Copyright grundkort Geodatastyrelsen / DDO copyright COWI

Transkript

1

2

3

4 Bilag 2 nr. 1 Områdets største lerbakke set mod syd 2

5 Bilag 2 nr. 1 1 Baggrund og forløb 1.1 Området Region Syddanmark har i Råstofplan 2012 udlagt disse områder som råstofinteresseområder, og ønsker med dette råstofplantillæg at vurdere, om områderne kan og skal udlægges som graveområde for ler eller om der skal ske andre ændringer af områdernes status. Ressourcen er dokumenteret i en råstofkortlægning udgivet i januar Afgrænsningen ses på kort 1.1. Der indvindes ikke i dag i området og der er ikke sikre oplysninger om at der tidligere har været indvundet ler i fladbakkerne. Grundvandsspejlet i området ligger 5-7 meter under terræn, så eventuel råstofgravning i området vil finde sted dels som tørgravning, dels under grundvandsspejl i mindre omfang, hvis råstofforekomsterne skal udnyttes fuldt ud i dybden. Kort 1.1 Kelstrupskov. De vurderede råstofinteresseområder 3

6 Bilag 2 nr Indkomne bemærkninger, ideer og forslag Der er ikke indkommet bidrag under indkaldelse af ideer og forslag i perioden 4. november 2013 til 10. januar Forslaget på baggrund af miljøvurderingen På baggrund af den samlede miljøvurdering, herunder muligheden for at forsyne teglværkerne med ler fra andre områder, og på baggrund af vurderingen af området ved Kelstrupskov nedenfor, foreslås områderne ikke udlagt som graveområder, men fastholdes som interesseområder for ler. 1.4 Kommentarer under fremlæggelse af forslaget Regionen har ikke modtaget bemærkninger til dette område under fremlæggelsen forslaget i perioden 20. januar 2015 til 1. april Den endelige plan Områderne fastholdes som interesseområder for ler. 4

7 Bilag 2 nr. 1 5

8 Bilag 2 nr. 1 2 Miljøvurdering af området Miljøvurderingen er udarbejdet på baggrund af Fase 2 kortlægningen. Miljøvurderingen af området skal ses i sammenhæng med miljøvurderingen af hele tillægget til råstofplanen. Figur 1 er en gennemgang af lov om miljøvurdering samt nøgle til oplysninger der skal gives i en miljøvurdering. I henhold til lov om miljøvurdering skal der gennemføres en miljøvurdering af planer, der har en væsentlig indvirkning på miljøet, jf. lovbekendtgørelse 936 af 03/07/2013, 3 stk. 1. Det følger af bekendtgørelsens bilag 3 pkt. 19 at råstofplanen skal miljøvurderes. I råstofplanen indgår udlæg af råstofgraveområder. Nye udlæg af råstofgraveområder kan i sig selv indebære en væsentlig indvirkning på miljøet og skal derfor konkret inddrages i vurderingen. En sådan konkret vurdering beskrives i denne miljørapport, der indgår som bilag til den samlede miljøvurdering af råstofplanen. Udgangspunktet for miljøvurderingen er det brede miljøbegreb som det fremgår af bilag 1 til lov om miljøvurdering. I henhold til 7 stk. 2 skal miljøvurderingen indeholde oplysninger, der med rimelighed kan forlanges under hensyntagen til det trin i planhierarkiet som planen befinder sig på. Der er screenet efter bilag 2, og det konkluderes at en særskilt behandling af området er nødvendig. Der er foretaget en nærmere gennemgang efter punkterne i bekendtgørelsens bilag 1. En del af bilagets punkter vil dog ikke være relevante på det konkrete niveau. Oplysninger om klimatiske effekter og materielle goder er således ikke aktuelt for udlæg af det enkelte graveområde, men indgår i den samlede miljøvurdering af råstofplanen. Pkt. c, d, e og f i bilag 1 fordrer en konkret gennemgang af forholdene i området. Relevant for de konkrete område er endvidere pkt. g, foranstaltninger for at begrænse eller opveje evt. væsentlige negative indvirkninger. Eventuelle foranstaltninger er beskrevet under hvert opslag. Foranstaltninger der er afgørende for råstofindvinding i området sammenfattes i forud- Nøgle til oplysninger der skal gives i henhold til 7 i lov om miljøvurdering Befolkningen og menneskers sundhed beskrives på kort 2.2 vedrørende beliggenhed af boliger i forhold til indvindingen og transport til og fra råstofgrave. Landskab, kulturarv og arkæologisk arv beskrives på kort 2.3 under landskab og fortidsminder Internationale beskyttelsesinteresser, biologisk mangfoldighed, fauna og flora beskrives på kort 2.4 om naturinteresser. Vand og jordbund beskrives på Kort 2.5 under vandmiljø. Figur 1. Øverst: Gennemgang af lov om miljøvurdering. Nederst: Nøgle til oplysninger der skal gives ifølge lov om miljøvurdering. 6

9

10 Bilag 2 nr. 1 Kort 2.1 Råstoffer. 8

11 Bilag 2 nr Bebyggelse, infrastruktur og skov Området omfatter eksisterende landbrugsarealer samt et mindre skovareal med fredskovspligt. Fredskov betyder, at ejerne er forpligtet til at anvende arealerne til skovbrugsformål og det går forud for andre rettigheder. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten på et areal, der ikke længere er egnet til skovdrift, eller i særlige tilfælde hvis der skal indvindes råstoffer. Det vil medføre et krav om plantning af skov på et andet og større areal. Kommuneplanerne skal ifølge planloven udpege områder, hvor skovtilplantning er uønsket (negativområder) og det skal koordineres i forhold til udpegning af områder til råstofgravning. Der forventes ikke at skulle ske revision af skovrejsningsområder i en kommende kommuneplan, ved eventuelt udlæg af interesseområdet som graveområde, da de nuværende råstofinteresseområder alle er udlagt som negativområder. I forhold til gener fra råstofindvinding for beboere, er der 3 boliger indenfor 100 meter fra det miljøvurderede område og 8 indenfor 300 m. Indvinding foregår koncentreret 2-3 uger om året og støjgener svarer til almindelig landbrugsdrift. Der er ikke støvgener fra indvinding og transport, da rødog gulbrændende ler har jordens naturlige fugtighed. Det skønnes derfor, at udlæg til graveområde ikke vil påføre beboere og ekstra gener i form af støj og støv ved indvinding. I forhold til gener fra transport, kan transportvejene være via Dyregrav Væde Vej eller Langesøvej og videre til hovedlandeveje og motorvejen. Transport foregår koncentreret 2-3 uger om året. Det skønnes derfor, at udlæg til graveområde ikke vil påføre beboere ekstra gener i form af støj og støv ved transport, i forhold til kørsel til landbrugsdrift i intensive perioder. Transportafstande Køreafstanden til de to teglværker på Fyn er henholdsvis 25 og 52 km. 9

12 Bilag 2 nr. 1 Kort 2.2 By og infrastruktur. 10

13 Bilag 2 nr Landskab og fortidsminder Råstofinteresseområdet ligger i et småkuperet landskab. Området er ikke udpeget som værdifuldt landskab eller kulturmiljø i kommuneplanerne for Odense og Assens kommuner. Området er af Naturstyrelsen udpeget som værdifuldt geologisk område og nationalt geologisk interesseområde (nr. NGI 126) fordi det er et dødis-landskab i 3 niveauer. Under naturforvaltning er følgende beskrevet: Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng med de tre bakkeniveauer fremstår klart i landskabet, og at de karakteristiske former på fladbakkerne bevares, dvs. at der ikke kommer skår i randen af bakkerne. Lergravning bør henvises til udvalgte fladbakker. Den vestlige lerforekomst ligger i Assens Kommune. Kommunen er i gang med at udarbejde en landskabskarakteranalyse for hele kommunen og har fremsendt analyser og anbefalingerne for området. I Assens Kommunes landskabskarakteranalyse er området del af område 1. Andebølle Sølandskab. Det beskrives at dette område fortsætter ind i Middelfart og Nordfyns Kommuner. Landskabet er især karakteriseret ved et småbakket terræn med ofte store terrænforskelle samt en mosaik af græsningsarealer, små bevoksninger, dyrkede marker og hegn. Bebyggelsen er huse, husmandssteder og mindre gårde. Oplevelsen af landskabet er meget forstyrret af støj fra motorvejen og store højspændingsledninger. Området er karakteristisk med undtagelse af nogle enkelte karaktersvage områder. Det vurderes at området ikke rummer landskabsområder eller elementer med en særlig oplevelsesværdi. Region Syddanmark har udført en landskabsanalyse af områderne i forbindelse med miljøvurderingen med fokus på fladbakkerne og indvirkning af gravning af ler på områderne, og der er ved beskrivelsen taget udgangspunkt i fladbakkerne: Lerfladbakken ved Kelstrupskov er en del af storskaladødisområdet omkring Vissenbjerg. Det er det mindste af de to komplekser der ligger nord for Vissenbjergbræmmen. Områdets lerinteresser knytter sig primært til lerplateaubakken mellem Husemose og Dyregravvæde. Fladbakken er lille, kun knap 0,4 km 2 stor, heraf er der knyttet lerinteresse til knap 0,3 km 2. Fladbakken fortæller i samspil med de omkringliggende højere bakker den klassiske historie om afsmeltning i flere faser. Områdets kvaliteter ses bedst fra området øst for fladbakken, hvor der er indkig til bakken, og fra selve fladbakken. Bakkens lidenhed, dens buede profil i stedet for den karakteristiske flade, de vanskeligt aflæselige sammenhænge med de højere bakker og de mange lukkede rum, der gør det vanskeligt at aflæse de karakteristiske træk, betyder at de naturgeografisk betingede landskabelige interesser er middel til begrænsede. Af de kulturhistoriske træk kan fremhæves den intakte hegnsstruktur på fladbakken. De spor der er af tidligere gravning og teglværker, er uden væsentlig betydning for områdets kulturhistorie. Den rumlige oplevelse ved de få og sjældne indkig er særlig derved at bakken er så lille at den kan overskues omtrent i sin helhed. Den rumligt visuelle oplevelse af bakken er sårbar over for bebyggelse, skovplantning og hegning. Bakken vurderes at være sårbar overfor større terrænændringer som indvinding af gulbrændende ler (kan her ske til omkring 4 meters dybde), på grund af at selv en beskeden indvinding vil påvirke oplevelsen af fladbakken væsentligt. Gravning af rødbrændende ler (1-2 m under terræn) vurderes ikke at ændre indtrykket af bakken. 11

14

15 Bilag 2 nr. 1 Kort 2.3 Landskab og fortidsminder 13

16 Bilag 2 nr Naturinteresser Råstofinteresseområdet nuværende arealanvendelse er primært landbrugsareal med opdyrkede marker. Intensivt opdyrkede arealer er som hovedregel ikke yngle- eller rastepladser for arter der er omfattet af EU s naturbeskyttelsesdirektiver (Bilag IV-arter), hvorfor råstofindvinding ikke vil kunne påvirke disse arter i betydende grad. Ved efterbehandling til naturformål vil arealerne kunne blive yngle- og rastepladser. Inden for råstofinteresseområdet ligger naturtyperne sø og overdrev, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Dispensation til råstofgravning indenfor beskyttede naturtyper vil kræve kommunens dispensation til at udtage naturområdet helt eller delvist af beskyttelsen, og der vil som regel stilles krav om et erstatningsareal af minimum samme størrelse. Der er ved efterbehandling af graveområder gode muligheder for at tilgodese plante- og dyrelivet ved en efterbehandling til ny natur, som kan udgøre erstatningsbiotop for de beskyttede naturtyper i forbindelse med en eventuel dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Råstofinteresseområdet ligger ikke indenfor NATURA-2000 områder, som er Fuglebeskyttelsesområder, habitatområder og Ramsar områder, og der er heller ingen bygge- og beskyttelseslinjer i området. 14

17 Bilag 2 nr. 1 Kort 2.4. Naturinteresser 15

18 Bilag 2 nr Vandmiljø Råstofinteresseområdet ligger indenfor et areal, der af staten er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), se kort 5. Det betyder, at Danmarks nuværende og fremtidige vandforsyning skal sikres indenfor OSD, jf. /1/, så det fremtidige drikkevandsbehov dækkes og kvaliteten er den bedst mulige. Der må således ikke ske forurening af grundvandet eller for høj reduktion i mængden af tilgængeligt grundvand. Indenfor OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor OSD kan staten udpege nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), og indenfor NFI kan der udpeges indsatsområder (IO) som på nuværende tidspunkt kun er udpeget i forhold til nitrat /2/, /3/. Det sydligste lerområde er både NFI og IO. NFI afgrænses bl.a. efter, hvor det primære grundvandsmagasiner har akkumuleret tykkelse af ikke-iltede lerdæklag over grundvandsmagasinet grundvandsmagasinet er under 5 m tykt (stor sårbarhed) og 5-15 m tykt (nogen sårbarhed). Bortgravning af lerdæklag ved råstofindvinding kan derfor betyde, at grundvandsmagasinet bliver dårligere beskyttet. Hvis afgravningen bevirker, at den samlede tykkelse af lerdæklag over et primært grundvandsmagasin ændres fra at være mere til at bliver mindre end 5 m tykt, vil råstofindvindingen være årsag til, at magasinet ifølge den statslige definition har stor nitratsårbarhed. På samme vis vil indvinding, der giver lerdæklag på 5-15 m tykkelse være årsag til nogen nitratsårbarhed. I begge tilfælde vil arealaet nu falde under definitionen nitratfølsomt indvindingsområde. Lerdæklagene over det øverste primære grundvandsmagasin har ifølge /4/ i størstedelen af området en tykkelse på m, hvilket fratrukket en indvindingsdybde på 6 m vil give en tilbageværende dæklagstykkelse på m, hvilket betegnes som lille sårbarhed overfor nitrat. Kun i et lille bælte mod vest ved det midterste lerområde og el lille bælte i det sydligste lerområde er der 20 m lerdæklag, hvilket efter afgravning af 6 m gulbrændende ler, vil give under 15 m ler. Dermed fås nogen eller stor nitratsårbarhed og udpegning af NFI. Hvis arealerne kræves efterbehandlet til natur der registreres som beskyttet natur (naturbeskyttelseslovens 3), vil de ikke skulle udpeges som indsatsområder overfor nitrat (IO) men de vil stadig være NFI. Ved indvinding af råstoffer under grundvandsspejlet sker der en tilstrømning af samme volumen grundvand som det volumen råstof der fjernes, jf /6/. Det betyder, at den kvantitative påvirkning ved råstofgravning ned i en grundvandsforekomst sker ved forholdsvis momentan ændret strømningsretning, hvorefter der ikke sker yderligere når der ikke længere graves råstoffer. Denne strømningsændring reguleres via de råstoftilladelser, som gives efter råstofloven. Det skal nævnes, at ifølge vandrammedirektivets bilag V må grundvandsstanden og grundvandsstrømningen ikke udsættes for menneskeskabte ændringer, der vil påvirke vandafhængige, terrestriske (landbaserede) naturtyper og indstrømning af forurening./6/ Der vurderes ikke at ske ændringer i grundvandsdannelsen til de øverste primære grundvandsmagasiner som følge af en lerindvinding, jf /6/. Risiko ved forurening med miljøfremmede stoffer under råstofindvindingen håndteres via råstoftilladelsen. Kort 5 viser, at grundvandsstrømningen sker fra SSV mod NNØ, da grundvandsspejlets overflade (grundvandspotentialet) falder i denne retning. Det vil derfor være strømningsretningen for forureningsfaner ved forureningsuheld. Tilkørsel med rent jordfyld til råstofgrave er forbudt i henhold til Jordforureningsloven. Regionsrådet kan meddele dispensation fra forbuddet hvis der ikke er risiko for forurening af grundvandet. Da det ansøgte område ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser, gives der normalt ikke dispen- 16

19 Bilag 2 nr. 1 sation. Arealerne er også beskyttet mod jordforurening efter råstofindvinding er ophørt gennem forbuddet mod tilkørsel af jordfyld. Ved at efterbehandle tidligere landbrugsarealer til ekstensivt jordbrug eller naturformål, vil der ske en mindsket potentiel risiko for forurening af grundvandet med nitrat og pesticider. Inden for de foreslåede områder er der registreret 2 forurenede grunde, se kort 5. Forurenede grunde i graveområder håndteres individuelt i forbindelse med de råstoftilladelser, som gives efter råstofloven, f.eks. i form af en zone omkring de forurenede grunde hvor der ikke må indvindes. Det kan derfor godt være tilfældet, at lerressourcen under de 2 forurenede grunde ikke kan indvindes. Region Syddanmark vurderer, at råstofindvinding af gulbrændende ler kan gennemføres uden forringelser af grundvandskvaliteten, da sårbarheden kun øges minimalt og da der ikke sker vedvarende ændringer i grundvandsstrømningen. 17

20 Bilag 2 nr. 1 Kort 2.5 Vandmiljø 18

21 Bilag 2 nr Nul-alternativet Nul-alternativet udgør den sandsynlige udvikling hvis området ikke udlægges som graveområde i råstofplanen, men bibeholdes som råstofinteresseområde. Hvis råstofinteresseområdet ved Kelstrupskov ikke udlægges som råstofgraveområde, kan indvindingstilladelser kun meddeles med regionens samtykke i ganske særlige tilfælde, jf. Råstofplan 2012 /5/: hvis der søges om forlængelse eller udvidelse af en eksisterende gravetilladelse, hvis der søges om udnyttelse af restforekomster, ved indvinding af et sjældent eller særligt værdifuldt råstof, ved kortvarig indvinding i forbindelse med større vejprojekter, ved indvinding til lokal forsyning, hvis der er mere end 20 km til nærmeste råstofindvindingsområde med ledige arealer. Kommunen kan med regionens samtykke meddele tilladelse til indvinding af rødbrændende ler til en dybde af max 2 m i det åbne land, hvis det ikke er i strid med andre hensyn. Ved indvinding af rødbrændende ler bør arealerne kun beslaglægges i én dyrkningssæson. De udlagte råstofinteresseområder på Fyn kan imødekomme behovet for ler de kommende 24 år, hvilket er Region Syddanmarks forsyningsperspektiv. Dette forhold vil ikke ændre sig, hvis interesseområderne ikke bliver udlagt til graveområde da råstofressourcens størrelse er den samme uanset områdets administrative forhold. Alternativet til at udlægge området som graveområde er derfor en større usikkerhed hos naboer, råstoferhvervet og andre interessenter for, om der vil ske gravning i området. 2.7 Overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger Udlæg af et graveområde vil ikke i sig selv bevirke ændringer i miljøtilstanden for området. Det sker først efter der er meddelt en indvindingstilladelse på en række vilkår og ansøger har startet aktiviteterne. Overvågning af råstofplanens bestemmelser sker ved, at regionen sender fremtidige afgørelser i råstofsager til de myndigheder, der er ansvarlige for de pågældende miljøområder, f.eks. til kommuner, staten og museer. Disse myndigheder kan derefter gøre indsigelse mod afgørelser, hvis de er i strid med råstofplanen og anden lovgivning. Desuden vil myndighederne blive hørt i forbindelse med behandling af råstofansøgningen, så de allerede inden en eventuel tilladelse er givet kan kommentere eventuelle miljøpåvirkninger indenfor deres myndighedsområde. Regionen vil i råstoftilladelsen kunne stille vilkår om, at der skal etableres et overvågningsprogram. Regionen har tilsynet med selve råstofindvindingen. I henhold til råstofloven påser regionsrådet, at råstofloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes, at påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes. Kommunen har bl.a. tilsynet med beskyttet natur, grundvandsinteresser samt plante og dyreliv, og museer med kulturhistoriske interesser. Tilsynsmyndigheden skal foranledige ulovlige forhold lovliggjort, med mindre forholdene har underordnet betydning. 19

22 Bilag 2 nr Ikke teknisk resumé af miljørapporten Region Syddanmark har i Råstofplan 2012 udlagt disse områder som råstofinteresseområder, og ønsker med dette råstofplantillæg at vurdere, om områderne kan og skal udlægges som graveområde for ler eller om der skal ske andre ændringer af områdernes status. Området er vurderet i forhold til de oplysninger der i henhold til lov om miljøvurdering skal gives under hensyntagen til at råstofplanens placering i planhierarkiet. Regionsrådet vurderer, at de miljømæssige gener og risici ved råstofindvinding kan imødekommes gennem vilkår for indvinding og efterbehandling. Der er ikke indkommet bidrag under indkaldelse af ideer og forslag i perioden 4. november 2013 til 10. januar Der indvindes ikke i dag i området og der er ingen sikre oplysninger om indvinding. Råstofressourcen skønnes at være m 3 rødbrændende ler og m 3 gulbrændende ler. De 4 områder ved Kelstrupskov består af smeltevandsler, hvoraf der er 0,5-1,0 m rødbrændende ler og derunder 2,8-4,1 m gulbrændende ler. Region Syddanmark vurderer, at råstofforekomsten er god. Området omfatter eksisterende landbrugsarealer samt et mindre skovareal med fredskovspligt. På fredskov kan der i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten mod et krav om plantning af skov på et andet og større areal. I forhold til gener fra råstofindvinding for beboere, er der 3 boliger indenfor 100 meter fra det undersøgte område og 8 indenfor 300 m. Indvinding foregår koncentreret 2-3 uger om året og støjgener svarer til almindelig landbrugsdrift. Der er ikke støvgener fra indvinding og transport, da rød- og gulbrændende ler har jordens naturlige fugtighed. I forhold til gener fra transport, kan transportvejene være via Dyregrav Væde Vej eller Langesøvej og videre til hovedlandeveje og motorvejen. Transport foregår koncentreret 2-3 uger om året. Det skønnes derfor, at udlæg til graveområde ikke vil påføre beboere og ekstra gener i form af støj og støv ved indvinding og transport. Råstofinteresseområdet ligger i et småkuperet landskab der er udpeget som værdifuldt geologisk område og nationalt geologisk interesseområde (nr. NGI 126), og Region Syddanmark har foretaget en landskabsanalyse. Det skønnes at indvinding af rødbrændende let ikke vil ændre nævneværdig ved fladbakkernes udseende, da der kun indvindes 1-2 m under terræn. Indvinding af guldbrændende ler kan ske til omkring 6 meters dybde og vil således give ændringer i landskabsformen. 1 beskyttet dige ligger i det vestlige område, men da diget ligger i randen af råstofområdet vil indvinding af gulbrændende ler ikke forudsætte dispensation efter museumsloven. Inden for råstofinteresseområdet ligger de beskyttede naturtyper sø og overdrev, der vil kræve dispensation hvis der skal ske råstofgravning indenfor disse. Der vil som regel stilles krav om et erstatningsareal af minimum samme størrelse. Der er ved efterbehandling af graveområder gode muligheder for at tilgodese plante- og dyrelivet ved en efterbehandling til ny natur. Råstofinteresseområdet ligger indenfor et areal, der er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Indenfor OSD har staten udpeget nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder (IO) i det sydligste lerområde. Bortgravning af lerdæklag ved råstofindvinding kan derfor betyde, at grundvandsmagasinet bliver dårligere beskyttet. Lerdæklagene over det øverste primære grundvandsmagasin er i størstedelen af området m tykke, hvilket fratrukket en indvindingsdybde på 6 m vil give en tilbageværende dæklagstykkelse som giver lille sårbarhed overfor nitrat. Kun i et lille bælte mod vest ved det midterste lerområde og et lille bælte i det sydligste lerområde vil der efter afgravning af 6 m gulbrændende ler fås nogen eller stor nitratsårbarhed. Hvis arealerne kræves efterbehandlet til natur der registreres som beskyttet natur vil de ikke skulle udpeges som indsatsområder overfor nitrat (IO) men de vil stadig være NFI. 20

23 Bilag 2 nr. 1 Der vurderes ikke at ske ændringer i grundvandsdannelsen til de øverste primære grundvandsmagasiner som følge af en lerindvinding. Risiko ved forurening med miljøfremmede stoffer under råstofindvindingen håndteres via råstoftilladelsen. Tilkørsel med rent jordfyld til råstofgrave er forbudt i henhold til Jordforureningsloven. Ved at efterbehandle tidligere landbrugsarealer til ekstensivt jordbrug eller naturformål, vil der ske en mindsket potentiel risiko for forurening af grundvandet med nitrat og pesticider. Forurenede grunde i graveområder håndteres individuelt i forbindelse med de råstoftilladelser. Alternativet til at udlægge området som graveområde er en større usikkerhed hos naboer, råstoferhvervet og andre interessenter for, om der vil ske gravning i området. Regionsrådet vurderer at de miljømæssige gener og risici ved råstofindvinding kan imødekommes med vilkår for indvinding og efterbehandling. 2.9 Litteratur /1/ Miljøstyrelsen, Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser. Vejledning nr. 4. /2/ Miljøstyrelsen, Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen. Vejledning nr. 3. /3/ Naturstyrelsen, Nitratsårbarhed og udpegning af NFI og IO. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Rapport. /4/ Naturstyrelsen, Redegørelse for Odense Vest Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Rapport. /5/ Region Syddanmark, 2012: Råstofplan 2012 for Region Syddanmark. /6/ Naturstyrelsen, 2014: Vandplan Odense Fjord, Hovedvandopland Vanddistrikt: Jylland og Fyn + Vandplan Lillebælt, Hovedvandopland Vanddistrikt: Jylland og Fyn. LHL/ Lars Henrik Larsen De fynske teglværker ca En historisk undersøgelse af de fynske teglværker og deres tidlige industrialisering, Center for Historie, Syddansk Universitet, marts 2001 ILP/ Pedersen, Inge Lise, Sikarkoner og skalgrydemænd. Pottemageriet i Karhusene. Fynske Minder 1987, side 49 til

24

25 Bilag 2 nr. 2 Områdets største lerbakke set mod syd. I baggrunden ses områdets sydligste lerbakke. 2

26 Bilag 2 nr. 2 1 Baggrund og forløb 1.1 Området Region Syddanmark har i Råstofplan 2012 udlagt disse områder som råstofinteresseområder, og ønsker med dette råstofplantillæg at vurdere, om områderne kan og skal udlægges som graveområde for ler eller om der skal ske andre ændringer af områdernes status. Ressourcen er dokumenteret i en råstofkortlægning udgivet i januar Afgrænsningen ses på kort 1.1. Der indvindes ikke i dag i området, men mod nord har Hemmerslev Teglværk tidligere indvundet på 2 arealer. Grundvandsspejlet i området ligger ca. 4 meter under terræn, så eventuel råstofgravning i området vil finde sted dels som tørgravning, dels under grundvandsspejl i mindre omfang, hvis råstofforekomsterne skal udnyttes fuldt ud i dybden. Kort 1.1 Væde, lerinteresseområder i råstofplan

27 Bilag 2 nr Indkomne bemærkninger, ideer og forslag Der er ikke indkommet bidrag under indkaldelse af ideer og forslag i perioden 4. november 2013 til 10. januar Forslaget - på baggrund af miljøvurderingen På baggrund af den samlede miljøvurdering, herunder muligheden for at forsyne teglværkerne med ler fra andre områder, og på baggrund af vurderingen af Vædeområdet nedenfor, foreslås områderne ikke udlagt som graveområder, men fastholdes som interesseområder for ler. 1.4 Kommentarer under fremlæggelse af forslaget Regionen har ikke modtaget bemærkninger til dette område under fremlæggelsen forslaget i perioden 20. januar 2015 til 1. april Den endelige plan Områderne fastholdes som interesseområder for ler. 4

28 Bilag 2 nr. 2 2 Miljøvurdering af området Miljøvurderingen er udarbejdet på baggrund af Fase 2 kortlægningen. Miljøvurderingen af områdetskal ses i sammenhæng med miljøvurderingen af hele tillægget til råstofplanen. Figur 1 er en gennemgang af lov om miljøvurdering samt nøgle til oplysninger der skal gives i en miljøvurdering. I henhold til lov om miljøvurdering skal der gennemføres en miljøvurdering af planer, der har en væsentlig indvirkning på miljøet, jf. lovbekendtgørelse 936 af 03/07/2013, 3 stk. 1. Det følger af bekendtgørelsens bilag 3 pkt. 19 at råstofplanen skal miljøvurderes. I råstofplanen indgår udlæg af råstofgraveområder. Nye udlæg af råstofgraveområder kan i sig selv indebære en væsentlig indvirkning på miljøet og skal derfor konkret inddrages i vurderingen. En sådan konkret vurdering beskrives i denne miljørapport, der indgår som bilag til den samlede miljøvurdering af råstofplanen. Udgangspunktet for miljøvurderingen er det brede miljøbegreb som det fremgår af bilag 1 til lov om miljøvurdering. I henhold til 7 stk. 2 skal miljøvurderingen indeholde oplysninger, der med rimelighed kan forlanges under hensyntagen til det trin i planhierarkiet som planen befinder sig på. Der er screenet efter bilag 2, og det konkluderes at en særskilt behandling af området er nødvendig. Der er foretaget en nærmere gennemgang efter punkterne i bekendtgørelsens bilag 1. En del af bilagets punkter vil dog ikke være relevante på det konkrete niveau. Oplysninger om klimatiske effekter og materielle goder er således ikke aktuelt for udlæg af det enkelte graveområde, men indgår i den samlede miljøvurdering af råstofplanen. Pkt. c, d, e og f i bilag 1 fordrer en konkret gennemgang af forholdene i området. Relevant for de konkrete område er endvidere pkt. g, foranstaltninger for at begrænse eller opveje evt. væsentlige negative indvirkninger. Eventuelle foranstaltninger er beskrevet under hvert opslag. Foranstaltninger der er afgørende for råstofindvinding i området sammenfattes i forudsætninger for udlægning af graveområdet i kapitel 2. Barrierer for råstofindvinding i form af spredt bebyggelse, infrastruktur, beskyttede naturtyper og fortidsminder har betydning for den kommunale råstofsagsbehandling. De vil i de fleste områder ikke ligge til grund for afgrænsning af råstofgraveområder, medmindre der er tale om en særlig stor koncentration af barrierer og beskyttede områder. Den nuværende miljøstatus og miljøforhold i området der kan blive væsentligt berørt er vist på de efterfølgende kort. Nøgle til oplysninger der skal gives i henhold til 7 i lov om miljøvurdering Befolkningen og menneskers sundhed beskrives på kort 2.2 vedrørende beliggenhed af boliger i forhold til indvindingen og transport til og fra råstofgrave. Landskab, kulturarv og arkæologisk arv beskrives på kort 2.3 under landskab og fortidsminder Internationale beskyttelsesinteresser, biologisk mangfoldighed, fauna og flora beskrives på kort 2.4 om naturinteresser. Vand og jordbund beskrives på Kort 2.5 under vandmiljø. Figur 1. Øverst: Gennemgang af lov om miljøvurdering. Nederst: Nøgle til oplysninger der skal gives ifølge lov om miljøvurdering. 5

29

30 Bilag 2 nr. 2 Kort 2.1. Råstoffer 7

31 Bilag 2 nr Bebyggelse, infrastruktur og skov Området omfatter eksisterende landbrugsarealer samt et mindre skovareal, hvoraf et meget lille område nordligst har fredskovspligt. Fredskov betyder, at ejerne er forpligtet til at anvende arealerne til skovbrugsformål og det går forud for andre rettigheder. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten på et areal, der ikke længere er egnet til skovdrift, eller i særlige tilfælde hvis der skal indvindes råstoffer. Det vil medføre et krav om plantning af skov på et andet og større areal. Kommuneplanerne skal ifølge planloven udpege områder, hvor skovtilplantning er uønsket (negativområder) og det skal koordineres i forhold til udpegning af områder til råstofgravning. Der forventes ikke at skulle ske revision af skovrejsningsområder i en kommende kommuneplan, såfremt de vurderede interesseområder udlægges til graveområder, da de nuværende råstofinteresseområder alle er udlagt som negativområder. I forhold til gener fra råstofindvinding for beboere, er der 10 boliger indenfor det miljøvurderede område, 12 boliger indenfor 100 m fra området og 16 indenfor 300 m. Indvinding foregår koncentreret 2-3 uger om året og støjgener svarer til almindelig landbrugsdrift. Der er ikke støvgener fra indvinding og transport, da rød- og gulbrændende ler har jordens naturlige fugtighed. Det skønnes derfor, at udlæg til graveområde ikke vil påføre beboere og ekstra gener i form af støj og støv ved indvinding. I forhold til gener fra transport, kan transportvejene være via Vædevej, Vædehave eller Skovmøllevej og videre til hovedlandeveje og motorvejen. Transport foregår koncentreret 2-3 uger om året. Det skønnes derfor, at udlæg til graveområde ikke vil påføre beboere ekstra gener i form af støj og støv ved transport, i forhold til kørsel til landbrugsdrift i intensive perioder. Transportafstande Køreafstanden til de to teglværker på Fyn er henholdsvis 34 og 55 km. 8

32 Bilag 2 nr. 2 Kort 2.2 By og infrastruktur 9

33

34 Bilag 2 nr. 2 Væde Hede er del af storskaladødisområdet omkring Vissenbjerg, og indgår i det største af de to komplekser der ligger nord for Vissenbjergbræmmen. Plateauet er knap 2 km 2 stor og lerinteressen knytter sig til 1,2 km 2 af fladbakken. Væde Hede er adskilt ved en slugt fra Ornebjerg syd for, der er en 0,5 km 2 stor topbakke. Der knytter sig også lerinteresser til lavningen mellem bakken og Ornebjerg og til den nordlige skrænt af Ornebjerg (0,2 km 2 ). Fladbakken fortæller i samspil med Ornebjerg den klassiske historie om afsmeltning i flere faser. Væde Hede er særligt karakteristisk på grund af den meget jævne flade, der ses i de centrale dele af området, og det tydelige samspil med Ornebjerg samt de typiske eksempler på aftapningsfurer og aftapningsslugter. Området er velbeskrevet i geologisk litteratur, og samtidig kan alle områdets typiske træk helt eller delvis iagttages fra de offentlige veje gennem området. Områdets kvaliteter ses fra selve fladen, fra rastepladsen syd for Væde Hede, hvor man kan se samspillet mellem de to bakker. Skrænterne kan iagttages fra øst og nord, og der er mulighed for at iagttage aftapningsfurer og aftapningskløfter, der dog for det meste er bevoksede. De naturgeografisk betingede landskabelige interesser er således meget store og knytter sig til stort set alle elementer. Kulturhistorisk er området del af et landsbyejerlav med udflyttede gårde. Hegnsstrukturen er velbevaret. Der er gravet to steder i fladbakken. Indvinding af ler ses tydeligt i den vandfyldte grav øst for vejen mod Sasserod. Sporene af gravning er uden væsentlig betydning for områdets kulturhistoriske karakter. Ved gravning af gulbrændende ler vil der blive fjernet op til 8 m jordlag på bakkerne. Konsekvensen af en dybere gravning ses ved vejen gennem området, hvor Hemmerslev Teglværk tidligere har gravet. Det pågældende område ligger som sø og natur, og adskiller sig væsentligt fra de omkringliggende arealer. Gravning af rødbrændende ler vil medføre en terrænsænkning på ca. 1 m, og erkendes vanskeligt i landskabet de steder, hvor den er foregået. Væde Hede vurderes at være sårbar overfor større terrænændringer som indvinding af gulbrændende ler (her op til 8 m under terræn), da dette vil påvirke den jævne flade væsentligt. Gravning af rødbrændende ler vurderes ikke at ændre indtrykket af bakken (1-2 m under terræn). Ornebjerg er sårbar overfor de samme elementer, men specielt den stejle nordskrænt - hvor der er lerinteresser bør det sikres at indvinding af rødbrændende ikke medfører uønsket terrænudjævning. 16 beskyttede diger ligger i området. Bevaring af digerne vil beslaglægge råstofressourcer, hvis der indvindes gulbrændende ler. Råstofindvinding af gulbrændende ler kan derfor forudsætte dispensation efter museumsloven, hvis råstofferne skal udnyttes tæt på eller under digerne. Odense Bys Museer oplyser at der ikke hidtil er registreret fortidsminder inden for interesseområdet. Der er imidlertid en stor mængde af registreringer umiddelbart syd og vest for området. Fortidsminderne er langt overvejende kendt som overfladeopsamlinger af flint fra stenalderen, hvilket betyder at disse fortidsminder ikke er afgrænsede. Disse forhold og topografien tilsammen gør at det ikke kan udelukkes, at interesseområdet rummer jordfaste fortidsminder eller kulturhistoriske anlæg. Der er ingen fredninger og fortidsminder registreret indenfor området, og det er ikke udpeget som værdifuldt kulturmiljø i kommuneplanen for Assens Kommune. 11

35 Bilag 2 nr. 2 Kort 2.3 Landskab og fortidsminder. 12

36 Bilag 2 nr Naturinteresser Råstofinteresseområdet nuværende arealanvendelse er primært landbrugsareal med opdyrkede marker. Intensivt opdyrkede arealer er som hovedregel ikke yngle- eller rastepladser for arter der er omfattet af EU s naturbeskyttelsesdirektiver (Bilag IV-arter), hvorfor råstofindvinding ikke vil kunne påvirke disse arter i betydende grad. Ved efterbehandling til naturformål vil arealerne kunne blive yngle- og rastepladser. Inden for råstofinteresseområdet ligger naturtyperne eng, overdrev, vandløb og sø der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Dispensation til råstofgravning indenfor beskyttede naturtyper vil kræve kommunens dispensation til at udtage naturområdet helt eller delvist af beskyttelsen, og der vil som regel stilles krav om et erstatningsareal af minimum samme størrelse. Der er ved efterbehandling af graveområder gode muligheder for at tilgodese plante- og dyrelivet ved en efterbehandling til ny natur, som kan udgøre erstatningsbiotop for de beskyttede naturtyper i forbindelse med en eventuel dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Råstofinteresseområdet ligger ikke indenfor NATURA-2000 områder, som er Fuglebeskyttelsesområder, Habitatområder og Ramsar områder, og der er heller ingen bygge- og beskyttelseslinjer i området. 13

37 Bilag 2 nr. 2 Kort 2.4 Naturinteresser 14

38 Bilag 2 nr Vandmiljø Råstofinteresseområdet ligger indenfor et areal, der af staten er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), se kort 5. Det betyder, at Danmarks nuværende og fremtidige vandforsyning skal sikres indenfor OSD, jf. /1/, så det fremtidige drikkevandsbehov dækkes og kvaliteten er den bedst mulige. Der må således ikke ske forurening af grundvandet eller for høj reduktion i mængden af tilgængeligt grundvand. Indenfor OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor OSD kan staten afgrænse nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), og indenfor NFI kan staten afgrænse indsatsområder (IO) som på nuværende tidspunkt kun er udpeget i forhold til nitrat /2/, /3/. Der er ikke afgrænset NFI og IO indenfor råstofinteresseområdet. Bortgravning af lerdæklag ved råstofindvinding kan derfor betyde, at grundvandsmagasinet bliver dårligere beskyttet. Hvis afgravningen bevirker, at den samlede tykkelse af lerdæklag over et primært grundvandsmagasin ændres fra at være mere til at bliver mindre end 5 m tykt, vil råstofindvindingen være årsag til, at magasinet ifølge den statslige definition har stor nitratsårbarhed. På samme vis vil indvinding, der giver lerdæklag på 5-15 m tykkelse være årsag til nogen nitratsårbarhed. I begge tilfælde vil arealaet nu falde under definitionen nitratfølsomt indvindingsområde. Lerdæklagene over det øverste primære grundvandsmagasin har ifølge /4/ i størstedelen af området en tykkelse på over 30 m, hvilket fratrukket en indvindingsdybde på 8 m vil give en tilbageværende dæklagstykkelse på 22 m og derover. Det betegnes som lille sårbarhed overfor nitrat, og kan derfor ikke give anledning til justering af NFI. Hvis arealerne kræves efterbehandlet til natur der registreres som beskyttet natur (naturbeskyttelseslovens 3), vil de ikke skulle udpeges som indsatsområder overfor nitrat (IO) men de vil stadig være NFI. Dele af råstofinteresseområdet ligger indenfor indvindingsoplande til Væde-Stillebæk og Morud vandværker. Ved indvinding af råstoffer under grundvandsspejlet sker der en tilstrømning af samme volumen grundvand som det volumen råstof der fjernes, jf /6/. Det betyder, at den kvantitative påvirkning ved råstofgravning ned i en grundvandsforekomst sker ved forholdsvis momentan ændret strømningsretning, hvorefter der ikke sker yderligere når der ikke længere graves råstoffer. Denne strømningsændring reguleres via de råstoftilladelser, som gives efter råstofloven. Det skal nævnes, at følge vandrammedirektivets bilag V må grundvandsstanden og grundvandsstrømningen ikke udsættes for menneskeskabte ændringer, der vil påvirke vandafhængige, terrestriske (landbaserede) naturtyper og indstrømning af forurening. Der vurderes ikke at ske ændringer i grundvandsdannelsen til de øverste primære grundvandsmagasiner som følge af en lerindvinding, jf /6/. Risiko ved forurening med miljøfremmede stoffer under råstofindvindingen håndteres via råstoftilladelsen. Kort 5 viser, at grundvandsstrømningen sker fra SSV mod NNØ, da grundvandsspejlets overflade (grundvandspotentialet) falder i denne retning. Det vil derfor være strømningsretningen for forureningsfaner ved forureningsuheld. Tilkørsel med rent jordfyld til råstofgrave er forbudt i henhold til Jordforureningsloven. Regionsrådet kan meddele dispensation fra forbuddet hvis der ikke er risiko for forurening af grundvandet. Da det ansøgte område ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser, gives der normalt ikke dispensation. Arealerne er også beskyttet mod jordforurening efter råstofindvinding er ophørt gennem forbuddet mod tilkørsel af jordfyld. Ved at efterbehandle tidligere landbrugsarealer til ekstensivt jordbrug eller naturformål, vil der ske en mindsket potentiel risiko for forurening af grundvandet med nitrat og pesticider. 15

39 Bilag 2 nr. 2 Inden for de undersøgte områder er der ikke registreret forurenede grunde. Region Syddanmark vurderer, at råstofindvinding af gulbrændende ler kan gennemføres uden forringelser af grundvandskvaliteten, da sårbarheden kun øges minimalt og da der ikke sker vedvarende ændringer i grundvandsstrømningen. 16

40 Bilag 2 nr. 2 Kort 2.5 Vandmiljø 17

41 Bilag 2 nr Nul-alternativet Nul-alternativet udgør den sandsynlige udvikling hvis området ikke udlægges i råstofplanen, men bibeholdes som råstofinteresseområde. Hvis råstofinteresseområdet ved Væde Hede ikke udlægges som råstofgraveområde, kan indvindingstilladelser kun meddeles med regionens samtykke i ganske særlige tilfælde, jf. Råstofplan 2012 /5/: hvis der søges om forlængelse eller udvidelse af en eksisterende gravetilladelse, hvis der søges om udnyttelse af restforekomster, ved indvinding af et sjældent eller særligt værdifuldt råstof, ved kortvarig indvinding i forbindelse med større vejprojekter, ved indvinding til lokal forsyning, hvis der er mere end 20 km til nærmeste råstofindvindingsområde med ledige arealer. Kommunen kan med regionens samtykke meddele tilladelse til indvinding af rødbrændende ler til en dybde af max 2 m i det åbne land, hvis det ikke er i strid med andre hensyn. Ved indvinding af rødbrændende ler bør arealerne kun beslaglægges i én dyrkningssæson. De udlagte råstofinteresseområder på Fyn kan imødekomme behovet for ler de kommende 24 år, hvilket er Region Syddanmarks forsyningsperspektiv. Dette forhold vil ikke ændre sig, hvis interesseområderne ikke bliver udlagt til graveområde da råstofressourcens størrelse er den samme uanset områdets administrative forhold. Alternativet til at udlægge området som graveområde er derfor en større usikkerhed hos naboer, råstoferhvervet og andre interessenter for, om der vil ske gravning i området. 2.7 Overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger Udlæg af et graveområde vil ikke i sig selv bevirke ændringer i miljøtilstanden for området. Det sker først efter der er meddelt en indvindingstilladelse på en række vilkår og ansøger har startet aktiviteterne. Overvågning af råstofplanens bestemmelser sker ved, at regionen sender fremtidige afgørelser i råstofsager til de myndigheder, der er ansvarlige for de pågældende miljøområder, f.eks. til kommuner, staten og museer. Disse myndigheder kan derefter gøre indsigelse mod afgørelser, hvis de er i strid med råstofplanen og anden lovgivning. Desuden vil myndighederne blive hørt i forbindelse med behandling af råstofansøgningen, så de allerede inden en eventuel tilladelse er givet kan kommentere eventuelle miljøpåvirkninger indenfor deres myndighedsområde. Regionen vil i råstoftilladelsen kunne stille vilkår om, at der skal etableres et overvågningsprogram. Regionen har tilsynet med selve råstofindvindingen. I henhold til råstofloven påser regionsrådet, at råstofloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes, at påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes. Kommunen har bl.a. tilsynet med beskyttet natur, grundvandsinteresser samt plante og dyreliv, og museer med kulturhistoriske interesser. Tilsynsmyndigheden skal foranledige ulovlige forhold lovliggjort, med mindre forholdene har underordnet betydning. 18

42 Bilag 2 nr Ikke teknisk resumé af miljørapporten Region Syddanmark har i Råstofplan 2012 udlagt området Væde som råstofinteresseområde, og ønsker med miljøvurderingen at undersøge om området kan udlægges til graveområde for rød- eller gulbrændende ler. Området er vurderet i forhold til de oplysninger der i henhold til lov om miljøvurdering skal gives under hensyntagen til at råstofplanens placering i planhierarkiet. Regionsrådet vurderer, at de miljømæssige gener og risici ved råstofindvinding kan imødekommes gennem vilkår for indvinding og efterbehandling. Der er ikke indkommet bidrag under indkaldelse af ideer og forslag i perioden 4. november 2013 til 10. januar Der indvindes ikke i dag i området men der har tidligere været indvinding i 2 grave. Råstofressourcen skønnes at være m 3 rødbrændende ler og 4,5 millioner m 3 gulbrændende ler. De 2 områder ved Væde består af smeltevandsler, hvoraf der er 0,6-1,1 m rødbrændende ler og derunder 4,4-6,5 m gulbrændende ler. Region Syddanmark vurderer, at råstofforekomsten er god. Området omfatter eksisterende landbrugsarealer samt et mindre skovareal med fredskovspligt. På fredskov kan der i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten mod et krav om plantning af skov på et andet og større areal. I forhold til gener fra råstofindvinding for beboere, er der 10 boliger indenfor det miljøvurderede område, 12 boliger indenfor 100 meter fra området og 16 indenfor 300 m. Indvinding foregår koncentreret 2-3 uger om året og støjgener svarer til almindelig landbrugsdrift. Der er ikke støvgener fra indvinding og transport, da rød- og gulbrændende ler har jordens naturlige fugtighed. Det skønnes derfor, at udlæg til graveområde ikke vil påføre beboere og ekstra gener i form af støj og støv ved indvinding. Råstofinteresseområdet ligger i et småkuperet landskab der er udpeget som værdifuldt landskab, værdifuldt geologisk område og nationalt geologisk interesseområde (nr. NGI 126), og Region Syddanmark har foretaget en landskabsanalyse. Det skønnes at indvinding af rødbrændende let ikke vil ændre nævneværdig ved fladbakkernes udseende, da der kun indvindes 1-2 m under terræn. Indvinding af guldbrændende ler kan ske til omkring 8 meters dybde og vil således give ændringer i landskabsformen. 16 beskyttede diger ligger i området, så indvinding af gulbrændende ler kan forudsætte dispensation efter museumsloven, hvis råstofferne skal udnyttes tæt på eller under digerne. Inden for råstofinteresseområdet ligger de beskyttede naturtyper eng, overdrev, vandløb og sø, der vil kræve dispensation hvis der skal ske råstofgravning indenfor disse. Der vil som regel stilles krav om et erstatningsareal af minimum samme størrelse. Der er ved efterbehandling af graveområder gode muligheder for at tilgodese plante- og dyrelivet ved en efterbehandling til ny natur. Råstofinteresseområdet ligger indenfor et areal, der er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD).. Bortgravning af lerdæklag ved råstofindvinding kan derfor betyde, at grundvandsmagasinet bliver dårligere beskyttet. Lerdæklagene over det øverste primære grundvandsmagasin er i størstedelen af området over 30 m tykke, hvilket fratrukket en indvindingsdybde på 8 m vil give en tilbageværende dæklagstykkelse som giver lille sårbarhed overfor nitrat. Hvis arealerne kræves efterbehandlet til natur der registreres som beskyttet natur vil de ikke skulle udpeges som indsatsområder overfor nitrat (IO) men de vil stadig være NFI. Der vurderes ikke at ske ændringer i grundvandsdannelsen til de øverste primære grundvandsmagasiner som følge af en lerindvinding. 19

43 Bilag 2 nr. 2 Risiko ved forurening med miljøfremmede stoffer under råstofindvindingen håndteres via råstoftilladelsen. Tilkørsel med rent jordfyld til råstofgrave er forbudt i henhold til Jordforureningsloven. Ved at efterbehandle tidligere landbrugsarealer til ekstensivt jordbrug eller naturformål, vil der ske en mindsket potentiel risiko for forurening af grundvandet med nitrat og pesticider. Forurenede grunde i graveområder håndteres individuelt i forbindelse med de råstoftilladelser. Alternativet til at udlægge området som graveområde er en større usikkerhed hos naboer, råstoferhvervet og andre interessenter for, om der vil ske gravning i området. Regionsrådet vurderer at de miljømæssige gener og risici ved råstofindvinding kan imødekommes med vilkår for indvinding og efterbehandling. 2.9 Litteratur /1/ Miljøstyrelsen, Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser. Vejledning nr. 4. /2/ Miljøstyrelsen, Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen. Vejledning nr. 3. /3/ Naturstyrelsen, Nitratsårbarhed og udpegning af NFI og IO. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Rapport. /4/ Naturstyrelsen, Redegørelse for Odense Vest Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Rapport. /5/ Region Syddanmark, 2012: Råstofplan 2012 for Region Syddanmark. /6/ Naturstyrelsen, 2014: Vandplan Odense Fjord, Hovedvandopland Vanddistrikt: Jylland og Fyn + Vandplan Lillebælt, Hovedvandopland Vanddistrikt: Jylland og Fyn. LHL/ Lars Henrik Larsen De fynske teglværker ca En historisk undersøgelse af de fynske teglværker og deres tidlige industrialisering, Center for Historie, Syddansk Universitet, marts

44

45 Bilag 2 nr. 3 Et område ved Magtenbølle, hvor der tidligere har vært indvundet gulbrændende ler. 2

46 Bilag 2 nr. 3 1 Baggrund og forløb 1.1 Området Region Syddanmark har i Råstofplan 2012 udlagt disse områder som råstofinteresseområder, og ønsker med dette råstofplantillæg at vurdere, om områderne kan og skal udlægges som graveområde for ler eller om der skal ske andre ændringer af områdernes status. Ressourcen er dokumenteret i en råstofkortlægning udgivet i januar Der indvindes i dag gulbrændende ler i området ved Magtenbølle Mark, som også tidligere har haft indvinding af rød- og gulbrændende ler. I området ved Magtenbølle har der tidligere været indvundet rødbrændende ler, mens der i området ved Skalbjerg indvindes der rødbrændende ler, men det har ikke været rentabelt at indvinde gulbrændende ler. Grundvandsspejlet i området ligger ca. 10 meter under terræn, så eventuel råstofgravning i området vil finde sted som tørgravning. 3

47 Bilag 2 nr. 3 Kort 1.1. Interesseområder i råstofplan 2012 ved Magtenbølle-Skalbjerg 1.2 Indkomne bemærkninger, ideer og forslag Der er ikke indkommet bidrag under indkaldelse af ideer og forslag i perioden 4. november 2013 til 10. januar

48 Bilag 2 nr Forslaget - på baggrund af miljøvurderingen Kort 1.2 Forslag til udlæg af graveområder 5

49 Bilag 2 nr. 3 Området har stor værdi for oplevelsen af konsolbakkerne ved Vissenbjerg. Den del af Magtenbølleplateauet der ligger mod nordvest er imidlertid meget påvirket af gravning og samtidig opdelt af hegn og beplantning. På den baggrund vurderes at plateauet ikke er sårbart overfor videre gravning efter gulbrændende ler (ca. 7 m under terræn). Skalbjerg og Magtenbølle Øst vurderes at være sårbare overfor væsentlige terrænændringer, men ikke over for gravning af rødbrændende ler(1-2 m under terræn). På den baggrund og efter en sammenvejning af interesserne i de mulige udlæg i øvrigt i den samlede miljøvurdering, udlægges den vestlige del af interesseområdet på Magtenbølleplateauet som graveområde for gulbrændende ler. En færdiggravet del af plateauet mod SØ og et område hvor gravning har vist at der ikke er en forekomst er udtaget af interesseområdet. De øvrige interesseområder udlægges som graveområder for rødbrændende ler. Regionsrådet vurderer, at de miljømæssige gener og risici ved råstofindvinding kan imødekommes gennem vilkår for indvinding og efterbehandling. De følgende kapitler er redegørelse for denne vurdering 1.4 Kommentarer under fremlæggelse af forslaget Regionen har modtaget bemærkninger til dette område fra Assens Kommune og Strøjer Tegl under fremlæggelsen forslaget i perioden 20. januar 2015 til 1. april 2015, jf. Hvidbogen, bilag 4, punkterne 2.2., 2.3 og 2.6. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af den samlede miljøvurdering af planen, men fører til følgende: Ændring af afgrænsningen af det udlagte graveområde for rødbrændende ler ved Skalbjerg. Ændret opgørelse af ressourcen af rødbrændende ler. 6

50 Bilag 2 nr Den endelige plan På baggrund af miljøvurderingen og de indkomne bemærkninger fastholdes områderne som graveområder for rødbrændende ler og rød- og gulbrændende ler, idet dog et mindre område ved Skalbjerg By udtages. 7

51 Bilag 2 nr. 3 2 Miljøvurdering af området Miljøvurderingen er udarbejdet på baggrund af Fase 2 kortlægningen. Miljøvurderingen af området skal ses i sammenhæng med miljøvurderingen af hele tillægget til råstofplanen. Figur 1 er en gennemgang af lov om miljøvurdering samt nøgle til oplysninger der skal gives i en miljøvurdering. I henhold til lov om miljøvurdering skal der gennemføres en miljøvurdering af planer, der har en væsentlig indvirkning på miljøet, jf. lovbekendtgørelse 936 af 03/07/2013, 3 stk. 1. Det følger af bekendtgørelsens bilag 3 pkt. 19 at råstofplanen skal miljøvurderes. I råstofplanen indgår udlæg af råstofgraveområder. Nye udlæg af råstofgraveområder kan i sig selv indebære en væsentlig indvirkning på miljøet og skal derfor konkret inddrages i vurderingen. En sådan konkret vurdering beskrives i denne miljørapport, der indgår som bilag til den samlede miljøvurdering af råstofplanen. Udgangspunktet for miljøvurderingen er det brede miljøbegreb som det fremgår af bilag 1 til lov om miljøvurdering. I henhold til 7 stk. 2 skal miljøvurderingen indeholde oplysninger, der med rimelighed kan forlanges under hensyntagen til det trin i planhierarkiet som planen befinder sig på. Der er screenet efter bilag 2, og det konkluderes at en særskilt behandling af området er nødvendig. Der er foretaget en nærmere gennemgang efter punkterne i bekendtgørelsens bilag 1. En del af bilagets punkter vil dog ikke være relevante på det konkrete niveau. Oplysninger om klimatiske effekter og materielle goder er således ikke aktuelt for udlæg af det enkelte graveområde, men indgår i den samlede miljøvurdering af råstofplanen. Pkt. c, d, e og f i bilag 1 fordrer en konkret gennemgang af forholdene i området. Relevant for de konkrete område er endvidere pkt. g, foranstaltninger for at begrænse eller opveje evt. væsentlige negative indvirkninger. Eventuelle foranstaltninger er beskrevet under hvert opslag. Foranstaltninger der er afgørende for råstofindvinding i området sammenfattes i forudsætninger for udlægning af graveområdet i kapitel 2. Barrierer for råstofindvinding i form af spredt bebyggelse, infrastruktur, beskyttede naturtyper og fortidsminder har betydning for den kommunale råstofsagsbehandling. De vil i de fleste områder ikke ligge til grund for afgrænsning af råstofgraveområder, medmindre der er tale om en særlig stor koncentration af barrierer og beskyttede områder. Den nuværende miljøstatus og miljøforhold i området der kan blive væsentligt berørt er vist på de efterfølgende kort. Nøgle til oplysninger der skal gives i henhold til 7 i lov om miljøvurdering Befolkningen og menneskers sundhed beskrives på kort 2.2 vedrørende beliggenhed af boliger i forhold til indvindingen og transport til og fra råstofgrave. Landskab, kulturarv og arkæologisk arv beskrives på kort 2.3 under landskab og fortidsminder Internationale beskyttelsesinteresser, biologisk mangfoldighed, fauna og flora beskrives på kort 2.4 om naturinteresser. Vand og jordbund beskrives på Kort 2.5 under vandmiljø. Figur 1. Øverst: Gennemgang af lov om miljøvurdering. Nederst: Nøgle til oplysninger der skal gives ifølge lov om miljøvurdering. 8

52

53

54 Bilag 2 nr Bebyggelse, infrastruktur og skov Området omfatter eksisterende landbrugsarealer samt et mindre skovareal ved Magtenbølle Mark, Magtenbølle og Skalbjerg. Kun mod øst ved Skalbjerg er der et meget lille område med fredskovspligt. Fredskov betyder, at ejerne er forpligtet til at anvende arealerne til skovbrugsformål og det går forud for andre rettigheder. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten på et areal, der ikke længere er egnet til skovdrift, eller i særlige tilfælde hvis der skal indvindes råstoffer. Det vil medføre et krav om plantning af skov på et andet og større areal. Kommuneplanerne skal ifølge planloven udpege områder, hvor skovtilplantning er uønsket (negativområder) og det skal koordineres i forhold til udpegning af områder til råstofgravning. Der forventes ikke at skulle ske revision af skovrejsningsområder i en kommende kommuneplan, såfremt de vurderede interesseområder udlægges til graveområder, da de nuværende råstofinteresseområder alle er udlagt som negativområder. I forhold til gener fra råstofindvinding for beboere, er der 6 boliger indenfor de miljøvurderede områder, samt et helt byområde for Skalbjerg by i den vestlige ende af Skalbjerg området. Indenfor henholdsvis 100 m og 300 m fra området er der boliger mellem Magtenbølle Mark og Magtenbølle, øst for Magtenbølle og byerne Skalbjerg og Vissenbjerg. Indvinding foregår koncentreret 2-3 uger om året og støjgener svarer til almindelig landbrugsdrift. Der er ikke støvgener fra indvinding og transport, da rød- og gulbrændende ler har jordens naturlige fugtighed. Det skønnes derfor, at udlæg til graveområde ikke vil påføre beboere og ekstra gener i form af støj og støv ved indvinding. I forhold til gener fra transport, kan transportvejene være via Havelundvej til Odensevej mod nord eller Overgade mod syd. Fra Skalbjerg råstofområde kan transporten foregå via Magtenbøllevej. Transport foregår koncentreret 2-3 uger om året. Det skønnes derfor, at udlæg til graveområde ikke vil påføre beboere ekstra gener i form af støj og støv ved transport, i forhold til kørsel til landbrugsdrift i intensive perioder. Transportafstande Køreafstanden til de to teglværker på Fyn er henholdsvis 25 og 54 km. 11

55 Bilag 2 nr. 3 Kort 2.2 By og infrastruktur. 12

56 Bilag 2 nr Landskab og fortidsminder Råstofinteresseområdet ligger i et småkuperet landskab. Området er af kommunen udpeget som værdifuldt landskab. Det er også af Naturstyrelsen udpeget som værdifuldt geologisk område og nationalt geologisk interesseområde (nr. NGI 126) fordi det er et dødis-landskab i 3 niveauer. Under naturforvaltning er følgende beskrevet: Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng med de tre bakkeniveauer fremstår klart i landskabet, og at de karakteristiske former på fladbakkerne bevares, dvs. at der ikke kommer skår i randen af bakkerne. Lergravning bør henvises til udvalgte fladbakker. Assens Kommune er i gang med at udarbejde en landskabskarakteranalyse for hele kommunen og har fremsendt analyser og anbefalinger for området. I kommunens landskabskarakteranalyse indgår områderne i område 4. Vissenbjerg Bakke. Nøglekarakteristika er det trappeformede terræn med fladtoppede bakker, afgræssede og skovklædte bakkesider og middelstore marker. Vurderingen er forskellig for henholdsvis Magtenbølle plateauerne og Skalbjerg plateauet. Magtenbølleplateauet hører til de særligt karakteristiske trappeformede bakker, mens Skalbjerg angives som karakteristisk. Tilstanden vurderes god for begge områder. Af særlige elementer nævnes konsolbakkerne og sporet af teglværksindustrien. Det oplevelsesrige landskab omfatter Magtenbølle plateauet, og det angives som del af det særligt sårbare område af hensyn til oplevelsen af de geologiske strukturer. Magtenbølleplateauet hører derfor til de områder der skal beskyttes og forbedres. Skalbjergplateauet klassificeres som område der bør beskyttes. Region Syddanmark har udført en landskabsanalyse af områderne i forbindelse med miljøvurderingen med fokus på fladbakkerne og indvirkning af gravning af ler på områderne: Plateauerne ved Magtenbølle og Skalbjerg er del af storskaladødisområdet omkring Vissenbjerg. De indgår i konsolbakkekomplekset i tilknytning til Vissenbjerggrusplateauet som er beskrevet af bl.a. Axel Schou /6/. Den vestlige og sydlige del af Magtenbølleplateauet indgår i fredningen af konsolbakkerne. Magtenbølle plateauet er inddelt i 3 dele: Den højeste nordlige del, der også er den jævneste og den der er mest præget af indvinding af ler, en sydlig lavere terrasse, hvor Skalbjerg Teglværk har gravet samt en østlig mere ujævn del. Tilsammen har plateauerne et areal på 2,1 km 2. Lerinteressen (uden for det fredede areal) knytter sig til 1,1 km 2 af bakken. Skalbjergplateauet er ca. 0,9 km 2 stort. Det område der er af interesse for indvinding af ler, er 0,7 km 2 heraf. Magtenbølleplateauets flader, skrænter, aftapningsfurerne, samspillet mellem de forskellige niveauer i komplekset er karakteristiske træk i den meget centrale fortælling om dannelsen af konsolbakker og fladbakker ved Vissenbjerg. Skalbjerg er det laveste og sidste led i denne fortælling. Området er samtidig markant placeret i forhold til Centrallavningen. Samspillet mellem bakkerne og med Centrallavningen opleves f.eks. fra flere punkter på Magtenbøllevej og fra jernbanen Nyborg- Middelfart. På baggrund af den særlige betydning af historien om dannelse af konsolbakkerne og under indtryk af at gravningen har påvirket specielt Magtenbølleplateauets nordvestlige del væsentligt, vurderes at de naturgeografisk betingede landskabelige interesser er middel til høj. 13

57

58 Bilag 2 nr. 3 Under hensyntagen til at Magtenbølle Nord er meget påvirket af gravning og samtidig opdelt af hegn og beplantning vurderes at plateauet ikke er sårbart overfor videre gravning efter gulbrændende ler (ca. 7 m under terræn). Skalbjerg og Magtenbølle Øst er sårbare overfor væsentlige terrænændringer, men ikke over for gravning af rødbrændende ler(1-2 m under terræn). På arealerne vest og syd for Magtenbølle Mark findes en arealfredning af lerfladbakken uden for interesseområdet for ler. Fredningens formål bevaring af de geologiske landskabsformer. Der ligger 25 beskyttede diger i området. Bevaring af digerne vil beslaglægge råstofressourcer, hvis der indvindes gulbrændende ler. Råstofindvinding af gulbrændende ler kan derfor forudsætte dispensation efter museumsloven, hvis råstofferne skal udnyttes tæt på eller under digerne. Odense Bys Museer oplyser, at der i det sydøstligste område er registreret en større privatopsamling af flint og det er derfor sandsynligt, at der på arealet og de tilstødende arealer vil kunne findes spor af bosættelse fra tiden omkring jægerstenalderen. I det nordøstligste område er der ligeledes registreret overfladeopsamlinger af flint fra stenalderen, hvilket betyder at der vil kunne findes bopladser fra denne periode. Det østligste område indeholder ingen registreringer, men umiddelbart vest for området findes ligeledes overfladeopsamlinger af flint fra stenalderen, hvilket betyder at disse fortidsminder ikke er afgrænsede. Der er ingen fortidsminder registreret inden for området, og det er ikke udpeget som værdifuldt kulturmiljø i kommuneplanen for Assens Kommune. 15

59 Bilag 2 nr. 3 Kort 2.3 Landskab og fortidsminder. 16

60 Bilag 2 nr Naturinteresser Råstofinteresseområdet nuværende arealanvendelse er primært landbrugsareal med opdyrkede marker. Intensivt opdyrkede arealer er som hovedregel ikke yngle- eller rastepladser for arter der er omfattet af EU s naturbeskyttelsesdirektiver (Bilag IV-arter), hvorfor råstofindvinding ikke vil kunne påvirke disse arter i betydende grad. Ved efterbehandling til naturformål vil arealerne kunne blive yngle- og rastepladser. Inden for råstofinteresseområdet ligger naturtyperne eng, overdrev og sø der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Dispensation til råstofgravning indenfor beskyttede naturtyper vil kræve kommunens dispensation til at udtage naturområdet helt eller delvist af beskyttelsen, og der vil som regel stilles krav om et erstatningsareal af minimum samme størrelse. Der er ved efterbehandling af graveområder gode muligheder for at tilgodese plante- og dyrelivet ved en efterbehandling til ny natur, som kan udgøre erstatningsbiotop for de beskyttede naturtyper i forbindelse med en eventuel dispensation efter naturbeskyttelsesloven. En del af søerne er opstået i forbindelse med råstofindvinding. Råstofinteresseområdet ligger ikke indenfor NATURA-2000 områder, som er Fuglebeskyttelsesområder, Habitatområder og Ramsar områder, og der er heller ingen bygge- og beskyttelseslinjer i området. 17

61 Bilag 2 nr. 3 Kort 2.4 Naturinteresser. 18

62 Bilag 2 nr Vandmiljø Råstofinteresseområdet ligger indenfor et areal, der af staten er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), se kort 5. Det betyder, at Danmarks nuværende og fremtidige vandforsyning skal sikres indenfor OSD, jf. /1/, så det fremtidige drikkevandsbehov dækkes og kvaliteten er den bedst mulige. Der må således ikke ske forurening af grundvandet eller for høj reduktion i mængden af tilgængeligt grundvand. Indenfor OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor OSD kan staten afgrænse nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), og indenfor NFI kan der afgrænses indsatsområder (IO) som på nuværende tidspunkt kun er udpeget i forhold til nitrat /2/, /3/. Kun enkelte små områder mod nord og øst er både NFI og IO. NFI afgrænses bl.a. efter, hvor det primære grundvandsmagasiner har akkumuleret tykkelse af ikke-iltede lerdæklag over grundvandsmagasinet grundvandsmagasinet er under 5 m tykt (stor sårbarhed) og 5-15 m tykt (nogen sårbarhed). Bortgravning af lerdæklag ved råstofindvinding kan derfor betyde, at grundvandsmagasinet bliver dårligere beskyttet. Hvis afgravningen bevirker, at den samlede tykkelse af lerdæklag over et primært grundvandsmagasin ændres fra at være mere til at bliver mindre end 5 m tykt, vil råstofindvindingen være årsag til, at magasinet ifølge den statslige definition har stor nitratsårbarhed. På samme vis vil indvinding, der giver lerdæklag på 5-15 m tykkelse være årsag til nogen nitratsårbarhed. I begge tilfælde vil arealet nu falde under definitionen nitratfølsomt indvindingsområde. Lerdæklagene over det øverste primære grundvandsmagasin har ifølge /4/ i størstedelen af området en tykkelse på over 25 m, hvilket fratrukket en indvindingsdybde på 7 m vil give en tilbageværende dæklagstykkelse på 18 m og derover. Det betegnes som lille sårbarhed overfor nitrat. Kun i den nordlige del af lerbakken ved Magtenbølle, samt lige øst for Skalbjerg by, er der lerdæklag over det øverste primære grundvandsmagasin, som ved afgravning vil blive mindre end 15 m tykke, hvorved der vil blive nogen eller stor sårbarhed. Men selv om dele af området allerede i dag har mindre end 15 m lerdæklag, er det ikke udpeget som NFI. Hvis arealerne kræves efterbehandlet til natur der registreres som beskyttet natur (naturbeskyttelseslovens 3), vil de ikke skulle afgrænses som indsatsområder overfor nitrat (IO) men de vil stadig være NFI. Dele af råstofinteresseområdet ligger indenfor indvindingsoplande til Skalbjerg Vandværk; Tommerup Stationsbys Vandværk og Vandcenter Syds kildepladser ved Bolbro og ved Holmehave. Ved indvinding af råstoffer under grundvandsspejlet sker der en tilstrømning af samme volumen grundvand som det volumen råstof der fjernes, jf /7/. Det betyder, at den kvantitative påvirkning ved råstofgravning ned i en grundvandsforekomst sker ved forholdsvis momentan ændret strømningsretning, hvorefter der ikke sker yderligere når der ikke længere graves råstoffer. Denne strømningsændring reguleres via de råstoftilladelser, som gives efter råstofloven. Det skal nævnes, at følge vandrammedirektivets bilag V må grundvandsstanden og grundvandsstrømningen ikke udsættes for menneskeskabte ændringer, der vil påvirke vandafhængige, terrestriske (landbaserede) naturtyper og indstrømning af forurening. Der vurderes ikke at ske ændringer i grundvandsdannelsen til de øverste primære grundvandsmagasiner som følge af en lerindvinding, jf /7/. Risiko ved forurening med miljøfremmede stoffer under råstofindvindingen håndteres via råstoftilladelsen. Kort 5 viser, at grundvandsstrømningen sker fra SSV mod NNØ, da grundvandsspejlets overflade (grundvandspotentialet) falder i denne retning. Det vil derfor være strømningsretningen for forureningsfaner ved forureningsuheld. 19

63 Bilag 2 nr. 3 Tilkørsel med rent jordfyld til råstofgrave er forbudt i henhold til Jordforureningsloven. Regionsrådet kan meddele dispensation fra forbuddet hvis der ikke er risiko for forurening af grundvandet. Da det ansøgte område ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser, gives der normalt ikke dispensation. Arealerne er også beskyttet mod jordforurening efter råstofindvinding er ophørt gennem forbuddet mod tilkørsel af jordfyld. Ved at efterbehandle tidligere landbrugsarealer til ekstensivt jordbrug eller naturformål, vil der ske en mindsket potentiel risiko for forurening af grundvandet med nitrat og pesticider. Inden for de undersøgte områder er der ikke registreret forurenede grunde. Region Syddanmark vurderer, at råstofindvinding af gulbrændende ler kan gennemføres uden forringelser af grundvandskvaliteten, da sårbarheden kun øges minimalt og da der ikke sker vedvarende ændringer i grundvandsstrømningen. 20

64 Bilag 2 nr. 3 Kort 5. Vandmiljø. 21

65 Bilag 2 nr Nul-alternativet Nul-alternativet udgør den sandsynlige udvikling hvis området ikke udlægges som graveområde i råstofplanen, men bibeholdes som råstofinteresseområde. Hvis råstofinteresseområdet ved Kelstrupskov ikke udlægges som råstofgraveområde, kan indvindingstilladelser kun meddeles med regionens samtykke i ganske særlige tilfælde, jf. Råstofplan 2012 /5/: hvis der søges om forlængelse eller udvidelse af en eksisterende gravetilladelse, hvis der søges om udnyttelse af restforekomster, ved indvinding af et sjældent eller særligt værdifuldt råstof, ved kortvarig indvinding i forbindelse med større vejprojekter, ved indvinding til lokal forsyning, hvis der er mere end 20 km til nærmeste råstofindvindingsområde med ledige arealer. Kommunen kan med regionens samtykke meddele tilladelse til indvinding af rødbrændende ler til endybde af max 2 m i det åbne land, hvis det ikke er i strid med andre hensyn. Ved indvinding af rødbrændende ler bør arealerne kun beslaglægges i én dyrkningssæson. De udlagte råstofinteresseområder på Fyn kan imødekomme behovet for ler de kommende 24 år, hvilket er Region Syddanmarks forsyningsperspektiv. Dette forhold vil ikke ændre sig, hvis interesseområderne ikke bliver udlagt til graveområde da råstofressourcens størrelse er den samme uanset områdets administrative forhold. Alternativet til ikke at udlægge området som graveområde er derfor en større usikkerhed hos naboer, råstoferhvervet og andre interessenter for, om der vil ske gravning i området. 2.7 Overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger Udlæg af et graveområde vil ikke i sig selv bevirke ændringer i miljøtilstanden for området. Det sker først efter der er meddelt en indvindingstilladelse på en række vilkår og ansøger har startet aktiviteterne. Overvågning af råstofplanens bestemmelser sker ved, at regionen sender fremtidige afgørelser i råstofsager til de myndigheder, der er ansvarlige for de pågældende miljøområder, f.eks. til kommuner, staten og museer. Disse myndigheder kan derefter gøre indsigelse mod afgørelser, hvis de er i strid med råstofplanen og anden lovgivning. Desuden vil myndighederne blive hørt i forbindelse med behandling af råstofansøgningen, så de allerede inden en eventuel tilladelse er givet kan kommentere eventuelle miljøpåvirkninger indenfor deres myndighedsområde. Regionen vil i råstoftilladelsen kunne stille vilkår om, at der skal etableres et overvågningsprogram. Regionen har tilsynet med selve råstofindvindingen. I henhold til råstofloven påser regionsrådet, at råstofloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes, at påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes. Kommunen har bl.a. tilsynet med beskyttet natur, grundvandsinteresser samt plante og dyreliv, og museer med kulturhistoriske interesser. Tilsynsmyndigheden skal foranledige ulovlige forhold lovliggjort, med mindre forholdene har underordnet betydning. 22

66 Bilag 2 nr Ikke teknisk resumé af miljørapporten Region Syddanmark har i Råstofplan 2012 udlagt området Magtenbølle-Skalbjerg som råstofinteresseområder, og ønsker med dette råstofplantillæg at vurdere, om områderne kan og skal udlægges som graveområde for ler eller om der skal ske andre ændringer af områdernes status. Regionsrådet vurderer, at de miljømæssige gener og risici ved råstofindvinding kan imødekommes gennem vilkår for indvinding og efterbehandling. Der er ikke indkommet bidrag under indkaldelse af ideer og forslag i perioden 4. november 2013 til 10. januar Der indvindes i dag gulbrændende ler i området og der har tidligere været indvundet rød- og gulbrændende ler. Råstofressourcen i Magtenbølle Vest skønnes at være m 3 rødbrændende ler og m 3 gulbrændende ler. Ved Magtenbølle Øst skønnes der at være m 3 rødbrændende ler og ingen gulbrændende ler. Ved Skalbjerg skønnes der at være m 3 rødbrændende ler og ingen gulbrændende ler. De 3 områder ved Magtenbølle-Skalbjerg består af smeltevandsler, hvoraf der er 0,9-2 m rødbrændende ler og derunder 4,5-5,2 m gulbrændende ler. Region Syddanmark vurderer, at råstofforekomstens kvalitet er god og at råstofinteresserne er høje. Området omfatter eksisterende landbrugsarealer samt et mindre skovareal med fredskovspligt. På fredskov kan der i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten mod et krav om plantning af skov på et andet og større areal. I forhold til gener fra råstofindvinding for beboere, er der 6 boliger indenfor områderne, samt et helt byområde for Skalbjerg by i den vestlige ende af Skalbjerg området. Indenfor henholdsvis 100 m og 300 m fra området er der boliger mellem Magtenbølle Mark og Magtenbølle, øst for Magtenbølle og byerne Skalbjerg og Vissenbjerg. Indvinding foregår koncentreret 2-3 uger om året og støjgener svarer til almindelig landbrugsdrift. Der er ikke støvgener fra indvinding og transport, da rød- og gulbrændende ler har jordens naturlige fugtighed. Det skønnes derfor, at udlæg til graveområde ikke vil påføre beboere og ekstra gener i form af støj og støv ved indvinding. Området ligger i et småkuperet landskab der er udpeget som værdifuldt landskab, værdifuldt geologisk område og nationalt geologisk interesseområde (nr. NGI 126) og Region Syddanmark har foretaget en landskabsanalyse. Det skønnes at indvinding af rødbrændende let ikke vil ændre nævneværdig ved fladbakkernes udseende, da der kun indvindes 1-2 m under terræn. Under hensyntagen til at Magtenbølle Nord er meget påvirket af gravning og samtidig opdelt af hegn og beplantning vurderes at plateauet ikke er sårbart overfor videre gravning efter gulbrændende ler (ca. 7 m under terræn). Skalbjerg og Magtenbølle Øst er sårbare overfor væsentlige terrænændringer, men ikke over for gravning af rødbrændende ler. Der ligger 25 beskyttede diger i området, så indvinding af gulbrændende ler kan forudsætte dispensation efter museumsloven, hvis råstofferne skal udnyttes tæt på eller under digerne. Inden for råstofinteresseområdet ligger de beskyttede naturtyper eng, overdrev og sø, der vil kræve dispensation hvis der skal ske råstofgravning indenfor disse. Der vil som regel stilles krav om et erstatningsareal af minimum samme størrelse. Der er ved efterbehandling af graveområder gode muligheder for at tilgodese plante- og dyrelivet ved en efterbehandling til ny natur. Råstofinteresseområdet ligger indenfor et areal, der er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Indenfor OSD har staten udpeget nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) 23

67 Bilag 2 nr. 3 og indsatsområder (IO) i den østlligste og nordligste del af de 2 lerområder mod øst. Bortgravning af lerdæklag ved råstofindvinding kan derfor betyde, at grundvandsmagasinet bliver dårligere beskyttet. Lerdæklagene over det øverste primære grundvandsmagasin er i størstedelen af området over 30 m tykke, hvilket fratrukket en indvindingsdybde på 7 m vil give en tilbageværende dæklagstykkelse som giver lille sårbarhed overfor nitrat. Kun i den nordlige del af lerbakken ved Magtenbølle, samt lige øst for Skalbjerg by, er der lerdæklag over det øverste primære grundvandsmagasin, som ved afgravning vil blive mindre end 15 m tykke, hvorved der vil blive nogen eller stor sårbarhed. Men selv om dele af området allerede i dag har mindre end 15 m lerdæklag, er det ikke udpeget som NFI. Hvis arealerne kræves efterbehandlet til natur der registreres som beskyttet natur vil de ikke skulle udpeges som indsatsområder overfor nitrat (IO) men de vil stadig være NFI. Der vurderes ikke at ske ændringer i grundvandsdannelsen til de øverste primære grundvandsmagasiner som følge af en lerindvinding. Risiko ved forurening med miljøfremmede stoffer under råstofindvindingen håndteres via råstoftilladelsen. Tilkørsel med rent jordfyld til råstofgrave er forbudt i henhold til Jordforureningsloven. Ved at efterbehandle tidligere landbrugsarealer til ekstensivt jordbrug eller naturformål, vil der ske en mindsket potentiel risiko for forurening af grundvandet med nitrat og pesticider. Forurenede grunde i graveområder håndteres individuelt i forbindelse med de råstoftilladelser. Alternativet til ikke at udlægge området som graveområde er en større usikkerhed hos naboer, råstoferhvervet og andre interessenter for, om der vil ske gravning i området. Regionsrådet vurderer at de miljømæssige gener og risici ved råstofindvinding kan imødekommes med vilkår for indvinding og efterbehandling. 2.9 Litteratur /1/ Miljøstyrelsen, Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser. Vejledning nr. 4. /2/ Miljøstyrelsen, Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen. Vejledning nr. 3. /3/ Naturstyrelsen, Nitratsårbarhed og udpegning af NFI og IO. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Rapport. /4/ Naturstyrelsen, Redegørelse for Odense Vest Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Rapport. /5/ Region Syddanmark, 2012: Råstofplan 2012 for Region Syddanmark. /6/ Schou, Axel, Atlas over Danmark, I, Landskabsformerne, København /7/ Naturstyrelsen, 2014: Vandplan Odense Fjord, Hovedvandopland Vanddistrikt: Jylland og Fyn + Vandplan Lillebælt, Hovedvandopland Vanddistrikt: Jylland og Fyn. LHL/ Lars Henrik Larsen De fynske teglværker ca En historisk undersøgelse af de fynske teglværker og deres tidlige industrialisering, Center for Historie, Syddansk Universitet, marts

68

69 Bilag 2 nr. 4 Den sydlige del af Nældebjerg set mod øst. 2

70 Bilag 2 nr. 4 1 Baggrund og forløb 1.1 Området Region Syddanmark har i Råstofplan 2012 udlagt dette område som råstofinteresseområde, og ønsker med dette råstofplantillæg at vurdere, om området kan og skal udlægges som graveområde for ler eller om der skal ske andre ændringer af områdernes status. Ressourcen er dokumenteret i en råstofkortlægning udgivet i januar Afgrænsningen ses på kort 1.1. Der indvindes i dag ikke i området ved Nældebjerg, og der har ikke tidligere været indvundet. Grundvandsspejlet i området ligger ca. 2 meter under terræn, så eventuel råstofgravning i området vil finde sted dels som tørgravning, dels under grundvandsspejl, hvis råstofforekomsterne skal udnyttes fuldt ud i dybden. Kort 1.1 Nældebjerg interesseområde i råstofplan

71 Bilag 2 nr Indkomne bemærkninger, ideer og forslag Der er ikke indkommet bidrag under indkaldelse af ideer og forslag i perioden 4. november 2013 til 10. januar Forslaget - på baggrund af miljøvurderingen På baggrund af den samlede miljøvurdering, herunder muligheden for at forsyne teglværkerne med ler fra andre områder, og på baggrund af vurderingen af området nedenfor, foreslås området ikke udlagt som graveområder, men fastholdes som interesseområde for ler. 1.4 Kommentarer under fremlæggelse af forslaget Regionen har modtaget bemærkninger fra Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdelinger i Odense og Assens til dette område under fremlæggelsen forslaget i perioden 20. januar 2015 til 1. april DN påpeger de landskabelige værdier, naturværdier og rekreative interesser i området. Region Syddanmark vurderer at bemærkningerne ikke fører til ændring af miljøvurderingen af planen. Se hvidbogen, bilag 4 afsnit Den endelige plan Området fastholdes som interesseområder for ler. 4

72 Bilag 2 nr. 4 2 Miljøvurdering af området Miljøvurderingen er udarbejdet på baggrund af Fase 2 kortlægningen. Miljøvurderingen af området skal ses i sammenhæng med miljøvurderingen af hele tillægget til råstofplanen. Figur 1 er en gennemgang af lov om miljøvurdering samt nøgle til oplysninger der skal gives i en miljøvurdering. I henhold til lov om miljøvurdering skal der gennemføres en miljøvurdering af planer, der har en væsentlig indvirkning på miljøet, jf. lovbekendtgørelse 936 af 03/07/2013, 3 stk. 1. Det følger af bekendtgørelsens bilag 3 pkt. 19 at råstofplanen skal miljøvurderes. I råstofplanen indgår udlæg af råstofgraveområder. Nye udlæg af råstofgraveområder kan i sig selv indebære en væsentlig indvirkning på miljøet og skal derfor konkret inddrages i vurderingen. En sådan konkret vurdering beskrives i denne miljørapport, der indgår som bilag til den samlede miljøvurdering af råstofplanen. Udgangspunktet for miljøvurderingen er det brede miljøbegreb som det fremgår af bilag 1 til lov om miljøvurdering. I henhold til 7 stk. 2 skal miljøvurderingen indeholde oplysninger, der med rimelighed kan forlanges under hensyntagen til det trin i planhierarkiet som planen befinder sig på. Der er screenet efter bilag 2, og det konkluderes at en særskilt behandling af området er nødvendig. Der er foretaget en nærmere gennemgang efter punkterne i bekendtgørelsens bilag 1. En del af bilagets punkter vil dog ikke være relevante på det konkrete niveau. Oplysninger om klimatiske effekter og materielle goder er således ikke aktuelt for udlæg af det enkelte graveområde, men indgår i den samlede miljøvurdering af råstofplanen. Pkt. c, d, e og f i bilag 1 fordrer en konkret gennemgang af forholdene i området. Relevant for de konkrete område er endvidere pkt. g, foranstaltninger for at begrænse eller opveje evt. væsentlige negative indvirkninger. Eventuelle foranstaltninger er beskrevet under hvert opslag. Foranstaltninger der er afgørende for råstofindvinding i området sammenfattes i forudsætninger for udlægning af graveområdet i kapitel 2. Barrierer for råstofindvinding i form af spredt bebyggelse, infrastruktur, beskyttede naturtyper og fortidsminder har betydning for den kommunale råstofsagsbehandling. De vil i de fleste områder ikke ligge til grund for afgrænsning af råstofgraveområder, medmindre der er tale om en særlig stor koncentration af barrierer og beskyttede områder. Den nuværende miljøstatus og miljøforhold i området der kan blive væsentligt berørt er vist på de efterfølgende kort. Nøgle til oplysninger der skal gives i henhold til 7 i lov om miljøvurdering Befolkningen og menneskers sundhed beskrives på kort 2.2 vedrørende beliggenhed af boliger i forhold til indvindingen og transport til og fra råstofgrave. Landskab, kulturarv og arkæologisk arv beskrives på kort 2.3 under landskab og fortidsminder Internationale beskyttelsesinteresser, biologisk mangfoldighed, fauna og flora beskrives på kort 2.4 om naturinteresser. Vand og jordbund beskrives på Kort 2.5 under vandmiljø. Figur 1. Øverst: Gennemgang af lov om miljøvurdering. Nederst: Nøgle til oplysninger der skal gives ifølge lov om miljøvurdering. 5

73

74 Bilag 2 nr. 4 Kort 2.1. Råstoffer. 7

75 Bilag 2 nr Bebyggelse, infrastruktur og skov Området omfatter eksisterende landbrugsarealer samt et bælte med skov midt i området og i den østligste del. På det midterste bælte er der fredskovspligt. Fredskov betyder, at ejerne er forpligtet til at anvende arealerne til skovbrugsformål og det går forud for andre rettigheder. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten på et areal, der ikke længere er egnet til skovdrift, eller i særlige tilfælde hvis der skal indvindes råstoffer. Det vil medføre et krav om plantning af skov på et andet og større areal. Kommuneplanerne skal ifølge planloven udpege områder, hvor skovtilplantning er uønsket (negativområder) og det skal koordineres i forhold til udpegning af områder til råstofgravning. Der forventes ikke at skulle ske revision af skovrejsningsområder i en kommende kommuneplan, såfremt de vurderede interesseområder udlægges til graveområder, da de nuværende råstofinteresseområder alle er udlagt som negativområder. I forhold til gener fra råstofindvinding for beboere, er der ingen boliger indenfor det miljøvurderede område. Indenfor 100 m er der 2 boliger og indenfor 300 m fra området er der 4 boliger. Indvinding foregår koncentreret 2-3 uger om året og støjgener svarer til almindelig landbrugsdrift. Der er ikke støvgener fra indvinding og transport, da rød- og gulbrændende ler har jordens naturlige fugtighed. Det skønnes derfor, at udlæg til område ikke vil påføre beboere og ekstra gener i form af støj og støv ved indvinding. I forhold til gener fra transport, kan transportvejene være via markveje til enten Store Ernebjerg Vej mod nord eller Nældebjergvej mod øst. Transport foregår koncentreret 2-3 uger om året. Det skønnes derfor, at udlæg til graveområde ikke vil påføre beboere ekstra gener i form af støj og støv ved transport, i forhold til kørsel til landbrugsdrift i intensive perioder. Transportafstande Køreafstanden til de to teglværker på Fyn er henholdsvis 22 og 43 km. 8

76 Bilag 2 nr. 4 Kort 2.2 By og infrastruktur. 9

77 Bilag 2 nr Landskab og fortidsminder Råstofinteresseområdet ligger i et småkuperet landskab. Området er af kommunen udpeget som værdifuldt landskab. Det er også af Naturstyrelsen udpeget som værdifuldt geologisk område og nationalt geologisk interesseområde (nr. NGI 126) fordi det er et dødis-landskab i 3 niveauer. Under naturforvaltning er følgende beskrevet: Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng med de tre bakkeniveauer fremstår klart i landskabet, og at de karakteristiske former på fladbakkerne bevares, dvs. at der ikke kommer skår i randen af bakkerne. Lergravning bør henvises til udvalgte fladbakker. Assens Kommune er i gang med at udarbejde en landskabskarakteranalyse for hele kommunen og har fremsendt analyser og anbefalingerne for området. I kommunens landskabskarakteranalyse indgår dele af fladbakkerne i område 6, Krengerup Skovlandskab som forløber fra sydvest for Glamsbjerg til nordøst for Tommerup. Nældebjerg ligger i den nordøstligste del af dette område. Nøglekarakteristika er et skovdomineret hovedgårdslandskab med store marker afgrænset af skove og med et enkelt bebyggelsesmønster. Der er tale om et roligt landskab med veldefinerede landskabsrum uden væsentlig forstyrrelse fra tekniske anlæg. Området nordøst for Tommerup er klassificeret som karakteristisk, men ikke særligt karakteristisk for denne landskabstype. Landskabskarakteren er i middel stand i området. Området er særligt oplevelsesrigt og sårbart. Anbefalingen til planlægning og forvaltning er at beskytte og forbedre landskabskarakteren. Region Syddanmark har udført en landskabsanalyse af områderne i forbindelse med miljøvurderingen med fokus på fladbakkerne og indvirkning af gravning af ler på områderne, og der er ved beskrivelsen taget udgangspunkt i fladbakkerne: Mod øst i Vissenbjerg Dødisområdet ligger et markant bakkekompleks, Dyred Banker. Bakkekomplekset er 2 km 2 stort og indeholder strøg af smeltevandsler (0,3 km 2 ), men er primært en topbakke med moræneler, sand og grus. Områdets kvaliteter ses fra det lave område øst for Dyred bakkekomplekset, der også afgrænses af Stenkistebjerg og Hesbjergskovene. Dette landskabsrum er inddelt af hegn i mindre rum, men bakkerne fornemmes som grænser omkring landskabsrummet gennem de halvåbne hegn. Landskabet er varieret, sammensat af det flade gulv og afgrænset af skove, og bakkeskrænter og opdelt af hegn. Trods sin kompleksitet fremtræder det roligt uden forstyrrende elementer. Over dette rum hæver et bakkekompleks sig med Dyred Banker, Store Dyred, Lille Dyred, Ernebjerg og Nældebjerg. Komplekset har en uregelmæssig form med en cirkulær central del med udløbere mod nord og sydøst. Bakketoppen Store Dyred mod sydvest når op i 120 meters højde. Nældebjerg mod Øst består af flere mindre bakker med toppen i kote ca. 95. Bakkekomplekset er sammensat af moræneler, smeltevandsler, smeltevandssand og smeltevandsgrus. Smeltevandsleret ligger i et strøg fra Nældebjerg mod sydvest. Dette område er adskilt fra den omtalte lavning af lavere bakke med andre jordarter. Dyred Banker afspejler en kompleks dannelseshistorie hvor det issøler der er synligt på Nældebjerg på store dele af bakken er dækket af andre aflejringer. Lerområdet har således en dannelseshistorie der adskiller sig fra de øvrige lerplateauer. Bakkens interesse beror på denne særlige dannelseshistorie. 10

78

79 Bilag 2 nr. 4 Kort 2.3 Landskab og fortidsminder. 12

80 Bilag 2 nr Naturinteresser Råstofinteresseområdet nuværende arealanvendelse er primært landbrugsareal med opdyrkede marker. Intensivt opdyrkede arealer er som hovedregel ikke yngle- eller rastepladser for arter der er omfattet af EU s naturbeskyttelsesdirektiver (Bilag IV-arter), hvorfor råstofindvinding ikke vil kunne påvirke disse arter i betydende grad. Ved efterbehandling til naturformål vil arealerne kunne blive yngle- og rastepladser. Inden for råstofinteresseområdet ligger naturtypen mose, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Dispensation til råstofgravning indenfor beskyttede naturtyper vil kræve kommunens dispensation til at udtage naturområdet helt eller delvist af beskyttelsen, og der vil som regel stilles krav om et erstatningsareal af minimum samme størrelse. Der er ved efterbehandling af graveområder gode muligheder for at tilgodese plante- og dyrelivet ved en efterbehandling til ny natur, som kan udgøre erstatningsbiotop for de beskyttede naturtyper i forbindelse med en eventuel dispensation efter naturbeskyttelsesloven. En del af søerne er opstået i forbindelse med råstofindvinding. Råstofinteresseområdet ligger ikke indenfor NATURA-2000 områder, som er Fuglebeskyttelsesområder, Habitatområder og Ramsar områder, og der er heller ingen bygge- og beskyttelseslinjer i området. 13

81 Bilag 2 nr. 4 Kort 2.4 Naturinteresser. 14

82 Bilag 2 nr Vandmiljø Råstofinteresseområdet ligger indenfor et areal, der af staten er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), se kort 5. Det betyder, at Danmarks nuværende og fremtidige vandforsyning skal sikres indenfor OSD, jf. /1/, så det fremtidige drikkevandsbehov dækkes og kvaliteten er den bedst mulige. Der må således ikke ske forurening af grundvandet eller for høj reduktion i mængden af tilgængeligt grundvand. Indenfor OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor OSD kan staten afgrænse nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), og indenfor NFI kan der afgrænses indsatsområder (IO) som på nuværende tidspunkt kun er udpeget i forhold til nitrat /2/, /3/. Den nordlige del og langs den sydøstlige kant er der både NFI og IO. NFI afgrænses bl.a. efter, hvor det primære grundvandsmagasiner har akkumuleret tykkelse af ikke-iltede lerdæklag over grundvandsmagasinet grundvandsmagasinet er under 5 m tykt (stor sårbarhed) og 5-15 m tykt (nogen sårbarhed). Bortgravning af lerdæklag ved råstofindvinding kan derfor betyde, at grundvandsmagasinet bliver dårligere beskyttet. Hvis afgravningen bevirker, at den samlede tykkelse af lerdæklag over et primært grundvandsmagasin ændres fra at være mere til at bliver mindre end 5 m tykt, vil råstofindvindingen være årsag til, at magasinet ifølge den statslige definition har stor nitratsårbarhed. På samme vis vil indvinding, der giver lerdæklag på 5-15 m tykkelse være årsag til nogen nitratsårbarhed. I begge tilfælde vil arealaet nu falde under definitionen nitratfølsomt indvindingsområde. Lerdæklagene over det øverste primære grundvandsmagasin har ifølge /4/ i størstedelen af området en tykkelse på over 25 m, hvilket fratrukket en indvindingsdybde på 7 m vil give en tilbageværende dæklagstykkelse på 18 m og derover. Det betegnes som lille sårbarhed overfor nitrat. Hvis arealerne kræves efterbehandlet til natur der registreres som beskyttet natur (naturbeskyttelseslovens 3), vil de ikke skulle afgrænses som indsatsområder overfor nitrat (IO) men de vil stadig være NFI. Dele af råstofinteresseområdet ligger indenfor indvindingsoplande til Bellinge Øst og Vest Vandværk; Stæremose Vandværk og Vandcenter Syds kildepladser ved Eksercermarken og Borreby. Ved indvinding af råstoffer under grundvandsspejlet sker der en tilstrømning af samme volumen grundvand som det volumen råstof der fjernes, jf /6/. Det betyder, at den kvantitative påvirkning ved råstofgravning ned i en grundvandsforekomst sker ved forholdsvis momentan ændret strømningsretning, hvorefter der ikke sker yderligere når der ikke længere graves råstoffer. Denne strømningsændring reguleres via de råstoftilladelser, som gives efter råstofloven. Det skal nævnes, at følge vandrammedirektivets bilag V må grundvandsstanden og grundvandsstrømningen ikke udsættes for menneskeskabte ændringer, der vil påvirke vandafhængige, terrestriske (landbaserede) naturtyper og indstrømning af forurening. Der vurderes ikke at ske ændringer i grundvandsdannelsen til de øverste primære grundvandsmagasiner som følge af en lerindvinding, jf /6/. Risiko ved forurening med miljøfremmede stoffer under råstofindvindingen håndteres via råstoftilladelsen. Kort 5 viser, at grundvandsstrømningen sker fra N mod S, da grundvandsspejlets overflade (grundvandspotentialet) falder i denne retning. Det vil derfor være strømningsretningen for forureningsfaner ved forureningsuheld. Tilkørsel med rent jordfyld til råstofgrave er forbudt i henhold til Jordforureningsloven. Regionsrådet kan meddele dispensation fra forbuddet hvis der ikke er risiko for forurening af grundvandet. Da det ansøgte område ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser, gives der normalt ikke dispen- 15

83 Bilag 2 nr. 4 sation. Arealerne er også beskyttet mod jordforurening efter råstofindvinding er ophørt gennem forbuddet mod tilkørsel af jordfyld. Ved at efterbehandle tidligere landbrugsarealer til ekstensivt jordbrug eller naturformål, vil der ske en mindsket potentiel risiko for forurening af grundvandet med nitrat og pesticider. Inden for de foreslåede områder er der ikke registreret forurenede grunde. Region Syddanmark vurderer, at råstofindvinding af gulbrændende ler kan gennemføres uden forringelser af grundvandskvaliteten, da sårbarheden kun øges minimalt og da der ikke sker vedvarende ændringer i grundvandsstrømningen. 16

84 Bilag 2 nr. 4 Kort 2.5 Vandmiljø 17

85 Bilag 2 nr Nul-alternativet Nul-alternativet udgør den sandsynlige udvikling hvis gområdet ikke udlægges som graveområde i råstofplanen, men bibeholdes som råstofinteresseområde. Hvis råstofinteresseområdet ved Nældebjerg ikke udlægges som råstofgraveområde, kan indvindingstilladelser kun meddeles med regionens samtykke i ganske særlige tilfælde, jf. Råstofplan 2012 /5/: hvis der søges om forlængelse eller udvidelse af en eksisterende gravetilladelse, hvis der søges om udnyttelse af restforekomster, ved indvinding af et sjældent eller særligt værdifuldt råstof, ved kortvarig indvinding i forbindelse med større vejprojekter, ved indvinding til lokal forsyning, hvis der er mere end 20 km til nærmeste råstofindvindingsområde med ledige arealer. Kommunen kan med regionens samtykke meddele tilladelse til indvinding af rødbrændende ler til en dybde af max 2 m i det åbne land, hvis det ikke er i strid med andre hensyn. Ved indvinding af rødbrændende ler bør arealerne kun beslaglægges i én dyrkningssæson. De udlagte råstofinteresseområder på Fyn kan imødekomme behovet for ler de kommende 24 år, hvilket er Region Syddanmarks forsyningsperspektiv. Dette forhold vil ikke ændre sig, hvis interesseområderne ikke bliver udlagt til graveområde da råstofressourcens størrelse er den samme uanset områdets administrative forhold. Alternativet til ikke at udlægge området som graveområde er derfor en større usikkerhed hos naboer, råstoferhvervet og andre interessenter for, om der vil ske gravning i området. 2.7 Overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger Udlæg af et graveområde vil ikke i sig selv bevirke ændringer i miljøtilstanden for området. Det sker først efter der er meddelt en indvindingstilladelse på en række vilkår og ansøger har startet aktiviteterne. Overvågning af råstofplanens bestemmelser sker ved, at regionen sender fremtidige afgørelser i råstofsager til de myndigheder, der er ansvarlige for de pågældende miljøområder, f.eks. til kommuner, staten og museer. Disse myndigheder kan derefter gøre indsigelse mod afgørelser, hvis de er i strid med råstofplanen og anden lovgivning. Desuden vil myndighederne blive hørt i forbindelse med behandling af råstofansøgningen, så de allerede inden en eventuel tilladelse er givet kan kommentere eventuelle miljøpåvirkninger indenfor deres myndighedsområde. Regionen vil i råstoftilladelsen kunne stille vilkår om, at der skal etableres et overvågningsprogram. Regionen har tilsynet med selve råstofindvindingen. I henhold til råstofloven påser regionsrådet, at råstofloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes, at påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes. Kommunen har bl.a. tilsynet med beskyttet natur, grundvandsinteresser samt plante og dyreliv, og museer med kulturhistoriske interesser. Tilsynsmyndigheden skal foranledige ulovlige forhold lovliggjort, med mindre forholdene har underordnet betydning. 18

86 Bilag 2 nr Ikke teknisk resumé af miljørapporten Region Syddanmark har i Råstofplan 2012 udlagt området Nældebjerg som råstofinteresseområde, og ønsker med dette råstofplantillæg at vurdere, om områderne kan og skal udlægges som graveområde for ler eller om der skal ske andre ændringer af områdernes status. Regionsrådet vurderer, at de miljømæssige gener og risici ved råstofindvinding kan imødekommes gennem vilkår for indvinding og efterbehandling. Der er ikke indkommet bidrag under indkaldelse af ideer og forslag i perioden 4. november 2013 til 10. januar Der indvindes i dag ikke ler i området og der har ikke tidligere været indvundet ler. Råstofressourcen skønnes at være m 3 rødbrændende ler og 1 millioner m 3 gulbrændende ler. Området består af smeltevandsler, hvoraf der er 0,8-1,1 m rødbrændende ler og derunder 4,4-6,0 m gulbrændende ler. Region Syddanmark vurderer, at råstofforekomstens kvalitet er god og at råstofinteresserne er høje. Området omfatter eksisterende landbrugsarealer samt et bælte med skov midt i området og i den østligste del. På fredskov kan der i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten mod et krav om plantning af skov på et andet og større areal. I forhold til gener fra råstofindvinding for beboere, er der ingen boliger inden for området. Inden for 100 m er der 2 boliger og indenfor 300 m fra området er der 4 boliger. Indvinding foregår koncentreret 2-3 uger om året og støjgener svarer til almindelig landbrugsdrift. Der er ikke støvgener fra indvinding og transport, da rød- og gulbrændende ler har jordens naturlige fugtighed. Det skønnes derfor, at udlæg til graveområde ikke vil påføre beboere og ekstra gener i form af støj og støv ved indvinding. Råstofinteresseområdet ligger i et småkuperet landskab der er udpeget som værdifuldt landskab, værdifuldt geologisk område og nationalt geologisk interesseområde (nr. NGI 126) og Region Syddanmark har foretaget en landskabsanalyse. Det skønnes at indvinding af rødbrændende let ikke vil ændre nævneværdig ved fladbakkernes udseende, da der kun indvindes 1-2 m under terræn. Indvinding af guldbrændende ler kan ske til omkring 7 meters dybde og vil således give ændringer i landskabsformen. Landskabet vurderes på langt sigt som robust over for terrænændringer på grund af sin kompleksitet, men selve gravningen vil opleves som et fremmedelement. 1 beskyttet dige ligger går øst-vest i området, så indvinding af gulbrændende ler kan forudsætte dispensation efter museumsloven, hvis råstofferne skal udnyttes tæt på eller under digerne. 1 fortidsminde er registreret indenfor området. Det er et stenkammer, der har en beskyttelseszone på 100 m udenom, hvor der ikke må indvindes råstoffer indenfor uden dispensation fra museumsloven. Inden for råstofinteresseområdet ligger den beskyttede naturtype mose, der vil kræve dispensation hvis der skal ske råstofgravning indenfor disse. Der vil som regel stilles krav om et erstatningsareal af minimum samme størrelse. Der er ved efterbehandling af graveområder gode muligheder for at tilgodese plante- og dyrelivet ved en efterbehandling til ny natur. Råstofinteresseområdet ligger indenfor et areal, der er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Indenfor OSD har staten udpeget nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder (IO) i den nordlige og sydøstligste del af lerområdet. Bortgravning af lerdæklag 19

87 Bilag 2 nr. 4 ved råstofindvinding kan derfor betyde, at grundvandsmagasinet bliver dårligere beskyttet. Lerdæklagene over det øverste primære grundvandsmagasin er i størstedelen af området over 30 m tykke, hvilket fratrukket en indvindingsdybde på 7 m vil give en tilbageværende dæklagstykkelse som giver lille sårbarhed overfor nitrat. Hvis arealerne kræves efterbehandlet til natur der registreres som beskyttet natur vil de ikke skulle udpeges som indsatsområder overfor nitrat (IO) men de vil stadig være NFI. Der vurderes ikke at ske ændringer i grundvandsdannelsen til de øverste primære grundvandsmagasiner som følge af en lerindvinding. Risiko ved forurening med miljøfremmede stoffer under råstofindvindingen håndteres via råstoftilladelsen. Tilkørsel med rent jordfyld til råstofgrave er forbudt i henhold til Jordforureningsloven. Ved at efterbehandle tidligere landbrugsarealer til ekstensivt jordbrug eller naturformål, vil der ske en mindsket potentiel risiko for forurening af grundvandet med nitrat og pesticider. Forurenede grunde i graveområder håndteres individuelt i forbindelse med de råstoftilladelser. Alternativet til ikke at udlægge området som graveområde er en større usikkerhed hos naboer, råstoferhvervet og andre interessenter for, om der vil ske gravning i området. Regionsrådet vurderer at de miljømæssige gener og risici ved råstofindvinding kan imødekommes med vilkår for indvinding og efterbehandling. 2.9 Litteratur /1/ Miljøstyrelsen, Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser. Vejledning nr. 4. /2/ Miljøstyrelsen, Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen. Vejledning nr. 3. /3/ Naturstyrelsen, Nitratsårbarhed og udpegning af NFI og IO. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Rapport. /4/ Naturstyrelsen, Redegørelse for Odense Vest Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Rapport. /5/ Region Syddanmark, 2012: Råstofplan 2012 for Region Syddanmark. /6/ Naturstyrelsen, 2014: Vandplan Odense Fjord, Hovedvandopland Vanddistrikt: Jylland og Fyn + Vandplan Lillebælt, Hovedvandopland Vanddistrikt: Jylland og Fyn. LHL/ Lars Henrik Larsen i De fynske teglværker ca En historisk undersøgelse af de fynske teglværker og deres tidlige industrialisering, Center for Historie, Syddansk Universitet, marts

88

89 Bilag 2 nr. 5 Det nordlige lerområde, marker omkring Fladbjerg. Mod syd ses et stort område med fredsskov. 2

90 Bilag 2 nr. 5 1 Baggrund 1.1 Området Region Syddanmark har i Råstofplan 2012 udlagt disse områder som råstofinteresseområder, og ønsker med dette råstofplantillæg at vurdere, om områderne kan og skal udlægges som graveområde for ler eller om der skal ske andre ændringer af områdernes status. Ressourcen er dokumenteret i en råstofkortlægning udgivet i januar Afgrænsningen ses på figur 1. Der indvindes i dag ikke i området ved Øghaven - Stenkistebjerg, og der har ikke været indvundet på arealet siden råstofloven trådte i kraft i 1972, men der er spor af tidligere indvinding i området. Grundvandsspejlet i det nordlige område ligger ca. 20 meter under terræn og ca. 4 m i det sydlige område, så eventuel råstofgravning i området vil finde sted dels som tørgravning, dels under grundvandsspejl i det sydlige område, hvis råstofforekomsterne skal udnyttes fuldt ud i dybden. Kort 1.1. Øghaven Stenkistebjerg, Interesseområder i råstofplan

91 Bilag 2 nr Indkomne bemærkninger, ideer og forslag Der er ikke indkommet bidrag under indkaldelse af ideer og forslag i perioden 4. november 2013 til 10. januar Planforslag på baggrund af miljøvurderingen På baggrund af den samlede miljøvurdering, herunder muligheden for at forsyne teglværkerne med ler fra andre områder, og på baggrund af vurderingen af området nedenfor, foreslås områderne ikke udlagt som graveområder, men fastholdes som interesseområder for ler, bortset fra det skovbevoksede areal af Øghaven, som udtages af interesseområdet. Kort 1.2 Forslag til justeret interesseområde ved Øghaven 4

92 Bilag 2 nr Kommentarer under fremlæggelse af forslaget Regionen har modtaget bemærkninger fra DN og Odense Kommune til dette område under fremlæggelsen af forslaget i perioden 20. januar 2015 til 1. april DN og Odense Kommune ønsker hele interesseområdet udtaget af råstofplan Odense Kommune efterlyser regionens vurdering af om habitatbekendtgørelsens krav er opfyldt i forhold til Grøn Mosaikguldsmed ved Øghaven. Da området på baggrund af den samlede miljøvurdering ikke udlægges som graveområde i tillægget, og da de ændringer planen medfører i den gældende råstofplan 2012 således ikke omfatter de omhandlede interesseområder, er der ikke anledning til at foretage en vurdering af om habitatbekendtgørelsens krav er opfyldt. Region Syddanmark vurderer at bemærkningerne ikke giver anledning til ændring i miljøvurdering af planen. Der henvises til hvidbogen, bilag 4, afsnit Den endelige plan Områderne fastholdes som interesseområder for ler. 5

93 Bilag 2 nr. 5 2 Miljøvurdering af området Miljøvurderingen er udarbejdet på baggrund af Fase 2 kortlægningen. Miljøvurderingen af området skal ses i sammenhæng med miljøvurderingen af hele tillægget til råstofplanen. Figur 1 er en gennemgang af lov om miljøvurdering samt nøgle til oplysninger der skal gives i en miljøvurdering. I henhold til lov om miljøvurdering skal der gennemføres en miljøvurdering af planer, der har en væsentlig indvirkning på miljøet, jf. lovbekendtgørelse 936 af 03/07/2013, 3 stk. 1. Det følger af bekendtgørelsens bilag 3 pkt. 19 at råstofplanen skal miljøvurderes. I råstofplanen indgår udlæg af råstofgraveområder. Nye udlæg af råstofgraveområder kan i sig selv indebære en væsentlig indvirkning på miljøet og skal derfor konkret inddrages i vurderingen. En sådan konkret vurdering beskrives i denne miljørapport, der indgår som bilag til den samlede miljøvurdering af råstofplanen. Udgangspunktet for miljøvurderingen er det brede miljøbegreb som det fremgår af bilag 1 til lov om miljøvurdering. I henhold til 7 stk. 2 skal miljøvurderingen indeholde oplysninger, der med rimelighed kan forlanges under hensyntagen til det trin i planhierarkiet som planen befinder sig på. Der er screenet efter bilag 2, og det konkluderes at en særskilt behandling af området er nødvendig. Der er foretaget en nærmere gennemgang efter punkterne i bekendtgørelsens bilag 1. En del af bilagets punkter vil dog ikke være relevante på det konkrete niveau. Oplysninger om klimatiske effekter og materielle goder er således ikke aktuelt for udlæg af det enkelte graveområde, men indgår i den samlede miljøvurdering af råstofplanen. Pkt. c, d, e og f i bilag 1 fordrer en konkret gennemgang af forholdene i området. Relevant for de konkrete område er endvidere pkt. g, foranstaltninger for at begrænse eller opveje evt. væsentlige negative indvirkninger. Eventuelle foranstaltninger er beskrevet under hvert opslag. Foranstaltninger der er afgørende for råstofindvinding i området sammenfattes i forudsætninger for udlægning af graveområdet i kapitel 2. Barrierer for råstofindvinding i form af spredt bebyggelse, infrastruktur, beskyttede naturtyper og fortidsminder har betydning for den kommunale råstofsagsbehandling. De vil i de fleste områder ikke ligge til grund for afgrænsning af råstofgraveområder, medmindre der er tale om en særlig stor koncentration af barrierer og beskyttede områder. Den nuværende miljøstatus og miljøforhold i området der kan blive væsentligt berørt er vist på de efterfølgende kort. Nøgle til oplysninger der skal gives i henhold til 7 i lov om miljøvurdering Befolkningen og menneskers sundhed beskrives på kort 2.2 vedrørende beliggenhed af boliger i forhold til indvindingen og transport til og fra råstofgrave. Landskab, kulturarv og arkæologisk arv beskrives på kort 2.3 under landskab og fortidsminder Internationale beskyttelsesinteresser, biologisk mangfoldighed, fauna og flora beskrives på kort 2.4 om naturinteresser. Vand og jordbund beskrives på Kort 2.5 under vandmiljø. Figur 1. Øverst: Gennemgang af lov om miljøvurdering. Nederst: Nøgle til oplysninger der skal gives ifølge lov om miljøvurdering. 6

94

95 Bilag 2 nr. 5 Kort 2.1 Råstoffer. 8

96 Bilag 2 nr Bebyggelse, infrastruktur og skov Områderne omfatter eksisterende landbrugsarealer, men den største del er skov. Heraf er der fredskovspligt på det meste af skoven. Fredskov betyder, at ejerne er forpligtet til at anvende arealerne til skovbrugsformål og det går forud for andre rettigheder. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten på et areal, der ikke længere er egnet til skovdrift, eller i særlige tilfælde hvis der skal indvindes råstoffer. Det vil medføre et krav om plantning af skov på et andet og større areal. Kommuneplanerne skal ifølge planloven udpege områder, hvor skovtilplantning er uønsket (negativområder) og det skal koordineres i forhold til udpegning af områder til råstofgravning. Der forventes ikke at skulle ske revision af skovrejsningsområder i en kommende kommuneplan, såfremt de vurderede interesseområder udlægges til graveområder, da de nuværende råstofinteresseområder alle er udlagt som negativområder. I forhold til gener fra råstofindvinding for beboere, er der 9 boliger inden for de miljøvurderede områder. Indenfor 100 m er der 8 boliger og indenfor 300 m fra området er der 22 boliger. Indvinding foregår koncentreret 2-3 uger om året og støjgener svarer til almindelig landbrugsdrift. Der er ikke støvgener fra indvinding og transport, da rød- og gulbrændende ler har jordens naturlige fugtighed. Det skønnes derfor, at udlæg til område ikke vil påføre beboere og ekstra gener i form af støj og støv ved indvinding. I forhold til gener fra transport, kan transportvejene fra det nordlige område være via Fladbjergvej og for det sydlige område via Stenkistevej. Transport foregår koncentreret 2-3 uger om året. Det skønnes derfor, at udlæg til område ikke vil påføre beboere ekstra gener i form af støj og støv ved transport, i forhold til kørsel til landbrugsdrift i intensive perioder. Transportafstande Køreafstanden til de to teglværker på Fyn er henholdsvis 20 og 41 km for Stenkistebjerg og 24 og 54 km for Øghaven. 9

97 Bilag 2 nr. 5 Kort 2.2 By og infrastruktur. 10

98 Bilag 2 nr Landskab og fortidsminder Råstofinteresseområderne ligger i et småkuperet landskab. Størstedelen af områderne er udpeget som værdifuldt landskab. Det er også af Naturstyrelsen udpeget som værdifuldt geologisk område og nationalt geologisk interesseområde (nr. NGI 126) fordi det er et dødis-landskab i 3 niveauer. Under naturforvaltning er følgende beskrevet: Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng med de tre bakkeniveauer fremstår klart i landskabet, og at de karakteristiske former på fladbakkerne bevares, dvs. at der ikke kommer skår i randen af bakkerne. Lergravning bør henvises til udvalgte fladbakker. Den østligste del af Stenkistebjerg ligger i Assens Kommune. Den øvrige del ligger i Odense Kommune. Assens Kommune er i gang med at udarbejde en landskabskarakteranalyse for hele kommunen og har fremsendt analyser og anbefalingerne for området. I Assens Kommunes landskabskarakteranalyse indgår dele af fladbakkerne i område 6, Krengerup Skovlandskab som forløber fra sydvest for Glamsbjerg til nordøst for Tommerup. Nældebjerg ligger i den nordøstligste del af dette område. Nøglekarakteristika er et skovdomineret hovedgårdslandskab med store marker afgrænset af skove og med et enkelt bebyggelsesmønster. Der er tale om et roligt landskab med veldefinerede landskabsrum uden væsentlig forstyrrelse fra tekniske anlæg. Området nordøst for Tommerup klassificeret som karakteristiske, men ikke særligt karakteristiske, for dette landskab. Landskabskarakteren er i middel stand i området. Området er særligt oplevelsesrigt og sårbart. Anbefalingen til planlægning og forvaltning er at beskytte og forbedre landskabskarakteren. Region Syddanmark har udført en landskabsanalyse af områderne i forbindelse med miljøvurderingen med fokus på fladbakkerne og indvirkning af gravning af ler på områderne, og der er ved beskrivelsen taget udgangspunkt i fladbakkerne: Øghaven og Stenkistebjerg er de østligste fladbakker i storskaladødisområdet ved Vissenbjerg. De har en parallel dannelseshistorie. Stenkistebjerg er den højeste og er dannet først. Øghaven Øghaven er en 1,3 km 2 stor fladbakke, der udviser de typiske karakteristika for fladbakker. Bakken har en særlig historie på grund af de parallelle forløb for de to østlige bakker. Fladen er for en stor del skovbevokset, men uden beplantningen ville Øghaven være et markant eksempel på en klassisk lerplateaubakke. Den største del af skoven ses på kort tilbage fra 1870, men der er foretaget yderligere tilplantning på lerfladbakken i 1990-erne eller senere. Området ved Hesbjergskovene har siden middelalderen haft stor interesse for lergravning, og dette har været gældende op til midten af 1900-tallet hvor nærheden til Odense har været en vigtig lokaliseringsfaktor. Den gamle teglværksbygning ved Øghaven er et kulturhistorisk vidnesbyrd om lergravning i midten af 1900-tallet. Det samme er de strukturer som gravningen har efterladt i bakken vest for. På baggrund af at der er tale om en naturgeografisk meget karakteristisk bakke, med et tydeligt samspil med kulturhistoriske elementer vurderes at bakken er af stor interesse, som imidlertid påvirkes af at bakken på grund af beplantning pt. er vanskeligt aflæselig. Samlet set er bakken af middel til stor interesse. 11

99

100 Bilag 2 nr. 5 På trods af beplantningens slørende virkning kan bakken ikke karakteriseres som robust. De ikke skovbevoksede områder er skrænter, der kan ses langt omkring og rummet mellem fladbakkens skove er ret åbent. Området er sårbart over for gravning af gulbrændende ler, men ikke over for gravning af rødbrændende ler, idet dog de vifteformede strukturer der afspejler gravningen i midten af 1900-tallet ikke bør fjernes. Stenkistebjerg Stenkistebjerg er den højeste af de 2 bakker og er dannet først. Den har et areal på 1 km 2. Lerinteressen knytter sig til den sydøstligste tredjedel. Stenkistebjergs flade er opdelt i mindre rum. Dens sydøstlige spids er markant når man nærmer sig bakken østfra. Sporene af gravning i Stenkistebjerg er kulturhistoriske vidnesbyrd om lergravning i slutningen af 1800-tallet. Stenkistebjerg udviser en række af de karakteristiske træk for issøbakker. Fladens opdelte karakter betyder at råstofgravning på et område vanskeligt vil kunne ses fra resten af arealet. Området er derfor robust overfor en råstofindvinding. Stenkistebjerg vurderes ikke at være sårbart over gravning af rødbrændende og gulbrændende ler under forudsætning af at markante skrænter bibeholdes. Der er 4 beskyttede diger i områderne. Bevaring af digerne vil beslaglægge råstofressourcer, hvis der indvindes gulbrændende ler. Råstofindvinding af gulbrændende ler kan derfor forudsætte dispensation efter museumsloven, hvis råstofferne skal udnyttes tæt på eller under digerne. Der er ingen fortidsminder registreret inden for området. Odense Bys Museer oplyser at der er registreret to langhøje og en overpløjet rundhøj i området mellem Øghaven og Stenkistebjerg, ligesom der i umiddelbar nærhed af interesseområderne er registreret en del overfladeopsamlinger af flint fra stenalderen, hvilket betyder at disse fortidsminder ikke er afgrænsede. Disse forhold og topografien tilsammen gør at det ikke kan udelukkes, at interesseområdet rummer jordfaste fortidsminder eller kulturhistoriske anlæg Området er ikke udpeget som værdifuldt kulturmiljø i kommuneplanerne for Assens og Odense Kommuner. 13

101

102 Bilag 2 nr Naturinteresser Råstofinteresseområdet nuværende arealanvendelse er primært landbrugsareal med opdyrkede marker. Intensivt opdyrkede arealer er som hovedregel ikke yngle- eller rastepladser for arter der er omfattet af EU s naturbeskyttelsesdirektiver (Bilag IV-arter), hvorfor råstofindvinding ikke vil kunne påvirke disse arter i betydende grad. Ved efterbehandling til naturformål vil arealerne kunne blive yngle- og rastepladser. Odense Kommune oplyser at der er fundet sjældne plante- og dyrearter ved Hesbjergskovene, som også omfatter Øghaven. Der er fundet sjældne plante- og dyrearter ved Hesbjergskovene. I juni 2014 blev der observeret den meget sjældne Engperlemorssommerfugl. Den er i stærk tilbagegang i hele landet, og er kun observeret ved sydsiden af Hesbjergskovene, som menes at være den eneste fynske lokalitet for denne art ( Yderligere er der i 2014 observeret Grøn Mosaikguldsmed, der er en bilag IV-art. Bilag IV-arter er vigtige i naturbeskyttelsesplanerne, da de er indikatorarter, der også beskytter en streng af andre truede arter. Det betyder at den grønne mosaikguldsmed, ikke kun er beskyttet i habitatområderne, men i hele dets udbredelsesområde. Beskyttelsen af disse arter handler om at sikre dem mod at blive efterstræbt og sikre at deres levesteder ikke beskadiges eller ødelægges. Grøn mosaikguldsmed er omfattet af: Habitatdirektivets bilag IV, Bern-konventionens liste II, Rødlistet samt Fredet. Den Grønne mosaikguldsmed er observeret som æglæggende i Hesbjergskoven, som den dermed har bekræftet som leve- og ynglested. Arten er strengt beskyttet i hele landet. Inden for råstofinteresseområdet ligger naturtyperne mose, sø og overdrev, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Dispensation til råstofgravning indenfor beskyttede naturtyper vil kræve kommunens dispensation til at udtage naturområdet helt eller delvist af beskyttelsen, og der vil som regel stilles krav om et erstatningsareal af minimum samme størrelse. Der er ved efterbehandling af graveområder gode muligheder for at tilgodese plante- og dyrelivet ved en efterbehandling til ny natur, som kan udgøre erstatningsbiotop for de beskyttede naturtyper i forbindelse med en eventuel dispensation efter naturbeskyttelsesloven. En del af søerne er opstået i forbindelse med råstofindvinding. Råstofinteresseområdet ligger ikke indenfor NATURA-2000 områder, som er Fuglebeskyttelsesområder, Habitatområder og Ramsar områder, og der er heller ingen bygge- og beskyttelseslinjer i området. 15

103 Bilag 2 nr. 5 Kort 2.4 Naturinteresser. 16

104 Bilag 2 nr Vandmiljø Råstofinteresseområdet ligger indenfor et areal, der af staten er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), se kort 5. Det betyder, at Danmarks nuværende og fremtidige vandforsyning skal sikres indenfor OSD, jf. /1/, så det fremtidige drikkevandsbehov dækkes og kvaliteten er den bedst mulige. Der må således ikke ske forurening af grundvandet eller for høj reduktion i mængden af tilgængeligt grundvand. Indenfor OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor OSD kan staten afgrænse nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), og indenfor NFI kan der afgrænses indsatsområder (IO) som på nuværende tidspunkt kun er udpeget i forhold til nitrat /2/, /3/. Langs kanten af det nordlige område er der både NFI og IO. NFI afgrænses bl.a. efter, hvor det primære grundvandsmagasiner har akkumuleret tykkelse af ikke-iltede lerdæklag over grundvandsmagasinet grundvandsmagasinet er under 5 m tykt (stor sårbarhed) og 5-15 m tykt (nogen sårbarhed). Bortgravning af lerdæklag ved råstofindvinding kan derfor betyde, at grundvandsmagasinet bliver dårligere beskyttet. Hvis afgravningen bevirker, at den samlede tykkelse af lerdæklag over et primært grundvandsmagasin ændres fra at være mere til at bliver mindre end 5 m tykt, vil råstofindvindingen være årsag til, at magasinet ifølge den statslige definition har stor nitratsårbarhed. På samme vis vil indvinding, der giver lerdæklag på 5-15 m tykkelse være årsag til nogen nitratsårbarhed. I begge tilfælde vil arealaet nu falde under definitionen nitratfølsomt indvindingsområde. Lerdæklagene over det øverste primære grundvandsmagasin har ifølge /4/ i størstedelen af området en tykkelse på over 25 m, hvilket fratrukket en indvindingsdybde på 7 m vil give en tilbageværende dæklagstykkelse på 18 m og derover. Det betegnes som lille sårbarhed overfor nitrat. Kun i den østligste del af det nordlige lerområde er der 5-20 m lerdæklag, der fratrukket 7 m vil give nogen eller stor sårbarhed. Men selv om der før lerindvinding også er nogen eller stor sårbarhed er området af staten ikke udpeget som NFI. Hvis arealerne kræves efterbehandlet til natur der registreres som beskyttet natur (naturbeskyttelseslovens 3), vil de ikke skulle afgrænses som indsatsområder overfor nitrat (IO) men de vil stadig være NFI. Dele af råstofinteresseområdet ligger indenfor indvindingsoplande til Bellinge Øst og Vest Vandværk og Vandcenter Syds kildepladser ved Eksercermarken og Bolbro. Ved indvinding af råstoffer under grundvandsspejlet sker der en tilstrømning af samme volumen grundvand som det volumen råstof der fjernes, jf /6/. Det betyder, at den kvantitative påvirkning ved råstofgravning ned i en grundvandsforekomst sker ved forholdsvis momentan ændret strømningsretning, hvorefter der ikke sker yderligere når der ikke længere graves råstoffer. Denne strømningsændring reguleres via de råstoftilladelser, som gives efter råstofloven. Det skal nævnes, at følge vandrammedirektivets bilag V må grundvandsstanden og grundvandsstrømningen ikke udsættes for menneskeskabte ændringer, der vil påvirke vandafhængige, terrestriske (landbaserede) naturtyper og indstrømning af forurening. Der vurderes ikke at ske ændringer i grundvandsdannelsen til de øverste primære grundvandsmagasiner som følge af en lerindvinding, jf /6/. Risiko ved forurening med miljøfremmede stoffer under råstofindvindingen håndteres via råstoftilladelsen. Kort 5 viser, at grundvandsstrømningen sker fra NV mod SØ, da grundvandsspejlets overflade (grundvandspotentialet) falder i denne retning. Det vil derfor være strømningsretningen for forureningsfaner ved forureningsuheld. Tilkørsel med rent jordfyld til råstofgrave er forbudt i henhold til Jordforureningsloven. Regionsrådet kan meddele dispensation fra forbuddet hvis der ikke er risiko for forurening af grundvandet. Da det ansøgte område ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser, gives der normalt ikke dispen- 17

105 Bilag 2 nr. 5 sation. Arealerne er også beskyttet mod jordforurening efter råstofindvinding er ophørt gennem forbuddet mod tilkørsel af jordfyld. Ved at efterbehandle tidligere landbrugsarealer til ekstensivt jordbrug eller naturformål, vil der ske en mindsket potentiel risiko for forurening af grundvandet med nitrat og pesticider. Inden for de foreslåede områder er der ikke registreret forurenede grunde. Region Syddanmark vurderer, at råstofindvinding af gulbrændende ler kan gennemføres uden forringelser af grundvandskvaliteten, da sårbarheden kun øges minimalt og da der ikke sker vedvarende ændringer i grundvandsstrømningen. 18

106 Bilag 2 nr. 5 Kort 2.5 Vandmiljø 19

107 Bilag 2 nr Nul-alternativet Nul-alternativet udgør den sandsynlige udvikling hvis området ikke udlægges som graveområde i råstofplanen, men bibeholdes som råstofinteresseområde. Hvis råstofinteresseområderne ved Øghaven - Stenkistebjerg ikke udlægges som råstofgraveområde, kan indvindingstilladelser kun meddeles med regionens samtykke i ganske særlige tilfælde, jf. Råstofplan 2012 /5/: hvis der søges om forlængelse eller udvidelse af en eksisterende gravetilladelse, hvis der søges om udnyttelse af restforekomster, ved indvinding af et sjældent eller særligt værdifuldt råstof, ved kortvarig indvinding i forbindelse med større vejprojekter, ved indvinding til lokal forsyning, hvis der er mere end 20 km til nærmeste råstofindvindingsområde med ledige arealer. Kommunen kan med regionens samtykke meddele tilladelse til indvinding af rødbrændende ler til en dybde af max 2 m i det åbne land, hvis det ikke er i strid med andre hensyn. Ved indvinding af rødbrændende ler bør arealerne kun beslaglægges i én dyrkningssæson. De udlagte råstofinteresseområder på Fyn kan imødekomme behovet for ler de kommende 24 år, hvilket er Region Syddanmarks forsyningsperspektiv. Dette forhold vil ikke ændre sig, hvis interesseområderne ikke bliver udlagt til graveområde, da råstofressourcens størrelse er den samme uanset områdets administrative forhold. Alternativet til at udlægge området som graveområde er derfor en større usikkerhed hos naboer, råstoferhvervet og andre interessenter for, om der vil ske gravning i området. 2.7 Overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger Udlæg af et graveområde vil ikke i sig selv bevirke ændringer i miljøtilstanden for området. Det sker først efter der er meddelt en indvindingstilladelse på en række vilkår og ansøger har startet aktiviteterne. Overvågning af råstofplanens bestemmelser sker ved, at regionen sender fremtidige afgørelser i råstofsager til de myndigheder, der er ansvarlige for de pågældende miljøområder, f.eks. til kommuner, staten og museer. Disse myndigheder kan derefter gøre indsigelse mod afgørelser, hvis de er i strid med råstofplanen og anden lovgivning. Desuden vil myndighederne blive hørt i forbindelse med behandling af råstofansøgningen, så de allerede inden en eventuel tilladelse er givet kan kommentere eventuelle miljøpåvirkninger indenfor deres myndighedsområde. Regionen vil i råstoftilladelsen kunne stille vilkår om, at der skal etableres et overvågningsprogram. Regionen har tilsynet med selve råstofindvindingen. I henhold til råstofloven påser regionsrådet, at råstofloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes, at påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes. Kommunen har bl.a. tilsynet med beskyttet natur, grundvandsinteresser samt plante og dyreliv, og museer med kulturhistoriske interesser. Tilsynsmyndigheden skal foranledige ulovlige forhold lovliggjort, med mindre forholdene har underordnet betydning. 20

108 Bilag 2 nr Ikke teknisk resumé af miljørapporten Region Syddanmark har i Råstofplan 2012 udlagt området Hesbjerg Skov som råstofinteresseområde, og ønsker med dette råstofplantillæg at vurdere, om området kan og skal udlægges som graveområde for ler eller om der skal ske andre ændringer af områdernes status. Området er vurderet i forhold til de oplysninger der i henhold til lov om miljøvurdering skal gives under hensyntagen til at råstofplanens placering i planhierarkiet. Regionsrådet vurderer, at de miljømæssige gener og risici ved råstofindvinding kan imødekommes gennem vilkår for indvinding og efterbehandling. Der er ikke indkommet bidrag under indkaldelse af ideer og forslag i perioden 4. november 2013 til 10. januar Der indvindes i dag ikke ler i området og der har ikke tidligere været indvundet ler. Råstofressourcen skønnes at være m 3 rødbrændende ler og 2,3 millioner m 3 gulbrændende ler. Området består af smeltevandsler, hvoraf der er 1,1-1,5 m rødbrændende ler og derunder 1,7-4,8 m gulbrændende ler. Region Syddanmark vurderer, at råstofforekomstens kvalitet er god og at råstofinteresserne er høje, dog kan det gulbrændende ler være af middel kvalitet. Områderne omfatter eksisterende landbrugsarealer, men den største del er skov. Heraf er der fredskovspligt på det meste af skoven. På fredskov kan der i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten mod et krav om plantning af skov på et andet og større areal. I forhold til gener fra råstofindvinding for beboere, er der 9 boliger indenfor området. Indenfor 100 m er der 8 boliger og indenfor 300 m fra området er der 22 boliger. Indvinding foregår koncentreret 2-3 uger om året og støjgener svarer til almindelig landbrugsdrift. Der er ikke støvgener fra indvinding og transport, da rød- og gulbrændende ler har jordens naturlige fugtighed. Det skønnes derfor, at udlæg til området som graveområde ikke vil påføre beboere og ekstra gener i form af støj og støv ved indvinding. Råstofinteresseområdet ligger i et småkuperet landskab der er udpeget som værdifuldt landskab, værdifuldt geologisk område og nationalt geologisk interesseområde (nr. NGI 126) og Region Syddanmark har foretaget en landskabsanalyse. Det skønnes at indvinding af rødbrændende let ikke vil ændre nævneværdig ved fladbakkernes udseende, da der kun indvindes 1-2 m under terræn. Indvinding af gulbrændende ler kan ske til omkring 7 meters dybde og vil således give ændringer i landskabsformen. Øghavens åbne dele af den jævne flade (uden for skoven) og bakkens skrænter vurderes at være sårbare over for gravning af gulbrændende ler, mens Stenkistebjerg vurderes ikke at være sårbar over for gravning af gulbrændende ler, når de markante skrænter undtages. Der ligger 4 beskyttede diger i området, så indvinding af gulbrændende ler kan forudsætte dispensation efter museumsloven, hvis råstofferne skal udnyttes tæt på eller under digerne. Inden for råstofinteresseområdet ligger den beskyttede naturtype mose, sø og overdrev, der vil kræve dispensation hvis der skal ske råstofgravning indenfor disse. Der vil som regel stilles krav om et erstatningsareal af minimum samme størrelse. Der er ved efterbehandling af graveområder gode muligheder for at tilgodese plante- og dyrelivet ved en efterbehandling til ny natur. Råstofinteresseområdet ligger indenfor et areal, der er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Indenfor OSD har staten udpeget nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder (IO) langs kanten af det nordlige område. Bortgravning af lerdæklag ved råstofindvinding kan derfor betyde, at grundvandsmagasinet bliver dårligere beskyttet. Lerdæklagene over det øverste primære grundvandsmagasin er i størstedelen af området over 30 m tykke, hvilket fratrukket en indvindingsdybde på 7 m vil give en tilbageværende dæklagstykkelse som giver lille 21

109 Bilag 2 nr. 5 sårbarhed overfor nitrat. Kun i den østligste del af det nordlige lerområde er der 5-20 m lerdæklag, der fratrukket 7 m vil give nogen eller stor sårbarhed. Men selv om der før lerindvinding også er nogen eller stor sårbarhed er området af staten ikke udpeget som NFI. Hvis arealerne kræves efterbehandlet til natur der registreres som beskyttet natur vil de ikke skulle udpeges som indsatsområder overfor nitrat (IO) men de vil stadig være NFI. Der vurderes ikke at ske ændringer i grundvandsdannelsen til de øverste primære grundvandsmagasiner som følge af en lerindvinding. Risiko ved forurening med miljøfremmede stoffer under råstofindvindingen håndteres via råstoftilladelsen. Tilkørsel med rent jordfyld til råstofgrave er forbudt i henhold til Jordforureningsloven. Ved at efterbehandle tidligere landbrugsarealer til ekstensivt jordbrug eller naturformål, vil der ske en mindsket potentiel risiko for forurening af grundvandet med nitrat og pesticider. Forurenede grunde i graveområder håndteres individuelt i forbindelse med de råstoftilladelser. Alternativet til at udlægge området som graveområde er en større usikkerhed hos naboer, råstoferhvervet og andre interessenter for, om der vil ske gravning i området. Regionsrådet vurderer at de miljømæssige gener og risici ved råstofindvinding kan imødekommes med vilkår for indvinding og efterbehandling. 2.9 Litteratur /1/ Miljøstyrelsen, Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser. Vejledning nr. 4. /2/ Miljøstyrelsen, Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen. Vejledning nr. 3. /3/ Naturstyrelsen, Nitratsårbarhed og udpegning af NFI og IO. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Rapport. /4/ Naturstyrelsen, Redegørelse for Odense Vest Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Rapport. /5/ Region Syddanmark, 2012: Råstofplan 2012 for Region Syddanmark. /6/ Naturstyrelsen, 2014: Vandplan Odense Fjord, Hovedvandopland Vanddistrikt: Jylland og Fyn + Vandplan Lillebælt, Hovedvandopland Vanddistrikt: Jylland og Fyn. LHL/ Lars Henrik Larsen De fynske teglværker ca En historisk undersøgelse af de fynske teglværker og deres tidlige industrialisering, Center for Historie, Syddansk Universitet, marts

110

111 Bilag 2 nr. 6 Området set mod nord, hen over Lilleskov Teglværks gamle grav. Til højre ses museumsteglværkets tipvognsspor og i baggrunden Tommerup Stationsby. Til venstre ses skovområdet på lerbakken. 2

112 Bilag 2 nr. 6 1 Baggrund og forløb 1.1 Området Region Syddanmark har i Råstofplan 2012 udlagt disse områder som råstofinteresseområder, og ønsker med dette råstofplantillæg at vurdere, om områderne kan og skal udlægges som graveområde for ler eller om der skal ske andre ændringer af områdernes status. Ressourcen er dokumenteret i en råstofkortlægning udgivet i januar Afgrænsningen ses på figur 1. Der indvindes i dag ikke i området ved Øghaven, og der har ikke tidligere været indvundet. Grundvandsspejlet i ligger ca. 4 m under terræn, så eventuel råstofgravning i området vil finde sted dels som tørgravning, dels under grundvandsspejl, hvis råstofforekomsterne skal udnyttes fuldt ud i dybden. Kort 1.1 Talleruplund - interesseområde i råstofplan

113

114 Bilag 2 nr Kommentarer under fremlæggelse af forslaget Regionen har modtaget bemærkninger fra Assens Kommune til dette område under fremlæggelsen forslaget i perioden 20. januar 2015 til 1. april Kommunen vil gerne have hele området taget ud af hensyn til byudviklingsmulighederne. Se hvidbogen, bilag 4, afsnit Den endelige plan Områderne fastholdes som interesseområder for ler, idet de resterende arealer beholdes for at museet Lilleskov Teglværk kan indvinde til museumsproduktion. 5

115 Bilag 2 nr. 6 2 Miljøvurdering af området Miljøvurderingen er udarbejdet på baggrund af Fase 2 kortlægningen. Miljøvurderingen af området skal ses i sammenhæng med miljøvurderingen af hele tillægget til råstofplanen. Figur 1 er en gennemgang af lov om miljøvurdering samt nøgle til oplysninger der skal gives i en miljøvurdering. I henhold til lov om miljøvurdering skal der gennemføres en miljøvurdering af planer, der har en væsentlig indvirkning på miljøet, jf. lovbekendtgørelse 936 af 03/07/2013, 3 stk. 1. Det følger af bekendtgørelsens bilag 3 pkt. 19 at råstofplanen skal miljøvurderes. I råstofplanen indgår udlæg af råstofgraveområder. Nye udlæg af råstofgraveområder kan i sig selv indebære en væsentlig indvirkning på miljøet og skal derfor konkret inddrages i vurderingen. En sådan konkret vurdering beskrives i denne miljørapport, der indgår som bilag til den samlede miljøvurdering af råstofplanen. Udgangspunktet for miljøvurderingen er det brede miljøbegreb som det fremgår af bilag 1 til lov om miljøvurdering. I henhold til 7 stk. 2 skal miljøvurderingen indeholde oplysninger, der med rimelighed kan forlanges under hensyntagen til det trin i planhierarkiet som planen befinder sig på. Der er screenet efter bilag 2, og det konkluderes at en særskilt behandling af området er nødvendig. Der er foretaget en nærmere gennemgang efter punkterne i bekendtgørelsens bilag 1. En del af bilagets punkter vil dog ikke være relevante på det konkrete niveau. Oplysninger om klimatiske effekter og materielle goder er således ikke aktuelt for udlæg af det enkelte graveområde, men indgår i den samlede miljøvurdering af råstofplanen. Pkt. c, d, e og f i bilag 1 fordrer en konkret gennemgang af forholdene i området. Relevant for de konkrete område er endvidere pkt. g, foranstaltninger for at begrænse eller opveje evt. væsentlige negative indvirkninger. Eventuelle foranstaltninger er beskrevet under hvert opslag. Foranstaltninger der er afgørende for råstofindvinding i området sammenfattes i forudsætninger for udlægning af graveområdet i kapitel 2. Barrierer for råstofindvinding i form af spredt bebyggelse, infrastruktur, beskyttede naturtyper og fortidsminder har betydning for den kommunale råstofsagsbehandling. De vil i de fleste områder ikke ligge til grund for afgrænsning af råstofgraveområder, medmindre der er tale om en særlig stor koncentration af barrierer og beskyttede områder. Den nuværende miljøstatus og miljøforhold i området der kan blive væsentligt berørt er vist på de efterfølgende kort. Nøgle til oplysninger der skal gives i henhold til 7 i lov om miljøvurdering Befolkningen og menneskers sundhed beskrives på kort 2.2 vedrørende beliggenhed af boliger i forhold til indvindingen og transport til og fra råstofgrave. Landskab, kulturarv og arkæologisk arv beskrives på kort 2.3 under landskab og fortidsminder Internationale beskyttelsesinteresser, biologisk mangfoldighed, fauna og flora beskrives på kort 2.4 om naturinteresser. Vand og jordbund beskrives på Kort 2.5 under vandmiljø. Figur 1. Øverst: Gennemgang af lov om miljøvurdering. Nederst: Nøgle til oplysninger der skal gives ifølge lov om miljøvurdering. 6

116

117 Bilag 2 nr. 6 Kort 2.1 Råstoffer 8

118 Bilag 2 nr Bebyggelse, infrastruktur og skov Området omfatter skov på ca. 2/3 af arealet og 173 er eksisterende landbrugsarealer. Heraf er der fredskovspligt på det meste af skoven. Fredskov betyder, at ejerne er forpligtet til at anvende arealerne til skovbrugsformål og det går forud for andre rettigheder. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten på et areal, der ikke længere er egnet til skovdrift, eller i særlige tilfælde hvis der skal indvindes råstoffer. Det vil medføre et krav om plantning af skov på et andet og større areal. Kommuneplanerne skal ifølge planloven udpege områder, hvor skovtilplantning er uønsket (negativområder) og det skal koordineres i forhold til udpegning af områder til råstofgravning. Der forventes ikke at skulle ske revision af skovrejsningsområder i en kommende kommuneplan, såfremt de vurderede interesseområder udlægges til graveområder, da de nuværende råstofinteresseområder alle er udlagt som negativområder. Sammenhængende med Tommerup Stationsby findes boligområdet Højsletten i kommuneplanen i Områdets østligste del. 2/3 af boligområdet er i dag bebygget. I forhold til gener fra råstofindvinding for beboere, er der boliger i ovennævnte boligområde ved Højsletten og syd for området. Indvinding foregår koncentreret 2-3 uger om året og støjgener svarer til almindelig landbrugsdrift. Der er ikke støvgener fra indvinding og transport, da rød- og gulbrændende ler har jordens naturlige fugtighed. Det skønnes derfor, at udlæg til graveområde ikke vil påføre beboere og ekstra gener i form af støj og støv ved indvinding. I forhold til gener fra transport, kan transportvejen være via Lilleskovvej. Transport foregår koncentreret 2-3 uger om året. Det skønnes derfor, at udlæg til graveområde ikke vil påføre beboere ekstra gener i form af støj og støv ved transport, i forhold til kørsel til landbrugsdrift i intensive perioder. Køreafstandene til teglværkerne er henholdsvis 18 og 39 km. 9

119 Bilag 2 nr. 6 Kort 2.2 By og infrastruktur 10

120 Bilag 2 nr Landskab og fortidsminder Råstofinteresseområdet ligger i et kuperet landskab. Området er af Naturstyrelsen udpeget som værdifuldt geologisk område og nationalt geologisk interesseområde (nr. NGI 126) fordi det er et dødis-landskab i 3 niveauer. Under naturforvaltning er følgende beskrevet: Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng med de tre bakkeniveauer fremstår klart i landskabet, og at de karakteristiske former på fladbakkerne bevares, dvs. at der ikke kommer skår i randen af bakkerne. Lergravning bør henvises til udvalgte fladbakker. Assens Kommune er i gang med at udarbejde en landskabskarakteranalyse for hele kommunen og har fremsendt analyser og anbefalingerne for området. I kommunens landskabskarakteranalyse indgår området ved Talleruplund i område 6, Krengerup Skovlandskab som forløber fra sydvest for Glamsbjerg til nordøst for Tommerup. Nøglekarakteristika er et skovdomineret hovedgårdslandskab med store marker afgrænset af skove og med et enkelt bebyggelsesmønster. Der er tale om et roligt landskab med veldefinerede landskabsrum uden væsentlig forstyrrelse fra tekniske anlæg. Talleruplund ligger ikke i de særligt karakteristiske af dette landskab. Her fraviges bebyggelsesstrukturen ved at indeholde flere mindre husmandssteder og middelstore gårde. Landskabskarakteren er i middel stand i området og Talleruplund er ikke medtaget under områdets oplevelsesrige eller særligt sårbare landskaber. Anbefalingen til planlægning og forvaltning er at vedligeholde karakteren i landskabet. Region Syddanmark har udført en landskabsanalyse af områderne i forbindelse med miljøvurderingen med fokus på fladbakkerne og indvirkning af gravning af ler på områderne. I denne forbindelse har de geologiske karakteristika og den deraf afledte teglværksindustri tillagt større vægt: Det højeste punkt på Fyn og i Vissenbjerg dødisområdet er Frøbjerg Bavnehøj som ligger sydvest for Tommerup Station. Meget tæt på ligger Centrallavningens mest markante bakke, Brændholt Bjerg. I tilknytning til disse høje bakker ligger en række lavere bakker med smeltevandsler i overfladen. Talleruplund er den nordøstligste og mest markante af lerfladbakkerne. Den er 0,8 km 2 stor og nærmest rektangulær. Den hæver sig 25 m over Centrallavningen mod nord og vest. Plateauets grænse mod omgivelserne er markant. Dette plateau har haft stor betydning for teglværksindustrien i området. Her ligger Lilleskov Teglværk syd for bakken, og det største af teglværkerne, Tommerup Teglværk lå øst for bakken. Bakken er en væsentlig og markant del af Centrallavningens markante grænse. Geomorfologisk er den en af de mest markante strukturer i området. Styrken af disse geomorfologiske elementer er imidlertid svækket af byvækst og skovvækst. De dominerende visuelle elementer er udsigtsvillaerne og skoven på fladbakken og dens skrænter. Lilleskov Museumsteglværk syd for bakken og det tidligere Tommerup Teglværks bygninger er reminiscenser fra områdets tidligere historie med teglværksindustri. Rødbrændende ler indvindes 1-2 m under terræn. Indvinding af guldbrændende ler kan ske til omkring 7 meters dybde og vil således give ændringer i landskabsformen. På trods af bakkens markante form og reminiscenserne fra teglværksindustriens tid er området af begrænset landskabelig interesse på grund af byudvikling og skovvækst. En gravning af såvel rødbrændende som gulbrændende ler vil derfor forudsat at den sker med omtanke i forhold til museumsteglværket ikke forringe området. 11

121

122 Bilag 2 nr. 6 Kort 3.3. Landskab og fortidsminder. 13

123 Bilag 2 nr Naturinteresser Råstofinteresseområdet nuværende arealanvendelse er primært landbrugsareal med opdyrkede marker. Intensivt opdyrkede arealer er som hovedregel ikke yngle- eller rastepladser for arter der er omfattet af EU s naturbeskyttelsesdirektiver (Bilag IV-arter), hvorfor råstofindvinding ikke vil kunne påvirke disse arter i betydende grad. Ved efterbehandling til naturformål vil arealerne kunne blive yngle- og rastepladser. Inden for råstofinteresseområdet ligger naturtypen søer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Det er 3 gamle råstofsøer. Dispensation til råstofgravning indenfor beskyttede naturtyper vil kræve kommunens dispensation til at udtage naturområdet helt eller delvist af beskyttelsen, og der vil som regel stilles krav om et erstatningsareal af minimum samme størrelse. Der er ved efterbehandling af graveområder gode muligheder for at tilgodese plante- og dyrelivet ved en efterbehandling til ny natur, som kan udgøre erstatningsbiotop for de beskyttede naturtyper i forbindelse med en eventuel dispensation efter naturbeskyttelsesloven. En del af søerne er opstået i forbindelse med råstofindvinding. Råstofinteresseområdet ligger ikke indenfor NATURA-2000 områder, som er Fuglebeskyttelsesområder, Habitatområder og Ramsar områder, og der er heller ingen bygge- og beskyttelseslinjer i området. 14

124 Bilag 2 nr. 6 Kort 4. Naturinteresser. 15

125 Bilag 2 nr Vandmiljø Råstofinteresseområdet ligger indenfor et areal, der af staten er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), se kort 5. Det betyder, at Danmarks nuværende og fremtidige vandforsyning skal sikres indenfor OSD, jf. /1/, så det fremtidige drikkevandsbehov dækkes og kvaliteten er den bedst mulige. Der må således ikke ske forurening af grundvandet eller for høj reduktion i mængden af tilgængeligt grundvand. Indenfor OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor OSD kan staten afgrænse nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), og indenfor NFI kan der afgrænses indsatsområder (IO) som på nuværende tidspunkt kun er udpeget i forhold til nitrat /2/, /3/. Langs randen mod nord er der både NFI og IO. NFI afgrænses bl.a. efter, hvor det primære grundvandsmagasiner har akkumuleret tykkelse af ikke-iltede lerdæklag over grundvandsmagasinet grundvandsmagasinet er under 5 m tykt (stor sårbarhed) og 5-15 m tykt (nogen sårbarhed). Bortgravning af lerdæklag ved råstofindvinding kan derfor betyde, at grundvandsmagasinet bliver dårligere beskyttet. Hvis afgravningen bevirker, at den samlede tykkelse af lerdæklag over et primært grundvandsmagasin ændres fra at være mere til at bliver mindre end 5 m tykt, vil råstofindvindingen være årsag til, at magasinet ifølge den statslige definition har stor nitratsårbarhed. På samme vis vil indvinding, der giver lerdæklag på 5-15 m tykkelse være årsag til nogen nitratsårbarhed. I begge tilfælde vil arealaet nu falde under definitionen nitratfølsomt indvindingsområde. Lerdæklagene over det øverste primære grundvandsmagasin har ifølge /4/ i størstedelen af området en tykkelse på over 25 m, hvilket fratrukket en indvindingsdybde på 7 m vil give en tilbageværende dæklagstykkelse på 18 m og derover. Det betegnes som lille sårbarhed overfor nitrat. Hvis arealerne kræves efterbehandlet til natur der registreres som beskyttet natur (naturbeskyttelseslovens 3), vil de ikke skulle afgrænses som indsatsområder overfor nitrat (IO) men de vil stadig være NFI. Dele af råstofinteresseområdet ligger indenfor indvindingsoplande til Tommerup Stationsbys Vandværk og Vandcenter Syds kildeplads ved Holmehave. Ved indvinding af råstoffer under grundvandsspejlet sker der en tilstrømning af samme volumen grundvand som det volumen råstof der fjernes, jf /6/. Det betyder, at den kvantitative påvirkning ved råstofgravning ned i en grundvandsforekomst sker ved forholdsvis momentan ændret strømningsretning, hvorefter der ikke sker yderligere når der ikke længere graves råstoffer. Denne strømningsændring reguleres via de råstoftilladelser, som gives efter råstofloven. Det skal nævnes, at følge vandrammedirektivets bilag V må grundvandsstanden og grundvandsstrømningen ikke udsættes for menneskeskabte ændringer, der vil påvirke vandafhængige, terrestriske (landbaserede) naturtyper og indstrømning af forurening. Der vurderes ikke at ske ændringer i grundvandsdannelsen til de øverste primære grundvandsmagasiner som følge af en lerindvinding, jf /6/. Risiko ved forurening med miljøfremmede stoffer under råstofindvindingen håndteres via råstoftilladelsen. Kort 5 viser, at grundvandsstrømningen sker fra NV mod SØ, da grundvandsspejlets overflade (grundvandspotentialet) falder i denne retning. Det vil derfor være strømningsretningen for forureningsfaner ved forureningsuheld. Tilkørsel med rent jordfyld til råstofgrave er forbudt i henhold til Jordforureningsloven. Regionsrådet kan meddele dispensation fra forbuddet hvis der ikke er risiko for forurening af grundvandet. Da det ansøgte område ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser, gives der normalt ikke dispensation. Arealerne er også beskyttet mod jordforurening efter råstofindvinding er ophørt gennem forbuddet mod tilkørsel af jordfyld. 16

126 Bilag 2 nr. 6 Ved at efterbehandle tidligere landbrugsarealer til ekstensivt jordbrug eller naturformål, vil der ske en mindsket potentiel risiko for forurening af grundvandet med nitrat og pesticider. Inden for de undersøgte område er der ikke registreret forurenede grunde. Region Syddanmark vurderer, at råstofindvinding af gulbrændende ler kan gennemføres uden forringelser af grundvandskvaliteten, da sårbarheden kun øges minimalt og da der ikke sker vedvarende ændringer i grundvandsstrømningen. 17

127 Bilag 2 nr. 6 Kort 2.5 Vandmiljø 18

128 Bilag 2 nr Nul-alternativet Nul-alternativet udgør den sandsynlige udvikling hvis området ikke udlægges som graveområde i råstofplanen, men bibeholdes som råstofinteresseområde. Hvis råstofinteresseområdet ved Talleruplund ikke udlægges som råstofgraveområde, kan indvindingstilladelser kun meddeles med regionens samtykke i ganske særlige tilfælde, jf. Råstofplan 2012 /5/: hvis der søges om forlængelse eller udvidelse af en eksisterende gravetilladelse, hvis der søges om udnyttelse af restforekomster, ved indvinding af et sjældent eller særligt værdifuldt råstof, ved kortvarig indvinding i forbindelse med større vejprojekter, ved indvinding til lokal forsyning, hvis der er mere end 20 km til nærmeste råstofindvindingsområde med ledige arealer. Kommunen kan med regionens samtykke meddele tilladelse til indvinding af rødbrændende ler til en dybde af max 2 m i det åbne land, hvis det ikke er i strid med andre hensyn. Ved indvinding af rødbrændende ler bør arealerne kun beslaglægges i én dyrkningssæson. De udlagte råstofinteresseområder på Fyn kan imødekomme behovet for ler de kommende 24 år, hvilket er Region Syddanmarks forsyningsperspektiv. Dette forhold vil ikke ændre sig, hvis interesseområderne ikke bliver udlagt til graveområde da råstofressourcens størrelse er den samme uanset områdets administrative forhold. Alternativet til at udlægge området som graveområde er derfor en større usikkerhed hos naboer, råstoferhvervet og andre interessenter for, om der vil ske gravning i området. 2.7 Overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger Udlæg af et graveområde vil ikke i sig selv bevirke ændringer i miljøtilstanden for området. Det sker først efter der er meddelt en indvindingstilladelse på en række vilkår og ansøger har startet aktiviteterne. Overvågning af råstofplanens bestemmelser sker ved, at regionen sender fremtidige afgørelser i råstofsager til de myndigheder, der er ansvarlige for de pågældende miljøområder, f.eks. til kommuner, staten og museer. Disse myndigheder kan derefter gøre indsigelse mod afgørelser, hvis de er i strid med råstofplanen og anden lovgivning. Desuden vil myndighederne blive hørt i forbindelse med behandling af råstofansøgningen, så de allerede inden en eventuel tilladelse er givet kan kommentere eventuelle miljøpåvirkninger indenfor deres myndighedsområde. Regionen vil i råstoftilladelsen kunne stille vilkår om, at der skal etableres et overvågningsprogram. Regionen har tilsynet med selve råstofindvindingen. I henhold til råstofloven påser regionsrådet, at råstofloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes, at påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes. Kommunen har bl.a. tilsynet med beskyttet natur, grundvandsinteresser samt plante og dyreliv, og museer med kulturhistoriske interesser. Tilsynsmyndigheden skal foranledige ulovlige forhold lovliggjort, med mindre forholdene har underordnet betydning. 2.8 Ikke teknisk resumé af miljørapporten Region Syddanmark har i Råstofplan 2012 udlagt området som råstofinteresseområder, og ønsker med dette råstofplantillæg at vurdere, om området kan og skal udlægges som graveområde for ler eller om der skal ske andre ændringer af områdernes status. 19

129 Bilag 2 nr. 6 Området er vurderet i forhold til de oplysninger der i henhold til lov om miljøvurdering skal gives under hensyntagen til at råstofplanens placering i planhierarkiet. Regionsrådet vurderer, at de miljømæssige gener og risici ved råstofindvinding kan imødekommes gennem vilkår for indvinding og efterbehandling. Der er ikke indkommet bidrag under indkaldelse af ideer og forslag i perioden 4. november 2013 til 10. januar Der indvindes i dag kun ler til museumsbrug af Lilleskov Teglværk. Region Syddanmark vurderer, at råstofforekomsten af rødbrændende ler er af god kvalitet, men at råstofinteressen er moderat på grund af de forholdsvis tynde lag af rød- og gulbrændende ler. Der indvindes i dag kun ler til museumsteglværket Lilleskov Teglværk. Derudover har der tidligere været indvundet 2 andre steder. Råstofressourcen skønnes at være m 3 rødbrændende ler og m 3 gulbrændende ler. Området består af smeltevandsler, hvoraf der er 0,5 m rødbrændende ler og derunder 2,8 m gulbrændende ler. Region Syddanmark vurderer, at råstofforekomstens kvalitet er god men at råstofinteresserne er råstofinteressen er moderat på grund af de forholdsvis tynde lag af rød- og gulbrændende ler. Området omfatter skov og kun 1/3 eksisterende landbrugsarealer. Heraf er der fredskovspligt på det meste af skoven. På fredskov kan der i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten mod et krav om plantning af skov på et andet og større areal. Sammenhængende med Tommerup Stationsby findes boligområdet Højsletten i kommuneplanen i områdets østligste del. 2/3 af boligområdet er i dag bebygget. I forhold til gener fra råstofindvinding for beboere, er der boligerne i ovennævnte boligområde ved Højsletten og syd for råstofområdet. Indvinding foregår koncentreret 2-3 uger om året og støjgener svarer til almindelig landbrugsdrift. Der er ikke støvgener fra indvinding og transport, da rød- og gulbrændende ler har jordens naturlige fugtighed. Det skønnes derfor, at udlæg til graveområde ikke vil påføre beboere og ekstra gener i form af støj og støv ved indvinding. Råstofinteresseområdet ligger i et småkuperet landskab der er udpeget som værdifuldt geologisk område og nationalt geologisk interesseområde (nr. NGI 126). Det skønnes at indvinding af rødbrændende let ikke vil ændre nævneværdig ved fladbakkernes udseende, da der kun indvindes 1-2 m under terræn. Indvinding af guldbrændende ler kan ske til omkring 7 meters dybde og vil således give ændringer i landskabsformen og Region Syddanmark har foretaget en landskabsanalyse. På baggrund af landskabsanalysen konkluderes at gravning af såvel rødbrændende som gulbrændende ler forudsat at den sker med omtanke i forhold til museumsteglværket ikke vil forringe området. Der ligger 8 beskyttede diger i området, så indvinding af gulbrændende ler kan forudsætte dispensation efter museumsloven, hvis råstofferne skal udnyttes tæt på eller under digerne. Området omkring Lilleskov Teglværk, tipvognssporet og lergraven til museumsindvinding er fredet. Inden for råstofinteresseområdet ligger den beskyttede naturtype søer, der vil kræve dispensation hvis der skal ske råstofgravning indenfor disse. Der vil som regel stilles krav om et erstatningsareal af minimum samme størrelse. Der er ved efterbehandling af graveområder gode muligheder for at tilgodese plante- og dyrelivet ved en efterbehandling til ny natur. 20

130 Bilag 2 nr. 6 Råstofinteresseområdet ligger indenfor et areal, der er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Indenfor OSD har staten udpeget nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder (IO) langs den nordlige rand af området. Bortgravning af lerdæklag ved råstofindvinding kan derfor betyde, at grundvandsmagasinet bliver dårligere beskyttet. Lerdæklagene over det øverste primære grundvandsmagasin er i størstedelen af området over 30 m tykke, hvilket fratrukket en indvindingsdybde på 7 m vil give en tilbageværende dæklagstykkelse som giver lille sårbarhed overfor nitrat. Hvis arealerne kræves efterbehandlet til natur der registreres som beskyttet natur vil de ikke skulle udpeges som indsatsområder overfor nitrat (IO) men de vil stadig være NFI. Der vurderes ikke at ske ændringer i grundvandsdannelsen til de øverste primære grundvandsmagasiner som følge af en lerindvinding. Risiko ved forurening med miljøfremmede stoffer under råstofindvindingen håndteres via råstoftilladelsen. Tilkørsel med rent jordfyld til råstofgrave er forbudt i henhold til Jordforureningsloven. Ved at efterbehandle tidligere landbrugsarealer til ekstensivt jordbrug eller naturformål, vil der ske en mindsket potentiel risiko for forurening af grundvandet med nitrat og pesticider. Forurenede grunde i graveområder håndteres individuelt i forbindelse med de råstoftilladelser. Alternativet til at udlægge området som graveområde er en større usikkerhed hos naboer, råstoferhvervet og andre interessenter for, om der vil ske gravning i området. Regionsrådet vurderer at de miljømæssige gener og risici ved råstofindvinding kan imødekommes med vilkår for indvinding og efterbehandling. 2.9 Litteratur /1/ Miljøstyrelsen, Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser. Vejledning nr. 4. /2/ Miljøstyrelsen, Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen. Vejledning nr. 3. /3/ Naturstyrelsen, Nitratsårbarhed og udpegning af NFI og IO. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Rapport. /4/ Naturstyrelsen, Redegørelse for Odense Vest Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Rapport. /5/ Region Syddanmark, 2012: Råstofplan 2012 for Region Syddanmark. /6/ Naturstyrelsen, 2014: Vandplan Odense Fjord, Hovedvandopland Vanddistrikt: Jylland og Fyn + Vandplan Lillebælt, Hovedvandopland Vanddistrikt: Jylland og Fyn. LHL/ Lars Henrik Larsen De fynske teglværker ca En historisk undersøgelse af de fynske teglværker og deres tidlige industrialisering, Center for Historie, Syddansk Universitet, marts

131

132 Bilag 2 nr. 7 Området set mod nord. 2

133 Bilag 2 nr. 7 1 Baggrund og forløb 1.1 Området Region Syddanmark har i Råstofplan 2012 udlagt dette område som råstofinteresseområder, og ønsker med dette råstofplantillæg at vurdere, om området kan og skal udlægges som graveområde for ler eller om der skal ske andre ændringer af områdernes status. Råstofressourcen er dokumenteret ved en råstofkortlægning udgivet i januar Afgrænsningen ses på kort 1.1. Der indvindes i dag ikke i området ved Skovstrup, men der har tidligere været indvundet ler i området. Grundvandsspejlet i ligger ca. 4 m under terræn, så eventuel råstofgravning i området vil finde sted dels som tørgravning, dels under grundvandsspejl, hvis råstofforekomsterne skal udnyttes fuldt ud i dybden. Kort 1.1 Skovstrup interesseområde i råstofplan

134 Bilag 2 nr Indkomne ideer og forslag Der er ikke indkommet bidrag under indkaldelse af ideer og forslag i perioden 4. november 2013 til 10. januar Planforslag på baggrund af miljøvurderingen På baggrund af den samlede miljøvurdering, og på baggrund af vurderingen af Skovstrupområdet nedenfor, foreslås området udlagt som graveområde for rødbrændende ler. Regionsrådet vurderer, at de miljømæssige gener og risici ved råstofindvinding kan imødekommes gennem vilkår for indvinding og efterbehandling. De følgende kapitler er redegørelse for denne vurdering. 4

135 Bilag 2 nr Kommentarer under fremlæggelse af forslaget Regionen har modtaget bemærkninger til dette område under fremlæggelsen forslaget i perioden 20. januar 2015 til 1. april der er kommentarer til råstofressourcens størrelse fra Strøjer Tegl, oplysninger om områder hvor man ikke kan forvente tilladelse til at grave fra Assens Kommune, som henstilling fra kommunen om at udtage et område der er udlagt til boligområde. Regionen har endvidere modtaget bemærkninger fra en grundejer, der ikke ønsker sin skov fjernet ved gravning. På baggrund af materiale vi har modtaget er råstofressourcens størrelse revurderet, og ressourceopgørelsen er ændret. Der er udtaget et mindre område som er bebygget. Dette giver ikke anledning til en ændring af miljøvurderingen af området. Se hvidbogen, bilag 4, afsnit

136 Bilag 2 nr Den endelige plan Områdets afgrænsning ændres.. 6

137 Bilag 2 nr. 7 2 Miljøvurdering af området Miljøvurderingen er udarbejdet på baggrund af Fase 2 kortlægningen. Miljøvurderingen af området skal ses i sammenhæng med miljøvurderingen af hele tillægget til råstofplanen. Tabel 1 1 er en gennemgang af lov om miljøvurdering samt nøgle til oplysninger der skal gives i en miljøvurdering. I henhold til lov om miljøvurdering skal der gennemføres en miljøvurdering af planer, der har en væsentlig indvirkning på miljøet, jf. lovbekendtgørelse 936 af 03/07/2013, 3 stk. 1. Det følger af bekendtgørelsens bilag 3 pkt. 19 at råstofplanen skal miljøvurderes. I råstofplanen indgår udlæg af råstofgraveområder. Nye udlæg af råstofgraveområder kan i sig selv indebære en væsentlig indvirkning på miljøet og skal derfor konkret inddrages i vurderingen. En sådan konkret vurdering beskrives i denne miljørapport, der indgår som bilag til den samlede miljøvurdering af råstofplanen. Udgangspunktet for miljøvurderingen er det brede miljøbegreb som det fremgår af bilag 1 til lov om miljøvurdering. I henhold til 7 stk. 2 skal miljøvurderingen indeholde oplysninger, der med rimelighed kan forlanges under hensyntagen til det trin i planhierarkiet som planen befinder sig på. Der er screenet efter bilag 2, og det konkluderes at en særskilt behandling af området er nødvendig. Der er foretaget en nærmere gennemgang efter punkterne i bekendtgørelsens bilag 1. En del af bilagets punkter vil dog ikke være relevante på det konkrete niveau. Oplysninger om klimatiske effekter og materielle goder er således ikke aktuelt for udlæg af det enkelte graveområde, men indgår i den samlede miljøvurdering af råstofplanen. Pkt. c, d, e og f i bilag 1 fordrer en konkret gennemgang af forholdene i området. Relevant for de konkrete område er endvidere pkt. g, foranstaltninger for at begrænse eller opveje evt. væsentlige negative indvirkninger. Eventuelle foranstaltninger er beskrevet under hvert opslag. Foranstaltninger der er afgørende for råstofindvinding i området sammenfattes i forudsætninger for udlægning af graveområdet i kapitel 2. Barrierer for råstofindvinding i form af spredt bebyggelse, infrastruktur, beskyttede naturtyper og fortidsminder har betydning for den kommunale råstofsagsbehandling. De vil i de fleste områder ikke ligge til grund for afgrænsning af råstofgraveområder, medmindre der er tale om en særlig stor koncentration af barrierer og beskyttede områder. Den nuværende miljøstatus og miljøforhold i området der kan blive væsentligt berørt er vist på de efterfølgende kort. Nøgle til oplysninger der skal gives i henhold til 7 i lov om miljøvurdering Befolkningen og menneskers sundhed beskrives på kort 2.2 vedrørende beliggenhed af boliger i forhold til indvindingen og transport til og fra råstofgrave. Landskab, kulturarv og arkæologisk arv beskrives på kort 2.3 under landskab og fortidsminder Internationale beskyttelsesinteresser, biologisk mangfoldighed, fauna og flora beskrives på kort 2.4 om naturinteresser. Vand og jordbund beskrives på Kort 2.5 under vandmiljø. Tabel 1 1. Øverst: Gennemgang af lov om miljøvurdering. Nederst: Nøgle til oplysninger der skal gives ifølge lov om miljøvurdering. 7

138

139 Bilag 2 nr. 7 Kort 2.1 Råstoffer. 9

140 Bilag 2 nr Bebyggelse, infrastruktur og skov Området omfatter eksisterende landbrugsarealer samt et nogle skovområder med fredskovspligt. Fredskov betyder, at ejerne er forpligtet til at anvende arealerne til skovbrugsformål og det går forud for andre rettigheder. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten på et areal, der ikke længere er egnet til skovdrift, eller i særlige tilfælde hvis der skal indvindes råstoffer. Det vil medføre et krav om plantning af skov på et andet og større areal. Kommuneplanerne skal ifølge planloven udpege områder, hvor skovtilplantning er uønsket (negativområder) og det skal koordineres i forhold til udpegning af områder til råstofgravning. Der forventes ikke at skulle ske revision af skovrejsningsområder i en kommende kommuneplan såfremt det vurderede interesseområde udlægges til graveområde, da de nuværende råstofinteresseområder alle er udlagt som negativområder. Sammenhængende med Tommerup Stationsby findes boligområdet ved Kildebjerggård i kommuneplanen i områdets nordige del. Langs Skovstrupvej er et kommuneplanlagt område omkring Tommerup Teglværk. I forhold til gener fra råstofindvinding for beboere, er der boligerne i ovennævnte boligområde ved Kildebjerggård, samt 23 andre steder indenfor råstof området. Inden for 100 m fra området ligger der 7 boliger og indenfor 300 m ligger 10 boliger, foruden de som ligger i Tommerup Stationsby. Indvinding foregår koncentreret 2-3 uger om året og støjgener svarer til almindelig landbrugsdrift. Der er ikke støvgener fra indvinding og transport, da rød- og gulbrændende ler har jordens naturlige fugtighed. Det skønnes derfor, at udlæg til område ikke vil påføre beboere og ekstra gener i form af støj og støv ved indvinding. I forhold til gener fra transport, kan transportvejen være via Storskovvej og Skovstrupvej. Transport foregår koncentreret 2-3 uger om året. Det skønnes derfor, at udlæg til område ikke vil påføre beboere ekstra gener i form af støj og støv ved transport, i forhold til kørsel til landbrugsdrift i intensive perioder. Transportafstand til teglværkerne er henholdsvis 17 og 30 km. 10

141 Bilag 2 nr. 7 Kort 2.2 By og infrastruktur 11

142 Bilag 2 nr Landskab og fortidsminder Råstofinteresseområdet ligger i et småkuperet landskab. Området er af Naturstyrelsen udpeget som værdifuldt geologisk område og nationalt geologisk interesseområde (nr. NGI 126) fordi det er et dødis-landskab i 3 niveauer. Under naturforvaltning er følgende beskrevet: Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng med de tre bakkeniveauer fremstår klart i landskabet, og at de karakteristiske former på fladbakkerne bevares, dvs. at der ikke kommer skår i randen af bakkerne. Lergravning bør henvises til udvalgte fladbakker. Assens Kommune er i gang med at udarbejde en landskabskarakteranalyse for hele kommunen og har fremsendt analyser og anbefalingerne for området. I kommunens landskabskarakteranalyse indgår Skovstrupplateaubakken i område 6, Krengerup Skovlandskab som forløber fra sydvest for Glamsbjerg til nordøst for Tommerup. Nøglekarakteristika er et skovdomineret hovedgårdslandskab med store marker afgrænset af skove og med et enkelt bebyggelsesmønster. Der er tale om et roligt landskab med veldefinerede landskabsrum uden væsentlig forstyrrelse fra tekniske anlæg. Skovstrup ligger i et område der adskiller sig fra det øvrige område ved sin lille skala, et mindre skovpræg og bølget terræn, samt ved sin kamudskiftning. Landskabskarakteren er i god stand i området, men Skovstrup er ikke medtaget under områdets oplevelsesrige eller særligt sårbare landskaber. Anbefalingen til planlægning og forvaltning er at vedligeholde karakteren i landskabet. Region Syddanmark har udført en landskabsanalyse af områderne i forbindelse med miljøvurderingen med fokus på fladbakkerne og indvirkning af gravning af ler på områderne: Det højeste punkt på Fyn og i Vissenbjerg dødisområdet er Frøbjerg Bavnehøj som ligger sydvest for Tommerup Station. Meget tæt på ligger Centrallavningens mest markante bakke, Brændholt Bjerg. I tilknytning til disse høje bakker ligger en række lavere bakker med smeltevandsler i overfladen. Bakken er den største af lerfladbakkerne øst for Frøbjerg, og ligger lige syd for Talleruplund. Bakken er en 2-3 km 2 stor fladbakke hvis terræn varierer således at den nordlige del er bølget, mens den sydlige del er plan. Skrænterne er m høje. De karakteristiske smalle, korte aftapningsslugter findes i fladbakkens sydlige del, mens slugterne i det mere ujævne områder er længere og bredere. Fladbakken er opdelt i aflange smalle parceller med hegn omkring, der derved indrammer små aflange lukkede rum, der er i god overensstemmelse med den markstruktur der har været i slutningen af 1800-tallet. Bortset fra områderne mod nordøst, hvor parcelhusene har bredt sig ind over lerfladbakken, er bebyggelsesstrukturen med få undtagelser bevaret. Området er præget af den teglindvinding der har berørt meget store dele af arealet. Bygningerne fra et teglværk der var aktiv frem til 80 erne ligger i området. Bygningen anvendes nu i keramisk industri. Fladbakken opleves på baggrund af opdelingen i aflange smalle parceller som et landskab med små rum, der dog giver mulighed for lange kik og oplevelse af den bølgede flade mod nord og den plane flade på den sydlige del. Med sine aflange parceller fremtræder området velstruktureret og dog komplekst, idet det brydes af bygninger, mindre skove og tværgående hegn. De lange udsyn betyder at området på trods af opdelingen fremtræder forholdsvis roligt. Der er ingen større fremmedelementer i området der forstyrrer områdets karakter. 12

143

144 Bilag 2 nr. 7 Det tidligere teglværk og de gravesøer og terrænændringer der er en følge af lergravningen, følger de øvrige kulturhistoriske grænser, og fremtræder ikke som et fremmedelement. De oplevelsesrige elementer er de aflange parceller omgivet af hegn, hvor man i de mindre rum fladen er opdelt i, opfatter forskellene i landskabsformen, såvel den bølgede nordlige del, som den flade sydlige del og fladbakkens afgrænsning ved skrænterne. Rødbrændende ler indvindes 1-2 m under terræn. Indvinding af guldbrændende ler kan ske til omkring 5 meters dybde. Området er på baggrund af sin karakteristiske naturgeografiske og kulturhistoriske struktur af stor betydning. Det er imidlertid et område, der på grund af sin inddeling og sin forhistorie er robust overfor fortsat lergravning, såvel af gulbrændende som rødbrændende ler - under forudsætning af at gravning indpasses i felterne. Der er 39 beskyttede diger i området. Bevaring af digerne vil beslaglægge råstofressourcer, hvis der indvindes gulbrændende ler. Råstofindvinding af gulbrændende ler kan derfor forudsætte dispensation efter museumsloven, hvis råstofferne skal udnyttes tæt på eller under digerne. Der er ingen fortidsminder registreret indenfor området. Odense Bys Museer oplyser, at der i den sydlige og vestlige del af området er registreret overfladeopsamlinger af flint fra stenalderen, hvilket betyder, at der vil kunne findes bopladser fra denne periode i området. Det østligste område indeholder ingen registreringer, men umiddelbart vest for området findes ligeledes som overfladeopsamlinger af flint fra stenalderen, hvilket betyder at disse fortidsminder ikke er afgrænsede. Museet oplyser endvidere at der i umiddelbar nærhed af den nordvestlige del af interesseområdet ligger resterne af en formodet, teglovn som formentligt stammer fra middelalder eller renæssancen. Området er ikke udpeget som værdifuldt landskab eller kulturmiljø i kommuneplanen for Assens Kommune. 14

145 Bilag 2 nr. 7 Kort 2.3 Landskab og fortidsminder. 15

146 Bilag 2 nr Naturinteresser Råstofinteresseområdet nuværende arealanvendelse er primært landbrugsareal med opdyrkede marker. Intensivt opdyrkede arealer er som hovedregel ikke yngle- eller rastepladser for arter der er omfattet af EU s naturbeskyttelsesdirektiver (Bilag IV-arter), hvorfor råstofindvinding ikke vil kunne påvirke disse arter i betydende grad. Ved efterbehandling til naturformål vil arealerne kunne blive yngle- og rastepladser. Inden for råstofinteresseområdet ligger naturtyperne sø, mose, eng og overdrev, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. 2 større områder med søer og mose er gamle råstofsøer. Dispensation til råstofgravning indenfor beskyttede naturtyper vil kræve kommunens dispensation til at udtage naturområdet helt eller delvist af beskyttelsen, og der vil som regel stilles krav om et erstatningsareal af minimum samme størrelse. Der er ved efterbehandling af graveområder gode muligheder for at tilgodese plante- og dyrelivet ved en efterbehandling til ny natur, som kan udgøre erstatningsbiotop for de beskyttede naturtyper i forbindelse med en eventuel dispensation efter naturbeskyttelsesloven. En del af søerne er opstået i forbindelse med råstofindvinding. Råstofinteresseområdet ligger ikke indenfor NATURA-2000 områder, som er Fuglebeskyttelsesområder, Habitatområder og Ramsar områder, og der er heller ingen bygge- og beskyttelseslinjer i området. 16

147 Bilag 2 nr. 7 Kort 2.4 Naturinteresser 17

148 Bilag 2 nr Vandmiljø Råstofinteresseområdet ligger indenfor et areal, der af staten er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), se kort 5. Det betyder, at Danmarks nuværende og fremtidige vandforsyning skal sikres indenfor OSD, jf. /1/, så det fremtidige drikkevandsbehov dækkes og kvaliteten er den bedst mulige. Der må således ikke ske forurening af grundvandet eller for høj reduktion i mængden af tilgængeligt grundvand. Indenfor OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor OSD kan staten afgrænse nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), og indenfor NFI kan der afgrænses indsatsområder (IO) som på nuværende tidspunkt kun er udpeget i forhold til nitrat /2/, /3/. Der er ikke afgrænset NFI og IO indenfor råstofinteresseområdet. NFI afgrænses bl.a. efter, hvor det primære grundvandsmagasiner har akkumuleret tykkelse af ikkeiltede lerdæklag over grundvandsmagasinet grundvandsmagasinet er under 5 m tykt (stor sårbarhed) og 5-15 m tykt (nogen sårbarhed). Bortgravning af lerdæklag ved råstofindvinding kan derfor betyde, at grundvandsmagasinet bliver dårligere beskyttet. Hvis afgravningen bevirker, at den samlede tykkelse af lerdæklag over et primært grundvandsmagasin ændres fra at være mere til at bliver mindre end 5 m tykt, vil råstofindvindingen være årsag til, at magasinet ifølge den statslige definition har stor nitratsårbarhed. På samme vis vil indvinding, der giver lerdæklag på 5-15 m tykkelse være årsag til nogen nitratsårbarhed. I begge tilfælde vil arealaet nu falde under definitionen nitratfølsomt indvindingsområde. Lerdæklagene over det øverste primære grundvandsmagasin har ifølge /4/ i hele området en tykkelse på over 30 m, hvilket fratrukket en indvindingsdybde på 5 m vil give en tilbageværende dæklagstykkelse på over 25 m og derover. Det betegnes som lille sårbarhed overfor nitrat. Dele af råstofinteresseområdet ligger indenfor indvindingsoplandet til Vandcenter Syds kildeplads ved Holmehave. Ved indvinding af råstoffer under grundvandsspejlet sker der en tilstrømning af samme volumen grundvand som det volumen råstof der fjernes, jf /6/. Det betyder, at den kvantitative påvirkning ved råstofgravning ned i en grundvandsforekomst sker ved forholdsvis momentan ændret strømningsretning, hvorefter der ikke sker yderligere når der ikke længere graves råstoffer. Denne strømningsændring reguleres via de råstoftilladelser, som gives efter råstofloven. Det skal nævnes, at følge vandrammedirektivets bilag V må grundvandsstanden og grundvandsstrømningen ikke udsættes for menneskeskabte ændringer, der vil påvirke vandafhængige, terrestriske (landbaserede) naturtyper og indstrømning af forurening. Der vurderes ikke at ske ændringer i grundvandsdannelsen til de øverste primære grundvandsmagasiner som følge af en lerindvinding, jf /6/. Risiko ved forurening med miljøfremmede stoffer under råstofindvindingen håndteres via råstoftilladelsen. Kort 4.5 viser, at grundvandsstrømningen sker fra N mod S, da grundvandsspejlets overflade (grundvandspotentialet) falder i denne retning. Det vil derfor være strømningsretningen for forureningsfaner ved forureningsuheld. Tilkørsel med rent jordfyld til råstofgrave er forbudt i henhold til Jordforureningsloven. Regionsrådet kan meddele dispensation fra forbuddet hvis der ikke er risiko for forurening af grundvandet. Da det ansøgte område ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser, gives der normalt ikke dispensation. Arealerne er også beskyttet mod jordforurening efter råstofindvinding er ophørt gennem forbuddet mod tilkørsel af jordfyld. Ved at efterbehandle tidligere landbrugsarealer til ekstensivt jordbrug eller naturformål, vil der ske en mindsket potentiel risiko for forurening af grundvandet med nitrat og pesticider. Inden for de undersøgte område er der ikke registreret forurenede grunde. 18

149 Bilag 2 nr. 7 Region Syddanmark vurderer, at råstofindvinding af gulbrændende ler kan gennemføres uden forringelser af grundvandskvaliteten, da ikke øges og da der ikke sker vedvarende ændringer i grundvandsstrømningen. Kort 2.5 Vandmiljø 19

150 Bilag 2 nr Nul-alternativet Nul-alternativet udgør den sandsynlige udvikling hvis området ikke udlægges som graveområde i råstofplanen, men bibeholdes som råstofinteresseområde. Hvis råstofinteresseområdet ved Kelstrupskov ikke udlægges som råstofgraveområde, kan indvindingstilladelser kun meddeles med regionens samtykke i ganske særlige tilfælde, jf. Råstofplan 2012 /5/: hvis der søges om forlængelse eller udvidelse af en eksisterende gravetilladelse, hvis der søges om udnyttelse af restforekomster, ved indvinding af et sjældent eller særligt værdifuldt råstof, ved kortvarig indvinding i forbindelse med større vejprojekter, ved indvinding til lokal forsyning, hvis der er mere end 20 km til nærmeste råstofindvindingsområde med ledige arealer. Kommunen kan med regionens samtykke meddele tilladelse til indvinding af rødbrændende ler til en dybde af max 2 m i det åbne land, hvis det ikke er i strid med andre hensyn. Ved indvinding af rødbrændende ler bør arealerne kun beslaglægges i én dyrkningssæson. De udlagte råstofinteresseområder på Fyn kan imødekomme behovet for ler de kommende 24 år, hvilket er Region Syddanmarks forsyningsperspektiv. Dette forhold vil ikke ændre sig, hvis interesseområderne ikke bliver udlagt til graveområde da råstofressourcens størrelse er den samme uanset områdets administrative forhold. Alternativet til at udlægge området som graveområde er derfor en større usikkerhed hos naboer, råstoferhvervet og andre interessenter for, om der vil ske gravning i området. 2.7 Overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger Udlæg af et graveområde vil ikke i sig selv bevirke ændringer i miljøtilstanden for området. Det sker først efter der er meddelt en indvindingstilladelse på en række vilkår og ansøger har startet aktiviteterne. Overvågning af råstofplanens bestemmelser sker ved, at regionen sender fremtidige afgørelser i råstofsager til de myndigheder, der er ansvarlige for de pågældende miljøområder, f.eks. til kommuner, staten og museer. Disse myndigheder kan derefter gøre indsigelse mod afgørelser, hvis de er i strid med råstofplanen og anden lovgivning. Desuden vil myndighederne blive hørt i forbindelse med behandling af råstofansøgningen, så de allerede inden en eventuel tilladelse er givet kan kommentere eventuelle miljøpåvirkninger indenfor deres myndighedsområde. Regionen vil i råstoftilladelsen kunne stille vilkår om, at der skal etableres et overvågningsprogram. Regionen har tilsynet med selve råstofindvindingen. I henhold til råstofloven påser regionsrådet, at råstofloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes, at påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes. Kommunen har bl.a. tilsynet med beskyttet natur, grundvandsinteresser samt plante og dyreliv, og museer med kulturhistoriske interesser. Tilsynsmyndigheden skal foranledige ulovlige forhold lovliggjort, med mindre forholdene har underordnet betydning. 20

151 Bilag 2 nr Ikke teknisk resumé af miljørapporten Region Syddanmark har i Råstofplan 2012 udlagt Skovstrup som råstofinteresseområde, og ønsker med dette råstofplantillæg at vurdere, om området kan og skal udlægges som graveområde for ler eller om der skal ske andre ændringer af områdernes status. Området er vurderet i forhold til de oplysninger der i henhold til lov om miljøvurdering skal gives under hensyntagen til at råstofplanens placering i planhierarkiet. Regionsrådet vurderer, at de miljømæssige gener og risici ved råstofindvinding kan imødekommes gennem vilkår for indvinding og efterbehandling. Der er ikke indkommet bidrag under indkaldelse af ideer og forslag i perioden 4. november 2013 til 10. januar Der indvindes i dag ikke ler i området, men der har tidligere været indvundet rødbrændende ler over store arealer og gulbrændende ler i to grave. Råstofressourcen skønnes at være m 3 rødbrændende ler og 5,9 millioner m 3 gulbrændende ler. Området består af smeltevandsler, hvoraf der er 0,5-1,2 m rødbrændende ler og derunder 2-5 m gulbrændende ler. Region Syddanmark vurderer, at råstofforekomsten af rødbrændende ler er af god kvalitet, men at der kun er få ressourcer tilbage. Det gulbrændende ler er af middel kvalitet, da det er grovkornet. Råstofinteressen er moderat til begrænset/usikker. Området omfatter eksisterende landbrugsarealer samt noget skov med fredskovspligt. På fredskov kan der i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten mod et krav om plantning af skov på et andet og større areal. Der vil formodentlig skulle ske en revision af områder med uønsket skovrejsning i en kommende kommuneplanrevision, hvis området bliver udlagt som graveområde i et råstofplantillæg. Sammenhængende med Tommerup Stationsby findes boligområdet ved Kildebjerggård i kommuneplanen i områdets nordlige del. Langs Skovstrupvej er et kommuneplanlagt område omkring Tommerup Teglværk. I forhold til gener fra råstofindvinding for beboere, er der boligerne i ovennævnte boligområde ved Kildebjerggård, samt 23 andre steder indenfor råstof området. Indenfor 100 m fra råstofindvindingsområdet ligger der 7 boliger og indenfor 300 m ligger 10 boliger, foruden de som ligger i Tommerup Stationsby. i ovennævnte boligområde ved Højsletten og syd for området. Indvinding foregår koncentreret 2-3 uger om året og støjgener svarer til almindelig landbrugsdrift. Der er ikke støvgener fra indvinding og transport, da rød- og gulbrændende ler har jordens naturlige fugtighed. Det skønnes derfor, at udlæg til graveområde ikke vil påføre beboere og ekstra gener i form af støj og støv ved indvinding. Råstofinteresseområdet ligger i et småkuperet landskab der er udpeget som værdifuldt geologisk område og nationalt geologisk interesseområde (nr. NGI 126). Det skønnes at indvinding af rødbrændende let ikke vil ændre nævneværdig ved fladbakkernes udseende, da der kun indvindes 1-2 m under terræn. Indvinding af guldbrændende ler kan ske til omkring 5 meters dybde og vil således give ændringer i landskabsformen, og Region Syddanmark har foretaget en landskabsanalyse at området er robust overfor gravning af såvel rødbrændende som gulbrændende ler under forudsætning af at gravningen indpasses i de felter hegnene inddeler fladbakken i. 39 beskyttede diger ligger i området, så indvinding af gulbrændende ler kan forudsætte dispensation efter museumsloven, hvis råstofferne skal udnyttes tæt på eller under digerne. Inden for råstofinteresseområdet ligger de beskyttede naturtyper sø, mose, eng og overdrev, der vil kræve dispensation hvis der skal ske råstofgravning indenfor disse. Der vil som regel stilles krav om 21

152 Bilag 2 nr. 7 et erstatningsareal af minimum samme størrelse. Der er ved efterbehandling af graveområder gode muligheder for at tilgodese plante- og dyrelivet ved en efterbehandling til ny natur. Råstofinteresseområdet ligger indenfor et areal, der er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Indenfor OSD har staten ikke udpeget nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder (IO). Lerdæklagene over det øverste primære grundvandsmagasin er i størstedelen af området over 30 m tykke, hvilket fratrukket en indvindingsdybde på 5 m vil give en tilbageværende dæklagstykkelse som giver lille sårbarhed overfor nitrat. Der vurderes ikke at ske ændringer i grundvandsdannelsen til de øverste primære grundvandsmagasiner som følge af en lerindvinding. Risiko ved forurening med miljøfremmede stoffer under råstofindvindingen håndteres via råstoftilladelsen. Tilkørsel med rent jordfyld til råstofgrave er forbudt i henhold til Jordforureningsloven. Ved at efterbehandle tidligere landbrugsarealer til ekstensivt jordbrug eller naturformål, vil der ske en mindsket potentiel risiko for forurening af grundvandet med nitrat og pesticider. Forurenede grunde i graveområder håndteres individuelt i forbindelse med de råstoftilladelser. Alternativet til at udlægge området som graveområde er en større usikkerhed hos naboer, råstoferhvervet og andre interessenter for, om der vil ske gravning i området. Regionsrådet vurderer at de miljømæssige gener og risici ved råstofindvinding kan imødekommes med vilkår for indvinding og efterbehandling. 2.9 Litteratur /1/ Miljøstyrelsen, Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser. Vejledning nr. 4. /2/ Miljøstyrelsen, Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen. Vejledning nr. 3. /3/ Naturstyrelsen, Nitratsårbarhed og udpegning af NFI og IO. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Rapport. /4/ Naturstyrelsen, Redegørelse for Odense Vest Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Rapport. /5/ Region Syddanmark, 2012: Råstofplan 2012 for Region Syddanmark. /6/ Naturstyrelsen, 2014: Vandplan Odense Fjord, Hovedvandopland Vanddistrikt: Jylland og Fyn + Vandplan Lillebælt, Hovedvandopland Vanddistrikt: Jylland og Fyn. LHL/ Lars Henrik Larsen De fynske teglværker ca En historisk undersøgelse af de fynske teglværker og deres tidlige industrialisering, Center for Historie, Syddansk Universitet, marts

153

154 Bilag 2 nr. 8 Området ved Brahesholm set mod øst. 2

155 Bilag 2 nr. 8 1 Baggrunden og forløb 1.1 Området Region Syddanmark har i Råstofplan 2012 udlagt disse områder som råstofinteresseområder, og ønsker med dette råstofplantillæg at vurdere, om områderne kan og skal udlægges som graveområde for ler eller om der skal ske andre ændringer af områdernes status. Ressourcen er dokumenteret ved en råstofkortlægning udgivet i januar Afgrænsningen ses på kort 1.1. Området består af de 5 større lerområder Grimsbjerg, Grønnefald, Voesbjerg Skov, Brahesholm og Lerbjerg; i det følgende samlet betegnet Grimsbjerg m.fl. Der indvindes i dag ikke i området ved Grimsbjerg m.fl., men der har tidligere været indvundet ler på 5 mindre arealer. Grundvandsspejlet i ligger ca. 50 m under terræn, så eventuel råstofgravning i området vil kun finde sted som tørgravning. 3

156 Bilag 2 nr. 8 Kort 1.1 Grimsbjerg mfl.- interesseområder i råstofplan Indkomne ideer og forslag Der er ikke indkommet bidrag under indkaldelse af ideer og forslag i perioden 4. november 2013 til 10. januar Forslag til plantillæg - på baggrund af miljøvurderingen På baggrund af den samlede miljøvurdering, herunder muligheden for at forsyne teglværkerne med ler fra andre områder, og på baggrund af vurderingen af området nedenfor, foreslås områderne ikke udlagt som graveområder, men fastholdes som interesseområder for ler. 1.4 Kommentarer under fremlæggelse af forslaget Regionen har ikke modtaget bemærkninger til dette område under fremlæggelsen forslaget i perioden 20. januar 2015 til 1. april Den endelige plan Områderne fastholdes som interesseområder for ler. 4

157 Bilag 2 nr. 8 2 Miljøvurdering af området Miljøvurderingen er udarbejdet på baggrund af Fase 2 kortlægningen. Miljøvurderingen af området skal ses i sammenhæng med miljøvurderingen af hele tillægget til råstofplanen. Figur 1 er en gennemgang af lov om miljøvurdering samt nøgle til oplysninger der skal gives i en miljøvurdering. I henhold til lov om miljøvurdering skal der gennemføres en miljøvurdering af planer, der har en væsentlig indvirkning på miljøet, jf. lovbekendtgørelse 936 af 03/07/2013, 3 stk. 1. Det følger af bekendtgørelsens bilag 3 pkt. 19 at råstofplanen skal miljøvurderes. I råstofplanen indgår udlæg af råstofgraveområder. Nye udlæg af råstofgraveområder kan i sig selv indebære en væsentlig indvirkning på miljøet og skal derfor konkret inddrages i vurderingen. En sådan konkret vurdering beskrives i denne miljørapport, der indgår som bilag til den samlede miljøvurdering af råstofplanen. Udgangspunktet for miljøvurderingen er det brede miljøbegreb som det fremgår af bilag 1 til lov om miljøvurdering. I henhold til 7 stk. 2 skal miljøvurderingen indeholde oplysninger, der med rimelighed kan forlanges under hensyntagen til det trin i planhierarkiet som planen befinder sig på. Der er screenet efter bilag 2, og det konkluderes at en særskilt behandling af området er nødvendig. Der er foretaget en nærmere gennemgang efter punkterne i bekendtgørelsens bilag 1. En del af bilagets punkter vil dog ikke være relevante på det konkrete niveau. Oplysninger om klimatiske effekter og materielle goder er således ikke aktuelt for udlæg af det enkelte graveområde, men indgår i den samlede miljøvurdering af råstofplanen. Pkt. c, d, e og f i bilag 1 fordrer en konkret gennemgang af forholdene i området. Relevant for de konkrete område er endvidere pkt. g, foranstaltninger for at begrænse eller opveje evt. væsentlige negative indvirkninger. Eventuelle foranstaltninger er beskrevet under hvert opslag. Foranstaltninger der er afgørende for råstofindvinding i området sammenfattes i forudsætninger for udlægning af graveområdet i kapitel 2. Barrierer for råstofindvinding i form af spredt bebyggelse, infrastruktur, beskyttede naturtyper og fortidsminder har betydning for den kommunale råstofsagsbehandling. De vil i de fleste områder ikke ligge til grund for afgrænsning af råstofgraveområder, medmindre der er tale om en særlig stor koncentration af barrierer og beskyttede områder. Den nuværende miljøstatus og miljøforhold i området der kan blive væsentligt berørt er vist på de efterfølgende kort. Nøgle til oplysninger der skal gives i henhold til 7 i lov om miljøvurdering Befolkningen og menneskers sundhed beskrives på kort 2.2 vedrørende beliggenhed af boliger i forhold til indvindingen og transport til og fra råstofgrave. Landskab, kulturarv og arkæologisk arv beskrives på kort 2.3 under landskab og fortidsminder Internationale beskyttelsesinteresser, biologisk mangfoldighed, fauna og flora beskrives på kort 2.4 om naturinteresser. Vand og jordbund beskrives på Kort 2.5 under vandmiljø. Figur 1. Øverst: Gennemgang af lov om miljøvurdering. Nederst: Nøgle til oplysninger der skal gives ifølge lov om miljøvurdering. 5

158

159 Bilag 2 nr. 8 Kort 2.1 Råstoffer. 7

160 Bilag 2 nr Bebyggelse, infrastruktur og skov Området omfatter eksisterende landbrugsarealer samt skovområder med fredskovspligt. Fredskov betyder, at ejerne er forpligtet til at anvende arealerne til skovbrugsformål og det går forud for andre rettigheder. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten på et areal, der ikke længere er egnet til skovdrift, eller i særlige tilfælde hvis der skal indvindes råstoffer. Det vil medføre et krav om plantning af skov på et andet og større areal. Kommuneplanerne skal ifølge planloven udpege områder, hvor skovtilplantning er uønsket (negativområder) og det skal koordineres i forhold til udpegning af områder til råstofgravning. Der forventes ikke at skulle ske revision af skovrejsningsområder i en kommende kommuneplan, såfremt de vurderede interesseområder udlægges til graveområder, da de nuværende råstofinteresseområder alle er udlagt som negativområder. I forhold til gener fra råstofindvinding for beboere, er 29 boliger indenfor området. Indenfor 300 m fra området ligger der 21 boliger. Indvinding foregår koncentreret 2-3 uger om året og støjgener svarer til almindelig landbrugsdrift. Der er ikke støvgener fra indvinding og transport, da rød- og gulbrændende ler har jordens naturlige fugtighed. Det skønnes derfor, at udlæg til graveområde ikke vil påføre beboere og ekstra gener i form af støj og støv ved indvinding. I forhold til gener fra transport, kan transportvejen være fra de mindre veje via Bogensevej og videre til Vistorpvej eller Assensvej. Transport foregår koncentreret 2-3 uger om året. Det skønnes derfor, at udlæg til graveområde ikke vil påføre beboere ekstra gener i form af støj og støv ved transport, i forhold til kørsel til landbrugsdrift i intensive perioder. Transportafstanden til de to teglværker er henholdsvis 10 og 43 km. 8

161 Bilag 2 nr. 8 Kort 2.2 By og infrastruktur 9

162 Bilag 2 nr Landskab og fortidsminder Råstofinteresseområdet ligger i et kuperet landskab. Bakken ved Brahesholm er udlagt som særligt landskabeligt beskyttelsesområde i Assens Kommunes kommuneplan. Området er af Naturstyrelsen udpeget som værdifuldt geologisk område og nationalt geologisk interesseområde (nr. NGI 126) fordi det er et dødis-landskab i 3 niveauer. Under naturforvaltning er følgende beskrevet: Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng med de tre bakkeniveauer fremstår klart i landskabet, og at de karakteristiske former på fladbakkerne bevares, dvs. at der ikke kommer skår i randen af bakkerne. Lergravning bør henvises til udvalgte fladbakker. Rødbrændende ler indvindes til 1-2 m under terræn. Indvinding af guldbrændende ler kan ske til omkring 6 meters dybde. Assens Kommune er i gang med at udarbejde en landskabskarakteranalyse for hele kommunen og har fremsendt analyser og anbefalingerne for området. I kommunens landskabskarakteranalyse indgår dele af fladbakkerne i område 6, Krengerup Skovlandskab som forløber fra sydvest for Glamsbjerg til nordøst for Tommerup. Det drejer sig om den skovbevoksede sydlige del af Grimsbjerg og bakkerne ved Grønnefald og Voesbjerg Skov. Nøglekarakteristika er et skovdomineret hovedgårdslandskab med store marker afgrænset af skove og med et enkelt bebyggelsesmønster. Der er tale om et roligt landskab med veldefinerede landskabsrum uden væsentlig forstyrrelse fra tekniske anlæg. Disse områder hører til de særligt karakteristiske for dette landskab. Landskabskarakteren er i god stand i området. Fladbakkerne ved Grimsbjerg er dog ikke medtaget under områdets oplevelsesrige eller særligt sårbare landskaber. Anbefalingen til planlægning og forvaltning er at beskytte og forbedre landskabskarakteren. Del af området ligger i område 7: Det storbakkede landbrugslandskab. Det gælder Lerbjerg, bakken nord for Brahesholm og størstedelen af Grimsbjerg. Området er især karakteriseret ved et storbakket terræn og intensivt dyrkede marker. Det er præget af spredt bebyggelse langs snoede veje og samlet i landsbyer og mindre bebyggelser. Der er stedvis vid udsigt over landskabet, andre steder opleves landskabet relativt lukket. Landskabet er moderat forstyrret af tekniske anlæg. Landskabet er ingen steder angivet som særligt karakteristisk. Hele karakterområdets tilstand angives som middel. Kommunen vurderer at området ved Vistorp har særlige landskabelige oplevelsesmuligheder. Region Syddanmark har udført en landskabsanalyse af områderne i forbindelse med miljøvurderingen med fokus på fladbakkerne og indvirkning af gravning af ler på områderne, og der er ved beskrivelsen taget udgangspunkt i fladbakkerne: Sydvest for Frøbjerg Banker ligger en gruppe af lerfladbakker selvstændigt eller adskilt ved slugter fra hinanden eller højere topbakker. Bakkerne er del af storskaladødisområdet omkring Vissenbjerg. Grimsbjerg Lerfladbakken Grimsbjerg er den østligste af disse. Den er adskilt ved en slugt fra den højere topbakke øst for: Brentebjerg. Fladbakken er noget ujævn; kun i et meget lille område midt på bakken har den en helt jævn flade. Den er præget af aftapningsslugterne, der giver de ellers markante skrænter et stedvis noget fliget udseende. Der har været gravet ler flere steder på lerfladbakken, bl.a. ved et tidligere teglværk fra 1800-tallet. Af kulturhistorisk interesse er bebyggelse og marker omkring Hestehavehuse der for en stor del har bevaret karakteren af husmandskoloni. 10

163 Bilag 2 nr. 8 Grimsbjerg har flere karakteristika der er typiske for lerfladbakker, særligt samspillet med Brentebjerg og skrænten der markerer sig ud mod lavningen vest for bakkerne. På baggrund heraf, og særligt på baggrund af at dens former er synlige og mulige at opleve, vurderes at de naturgeografisk betingede landskabelige interesser er middel til store. De spor der er af tidligere gravning og teglværker er uden væsentlig betydning for områdets kulturhistorie. Kulturhistorisk interesse knytter der sig derimod til husmandskolonien omkring Hestehavehuse. Hvor fladen er inddelt i mindre rum uden væsentlige relationer til omgivelserne er det robust over for påvirkninger. Området er ikke sårbart overfor gravning af rødbrændende ler. Det er sårbart over for gravning af gulbrændende ler i skrænterne, men ikke på selve fladen. Det forudsættes dog at der i husmandskolonien graves inden for de nuværende hegnede felter. Voesbjerg og Grønnefald Lerfladbakkerne Voesbjerg og Grønnefald er to regelmæssige og kuplede bakker på hhv. 0,8 og 0,7 km 2. Lerinteresserne knytter sig til hhv. 0,7 og 0,6 km 2. De grænser mod syd op til et stort moseområde, som er aftrykket af en stor dødisklump. Aftapningsslugter der ender på skrænten har ledt vandet ud over denne is. Senere har en opstemmet sø haft overløb i kote 72 mellem de to bakker. Voesbjerg og Grønnefald har flere karakteristika der er typiske for lerfladbakker. Særligt interessant er forholdet til moseområdet syd for bakkerne. Området er for halvdelens vedkommende bevokset med skov. Størstedelen af moseområdet er ligeledes skov. På baggrund af det særlige samspil med moseområdet syd for er området landskabeligt værdifuldt, men områdets potentiale som fortælling om områdets dannelse er sløret af beplantning. Figur 2: Skygger der viser terrænformer er lagt over jordartskortet 11

164 Bilag 2 nr. 8 Området er, bortset fra mindre arealer i den nordlige del af Voesbjerg Skov, landsbyejerlav, der meget tidligt er begyndt en transformation til store landbrug, der de senere år har udviklet sig i retning mod monokulturer. Der knytter sig derfor ingen væsentlige kulturhistoriske interesser til området. Rumligt visuelt er området præget af rolige linjer: store åbne marker vekslende med skove. Bakkernes form er ikke typisk for lerfladbakkerne, men deres samspil med moseområdet syd for betyder at bakkernes værdi som fortælling om dannelsen er middel til stor. Det naturgeografisk betingede storskalalandskab er accentueret af de store marker. Dette landskab er skabt forholdsvis sent ved udvikling fra landsbyejerlav til storlandbrug. Samlet vurderet er området af middel interesse. Området er ikke sårbart over for gravning af rødbrændende ler. Det er sårbart overfor gravning af gulbrændende ler, specielt i skrænterne mod mosen syd for. Brahesholm Lerfladbakken nord for Brahesholm er en regelmæssig kuplet bakke med et areal på 0,5 km 2 og opdelt i 3-4 flade kupler. Den grænser mod vest op til en uregelmæssig topbakke, og er adskilt fra denne af en slugt, hvor bunden dog ligger højere end terrænet nord og syd for. Brahesholmbakken har flere karakteristika der er typisk for lerfladbakker, særligt markant står skrænten set fra syd. Vigtigt er også samspillet med topbakken vest for. Bakken er i store træk fri for beplantning og hegn, og landskabsformerne står derfor særlig markant. Områdets kulturhistoriske karaktertræk som hovedgårdslandskab har rødder tilbage til 1800-tallet eller tidligere. Bakkens roligt kuplede form, dens synlighed fra lave områder omkring, og bakkens samspil med hovedgårdslandskabet betyder at den er af stor værdi rumligt og visuelt. Dens for en fladbakke mindre karakteristiske form betyder at dens fortælleværdi om landskabsdannelsen er middel til stor. Bakken er på grund af sin åbenhed og sin let kuplede form ikke robust. Gravning efter gulbrændende ler vil påvirke indtrykket af bakken væsentligt, og samtidig vil en terrænregulering (jordforbedring) i forbindelse med en rødlersgravning påvirke oplevelsen af bakken væsentligt. På den baggrund vurderes at der ved gravning efter rødbrændende ler skal udvises særlig omhu. Lerbjerg Lerbjerg ligger sydvestligst i dette område og i Vissenbjergområdet som helhed. Den er ca. 0,6 km 2 stor og heraf udgør lerinteresseområdet 0,5 km 2. Fladbakken går gradvist over i det vest for liggende storbølgede terræn, men kan erkendes som en aflang form, der er jævnere end bakkerne vest og øst for. Mod øst og nord markerer skrænter dog bakkens afgrænsning. Området er kendetegnet ved at være meget opdelt, på grund af hegn og småbakker. Lerbjerg ligger i et landsbyejerlav, og ejendomsstrukturen er delvis bibeholdt. Områdets proportioner er imidlertid påvirket af et stort landbrugsbyggeri på fladen, og fladen bærer delvis præg af moderne landbrugsdrift med samme afgrøde på markerne. De spor der er af tidligere gravning er uden væsentlig betydning for områdets kulturhistorie. Bakkens lidt uklare form, og det moderne landbrugs påvirkning af området i form af bebyggelse betyder at den er af meget begrænset værdi som fortælling om landskabsdannelsen og for den rumligt visuelle oplevelse. 12

165

166 Bilag 2 nr. 8 Der er 70 beskyttede diger inden for området. Bevaring af digerne vil beslaglægge råstofressourcer, hvis der indvindes gulbrændende ler. Råstofindvinding af gulbrændende ler kan derfor forudsætte dispensation efter museumsloven, hvis råstofferne skal udnyttes tæt på eller under digerne. Der er ingen fortidsminder registreret indenfor området. Odense Bys Museer oplyser at der imidlertid er en mængde af registreringer umiddelbart øst for områderne. Fortidsminderne er langt overvejende kendt som overfladeopsamlinger af flint fra stenalderen, hvilket betyder at disse fortidsminder ikke er afgrænsede. Disse forhold og topografien tilsammen gør at det ikke kan udelukkes, at interesseområdet rummer jordfaste fortidsminder eller kulturhistoriske anlæg, Området er ikke udpeget som værdifuldt kulturmiljø i kommuneplanen for Assens Kommune. Kig fra Grimsbjerg mod Brentebjerg med Frøbjerg Banker i baggrunden 14

167 Bilag 2 nr. 8 Kort 2.3 Landskab og fortidsminder 15

168 Bilag 2 nr Naturinteresser Råstofinteresseområdet nuværende arealanvendelse er primært landbrugsareal med opdyrkede marker. Intensivt opdyrkede arealer er som hovedregel ikke yngle- eller rastepladser for arter der er omfattet af EU s naturbeskyttelsesdirektiver (Bilag IV-arter), hvorfor råstofindvinding ikke vil kunne påvirke disse arter i betydende grad. Ved efterbehandling til naturformål vil arealerne kunne blive yngle- og rastepladser. Inden for råstofinteresseområdet ligger naturtyperne sø, mose og eng, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. 2 større områder med søer og mose er gamle råstofsøer. Dispensation til råstofgravning indenfor beskyttede naturtyper vil kræve kommunens dispensation til at udtage naturområdet helt eller delvist af beskyttelsen, og der vil som regel stilles krav om et erstatningsareal af minimum samme størrelse. Der er ved efterbehandling af graveområder gode muligheder for at tilgodese plante- og dyrelivet ved en efterbehandling til ny natur, som kan udgøre erstatningsbiotop for de beskyttede naturtyper i forbindelse med en eventuel dispensation efter naturbeskyttelsesloven. En del af søerne er opstået i forbindelse med råstofindvinding. Råstofinteresseområdet ligger ikke indenfor NATURA-2000 områder, som er Fuglebeskyttelsesområder, Habitatområder og Ramsar områder, og der er heller ingen bygge- og beskyttelseslinjer i området. 16

169 Bilag 2 nr. 8 Kort 2.4 Naturinteresser 17

170 Bilag 2 nr Vandmiljø Råstofinteresseområdet ligger indenfor et areal, der af staten er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), se kort 2.5. Det betyder, at Danmarks nuværende og fremtidige vandforsyning skal sikres indenfor OSD, jf. /1/, så det fremtidige drikkevandsbehov dækkes og kvaliteten er den bedst mulige. Der må således ikke ske forurening af grundvandet eller for høj reduktion i mængden af tilgængeligt grundvand. Indenfor OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor OSD kan staten afgrænse nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), og indenfor NFI kan der afgrænses indsatsområder (IO) som på nuværende tidspunkt kun er udpeget i forhold til nitrat /2/, /3/. Der er ikke afgrænset NFI og IO indenfor råstofinteresseområdet. NFI afgrænses bl.a. efter, hvor det primære grundvandsmagasiner har akkumuleret tykkelse af ikkeiltede lerdæklag over grundvandsmagasinet grundvandsmagasinet er under 5 m tykt (stor sårbarhed) og 5-15 m tykt (nogen sårbarhed). Bortgravning af lerdæklag ved råstofindvinding kan derfor betyde, at grundvandsmagasinet bliver dårligere beskyttet. Hvis afgravningen bevirker, at den samlede tykkelse af lerdæklag over et primært grundvandsmagasin ændres fra at være mere til at bliver mindre end 5 m tykt, vil råstofindvindingen være årsag til, at magasinet ifølge den statslige definition har stor nitratsårbarhed. På samme vis vil indvinding, der giver lerdæklag på 5-15 m tykkelse være årsag til nogen nitratsårbarhed. I begge tilfælde vil arealaet nu falde under definitionen nitratfølsomt indvindingsområde. Lerdæklagene over det øverste primære grundvandsmagasin har ifølge /4/ i hele området en tykkelse på over 35 m, hvilket fratrukket en indvindingsdybde på 6 m vil give en tilbageværende dæklagstykkelse på over 29 m og derover. Det betegnes som lille sårbarhed overfor nitrat. Kun i det nordligste område af området ved Brahesholm er der m lerdæklag, der fratrukket 6 m vil give nogen eller stor sårbarhed. Men selv om der før lerindvinding også er nogen eller stor sårbarhed er området af staten ikke udpeget som NFI. Dele af råstofinteresseområdet ligger indenfor indvindingsoplandet til Glamsbjerg Vandværk, Køng- Gummerup Vandværk, Bregnemose Vandværk, Søllested-Vedtofte Vandværk og Vandcenter Syds kildeplads ved Holmehave. Ved indvinding af råstoffer under grundvandsspejlet sker der en tilstrømning af samme volumen grundvand som det volumen råstof der fjernes, jf /6/. Det betyder, at den kvantitative påvirkning ved råstofgravning ned i en grundvandsforekomst sker ved forholdsvis momentan ændret strømningsretning, hvorefter der ikke sker yderligere når der ikke længere graves råstoffer. Denne strømningsændring reguleres via de råstoftilladelser, som gives efter råstofloven. Det skal nævnes, at følge vandrammedirektivets bilag V må grundvandsstanden og grundvandsstrømningen ikke udsættes for menneskeskabte ændringer, der vil påvirke vandafhængige, terrestriske (landbaserede) naturtyper og indstrømning af forurening. Der vurderes ikke at ske ændringer i grundvandsdannelsen til de øverste primære grundvandsmagasiner som følge af en lerindvinding, jf /6/. Risiko ved forurening med miljøfremmede stoffer under råstofindvindingen håndteres via råstoftilladelsen. Kort 2.5 viser, at grundvandsstrømningen sker fra SV mod NØ, da grundvandsspejlets overflade (grundvandspotentialet) falder i denne retning. Det vil derfor være strømningsretningen for forureningsfaner ved forureningsuheld. Tilkørsel med rent jordfyld til råstofgrave er forbudt i henhold til Jordforureningsloven. Regionsrådet kan meddele dispensation fra forbuddet hvis der ikke er risiko for forurening af grundvandet. Da det 18

171 Bilag 2 nr. 8 ansøgte område ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser, gives der normalt ikke dispensation. Arealerne er også beskyttet mod jordforurening efter råstofindvinding er ophørt gennem forbuddet mod tilkørsel af jordfyld. Ved at efterbehandle tidligere landbrugsarealer til ekstensivt jordbrug eller naturformål, vil der ske en mindsket potentiel risiko for forurening af grundvandet med nitrat og pesticider. Inden for de undersøgte er der registreret 1 forurenet grund, se kort 2.5. Forurenede grunde i graveområder håndteres individuelt i forbindelse med de råstoftilladelser, som gives efter råstofloven, f.eks. i form af en zone omkring de forurenede grunde hvor der ikke må indvindes. Det kan derfor godt være tilfældet, at lerressourcen under den forurenede grund ikke kan indvindes. Region Syddanmark vurderer, at råstofindvinding af gulbrændende ler kan gennemføres uden forringelser af grundvandskvaliteten, da ikke øges og da der ikke sker vedvarende ændringer i grundvandsstrømningen. 19

172 Bilag 2 nr. 8 Kort 2.5 Vandmiljø 20

173 Bilag 2 nr Nul-alternativet Nul-alternativet udgør den sandsynlige udvikling hvis områderne ikke udlægges til graveområder i råstofplanen, men bibeholdes som råstofinteresseområder. Hvis råstofinteresseområderne ikke udlægges som råstofgraveområde, kan indvindingstilladelser kun meddeles med regionens samtykke i ganske særlige tilfælde, jf. Råstofplan 2012 /5/: hvis der søges om forlængelse eller udvidelse af en eksisterende gravetilladelse, hvis der søges om udnyttelse af restforekomster, ved indvinding af et sjældent eller særligt værdifuldt råstof, ved kortvarig indvinding i forbindelse med større vejprojekter, ved indvinding til lokal forsyning, hvis der er mere end 20 km til nærmeste råstofindvindingsområde med ledige arealer. Kommunen kan med regionens samtykke meddele tilladelse til indvinding af rødbrændende ler til en dybde af max 2 m i det åbne land, hvis det ikke er i strid med andre hensyn. Ved indvinding af rødbrændende ler bør arealerne kun beslaglægges i én dyrkningssæson. De udlagte råstofinteresseområder på Fyn kan imødekomme behovet for ler de kommende 24 år, hvilket er Region Syddanmarks forsyningsperspektiv. Dette forhold vil ikke ændre sig, hvis interesseområderne ikke bliver udlagt til graveområder da råstofressourcens størrelse er den samme uanset områdets administrative forhold. Alternativet til at udlægge områderne som graveområder er derfor en større usikkerhed hos naboer, råstoferhvervet og andre interessenter for, om der vil ske gravning i området. 2.7 Overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger Udlæg af et graveområde vil ikke i sig selv bevirke ændringer i miljøtilstanden for området. Det sker først efter der er meddelt en indvindingstilladelse på en række vilkår og ansøger har startet aktiviteterne. Overvågning af råstofplanens bestemmelser sker ved, at regionen sender fremtidige afgørelser i råstofsager til de myndigheder, der er ansvarlige for de pågældende miljøområder, f.eks. til kommuner, staten og museer. Disse myndigheder kan derefter gøre indsigelse mod afgørelser, hvis de er i strid med råstofplanen og anden lovgivning. Desuden vil myndighederne blive hørt i forbindelse med behandling af råstofansøgningen, så de allerede inden en eventuel tilladelse er givet kan kommentere eventuelle miljøpåvirkninger indenfor deres myndighedsområde. Regionen vil i råstoftilladelsen kunne stille vilkår om, at der skal etableres et overvågningsprogram. Regionen har tilsynet med selve råstofindvindingen. I henhold til råstofloven påser regionsrådet, at råstofloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes, at påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes. Kommunen har bl.a. tilsynet med beskyttet natur, grundvandsinteresser samt plante og dyreliv, og museer med kulturhistoriske interesser. Tilsynsmyndigheden skal foranledige ulovlige forhold lovliggjort, med mindre forholdene har underordnet betydning. 21

174 Bilag 2 nr Ikke teknisk resumé af miljørapporten Region Syddanmark har i Råstofplan 2012 udlagt områderne som råstofinteresseområder, og ønsker med dette råstofplantillæg at vurdere, om områderne kan og skal udlægges som graveområde for ler eller om der skal ske andre ændringer af områdernes status. Området er vurderet i forhold til de oplysninger der i henhold til lov om miljøvurdering skal gives under hensyntagen til at råstofplanens placering i planhierarkiet. Området består af de 5 større lerområder Grimsbjerg, Grønnefald, Voesbjerg Skov, Brahesholm og Lerbjerg; i det følgende samlet betegnet Grimsbjerg m.fl. Regionsrådet vurderer, at de miljømæssige gener og risici ved råstofindvinding kan imødekommes gennem vilkår for indvinding og efterbehandling. Der er ikke indkommet bidrag under indkaldelse af ideer og forslag i perioden 4. november 2013 til 10. januar Der indvindes i dag ikke i området ved Grimsbjerg m.fl., men der har tidligere været indvundet ler på 5 mindre arealer. Råstofressourcen skønnes at være 1,9 millioner m 3 rødbrændende ler og 8,9 millioner m 3 gulbrændende ler. Området består af smeltevandsler, hvoraf der er 0,7-2,1 m rødbrændende ler og derunder 2,1-7 m gulbrændende ler. Region Syddanmark vurderer, at råstofforekomsten af rød- og gulbrændende ler er af god kvalitet. Råstofinteressen er høj, undtagen på Lerbjerg, hvor det på grund af ringe tykkelse har moderat interesse. Områderne omfatter eksisterende landbrugsarealer samt skovområder med fredskovspligt. På fredskov kan der i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten mod et krav om plantning af skov på et andet og større areal. I forhold til gener fra råstofindvinding for beboere, er der 29 boliger indenfor råstof området. Indenfor 300 m fra råstofindvindingsområdet ligger der 21 boliger. Indvinding foregår koncentreret 2-3 uger om året og støjgener svarer til almindelig landbrugsdrift. Der er ikke støvgener fra indvinding og transport, da rød- og gulbrændende ler har jordens naturlige fugtighed. Det skønnes derfor, at udlæg til graveområde ikke vil påføre beboere og ekstra gener i form af støj og støv ved indvinding. Bakken ved Brahesholm er udlagt som særligt landskabeligt beskyttelsesområde i Assens Kommunes kommuneplan. Råstofinteresseområdet ligger i kuperet landskab der er udpeget som værdifuldt geologisk område og nationalt geologisk interesseområde (nr. NGI 126), og region Syddanmark har foretaget en landskabskarakteranalyse af området. Det vurderes at Lerbjerg ikke er sårbar overfor indvinding af rødbrændende eller gulbrændende ler. (Imidlertid er forekomsten her yderst usikker). Grimsbjerg er ikke sårbar overfor gravning af rødbrændende ler. Bakken er sårbar overfor gravning af gulbrændende ler i skrænterne, men ikke i den øvrige del af fladen, dog forudsættes det at der i husmandskolonien graves inden for de hegnede felter. Voesbjerg og Grønnefald er ikke sårbare over for indvinding af rødbrændende ler, men er sårbare overfor gravning af gulbrændende ler, specielt i skrænterne mod mosen syd for. Bakken nord for Brahesholm er sårbar overfor gravning af gulbrændende ler, og der skal udvises forsigtighed ved gravning af rødbrændende ler i skrænterne. 22

175 Bilag 2 nr. 8 Der ligger 70 beskyttede diger i området, så indvinding af gulbrændende ler kan forudsætte dispensation efter museumsloven, hvis råstofferne skal udnyttes tæt på eller under digerne. Inden for råstofinteresseområdet ligger de beskyttede naturtyper sø, mose og eng, der vil kræve dispensation hvis der skal ske råstofgravning indenfor disse. Der vil som regel stilles krav om et erstatningsareal af minimum samme størrelse. Der er ved efterbehandling af graveområder gode muligheder for at tilgodese plante- og dyrelivet ved en efterbehandling til ny natur. Råstofinteresseområdet ligger indenfor et areal, der er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Indenfor OSD har staten ikke udpeget nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder (IO). Lerdæklagene over det øverste primære grundvandsmagasin er i størstedelen af området over 35 m, hvilket fratrukket en indvindingsdybde på 6 m vil give en tilbageværende dæklagstykkelse på over 29 m og derover. Det betegnes som lille sårbarhed overfor nitrat. Kun i det nordligste område af området ved Brahesholm er der m lerdæklag, der fratrukket 6 m vil give nogen eller stor sårbarhed. Men selv om der før lerindvinding også er nogen eller stor sårbarhed er området af staten ikke udpeget som NFI. Inden for de undersøgte områder er der registreret 1 forurenet grund, se kort 2.5. Forurenede grunde i graveområder håndteres individuelt i forbindelse med de råstoftilladelser, som gives efter råstofloven, f.eks. i form af en zone omkring de forurenede grunde hvor der ikke må indvindes. Det kan derfor godt være tilfældet, at lerressourcen under den forurenede grund ikke kan indvindes. Der vurderes ikke at ske ændringer i grundvandsdannelsen til de øverste primære grundvandsmagasiner som følge af en lerindvinding. Risiko ved forurening med miljøfremmede stoffer under råstofindvindingen håndteres via råstoftilladelsen. Tilkørsel med rent jordfyld til råstofgrave er forbudt i henhold til Jordforureningsloven. Ved at efterbehandle tidligere landbrugsarealer til ekstensivt jordbrug eller naturformål, vil der ske en mindsket potentiel risiko for forurening af grundvandet med nitrat og pesticider. Forurenede grunde i graveområder håndteres individuelt i forbindelse med de råstoftilladelser. Alternativet til at udlægge områderne som graveområder er en større usikkerhed hos naboer, råstoferhvervet og andre interessenter for, om der vil ske gravning i området. Regionsrådet vurderer at de miljømæssige gener og risici ved råstofindvinding kan imødekommes med vilkår for indvinding og efterbehandling. 23

176 Bilag 2 nr Litteratur /1/ Miljøstyrelsen, Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser. Vejledning nr. 4. /2/ Miljøstyrelsen, Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen. Vejledning nr. 3. /3/ Naturstyrelsen, Nitratsårbarhed og udpegning af NFI og IO. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Rapport. /4/ Naturstyrelsen, Redegørelse for Odense Vest Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Rapport. /5/ Region Syddanmark, 2012: Råstofplan 2012 for Region Syddanmark. /6/ Naturstyrelsen, 2014: Vandplan Odense Fjord, Hovedvandopland Vanddistrikt: Jylland og Fyn + Vandplan Lillebælt, Hovedvandopland Vanddistrikt: Jylland og Fyn. LHL/ Lars Henrik Larsen De fynske teglværker ca En historisk undersøgelse af de fynske teglværker og deres tidlige industrialisering, Center for Historie, Syddansk Universitet, marts

177

178 Bilag 2 nr. 9 Området set mod østfra 2

179 1 Baggrund og forløb Bilag 2 nr Området Region Syddanmark har i Råstofplan 2012 udlagt dette område som råstofinteresseområde, og ønsker med dette råstofplantillæg at vurdere om området kan eller skal udlægges som graveområde for ler eller om der skal ske andre ændringer. Ressourcen er dokumenteret i en råstofkortlægning udgivet i januar Afgrænsningen ses på kort 1.1. Der indvindes i dag ikke i området ved Basselund, men der har tidligere været indvundet ler på 3 arealer. Grundvandsspejlet i ligger ca. 2 m under terræn, så eventuel råstofgravning i området vil kunne finde sted som vådgravning. Kort 1.1. Basselund - interesseområde i råstofplan

180 Bilag 2 nr Indkomne bemærkninger, ideer og forslag Der er ikke indkommet bidrag under indkaldelse af ideer og forslag i perioden 4. november 2013 til 10. januar Planforslag på baggrund af miljøvurderingen 4

181 Bilag 2 nr. 9 Bakkens markante fremtræden, dens aflæselige historie og funktion som afgrænsning af et stort landskabsrum gør at den er af stor værdi rumligt og visuelt og som fortælling om landskabsdannelsen. På den nordlige del uden for skrænterne er bakken samtidig robust overfor påvirkninger på grund af den spredte bebyggelse, beplantning og hegn. Fladen er ikke sårbar overfor gravning af rødbrændende ler. På den nordlige del uden for skrænterne er bakken ikke sårbar over for gravning af gulbrændende ler. Sporene efter graven ved Basselund Teglværk bør bevares. På den baggrund og efter en sammenvejning af interesserne i de mulige udlæg i øvrigt i den samlede miljøvurdering, udlægges den nordlige del af interesseområdet, bortset fra skrænterne mod øst som graveområde for gulbrændende ler. Det øvrige interesseområde udlægges efter en samlet vurdering af mulighederne for udlæg som graveområde for rødbrændende ler. Regionsrådet vurderer, at de miljømæssige gener og risici ved råstofindvinding kan imødekommes gennem vilkår for indvinding og efterbehandling. De følgende kapitler er redegørelse for denne vurdering. 1.4 Kommentarer under fremlæggelse af forslaget Regionen har modtaget bemærkninger fra 2 grundejere i området, som er bekymrede ved generne ved en råstofindvinding i perioden 20. januar 2015 til 1. april Assens Kommune udtrykker bekymring for konsekvenserne for landskabet ved gravningen. Region Syddanmark har vurderet at bemærkningerne ikke fører til ændring af miljøvurderingen. De landskabelige forhold, som kommunen påpeger, indgår i miljøvurderingen. Se hvidbogen, bilag 4, afsnit Den endelige plan Områderne fastholdes som henholdsvis graveområder for rød- og gulbrændende ler og for rødbrændende ler. 5

182 Bilag 2 nr. 9 Miljøvurdering af området Miljøvurderingen er udarbejdet på baggrund af Fase 2 kortlægningen. Miljøvurderingen af området skal ses i sammenhæng med miljøvurderingen af hele tillægget til råstofplanen. Figur 1 er en gennemgang af lov om miljøvurdering samt nøgle til oplysninger der skal gives i en miljøvurdering. I henhold til lov om miljøvurdering skal der gennemføres en miljøvurdering af planer, der har en væsentlig indvirkning på miljøet, jf. lovbekendtgørelse 936 af 03/07/2013, 3 stk. 1. Det følger af bekendtgørelsens bilag 3 pkt. 19 at råstofplanen skal miljøvurderes. I råstofplanen indgår udlæg af råstofgraveområder. Nye udlæg af råstofgraveområder kan i sig selv indebære en væsentlig indvirkning på miljøet og skal derfor konkret inddrages i vurderingen. En sådan konkret vurdering beskrives i denne miljørapport, der indgår som bilag til den samlede miljøvurdering af råstofplanen. Udgangspunktet for miljøvurderingen er det brede miljøbegreb som det fremgår af bilag 1 til lov om miljøvurdering. I henhold til 7 stk. 2 skal miljøvurderingen indeholde oplysninger, der med rimelighed kan forlanges under hensyntagen til det trin i planhierarkiet som planen befinder sig på. Der er screenet efter bilag 2, og det konkluderes at en særskilt behandling af området er nødvendig. Der er foretaget en nærmere gennemgang efter punkterne i bekendtgørelsens bilag 1. En del af bilagets punkter vil dog ikke være relevante på det konkrete niveau. Oplysninger om klimatiske effekter og materielle goder er således ikke aktuelt for udlæg af det enkelte graveområde, men indgår i den samlede miljøvurdering af råstofplanen. Pkt. c, d, e og f i bilag 1 fordrer en konkret gennemgang af forholdene i området. Relevant for de konkrete område er endvidere pkt. g, foranstaltninger for at begrænse eller opveje evt. væsentlige negative indvirkninger. Eventuelle foranstaltninger er beskrevet under hvert opslag. Foranstaltninger der er afgørende for råstofindvinding i området sammenfattes i forudsætninger for udlægning af graveområdet i kapitel 2. Barrierer for råstofindvinding i form af spredt bebyggelse, infrastruktur, beskyttede naturtyper og fortidsminder har betydning for den kommunale råstofsagsbehandling. De vil i de fleste områder ikke ligge til grund for afgrænsning af råstofgraveområder, medmindre der er tale om en særlig stor koncentration af barrierer og beskyttede områder. Den nuværende miljøstatus og miljøforhold i området der kan blive væsentligt berørt er vist på de efterfølgende kort. Nøgle til oplysninger der skal gives i henhold til 7 i lov om miljøvurdering Befolkningen og menneskers sundhed beskrives på kort 2.2 vedrørende beliggenhed af boliger i forhold til indvindingen og transport til og fra råstofgrave. Landskab, kulturarv og arkæologisk arv beskrives på kort 2.3 under landskab og fortidsminder Internationale beskyttelsesinteresser, biologisk mangfoldighed, fauna og flora beskrives på kort 2.4 om naturinteresser. Vand og jordbund beskrives på Kort 2.5 under vandmiljø. Figur 1. Øverst: Gennemgang af lov om miljøvurdering. Nederst: Nøgle til oplysninger der skal gives ifølge lov om miljøvurdering. 6

183

184 Bilag 2 nr. 9 Kort 2.1 Råstoffer 8

185 Bilag 2 nr Bebyggelse, infrastruktur og skov Området omfatter eksisterende landbrugsarealer samt skovområder, hvoraf 2/3 har fredskovspligt. Fredskov betyder, at ejerne er forpligtet til at anvende arealerne til skovbrugsformål og det går forud for andre rettigheder. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten på et areal, der ikke længere er egnet til skovdrift, eller i særlige tilfælde hvis der skal indvindes råstoffer. Det vil medføre et krav om plantning af skov på et andet og større areal. Kommuneplanerne skal ifølge planloven udpege områder, hvor skovtilplantning er uønsket (negativområder) og det skal koordineres i forhold til udpegning råstofgravning. Der forventes ikke at skulle ske revision af skovrejsningsområder i en kommende kommuneplan, på grund af denne råstofplan, da de nuværende råstofinteresseområder alle er udlagt som negativområder. I forhold til gener fra råstofindvinding for beboere, er 8 ejendomme indenfor området. Inden for 300 m fra råstofindvindingsområdet ligger der 10 boliger. Indvinding foregår koncentreret 2-3 uger om året og støjgener svarer til almindelig landbrugsdrift. Der er ikke støvgener fra indvinding og transport, da rød- og gulbrændende ler har jordens naturlige fugtighed. Det skønnes derfor, at udlæg til graveområde ikke vil påføre beboere og ekstra gener i form af støj og støv ved indvinding. I forhold til gener fra transport, kan transportvejen være fra Basselundvej og videre til Assensvej. Transport foregår koncentreret 2-3 uger om året. Det skønnes derfor, at udlæg til graveområde ikke vil påføre beboere ekstra gener i form af støj og støv ved transport, i forhold til kørsel til landbrugsdrift i intensive perioder. Transporafstanden til teglværkerne på Fyn er henholdsvis 9 og 69 km. 9

186

187 Bilag 2 nr Landskab og fortidsminder Råstofinteresseområdet ligger i et småkuperet landskab. Området er af Naturstyrelsen udpeget som værdifuldt geologisk område og nationalt geologisk interesseområde (nr. NGI 126) fordi det er et dødis-landskab i 3 niveauer. Under naturforvaltning er følgende beskrevet: Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng med de tre bakkeniveauer fremstår klart i landskabet, og at de karakteristiske former på fladbakkerne bevares, dvs. at der ikke kommer skår i randen af bakkerne. Lergravning bør henvises til udvalgte fladbakker. Rødbrændende ler indvindes til 1-2 m under terræn. Indvinding af guldbrændende ler kan ske til omkring 6 meters dybde. Assens Kommune er i gang med at udarbejde en landskabskarakteranalyse for hele kommunen og har fremsendt analyser og anbefalingerne for området. Basselund ligger i område 7: Det storbakkede landbrugslandskab. Området er især karakteriseret ved et storbakket terræn og intensivt dyrkede marker. Det er præget af spredt bebyggelse langs snoede veje og samlet i landsbyer og mindre bebyggelser. Der er stedvis vid udsigt over landskabet, andre steder opleves landskabet relativt lukket. Landskabet er modrat forstyrret af tekniske anlæg. Landskabet er ingen steder angivet som særligt karakteristisk. Hele karakterområdets tilstand angives som middel. Området omkring Ørsbjerg og Basselund angives som områder med særlige udsigtsmuligheder, og som et område med særligt sårbare udsigter. Disse udsigter skal beskyttes, efter de strategiske mål for landskabet. miljøvurderingen med fokus på fladbakkerne og indvirkning af gravning af ler på områderne, og der er ved beskrivelsen taget udgangspunkt i fladbakkerne: Basselund indgår i en gruppe bestående af 2 bakker en nordlig kuperet bakke og den syd for liggende lerfladbakke, Basselund. De hører til de Vestlige bakker i storskaladødisområdet omkring Vissenbjerg. Her danner 2 rækker af bakker afslutningen af opmrådet mod vest. Disse to bakkerækker afgrænser et rum, med gulvet i kote omgivet af m høje skrænter. Øst herfor ligger Centrallavningen. Lerfladbakken er 1,7 km 2 stor, og adskilt fra topbakken nord for ved en 10 m dyb slugt. Basselund har form som en jævn flade med stejle skrænter langs kanten med enkelte aftapningsslugter i de m høje skrænter. Skrænterne er meget ensartede og enkle i form mod nord, øst og syd mens overgangene til arealerne mod vest er mere varierende. Her går bakken mere umærkeligt over i et opdelt mellemskala dødislandskab med lukkede rum. Fladbakken fortæller i samspil med de omkringliggende højere bakker den klassiske historie om afsmeltning i flere faser. Basselund ligger i et landsbyejerlav i periferien af landsbyen med bevaring af nogle hegn og med spredt bebyggelse. Et tidligere teglværk, Basselund, som lå på nordkanten af bakken i begyndelsen af 1900tallet har efterladt spor i landskabet efter en vifteformet gravning. Der er også spor af moderne gravning i fladbakkens nordlige del. 11

188

189 Bilag 2 nr. 9 Region Syddanmark har udført en landskabsanalyse af områderne i forbindelse med Basselund er et markant enkeltelement set fra lavningen mellem Årup og Ørsted. Samtidig afgrænser den lavningen mod vest. Bakken kan opleves fra Bogensevej, men også over længere afstande, f.eks. fra Årup Bys vestlige del. Den sydlige del af fladen er rolig med udkig til det omkringliggende landskab. Den nordlige dels ældre huse og gravninger giver den nordlige flade en mere vekslende karakter. Bakkens markante fremtræden, dens aflæselige historie og funktion som afgrænsning af et stort landskabsrum gør at den er af stor værdi rumligt og visuelt og som fortælling om landskabsdannelsen. På den nordlige del uden for skrænterne er bakken samtidig robust overfor påvirkninger på grund af den spredte bebyggelse, beplantning og hegn. Fladen er ikke sårbar overfor gravning af rødbrændende ler. På den nordlige del uden for skrænterne er bakken ikke sårbar over for gravning af gulbrændende ler. Sporene efter graven ved Basselund Teglværk bør bevares. Der ligger 18 beskyttede diger i området. Bevaring af digerne vil beslaglægge råstofressourcer, hvis der indvindes gulbrændende ler. Råstofindvinding af gulbrændende ler kan derfor forudsætte dispensation efter museumsloven, hvis råstofferne skal udnyttes tæt på eller under digerne. Odense Bys Museer oplyser at der ikke hidtil er registreret fortidsminder inden for interesseområdet. Der er imidlertid en mængde af registreringer umiddelbart vest og syd for området. Vest for området er der registreret enkeltfund fra bronzealderen, mens der øst for området er registreret bosættelsesspor, ligeledes fra bronzealderen. Derudover er der øst for området registreret overfladeopsamlinger af flint fra stenalderen, hvilket betyder at disse fortidsminder ikke er afgrænsede. Disse forhold og topografien tilsammen gør at det ikke kan udelukkes, at interesseområdet rummer jordfaste fortidsminder eller kulturhistoriske anlæg, Området er ikke udpeget som værdifuldt landskab eller kulturmiljø i kommuneplanen for Assens Kommune. 13

190 Bilag 2 nr. 9 Kort 2.3 Landskab og fortidsminder 14

191 Bilag 2 nr Naturinteresser Råstofinteresseområdet nuværende arealanvendelse er primært landbrugsareal med opdyrkede marker. Intensivt opdyrkede arealer er som hovedregel ikke yngle- eller rastepladser for arter der er omfattet af EU s naturbeskyttelsesdirektiver (Bilag IV-arter), hvorfor råstofindvinding ikke vil kunne påvirke disse arter i betydende grad. Ved efterbehandling til naturformål vil arealerne kunne blive yngle- og rastepladser. Inden for råstofinteresseområdet ligger naturtyperne sø og eng, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. 2 større områder med søer og mose er gamle råstofsøer. Dispensation til råstofgravning indenfor beskyttede naturtyper vil kræve kommunens dispensation til at udtage naturområdet helt eller delvist af beskyttelsen, og der vil som regel stilles krav om et erstatningsareal af minimum samme størrelse. Der er ved efterbehandling af graveområder gode muligheder for at tilgodese plante- og dyrelivet ved en efterbehandling til ny natur, som kan udgøre erstatningsbiotop for de beskyttede naturtyper i forbindelse med en eventuel dispensation efter naturbeskyttelsesloven. En del af søerne er opstået i forbindelse med råstofindvinding. I den sydvestlige ende af råstofinteresseområdet er der udpeget en åbeskyttelseslinje, men derudover er der ingen bygge- og beskyttelseslinjer i området. Råstofinteresseområdet ligger ikke indenfor NATURA-2000 områder, som er Fuglebeskyttelsesområder, Habitatområder og Ramsar områder. 15

192 Bilag 2 nr. 9 Kort 2.4 Naturinteresser. 16

193 Bilag 2 nr Vandmiljø Råstofinteresseområdets sydøstlige del ligger indenfor et areal, der af staten er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), se kort 2.5. Det betyder, at Danmarks nuværende og fremtidige vandforsyning skal sikres indenfor OSD, jf. /1/, så det fremtidige drikkevandsbehov dækkes og kvaliteten er den bedst mulige. Der må således ikke ske forurening af grundvandet eller for høj reduktion i mængden af tilgængeligt grundvand. Indenfor OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor OSD kan staten afgrænse nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), og indenfor NFI kan der afgrænses indsatsområder (IO) som på nuværende tidspunkt kun er udpeget i forhold til nitrat /2/, /3/. Der er ikke afgrænset NFI og IO indenfor råstofinteresseområdet. NFI afgrænses bl.a. efter, hvor det primære grundvandsmagasiner har akkumuleret tykkelse af ikkeiltede lerdæklag over grundvandsmagasinet grundvandsmagasinet er under 5 m tykt (stor sårbarhed) og 5-15 m tykt (nogen sårbarhed). Bortgravning af lerdæklag ved råstofindvinding kan derfor betyde, at grundvandsmagasinet bliver dårligere beskyttet. Hvis afgravningen bevirker, at den samlede tykkelse af lerdæklag over et primært grundvandsmagasin ændres fra at være mere til at bliver mindre end 5 m tykt, vil råstofindvindingen være årsag til, at magasinet ifølge den statslige definition har stor nitratsårbarhed. På samme vis vil indvinding, der giver lerdæklag på 5-15 m tykkelse være årsag til nogen nitratsårbarhed. I begge tilfælde vil arealaet nu falde under definitionen nitratfølsomt indvindingsområde. Lerdæklagene over det øverste primære grundvandsmagasin har ifølge /4/ i hele området en tykkelse på over 35 m, hvilket fratrukket en indvindingsdybde på 6 m vil give en tilbageværende dæklagstykkelse på over 29 m og derover. Det betegnes som lille sårbarhed overfor nitrat. Råstofinteresseområdet ligger udenfor indvindingsoplande til vandværker. Ved indvinding af råstoffer under grundvandsspejlet sker der en tilstrømning af samme volumen grundvand som det volumen råstof der fjernes, jf /6/. Det betyder, at den kvantitative påvirkning ved råstofgravning ned i en grundvandsforekomst sker ved forholdsvis momentan ændret strømningsretning, hvorefter der ikke sker yderligere når der ikke længere graves råstoffer. Denne strømningsændring reguleres via de råstoftilladelser, som gives efter råstofloven. Det skal nævnes, at følge vandrammedirektivets bilag V må grundvandsstanden og grundvandsstrømningen ikke udsættes for menneskeskabte ændringer, der vil påvirke vandafhængige, terrestriske (landbaserede) naturtyper og indstrømning af forurening. Der vurderes ikke at ske ændringer i grundvandsdannelsen til de øverste primære grundvandsmagasiner som følge af en lerindvinding, jf /6/. Risiko ved forurening med miljøfremmede stoffer under råstofindvindingen håndteres via råstoftilladelsen. Kort 2.5 viser, at grundvandsstrømningen sker fra NØ mod SV, da grundvandsspejlets overflade (grundvandspotentialet) falder i denne retning. Det vil derfor være strømningsretningen for forureningsfaner ved forureningsuheld. Tilkørsel med rent jordfyld til råstofgrave er forbudt i henhold til Jordforureningsloven. Regionsrådet kan meddele dispensation fra forbuddet hvis der ikke er risiko for forurening af grundvandet. Da det ansøgte område ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser, gives der normalt ikke dispensation. Arealerne er også beskyttet mod jordforurening efter råstofindvinding er ophørt gennem forbuddet mod tilkørsel af jordfyld. Ved at efterbehandle tidligere landbrugsarealer til ekstensivt jordbrug eller naturformål, vil der ske en mindsket potentiel risiko for forurening af grundvandet med nitrat og pesticider. Inden for de foreslåede områder er der ikke registreret forurenede grunde, se kort

194 Bilag 2 nr. 9 Region Syddanmark vurderer, at råstofindvinding af gulbrændende ler kan gennemføres uden forringelser af grundvandskvaliteten, da ikke øges og da der ikke sker vedvarende ændringer i grundvandsstrømningen. 18

195 Bilag 2 nr. 9 Kort 2.5 Vandmiljø 19

196 Bilag 2 nr Nul-alternativet Nul-alternativet udgør den sandsynlige udvikling hvis området ikke udlægges i råstofplanen, men bibeholdes som råstofinteresseområde. Hvis råstofinteresseområdet ved Basselund ikke udlægges som råstofgraveområde, kan indvindingstilladelser kun meddeles med regionens samtykke i ganske særlige tilfælde, jf. Råstofplan 2012 /5/: hvis der søges om forlængelse eller udvidelse af en eksisterende gravetilladelse, hvis der søges om udnyttelse af restforekomster, ved indvinding af et sjældent eller særligt værdifuldt råstof, ved kortvarig indvinding i forbindelse med større vejprojekter, ved indvinding til lokal forsyning, hvis der er mere end 20 km til nærmeste råstofindvindingsområde med ledige arealer. Kommunen kan med regionens samtykke meddele tilladelse til indvinding af rødbrændende ler til en dybde af max 2 m i det åbne land, hvis det ikke er i strid med andre hensyn. Ved indvinding af rødbrændende ler bør arealerne kun beslaglægges i én dyrkningssæson. De udlagte råstofinteresseområder på Fyn kan imødekomme behovet for ler de kommende 24 år, hvilket er Region Syddanmarks forsyningsperspektiv. Dette forhold vil ikke ændre sig, hvis interesseområderne ikke bliver udlagt til graveområde da råstofressourcens størrelse er den samme uanset områdets administrative forhold. Alternativet til at udlægge området som graveområde er derfor en større usikkerhed hos naboer, råstoferhvervet og andre interessenter for, om der vil ske gravning i området Overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger Udlæg af et graveområde vil ikke i sig selv bevirke ændringer i miljøtilstanden for området. Det sker først efter der er meddelt en indvindingstilladelse på en række vilkår og ansøger har startet aktiviteterne. Overvågning af råstofplanens bestemmelser sker ved, at regionen sender fremtidige afgørelser i råstofsager til de myndigheder, der er ansvarlige for de pågældende miljøområder, f.eks. til kommuner, staten og museer. Disse myndigheder kan derefter gøre indsigelse mod afgørelser, hvis de er i strid med råstofplanen og anden lovgivning. Desuden vil myndighederne blive hørt i forbindelse med behandling af råstofansøgningen, så de allerede inden en eventuel tilladelse er givet kan kommentere eventuelle miljøpåvirkninger indenfor deres myndighedsområde. Regionen vil i råstoftilladelsen kunne stille vilkår om, at der skal etableres et overvågningsprogram. Regionen har tilsynet med selve råstofindvindingen. I henhold til råstofloven påser regionsrådet, at råstofloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes, at påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes. Kommunen har bl.a. tilsynet med beskyttet natur, grundvandsinteresser samt plante og dyreliv, og museer med kulturhistoriske interesser. Tilsynsmyndigheden skal foranledige ulovlige forhold lovliggjort, med mindre forholdene har underordnet betydning. 20

197 Bilag 2 nr Ikke teknisk resumé af miljørapporten Region Syddanmark har i Råstofplan 2012 udlagt disse områder som råstofinteresseområder, og ønsker med dette råstofplantillæg at vurdere, om områderne kan og skal udlægges som graveområde for ler eller om der skal ske andre ændringer af områdernes status. Området er vurderet i forhold til de oplysninger der i henhold til lov om miljøvurdering skal gives under hensyntagen til at råstofplanens placering i planhierarkiet. Regionsrådet vurderer, at de miljømæssige gener og risici ved råstofindvinding kan imødekommes gennem vilkår for indvinding og efterbehandling. Der er ikke indkommet bidrag under indkaldelse af ideer og forslag i perioden 4. november 2013 til 10. januar Der indvindes i dag ikke i området ved Basselund, men der har været indvundet ler på 3 arealer efter råstoflovens ikrafttræden i Råstofressourcen skønnes at være m 3 rødbrændende ler og 2,9 millioner m 3 gulbrændende ler. Området består af smeltevandsler, hvoraf der er 0,8-1,2 m rødbrændende ler og derunder, 3-7 m gulbrændende ler. Region Syddanmark vurderer, at råstofforekomsten af rød- og gulbrændende ler er af god kvalitet. Råstofgraveområderne omfatter eksisterende landbrugsarealer samt skovområder med fredskovspligt. På fredskov kan der i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten mod et krav om plantning af skov på et andet og større areal. I forhold til gener fra råstofindvinding for beboere, er der 10 boliger inden for området. Inden for 300 m fra råstofindvindingsområdet ligger der 18 boliger. Indvinding foregår koncentreret 2-3 uger om året og støjgener svarer til almindelig landbrugsdrift. Der er ikke støvgener fra indvinding og transport, da rød- og gulbrændende ler har jordens naturlige fugtighed. Det skønnes derfor, at udlæg til graveområde ikke vil påføre beboere og ekstra gener i form af støj og støv ved indvinding. Råstofinteresseområdet ligger i et småkuperet landskab der er udpeget som værdifuldt geologisk område og nationalt geologisk interesseområde (nr. NGI 126). Region Syddanmark har foretaget en landskabskarakteranalyse af området og vurderer at bakken ikke er ikke sårbar overfor gravning af rødbrændende ler. På den nordlige del uden for skrænterne er bakken ikke sårbar over for gravning af gulbrændende ler. Sporene efter graven ved Basselund Teglværk bør bevares. 18 beskyttede diger ligger i området, så indvinding af gulbrændende ler kan forudsætte dispensation efter museumsloven, hvis råstofferne skal udnyttes tæt på eller under digerne. Inden for råstofinteresseområdet ligger de beskyttede naturtyper sø og eng, der vil kræve dispensation hvis der skal ske råstofgravning indenfor disse. Der vil som regel stilles krav om et erstatningsareal af minimum samme størrelse. Der er ved efterbehandling af graveområder gode muligheder for at tilgodese plante- og dyrelivet ved en efterbehandling til ny natur. Den sydøstlige del af råstofinteresseområdet ligger indenfor et areal, der er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Indenfor OSD har staten ikke udpeget nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder (IO). Lerdæklagene over det øverste primære grundvandsmagasin er i størstedelen af området over 35 m, hvilket fratrukket en indvindingsdybde på 7 m vil give en tilbageværende dæklagstykkelse på over 28 m og derover. Det betegnes som lille sårbarhed overfor nitrat. Der vurderes ikke at ske ændringer i grundvandsdannelsen til de øverste primære grundvandsmagasiner som følge af en lerindvinding. 21

198 Bilag 2 nr. 9 Risiko ved forurening med miljøfremmede stoffer under råstofindvindingen håndteres via råstoftilladelsen. Tilkørsel med rent jordfyld til råstofgrave er forbudt i henhold til Jordforureningsloven. Ved at efterbehandle tidligere landbrugsarealer til ekstensivt jordbrug eller naturformål, vil der ske en mindsket potentiel risiko for forurening af grundvandet med nitrat og pesticider. Alternativet til at udlægge området som graveområde er en større usikkerhed hos naboer, råstoferhvervet og andre interessenter for, om der vil ske gravning i området. Regionsrådet vurderer at de miljømæssige gener og risici ved råstofindvinding kan imødekommes med vilkår for indvinding og efterbehandling Litteratur /1/ Miljøstyrelsen, Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser. Vejledning nr. 4. /2/ Miljøstyrelsen, Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen. Vejledning nr. 3. /3/ Naturstyrelsen, Nitratsårbarhed og udpegning af NFI og IO. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Rapport. /4/ Naturstyrelsen, Redegørelse for Odense Vest Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Rapport. /5/ Region Syddanmark, 2012: Råstofplan 2012 for Region Syddanmark. /6/ Naturstyrelsen, 2014: Vandplan Odense Fjord, Hovedvandopland Vanddistrikt: Jylland og Fyn + Vandplan Lillebælt, Hovedvandopland Vanddistrikt: Jylland og Fyn. LHL/ Lars Henrik Larsen De fynske teglværker ca En historisk undersøgelse af de fynske teglværker og deres tidlige industrialisering, Center for Historie, Syddansk Universitet, marts

199

200 Bilag 2 nr. 10 Området set mod nordøst. 2 Copyright grundkort Geodatastyrelsen / DDO copyright COWI

201 Bilag 2 nr Baggrund og forløb 1.1 Området Region Syddanmark har i Råstofplan 2012 udlagt disse områder som råstofinteresseområder, og ønsker med dette råstofplantillæg at vurdere, om områderne kan og skal udlægges som graveområde for ler eller om der skal ske andre ændringer af områdernes status. Ressourcen er dokumenteret i en råstofkortlægning udgivet i januar Afgrænsningen ses på kort 1.1. Der indvindes i dag ikke i området ved Ørsbjerg Ler, og der har muligvis heller ikke tidligere været indvundet. Grundvandsspejlet i ligger ca. 2 m under terræn, så eventuel råstofgravning i området vil kunne finde sted som vådgravning. Kort 1.1 Ørsbjerg Ler - interesseområde i råstofplan Copyright grundkort Geodatastyrelsen / DDO copyright COWI

202 Bilag 2 nr Indkomne ideer og forslag Der er ikke indkommet bidrag under indkaldelse af ideer og forslag i perioden 4. november 2013 til 10. januar Planforslag - på baggrund af miljøvurderingen På baggrund af den samlede miljøvurdering, herunder muligheden for at forsyne teglværkerne med ler fra andre områder, og på baggrund af vurderingen af området nedenfor, foreslås områderne ikke udlagt som graveområder, men fastholdes som interesseområder for ler. 1.4 Kommentarer under fremlæggelse af forslaget Regionen har ikke modtaget bemærkninger til dette område under fremlæggelsen forslaget i perioden 20. januar 2015 til 1. april Den endelige plan Området fastholdes som interesseområde for ler. 4 Copyright grundkort Geodatastyrelsen / DDO copyright COWI

203 Bilag 2 nr Miljøvurdering af området Miljøvurderingen er udarbejdet på baggrund af Fase 2 kortlægningen. Miljøvurderingen af området skal ses i sammenhæng med miljøvurderingen af hele tillægget til råstofplanen. Figur 1 er en gennemgang af lov om miljøvurdering samt nøgle til oplysninger der skal gives i en miljøvurdering. I henhold til lov om miljøvurdering skal der gennemføres en miljøvurdering af planer, der har en væsentlig indvirkning på miljøet, jf. lovbekendtgørelse 936 af 03/07/2013, 3 stk. 1. Det følger af bekendtgørelsens bilag 3 pkt. 19 at råstofplanen skal miljøvurderes. I råstofplanen indgår udlæg af råstofgraveområder. Nye udlæg af råstofgraveområder kan i sig selv indebære en væsentlig indvirkning på miljøet og skal derfor konkret inddrages i vurderingen. En sådan konkret vurdering beskrives i denne miljørapport, der indgår som bilag til den samlede miljøvurdering af råstofplanen. Udgangspunktet for miljøvurderingen er det brede miljøbegreb som det fremgår af bilag 1 til lov om miljøvurdering. I henhold til 7 stk. 2 skal miljøvurderingen indeholde oplysninger, der med rimelighed kan forlanges under hensyntagen til det trin i planhierarkiet som planen befinder sig på. Der er screenet efter bilag 2, og det konkluderes at en særskilt behandling af området er nødvendig. Der er foretaget en nærmere gennemgang efter punkterne i bekendtgørelsens bilag 1. En del af bilagets punkter vil dog ikke være relevante på det konkrete niveau. Oplysninger om klimatiske effekter og materielle goder er således ikke aktuelt for udlæg af det enkelte graveområde, men indgår i den samlede miljøvurdering af råstofplanen. Pkt. c, d, e og f i bilag 1 fordrer en konkret gennemgang af forholdene i området. Relevant for de konkrete område er endvidere pkt. g, foranstaltninger for at begrænse eller opveje evt. væsentlige negative indvirkninger. Eventuelle foranstaltninger er beskrevet under hvert opslag. Foranstaltninger der er afgørende for råstofindvinding i området sammenfattes i forudsætninger for udlægning af graveområdet i kapitel 2. Barrierer for råstofindvinding i form af spredt bebyggelse, infrastruktur, beskyttede naturtyper og fortidsminder har betydning for den kommunale råstofsagsbehandling. De vil i de fleste områder ikke ligge til grund for afgrænsning af råstofgraveområder, medmindre der er tale om en særlig stor koncentration af barrierer og beskyttede områder. Den nuværende miljøstatus og miljøforhold i området der kan blive væsentligt berørt er vist på de efterfølgende kort. Nøgle til oplysninger der skal gives i henhold til 7 i lov om miljøvurdering Befolkningen og menneskers sundhed beskrives på kort 2.2 vedrørende beliggenhed af boliger i forhold til indvindingen og transport til og fra råstofgrave. Landskab, kulturarv og arkæologisk arv beskrives på kort 2.3 under landskab og fortidsminder Internationale beskyttelsesinteresser, biologisk mangfoldighed, fauna og flora beskrives på kort 2.4 om naturinteresser. Vand og jordbund beskrives på Kort 2.5 under vandmiljø. Figur 1. Øverst: Gennemgang af lov om miljøvurdering. Nederst: Nøgle til oplysninger der skal gives ifølge lov om miljøvurdering. 5 Copyright grundkort Geodatastyrelsen / DDO copyright COWI

204

205 Bilag 2 nr. 10 Kort 2.1 Råstoffer 7 Copyright grundkort Geodatastyrelsen / DDO copyright COWI

206 Bilag 2 nr Bebyggelse, infrastruktur og skov Området omfatter eksisterende landbrugsarealer samt 2 mindre skovområder. Heraf har et meget lille hjørne mod nordvest fredskovspligt. Fredskov betyder, at ejerne er forpligtet til at anvende arealerne til skovbrugsformål og det går forud for andre rettigheder. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten på et areal, der ikke længere er egnet til skovdrift, eller i særlige tilfælde hvis der skal indvindes råstoffer. Det vil medføre et krav om plantning af skov på et andet og større areal. Kommuneplanerne skal ifølge planloven udpege områder, hvor skovtilplantning er uønsket (negativområder) og det skal koordineres i forhold til udpegning af områder til råstofgravning. Der forventes ikke at skulle ske revision af skovrejsningsområder i en kommende kommuneplan såfremt de vurderede interesseområder udlægges til graveområder, da de nuværende råstofinteresseområder alle er udlagt som negativområder. I forhold til gener fra råstofindvinding for beboere, er der 1 bolig indenfor det miljøvurderede området. Indenfor 300 m fra området ligger der 9 boliger. Indvinding foregår koncentreret 2-3 uger om året og støjgener svarer til almindelig landbrugsdrift. Der er ikke støvgener fra indvinding og transport, da rød- og gulbrændende ler har jordens naturlige fugtighed. Det skønnes derfor, at udlæg til graveområde ikke vil påføre beboere og ekstra gener i form af støj og støv ved indvinding. I forhold til gener fra transport, kan transportvejen være fra Stadsbjergvej, via Ørsbjergvej og videre til Assensvej. Transport foregår koncentreret 2-3 uger om året. Det skønnes derfor, at udlæg til graveområde ikke vil påføre beboere ekstra gener i form af støj og støv ved transport, i forhold til kørsel til landbrugsdrift i intensive perioder. Transporafstand til teglværkerne på Fyn er hhv. 11 og 67 km. 8 Copyright grundkort Geodatastyrelsen / DDO copyright COWI

207 Bilag 2 nr. 10 Kort 2.2 By og infrastruktur. 9 Copyright grundkort Geodatastyrelsen / DDO copyright COWI

208 Bilag 2 nr Landskab og fortidsminder Råstofinteresseområdet ligger i et kuperet landskab. Områdets nordlige halvdel er i kommuneplanen for Assens Kommune udpeget som særligt landskabeligt beskyttelsesområde på grund af Brænde Ådal. Området er af Naturstyrelsen udpeget som værdifuldt geologisk område og nationalt geologisk interesseområde (nr. NGI 126) fordi det er et dødis-landskab i 3 niveauer. Under naturforvaltning er følgende beskrevet: Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng med de tre bakkeniveauer fremstår klart i landskabet, og at de karakteristiske former på fladbakkerne bevares, dvs. at der ikke kommer skår i randen af bakkerne. Lergravning bør henvises til udvalgte fladbakker. Rødbrændende ler indvindes til 1-2 m under terræn. Indvinding af guldbrændende ler kan ske til omkring 7 meters dybde. Assens Kommune er i gang med at udarbejde en landskabskarakteranalyse for hele kommunen og har fremsendt analyser og anbefalingerne for området. Ørsbjerg Ler ligger i område 7: Det storbakkede landbrugslandskab. Området er især karakteriseret ved et storbakket terræn og intensivt dyrkede marker. Det er præget af spredt bebyggelse langs snoede veje og samlet i landsbyer og mindre bebyggelser. Der er stedvis vid udsigt over landskabet, andre steder opleves landskabet relativt lukket. Landskabet er moderat forstyrret af tekniske anlæg. Landskabet er ingen steder angivet som særligt karakteristisk. Hele karakterområdets tilstand angives som middel. Området omkring Ørsbjerg og Basselund angives som områder med særlige udsigtsmuligheder, og som et område med særligt sårbare udsigter. Disse udsigter skal beskyttes, efter de strategiske mål for landskabet. Region Syddanmark har udført en landskabsanalyse af områderne i forbindelse med miljøvurderingen med fokus på fladbakkerne og indvirkning af gravning af ler på områderne, og der er ved beskrivelsen taget udgangspunkt i fladbakkerne: Figur 2 3D fremstilling af Ørsbjerg Ler og kontrasterende arealer Ørsbjerg Ler er en lerfladbakke på ca. 1 km 2. Den er del af storskala dødislandskabet omkring Vissenbjerg. Bakken har form som en jævn flade med stejle skrænter langs kanten. Fladen er svagt 10 Copyright grundkort Geodatastyrelsen / DDO copyright COWI

209 Bilag 2 nr. 10 faldende mod NØ fra kote 67 til 54. Fladen er let terrasseret. Skrænterne er meget ensartede og enkle i form mod syd, vest og øst, mens der er slugter i skrænten i retning mod nord. Skrænthældningerne er stejlest mod nord op til Brænde Ådal og er her sine steder stejlere end 45 grader. Nord for fladbakken forløber en kæde af bakker med smeltevandssand overfladen. De ligger i samme kote som den højeste del af Ørsbjerg Ler eller lavere. Denne række af bakker, er gennemskåret af Brænde Ådal. Bakken hæver sig 20 m over terrænet vest for og 20 til 30 m over Brænde Ådal og 30 m over terrænet syd og øst for. Fladen er præget af moderne landbrugsdrift med store åbne flader. På bakkens højeste del ligger en landbrugsbygning. Boliger og småejendomme ligger i kanten af bakken. Bakken har stor betydning for oplevelsen af det store landskabsrum vest for Årup. Bakkens markante profil, dens udpræget jævne form, muligheden for at opleve den store flade som et sammenhængende hele, og bakkens betydning i landskabsrummet vest for Årup medfører at de naturgeografisk betingede landskabelige interesser er meget høje. Området er på grund af sin åbenhed sårbar over for gravning af gulbrændende ler. Ved terrænspring og skrænter er fladen sårbar overfor gravning i øvrigt der kan medføre terrænudjævning. 15 beskyttede diger ligger i området. Bevaring af digerne vil beslaglægge råstofressourcer, hvis der indvindes gulbrændende ler. Råstofindvinding af gulbrændende ler kan derfor forudsætte dispensation efter museumsloven, hvis råstofferne skal udnyttes tæt på eller under digerne. Odense Bys museer oplyser, at der ikke hidtil er registreret fortidsminder inden for interesseområdet. Der er imidlertid en mængde af registreringer umiddelbart nord og sydvest for området. Fortidsminderne er langt overvejende kendt som overfladeopsamlinger af flint fra stenalderen, hvilket betyder at disse fortidsminder ikke er afgrænsede. Umiddelbart øst for interesseområdet er der desuden registreret en dysse fra stenalderen. Disse forhold og topografien tilsammen gør at det ikke kan udelukkes, at interesseområdet rummer jordfaste fortidsminder eller kulturhistoriske anlæg. Området er delvis udpeget som værdifuldt landskab i kommuneplanen for Assens Kommune. Det er ikke udpeget som kulturmiljø. 11 Copyright grundkort Geodatastyrelsen / DDO copyright COWI

210 Bilag 2 nr. 10 Kort 2.3 Landskab og fortidsminder 12 Copyright grundkort Geodatastyrelsen / DDO copyright COWI

211 Bilag 2 nr Naturinteresser Råstofinteresseområdet nuværende arealanvendelse er primært landbrugsareal med opdyrkede marker. Intensivt opdyrkede arealer er som hovedregel ikke yngle- eller rastepladser for arter der er omfattet af EU s naturbeskyttelsesdirektiver (Bilag IV-arter), hvorfor råstofindvinding ikke vil kunne påvirke disse arter i betydende grad. Ved efterbehandling til naturformål vil arealerne kunne blive yngle- og rastepladser. Inden for råstofinteresseområdet ligger naturtyperne sø, mose og overdrev, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. 2 større områder med søer og mose er gamle råstofsøer. Dispensation til råstofgravning indenfor beskyttede naturtyper vil kræve kommunens dispensation til at udtage naturområdet helt eller delvist af beskyttelsen, og der vil som regel stilles krav om et erstatningsareal af minimum samme størrelse. Der er ved efterbehandling af graveområder gode muligheder for at tilgodese plante- og dyrelivet ved en efterbehandling til ny natur, som kan udgøre erstatningsbiotop for de beskyttede naturtyper i forbindelse med en eventuel dispensation efter naturbeskyttelsesloven. I den nordlige ende af råstofinteresseområdet er der udpeget en åbeskyttelseslinje, men derudover er der ingen bygge- og beskyttelseslinjer i området. Råstofinteresseområdet ligger ikke indenfor NATURA-2000 områder, som er Fuglebeskyttelsesområder, Habitatområder og Ramsar områder. 13 Copyright grundkort Geodatastyrelsen / DDO copyright COWI

212 Bilag 2 nr. 10 Kort 2.4 Naturinteresser. 14 Copyright grundkort Geodatastyrelsen / DDO copyright COWI

213 Bilag 2 nr Vandmiljø Råstofinteresseområdet ligger udenfor arealer, der af staten er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), se kort 2.5. Råstofinteresseområdet ligger udenfor indvindingsoplande til vandværker. Ved indvinding af råstoffer under grundvandsspejlet sker der en tilstrømning af samme volumen grundvand som det volumen råstof der fjernes, jf /6/. Det betyder, at den kvantitative påvirkning ved råstofgravning ned i en grundvandsforekomst sker ved forholdsvis momentan ændret strømningsretning, hvorefter der ikke sker yderligere når der ikke længere graves råstoffer. Denne strømningsændring reguleres via de råstoftilladelser, som gives efter råstofloven. Det skal nævnes, at følge vandrammedirektivets bilag V må grundvandsstanden og grundvandsstrømningen ikke udsættes for menneskeskabte ændringer, der vil påvirke vandafhængige, terrestriske (landbaserede) naturtyper og indstrømning af forurening. Der vurderes ikke at ske ændringer i grundvandsdannelsen til de øverste primære grundvandsmagasiner som følge af en lerindvinding, jf /6/. Risiko ved forurening med miljøfremmede stoffer under råstofindvindingen håndteres via råstoftilladelsen. Kort 2.5 viser, at grundvandsstrømningen sker fra NNØ mod SSV, da grundvandsspejlets overflade (grundvandspotentialet) falder i denne retning. Det vil derfor være strømningsretningen for forureningsfaner ved forureningsuheld. Tilkørsel med rent jordfyld til råstofgrave er forbudt i henhold til Jordforureningsloven. Regionsrådet kan meddele dispensation fra forbuddet hvis der ikke er risiko for forurening af grundvandet. Da det ansøgte område ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser, gives der normalt ikke dispensation. Arealerne er også beskyttet mod jordforurening efter råstofindvinding er ophørt gennem forbuddet mod tilkørsel af jordfyld. Ved at efterbehandle tidligere landbrugsarealer til ekstensivt jordbrug eller naturformål, vil der ske en mindsket potentiel risiko for forurening af grundvandet med nitrat og pesticider. Inden for det vurderede område er der ikke registreret forurenede grunde, se kort Region Syddanmark vurderer, at råstofindvinding af gulbrændende ler kan gennemføres uden forringelser af grundvandskvaliteten, da ikke øges og da der ikke sker vedvarende ændringer i grundvandsstrømningen. 15 Copyright grundkort Geodatastyrelsen / DDO copyright COWI

214 Bilag 2 nr. 10 Kort 2.5 Vandmiljø 16 Copyright grundkort Geodatastyrelsen / DDO copyright COWI

215 Bilag 2 nr Nul-alternativet Nul-alternativet udgør den sandsynlige udvikling hvis området ikke udlægges som graveområde i råstofplanen, men bibeholdes som råstofinteresseområde. Hvis råstofinteresseområdet Ørsbjerg Ler ikke udlægges som råstofgraveområde, kan indvindingstilladelser kun meddeles med regionens samtykke i ganske særlige tilfælde, jf. Råstofplan 2012 /5/: hvis der søges om forlængelse eller udvidelse af en eksisterende gravetilladelse, hvis der søges om udnyttelse af restforekomster, ved indvinding af et sjældent eller særligt værdifuldt råstof, ved kortvarig indvinding i forbindelse med større vejprojekter, ved indvinding til lokal forsyning, hvis der er mere end 20 km til nærmeste råstofindvindingsområde med ledige arealer. Kommunen kan med regionens samtykke meddele tilladelse til indvinding af rødbrændende ler til en dybde af max 2 m i det åbne land, hvis det ikke er i strid med andre hensyn. Ved indvinding af rødbrændende ler bør arealerne kun beslaglægges i én dyrkningssæson. De udlagte råstofinteresseområder på Fyn kan imødekomme behovet for ler de kommende 24 år, hvilket er Region Syddanmarks forsyningsperspektiv. Dette forhold vil ikke ændre sig, hvis interesseområderne ikke bliver udlagt til graveområde da råstofressourcens størrelse er den samme uanset områdets administrative forhold. Alternativet til at udlægge området som graveområde er derfor en større usikkerhed hos naboer, råstoferhvervet og andre interessenter for, om der vil ske gravning i området. 2.7 Overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger Udlæg af et graveområde vil ikke i sig selv bevirke ændringer i miljøtilstanden for området. Det sker først efter der er meddelt en indvindingstilladelse på en række vilkår og ansøger har startet aktiviteterne. Overvågning af råstofplanens bestemmelser sker ved, at regionen sender fremtidige afgørelser i råstofsager til de myndigheder, der er ansvarlige for de pågældende miljøområder, f.eks. til kommuner, staten og museer. Disse myndigheder kan derefter gøre indsigelse mod afgørelser, hvis de er i strid med råstofplanen og anden lovgivning. Desuden vil myndighederne blive hørt i forbindelse med behandling af råstofansøgningen, så de allerede inden en eventuel tilladelse er givet kan kommentere eventuelle miljøpåvirkninger indenfor deres myndighedsområde. Regionen vil i råstoftilladelsen kunne stille vilkår om, at der skal etableres et overvågningsprogram. Regionen har tilsynet med selve råstofindvindingen. I henhold til råstofloven påser regionsrådet, at råstofloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes, at påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes. Kommunen har bl.a. tilsynet med beskyttet natur, grundvandsinteresser samt plante og dyreliv, og museer med kulturhistoriske interesser. Tilsynsmyndigheden skal foranledige ulovlige forhold lovliggjort, med mindre forholdene har underordnet betydning. 17 Copyright grundkort Geodatastyrelsen / DDO copyright COWI

216 Bilag 2 nr Ikke teknisk resumé af miljørapporten Region Syddanmark har i Råstofplan 2012 udlagt disse områder som råstofinteresseområder, og ønsker med dette råstofplantillæg at vurdere, om områderne kan og skal udlægges som graveområde for ler eller om der skal ske andre ændringer af områdernes status. Området er vurderet i forhold til de oplysninger der i henhold til lov om miljøvurdering skal gives under hensyntagen til at råstofplanens placering i planhierarkiet. Regionsrådet vurderer, at de miljømæssige gener og risici ved råstofindvinding kan imødekommes gennem vilkår for indvinding og efterbehandling. Der er ikke indkommet bidrag under indkaldelse af ideer og forslag i perioden 4. november 2013 til 10. januar Råstofressourcen skønnes at være m 3 rødbrændende ler og 3,6 millioner m 3 gulbrændende ler. Området består af smeltevandsler, hvoraf der er 1,0-1,6 m rødbrændende ler og derunder, 4,5-5,8 m gulbrændende ler. Region Syddanmark vurderer, at råstofforekomsten af rød- og gulbrændende ler er af god kvalitet. Områderne omfatter eksisterende landbrugsarealer samt 2 små skovområder. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten på et areal, der ikke længere er egnet til skovdrift, eller i særlige tilfælde hvis der skal indvindes råstoffer. Det vil medføre et krav om plantning af skov på et andet og større areal. I forhold til gener fra råstofindvinding for beboere, er der 1 bolig indenfor området. Indenfor 300 m fra området ligger der 10 boliger. Indvinding foregår koncentreret 2-3 uger om året og støjgener svarer til almindelig landbrugsdrift. Der er ikke støvgener fra indvinding og transport, da rød- og gulbrændende ler har jordens naturlige fugtighed. Det skønnes derfor, at udlæg til område ikke vil påføre beboere og ekstra gener i form af støj og støv ved indvinding. Råstofområdets nordlige halvdel er i kommuneplanen for Assens Kommune udpeget som særligt landskabeligt beskyttelsesområde på grund af Brænde Ådal. Råstofinteresseområdet ligger i et småkuperet landskab der er udpeget som værdifuldt geologisk område og nationalt geologisk interesseområde (nr. NGI 126). Region Syddanmark har foretaget en landskabskarakteranalyseområdet, og på baggrund af denne vurderes at fladbakken er sårbar over for indvinding af gulbrændende ler. Under forudsætning af at der udvises omhu ved gravning af rødbrændende ler ved terrænspring og skrænter, vurderes at bakken ikke er sårbar over gravning af rødbrændende ler. 15 beskyttede diger ligger i området, så indvinding af gulbrændende ler kan forudsætte dispensation efter museumsloven, hvis råstofferne skal udnyttes tæt på eller under digerne. Inden for råstofinteresseområdet ligger de beskyttede naturtyper sø, mose og overdrev, der vil kræve dispensation hvis der skal ske råstofgravning indenfor disse. Der vil som regel stilles krav om et erstatningsareal af minimum samme størrelse. Der er ved efterbehandling af graveområder gode muligheder for at tilgodese plante- og dyrelivet ved en efterbehandling til ny natur. I den nordlige ende af råstofinteresseområdet er der udpeget en åbeskyttelseslinje, men derudover er der ingen bygge- og beskyttelseslinjer i området. Råstofinteresseområdet ligger udenfor arealer, der af staten er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). 18 Copyright grundkort Geodatastyrelsen / DDO copyright COWI

217 Bilag 2 nr. 10 Der vurderes ikke at ske ændringer i grundvandsdannelsen til de øverste primære grundvandsmagasiner som følge af en lerindvinding. Risiko ved forurening med miljøfremmede stoffer under råstofindvindingen håndteres via råstoftilladelsen. Tilkørsel med rent jordfyld til råstofgrave er forbudt i henhold til Jordforureningsloven. Ved at efterbehandle tidligere landbrugsarealer til ekstensivt jordbrug eller naturformål, vil der ske en mindsket potentiel risiko for forurening af grundvandet med nitrat og pesticider. Alternativet til at udlægge området som graveområde er en større usikkerhed hos naboer, råstoferhvervet og andre interessenter for, om der vil ske gravning i området. Regionsrådet vurderer at de miljømæssige gener og risici ved råstofindvinding kan imødekommes med vilkår for indvinding og efterbehandling. 2.9 Litteratur /1/ Miljøstyrelsen, Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser. Vejledning nr. 4. /2/ Miljøstyrelsen, Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen. Vejledning nr. 3. /3/ Naturstyrelsen, Nitratsårbarhed og udpegning af NFI og IO. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Rapport. /4/ Naturstyrelsen, Redegørelse for Odense Vest Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Rapport. /5/ Region Syddanmark, 2012: Råstofplan 2012 for Region Syddanmark. /6/ Naturstyrelsen, 2014: Vandplan Odense Fjord, Hovedvandopland Vanddistrikt: Jylland og Fyn + Vandplan Lillebælt, Hovedvandopland Vanddistrikt: Jylland og Fyn. LHL/ Lars Henrik Larsen De fynske teglværker ca En historisk undersøgelse af de fynske teglværker og deres tidlige industrialisering, Center for Historie, Syddansk Universitet, marts Copyright grundkort Geodatastyrelsen / DDO copyright COWI

218

219 Bilag 2 nr. 11 Området ved Stenbanker set mod syd. 2

220 Bilag 2 nr Baggrund og forløb 1.1 Området Området består af en række småbakker med ler egnet som teglværksler i toppen. Region Syddanmark har i Råstofplan 2012 udlagt enkelte af disse småbakker som råstofinteresseområder, og ønsker med dette råstofplantillæg at vurdere om disse kan udlægges som råstofgraveområder. Ressourcen er dokumenteret i en råstofkortlægning udgivet i januar Afgrænsningen af såvel småbakkerne som de udlagte interesseområder ses på figur 1. Der indvindes i dag i interesseområderne ved Snarup, og der har tidligere været indvundet ler på 9 arealer. Grundvandsspejlet i ligger ca. 12 m under terræn, så eventuel råstofgravning i området vil kun finde sted som tørgravning. Kort 1.1. Snarup lerinteresseområder og lerbakker 1.2 Indkomne bemærkninger, ideer og forslag Der er ikke indkommet bidrag under indkaldelse af ideer og forslag i perioden 4. november 2013 til 10. januar

221 Bilag 2 nr Planforslag - på baggrund af miljøvurderingen På baggrund af miljøvurderingen, herunder det lokale teglværks behov for ler fra netop dette område og på baggrund af de store landskabelige interesser i området, finder Regionsrådet at det er forsvarligt at udlægge lerinteresseområderne i råstofplan 2012 som graveområder for rødbrændende ler. Det vurderes samtidig at de øvrige bakker på baggrund af landskabets sårbarhed ikke kan udlægges til gravning af rødbrændende ler, og at det vil være i strid med landskabelige interesser at udlægge graveområder for gulbrændende ler i området. Regionsrådet vurderer, at de miljømæssige gener og risici ved råstofindvinding kan imødekommes gennem vilkår for indvinding og efterbehandling. Se miljøvurderingen nedenfor. Kort 1.2 Forslag til udlæg af graveområde ved Snarup 4

222 Bilag 2 nr Kommentarer under fremlæggelse af forslaget Regionen har ikke modtaget bemærkninger til dette område under fremlæggelsen forslaget i perioden 20. januar 2015 til 1. april Den endelige plan Områderne fastholdes som graveområde for rødbrændende ler. 5

223 Bilag 2 nr Miljøvurdering af området Miljøvurderingen er udarbejdet på baggrund af Fase 2 kortlægningen. Miljøvurderingen af området skal ses i sammenhæng med miljøvurderingen af hele tillægget til råstofplanen. Figur 2 er en gennemgang af lov om miljøvurdering samt nøgle til oplysninger der skal gives i en miljøvurdering. I henhold til lov om miljøvurdering skal der gennemføres en miljøvurdering af planer, der har en væsentlig indvirkning på miljøet, jf. lovbekendtgørelse 936 af 03/07/2013, 3 stk. 1. Det følger af bekendtgørelsens bilag 3 pkt. 19 at råstofplanen skal miljøvurderes. I råstofplanen indgår udlæg af råstofgraveområder. Nye udlæg af råstofgraveområder kan i sig selv indebære en væsentlig indvirkning på miljøet og skal derfor konkret inddrages i vurderingen. En sådan konkret vurdering beskrives i denne miljørapport, der indgår som bilag til den samlede miljøvurdering af råstofplanen. Udgangspunktet for miljøvurderingen er det brede miljøbegreb som det fremgår af bilag 1 til lov om miljøvurdering. I henhold til 7 stk. 2 skal miljøvurderingen indeholde oplysninger, der med rimelighed kan forlanges under hensyntagen til det trin i planhierarkiet som planen befinder sig på. Der er screenet efter bilag 2, og det konkluderes at en særskilt behandling af området er nødvendig. Der er foretaget en nærmere gennemgang efter punkterne i bekendtgørelsens bilag 1. En del af bilagets punkter vil dog ikke være relevante på det konkrete niveau. Oplysninger om klimatiske effekter og materielle goder er således ikke aktuelt for udlæg af det enkelte graveområde, men indgår i den samlede miljøvurdering af råstofplanen. Pkt. c, d, e og f i bilag 1 fordrer en konkret gennemgang af forholdene i området. Relevant for de konkrete område er endvidere pkt. g, foranstaltninger for at begrænse eller opveje evt. væsentlige negative indvirkninger. Eventuelle foranstaltninger er beskrevet under hvert opslag. Foranstaltninger der er afgørende for råstofindvinding i området sammenfattes i forudsætninger for udlægning af graveområdet i kapitel 2. Barrierer for råstofindvinding i form af spredt bebyggelse, infrastruktur, beskyttede naturtyper og fortidsminder har betydning for den kommunale råstofsagsbehandling. De vil i de fleste områder ikke ligge til grund for afgrænsning af råstofgraveområder, medmindre der er tale om en særlig stor koncentration af barrierer og beskyttede områder. Den nuværende miljøstatus og miljøforhold i området der kan blive væsentligt berørt er vist på de efterfølgende kort. Nøgle til oplysninger der skal gives i henhold til 7 i lov om miljøvurdering Befolkningen og menneskers sundhed beskrives på kort 2.2 vedrørende beliggenhed af boliger i forhold til indvindingen og transport til og fra råstofgrave. Landskab, kulturarv og arkæologisk arv beskrives på kort 2.3 under landskab og fortidsminder Internationale beskyttelsesinteresser, biologisk mangfoldighed, fauna og flora beskrives på kort 2.4 om naturinteresser. Vand og jordbund beskrives på Kort 2.5 under vandmiljø. Figur 2. Øverst: Gennemgang af lov om miljøvurdering. Nederst: Nøgle til oplysninger der skal gives ifølge lov om miljøvurdering. 6

224

225 Bilag 2 nr. 11 Kort 2.1 Råstoffer. 8

226 Bilag 2 nr Bebyggelse, infrastruktur og skov Det område omfatter eksisterende landbrugsarealer og de 2 sydlige områder er skovområder. Heraf har den mindste mod nord område fredskovspligt. Fredskov betyder, at ejerne er forpligtet til at anvende arealerne til skovbrugsformål og det går forud for andre rettigheder. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten på et areal, der ikke længere er egnet til skovdrift, eller i særlige tilfælde hvis der skal indvindes råstoffer. Det vil medføre et krav om plantning af skov på et andet og større areal. Kommuneplanerne skal ifølge planloven udpege områder, hvor skovtilplantning er uønsket (negativområder) og det skal koordineres i forhold til udpegning af områder til råstofgravning. Der forventes ikke at skulle ske revision af skovrejsningsområder i en kommende kommuneplan, på grund af dette råstofplantillæg da de nuværende råstofinteresseområder alle er udlagt som negativområder. I forhold til gener fra råstofindvinding for beboere, er der 3 boliger indenfor det miljøvurderede område. Indenfor 300 m fra området ligger der 9 boliger. Indvinding foregår koncentreret 2-3 uger om året og støjgener svarer til almindelig landbrugsdrift. Der er ikke støvgener fra indvinding og transport, da rød- og gulbrændende ler har jordens naturlige fugtighed. Det skønnes derfor, at udlæg til graveområde ikke vil påføre beboere og ekstra gener i form af støj og støv ved indvinding. I forhold til gener fra transport, kan transportvejen være ad markveje til Stenbankevej og videre til Hundstrupvej eller Løgeskov. Transport foregår koncentreret 2-3 uger om året. Det skønnes derfor, at udlæg til graveområde ikke vil påføre beboere ekstra gener i form af støj og støv ved transport, i forhold til kørsel til landbrugsdrift i intensive perioder. Transportafstande Køreafstanden til de to teglværker på Fyn er henholdsvis 48 og 5 km. 9

227 Bilag 2 nr. 11 Kort 2.2 By og infrastruktur 10

228 Bilag 2 nr Landskab og fortidsminder Råstofinteresseområdet ligger i et kuperet landskab. Størstedelen af området er i kommuneplanen for Svendborg Kommune udpeget som særligt geologisk/landskabeligt beskyttelsesområde. Området er af Naturstyrelsen udpeget som værdifuldt geologisk område og nationalt geologisk interesseområde (nr. NGI 131) på grund af dets værdi for fortællingen om klimaets udvikling fra slutningen af Weichsel-istiden og frem til i dag, og på grund af fortællingen om dannelsen af Egebjerg Bakker under Bælthavsfremstødet. Snarupbakkerne er et dødisområde vest for Stenstrup Issø. I dette område blev der dannet ni små søer i huller i isen. Smeltevandet førte ler ud i hullernes dybe dele og aflejrede sand på de lavvandede områder nær bredden, Da dødisen smeltede bort, lå søerne tilbage som bakker, der bestod af sand på flankerne og en kappe af ler på toppen. /6/ Om beskyttelse er der angivet følgende om området: Ved Snarup bør der kun tillades lergravning i de bakker, der blev udpeget til dette formål i en rapport udført af Skov- og Naturstyrelsen i /6/ Bakkerne er et mellemskaladødisområde med karakteristiske bakker med en helt særlig dannelseshistorie. Bakkerne er dannet i issøerne i den dødis der har været del af inddæmningen af Stenstrup Issø. Bakkerne er særlige derved at det er smeltevandsleret der udgør de højeste toppe, hvor det i Vissenbjergområdet er sandbakkerne. Bakkerne er også særlige derved at de har samme højde og derfor må have været forbundet indbyrdes af kanaler. Figur 2 3D fremstilling af Snarup - bakkerne 11

229 Bilag 2 nr. 11 I Skov- og Naturstyrelsen analyse af området fra 1987 konkluderedes at dødislandskaberne omkring Snarup må regnes for enestående, og at de derfor indtager pladsen som geologisk interessefelt af højeste klasse. Områdets bakker er små og derfor ikke særlig robuste over for gravning. Bortset fra de bakker der på baggrund af deres størrelse og den tidligere påvirkning er udpeget som interesseområder - er alle bakker sårbare overfor gravning af både rødbrændende og gulbrændende ler. Figur 3 Landskabsområder inddelt efter strategisk mål i Svendborg Kommunes landskabskarakteranalyse. /SV1 I Svendborg Kommunes landskabskarakteranalyse er størstedelen af området del af Korinth dødislandskab Uddrag af kommunens landskabskarakteranalyse Landskabskarakteren er især betinget af det bakkede til storbakkede dødislandskab, med landbrugsarealer i omdrift og skovområder. Området er præget af et lille stedvis middelskala - jordbrugslandskab med spredte middelstore gårde samt husmandssteder tilknyttet hobbypræget arealanvendelse og nyere huse langs vejene. Tætte levende hegn, mindre skovområder og levende hegn langs vejene inddeler, sammen med terrænformerne, landskabet i små til middelstore lukkede landskabsrum. 12

230 Bilag 2 nr. 11 Omkring Snævren og Stenbanker fremstår terrænet særligt markant pga. de tidligere nævnte issøplateaubakker, som ligger her. Omkring Langeskov og Flintholm udgør store bygningsværker og markflader, markante skovbryn, stendiger og alléer hovedgårdslandskaber. De fremstår dog mindre markant i landskabet dels pga. manglende indkig til hovedbygningerne dels pga. delvis tilplantning af tidligere åbne markflader. Landskabet fremstår roligt og uforstyrret. Området er opdelt, og plateaubakkerne eraf kommunen klassificeret som områder der skal beskyttes. Det fastlægges bl.a. at terrænformationerne i området omkring Snævren og Stenbanker skal beskyttes. En mindre del af området ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor landskabsområdet fortsætter under samme navn. 5 beskyttede diger ligger i området. Bevaring af digerne vil beslaglægge råstofressourcer, hvis der indvindes gulbrændende ler. Råstofindvinding af gulbrændende ler kan derfor forudsætte dispensation efter museumsloven, hvis råstofferne skal udnyttes tæt på eller under digerne. Ingen fortidsminder er registreret indenfor området og området er ikke udpeget som værdifuldt kulturmiljø i kommuneplanen for Svendborg Kommune. 13

231 Bilag 2 nr. 11 Kort 2.3 Landskab og fortidsminder 14

232 Bilag 2 nr Naturinteresser Råstofinteresseområdet nuværende arealanvendelse er primært landbrugsareal med opdyrkede marker samt skov. Intensivt opdyrkede arealer er som hovedregel ikke yngle- eller rastepladser for arter der er omfattet af EU s naturbeskyttelsesdirektiver (Bilag IV-arter), hvorfor råstofindvinding ikke vil kunne påvirke disse arter i betydende grad. Ved efterbehandling til naturformål vil arealerne kunne blive yngle- og rastepladser. Inden for råstofinteresseområdet ligger naturtyperne sø og eng, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Søerne er gamle råstofsøer. Dispensation til råstofgravning indenfor beskyttede naturtyper vil kræve kommunens dispensation til at udtage naturområdet helt eller delvist af beskyttelsen, og der vil som regel stilles krav om et erstatningsareal af minimum samme størrelse. Der er ved efterbehandling af graveområder gode muligheder for at tilgodese plante- og dyrelivet ved en efterbehandling til ny natur, som kan udgøre erstatningsbiotop for de beskyttede naturtyper i forbindelse med en eventuel dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Råstofinteresseområdet ligger ikke indenfor NATURA-2000 områder, som er Fuglebeskyttelsesområder, Habitatområder og Ramsar områder, samt sø- og åbeskyttelseslinjer. 15

233 Bilag 2 nr. 11 Kort 2.4 Naturinteresser 16

234 Bilag 2 nr Vandmiljø Råstofinteresseområdet ligger indenfor et areal, der af staten er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), se kort 2.5. Det betyder, at Danmarks nuværende og fremtidige vandforsyning skal sikres indenfor OSD, jf. /1/, så det fremtidige drikkevandsbehov dækkes og kvaliteten er den bedst mulige. Der må således ikke ske forurening af grundvandet eller for høj reduktion i mængden af tilgængeligt grundvand. Indenfor OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor OSD kan staten afgrænse nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), og indenfor NFI kan der afgrænses indsatsområder (IO) som på nuværende tidspunkt kun er udpeget i forhold til nitrat /2/, /3/. Der er ikke afgrænset NFI og IO indenfor råstofinteresseområdet. NFI afgrænses bl.a. efter, hvor det primære grundvandsmagasiner har akkumuleret tykkelse af ikkeiltede lerdæklag over grundvandsmagasinet grundvandsmagasinet er under 5 m tykt (stor sårbarhed) og 5-15 m tykt (nogen sårbarhed). Bortgravning af lerdæklag ved råstofindvinding kan derfor betyde, at grundvandsmagasinet bliver dårligere beskyttet. Hvis afgravningen bevirker, at den samlede tykkelse af lerdæklag over et primært grundvandsmagasin ændres fra at være mere til at bliver mindre end 5 m tykt, vil råstofindvindingen være årsag til, at magasinet ifølge den statslige definition har stor nitratsårbarhed. På samme vis vil indvinding, der giver lerdæklag på 5-15 m tykkelse være årsag til nogen nitratsårbarhed. I begge tilfælde vil arealet nu falde under definitionen nitratfølsomt indvindingsområde. Lerdæklagene over det øverste primære grundvandsmagasin har i hele området en tykkelse på over 30 m, hvilket fratrukket en indvindingsdybde på 8 m vil give en tilbageværende dæklagstykkelse på over 22 m og derover. Det betegnes som lille sårbarhed overfor nitrat. Dele af råstofinteresseområdet ligger indenfor indvindingsoplandet til Glamsbjerg Vandværk, Køng- Gummerup Vandværk, Bregnemose Vandværk, Søllested-Vedtofte Vandværk og Vandcenter Syds kildeplads ved Holmehave. Ved indvinding af råstoffer under grundvandsspejlet sker der en tilstrømning af samme volumen grundvand som det volumen råstof der fjernes, jf /7/. Det betyder, at den kvantitative påvirkning ved råstofgravning ned i en grundvandsforekomst sker ved forholdsvis momentan ændret strømningsretning, hvorefter der ikke sker yderligere når der ikke længere graves råstoffer. Denne strømningsændring reguleres via de råstoftilladelser, som gives efter råstofloven. Det skal nævnes, at følge vandrammedirektivets bilag V må grundvandsstanden og grundvandsstrømningen ikke udsættes for menneskeskabte ændringer, der vil påvirke vandafhængige, terrestriske (landbaserede) naturtyper og indstrømning af forurening. Der vurderes ikke at ske ændringer i grundvandsdannelsen til de øverste primære grundvandsmagasiner som følge af en lerindvinding, jf /7/. Risiko ved forurening med miljøfremmede stoffer under råstofindvindingen håndteres via råstoftilladelsen. Kort 2.5 viser, at grundvandsstrømningen sker fra N mod S, da grundvandsspejlets overflade (grundvandspotentialet) falder i denne retning. Det vil derfor være strømningsretningen for forureningsfaner ved forureningsuheld. Tilkørsel med rent jordfyld til råstofgrave er forbudt i henhold til Jordforureningsloven. Regionsrådet kan meddele dispensation fra forbuddet hvis der ikke er risiko for forurening af grundvandet. Da det ansøgte område ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser, gives der normalt ikke dispensation. Arealerne er også beskyttet mod jordforurening efter råstofindvinding er ophørt gennem forbuddet mod tilkørsel af jordfyld. Ved at efterbehandle tidligere landbrugsarealer til ekstensivt jordbrug eller naturformål, vil der ske en mindsket potentiel risiko for forurening af grundvandet med nitrat og pesticider. 17

235 Bilag 2 nr. 11 Inden for de vurderede områder er der ikke registreret forurenede grunde, se Kort 2.5. Region Syddanmark vurderer, at råstofindvinding af gulbrændende ler kan gennemføres uden forringelser af grundvandskvaliteten, da ikke øges og da der ikke sker vedvarende ændringer i grundvandsstrømningen. 18

236 Bilag 2 nr. 11 Kort 2.5. Vandmiljø. 19

237 Bilag 2 nr Nul-alternativet Nul-alternativet udgør den sandsynlige udvikling hvis graveområdet ikke udlægges i råstofplanen, men bibeholdes som råstofinteresseområde. Hvis råstofinteresseområdet ved Snarup ikke udlægges som råstofgraveområde, kan indvindingstilladelser kun meddeles med regionens samtykke i ganske særlige tilfælde, jf. Råstofplan 2012 /5/: hvis der søges om forlængelse eller udvidelse af en eksisterende gravetilladelse, hvis der søges om udnyttelse af restforekomster, ved indvinding af et sjældent eller særligt værdifuldt råstof, ved kortvarig indvinding i forbindelse med større vejprojekter, ved indvinding til lokal forsyning, hvis der er mere end 20 km til nærmeste råstofindvindingsområde med ledige arealer. Kommunen kan med regionens samtykke meddele tilladelse til indvinding af rødbrændende ler til en dybde af max 2 m i det åbne land, hvis det ikke er i strid med andre hensyn. Ved indvinding af rødbrændende ler bør arealerne kun beslaglægges i én dyrkningssæson. De udlagte råstofinteresseområder på Fyn kan imødekomme behovet for ler de kommende 24 år, hvilket er Region Syddanmarks forsyningsperspektiv. Dette forhold vil ikke ændre sig, hvis interesseområderne ikke bliver udlagt til graveområde da råstofressourcens størrelse er den samme uanset områdets administrative forhold. Alternativet til at udlægge området som graveområde er derfor en større usikkerhed hos naboer, råstoferhvervet og andre interessenter for, om der vil ske gravning i området. 2.7 Overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger Udlæg af et graveområde vil ikke i sig selv bevirke ændringer i miljøtilstanden for området. Det sker først efter der er meddelt en indvindingstilladelse på en række vilkår og ansøger har startet aktiviteterne. Overvågning af råstofplanens bestemmelser sker ved, at regionen sender fremtidige afgørelser i råstofsager til de myndigheder, der er ansvarlige for de pågældende miljøområder, f.eks. til kommuner, staten og museer. Disse myndigheder kan derefter gøre indsigelse mod afgørelser, hvis de er i strid med råstofplanen og anden lovgivning. Desuden vil myndighederne blive hørt i forbindelse med behandling af råstofansøgningen, så de allerede inden en eventuel tilladelse er givet kan kommentere eventuelle miljøpåvirkninger indenfor deres myndighedsområde. Regionen vil i råstoftilladelsen kunne stille vilkår om, at der skal etableres et overvågningsprogram. Regionen har tilsynet med selve råstofindvindingen. I henhold til råstofloven påser regionsrådet, at råstofloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes, at påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes. Kommunen har bl.a. tilsynet med beskyttet natur, grundvandsinteresser samt plante og dyreliv, og museer med kulturhistoriske interesser. Tilsynsmyndigheden skal foranledige ulovlige forhold lovliggjort, med mindre forholdene har underordnet betydning. 20

238 Bilag 2 nr Ikke teknisk resumé af miljørapporten Region Syddanmark har i Råstofplan 2012 udlagt området Snarup som råstofinteresseområde, og ønsker med dette råstofplantillæg at udlægge det som råstofgraveområde. Området er vurderet i forhold til de oplysninger der i henhold til lov om miljøvurdering skal gives under hensyntagen til råstofplanens placering i planhierarkiet. Regionsrådet vurderer, at de miljømæssige gener og risici ved råstofindvinding kan imødekommes gennem vilkår for indvinding og efterbehandling. Der er ikke indkommet bidrag under indkaldelse af ideer og forslag i perioden 4. november 2013 til 10. januar Der indvindes i dag i området ved Snarup, og der har tidligere været indvundet ler på 9 arealer. Råstofressourcen skønnes at være m 3 rødbrændende ler og 2 millioner m 3 gulbrændende ler. Området består af smeltevandsler med ca. 30 cm muld over. Der er i det sydlige område ca. 1½ m rødbrændende ler og ingen gulbrændende. I det nordlige område er der sandsynligvis over 8 m ler, hvoraf ca. 1½ m er rødbrændende. Region Syddanmark vurderer, at råstofforekomsten af rødog gulbrændende ler er af god kvalitet. Områderne omfatter eksisterende landbrugsarealer i det nordlige område og skov i de 2 sydlige områder. I forhold til gener fra råstofindvinding for beboere, er der 3 boliger indenfor råstofinteresseområdet. Indenfor 300 m fra området ligger der 9 boliger. Indvinding foregår koncentreret 2-3 uger om året og støjgener svarer til almindelig landbrugsdrift. Der er ikke støvgener fra indvinding og transport, da rød- og gulbrændende ler har jordens naturlige fugtighed. Det skønnes derfor, at udlæg til graveområde ikke vil påføre beboere og ekstra gener i form af støj og støv ved indvinding. Råstofområdet er i kommuneplanen for Svendborg Kommune udpeget som særligt landskabeligt beskyttelsesområde. Området er af Naturstyrelsen udpeget som værdifuldt geologisk område og nationalt geologisk interesseområde (nr. NGI 131) på grund af dens fortælling om klimaets udvikling fra slutningen af Weichsel istiden og frem til i dag og på grund af fortællingen om dannelsen af Egebjerg Bakker under Bælthavsfremstødet. Snarup bakkerne er en vigtig del af denne fortælling. Bortset fra de bakker der på baggrund af deres størrelse og den tidligere påvirkning er udpeget som interesseområder - er alle fladbakkerne i området sårbare overfor gravning af både rødbrændende og gulbrændende ler. 5 beskyttede diger ligger i området, så indvinding af gulbrændende ler kan forudsætte dispensation efter museumsloven, hvis råstofferne skal udnyttes tæt på eller under digerne. Inden for råstofinteresseområdet ligger de beskyttede naturtyper sø og eng, der vil kræve dispensation hvis der skal ske råstofgravning indenfor disse. Der vil som regel stilles krav om et erstatningsareal af minimum samme størrelse. Der er ved efterbehandling af graveområder gode muligheder for at tilgodese plante- og dyrelivet ved en efterbehandling til ny natur. Råstofinteresseområdet ligger indenfor et areal, der er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Indenfor OSD har staten ikke udpeget nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder (IO). Lerdæklagene over det øverste primære grundvandsmagasin er i størstedelen af området over 30 m, hvilket fratrukket en indvindingsdybde på 8 m vil give en tilbageværende dæklagstykkelse på over 22 m og derover. Det betegnes som lille sårbarhed overfor nitrat. 21

239 Bilag 2 nr. 11 Der vurderes ikke at ske ændringer i grundvandsdannelsen til de øverste primære grundvandsmagasiner som følge af en lerindvinding. Risiko ved forurening med miljøfremmede stoffer under råstofindvindingen håndteres via råstoftilladelsen. Tilkørsel med rent jordfyld til råstofgrave er forbudt i henhold til Jordforureningsloven. Ved at efterbehandle tidligere landbrugsarealer til ekstensivt jordbrug eller naturformål, vil der ske en mindsket potentiel risiko for forurening af grundvandet med nitrat og pesticider. Alternativet til at udlægge området som graveområde er en større usikkerhed hos naboer, råstoferhvervet og andre interessenter for, om der vil ske gravning i området. Regionsrådet vurderer at de miljømæssige gener og risici ved råstofindvinding kan imødekommes med vilkår for indvinding og efterbehandling. 2.9 Litteratur /1/ Miljøstyrelsen, Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser. Vejledning nr. 4. /2/ Miljøstyrelsen, Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen. Vejledning nr. 3. /3/ Naturstyrelsen, Nitratsårbarhed og udpegning af NFI og IO. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Rapport. /4/ Naturstyrelsen, Redegørelse for Odense Vest Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Rapport. /5/ Region Syddanmark, 2012: Råstofplan 2012 for Region Syddanmark. /6/ Gunnar Larsen, 2001, Geologisk set, Fyn og Øerne, En beskrivelse af Nationale Geologiske SV1/ /7/ Naturstyrelsen, 2014: Vandplan Odense Fjord, Hovedvandopland Vanddistrikt: Jylland og Fyn + Vandplan Lillebælt, Hovedvandopland Vanddistrikt: Jylland og Fyn. og kyst/landskabsomraader/stenstr up issoe.htm og kyst/landskabsomraader/stenstr up issoe - uddybende beskrivelse.htm Interesseområder. 22

240

241 Bilag 2 nr. 12 Efterbehandlet grav fra gulbrændende ler ved Stenstrup 2

242 Bilag 2 nr Baggrund og forløb 1.1 Området Region Syddanmark har i Råstofplan 2012 udlagt områder omkring Stenstrup som råstofinteresseområde, og ønsker med dette råstofplantillæg at vurdere om disse kan udlægges som råstofgraveområder. Ressourcen er dokumenteret i en råstofkortlægning udgivet i januar Afgrænsningen ses på figur 1. Der indvindes i dag i området ved Stenstrup, og der har tidligere været indvundet ler på 9 arealer. Grundvandsspejlet i ligger 4-9 m under terræn, så råstofgravning i området vil også finde sted som vådgravning. Kort 1.1 Interesseområde i råstofplan

243 Bilag 2 nr Indkomne ideer og forslag Der er ikke indkommet bidrag under indkaldelse af ideer og forslag i perioden 4. november 2013 til 10. januar Planforslag - på baggrund af miljøvurderingen Kort 1.2 Forslag til graveområde ved Stenstrup 4

244 Bilag 2 nr. 12 Efter en sammenvejning af interesserne i de mulige udlæg i øvrigt i den samlede miljøvurdering, udlægges del af interesseområdet umiddelbart vest for Stenstrup By som graveområde for rød- og gulbrændende ler, og den øvrige del af interesseområdet udlægges om graveområde for rødbrændende ler. Regionsrådet vurderer, at de miljømæssige gener og risici ved råstofindvinding kan imødekommes gennem vilkår for indvinding og efterbehandling. De følgende kapitler er redegørelse for denne vurdering. Der er foretaget justeringer af interesseområdet, så områder der indgår i Stenstrup by er udtaget. 1.4 Kommentarer under fremlæggelse af forslaget Regionen har modtaget bemærkninger fra NGF Nature Energy som oplyser om ledninger i området og kommentarer fra Svendborg Kommune under fremlæggelsen forslaget i perioden 20. januar 2015 til 1. april Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring i den samlede miljøvurdering. 1.5 Den endelige plan Områderne fastholdes som graveområder for rødbrændende ler og graveområder for rød- og gulbrændende ler. 5

245 Bilag 2 nr Miljøvurdering af området Miljøvurderingen er udarbejdet på baggrund af Fase 2 kortlægningen. Miljøvurderingen af forslaget skal ses i sammenhæng med miljøvurderingen af hele tillægget til råstofplanen. Figur 1 er en gennemgang af lov om miljøvurdering samt nøgle til oplysninger der skal gives i en miljøvurdering. I henhold til lov om miljøvurdering skal der gennemføres en miljøvurdering af planer, der har en væsentlig indvirkning på miljøet, jf. lovbekendtgørelse 936 af 03/07/2013, 3 stk. 1. Det følger af bekendtgørelsens bilag 3 pkt. 19 at råstofplanen skal miljøvurderes. I råstofplanen indgår udlæg af råstofgraveområder. Nye udlæg af råstofgraveområder kan i sig selv indebære en væsentlig indvirkning på miljøet og skal derfor konkret inddrages i vurderingen. En sådan konkret vurdering beskrives i denne miljørapport, der indgår som bilag til den samlede miljøvurdering af råstofplanen. Udgangspunktet for miljøvurderingen er det brede miljøbegreb som det fremgår af bilag 1 til lov om miljøvurdering. I henhold til 7 stk. 2 skal miljøvurderingen indeholde oplysninger, der med rimelighed kan forlanges under hensyntagen til det trin i planhierarkiet som planen befinder sig på. Der er screenet efter bilag 2, og det konkluderes at en særskilt behandling af området er nødvendig. Der er foretaget en nærmere gennemgang efter punkterne i bekendtgørelsens bilag 1. En del af bilagets punkter vil dog ikke være relevante på det konkrete niveau. Oplysninger om klimatiske effekter og materielle goder er således ikke aktuelt for udlæg af det enkelte graveområde, men indgår i den samlede miljøvurdering af råstofplanen. Pkt. c, d, e og f i bilag 1 fordrer en konkret gennemgang af forholdene i området. Relevant for de konkrete område er endvidere pkt. g, foranstaltninger for at begrænse eller opveje evt. væsentlige negative indvirkninger. Eventuelle foranstaltninger er beskrevet under hvert opslag. Foranstaltninger der er afgørende for råstofindvinding i området sammenfattes i forudsætninger for udlægning af graveområdet i kapitel 2. Barrierer for råstofindvinding i form af spredt bebyggelse, infrastruktur, beskyttede naturtyper og fortidsminder har betydning for den kommunale råstofsagsbehandling. De vil i de fleste områder ikke ligge til grund for afgrænsning af råstofgraveområder, medmindre der er tale om en særlig stor koncentration af barrierer og beskyttede områder. Den nuværende miljøstatus og miljøforhold i området der kan blive væsentligt berørt er vist på de efterfølgende kort. Nøgle til oplysninger der skal gives i henhold til 7 i lov om miljøvurdering Befolkningen og menneskers sundhed beskrives på kort 2.2 vedrørende beliggenhed af boliger i forhold til indvindingen og transport til og fra råstofgrave. Landskab, kulturarv og arkæologisk arv beskrives på kort 2.3 under landskab og fortidsminder Internationale beskyttelsesinteresser, biologisk mangfoldighed, fauna og flora beskrives på kort 2.4 om naturinteresser. Vand og jordbund beskrives på Kort 2.5 under vandmiljø. Figur 1. Øverst: Gennemgang af lov om miljøvurdering. Nederst: Nøgle til oplysninger der skal gives ifølge lov om miljøvurdering. 6

246

247 Bilag 2 nr. 12 Kort 2.1 Råstoffer 8

248 Bilag 2 nr Bebyggelse, infrastruktur og skov Området omfatter eksisterende landbrugsarealer og kun den vestligste del, samt enkelte mindre områder i Stenstrup, er skovområder. Heraf har skoven i den vestlige del fredskovspligt, hvilket betyder, at ejerne er forpligtet til at anvende arealerne til skovbrugsformål og det går forud for andre rettigheder. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten på et areal, der ikke længere er egnet til skovdrift, eller i særlige tilfælde hvis der skal indvindes råstoffer. Det vil medføre et krav om plantning af skov på et andet og større areal. Kommuneplanerne skal ifølge planloven udpege områder, hvor skovtilplantning er uønsket (negativområder) og det skal koordineres i forhold til udpegning af områder til råstofgravning. Der forventes ikke at skulle ske revision af skovrejsningsområder i en kommende kommuneplan, såfremt de vurderede interesseområder udlægges til graveområder, da de nuværende råstofinteresseområder alle er udlagt som negativområder. I forhold til gener fra råstofindvinding for beboere, er der byerne Stenstrup, Hundtofte, Kirkeby og rødme indenfor området eller i afstanden 300 m fra det undersøgte område. Vest for Stenstrup og nordøst for Kirkeby er der spredt bebyggelse i det åbne land. Indvinding foregår koncentreret 2-3 uger om året og støjgener svarer til almindelig landbrugsdrift. Der er ikke støvgener fra indvinding og transport, da rød- og gulbrændende ler har jordens naturlige fugtighed. Det skønnes derfor, at udlæg til graveområde ikke vil påføre beboere og ekstra gener i form af støj og støv ved indvinding. Jernbanestrækningen Odense-Svendborg går igennem området, men råstofferne er alt overvejende allerede indvundet langs banestrækningen. I forhold til gener fra transport, kan transportvejen foregå ad markveje og mindre asfaltveje til Assensvej. Transport foregår koncentreret 2-3 uger om året. Det skønnes derfor, at udlæg til graveområde ikke vil påføre beboere ekstra gener i form af støj og støv ved transport, i forhold til kørsel til landbrugsdrift i intensive perioder. Nord for Hundstrup er der et mindre del af området, hvor der er vedtaget en kommuneplanramme for erhvervsområderne Smedegårdsvej og Assensvej. Svendborg Kommune har oplyst, at man ønsker råstofferne udnyttet forud for byggemodning. 9

249 Bilag 2 nr. 12 Kort 2.2 By og infrastruktur 10

250 Bilag 2 nr Landskab og fortidsminder Råstofinteresseområdet ligger i et landskab afgrænset af bakker. Området er af Naturstyrelsen udpeget som værdifuldt geologisk område og nationalt geologisk interesseområde (nr. NGI 131) på grund af dens fortælling om klimaets udvikling fra slutningen af Weichsel istiden og frem til i dag og på grund af fortællingen om dannelsen af Egebjerg Bakker under Bælthavsfremstødet. Der anføres følgende om områdets værdi: Stenstrup Issø er Danmarks næststørste smeltevandssø. Dens lagserier er værdifuld for studiet af klimaudviklingen, og placeringen nær randmorænerne, åsene og ådalen giver lokaliteten stor værdi til udredningen af det fynske landskabs dannelse. Området har derfor stor forsknings- og undervisningsmæssig værdi. Desuden hører leret sammen med områdets teglværkshistorie. /6/ I forbindelse med udpegningen er følgende anført under overskriften naturforvaltning om Stenstrup Issø: I området ved Stenstrup er store områder blevet udgravet ved råstofgravning. Det bør overvejes, om visse geologisk værdifulde områder helt skal friholdes for gravning og om der kan bevares geologiske profiler i de gamle grave. /6/ Landskabets hovedtræk Figur 3 3D fremstilling af området med teglværker. /LHL/ Området omkring Stenstrup har karakter af et jævnt til svagt bølget terræn med landbrugsarealer og bebyggelser. Områdets overordnede grænser er bakkerne øst for (Højes Dong), Egebjerg banker syd for med skovbevoksning og det uregelmæssige terræn vest for Stenstrup. 11

251 Bilag 2 nr. 12 I områdets østligste del er issøen ved Kirkeby en markant jævn flade. Tilsvarende er den sydlige del af issøen sydvest for Stenstrup en jævn flade. Den øvrige del af terrænet er næsten umærkeligt bølget. Det kulturhistoriske element der præger området mest, er teglværksindustrien med dens teglværker, villaer og arbejderboliger samt de store områder der er gravet og efterladt med søer og som naturområder. I nogle af disse er der strukturer der vidner om de gravemetoder der anvendtes i midten af det 19. århundrede. Bebyggelsen og nuværende og rester af tidligere infrastruktur vidner om samspillet med veje og jernbaner. Teglværksdriften som kulturhistorisk element Selv om der i dag kun er et teglværk i området bærer det præg af de mange teglværker der tidligere har været- I 1903 beskrev geolog Victor Madsen sit indtryk af området således: Naar man ad Jernbanen rejser fra Odense til Svendborg og har passeret Stenstrup Station, vil man med Undren lægge Mærke til de mange Teglværksbygninger og Lergrave, som vise sig paa begge Sider af Banelinien. Det er i Virkeligheden Fyns vigtigste og en af Danmarks betydeligste Teglværksegne som man her kører igennem. /VM/ Stenstrup var på det tidspunkt et teglværksområde i fremgang. Den første ringovn på Fyn blev således opført i Stenstrup i I 1800-tallet var det mere afgørende for teglværkernes placering at de var tæt på aftagerne end om kvaliteten af leret var den bedste. Efterhånden som jernbanerne, gjorde sig gældende, kunne de bedre teglværker med adgang til en god lerkvalitet imidlertid udvide deres marked. Dette har medført en stærk koncentration af teglværker ved Stenstrup (6 teglværker i 1947), større var dog Egernsund (19 teglværker i 1947). /DSB 1947, side 132. Svendborg Kommune har udført en landskabsanalyse for området, fra denne citeres: Landskabskarakteren er betinget af det flade til bølgede terræn med intensivt dyrkede marker. Markante skovbevoksede bakkelandskaber danner en overordnet rumlig afgrænsning af området. Bebyggelsen i området består primært af husmandssteder og nyere huse, som ligger tæt langs områdets veje og omkranset af tæt bevoksning. Disse bælter af bebyggelse, adskilles dyrkede marker uden eller med sparsom bebyggelse men med høj andel af småbevoksninger og enkelte levende hegn og bevoksede diger. Bevoksningen i området ligger uden at følge noget overordnet mønster og afgrænser således rum af varierende størrelse og form, hvilket giver landskabet er varieret udtryk. Skalaen i landskabet er overordnet middel. I karakterområdets vestlige og nordlige del fra Rødme i syd til Lunde i nord er landskabet mere åbent og enkelt, præget af lange levende hegn og spredtliggende husmandssteder og smågårde. Omkring hovedgården Løjtved og avlsgården Kroghenlund har landskabet hovedgårdslandskabets karaktertræk med ubebyggede markflader og stendiger. Terrænet omkring Kroghenlund er lavtliggende fladt og del af en markant udsigt fra nabokarakterområdet Egebjerg Bakker. Omkring husmandsbebyggelsen Stenstrup Huse i områdets nordvestlige del, er skalaen lille og bebyggelse og bevoksning skaber tilsammen et tydeligt mønster, med rektangulære markfelter, der strækker sig vinkelret ud fra vejen hvor små husmandssteder ligger tæt. Omkring lergravene sydøst for Stenstrup er landskabet ligeledes tæt bevokset men med et mere ekstensivt præg og høj andel af krat, hvilket stedvist skaber et meget lukket landskabet i lille skala. 12

252 Bilag 2 nr. 12 Landskabskarakteren påvirkes lokalt af tekniske anlæg, Herunder 3 vindmøller vest for Stenstrup samt højspændingsledninger der skærer gennem området. Odense - Svendborg motorvejen har en meget begrænses visuel påvirkning, da den ligger nedgravet i terrænet gennem hele området. På baggrund af landskabsanalysen er området underinddelt. De anmeldte rettigheder og de eksisterende gravesøer ligger i et område M.46, der ikke forudsættes beskyttet. Området 4.M2 ligger umiddelbart vest for. Det er et område med god tilstand, med særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Her er det bl.a. væsentligt at herregårdsmiljøet omkring Kroghenlund beskyttes. Figur 4 landskabsområder inddelt efter strategisk mål Svendborg Kommunes landskabskarakteranalyse /SV1/ Svendborg Kommune har endvidere udarbejdet en kulturmiljøbeskrivelse af de centrale dele af kulturmiljøet omkring teglværkerne og har fastsat bestemmelser til beskyttelse af kulturmiljøet. /SV2 Landskabets sårbarhed Rødbrændende ler indvindes til 1-2 m under terræn. Der kan indvindes gulbrændende ler til 7 m under terræn. På baggrund af landskabsanalysen vurderes at området ikke er sårbart overfor indvinding af rødbrændende ler. Dele af området kan være sårbart overfor indvinding af gulbrændende ler. Store dele af issøen vurderes imidlertid ikke at være sårbar over for gravning af gulbrændende ler. 13

253 Bilag 2 nr. 12 Kulturhistorie, fredninger og værdifuldt landskab Der ligger 66 beskyttede diger ligger i området. Bevaring af digerne vil beslaglægge råstofressourcer, hvis der indvindes gulbrændende ler. Råstofindvinding af gulbrændende ler kan derfor forudsætte dispensation efter museumsloven, hvis råstofferne skal udnyttes tæt på eller under digerne. Der er 4 små områder som er fredet. De ligger i den vestlige og nordlige del. 1 fortidsminde, en kæmpehøj, er registreret indenfor området. Området er ikke udpeget som værdifuldt landskab eller kulturmiljø i kommuneplanen for Svendborg Kommune, bortset fra den sydligste lille spids af råstofinteresseområdet, der er værdifuldt landskab (Egebjerg Bakker). 14

254 Bilag 2 nr. 12 Kort 2.3 Landskab og fortidsminder. 15

255 Bilag 2 nr Naturinteresser Råstofinteresseområdet nuværende arealanvendelse er primært landbrugsareal med opdyrkede marker samt skov. Intensivt opdyrkede arealer er som hovedregel ikke yngle- eller rastepladser for arter der er omfattet af EU s naturbeskyttelsesdirektiver (Bilag IV-arter), hvorfor råstofindvinding ikke vil kunne påvirke disse arter i betydende grad. Ved efterbehandling til naturformål vil arealerne kunne blive yngle- og rastepladser. Inden for råstofinteresseområdet ligger naturtyperne sø, mose og eng, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Søerne er gamle råstofsøer. Dispensation til råstofgravning indenfor beskyttede naturtyper vil kræve kommunens dispensation til at udtage naturområdet helt eller delvist af beskyttelsen, og der vil som regel stilles krav om et erstatningsareal af minimum samme størrelse. Der er ved efterbehandling af graveområder gode muligheder for at tilgodese plante- og dyrelivet ved en efterbehandling til ny natur, som kan udgøre erstatningsbiotop for de beskyttede naturtyper i forbindelse med en eventuel dispensation efter naturbeskyttelsesloven. I den sydlige ende af Stenstrup er en søbeskyttelseslinje og øst-vest gennem området er en åbeskyttelseslinje til Hørup Å. Mod øst har åbeskyttelseslinjer et forløb nord-syd. Råstofinteresseområdet ligger ikke indenfor NATURA-2000 områder, som er Fuglebeskyttelsesområder, Habitatområder og Ramsar områder. 16

256 Bilag 2 nr. 12 Kort 2.4 Naturinteresser 17

257 Bilag 2 nr Vandmiljø Råstofinteresseområdet ligger indenfor et areal, der af staten er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), se Kort 2.5. Det betyder, at Danmarks nuværende og fremtidige vandforsyning skal sikres indenfor OSD, jf. /1/, så det fremtidige drikkevandsbehov dækkes og kvaliteten er den bedst mulige. Der må således ikke ske forurening af grundvandet eller for høj reduktion i mængden af tilgængeligt grundvand. Indenfor OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor OSD kan staten afgrænse nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), og indenfor NFI kan der afgrænses indsatsområder (IO) som på nuværende tidspunkt kun er udpeget i forhold til nitrat /2/, /3/. Der er afgrænset NFI og IO indenfor råstofinteresseområdet mellem Stenstrup og Kirkeby. NFI afgrænses bl.a. efter, hvor det primære grundvandsmagasiner har akkumuleret tykkelse af ikkeiltede lerdæklag over grundvandsmagasinet grundvandsmagasinet er under 5 m tykt (stor sårbarhed) og 5-15 m tykt (nogen sårbarhed). Bortgravning af lerdæklag ved råstofindvinding kan derfor betyde, at grundvandsmagasinet bliver dårligere beskyttet. Hvis afgravningen bevirker, at den samlede tykkelse af lerdæklag over et primært grundvandsmagasin ændres fra at være mere til at bliver mindre end 5 m tykt, vil råstofindvindingen være årsag til, at magasinet ifølge den statslige definition har stor nitratsårbarhed. På samme vis vil indvinding, der giver lerdæklag på 5-15 m tykkelse være årsag til nogen nitratsårbarhed. I begge tilfælde vil arealaet nu falde under definitionen nitratfølsomt indvindingsområde. Lerdæklagene over det øverste primære grundvandsmagasin har i det meste af området en tykkelse på over 30 m eller m, hvilket fratrukket en indvindingsdybde på 7 m vil give en tilbageværende dæklagstykkelse på over 15 m. Det betegnes som lille sårbarhed overfor nitrat. [evt. kortbilag] Råstofinteresseområdet ligger ikke indenfor indvindingsoplande til vandværker. Ved indvinding af råstoffer under grundvandsspejlet sker der en tilstrømning af samme volumen grundvand som det volumen råstof der fjernes, jf /7/. Det betyder, at den kvantitative påvirkning ved råstofgravning ned i en grundvandsforekomst sker ved forholdsvis momentan ændret strømningsretning, hvorefter der ikke sker yderligere når der ikke længere graves råstoffer. Denne strømningsændring reguleres via de råstoftilladelser, som gives efter råstofloven. Det skal nævnes, at følge vandrammedirektivets bilag V må grundvandsstanden og grundvandsstrømningen ikke udsættes for menneskeskabte ændringer, der vil påvirke vandafhængige, terrestriske (landbaserede) naturtyper og indstrømning af forurening. Der vurderes ikke at ske ændringer i grundvandsdannelsen til de øverste primære grundvandsmagasiner som følge af en lerindvinding, jf /7/. Risiko ved forurening med miljøfremmede stoffer under råstofindvindingen håndteres via råstoftilladelsen. Kort 2.5 viser, at grundvandsstrømningen sker fra NV mod SØ, da grundvandsspejlets overflade (grundvandspotentialet) falder i denne retning. Det vil derfor være strømningsretningen for forureningsfaner ved forureningsuheld. Tilkørsel med rent jordfyld til råstofgrave er forbudt i henhold til Jordforureningsloven. Regionsrådet kan meddele dispensation fra forbuddet hvis der ikke er risiko for forurening af grundvandet. Da det ansøgte område ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser, gives der normalt ikke dispensation. Arealerne er også beskyttet mod jordforurening efter råstofindvinding er ophørt gennem forbuddet mod tilkørsel af jordfyld. Ved at efterbehandle tidligere landbrugsarealer til ekstensivt jordbrug eller naturformål, vil der ske en mindsket potentiel risiko for forurening af grundvandet med nitrat og pesticider. 18

258 Bilag 2 nr. 12 Inden for de de undersøgte områder er der registreret 15 forurenede grunde, se Kort 2.5. Forurenede grunde i graveområder håndteres individuelt i forbindelse med de råstoftilladelser, som gives efter råstofloven, f.eks. i form af en zone omkring de forurenede grunde hvor der ikke må indvindes. Det kan derfor godt være tilfældet, at lerressourcen under den forurenede grund ikke kan indvindes. Region Syddanmark vurderer, at råstofindvinding af gulbrændende ler kan gennemføres uden forringelser af grundvandskvaliteten, da ikke øges og da der ikke sker vedvarende ændringer i grundvandsstrømningen. 19

259

260 Bilag 2 nr Nul-alternativet Nul-alternativet udgør den sandsynlige udvikling hvis området ikke udlægges som graveområde i råstofplanen, men bibeholdes som råstofinteresseområde. Hvis råstofinteresseområderne ved Stenstrup ikke udlægges som råstofgraveområde, kan indvindingstilladelser kun meddeles med regionens samtykke i ganske særlige tilfælde, jf. Råstofplan 2012 /5/: hvis der søges om forlængelse eller udvidelse af en eksisterende gravetilladelse, hvis der søges om udnyttelse af restforekomster, ved indvinding af et sjældent eller særligt værdifuldt råstof, ved kortvarig indvinding i forbindelse med større vejprojekter, ved indvinding til lokal forsyning, hvis der er mere end 20 km til nærmeste råstofindvindingsområde med ledige arealer. Kommunen kan med regionens samtykke meddele tilladelse til indvinding af rødbrændende ler til en dybde af max 2 m i det åbne land, hvis det ikke er i strid med andre hensyn. Ved indvinding af rødbrændende ler bør arealerne kun beslaglægges i én dyrkningssæson. De udlagte råstofinteresseområder på Fyn kan imødekomme behovet for ler de kommende 24 år, hvilket er Region Syddanmarks forsyningsperspektiv. Dette forhold vil ikke ændre sig, hvis interesseområderne ikke bliver udlagt til graveområde da råstofressourcens størrelse er den samme uanset områdets administrative forhold. Alternativet til at udlægge området som graveområde er derfor en større usikkerhed hos naboer, råstoferhvervet og andre interessenter for, om der vil ske gravning i området. 2.7 Overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger Udlæg af et graveområde vil ikke i sig selv bevirke ændringer i miljøtilstanden for området. Det sker først efter der er meddelt en indvindingstilladelse på en række vilkår og ansøger har startet aktiviteterne. Overvågning af råstofplanens bestemmelser sker ved, at regionen sender fremtidige afgørelser i råstofsager til de myndigheder, der er ansvarlige for de pågældende miljøområder, f.eks. til kommuner, staten og museer. Disse myndigheder kan derefter gøre indsigelse mod afgørelser, hvis de er i strid med råstofplanen og anden lovgivning. Desuden vil myndighederne blive hørt i forbindelse med behandling af råstofansøgningen, så de allerede inden en eventuel tilladelse er givet kan kommentere eventuelle miljøpåvirkninger indenfor deres myndighedsområde. Regionen vil i råstoftilladelsen kunne stille vilkår om, at der skal etableres et overvågningsprogram. Regionen har tilsynet med selve råstofindvindingen. I henhold til råstofloven påser regionsrådet, at råstofloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes, at påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes. Kommunen har bl.a. tilsynet med beskyttet natur, grundvandsinteresser samt plante og dyreliv, og museer med kulturhistoriske interesser. Tilsynsmyndigheden skal foranledige ulovlige forhold lovliggjort, med mindre forholdene har underordnet betydning. 21

261 Bilag 2 nr Ikke teknisk resumé af miljørapporten Region Syddanmark har i Råstofplan 2012 udlagt området Stenstrup som råstofinteresseområde, og ønsker med dette råstofplantillæg at vurdere om området kan udlægges som råstofgraveområde. Området er vurderet i forhold til de oplysninger der i henhold til lov om miljøvurdering skal gives under hensyntagen til at råstofplanens placering i planhierarkiet. Regionsrådet vurderer, at de miljømæssige gener og risici ved råstofindvinding kan imødekommes gennem vilkår for indvinding og efterbehandling. Der er ikke indkommet bidrag under indkaldelse af ideer og forslag i perioden 4. november 2013 til 10. januar Der indvindes i dag i området ved Stenstrup, og der har tidligere været indvundet ler på 9 arealer. Råstofressourcen skønnes at være 1 million m 3 rødbrændende ler og 11,4 millioner m 3 gulbrændende ler. Området består af smeltevandsler med ca. 30 cm muld over. Der er ca. 0,5 m rødbrændende ler og 4 m gulbrændende ler. Region Syddanmark vurderer, at råstofforekomsten af rød- og gulbrændende ler er af god kvalitet. Området omfatter eksisterende landbrugsarealer og kun den vestligste del, samt enkelte mindre områder i Stenstrup, er skovområder. I forhold til gener fra råstofindvinding for beboere, er der byerne Stenstrup, Hundtofte, Kirkeby og rødme indenfor området eller i afstanden 300 m fra råstofindvindingsområdet. Vest for Stenstrup og nordøst for Kirkeby er der spredt bebyggelse i det åbne land. Indvinding foregår koncentreret 2-3 uger om året og støjgener svarer til almindelig landbrugsdrift. Der er ikke støvgener fra indvinding og transport, da rød- og gulbrændende ler har jordens naturlige fugtighed. Det skønnes derfor, at udlæg til graveområde ikke vil påføre beboere og ekstra gener i form af støj og støv ved indvinding. Jernbanestrækningen Odense-Svendborg går igennem området, men råstofferne er alt overvejende allerede indvundet langs banestrækningen. Nord for Hundstrup er der et mindre del af området, hvor der er vedtaget en kommuneplanramme for erhvervsområderne Smedegårdsvej og Assensvej. Svendborg Kommune har oplyst, at man ønsker råstofferne udnyttet forud for byggemodning. Området er ikke udpeget som værdifuldt landskab eller kulturmiljø i kommuneplanerne for Svendborg Kommune. Råstofinteresseområdet ligger i et fladt eller næsten umærkeligt småkuperet landskab der er udpeget som værdifuldt geologisk område og nationalt geologisk interesseområde (nr. NGI 126). Det skønnes at indvinding af rødbrændende let ikke vil ændre nævneværdig ved issøens udseende, da der kun indvindes 1-2 m under terræn. Indvinding af guldbrændende ler kan ske til omkring 7 meters dybde og vil således give ændringer i landskabsformen. Den meget jævne flade mod vest kan være sårbar overfor indvinding af gulbrændende ler. Region Syddanmark har inddraget Svendborg Kommunes landskabskarakteranalyse i vurderingen af sårbarheden over for lergravning. På baggrund af landskabsanalysen vurderes at området ikke er sårbart overfor indvinding af rødbrændende ler. Dele af området kan være sårbart overfor indvinding af gulbrændende ler. Meget store dele af issøen vurderes dog ikke at være sårbare over for indvinding af gulbrændende ler. Der er 66 beskyttede diger i området, så indvinding af gulbrændende ler kan forudsætte dispensation efter museumsloven, hvis råstofferne skal udnyttes tæt på eller under digerne. 22

262 Bilag 2 nr. 12 Der er 4 små områder som er fredet. De ligger i den vestlige og nordlige del. 1 fortidsminde, en kæmpehøj, er registreret indenfor området. Området er ikke udpeget som værdifuldt landskab eller kulturmiljø i kommuneplanen for Svendborg Kommune, bortset fra den sydligste lille spids af råstofinteresseområdet, der er værdifuldt landskab (Egebjerg Bakker). Inden for råstofinteresseområdet ligger de beskyttede naturtyper sø, mose og eng, der vil kræve dispensation hvis der skal ske råstofgravning indenfor disse. Der vil som regel stilles krav om et erstatningsareal af minimum samme størrelse. Der er ved efterbehandling af graveområder gode muligheder for at tilgodese plante- og dyrelivet ved en efterbehandling til ny natur. I den sydlige ende af Stenstrup er en søbeskyttelseslinje og øst-vest gennem området er en åbeskyttelseslinje til Hørup Å. Mod øst har åbeskyttelseslinjer et forløb nord-syd. Råstofinteresseområdet ligger indenfor et areal, der er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Indenfor OSD har staten ikke udpeget nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder (IO). Lerdæklagene over det øverste primære grundvandsmagasin er mod vest over 30 m og mod øst m, hvilket fratrukket en indvindingsdybde på 7 m vil give en tilbageværende dæklagstykkelse på over 15 m. Det betegnes som lille sårbarhed overfor nitrat. Der vurderes ikke at ske ændringer i grundvandsdannelsen til de øverste primære grundvandsmagasiner som følge af en lerindvinding. Risiko ved forurening med miljøfremmede stoffer under råstofindvindingen håndteres via råstoftilladelsen. Tilkørsel med rent jordfyld til råstofgrave er forbudt i henhold til Jordforureningsloven. Ved at efterbehandle tidligere landbrugsarealer til ekstensivt jordbrug eller naturformål, vil der ske en mindsket potentiel risiko for forurening af grundvandet med nitrat og pesticider. Alternativet til ikke at udlægge området som graveområde er en større usikkerhed hos naboer, råstoferhvervet og andre interessenter for, om der vil ske gravning i området. Regionsrådet vurderer at de miljømæssige gener og risici ved råstofindvinding kan imødekommes med vilkår for indvinding og efterbehandling. 23

263 Bilag 2 nr Litteratur /1/ Miljøstyrelsen, Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser. Vejledning nr. 4. /2/ Miljøstyrelsen, Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen. Vejledning nr. 3. /3/ Naturstyrelsen, Nitratsårbarhed og udpegning af NFI og IO. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Rapport. /4/ Naturstyrelsen, Redegørelse for Odense Vest Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Rapport. /5/ Region Syddanmark, 2012: Råstofplan 2012 for Region Syddanmark. /6/ Gunnar Larsen, 2001, Geologisk Set, Fyn og Øerne, En beskrivelse af Nationale Geologiske Interesseområder. /7/ Naturstyrelsen, 2014: Vandplan Odense Fjord, Hovedvandopland Vanddistrikt: Jylland og Fyn + Vandplan Lillebælt, Hovedvandopland Vanddistrikt: Jylland og Fyn. LHL/ Lars Henrik Larsen De fynske teglværker ca En historisk undersøgelse af de fynske teglværker og deres tidlige industrialisering, Center for Historie, Syddansk Universitet, marts 2001 /DSB 1947/: De danske Statsbaner , København 1947 /VM/ Victor Madsen, Om den glaciale, isdæmmede Sø ved Stenstrup på Fyn samt Om Dannelsen af Teglværksleret i Stenstrup-Egnen, Danmarks geologiske Undersøgele, II. Række. Nr. 14. SV1/ og kyst/landskabsomraader/stenstr up issoe.htm og kyst/landskabsomraader/stenstr up issoe - uddybende beskrivelse.htm SV2/ beskrivelser/stenst rup teglvaerkerne uddybende kulturmiljoebeskrivelse.pdf 24

264

265 Bilag 2 nr. 13 Områdets lerflader set mod nord 2

266 Bilag 2 nr Baggrund og forløb 1.1 Området Region Syddanmark har i Råstofplan 2012 udlagt disse områder som råstofinteresseområder, og ønsker med dette råstofplantillæg at vurdere om disse kan udlægges som råstofgraveområder. Baggrundsdata er en råstofkortlægning udgivet i januar Afgrænsningen ses på figur 1. Der indvindes ikke i dag i området og der kendes ikke til, at der tidligere har været indvinding. Grundvandsspejlet i området ligger 2-5 meter under terræn og eventuel råstofgravning i området vil finde sted dels som tørgravning, dels under grundvandsspejl i mindre omfang, hvis råstofforekomsterne skal udnyttes fuldt ud i dybden. Figur 1. Ollerup. 3

267 Bilag 2 nr Indkomne ideer og forslag Der er ikke indkommet bidrag under indkaldelse af ideer og forslag i perioden 4. november 2013 til 10. januar Konklusion på baggrund af miljøvurderingen På baggrund af den samlede miljøvurdering, herunder muligheden for at forsyne teglværkerne med ler fra andre områder, og på baggrund af vurderingen af områderne nedenfor, foreslås områderne ikke udlagt som graveområder, men fastholdes som interesseområder for ler. Dog udtages en enkelt område hvor råstofressourcen vurderes at være ødelagt. Kort 1.2 Forslag til justerede interesseområder ved Ollerup 4

268 Bilag 2 nr Kommentarer under fremlæggelse af forslaget Regionen har ikke modtaget bemærkninger til dette område under fremlæggelsen forslaget i perioden 20. januar 2015 til 1. april Den endelige plan Områderne fastholdes som interesseområder for ler. 5

269 Bilag 2 nr Miljøvurdering af området Miljøvurderingen er udarbejdet på baggrund af Fase 2 kortlægningen. Miljøvurderingen af området skal ses i sammenhæng med miljøvurderingen af hele tillægget til råstofplanen. Figur 1 er en gennemgang af lov om miljøvurdering samt nøgle til oplysninger der skal gives i en miljøvurdering. I henhold til lov om miljøvurdering skal der gennemføres en miljøvurdering af planer, der har en væsentlig indvirkning på miljøet, jf. lovbekendtgørelse 936 af , 3 stk. 1. Det følger af bekendtgørelsens bilag 3 pkt. 19 at råstofplanen skal miljøvurderes. I råstofplanen indgår udlæg af råstofgraveområder. Nye udlæg af råstofgraveområder kan i sig selv indebære en væsentlig indvirkning på miljøet og skal derfor konkret inddrages i vurderingen. En sådan konkret vurdering beskrives i denne miljørapport, der indgår som bilag til den samlede miljøvurdering af råstofplanen. Udgangspunktet for miljøvurderingen er det brede miljøbegreb som det fremgår af bilag 1 til lov om miljøvurdering. I henhold til kap. 7 stk. 2 skal miljøvurderingen indeholde oplysninger, der med rimelighed kan forlanges under hensyntagen til det trin i planhierarkiet som planen befinder sig på. Der er screenet efter bilag 2, og det konkluderes at en særskilt behandling af området er nødvendig. Der er foretaget en nærmere gennemgang efter punkterne i bekendtgørelsens bilag 1. En del af bilagets punkter vil dog ikke være relevante på det konkrete niveau. Oplysninger om klimatiske effekter og materielle goder er således ikke aktuelt for udlæg af det enkelte graveområde, men indgår i den samlede miljøvurdering af råstofplanen. Pkt. c, d, e og f, i bilag 1 fordrer en konkret gennemgang af forholdene i området. Relevant for de konkrete område er endvidere pkt. g, foranstaltninger for at begrænse eller opveje evt. væsentlige negative indvirkninger. Eventuelle foranstaltninger er beskrevet under hvert opslag. Foranstaltninger der er afgørende for råstofindvinding i området sammenfattes i forudsætninger for udlægning af graveområdet i kapitel 2. Barrierer for råstofindvinding i form af spredt bebyggelse, infrastruktur, beskyttede naturtyper og fortidsminder har betydning for den kommunale råstofsagsbehandling. De vil i de fleste områder ikke ligge til grund for afgrænsning af råstofgraveområder, medmindre der er tale om en særlig stor koncentration af barrierer og beskyttede områder. Den nuværende miljøstatus og miljøforhold i området der kan blive væsentligt berørt er vist på de efterfølgende kort. Nøgle til oplysninger der skal gives i henhold til 7 i lov om miljøvurdering Befolkningen og menneskers sundhed beskrives på kort 2.2 vedrørende beliggenhed af boliger i forhold til indvindingen og transport til og fra råstofgrave. Landskab, kulturarv og arkæologisk arv beskrives på kort 2.3 under landskab og fortidsminder Internationale beskyttelsesinteresser, biologisk mangfoldighed, fauna og flora beskrives på kort 2.4 om naturinteresser. Vand og jordbund beskrives på Kort 2.5 under vandmiljø. Figur 1. Øverst: Gennemgang af lov om miljøvurdering. Nederst: Nøgle til oplysninger der skal gives ifølge lov om miljøvurdering. 6

270

271 Bilag 2 nr. 13 Kort 2.1 Råstoffer. 8

272 Bilag 2 nr Bebyggelse, infrastruktur og skov Områderne omfatter eksisterende landbrugsarealer og der er ingen skovarealer. Kommuneplanerne skal ifølge planloven udpege områder, hvor skovtilplantning er uønsket (negativområder) og det skal koordineres i forhold til udpegning af områder til råstofgravning. Der forventes ikke at skulle ske revision af skovrejsningsområder i en kommende kommuneplan såfremt de vurderede interesseområder udlægges til graveområder, da de nuværende råstofinteresseområder alle er udlagt som negativområder. Det nordøstligste område ligger indenfor et areal, der er i kommuneplanen er udlagt som boligområdet Øster Skerningevej. Der bør derfor indvindes eventuelle råstoffer, inden det bebygges. I forhold til gener fra råstofindvinding for beboere, er der ca. 35 boliger indenfor 100 meter fra området og 5 mindre bysamfund samt Ollerup indenfor 300 m. Indvinding foregår koncentreret 2-3 uger om året og støjgener svarer til almindelig landbrugsdrift. Der er ikke støvgener fra indvinding og transport, da rød- og gulbrændende ler har jordens naturlige fugtighed. Det skønnes derfor, at udlæg til graveområde ikke vil påføre beboere og ekstra gener i form af støj og støv ved indvinding. I forhold til gener fra transport, kan transportvejene være via de mindre veje ud til Svendborgvej og videre til hovedlandeveje. Transport foregår koncentreret 2-3 uger om året. Det skønnes derfor, at udlæg til graveområde ikke vil påføre beboere og ekstra gener i form af støj og støv ved transport, i forhold til kørsel til landbrugsdrift i intensive perioder. Transportafstanden til de to teglværker på Fyn er henholdsvis 76 og 11 km. 9

273 Bilag 2 nr. 13 Kort 2.2 By og infrastruktur. 10

274 Bilag 2 nr Landskab og fortidsminder Råstofinteresseområdet ligger i et småkuperet landskab. Området er ikke udpeget som værdifuldt landskab eller kulturmiljø i kommuneplanerne for Svendborg Kommune. Området er af Naturstyrelsen udpeget som værdifuldt geologisk område og nationalt geologisk interesseområde (nr. NGI 131) på grund af dens fortælling om klimaets udvikling fra slutningen af Weichsel istiden og frem til i dag og på grund af fortællingen om dannelsen af Egebjerg Bakker under Bælthavsfremstødet. Under naturforvaltning er følgende beskrevet om den sydlige del: Egebjerg Bakker, søerne, Syltemade Ådal og Egense Ås bør friholdes for tilplantning, vindmøller bebyggelse og lignende. Den nuværende beplantning på Egense Ås bør fjernes. /6/ Rødbrændende ler indvindes til 1-2 m under terræn. Der kan ikke indvindes gulbrændende ler i området. Lerinteresseområderne fremstår ikke som selvstændige elementer, men er del af morænefladen syd for Ollerup. Figur 2 3D fremstilling af området ved Ollerup Lerinteresseområderne markerer sig ikke i forhold til det omgivende landskab Svendborg Kommune har udført en landskabskarakteranalyse for områder i kommunen. Heri er området del af to områder: V. Skerninge Moræneflade Syd og Egense Morænefladen. 11

275 Bilag 2 nr. 13 Egense Moræneflades landskabskarakter beskrives således (7M2): Karaktergivende er især den dyrkede og let bølgede moræneflade, som inddeles i middelstore markfelter af lange hegn og diger med stedvist hullet bevoksning bestående af en bred vifte af arter. Karaktergivende er endvidere de små til middelstore gårde langs vejene og de spredtliggende vandhuller på markerne, der omgives af træbevoksninger og krat. De karaktergivende landskabselementer skaber tilsammen et transparent afgrænset middelskala jordbrugslandskab. I den nordlige del af karakterområdet danner skovområder på Egebjerg og Heldager Bakker den overordnede rumlige afgrænsning. Kun lokalt fremtræder tekniske anlæg med visuel dominans, i form af vindmøller og råstofgrav i den vestlige del af området. Området er angivet som område hvor der skal ske tilpasning, og retningslinjerne skal sikre områdets karakter som landbrugsareal og dets middelskala samt bebyggelses- og hegnsstruktur. V. Skerninge Moræneflade syd beskrives således (1.M1) Områdets nøglekarakteristika er enkelt middel- til storskala jordbrugslandskab betinget af let bølget terræn med middelstore markfelter, lave hegn, spredtliggende middelstore gårde og åbne kig ud over landskabet. Landskabskarakteren er betinget af let bølget terræn, store markfelter og levende hegn. Middelstore gårde ligger spredt på fladen med indbyrdes stor afstand. Terrænform og de store markfelter, som opdeles af linjeformede hegn og spredtliggende gårde betinger et enkelt middel- til storskala landskab med transparent rumlig afgrænsning. De lange kig ud over landskabet som findes i størstedelen af karakterområdet understreger områdets transparente fremtoning og middel til store skala. Endvidere er karakteren uforstyrret af større tekniske anlæg. Området er angivet som område hvor der skal ske tilpasning, og retningslinjerne skal fastholde området som landbrugsområde og indpasse byvækst. Region Syddanmark vurderer at området ikke er sårbart overfor gravning af rødbrændende ler eller i givet fald gulbrændende ler. Figur 3 - Landskabsområder efter strategisk mål Svendborg Kommunes landskabskarakteranalyse /SV1 12

276 Bilag 2 nr beskyttede diger ligger i det vestlige område. Bevaring af digerne vil beslaglægge råstofressourcer, hvis der indvindes gulbrændende ler. Ingen fredninger og fortidsminder er registreret indenfor områderne. Kort 2.3 Landskab og fortidsminder. 13

277 Bilag 2 nr Naturinteresser Råstofinteresseområdet nuværende arealanvendelse er primært landbrugsareal med opdyrkede marker. Intensivt opdyrkede arealer er som hovedregel ikke yngle- eller rastepladser for arter der er omfattet af EU s naturbeskyttelsesdirektiver (Bilag IV-arter), hvorfor råstofindvinding ikke vil kunne påvirke disse arter i betydende grad. Ved efterbehandling til naturformål vil arealerne kunne blive yngle- og rastepladser. Inden for råstofinteresseområdet er der ingen naturtyper, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Råstofinteresseområdet ligger ikke indenfor NATURA-2000 områder, som er Fuglebeskyttelsesområder, habitatområder og Ramsar områder, og der er heller ingen bygge- og beskyttelseslinjer indenfor områderne. 14

278 Bilag 2 nr. 13 Kort 2.4 Naturinteresser 15

279 Bilag 2 nr Vandmiljø Råstofinteresseområdet ligger indenfor et areal, der af staten er udpeget som områder med drikkevandsinteresser (OD), se kort 2.5. Det betyder, at det ikke er et område hvor Danmarks nuværende og fremtidige vandforsyning har højeste prioritet, jf. /1/. Der er ingen indvindingsoplande til almene vandforsyninger i området. Ved indvinding af råstoffer under grundvandsspejlet sker der en tilstrømning af samme volumen grundvand som det volumen råstof der fjernes, jf /7/. Det betyder, at den kvantitative påvirkning ved råstofgravning ned i en grundvandsforekomst sker ved forholdsvis momentan ændret strømningsretning, hvorefter der ikke sker yderligere når der ikke længere graves råstoffer. Denne strømningsændring reguleres via de råstoftilladelser, som gives efter råstofloven. Det skal nævnes, at ifølge vandrammedirektivets bilag V må grundvandsstanden og grundvandsstrømningen ikke udsættes for menneskeskabte ændringer, der vil påvirke vandafhængige, terrestriske (landbaserede) naturtyper og indstrømning af forurening. Der vurderes ikke at ske ændringer i grundvandsdannelsen til de øverste primære grundvandsmagasiner som følge af en lerindvinding, jf /7/. Risiko ved forurening med miljøfremmede stoffer under råstofindvindingen håndteres via råstoftilladelsen. Kort 2.5 viser, at grundvandsstrømningen sker mod N og S i den østlige del og mod S i den vestlige del, da grundvandsspejlets overflade (grundvandspotentialet) falder i disse retninger. Det vil derfor være strømningsretningen for forureningsfaner ved forureningsuheld. Tilkørsel med rent jordfyld til råstofgrave er forbudt i henhold til Jordforureningsloven. Regionsrådet kan meddele dispensation fra forbuddet hvis der ikke er risiko for forurening af grundvandet. Da det ansøgte område ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser, gives der normalt ikke dispensation. Arealerne er også beskyttet mod jordforurening efter råstofindvinding er ophørt gennem forbuddet mod tilkørsel af jordfyld. Ved at efterbehandle tidligere landbrugsarealer til ekstensivt jordbrug eller naturformål, vil der ske en mindsket potentiel risiko for forurening af grundvandet med nitrat og pesticider. Inden for de undersøgte områder er der ikke registreret forurenede grunde, se kort 2.5. Region Syddanmark vurderer, at råstofindvinding af gulbrændende ler kan gennemføres uden forringelser af grundvandskvaliteten, da sårbarheden kun øges minimalt og da der ikke sker vedvarende ændringer i grundvandsstrømningen. 16

280