, inklusiv ikke-fysiske eller psykiske handlinger. Disse handlinger eller adfærd kan være gentagne handlinger, som i sig selv ikke udgør nogen trussel. Men deres systematiske og vedvarende karakter kan udvikle sig til en alvorlig form for psykisk vold, fx mobning (se afsnit 3). Symptomer Undersøgelser viser, at arbejdsrelateret vold har konsekvenser for den ansattes helbred, trivsel og omdømme. For den enkelte medarbejder kan udsættelse for vold føre til: - manglende motivation - tab af selvtillid - mindre selvværd - depression - vrede - angst og irritabilitet - Skader - Arbejdsrelaterede stress-sygdomme - Øget sygefravær - Dårligere arbejdsindsats, med mange fejl. Ved fortsat udsættelse for vold kan disse symptomer udvikle sig til: - stress-relaterede sygdomme - psykiske symptomer - tobaks-, alkohol-, medicin- og narkomisbrug - i ekstreme tilfælde arbejdsulykker, PTSD (Post Traumatisk Stress Syndrom) - selvmordstanker - selvmordsforsøg På virksomhedsniveau kan det påvirke arbejdets organisering og arbejdsmiljøet. Det kan ændre arbejdsindsatsen, reducere effektiviteten og produktiviteten,

12 og det kan have negative konsekvenser for medarbejdernes omgang med hinanden. Årsager Der er flere risikofaktorer, som tilsyneladende øger den ansattes risiko for at blive offer for vold på arbejdspladsen, fx køn, alder og beskæftigelse. Undersøgelser viser en øget risiko for vold blandt yngre ansatte med lav anciennitet. De viser også, at kvinder har en højere risiko for arbejdsskader forårsaget af vold end deres mandlige kolleger. Andre risikofaktorer er arbejde med mennesker og alene-arbejde,. fx som plejepersonale og sygeplejersker. Mange erhverv er sårbare overfor arbejdsrelateret vold. Det er specielt i erhverv, hvor man har kontakt med befolkningen i al almindelighed, man finder den højeste risiko Selvom der er en lille variation mellem forskellige typer af voldelig adfærd, er nedenstående grupper de mest udsatte: - Kvindelige ansatte - Ansatte i de yngste aldersgrupper - Uerfarne ansatte - Ansatte med usikker beskæftigelse - Ansatte fra etniske minoriteter Ansvar og forebyggelse Eget ansvar - forsøg at komme væk. - hold fysisk afstand til en potentiel voldsmand. - bevare selvkontrol og ikke lade sig provokere. - undgå at vise frygt eller aggression. - bidrage i tilrettelæggelse af en arbejdsdag, hvor man evt. fritages for besøg hos en given borger - tage imod hjælp - forsøge at snakke oplevelsen igennem inden man forlader arbejdspladsen. Kollegaens ansvar - anerkende, at hvad der kan opfattes som vold af andre ikke nødvendigvis ville påvirke én selv nævneværdigt. - sætte fokus på problemet Lederens ansvar - Samarbejde med eksterne parter som fx politiet, psykolog og andre. - Støtte og ressourcer fra den øverste ledelse - - Uddannelse, fx i konflikthåndtering, nænsom nødværge - Vedvarende forebyggelsesinitiativer - Omhyggelig planlægning, som kombinerer, forebyggelse, intervention, støtte og evaluering - planlægning, så voldsepisoder om muligt kan undgås - hvis volden er arbejdsrelateret og medfører sygedage skal dette anmeldes som en arbejdsskade

13 6. Udbrændthed Definition En meget brugt definition er at se udbrændthed som en kronisk tilstand, der kun rammer personer, der arbejder med mennesker: Udbrændthed er et psykologisk syndrom, der består af a) følelsesmæssig udmattelse, b) de-personalisering/kynisme og c) reduceret personlig arbejspræstation. Tilstanden er kendetegnet ved at udvikle sig over år. Symptomer - Selvbebrejdelse - undgår opgaver - kronisk træthed - trang til gråd - forandringsmodstand - tvivl, om man er på rette hylde - frustration - følelse af fiasko - manglende lyst til handling - pessimisme - dårlig og mangelfuld søvn - man bliver negativ, ufølsom, afstumpet, kynisk og distanceret i omgangen med de personer der skal hjælpes (følelsesmæssig tilbagetrækning) - nedsat arbejdspræstation med faldende følelse af arbejdsmæssig succes og kompetence. - undergraver gode kollegiale relationer og isolerer sig. Årsager Udbrændthed er ofte et resultat af langvarig stress eller en periode med følelsesmæssig belastning man ikke kan håndtere. Ansvar og forebyggelse Eget ansvar - at stå ved sine følelser og snakke med kollega/ leder om det - overveje jobskifte Kollegaens ansvar - ikke at opfatte den udbrændte kollega som doven, ond og negativ - orientere lederen hvis en kollega udviser tegn på udbrændthed - støtte kollegaen Ledelsens ansvar - ændre opgaver og samarbejdsforhold så kravene er realistiske og svarer til den ansattes ressourcer - sørge for supervision af den udbrændte medarbejder

14 7. Natarbejde Definition Natarbejde på Trye er arbejde i perioden fra kl Det psykiske arbejdsmiljø bliver naturligvis påvirket af de forhold, som sådanne arbejdsforhold medfører. Det kan være på grund af: - færre kollegaer - udelukkelse fra det kollegiale fællesskab - fraværende ledelse - påvirket døgnrytme For nogen er det problemfrit, mens det kræver særlige hensyn for andre. Som forebyggende indsats tilbydes natarbejderen - en regelmæssig, gratis helbredsundersøgelse. - planlægning af dag, aften og natarbejde som roterer efter uret - få nætter i træk, medmindre andet ønskes - opgaver der tager hensyn til nattevagten. Det anbefales, at man i løbet af en nattevagt sørger for at spise og drikke

15 I akutte/ komplekse situationer kontaktes leder: Nina Odde: Hvis ovenstående ikke træffes kontaktes: stedfortræder Britta Rasmussen: eller Arbejdsmiljørepræsentant Irene Sander: / Politi 114 ( ) Alarm 112 Psykolog fra Arbejdsmiljøcenter Midtvest (kun efter forudgående aftale med leder/ AMR)