årsdag 2015 Fokus på 13. årgang nr. 2, juni 2015 magasin for byggeri, anlæg og industri Mere enkel byggesagsbehandling i kommunerne

Transkript

1 13. årgang nr. 2, juni 2015 magasin for byggeri, anlæg og industri Fokus på årsdag Statsminister Helle Thorning-Schmidt: Mere enkel byggesagsbehandling i kommunerne 2 Formand for Venstre Lars Løkke Rasmussen: Tre år mere med BoligJob 1

2 BYGGERIETS LEDERUDDANNELSE - værktøjer til byggeriets ledere I bygge- og anlægsbranchen er dygtige håndværkere ikke nok! Der er brug for bevidste ledere med stærke kompetencer, hvis din virksomhed fortsat skal være konkurrencedygtig, udvikle sig og skabe vækst på et marked i konstant forandring. Uddannelsen gennemføres i et samarbejde mellem Dansk Byggeri, KEA Københavns Erhvervsakademi og IBA Erhvervsakademi Kolding. Tag en uddannelse med fokus på: Ledelse Projektstyring Forretningsstrategi Salg Læs mere og tilmeld dig her:

3 2 Statsminister Helle Thorning-Schmidt: Mere enkel byggesagsbehandling i kommunerne 2 Formand for Venstre Lars Løkke Rasmussen: Tre år mere med BoligJob LEDER 5 På reformsporet Lars Storr-Hansen BRANCHEN I FOKUS 6 Er byggeriet klar til fremtiden? Reportage fra Dansk Byggeris repræsentantskabsmøde og efterfølgende årsmøde, hvor fokus var på vækst og fremtidens arbejdskraft 9 Afgørende emner til debat Mange emner blev bragt i spil på Dansk Byggeris årsdag, hvor repræsentanter fra byggeriet og andre brancher, forskere og politikere diskuterede fremtidens udfordringer i branchen 22 Leg og klima tænkes sammen i Gladsaxe Mange steder i landet garderer man sig mod de store regnskyl, som vi har set flere af de senere år. På Gladsaxe Sportscenter har man lavet en integreret løsning 26 Udsigt til både svendebrev og studenterhue giver kvikke lærlinge EUX-lærlinges høje niveau på skolebænken giver fordele på byggepladsen. SB Murer & Sandblæsning har haft en EUX er i lære, og erfaringerne er gode KORT OG GODT 28 Nyt fra bygge- og anlægsbranchen 12 Mors Dag tog fat i forældrene Der skal gøres noget anderledes for at fange de unges interesse for håndværksfagene. Det gør de på Roskilde Tekniske Skole 14 Da Gertrud kom til Bryggen En 100 ton tung dame ved navn Gertrud bevæger sig i øjeblikket gennem undergrunden for at grave ud til klimavenlig fjernvarme. 17 En chance for at bestå byggepladsen Virksomheden Anker Hansen & Co. i Frederikssund tager ledige, som ellers har svært ved at finde en arbejdsplads ind i praktik 18 Landsbyfirmaet i hovedstaden Selvom virksomheden Logik & Co. holder til på Nørrebro i København, beskriver den daglige leder virksomheden som et 'landsbyfirma' 20 Sådan får du boligejeren til at anbefale dig til alle Hvad optager de danske boligejere mest? Langt fra altid prisen, siger Bolius 21 Friske øjne giver gevinst Virksomheden Raunstrup, ansatte en cand. merc. til at hjælpe med at udvikle virksomheden, og det har givet pote 13. årgang nr. 2, juni 2015 Fokus på årsdag 2015 magasin for byggeri, anlæg og industri JUNI 2015 FAGLIGT 31 Råstofdagen Mere fokus på kvaliteten af kloak-tv år i tømrerfagets tjeneste 34 Værdifuld brug af LinkedIn 35 Underentrepriser hvad må man? SERVICESTOF 36 Paragraffer 39 Produktnyheder 41 Kalender 42 Nyt om Dansk Byggeris rabataftaler 3INDHOLD Redaktion Inger Petersen Thalund (ansvarshavende) Mette Skovgaard Petersen (redaktør), Anja Binderup, Mogens Hjelm, Emil Sloth Andersen, Anette Sørensen, Mikkel Guldbjerg Jensen, Per Bøjgaard Sørensen Design salomet-lucky group. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Dansk Byggeri, Nørre Voldgade 106, 1358 København K, telefon , redaktionen@danskbyggeri.dk Annoncesalg Annette Beyerholm, Dansk Byggeri, 1358 København K, telefon , mobil , abh@danskbyggeri.dk Oplag 9.700, 4 gange årligt. Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S, Essen 22, 6000 Kolding. Papir G-print: 90 gram indhold, 200 gram omslag. ISSN Elektronisk ISSN Indhold i annoncer og lignende er udelukkende annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, annoncer skal leve op til Dansk Byggeris etiske retningslinjer, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i redaktionelt materiale. Forsidefoto Gladsaxe Sportscenter, fotograf: Ricky John Molloy

4 Tjen penge først, betal bagefter Likviditeten er ikke, hvad den har været. Sådan er det for rigtig mange virksomheder i byggebranchen, og det tager vi højde for hos os. Derfor betales arbejdsskades-, erhvervsansvarsog entreprise forsikringen kvartalsvis bagud hos os. Det giver dig mulighed for at tjene nogle penge hjem først. Prøv lige at foreslå dét til et hvilket som helst andet forsikringsselskab! Derfor vil du møde et forsikringsselskab, der gør sig ekstra umage: Vi tilbyder dig forsikringer med fordele, du ikke får andre steder Du betjenes af professionelle medarbej dere, der kender din hverdag og giver dig en hurtig og effektiv service. Ring nu på og hør mere om de bedste tyveridækninger eller læs mere på bygfs.dk Fordi vi kender din hverdag Byggeriets forsikringsservice - en del af Gjensidige-gruppen A.C. Meyers Vænge København SV Tlf.: Fax:

5 LARS STORR-HANSEN, adm. direktør, Dansk Byggeri, foto RICKY JOHN MOLLOY leder På reformsporet. På den korte bane mangler vi ikke arbejdskraft i byggeriet. Men det går i den retning i løbet af nogle år. Foreløbig står vi over for et spirende opsving, som især er synligt i de større byområder, mens Boligjob-ordningen er savnet ude på de mindre værksteder og villavejene rundt om i landet. På sigt skal vi være forberedte på, at vi efter 2018 kan komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft, hvis ikke politikerne fastholder reformsporet. Vi mærker snart, at gymnasierne suger alle de unge til sig samtidig med, at mange faglærte nærmer sig pensionen. Det må vi reagere på. Vi må i gang med at bane vej for flere unge faglærte, men også guide flere unge ind i videregående uddannelser rettet imod vores branche. Vi skal med andre ord have erhvervsuddannelserne på lystavlen hos de unge. Samtidig må vi få reduceret antallet af danskere på offentlig forsørgelse. Vi kan ikke bede den arbejdende del af befolkningen om at betale gildet i form af ekstra skatter til den lille million danskere i den arbejdsdygtige alder, der står uden for arbejdsmarkedet. Det er for mange, og vi skal have flest muligt tilbage på arbejdsmarkedet. Især de unge skal vi sikre mod at ende på offentlig forsørgelse. "På den korte bane mangler vi ikke arbejdskraft i byggeriet. Men det går i den retning i løbet af nogle år." - Lars Storr-Hansen Det er vigtigt at få de ledige til at søge derhen, hvor der er job. Danmark er ét stort arbejdsmarked, og vi vil gøre mange ledige en tjeneste ved at få gjort op med, at faglærte og ufaglærte kan takke nej til job, der ligger mere end 1,5 time væk fra deres bolig. Vi står altså selv med nøglen til at få løst den forventede mangel på arbejdskraft. Derfor er det pinedød vigtigt, at politikerne uanset hvem der vinder et valg fortsætter reformsporet med det klare sigte at få flere danskere i arbejde og flere unge til at tage en erhvervsuddannelse

6 Er byggeriet klar til fremtiden? Er byggebranchen klar til vækst, og hvad betyder globaliseringen for fremtidens arbejdskraft? Det gav statsminister Helle Thorning-Schmidt, formand for Venstre Lars Løkke Rasmussen og en lang række andre indflydelsesrige oplægsholdere deres bud på ved Dansk Byggeris årsdag den 29. april Af METTE SKOVGAARD PETERSEN, foto RICKY JOHN MOLLOY De fire paneldeltagere (formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl, forbundsformand i Dansk Metal Claus Jensen, næstformand i Venstre Kristian Jensen og adm. direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen) var enige om, at der skal trykkes på flere tangenter for, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse 6

7 Statsminister Helle Thorning-Schmidt offentliggjorde på årsdagen, at regeringen har valgt at følge Dansk Byggeris anbefaling om en forenkling af byggesagsbehandlingen i kommunerne - Det går bedre for dansk økonomi, men det går stadig ikke godt, så det er forkert at advare mod overophedning, boligbobler og flaskehalse sagde den nyvalgte formand for Dansk Byggeri Claus Bering. - Det forgangne år har været et besynderligt år, hvor der er sket ting, som ikke mange havde fantasi til at forestille sig. Sådan sagde forhenværende næstformand og nu formand Claus Bering ved Dansk Byggeris repræsentantskabsmøde, der blev holdt i Tivoli Congress Center i København. - Faldende renter, lave oliepriser og rekordlav inflation har været medvirkende til, at det går bedre for dansk økonomi, men det går stadig ikke godt, og det er forkert at advare mod overophedning, boligbobler og flaskehalse. Så når man i pressen kan læse, at byggekranerne i hovedstaden står så tæt, at politikerne må træde på bremsen, må vi mane til besindighed, for det ser udelukkende sådan ud, fordi kranerne står på et begrænset areal, sagde Claus Bering, da han aflagde bestyrelsens beretning. Han understregede, at der fortsat er meget store regionale forskelle i bygge- Formand for Venstre Lars Løkke Rasmussen, formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl og adm. direktør i DA Jørn Neergaard Larsen havde alle et bud på, hvad der skal til for at undgå mangel på kvalificeret arbejdskraft i fremtiden 7

8 aktiviteten, og at der stadig er betydelig usikkerhed forbundet med den økonomiske udvikling mange steder. Nyt formandskab Ved repræsentantskabsmødet blev adm. direktør Claus Bering, CRH Concrete A/S, valgt som formand, og bestyrelsen valgte senere direktør Michael Lund Kristensen, BT Gulve i Fredericia, som næstformand. Nyvalgt til bestyrelsen blev tømrermester Michael Ræbild Lund, direktør for Lund & Staun i Svendstrup. Hvor er fremtidens faglærte? Efter frokost handlede det om fremtidens arbejdskraft, og en perlerække af indlægsholdere var inviteret til at give deres bud på Danmarks udfordringer. Dansk Byggeri præsenterede på dagen en ny analyse, der gør det klart, at byggeog anlægsbranchen allerede i 2018 kommer til at mangle uddannet arbejdskraft, og at vi i 2025 når op på at mangle medarbejdere i branchen. Derfor skal politikerne ifølge Dansk Byggeri allerede nu begynde at tænke i reformer. - Der er behov for reformer af vores overførselsindkomster, så vi ikke risikerer, at manglen på arbejdskraft hindrer økonomisk vækst. Samtidig skal flere unge tage en erhvervsuddannelse og det skal være sværere at komme på gymnasiet, sagde Lars Storr-Hansen. Statsminister Helle Thorning-Schmidt sagde i sin tale, at regeringen har gennemført en række reformer, som netop skal sikre, at der er arbejdskraft i fremtiden: - Vi har gennemført flere reformer, blandt andet en skattereform der sikrer, at danskere kommer ud af topskatten, og vi har også hævet beskæftigelsesfradraget, så det nu bedre kan betale sig at arbejde. Formand for Venstre Lars Løkke Rasmussen understregede, at der skal flere ting til for at sikre kvalificeret arbejdskraft i fremtiden: - Vi skal uddanne flere på de erhvervsrettede uddannelser, og det kræver, at vi gør en indsats både i folkeskolerne og i gymnasierne og skærper kravene der, så flere vælger en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen. Vi skal også øge tilskyndelsen til at gå på arbejde, så de mange, der i dag er på passiv forsørgelse, bliver færre og bliver en del af det arbejdende fællesskab. DA s adm. direktør Jørn Neergaard Larsen fremlagde efterfølgende sort på hvidt fremtidens udfordringer med at få tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft. Han forklarede blandt andet, at vi skal blive endnu dygtigere på kompetencer og kvalifikationer og gjorde samtidig klart, at vi er nødt til at byde udenlandsk arbejdskraft velkommen. Bedre byggesagsbehandling Statsministeren lancerede ved årsmødet en interessant politisk nyhed om, at regeringen har valgt at følge Dansk Byggeris anbefaling om en forenkling af byggesagsbehandlingen i kommunerne. - Vi flytter den tekniske byggesagsbehandling over til virksomhederne, sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt, da hun var på talerstolen. Efterfølgende har der været usikkerhed om rækkevidden af udmeldingen, men Dansk Byggeri forventer, at den praktiske udmøntning vil betyde, at der åbnes for en ordning, hvor private virksomheder kan certificeres til at stå for den tekniske godkendelse af et byggeri - herunder den brandtekniske godkendelse. Formand for Venstre Lars Løkke Rasmussen fastholdt på dagen også sit tilsagn om at genindføre BoligJob-ordningen og udvidede løftet til at gælde frem til Kill the Jantelov Dagen blev rundet af med en kærlig opsang fra en veloplagt amerikansk ambassadør, Rufus Gifford, som anbefalede, at danske virksomheder gør op med janteloven og lærer at prale lidt mere med, hvad de kan. Brag a little more, kill the Jantelov and benefit from diversity, var ambassadørens klare budskaber. 2 DANSK BYGGERIS ÅRSDAG: 2 Se videoer, taler mm. fra Dansk Byggeris årsdag på 2 Se Dansk Byggeris nye bestyrelse på side Dansk Byggeri holder næste år repræsentantskabsmøde og årsdag den 28. april Sæt allerede nu kryds i kalenderen Adm. direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen og statsminister Helle Thorning-Schmidt Forbundsformand i Dansk Metal Claus Jensen, næstformand i Venstre Kristian Jensen og adm. direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen Rundbordssamtale om bedre trivsel og produktivitet Næstformand i Venstre Kristian Jensen og erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri Torben Liborius 8

9 Afgørende emner til debat Er fremtidens håndværker dansk? Hvordan får vi skabt flere praktikpladser? Er der værdi i at hyre en akademiker? Og hvordan styrker man innovationskraften, så effektivitet og produktivitet øges? Repræsentanter fra byggeriet og andre brancher, forskere og politikere stillede ved Dansk Byggeris årsdag skarpt på de spørgsmål, der har størst betydning for branchen TEMAMØDE A DEN GLOBALE ARBEJDSKRAFT ER FREMTIDENS HÅNDVÆRKER DANSK? Udenlandske håndværkere bidrager til øget fleksibilitet og et større udbud af arbejdskraft. Men er den udenlandske arbejdskraft rent faktisk en udfordring eller en gevinst for Danmark? Det spørgsmål var til debat på Dansk Byggeris årsdag Af EMIL SLOTH ANDERSEN, esa@danskbyggeri.dk. Debatten om udenlandsk arbejdskraft startede under øredøvende larm fra byggeriet omkring Tivoli Congress Center. Til trods for det, var engagementet hos de fremmødte stort, ligeledes blandt de fire paneldeltagere, som talte Povl Christensen, direktør i Hansson og Knudsen A/S, Steen Hager Nielsen, direktør i Züblin A/S, Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti og Ida Auken fra Radikale Venstre. Er udenlandsk arbejdskraft en gevinst eller ej? - Ja, en protektionistisk tilgang er ikke til gavn for produktiviteten, lød det fra Steen Hager Nielsen. Anderledes toner kom fra Bent Bøgsted, der pointerede, at udenlandsk arbejdskraft er udmærket så længe den ikke mindsker dansk arbejdskraft. Hurtigt tog debatten en uventet drejning mod dansk arbejdskraft. - Håndens arbejde skal være mere attraktivt, sagde Steen Hager Nielsen, og Ida Auken var behjælpelig med midlerne, nemlig at der skal gives karakterer i praktiske fag og inddrages læringsmetoder rettet mod alle sanser. En ting var alle dog enige om, og det var, at vi skal tale håndens arbejde op - ikke ned. Debatten blev ekstra hed, da Ida Auken gav udtryk for, at byggebranchen har sovet i timen. - Danmark er kendt for bæredygtighed. Alle kaster sig over danskerne, men vi kommer med intet, sagde hun. Det lod tidligere formand for Dansk Byggeri Povl Christensen ikke gå ubemærket hen. - Jeg er helt uenig i anklagen, branchens fokus ligger i høj grad på bæredygtighed - og hvad det ellers hedder, brummede han til publikums fornøjelse. 2 Der var god debat og gode spørgsmål under temamødet om den globale arbejdskraft 9

10 TEMAMØDE B FLERE PRAKTIKPLADSER HVORDAN? Gulerod eller pisk? Hvilke metoder skal i brug for at skabe flere praktikpladser? Det var omdrejningspunktet ved årsdagens temamøde om uddannelse Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk, foto RICKY JOHN MOLLOY. Bygge- og anlægsvirksomhederne har altid været flittige til at ansætte lærlinge. Alligevel er unge i skolepraktik på bygge- og anlægsfagene. De skal have en praktikplads. Og vi skal sikre tilstrækkeligt med praktikpladser fremover, for der bliver mangel på faglært arbejdskraft om ganske få år. Journalist Jacob Fuglsang fra Politiken var inviteret til at styre debatten på temamødet. Diskussionen kredsede længe om lærlingelønnen, og om en nedsættelse af lønnen kan skabe flere praktikpladser. - Jeg tror, at lønnen har en betydning. Lavere løn giver flere praktikpladser. Og den danske lærlingeløn er dobbelt så høj som fx i Tyskland, sagde Mads Lundby, vicedirektør i CEPOS. - Jeg tror, at lønnen har en betydning. Lavere løn giver flere praktikpladser. Og den danske lærlingeløn Rosa Lund, MF fra Enhedslisten, var uenig: er dobbelt så høj som fx i Tyskland, sagde Mads Lundby, vicedirektør i CEPOS - Lønnen er ikke problemet. I stedet bør der være mindre bureaukrati og mindre papirarbejde. Men også andre aspekter end lønnen blev kastet ind i debatten. - Vi er nødt til at bruge både stok og gulerod. Vi får kun skabt flere praktikpladser ved en kombination af arbejdsklausuler og tilskud for at tage lærlinge, sagde Kristian Weise, direktør i Cevea. Paneldeltagerne var dog enige om, at vi har et velfærdssystem, som favoriserer de akademiske uddannelser. Derfor er vi nødt til at skabe et bedre image for erhvervsuddannelserne, så de unge kan føle stolthed ved at uddanne sig inden for byggeri og anlæg. Simon Neergaard-Holm, chefkonsulent i DA, var dog fuld af forhåbning om, at den nye erhvervsskolereform tager fat i nogle af de væsentligste problemstillinger, idet den arbejder for at løfte kvaliteten og højne erhvervsuddannelsernes image: - Men vi er nok også nødt til at indføre et adgangskrav på karakteren fire. 2 Emnet praktikpladser lå også mange tilhørere på sinde - Mange tror, at djøf ere kun tænker på regneark og analyser, men det vigtigste for os er forretningens udvikling, sagde Gert Nielsen fra Djøf Job & Erhverv TEMAMØDE C - HYR EN AKADEMIKER Hvorfor anvender virksomheder i byggeriet ikke flere akademikere? Og hvordan bliver akademikere et oplagt og sikkert valg som fastansatte medarbejdere? Det var nogle af spørgsmålene ved temamødet om brug af højtuddannet arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen Af MIKKEL GULDBJERG JENSEN, mgj@danskbyggeri.dk, foto RICKY JOHN MOLLOY. Berlingskes Thomas Larsen stod med dirigentstokken ved temamødet om akademikere i håndværksvirksomheder på Dansk Byggeris årsdag. Både han og tilskuerne kunne høre chef for Djøf s Job og Erhverv Gert Nielsen og medindehaver af virksomheden Egon Olsen og Søn Michael Hoff-Møller rose ideen om akademikere i branchen. - Mange tror, at djøf ere kun tænker på regneark og analyser, men det vigtigste for os er forretningens udvikling, sagde Gert Nielsen, der har fået mange positive tilbagemeldinger fra virksomheder i branchen. En virksomhed har blandt andet fortalt Djøf, at efter at have ansat en akademiker, ser de det nu som en stor risiko ikke at have en medarbejder med på holdet, der har styr på juraen. Michael Hoff-Møller har selv ansat en akademiker i sin virksomhed, og han har lignende erfaringer. - Det, at vi har ansat en akademiker, har betydet, at der er kommet så meget ro omkring virksomheden, at jeg kan vælge at tage ud til arrangementer som dette uden at være bekymret over, hvordan det går hjemme i virksomheden, sagde Michael Hoff-Møller. Selv om der flere gange under temamødet var konkrete eksempler på, hvordan akademiske medarbejdere har været til gavn for virksomheder i bygge- og anlægsbranchen, så var begge oplægsholdere enige om, at den største hindring i forhold til at få flere akademikere ind i branchen er, at den gode historie ikke bliver fortalt nok. Til trods for, at den er derude. 2 10

11 TEMAMØDE D - WORK SMARTER AND HARDER Interessen for gode tips om innovation og produktivitetsudvikling er åbenbart stor. I al fald var hver en stol udnyttet, og langs væggene stod deltagerne skulder ved skulder og lyttede interesseret til indlæg og debat ved temamødet "Work harder and smarter" Af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk, foto RICKY JOHN MOLLOY Adm. direktør i Per Aarsleff A/S Ebbe Malte Iversen mente, at standardløsninger og gennemprøvede processer kan forbedre både produktivitet og kvalitet i anlægsprojekter Adm. direktør i Banedanmark Jesper Hansen hilste forslaget om innovation og produktivitetsudvikling velkomment. Det var et engageret og meget veloplagt panel med gode oplæg fra først direktør Ebbe Malte Iversen fra Per Aarsleff A/S og efterfølgende Peter Knudsen fra Altan.dk. De gav begge glimrende og indlevende bud på, hvordan man kan levere produkt- og procesinnovation og medarbejderudvikling i virksomhederne. De to virksomhedscases viste på bedste vis, at der i bygge- og anlægsbranchen arbejdes målrettet med innovation og udvikling. Det sker løbende og hver dag med fokus på både produkter og processer. For begge virksomheder gælder, at der er ledelsesmæssigt fokus på standardisering af produkter og processer hvor ikke mindst gentagelseseffekter og målrettet kompetenceudvikling af medarbejdere er centrale fokusområder. De to virksomhedsrepræsentanter blev veloplagt udfordret af et debatpanel med Bo Eske Nielsen fra Femern A/S og Jens Nyhus fra Carlsberg Byen, som ikke bare kommenterede på indlæggene, men også leverede konstruktive indspil til tiltag, der øger effektivitet og produktivitet i branchen. I debatten blev digitale arbejdsmetoder præsenteret som vejen til øget produktivitet, og begrebet "den tredje rådgiver" blev introduceret som en ny og vigtig rolle for de udførende virksomheder. Temamødet blev styret af direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen, som holdt tempo og debat på sporet med plads til engagerede spørgsmål fra salen, som var med til at gøre temamødet både vellykket og udbyggerigt. 2 Efter pausen... Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen talte om, hvordan globaliseringen spiller ind på det danske arbejdsmarked USA's ambassadør i Danmark Rufus Gifford mente, at danske virksomheder skal gå ud i verden med større selvtillid, og så skal de prale noget mere 11

12 Der var et flot fremmøde på det første af maj måneds Mors Dag-arrangementer med knap 60 tilmeldte Mors Dag tog fat i forældrene Der kommer for få unge ind ad døren på erhvervsskolerne, og derfor skal der gøres noget anderledes for at få fat i de unges interesse. Det gjorde de noget ved på Roskilde Tekniske Skole med arrangementet Mors Dag, som var rettet mod de unges forældre Tekst og foto MIKKEL GULDBJERG JENSEN, mgj@danskbyggeri.dk Mette Rehl havde blandt andre børnene Zacharias og Josephine med Mette Olsen og sønnen Jeppe var glade for arrangementet. For mange af landets tekniske skoler ligger der et vigtigt stykke arbejde i at tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne. En af dem er Roskilde Tekniske Skole, som prøver at gå ad lidt anderledes veje for at fange de unges interesse for erhvervsuddannelserne. Arrangementet Mors Dag i maj måned var rettet mod de unges forældre især deres mødre, og det var der en ganske bestemt grund til. - En række undersøgelser peger på, at især de unges mødre tillægges stor vægt i de unges uddannelsesvalg. Vi får stadig færre elever, så vi må prøve noget for at få fat i de unge, og en af måderne blev så Mors Dag her på skolen, siger virksomhedskonsulent hos Roskilde Tekniske Skole Thomas Flodin, som er en af hovedmændene bag arrangementet. Mødrene skal se mulighederne Arrangementet bød på oplæg, rundvisning samt en lille forfriskning. I alt modtog Ros- kilde Tekniske Skole knap 60 tilmeldinger til det første af arrangementerne. - Det er et godt initiativ, og det har været spændende at se udvalget af muligheder efter folkeskolen. Man læser jo om de forskellige ting, men her fik vi lov til at se og snuse til fagene, siger Mette Olsen, der var til Mors Dag med sin søn Jeppe. Netop det at vise uddannelserne og mulighederne frem har været vigtigt for skolen. Mødrene har også udgjort en anden indgangsvinkel til det at oplyse om uddannelserne. - Det er jo en anden dialog, vi har her. Normalt snakker vi med de unge selv, men her har vi mødrene i tale. Uddannelserne sælger ikke bare sig selv, og vi er glade for muligheden for at fortælle om vores tilbud, siger Thomas Flodin. Væk med standardløsningen Et af Roskilde Tekniske Skoles mål med dagen var at fortælle, at der er andre uddannelsesmuligheder end gymnasiet. Det er nemlig en opfattelse, skolen tit støder på. - For mange har det været en standardløsning, at man skulle på gymnasiet. Vi får flere, der har gået på det almene gymnasium, men som senere har fundet ud af, at det var for bogligt og ikke praktisk nok til dem. Vi skal af med ideen om, at gymnasiet er standard, siger Thomas Flodin. At finde ud af hvad der findes af tilbud ud over gymnasiet, var også en af grundene til, at mange af mødrene dukkede op til Mors Dag i Roskilde. - Jeg vil anbefale alle, der er usikre, at deltage ved et arrangement som Mors Dag og få noget ny viden. Min mand kommer fra en familie, hvor tanken har været, at teknisk skole ikke var en mulighed. Men det at tage en erhvervsfaglig uddannelse kan være en stor gevinst, også selv om man skal bruge hænderne. Det er kun godt at komme ud at se og høre om mulighederne, siger Mette Rehl, der havde sin mand og tre børn med til Mors Dag. 2 12

13 Nordbau 2015 Nordeuropas største byggemesse 9. til 13. september udstillere besøgende kvm ude med maskiner og materiel kvm inde med byggematerialer - kun 1 time syd for grænsen, eller 3½ time fra København Holstenhallen Neumünster GmbH Messeleitung NordBau Justus-von-Liebig-Straße Neumünster Mail og få en gæstepakke med adgangskort og billet til Treffpunkt Dänemark hvor der er lidt til ganen Skriv til jkh@nordbau.dk med antal og firma

14 Da Gertrud kom til Bryggen En 100 ton tung dame ved navn Gertrud bevæger sig i øjeblikket gennem den københavnske undergrund for at grave ud til klimavenlig fjernvarme til københavnerne. NCC Construction står for at gelejde det store tunnelbor fra Islands Brygge til Kalvebod Brygge Tekst og foto MIKKEL GULDBJERG JENSEN, mgj@danskbyggeri.dk, foto SEES MEDIA/NCC Turen gennem den københavnske undergrund starter på Islands Brygge og slutter på den anden side af vandet på Kalvebod Brygge. Det er ikke så ligetil, når man skal bore sig gennem den københavnske undergrund og under et havnebad. Sådan lød opgaven ikke desto mindre for NCC, der sammen med virksomheden Smet Group, står for den boring, der skal gøre det muligt at forsyne især City med klimavenlig fjernvarme fra det overskud, der i øjeblikket er i fjernvarmenettet på Amager. Tunnelboremaskinen, der bruges til opgaven blev traditionen tro døbt, da den ankom til byggepladsen. Hofor, som er bygherre på projektet, har tradition for at give deres store maskiner navne fra den nordiske mytologi og i alfabetisk rækkefølge. Faktisk var der først et andet navn i kikkerten. - Egentlig skulle boret have heddet Frida, men projektet her blev overhalet af et andet projekt, som nåede at tage navnet. Så blev det til Gertrud i stedet, siger John Olsen, der er projektleder hos Hofor. Ifølge John Olsen er det en tilfældighed, at tunnelboret har fået samme navn som en af hovedkræfterne i lokalrådet på Islands NCC Construction og Hofor havde spurgt Gertrud Eggers fra Islands Brygge om hun ville døbe boret af samme navn 14

15 TUNNELBORET GERTRUD 2 er 6,2 m. langt, 3,6 m. bredt og vejer 100 ton 2 NCC og Smet Group forventer at bore ca. 160 ton jord ud om dagen, og ton jord i alt, før Gertrud når frem til skakten på Kalvebod Brygge 2 Gertruds motor er ligeså stærk som motorer i en standard VW Golf 2 hun blev sejlet fra Belgien til Esbjerg, hvorfra turen gik med specialtransport i lastbil til København 2 lastbilen skulle have ekstra hjulaksler, så de mange tons blev fordelt over 96 hjul, før den måtte krydse broen til Amager 2 prisen for tunnelboret Gertrud er 2,5 mio. euro 2 tunnelen skal stå færdig i september 2016 Belgiske Smet Group hjælper med at gøre boret klar til opgaven Fortsætter på side 16 Rasmus Rasmussen er NCC s projektleder på opgaven Der bliver boret 26 meter under overfladen, når Gertrud gør klar til den nye fjernvarmetunnel 15

16 Fortsat fra side 15 Brygge. - Da vi hørte om Gertrud Eggers fra Islands Brygge inviterede vi hende selvfølgelig til at stå for selve dåben. Hun har været en aktiv del af indsatsen for at få skabt en havnepark i området, fortæller John Olsen. Tæt på vandet Turen fra Islands Brygge til Kalvebod Brygge er på 320 meter, og den går primært gennem kalk og ikke langt fra vandet oven over. - Det kan godt være lidt vanskeligt at bore i Københavns kalk. Derfor har vi fået tilpasset borehovedet til lige præcis vores opgave. Vi har også tilpasset vores boremudder til det kalk, vi skal bore igennem, siger Rasmus Rasmussen, der er projektleder hos NCC. Der er flere faktorer, der kommer i spil, når der skal bores i kalken ved Islands Brygge. Både sammensætningen af kalken og hvor meget flint, der er i undergrunden har en betydning, men det er også en udfordring, at der skal bores relativt tæt på vandet oven over. - Vi har netop valgt metoden med boremudder, fordi det giver en vis smidighed i udførelsen. Mudderet bliver pumpet ned til boret og er med til at få det løse materiale op, og det mindsker friktionen. Det er også lettere at kompensere for pludselige huller i kalken eller fx en sandlomme. Det er vigtigt og giver også en større sikkerhed, når vi nu borer så tæt på vandet, siger Rasmus Rasmussen. Som en kålorm Når man står i København og tænker på, at der skal bores i undergrunden, så falder tankerne på larm og rystelser. På Islands Brygge bliver man dog forskånet for store dele af den larm, som normalt kendetegner projekter som dette. De to skakte, der i hver ende forbinder tunnelen med overfladen, er lavet med sekantpæle for at minimere støj og rystelser for beboerne omkring boringen. Det har været effektivt, men de 25 meter dybe skakte i denne størrelse har været tæt på grænsen af, hvad man med denne metode kan opnå på projektet. Derfor er det heller ikke alle skakte, der kan laves sådan. - Det her projekt er ikke ligesom fx Metroens tunnelering, hvor man næsten bygger tunnelen, mens man borer. Her bruger vi en gennempresning, hvor det første betonrør, vi sænker ned på den ene side bliver presset fremad, og så er det første betonrør, der kommer ud på den anden side. Det er lidt ligesom en kålorm, der bliver skubbet frem bagfra, siger Rasmus Rasmussen. Når tunnelboret Gertrud er færdig med opgaven på Islands Brygge, skal hun tilbage til Belgien, hvor hun kommer fra, og bruges til et nyt projekt. Til den tid får hun et nyt navn. 2 Fjernvarmetunnelen bliver lavet med en såkaldt gennempresning en metode, der minder om kålormens bevægelser 16

17 Tonny Olsen (tv) har fået en mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet af virksomheden Anker Hansen & Co En chance for at "bestå" byggepladsen Det er ikke altid lige let for alle at finde et job, og det kan der være mange grunde til. Det er man klar over hos Anker Hansen & Co., og her er man klar til at give folk en reel chance for at komme tilbage på jobmarkedet Tekst og foto MIKKEL GULDBJERG JENSEN, Hos virksomheden Anker Hansen & Co. i Frederikssund har salgschef Helmut Melcher været med til at starte et projekt, der tager ledige, som ellers har svært ved at finde en arbejdsplads, ind i 13 ugers praktik. Grundene til ledigheden er mange og forskellige og har som regel ikke den store betydning for, om en ledig kommer med i projektet eller ej. - For mig er det ligegyldigt, hvilken baggrund du har. Det er lige meget, om du har en bestemt religion eller hudfarve, om du har haft ferie i Vestre Fængsel, eller hvad der har gjort, at du har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, siger Helmut Melcher. Siden maj sidste år har han kørt projektet, der har firmaets støtte, og da Byggeriet snakkede med Helmut Melcher var syv personer allerede kommet igennem deres praktikperiode. Praktikanterne skal leve op til tre krav for at beholde praktikpladsen. De skal have et fast sted at bo, de skal være stoffri, og så skal de kunne indgå i et team. Derudover skal de binde sig til at være hos Anker Hansen & Co. i mindst 13 uger, men kommer de igennem perioden på en god måde, så får de også en anbefaling af Helmut Melcher og firmaet. - Når de har været her i 13 uger, så kan de få vores anbefaling. Så kan de sige, at de har bestået byggepladsen, og på den måde har de bevist, at de godt kan klare at have et job. Det er en slags blåstempling, siger Helmut Melcher. Værdifuldt at hjælpe En af dem, der er i gang med et af disse praktikforløb, er medarbejderen Tonny Olsen. Han har mange års erfaring som snedker, men han kom til skade med sin hånd, som han derfor ikke kan bruge til hårdt fysisk arbejde længere. Hos Anker Hansen og Co. laver han nu blandt andet kvalitetskontrol. - Det betyder meget at have et arbejde og at være med igen. At være en del af gruppen, der har et arbejde. Det giver en god følelse at kunne sige, at man hjælper til med noget og ikke er afhængig af, at andre eller kommunen forsørger dig. Hver dag bliver jeg glad, når jeg sætter mig i toget og tænker, at nu hjælper jeg med noget, siger Tonny Olsen. Han har næsten ikke nogen følelse i den beskadigede hånd, og det er en af grundene til, at han har haft svært ved at finde et nyt arbejde. Indtil han fik kontakt til Anker Hansen & Co. gennem jobcenteret i Frederikssund Kommune. En fair chance Det har ikke altid været pletskud, når der er kommet nye praktikanter ind i virksomheden, og selvom man får en chance, så varer tålmodigheden ikke evigt. - Vi havde en praktikant, som ikke mødte op første dag, og så er han ude. Vi giver folk en fair chance, men det er op til dem selv at tage den. Gør de ikke det, kan vi ikke bruge dem til noget, siger Helmuth Melcher. Det er ikke kun folk, der vil arbejde i byggebranchen eller har erfaring derfra, som får en chance hos Anker Hansen & Co. Man kan godt komme med en drøm om at blive automekaniker, og gennemfører man praktikforløbet, så undersøger Helmut Melcher gennem sit netværk, om der er andre virksomheder, der kunne være interesserede. Anker Hansen & Co. modtager ikke nogen støtte til projektet, men til gengæld kommer der glade mennesker ud af det. Og Helmut Melcher oplever selv en glæde ved at hjælpe folk ud af ledigheden. Tonny Olsen er også meget klar i mælet. - Det er rart at føle, at man kan bruges til noget og ikke bare skal sidde derhjemme. Det er fedt, at en virksomhed tør give folk en chance, siger Tonny Olsen

18 Balder Johansen er daglig leder hos Logik & Co Landsbyfirmaet i hovedstaden Selvom virksomheden Logik & Co. holder til på Nørrebro i København, beskriver den daglige Det er en styrke for Logik & Co., som er bevidste om at gøre det, de er gode til Af MIKKEL GULDBJERG JENSEN, mgj@dansbyggeri.dk, foto LOGIK & CO.. Logik & Co. er en atypisk virksomhed på mange punkter. Der er stor fokus på bæredygtighed, og det samme kan siges om socialt ansvar især i nærområdet på Nørrebro, hvor virksomheden er engageret i alt fra at tage udsatte unge ind i virksomheden til at hjælpe med at stable et cykelhold på benene. Men i bund og grund handler det for Logik & Co. om at være ordentlige. - Folk vil gerne have noget, der er ordentligt. Det er noget af det, vi hører fra vores kunder, at de er glade for. Vi er medlem hos Dansk Byggeri og er dermed dækket af Byg Garanti, men vi kræver også, at vores ansatte er organiserede. Det sikrer, at der altid er ordentlige arbejds- og lønforhold for alle, og skulle der ske noget, så har alle et sted at gå til, siger Balder Johansen, der er daglig leder i Logik & Co. Balder Johansen fortæller videre, at virksomheden har prioriteret, at medarbejderne skal snakke pænt til hinanden. Det er også noget, Logik & Co. får stor ros for, når kunderne melder tilbage på deres projekter. - Jeg taler tit med medarbejderne om, at alle i firmaet er ambassadører for morgendagens arbejde. Hvordan du opfører dig nu, påvirker de ordrer, der kommer fremover. Vi arbejder lidt som et landsbyfirma, for vi bygger gerne for de naboer, vi støder på nede i supermarkedet. Man skal være stolt af at bære firmaets logo, at arbejde sammen med sine kolleger og at have gjort et godt stykke arbejde. Og vi skal kunne stå inde for vores eget arbejde, ikke mindst, siger Balder Johansen. Styrker og svagheder Hos Logik & Co. ved de godt, hvad de er gode til. De er klar over, hvor styrkerne og svaghederne ligger, og derfor ved de også, hvem de skal sælge sig selv til. - Vi er gode til at arbejde i byen. Vi er gode til at renovere i København, hvor der ikke er så meget plads, men vi ville ikke kunne tjene det store på at lave typehuse på en tom mark, for den type opgave er vi ikke optimeret til. Du skal jo ikke sælge dine varer på grønttorvet, hvis du ikke har nogen grøntsager, siger Balder Johansen. Det er grunden til, at Logik & Co. kun arbejder i København. Her har virksomheden identificeret, at man har nogle kompetencer, som ikke vil gøre sig gældende andre steder. Logik & Co. er også klar over, at de 18

19 Sammenhold er i fokus hos Logik & Co. både i virksomheden og i nærområdet på Nørrebro i København leder virksomheden som et "landsbyfirma" på grund af stærk kontakt til nærområdet. ikke kan få alle slags kunder. - Vi har ligeløn for alle i hele firmaet, undtagen for lærlingene, der får lærlingeløn. Det betyder også, at vi ikke altid kan presse prisen ned, som andre firmaer kan, men det er et valg, vi har truffet. Så er der måske andre parametre, hvor vi er i front, og det appellerer så til andre kunder, siger Balder Johansen. Få den gode historie fortalt Selvom Logik & Co. er meget engagerede i lokalsamfundet inden for en lang række områder, så er det ikke for at markedsføre sig selv. Det er en naturlig følge af virksomhedens grundlag, som blandt andet omhandler bæredygtighed og socialt engagement, men der kommer alligevel noget opmærksomhed ud af det. - Vi er gode til at fortælle den gode historie om os selv. Vi er så heldige, at vi har fået noget opmærksomhed, men vi griber også den chance og fortæller gerne om vores virksomhed. Det kommer der selvfølgelig noget synliggørelse ud af, siger Balder Johansen. For ham er der forskel på markedsføring og synliggørelse, og det er sidstnævnte, der er vigtigst. - Det handler om at gøre opmærksom på sig selv. Man skal vise, at man er der, for danskerne er gode til at se, når noget bare er reklame og varm luft, siger Balder Johansen, der understreger, at håndværkere skal gøre det, de er bedst til for at gøre opmærksom på sig selv. - Man skal gøre en forskel og gøre andre glade. Det er dyrt at give penge til gode formål, for de skal først tjenes og beskattes og sådan, så gør noget praktisk. Vi lånte en bil og lidt værktøj ud til et kampsportsstævne, der skulle flytte den ring, der skulle kæmpes i, og de blev så glade, at de nævnte os flere gange, da de blev interviewet af avisen. Vi hjalp for at være flinke, men endte altså i avisen. Så byg et halvtag til udskifterne på det lokale fodboldstadion eller lignende og få den gode historie fortalt, siger Balder Johansen

20 Sådan får du boligejeren til at anbefale dig til alle Bolius - Boligejernes Videncenter - har i år for fjerde år i træk gennemført en landsdækkende analyse med TNS Gallup, der undersøger, hvad der optager de danske boligejere mest. Det er, som Dansk Byggeri tidligere har konstateret, langt fra altid prisen, der vejer tungest Af ULRIK BALTZER, uba@bolius.dk, foto TORBEN KLINT og DITTE BRØNDUM. På baggrund af interviews kan Bolius blandt andet konkludere på tværs af alle aldersgrupper, at mere end otte ud af ti finder deres håndværkere på baggrund af anbefalinger i deres personlige netværk. Tydeligst viser tendensen sig hos de adspurgte i aldersgruppen år, hvor knap 90 % svarer, at de i høj grad skeler til venner og bekendtes blåstempling af alt fra blikkenslagere til murere og tømrere. Og spørger du Jeanette Standly Mikkelsen fra Bolius, der har 15 års erfaring som bygningskonstruktør og energivejleder, er læren for dig som håndværker klar og entydig. - Det understreger vigtigheden af, at du efterlader et positivt indtryk hos kunden, når du er ude at løse opgaver. Både i forhold til kvaliteten af det udførte arbejde og samspillet med husejeren, fastslår hun. - Det er vigtigt, at du efterlader et positivt indtryk hos kunden, når du er ude at løse opgaver, siger energivejleder og bygningskonstruktør fra Bolius Jeanette Standly Mikkelsen FIRE GENVEJE TIL EN SIKKER ANBEFALING: 1 overhold alle dine aftaler 2 glipper en aftale alligevel, så ring til kunden med det samme og forklar 3 hold dig til det tilbud eller den pris, der er givet. Ingen ekstraregninger uden en fornuftig forklaring 4 for kunden er boligen et hjem, ikke en arbejdsplads opfør dig derefter Ikke kun kroner og ører Ifølge Jeanette Standly Mikkelsen sender svarene desuden et klart signal om, at mange boligejere ikke kun vælger at se på kroner og ører, når de vælger håndværkere. - Mange vægter de bløde værdier højere end prisen. De vil ikke bare have det billigste tilbud, men vælger i stedet at gå efter et samarbejde, hvor de rent faktisk kan holde processen og forholdet til den enkelte håndværker ud, forklarer hun. Et spørgsmål om tillid Når boligejerne prioriterer anbefalinger fra pålidelige kilder i netværket over reklamer og informationer fra internettet og andre steder, er det i høj grad et spørgsmål om tillid. - Set med boligejerens øjne er det vigtigt at vælge en håndværker, der opfører sig ordentligt, fordi vedkommende jo skal inviteres ind i folks private hjem. I det lys vejer en anbefaling fra en ven, bekendt eller kollega ekstra tungt, siger Jeanette Standly Mikkelsen