Spildevandsplan for Kalundborg Kommune. Planperiode: Udarbejdet af Plan, Byg & Miljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spildevandsplan for Kalundborg Kommune. Planperiode: 2010-2015. Udarbejdet af Plan, Byg & Miljø"

Transkript

1 Spildevandsplan miljøvenlig, effektiv og økonomisk

2 Spildevandsplan for Kalundborg Kommune Planperiode: Udarbejdet af Plan, Byg & Miljø Vedtaget maj 2010

3 Indhold 1 Indledning MILJØVURDERING AF SPILDEVANDSPLANEN Forhold til anden planlægning LANDSPLANDIREKTIV MILJØMÅLSLOVEN KOMMUNEPLAN VANDFORSYNINGSPLAN Mål og indsats KLIMATILPASNING VANDLØB, SØER OG KYSTVANDE Spildevand i Kalundborg KLOAKEREDE OMRÅDER RENSEANLÆG DET ÅBNE LAND SOMMERHUSOMRÅDER Tid og økonomi HANDLEPLAN ØKONOMIPLAN Administrationspraksis BETALINGSVEDTÆGT TØMNINGSORDNING Litteraturliste 51 Bilag Ordliste Bilag 1 Områder med ændret kloakstatus Bilag 2 Forklaring til skemaer Bilag 3 Oplandsskemaer Bilag 4 Udløbsskemaer Bilag 5 Renseanlægsskemaer Bilag 6 Eksempel på deklarationstekst Bilag 7 Vilkår for overtagelse af kloakanlæg Bilag 8

4

5 1 Indledning Kalundborg Kommunes spildevandsplan erstatter de tidligere kommuners spildevandsplaner, der således ikke længere er gældende. Spildevandsplanen følger Kalundborg Kommunes mål: At indtænke bæredygtighed i den strategiske og fysiske planlægning At arbejde for en helhedsorienteret udvikling At være på forkant med klimaforandringerne. Spildevandsplanen har stor betydning for vandmiljøet. Den er afgørende for, hvor ofte vi vil se oversvømmelser af f.eks. veje og kældre og den indeholder muligheder for at skabe anderledes naturområder og rekreative områder. Der er store udfordringer for spildevandsområdet i de kommende år. Både miljømæssigt i forhold til opfyldelsen af kravene i EU s vandrammedirektiv og økonomisk i forhold til det omfattende vedligeholdelses- og renoveringsbehov på kloakker. Spildevandsplanen drejer sig blandt andet om: Spildevandsrensning i byområderne Spildevandsrensning i det åbne land Strukturændringer på spildevandsområdet Klima og spildevand Spildevandsplanen lægger grundlaget for, hvordan et flercifret millionbeløb skal administreres og handler om forhold, der kommer tæt på borgere og virksomheder. Det handler om badevandskvalitet, sundhed, klima, natur og ikke mindst vandmiljø. Mål Den bærende vision for spildevandsplanlægningen i Kalundborg Kommune, er at sikre et tilfredsstillende serviceniveau og økonomi samt en miljømæssig sammenhæng på tværs af vandkredsløbet, og i tæt forankring med den øvrige planlægning i kommunen. Serviceniveau Serviceniveau fortæller noget om hvor ofte kommunen vil acceptere opstuvning i kloakken, der kan medføre at vand eller spildevand trænger op på det omgivende terræn. Spildevandsplanen fokuserer derfor særligt på kommunalbestyrelsens mål for spildevandsområdet jf. Kommuneplanen: Arbejde for en miljøvenlig, effektiv og økonomisk rensning af spildevandet med henblik på at opfylde Regionplanen og de kommende statslige vandplaners målsætninger for vandforekomsterne Effektivisere spildevandsområdet ved at centralisere renseanlægsstrukturen Udarbejde en ambitiøs spildevandsplan, der gennemfører de nødvendige forbedringer af spildevandsrensningen inden for kloakoplandene og tiltag til en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Leve op til EU s vandrammedirektiv ved at sikre en god økologisk tilstand i vandløb, søer og kystvande inden 2015 Konsekvenserne ved stigende nedbør som følge af klimaforandringerne indarbejdes i den kommende spildevandsplan med hen- Side 1

6 syn til dimensionering af spildevandstekniske anlæg Regnvand nedsives lokalt ved ny kloakering, eller hvor nedsivning ikke lader sig gøre, så vidt muligt forsinkes i rekreative løsninger Det fremtidige klimaperspektiv skal tænkes ind i forholdet mellem befæstet areal og grønne arealer ved nybyggeri Sådan vil vi møde udfordringerne Kalundborg Kommune vil løse udfordringerne i tæt dialog med Kalundborg Spildevandsforsyningsselskab. Der skal tænkes på tværs af vandkredsløbet og dermed kommunalforvaltningen og findes løsninger, der kan give mere værdi til flere borgere og et forbedret vandmiljø. Multifunktionelle løsninger En multifunktionel løsning vil både kunne reducere udledninger, give muligheder for vandområder i byen (rekreative områder) og forøge grundvandsdannelsen samt indgå i klimatilpasningen, så vi kan håndtere de ekstreme regnhændelser i fremtiden. Kommunen vil arbejde for en åben dialog med bl.a. borgere, erhvervsliv og kommunens øvrige forvaltninger. Udfordringerne skal mødes med multifunktionelle og bæredygtige løsninger, der ofte vil have flere og anderledes værdier end traditionelle metoder til håndtering af regnvand. Planperioden I planperioden fokuseres på de umiddelbare udfordringer inden for spildevandsområdet: Bidrage til at kommunen kan leve op til EU s vandrammedirektiv ved at sikre god økologisk tilstand i vandløb, søer og kystvande inden 2015 Effektivisere spildevandsområdet ved at centralisere renseanlægsstrukturen med nedlæggelse af de første 7 anlæg inden udgangen af 2015 Belyse og indarbejde konsekvenser som følge af klimaforandringerne i en klimastrategi Perspektivperioden I perspektivperioden efter 2015 forventer Kalundborg Kommune at fortsætte arbejdet med centralisering af renseanlægsstrukturen. I perspektivperioden vil der fortsat blive anvendt bæredygtige løsninger, hvor regnvandet holdes på overfladen, som for eksempel regnvandssøer, der fungerer som element i grønne områder og kanaler, der gennemløber byområder. Herved får vi kapacitet til forøgede regnmængder, nye rekreative områder og mindre belastning af vandløb og renseanlæg. Dialog og formidling Kalundborg Kommune ønsker, at borgere og erhvervsliv er med til at løse fremtidens problemer i forhold til klimaproblematikken og vandmiljøet. Kalundborg Kommune vil fokusere på dialog og formidling ved at sikre adgang til spildevandsplanen på kommunens hjemmeside og offentliggøre planer og tiltag i den lokale presse. Viden og inddragelse vil sikre bedre forståelse og opbakning for de tiltag, der er nødvendige. Derfor vil Kalundborg Kommune inspirere til inddragelse og forankring af et fælles ansvar for bæredygtighed hos borgere og virksomheder. Så kan vi i fællesskab leve op til målsætningerne i Kalundborg Kommunes Lokal Agenda 21- strategi om bæredygtig drift, planlægning og erhverv. Samarbejdet mellem Kalundborg Spildevandsforsyningsselskab og Kalundborg Kommune sikres ved løbende dialog, videndeling mv. om spildevandsteknik og vandmiljø. Side 2

7 1.1 Miljøvurdering af spildevandsplanen Kalundborg Kommune har foretaget en screening af forslaget til spildevandsplanen. Tiltagene i spildevandsplanen har som udgangspunkt ikke nogen væsentlig negativ indvirkning. Screeningen kan ses af Notat vedr. screening for Miljøvurdering af forslag til Kalundborg Kommunes spildevandsplan /1/. Planen vurderes især at få væsentlig positiv betydning for de spildevandspåvirkede vandløb, eftersom der sker en centralisering af renseanlægstrukturen, der medfører færre overløb med udledning af urenset spildevand til følge. Ligeledes kan tiltagene medføre positiv indvirkning på parametre som grundvand, lugtforhold, visuelle påvirkninger, menneskesundhed, boligmiljø og rekreative værdier. Med hensyn til etablering af trykledninger og bassiner er det vigtigt, at anlæg så vidt muligt sker uden for naturbeskyttede eller fredede områder, så det sikres, at der ikke sker en negativ miljøpåvirkning som følge af spildevandsplanens tiltag. Samlet set vurderes det, at miljøpåvirkningen fra planforslaget ikke vil være væsentlig, og der er derfor ikke krav om udarbejdelse af en miljøvurdering iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Der foretages intern og ekstern høring i kommunen af redegørelsen for screeningen mens den offentlige høring af forslaget til spildevandsplanen er i offentlig høring. Beslutning om ikke at miljøvurdere spildevandsplanen kan derfor foretages inden spildevandsplanen endelig vedtages. Side 3

8 Side 4

9 2 Forhold til anden planlægning Miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen indebærer, at Kalundborg Kommune skal udarbejde en samlet plan for at håndtere spildevandet i kommunen. Spildevandsplanlægningen udmønter visionerne i kommuneplanen /2/, planstrategien /3/ samt Agenda 21-strategien /4/ og vil derfor samvirke med den øvrige dynamiske planlægning i Kalundborg Kommune. 2.1 Landsplandirektiv Som følge af kommunalreformen og gennemførelse af vandrammedirektivet bliver Regionplan 2005 /5/ fremover erstattet af et landsplandirektiv, kommuneplanen og en vandplan. Regionplan 2005, der på nuværende tidspunkt er ophævet til landsplandirektiv, vil være gældende indtil de nye planer træder i kraft. Kommuneplanen /2/ forventes endelig vedtaget ultimo 2009 og vandplanerne forventes primo Regionplanen udstikker rammerne for den fysiske planlægning i det tidligere Vestsjællands Amt, hvilket blandt andet omfatter Kalundborg Kommune. Regionplan 2005 er udarbejdet af det tidligere Vestsjællands Amt og fastlægger de overordnede rammer for byudvikling, erhvervsudvikling, infrastruktur og miljø i det amt frem til Af relevante forhold for spildevandsplanlægningen er blandt andet krav til vandmiljøet og regionplanen indeholder målsætninger for kystvande, søer og vandløb samt krav om forbedret rensning til en række ejendomme i det åbne land: Generelle og specifikke retningslinjer for spildevandhåndtering Stedspecifikke krav for regnbetingede udledninger Kvalitetskrav for målsatte vandløb, søer og kystnære farvande 2.2 Miljømålsloven Vandrammedirektivet Vandrammedirektivet er en rammelov, der fastsætter en række miljømål, der skal opfyldes inden for en fastsat frist. Vandrammedirektivet opstiller desuden overordnede rammer for den administrative struktur for planlægning og gennemførelse af tiltag og for overvågning af vandmiljøet. Målet er, at vandområderne i Europa generelt har opnået god økologisk tilstand inden Dansk lovgivning vil fremover kræve, at myndighederne iværksætter de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af miljømålene. Miljømålsloven er et led i gennemførelse af vandrammedirektivet i dansk lovgivning. Miljømålsloven indeholder blandt andet overordnede bestemmelser om vanddistrikter, myndigheders ansvar, miljømål, planlægning og overvågning. Arbejdsplanen for vandrammedirektivet er beskrevet i hæftet Ny vandplanlægning i Danmark /6/ fra Miljøministeriet og består af basisanalyser og vandplaner. Basisanalyserne er gennemført af alle EU-lande som led i at tilvejebringe et ensartet grundlag for vandplanlægningen i Europa. Side 5

10 I henhold til miljømålsloven skal staten gennem miljøcentrene udarbejde vandplaner, som skal vedtages i Vandplanerne skal sikre, at kravene i vandrammedirektivet gennemføres i Danmark. Kalundborg Kommune skal på baggrund af vandplanerne udarbejde en handleplan, der viser, hvordan man vil leve op til målsætningerne for vandforekomster i kommunen. Spildevandsplanen er udarbejdet på baggrund af målsætningerne i Regionplan 2005, der er gældende indtil vandplanerne er vedtaget. Vandplanerne og handleplanen forventes blandt andet at indeholde tiltag på spildevandsområdet, der skal indarbejdes i spildevandsplanen. Kalundborg Kommune har fremsendt input til miljømålslovens idéfase til Miljøcenter Roskilde. Pt. er de endelige mål og aktiviteter for at nå målene ikke kendt, da Vandplanerne og dermed handlingsplanen for Kalundborg Kommune endnu ikke er udarbejdet. 2.3 Kommuneplan Kommuneplanen for Kalundborg Kommune fastlægger hovedstrukturen for udvikling og arealanvendelsen i kommunen. Det vil for eksempel sige udbygning med boliger og arbejdspladser, trafikbetjening, serviceforsyning og rekreative områder. Kommuneplanen udstikker de fysiske rammer som spildevandsområdet skal operere indenfor og desuden beskriver kommunalbestyrelsen her målsætninger for spildevandsområdet, der også skal indarbejdes i spildevandsplanens målsætninger. klima- og energiplan. Planen vil blandt andet behandle klimatilpasning. Herunder også på spildevandsområdet. 2.4 Vandforsyningsplan Kalundborg Kommune har endnu ikke udarbejdet en samlet vandforsyningsplan, der gælder for hele den nye kommune. Indtil dette er gjort, gælder de 4 vandforsyningsplaner, der er udarbejdet i de gamle kommuner: Bjer gsted Kommune 1998 (omfatter ikke Sejerø) Hvi debæk Kommune Gørl ev Kommune 2007 Kalundborg Kommune 1998 Høn g kommune Der er ikke udarbejdet vandforsyningsplan Drikkevandsforsyningen i Kalundborg Kommune varetages af 1 offentlig og 65 private vandværker. Desuden forsynes en række ejendomme fra enkelt-indvindingsanlæg med egen brønd eller boring. Der er registreret 420 enkelt-indvindere, hovedsageligt landejendomme. Herudover er der registreret ca. 65 erhvervs-indvindere, der indvinder vand fra enten egen brønd/boring eller overfladevand fra søer eller vandløb. I Kommuneplan /2/ har kommunalbestyrelsen opstillet mål for spildevandsområdet som nævnt i kapitel 1, Indledning. Klima- og energiplan I forlængelse af kommuneplanen har Kalundborg Kommune igangsat udarbejdelsen af en Side 6

11 3 Mål og indsats Dette kapitel beskriver hovedmål og indsatserne, hvormed Kalundborg Kommune vil møde udfordringerne i den kommende 6-årige planperiode for spildevandsplanen: Kommunalbestyrelsens mål for spildevandsområdet kan sammenfattes i 2 hovedemner, som beskrives i dette kapitel: Udstedelse af udledningstilladelser Tilladelse for hel eller delvis udtræden af Kalundborg spildevandsforsyningsselskab Beslutning om der skal være en tømningsordning i kommunen for samletanke, bundfældningstanke samt for fedt- og olieudskillere Klimatilpasning En mere effektiv vandsektor Vandløb, søer og kystvande Kalundborg Kommune ønsker at se fremtidens vandhåndtering i lyset af både klimatilpasning og vandrammedirektivet, der stiller krav til udledningen i recipienterne. Operationelle og realiserbare muligheder for at inddrage det komplette vandkredsløb og tænke vand i hele planlægningen fra starten, vil i sidste ende resultere i den bedste løsning. Myndighed og driftsselskab Med baggrund i den politiske aftale om en mere effektiv vandsektor, der blev indgået 1. februar 2007, vedtog Folketinget den 28. februar 2009 Vandsektorloven og Konsekvensloven. Vandsektorloven siger, at myndighed og drift skal adskilles hurtigst muligt efter Kalundborg Kommune har været på forkant med udviklingen og udskilt driften for vand-, varme- og afløbsforsyning af kommunen som Kalundborg Forsyning A/S pr Konsekvensloven siger hvem, der har ansvar for de forskellige aktiviteter Kalundborg Kommune som myndighed er bl.a. ansvarlig for: Serviceeftersynet blev gennemført med regeringens udspil Grøn markedsøkonomi mere miljø for pengene fra april Her blev det tilkendegivet, at vandsektorens organisering skulle gennemgås med henblik på at vurdere, om sektoren kan opnå øget omkostningseffektivitet, og om der kan skabes mere konkurrence i sektoren. Serviceeftersynet har resulteret i Vandsektorloven, der bl.a. indeholder følgende punkter: - Krav om benchmarking - Selskabsdannelse - Anvendelse af årsregnskabsloven - Økonomisk regulering baseret på prisloft Kalundborg Forsyning har som spildevandsforsyningsselskab bl.a. ansvar for: Drift og vedligehold af spildevandsforsyningsselskabets kloaksystem, herunder o Sørge for at kloaksystemet er i god stand o Føre tilsyn med selskabets kloaksystem inkl. bassiner og bygværker o Foretage skridt til udbedring, hvis man har positiv viden om problemer, f.eks. rødder eller andre fremmedlegemer i kloaksystemet Fastsætte funktionskrav/serviceniveau udtrykt ved minimumskrav eller skærpet funktionskrav og overholde dette At fastsætte størrelsen af vandafledningsbidraget Udarbejdelse af en spildevandsplan Udarbejde betalingsvedtægt Side 7

12 Administration af evt. tømningsordning 3.1 Klimatilpasning Fremtidens klimaændringer stiller krav på grund af øgede regnmængder. Det er ikke længere et spørgsmål om det sker, men nærmere hvor hurtigt og hvor kraftigt vi mærker fremtidens regnhændelser som følge af klimaforandringerne. Højere temperaturer, øget vinternedbør og mindre sommernedbør, som vil falde sjældnere, men voldsommere, vil bl.a. få betydning for afledning af regn og spildevand samt for vore vandløb, søer og have. Her er tale om meget store og langsigtede investeringer, hvor man ved nyanlæg og renoveringer allerede nu kan fremtidssikre med forholdsvis små ekstraomkostninger. Spidsbelastninger af afløbssystemerne forekommer, når der falder store regnmængder i løbet at kort tid. Klimaændringer vil øge spidsbelastningen som følge af kraftigere regnhændelser. Konsekvensen af, at et regnvandssystem ikke kan klare en spidsbelastning, kan være oversvømmelse af kældre og lavtliggende områder (inklusive bebyggede områder) samt overløb af urenset spildevand til vandmiljøet. Derfor skal der ske ændringer af kloaksystemet, og foretages overvejelser om alternative afledningsmuligheder for regnvandet. Der vil være krav til serviceniveau overfor borgere og virksomheder, og krav til sikring af borgernes sundhed. Kalundborg Kommune skal danne rammerne for at Kalundborg spildevandsforsyningsselskab kan fremtidssikre afløbsnettet. Dette indebærer, at der skal tages hensyn til parametre som fortætning af befæstede arealer, permanente havspejlsstigninger og flere ekstreme vejrsituationer i form af kraftigere og længerevarende nedbør samt hyppigere stormflodshændelser. Kommunerne har en forpligtigelse til at tage højde for dette i planlægningen og spildevandsforsyningsselskabet i driften, både i forhold til akutte løsninger ved håndteringen af de ødelæggelser og skader som klimaudviklingen kan forvolde, men også i forhold til den mere langsigtede planlægning. Anlægs- samt drifts- og vedligeholdelsesudgifterne ved traditionel udbygning, kapacitetsudvidelse og separering af det eksisterende kloakanlæg er væsentlig højere end, ved en kombineret løsning, hvor vandet inddrages rekreativt i bymiljøet. En bæredygtig løsning er en kombineret løsning af flere muligheder, som f. eks. følgende: traditionel udvidelse af kloaksystemet separatkloakering af eksisterende fællekloakerede områder rekreativ anvendelse af vandet magasinering af overskudsvand nedsivning og lokal infiltration af regnvand via faskiner, grøfter, regnbede, gennemtrængelige (permeable) belægninger m.m. forsinkelse af vandet i rekreative bassiner (søer, vådområder), anvendelse af regnvand til wc-skyl, tøjvask mm. En multifunktionel løsning vil både kunne reducere skader fra oversvømmelser, give muligheder for vandområder i byen og forøge grundvandsdannelsen. En rekreativ og multifunktionel løsning vil bidrage til at bevare vandets kredsløb med større grundvandsdannelse som modstykke til fremtidens flere tørre somre. Desuden vil det reducere belastningen af kloaknettet og betyde færre aflastninger til recipienterne i sidste ende en miljømæssig og økonomisk gevinst. I de fælleskloakerede områder vil nedsivning af tag- og overfladevand og vand i bymiljøet ved grønne oaser nedsætte tilledningen til kloaksystemet og dermed reducere udgifterne til renseanlægget. De samlede anlægsudgifter til rør og bassiner er langt højere end til faskiner eller grønne regnbede, sø-anlæg, oaser o.lign. Sam- Side 8

13 tidig er vedligeholdelsesudgifterne væsentligt lavere. Serviceniveau Når der kommer kraftigere regn bliver de eksisterende kloaksystemer gradvist mere belastede, og flere steder vil der ikke være kapacitet nok til vandet, hvilket vil betyde vand på terræn oftere end tidligere. Ikke alle steder vil det give problemer, de fleste steder vil vandet bare blive liggende på vejen, til der er plads i kloakken igen. Men hvor der er lavninger i terrænet vil vandet samle sig, og om der er risiko for oversvømmelse afhænger af veje, fortove, grønne områder, parcellen, boligen, kloaksystemet mv. Serviceniveauet fastsættes i princippet af Kalundborg Kommune, idet Kalundborg spildevandsforsyningsselskab skal leve op til kommunens natur og miljøpolitik. Eksisterende kloakanlæg De eksisterende kloakanlæg er dimensioneret efter følgende regler/praksis: Fælleskloakker er dimensioneret, så rørkapaciteten bliver fuldt udnyttet hvert andet år med deraf følgende mulig oversvømmelse af dybe kældre Separatkloakken er dimensioneret, så regnvandsledningerne bliver fuldt udnyttet én gang årligt Ved fremtidig punktrenovering og spredt renovering, ændres normalt ikke på den eksisterende dimensionering Gentagelsesperiode Arealanvendelse for fuld udnyttelse af rørkapacitet. Fælleskloak: Bolig- og erhvervsområder 2 år Separatkloak: Bolig- og erhvervsområder 1 år Tabel 3.1 Funktionskrav gældende for eksisterende kloakanlæg Nye kloakanlæg Nye afløbssystemer skal som minimum dimensioneres, så de lever op til de funktionskrav, der er beskrevet i Spildevandskomitéens Skrift nr. 27 /7/. Skrift 27 fra 2005 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn er en anbefaling af en ny fælles dansk praksis for, hvorledes afløbssystemer skal fungere under regn. Blandt meget andet lægger skriftet op til: Mindste gentagelsesperiode for opstuvning til valgt kritisk kote. Udgangspunkt i den oplevede effekt og ikke i den beregningsmæssige. Skrift 27 tager udgangspunkt i de faktiske hændelser af opstuvninger og ikke som tidligere i de opstillede beregninger (til fuld rørkapacitet). Tilladelig gentagelsesperiode ved op- Arealanvendelse stuvning til terræn. Fælleskloak: Bolig- og erhvervsområder 10 år Separatkloak: Bolig- og erhvervsområder 5 år Separat regnvand: Grønne områder 5 år Tabel 3.2 Anbefalede minimumskrav for kloakanlæg etableret efter jf. Spildevandskomiteens Skrift 27. Jf. Skrift 27 skønnes minimumskravene for opstuvning til terræn i tabel 3.2 mindst at svare til værdierne for fuld udnyttelse af rørkapacitet i tabel 3.1. Til dimensionering af mindre afløbssystemer, Niveau 1 jf. Skrift 27, anvendes derfor intensiteter som vist i tabel 3.3: Side 9

14 Dimensionerende intensitet for Niveau 1 Arealanvendelse Fælleskloak: Bolig- og erhvervsområder 190 l/s/ha i 10 min Separatkloak: Bolig- og erhvervsområder 140 l/s/ha i 10 min Tabel 3.3 Dimensioneringsintensiteter for nye mindre kloakanlæg Sikkerhedstillæg For at tage højde for kommende klimaændringer og statistisk modelusikkerhed, har Spildevandskomitéen udarbejdet Skrift 29 /8/. I tabel 3.4 er beskrevet sikkerhedstillæg som bør indgå i beregninger ved fremtidig dimensionering. Afhængig af beregningsniveau, anlæggets funktion og levetid skal anvendes sikkerhedstillæg i form af en faktor i intervallet 1,26 1,43, se tabel 3.4. Usikkerhed Sikkerhedstillæg Statistisk 5-10 % Klimaforandringer % Befæstede arealer 0 % Vandstandsstigninger 0,25-1 meter Tabel 3.4 Sikkerhedstillæg for klimatilpasning ved dimensionering af nye kloakanlæg og ved sammenhængende renoverede områder jf. skrift 29 /8/. Kalundborg spildevandsforsyningsselskab har ansvar for, at der tages stilling til sikkerhedstillæggenes størrelser og at der gennemføres hydrauliske beregninger. Til beregninger af Kalundborg spildevandsforsyningsselskabs ledningsnet skal anvendes en dynamisk edb-model kombineret med historiske regn jf. Spildevandskomitéens Skrift 27. Skrift Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer. Angiver forslag til klimafaktorer ved dimensionering og analyse af afløbssystemer. Lokale løsninger for regnvand Kalundborg Kommune ønsker at se klimaforandringerne som en mulighed for at udvikle rekreative bymiljøer, øge nedsivning til grundvandet og samtidig sikre borgerne mod oversvømmelser. Det er Kalundborg Kommunes mål, at så meget regnvand som muligt ikke bliver ledt til kloakken. Hovedparten af kloakkerne etableret før 2010 kan ikke modtage kraftigere regnmængder end ved nuværende normal nedbør. Nedsivning af regnvand Figur 3.1 viser potentialet for nedsivning ud fra de øverste jordlag. Jordartskortet er baseret på de øverste jordlag og kun vejledende for nedsivningspotentialet i kommunen. For at vurdere hvor vidt der kan nedsives på en specifik ejendom skal en række krav opfyldes. Der er en række andre parametre, der har indflydelse på et områdes egnethed til nedsivning. Jordartsskortet skal sammenholdes med grundvandsstanden og eventuelle vandboringer. Høj grundvandsstand og vandboringer kan umuliggøre nedsivning. Hvor jordbunden er egnet og grundvandet ikke skades, ønsker Kalundborg Kommune at tag- og overfladevand bortskaffes ved nedsivning på den enkelte grund. Det påhviler bygherren at sørge for, at der udføres forundersøgelser, således at tag- og overfladevand kan nedsives lovligt for hver enkelt ejendom i bebyggelsen. Nedsivningsanlæg for regnvand skal dimensioneres efter leverandørens anvisninger eller efter Spildevandskomitéens Skrift nr. 25 /9/. Teknologisk Institut har desuden udgivet Rørcenteranvisning 009 nedsivning af regnvand i faskiner /10/. Dispensation for ikke at etablere nedsivning, kræver dokumentation for, at nedsivning ikke er muligt. Hvis det kun er muligt at nedsive for en Side 10

15 del af regnvandet (f.eks. for tagvand alene), kan der også dispenseres ved, at der f.eks. etableres nedsivning med overløb til kloakken. Dette giver således ikke fritagelse for tilslutningsbidrag for regnvand. Side 11

16 Jordarter egnet til nedsivning SEJERØ SEJERØ BUGT O D S H E R R E D NEKSELØ SALTBÆKVIG Snertinge Kalundborg H O L B Æ K Svebølle SKARRESØ Ubby JAMMERLAND BUGT TISSØ Nedre Halleby Å Gørlev S O R Ø Høng MUSHOLM BUGT Egnet til nedsivning Måske egnet til nedsivning Uegnet til nedsivning S L A G E L S E Figur 3.1: Områder egnet til nedsivning Side 12

17 Maksimal afløbskoefficient De befæstede arealer vokser og det er kommunens ønske at bremse denne udvikling ved f.eks. at stille krav til virksomheder og borgere, og inddrage rekreative løsninger i den tidlige planlægningsfase ved f.eks. lokalplanlægning o.lign. Gennem kommuneplan og lokalplaner er de forskellige typer arealer inddelt i kategorier efter, hvad de må anvendes til. For arealer indenfor kloakoplande, som tillader afledning af regnvand til kloaksystemet angiver afløbskoefficienten, hvor meget regnvand, der maksimalt må afledes til kloaksystemet fra matriklens samlede areal uden forsinkelse. Det betyder, at der er krav til, hvor meget regnvand, der må afledes til kloaksystemet fra f.eks. tage, indkørsler, flisebelagte arealer mv. En afløbskoefficient på 0 % svarer til, at intet regnvand må afledes til kloaksystemet, mens en maksimal afløbskoefficient på 50 % svarer til, at regnvand fra halvdelen af matriklens samlede areal må ledes til kloaksystemet uden forsinkelse. Arealanvendelse jf. kommuneplanen Maksimalt tilladelige afløbskoefficient Boligområder, åben og tæt/lav 30 % Boligområder, etage 50 % Centerområder 50 % Lettere erhverv 60 % Tungere erhverv 60 % Offentlige formål 40 % Rekreative områder 0 % Tabel 3.5 Maksimal tilladte afløbskoefficient på grunden ved eksisterende tilslutninger De fastsatte værdier skal følges, når der etableres nye tilslutninger, eller når eksisterende tilslutninger ændres. Eksisterende tilslutninger I fælles- og separatkloakerede oplande har grundejeren ret til at aflede tag- og overfladevand til kloakken fra grundens eksisterende befæstede arealer. Tilbygninger medfører større mængder regnvand fra matriklen og må ikke give anledning til, at den samlede regnmængde fra matriklen overstiger, hvad den eksisterende regnmængde var før tilbygningen m.m. Der må således etableres nedsivning ved tilbygninger o. lign. til eksisterende tilslutninger, for at overholde den maksimale afløbskoefficient jf. tabel 3.5. Nye tilslutninger Hvor det ikke er muligt at nedsive, skal regnvandet forsinkes på udstykningen inden det ledes til kloaksystemet. Den samlede tilledning til kloaksystemer tilhørende Kalundborg spildevandsforsyningsselskab fra bebyggede og befæstede områder, herunder veje, skal reduceres til naturlig afstrømning svarende til 2 l/sek./ reduceret ha. Denne begrænsning er nødvendig for, at Kalundborg spildevandsforsyningsselskab kan overholde de krav, der er fastsat i de tilladelser, som myndigheden meddeler til udledningerne fra Kalundborg spildevandsforsyningsselskabs kloaksystem. Overskridelse af maksimal afløbskoefficient Det er grundejerens ansvar at afledning af regnvand lever op til ovenstående retningslinjer. Når borgere og virksomheder søger om byggetilladelse, må den fastsatte afløbskoefficient ikke overskrides. Eventuel dispensation for de maksimale afløbskoefficienter ansøges af grundejeren i forbindelse med byggetilladelser. Hvis grundejeren ikke følger retningslinjerne, skal grundejeren for egen regning etablere foranstaltninger til reduktion af afledningen. Grundejeren kan f.eks.: Mindske det befæstede areal. F.eks. ved at reducere areal med asfalt eller fliser eller ved at bygge grønne tage Nedsive tag- og overfladevand Etablere forsinkelse på grunden, f. eks. et bassin Side 13

18 Plan for klimatilpasning Kalundborg Kommune ønsker et tæt samarbejde med Kalundborg spildevandsforsyningsselskab, for at iværksætte de mest optimale tiltag for klimatilpasningen. Af hensyn til en målrettet analyse og indsats er det vigtigt først at kortlægge risikoområderne. Dernæst udarbejde datamodeller og yderligere analyser med henblik på at kunne beskrive konsekvenser og mulige løsninger i de enkelte områder. Vurderingen af konsekvenserne af fremtidens oversvømmelser, både menneskeligt og økonomisk, kan ske med udgangspunkt i type af område, beboelse, erhverv, institutioner, kulturarv eller lign. mv. For at kunne målrette klimatilpasningen, er det nødvendigt at prioritere områderne i kommunen ud fra disse anskuelser. I 2010 udarbejder Kalundborg Kommune en klima- og energiplan, der blandt andet vil belyse behovet for klimatilpasning. På spildevandsområdet kan strategien for at sikre serviceniveauet og vandmiljøet blandt andet indeholde. Identifikation af områder med risiko for oversvømmelse i forbindelse med regn Vurdering og kvantificering af skader som følge af oversvømmelser Opstilling af planer til forebyggelse og minimering af skader Udarbejdelse af et mulighedskort for nedsivning, der kan bidrage til at få klarlagt mulighederne for nedsivning Afdækkelse af interessen for nedsivning af regnvand på egen grund, f.eks. ved en spørgeskemaundersøgelse Resultatet af sådanne aktiviteter vil bl.a. være en række prioriterede områder, hvor det vil være nødvendigt at gennemføre konkrete tiltag. Side 14

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...1 1 INDLEDNING...3 2 MÅLSÆTNINGER...5 3 FREMTIDIGE TILTAG I TÅRNBY KOMMUNE...7 3.1 NYANLÆG OG OMBYGNING

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Bilag 3 Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Aalborg Kommune 1 Udgiver: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Spildevandsplan 2008. Ny spildevandsplan til Allerød. Allerød Kommune. - færre oversvømmelser og bedre natur

Spildevandsplan 2008. Ny spildevandsplan til Allerød. Allerød Kommune. - færre oversvømmelser og bedre natur Spildevandsplan 2008 Ny spildevandsplan til Allerød - færre oversvømmelser og bedre natur Allerød Kommune 1 Spildevandsplan 2008 vedtaget af Allerød Kommunes Byråd på møde den 19. november 2008. Spildevandsplan

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG Hørsholm Kommune Maj 2013 REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper PROJEKT Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune Projekt nr. 211521 Dokument

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Halsnæs Kommune - Spildevandsplan 2011-2021 - Tekstdel

Halsnæs Kommune - Spildevandsplan 2011-2021 - Tekstdel Halsnæs Kommune - Spildevandsplan 2011-2021 - Tekstdel Høringsudkast - 16. september 2011 Natur og Udvikling Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Bilagsfortegnelse... 3 Referenceliste... 4 Forord...

Læs mere

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER... 3 1.1 Gl. Mariager Kommune...3 1.2 Gl. Nørehald Kommune...3 1.3 Gl sønderhald kommune...7 1.4 GL PURHUS KOMMUNE...8 2 1

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

SPILDEVANDSPLAN 2012-2020

SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 GULDBORGSUND KOMMUNE 15-12-2011 Kolofon: Titel: Spildevandsplan 2012-2020 Guldborgsund Kommune Udgivet af: Guldborgsund Kommune, Natur, Miljø og Plan, 2011 Gengivelse tilladt

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2016

Spildevandsplan 2013-2016 Spildevandsplan 2013-2016 Hillerød Kommune Spildevandsplan 2013-2016 Udgivelsesdato: 30/04/2014 Udarbejdet af Hillerød Kommune, Teknik og Miljø i samarbejde med Hillerød Forsyning og NIRAS Forsidefoto:

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Sorø Kommune Spildevandsplan 2010-2015 1

Sorø Kommune Spildevandsplan 2010-2015 1 Sorø Kommune Spildevandsplan 2010-2015 1 Forslag til Spildevandsplan 2010-2015 Spildevandsplan 2010-2015 kan downloades på kommunens hjemmeside: www.soroe.dk. Kontakt Sorø Kommune, Teknik og Miljø, Rådhusvej

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2

Lolland Forsyning A/S. Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2 Lolland Forsyning A/S Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2 Program Velkommen! v/per Søndergaard, Lolland Forsyning A/S Præsentation af deltagere kommune,

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus Centralisering af spildevandsrensning og kloakering af det åbne land Askø-Dannemare

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942.

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942. Punkt 8. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af Midtby-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden

Læs mere

BREUM SEPARATKLOAKERING.

BREUM SEPARATKLOAKERING. BREUM SEPARATKLOAKERING. DAGSORDEN. Torsdag den 11. maj 2014, kl. 19.00 21.00 Kulturcenter Østsalling, Breum 19.00 Velkomst Præsentation af bygherrer og entreprenør Jørgen Rasmussen. Præsentation af Skive

Læs mere

Rekvirent Norddjurs Kommune Forsyningsafdelingen Kirkestien 1 8963 Allingåbro. Telefon 89 59 10 00 E-mail norddjurs@norddjurs.dk

Rekvirent Norddjurs Kommune Forsyningsafdelingen Kirkestien 1 8963 Allingåbro. Telefon 89 59 10 00 E-mail norddjurs@norddjurs.dk Rekvirent Norddjurs Kommune Forsyningsafdelingen Kirkestien 1 8963 Allingåbro Telefon 89 59 10 00 E-mail norddjurs@norddjurs.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 18 Telefon 87 38 61 66 E-mail lnc@orbicon.dk

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Rekvirent Rådgiver Bornholm Forsyning A/S Att.: John W. Hansen Industrivej 1 3700 Rønne Orbicon

Læs mere

Fuglebjerg Kommune. Arløse By, kloakering

Fuglebjerg Kommune. Arløse By, kloakering Fuglebjerg Kommune Arløse By, kloakering Information om kloakeringen Ved Holger Hansen og Kenny Kragesand, Fuglebjerg Kommune samt Henrik Bjoljahn, EnviDan Dias nr. 1 Emner Baggrunden for kloakeringen,

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Spildevandsplan 2005. Tillæg nr. 11. Lokalplan 203 - Boliger i høm

Spildevandsplan 2005. Tillæg nr. 11. Lokalplan 203 - Boliger i høm Spildevandsplan 2005 Tillæg nr. 11 Lokalplan 203 - Boliger i høm Februar 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 2 3. Eksisterende forhold... 2 3.1 Lednings-

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Fra septiktank til fælles kloak

Fra septiktank til fælles kloak Fra septiktank til fælles kloak Hvorfor kloakering i det åbne land? Køge Kommune har besluttet, at en række ejendomme i det åbne land skal sluttes til det fælles kloaksystem. Din ejendom er én af dem.

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Borgermøde. 5. September 2013

Borgermøde. 5. September 2013 Borgermøde 5. September 2013 Dit spildevandsselskab 19:00-20:15 - Selskabets ydelser - Forsyningssikkerhed - Klimasikring - Miljøhensyn - Tømningsordningen - Forbrugervalg 2013 kandidaterne 20:15-21:00

Læs mere

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE b Hvorfor spildevandskloakerer vi? b Hvad skal du selv gøre og betale? b Hvornår sker der hvad? Hvorfor denne pjece? I denne pjece kan du læse mere om, hvorfor vi spildevandskloakerer

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018

Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018 Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018 2011 Tillæg nr. 2 Tillægget omfatter: Ny gravitationsledning mellem Billund og Grindsted Nedlæggelse af Billund Renseanlæg Nyt sparebassin ved Billund Renseanlæg

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 15 Kloakprojekter Indhold 1 Oversigt over kloakprojekter... 2 1.1 Vejafvanding i Jægerspris Nord... 3 1.2 Udløbspumpestation på Linderupvej... 4 1.3

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Flemming Geipel tilsyn,

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Spildevandsplan 2014-2018

Spildevandsplan 2014-2018 Spildevandsplan 2014-2018 Udgivelse: 15. september 2014 Fagcenter: Natur, Miljø og Trafik Dok.nr.: 306-2014-3575 1 1 VELKOMMEN TIL ODSHERRED KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2014-2018 5 1.1 FORORD... 5 1.2 INDLEDNING...

Læs mere

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Bilag 1: Detaljeret beskrivelse af de forhold, der har indvirkning på spildevandsplanen

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Bilag 1: Detaljeret beskrivelse af de forhold, der har indvirkning på spildevandsplanen Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 Bilag 1: Detaljeret beskrivelse af de forhold, der har indvirkning på spildevandsplanen Tårnby Spildevandsplan 2010-2018 Bilag 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Spildevandsplanlægning - Ændring af spildevandsplanen for Dokkedal.

Spildevandsplanlægning - Ændring af spildevandsplanen for Dokkedal. Punkt 4. Spildevandsplanlægning - Ændring af spildevandsplanen for Dokkedal. 2011-54501. Forsyningsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at kommunens spildevandsplan ændres vedrørende separatkloakering

Læs mere

Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg

Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg Kultur, Erhverv og Udvikling. Erhverv, Bolig og Natur. Ramsherred 5, 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 keu@svendborg.dk www.svendborg.dk Fornyet tilladelse

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Handlingsplan Fokusområde Område Indsatsområde Beskrivelse Mål Succeskriterium Ansvar Tid Økonomi Rotter Service til borgerne og erhvervslivet

Handlingsplan Fokusområde Område Indsatsområde Beskrivelse Mål Succeskriterium Ansvar Tid Økonomi Rotter Service til borgerne og erhvervslivet Handlingsplan Fokusområde Område Indsatsområde Beskrivelse Mål Succeskriterium Ansvar Tid Økonomi Rotter Service til borgerne og erhvervslivet Badevand Service til borgere og erhvervslivet Sundhed og sikkerhed

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Spildevandstillæg nr. 207

Spildevandstillæg nr. 207 Vejle Spildevand A/S Vejle Spildevands og lodsejernes rolle i forbindelse med spildevandstillæg nr. 207 om sanering og udtræden i Bredal og Assendrup. v. Trine Dam Larsen Spildevandstillæg nr. 207 Spildevandstillæg

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården

Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården Aftenens program - Velkomst og indledning ved Peter B. Andreasen, direktør Langeland Forsyning - Kloakering af sommerhusområderne

Læs mere

Velkommen til informationsmøde

Velkommen til informationsmøde 1 Velkommen til informationsmøde Tirsdag den 25. marts 2014, kl. 19.00 Guderup Forsamlingshus Kloakseparering, Guderup, Etape 3.2 Program 2 1. Velkomst og indledning ved Lisbeth Rasmussen Hansen, Sønderborg

Læs mere

Egedal Kommune. Spildevandsplan 2011-2015

Egedal Kommune. Spildevandsplan 2011-2015 Egedal Kommune Spildevandsplan 2011-2015 Egedal Kommune Spildevandsplan 2011-2015 Spildevandsplan 2011-2015 1 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion og læsevejledning 5 2 Resumé af spildevandsplanen 7 2.1

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Forsyning

Lyngby-Taarbæk Forsyning Side: 1 Lyngby-Taarbæk Forsyning Strategiplan for afløbssystemet 2012 xx. xxxxx 2012 Side: 1 Side: 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1 Målsætning... 3 1.1 Overordnet målsætning... 3 1.2 Klimatilpasning

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2008-2015 Regnvandsbassin på Løsningvej Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Spildevandsforhold... 3 5. Arealbehov og rådighedsindskrænkninger...

Læs mere

Brønderslev Kommune Spildevandsplan 2011-2014

Brønderslev Kommune Spildevandsplan 2011-2014 Brønderslev Kommune Spildevandsplan 2011-2014 Indholdsfortegnelse 0 Sammendrag 7 1 Indledning 12 1.1 Mål 13 1.2 Indhold 14 1.3 Konsekvenser af vandsektorens organisering og myndighedsroller 15 2 Planlægningsgrundlaget

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2.

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2. Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem

Læs mere

Separatkloakering Vejle Spildevand

Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering grundejer Grundejerens udgifter Udgiften til separatkloakering eller privat håndtering af regnvand afhænger af: Rørføring hvor er tagnedløbene? Terrænet

Læs mere

Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan 2008-2015 Separering af kloaksystem i Hedensted Nord 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Lovgrundlag... 1 3. Plangrundlag... 1 4. Spildevandsforhold i Hedensted

Læs mere

Nedsivningsanlæg - i det åbne land

Nedsivningsanlæg - i det åbne land Nedsivningsanlæg - i det åbne land HVOR KAN MAN NEDSIVE? De ejendomme som ligger udenfor de kloakerede områder, kan vælge at rense deres spildevand ved f.eks. at etablere eget nedsivningsanlæg. Det drejer

Læs mere

Spildevand - i det åbne land

Spildevand - i det åbne land Teknik og Miljø Spildevand - i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Hvorfor hvad siger loven? 4 hvor? 5 hvornår? 6 hvordan? 7 hvad koster det? 8

Læs mere

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3.

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Dagsorden Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem er vi Thisted Vand:

Læs mere