Suldrup. Et scenarie af Mikkel Bækgaard

Transkript

1 Suldrup Et scenarie af Mikkel Bækgaard

2 Indhold Foromtale 2 Indledning 3 Et par eksempler på spillestilen 6 Drabet og familien i Suldrup 8 Hvordan spiller man Suldrup? 15 Briefing og opvarmning af spillerne 21 Første akt: Anslag og præsentation 24 Anden akt: Uddybning 26 Tredje akt: Konfliktoptrapning 30 Fjerde akt: Point of no return 34 Femte akt: Klimaks 39 Epilog 41 Credits Tekst, idé, design, personer og layout Mikkel Bækgaard Spiltestet af Julie Streit Pilegaard Klaus Meier Olsen Tobias Demediuk Bindslet Nina Runa Essendrop Simon Steen Hansen Troels Barkholt-Spangsbo Tak til Klaus Meier Olsen og Tina Hebøll Arbjørn for kritisk og konstruktiv gennemgang af scenarieteksten. Line Hvid for at lytte, diskutere og have meninger om scenariet og sagen - og for i første omgang at gøre mig interesseret i Suldrup-drabet. Scenariet er fiktion, men baseret på virkelige hændelser. Dennis Drejers bog Man sagde hun slog sin mor ihjel er en væsentlig kilde til informationer om sagen. 1

3 Foromtale "Min kone er død. Hun er blevet slået ihjel. Hun har fået halsen skåret over, og det er min datter, der har gjort det." Sådan lyder det hos alarmcentralen kl en kvælende varm sommernat i Opkaldet kommer fra et hus på landet, lidt uden for Suldrup i Nordjylland. Til stede i huset er lægen Jan Flachmeyer, hans kone Hanne og deres voksne datter Louise. Hvad der præcist sker i huset, finder man aldrig ud af. Kun at Hanne er død, dræbt af knivstik. Og at de to andre beskylder hinanden for drabet. Suldrup er en intens familietragedie baseret på virkelige hændelser. Drabet er omdrejningspunkt for et trist og dystert drama om en families forfald og tragiske opløsning. Drabet bliver aldrig opklaret - heller ikke i scenariet - men de blodige begivenheder sætter rammen for fortællingen om tre menneskers vej mod det uundgåelige mørke. De tre spillere skal gennem flashbacks, scener på selve drabsnatten og skiftende vidneforklaringer trænge ind i den tragiske historie om drabet i Suldrup. To af spillerne spiller henholdsvis far og datter, som beskylder hinanden for drabet. Den tredje spiller den afdøde. Alle tre spiller også en række vidner i en slags retssag, hvor fokus er på følelser og drama og ikke på at opklare sagen. Om scenariet Spiltid: 3-4 timer Deltagere: 3 spillere og en spilleder Genre: Tragisk familiedrama Spillertype: Du elsker at improvisere og skabe en bagvedliggende historie, samtidig med at du holder af at opdage mere og mere om din rolle i løbet af spillet. Spilledertype: Du er instruktøren, der sørger for, at det hele ikke løber af sporet, og samtidig anklageren, der sikrer fremdrift ved at søge efter svaret på, hvem der slog Hanne ihjel - velvidende, at du aldrig får det at vide. Forfatteren: Mikkel Bækgaard har de senere år søgt ind i det nordjyske mørke i scenarier som Løgstør, Vasen og Bette Liverpool. Mikkel er sært fascineret af alt det, vi ikke ved, og som vi aldrig finder ud af. For ham er det uvisse ofte langt mere interessant end alt det, vi rent faktisk ved. 2

4 Indledning En sommernat i et hus på en øde markvej bliver den 60-årige Hanne Flachmeyer dræbt af knivstik. Til stede i huset er hendes mand og deres voksne datter. De to beskylder hinanden for drabet, men ingen - ud over de to - ved, hvem der har slået Hanne ihjel. Drabet er aldrig blevet opklaret, selvom politiet med sikkerhed ved, at én af de to har gjort det. Suldrup er et tragisk familiedrama, som tager udgangspunkt i den virkelige historie om lægefruen Hanne Flachmeyer, der blev dræbt i den nordjyske by Suldrup i Spillerne skal gennem scenariet spille frem mod, hvad der er sket op til drabet - men uden de nogensinde finder frem til, hvem der egentlig har begået det. Scenariet handler nemlig ikke om at opklare forbrydelsen, men derimod om at finde frem til en form for svar på spørgsmålet om, hvorfor Hanne Flachmeyer skulle dø - og hvordan det kunne gå så galt for en familie, at Hanne skulle stikkes ihjel. Suldrup er et scenarie for tre spillere og en spilleder. To af spillerne spiller henholdsvis Hannes mand Jan og parrets datter Louise, som gensidigt beskylder hinanden for drabet. Den tredje spiller den dræbte Hanne. Udover hovedpersonerne spiller spillerne også en række bipersoner fra familien og den lille by Suldrup. Disse bipersoner optræder som vidner i en slags retssag, som skaber rammen for spillet. I scenariet skal spillerne spille en række scener, der udforsker familietragedien og optakten til den skæbnesvangre sommernat. Scenariet er et intenst drama, som hele tiden søger længere og længere ind i de personlige konflikter og følelser, der har ført tragedien med sig. For under overfladen gemmer der sig en familie præget af sygdom, misbrug og svigt. Selvom det aldrig bliver besvaret hvem af de to tilstedeværende i huset, der dræbte Hanne, er dette alligevel omdrejningspunktet. For uvisheden og ønsket om svar er den spænding og drivkraft, der skaber scenariets ramme og stemning. Hovedpersonerne Suldrup handler om de tre personer, der er til stede i huset, den nat Hanne bliver slået ihjel. Scenariet handler om deres forhold til hinanden og de konflikter, der til sidst fører til drabet. Afdøde Hanne Flachmeyer var et svageligt menneske, der led af mange forskellige sygdomme og psykiske problemer. Hun var ofte mentalt fraværende 3

5 som mor og levede samtidig i skyggen af sin mand. Hun siges at have haft et massivt misbrug af piller og morfin, som hun havde let adgang til gennem sin mand, der var læge. Jan Flachmeyer er pensioneret overlæge og har været gift med Hanne gennem 40 år. Han kan være charmerende og intelligent, samtidig med at han også til tider synes ondsindet og manipulerende. Louise Laursen er Hanne og Jan Flachmeyers ældste datter, der bor længere nede af vejen inde i Suldrup. Hun er enlig mor og kæmper en kamp for at stå på egne ben og for at slippe ud af de klør, hun føler, forældrene har hende fanget i. Louise er lærervikar på byens skole og prøver at holde en velfungerende facade, men er bag facaden usikker og depressiv og kæmper med et alkoholmisbrug. En metafysisk retssag som omdrejningspunkt En stor del af scenariet udspiller sig i et sært metafysisk rum, hvor de tre hovedpersoner er til stede, efter Hanne er død. I dette rum udspiller der sig en slags retssag, hvor spillerne skal fortælle om, hvad der er sket - og hvor hovedpersonerne kan stirre intenst på hinanden og stille det vigtige spørgsmål: Hvorfor er det endt, som det er? I dette rum er du som spilleder en form for anklager, dommer og interviewer, der spørger ind til sagen og fortiden for at skabe et billede af den familietragedie, det hele handler om. Det gør du både ved at stille borende spørgsmål til hovedpersonerne og ved at introducere bipersoner, der optræder som vidner. Disse vidner spiller spillerne også. Gennem disse scener samt mere klassiske rollespilsscener skaber I sammen dramaet og søger dybere og dybere ned i familiens konflikter og hemmeligheder. Spillederens rolle Din rolle som spilleder er at sikre fremdriften i scenariet. Du sørger for at sætte de rette scener og stille de rette spørgsmål. Dermed skubber du historien fremad, så I kommer længere og længere ind i personernes konflikter. Det er også din rolle at sikre konstant spænding og balance i spillet - blandt andet ved at holde fast i uvisheden om hvem der kan have slået Hanne ihjel. Det er din opgave, at at få mistanken til at pege i forskellige retninger og flytte den, hvis det bliver for oplagt, hvem der har gjort det. Det kan du fx gøre ved at stille de rigtige spørgsmål og introducere nye elementer, der kan dreje spillet i nye retninger. 4

6 Scenariets forløb I Suldrup er det scenerne i retssagen og den konstante søgen mod svar, der driver historien. Scenariet har ikke en kronologisk, fremadskridende handling, men består af små fortællinger og scener, som ikke nødvendigvis hænger sammen med de forrige scener. I stedet springer scenariet i tiden, så de enkelte scener udbygger de etablerede konflikter og bringer nye informationer i spil i stedet for at drive historien kronologisk fremad. Scenariet er bygget op af fem akter, som hver har særlige fokuspunkter og forslag til scener, der sikrer at historien udvikler sig, og at spændingen tager til. Stemning Suldrup er et knugende scenarie, der balancerer på grænsen til det uhyggelige. Det er historien om en familie i forfald og om de mørke sider af mennesket. Stemningen skal derfor være tragisk, og scenariet må gerne efterlade spillerne med en uforløst knude i maven. Det er vigtigt for scenariets stemning, at konflikter og drama er en smule underspillet, mens tragedien konstant lurer i baggrunden. Det usagte og uforløste er vigtigt i et scenarie, hvor tvivl og antydninger skaber usikkerhed og angst hos spillerne. Endelig er det centralt for stemningen i Suldrup, at det er baseret på virkelige hændelser. Tanken om virkeligheden skal være present hos spillerne gennem hele spillet. Det giver spillet et ekstra niveau og gør historien nærværende og uhyggelig. Baseret på en virkelig historie Suldrup er baseret på en virkelig drabssag fra Scenariet er et forsøg på dykke ned i denne stadig uopklarede sag for at udforske, hvordan en familie kan komme så langt ud, at en kvinde må dø. Scenariet baserer sig på en række fakta om sagen, som dels har været fremme i pressen og dels i bogen Man sagde hun slog sin mor ihjel. Bogen er skrevet af journalist Dennis Dreyer og præsenterer datteren Louises syn på sagen. Selvom scenariet tager udgangspunkt i en virkelig sag og så vidt muligt forsøger at holde sig til fakta, er det et stykke fiktion. For at fungere som rollespil, er der naturligvis sket en bearbejdning og dramatisering af materialet, der ikke nødvendigvis afspejler virkeligheden hundrede procent. Scenariet ønsker ikke at anklage nogen af hovedpersonerne for drabet. Forfatteren er selv i tvivl om, hvem morderen er, og ønsker ikke at komme med sit gæt på det. Dette scenarie skal ses som en søgen efter at forstå en families tragedie og ikke som et forsøg på at udpege et bestemt menneske som morder. 5

7 Et par eksempler på spillestilen Suldrup er karakteriseret ved en særlig spillestil, hvor du som spilleder meget af tiden stiller spørgsmål til hovedpersonerne og får dem til at fortælle. For at du kan få en bedre idé om, hvordan dette fungerer i praksis, får du her et par eksempler på, hvordan spillet kan køre. Spil-eksempel fra starten af scenariet De tre spillere sidder overfor hinanden på tre stole. Der er stille i lokalet et øjeblik, før du starter med at beskrive den varme sommernat, hvor folk har svært ved at sove, hvor hunde gør og heste vrinsker og ikke kan finde ro. Du fortæller om telefonen, der kl ringer hos alarmcentralen. Du fortæller spillerne, hvordan en patruljevogn ankommer til det nedlagte landbrug tyve minutter senere. Du beder nu Jan-spilleren fortælle, hvordan han tager imod politiet og fører dem ind i huset. Herefter skifter du kort efter til Louise-spilleren, der fortæller om, hvordan politiet trænger ind i hendes hus, mens hun er på vej i bad. Herefter siger du tak og lader spillerne sidde tavse et øjeblik. Du forklarer spillerne, at de nu sidder overfor hinanden. I er i et særligt rum, hvor I skal have svar på det centrale spørgsmål. Du starter med at spørge Hanne: Hvem er du? Hanne begynder at fortælle. Hun siger, at hun er død. Du spørger om, hvem der har slået hende ihjel. Det ved hun ikke. Du spørger, hvorfor hun skulle slås ihjel. Det ved hun heller ikke. Efter Hannes introduktion sætter du en rollespilsscene, der udspiller sig i tiden op til drabet. Louise kommer på besøg hos sine forældre for at låne nogle dvd er. Når scenen er slut, spørger du nu Louise: Hvem er du? Louise begynder at fortælle om sig selv. Du slutter med at spørge: Har du slået din mor ihjel? Nej, siger hun. Hvem har så, spørger du? Hun er tavs et øjeblik, så svarer hun: Det har min far Spil-eksempel fra tredje akt Spillet har indtil nu kredset omkring at få præsenteret hovedrollerne, og spillerne har fået et indtryk af, at noget var galt i Louises barndomshjem - uden at konflikterne er kommet helt tydeligt frem. 6

8 For at eskalere spillet og dramaet, introducerer du nu lidt fakta om drabet. Du fortæller, at der er fundet medicinrester i Hannes blod og rester af stesolid i ølflasken, der blev fundet ved siden af liget. Du spørger Jan, om han som læge har en forklaring på, hvad al den medicin lavede i hendes blod. Om det var noget, hun havde recept på. Og om han kan forklare, hvorfor der var beroligende medicin i flasken. Herefter vender du dig om mod Louise og spørger, om hun vidste, at der var stesolid i flasken? Om det var noget, hendes mor tid brugte. Louise siger, at hendes mor var syg, og at hun havde været det i mange år. Du beder hende uddybe, og hun begynder at fortælle om en episode fra barndommen. Et stykke inde i Louises fortælling standser du hende og beder spillerne spille den scene, hun er begyndt at fortælle om. Efter scenen, siger du, at du gerne vil indkalde Louises gamle barnepige som vidne. Hende sætter du Hanne-spilleren til at spille. Du spørger hende, om hvordan hun oplevede Hanne, når hun var på besøg. Vidste hun, at Louises mor var syg og brugte megen medicin? Hun begynder at fortælle, indtil Jan pludselig afbryder hende med kritiske spørgsmål. Hvad fanden, vidste hun egentlig om det, siger han. Hun var jo bare en lille pige dengang. Hvorfor blander hun sig i det hele taget? 7

9 Drabet og familien i Suldrup Det følgende afsnit giver dig som spilleder en grundlæggende indsigt i Familien Flachmeyer og det drab, som hele scenariet drejer sig om. Dermed har du under spillet en viden om familien og sagen, som kan være relevant, når du sætter scener og driver historien fremad. Du skal på ingen måde forsøge at huske alle detaljerne. Dette er baggrundsinformationer, som kan være relevante for dig som spilleder. Men i sidste ende er det spillerne, der skaber historien, som med garanti kommer til at adskille sig en del fra det, du finder beskrevet heri. Drabet Den 29. juli 2006 bliver Hanne Flachmeyer slået ihjel i sit hjem på et nedlagt landbrug lidt uden for Suldrup i Nordjylland - en lille by med 1200 indbyggere, hvor alle kender alle. Det er en kvælende varm sommernat, hvor termometeret viser over tyve grader. Det er Hanne Flachmeyers mand Jan, der ringer til alarmcentralen. Klokken 3.10 tager han telefonen og siger: "Min kone er død. Hun er blevet slået ihjel. Hun har fået halsen skåret over, og det er min datter, der har gjort det." Tyve minutter senere ankommer en patruljevogn fra Aalborg Politi til det nedlagte landbrug, hvor Jan selv tager imod betjentene på gårdspladsen. Han viser betjentene ind i stuehusets tv-stue, hvor Hanne ligger død på den ene af de to sofaer. Hun er iklædt en hvid natkjole og en hvid kimono med svanedunsfjer. Hendes bryst er indsmurt i blod, og halvt over brystet, halvt over ansigtet ligger en orange pude. Under Hannes ene armhule ligger en halvtom ølflaske. På den anden sofa ligger en havehandske. Efter at have ført politiet ind til sine døde kone, fastholder Jan, at det er hans ældste datter Louise, der har begået drabet. Hun har været til stede i huset tidligere på natten, men har nu forladt det. Politiet ankommer til Louises hus Kl sparker fire politibetjente døren ind til Louises toetagers hus, der ligger inde i Suldrup by, ca. 2,5 km væk. Betjentene var egentlig på vej til gerningsstedet, men ambulancefolk ligeledes på vej til gerningsstedet ser en 8

10 kvinde, der går i vejkanten med buksebenene smurt ind i blod. Man gætter på, at det er Louise og sender derfor politi mod hendes hus med det samme. Politiet finder Louise nøgen i sit køkken, tilsyneladende på vej i bad. Febrilsk udbryder den svedige Louise, at det ikke er hende, der har slået sin mor ihjel - det er derimod hendes far, der prøver at skyde skylden på hende, siger hun Bag en tørretumbler i bryggerset finder politiet en pose med blodigt tøj. Politiet mener, at Louise bevidst har forsøgt at gemme den. Men ifølge Louise selv har hun bare smidt tøjet derind i en pose, for at hendes børn ikke skulle se den næste morgen. Oven på ligger Louises to børn på 7 og 12 år nemlig og sover sammen med Louises 11 år yngre søster, der er på besøg fra København. Jans forklaring Ifølge Jan Flachmeyer er deres datter ankommet til huset, efter han og Hanne er gået i seng. De bliver vækket af Louise, der banker på døren til huset og vil ind. Hun forlanger en samtale med sin mor under fire øjne - derfor går Jan Flachmeyer i seng igen. Lidt senere kommer Louise ind til ham og siger godnat. Hun siger til Jan, at Hanne kommer om lidt. Derefter går hun. Først et kvarters tid senere undrer Jan sig over, at hans kone ikke er kommet tilbage i seng. Han står derfor op og finder hende død på sofaen. Louises forklaring Louise forklarer politiet, at hun var gået i seng tidligere på aftenen. Men ved totiden om natten hører hun en bil udenfor, og kort efter banker det på døren. Det er hendes far, der står udenfor. Han ser forfærdelig ud og siger til hende: Louise, du må hjælpe mig. Den er helt galt med din mor igen. Sådan har han før sagt, og hun har før ageret mægler mellem forældrene. Louise kører med sin far ud til forældrenes nedlagte landbrug. Hanne sidder i tv-stuen og ser utilnærmelig og trist ud. Jan sætter sig på den anden sofa og begynder at angribe sin kone verbalt: At nu er det slut, nu må det stoppe mellem de to, nu må hun tvangsindlægges for sit alkoholmisbrug. Han siger også, at hans børn er enige med ham. Pludselig rejser Jan sig med en orange pude i hånden og kaster sig over sin kone. Han presser puden mod Hannes mund. Da opdager hun også, at hendes far har en kniv i hånden. Han stikker Hanne med kniven i brystkassen. Louise forklarer politiet, at hun nu kaster sig over Hanne for at hjælpe hende. Hun prøver at få puden væk fra hendes mund, mens Hanne spræller og skriger. 9

11 Men det er for sent. I kampens hede bliver Louise bidt i hånden af sin mor. Det lykkes dog Louise at få revet Jan væk fra Hanne, efter han har stukket hende et par gange til. Nu forlader han pludselig apatisk stuen og lægger sig op i sin seng. Louise prøver at redde sin mor, men det er for sent. Hun kommer til at se sig selv i spejlet og går nærmest i chok, da hun opdager, at hun er tilsølet i blod. Herefter bliver hun meget bange og beslutter sig for at forlade huset og komme væk. Hun går nu hele vejen hjem til sig selv, hvor hun smider sit tøj i en pose bag tørretumbleren og er på vej i bad, da politiet pludselig stormer ind. En familie med skyggesider Hvad skete der i virkeligheden? Det er aldrig blevet fuldt opklaret, hvad foregik i huset den nat, hvor Hanne blev dræbt. Politiet er dog fuldstændig sikre på, at enten Louise eller Jan har slået hende ihjel. Men de kan ikke bevise, hvem af dem, det er. Både Louise og Jan blev anholdt efter drabet og sigtet for forbrydelsen. Jan blev dog løsladt efter få dage, og politiet trak sigtelsen tilbage. Louise sad varetægtsfængslet i fjorten måneder, indtil hendes sag kom for retten. I retssagen forsøgte anklagemyndigheden at overbevise dommeren og en gruppe domsmænd om, at hun havde slået sin mor ihjel - primært med udgangspunkt i indicier, idet der i høj grad manglede klare tekniske beviser. Louise blev dog i sidste ende frikendt på grund af manglende beviser og et - ifølge juryen - manglende motiv. Sagen står stadig som uopklaret og bliver sandsynligvis aldrig løst - blandt andet fordi Louise døde i sit hjem i Derfor er det i dag kun Jan Flachmeyer, der kender sandheden om drabet. Familien Flachmeyer er en familie med svigt, konflikter og andre skyggesider i form af vold, alkoholmisbrug og mor, der i perioder er meget syg. Med andre ord er det ingen lykkelig og ukompliceret kernefamilie, som Louise og hendes søskende vokser op i. Jan og Lene Flachmeyer møder hinanden i København i midten af 60 erne, hvor de snart efter bliver gift. Selvom de begge er fra København flytter de til Nordjylland, da Jan er færdiguddannet og får job som læge. Derfor slår de sig ned i Suldrup, hvor de køber det nedlagte landbrug, som Hanne mange år senere bliver slået ihjel i. I 1969 føder Hanne en pige, Louise, som er deres ældste datter. Senere får de fire andre børn, hvor det yngste er 13 år yngre end Louise. 10

12 En barndom med angst og vold Louise Laursen beskriver sin barndom som præget af streng disciplin, usikkerhed og perioder med decideret vold. Som den ældste i en søskendeflok på fem er det ofte Louise, der må tage sig af sine mindre søskende og sikre omsorg og struktur i hverdagen - især fordi hendes mor Hanne ofte er syg og svagelig. Og på trods af at hun er hjemmegående, beskrives Hanne som næsten fraværende. Samtidig beskriver Louise sit barndomshjem som ekstremt præget af sin fars humør. Alt i huset afhænger af, hvilket humør Jan er i, når han kommer hjem fra arbejde. Er han glad, er alt fint, men er han i dårligt humør, vanker der ofte skældud, dårlig stemning og nogle gange endda tæsk. Det hænder også, at Jan slår sin kone - især hvis hun opfører sig hysterisk. Louise beskriver dog også lykkelige stunder. Jan kan også være en kærlig og sjov far, der kan overraske og være helt anderledes, end man forventer. For eksempel lover han hende, da hun er begyndende teenager, at hun bare skulle sige til, hvis hun havde brug for prævention - for så vil han som læge skaffe hende det. Og ligeledes reagerer han med forståelse og kærlighed, da hun som ung voksen vil droppe ud af sin uddannelse på handelshøjskolen. Familien flytter til Sverige I 1976 bliver familien Flachmeyers liv revet op med rode, da de pludselig med meget kort varsel flytter til Sverige. Baggrunden finder Louise og hendes søskende først ud af meget senere: Flere af Jans kolleger har anklaget Hanne for at stjæle medicin og morfin fra dem. Jan må opgive sit lægejob i Danmark og finder i stedet i al hast et andet i Sverige. Og medicin og morfin er bestemt ikke fremmed for Hanne. Hun har gennem det meste af sit voksne liv et udpræget misbrug af receptpligtig medicin, som Jan som læge kan udskrive til hende. Hun lider af en række forskellige sygdomme på én gang - fx gigt, kroniske smerter og astma - og er præget af psykiske problemer, depressioner og er generelt ustabil og grænsende til psykotisk i perioder. Hun har desuden et stort alkoholmisbrug. Druk og problemer i København Familien bliver boende i Sverige, indtil børnene er voksne og flyttet hjemmefra. Som attenårig flytter Louise til København for at gå på Handelshøjskolen, som hun dog kort efter dropper ud af efter at have været sygemeldt et stykke tid. I stedet for studier bruger hun sin nyvundne frihed i storbyen til at leve det liv, hun ikke har levet hjemme hos sine forældre, med fester, fristelser og forsøg 11

13 med kærligheden - men ikke med udpræget lykkelig succes. Hun udvikler et alkoholmisbrug, får en abort og ender med at forsøge at tage sit eget liv to gange. I disse år modtager Louise ikke megen støtte fra sin far. Da hun får foretaget en abort, tager Hanne med hende på hospitalet, hvilket er hårdt for hende, og Jans eneste kommentar og omsorg er med ordene: Det gør du aldrig mod din mor igen. I København indleder Louise også et forhold med en marrokansk mand, som hun får sit første barn med. Forholdet holder dog ikke. Tilbage i Suldrup Efter en række kaotiske år i København flytter Louise tilbage til sin barndomsby Suldrup. Her slår hun sig ned i det hus, forældrene stadig ejer og har brugt som sommerhus, mens de har boet i Sverige. Hun får her en stund styr på sin tilværelse, sit alkoholmisbrug under kontrol og gifter sig endda med naboen Poul - som hun får et barn med, inden hun kort efter igen bliver skilt fra ham. Men alt går ikke godt for Louise, selvom hun tager sig læreruddannelse og bliver ansat på Suldrup skole som lærervikar. Hendes alkoholmisbrug blomstrer i perioder op, hun lider af stress, og på et tidspunkt bliver hun endda meldt til de sociale myndigheder for at svigte sine børn - en anklage, der dog aldrig fører nogen sanktioner med sig. Og det hele bliver ikke bedre, da Louises forældre i 2005 flytter tilbage til Suldrup efter mange år i Sverige. De sidste år Hanne og Jan Flachmeyers ægteskab har altid været turbulent, fyldt med skænderier og misbrug af medicin og alkohol. Men i de sidste år, inden Hanne bliver slået ihjel, tager det til. Hanne bliver mere og mere syg, og samtidig nægter flere af børnene at se deres forældre, fordi det kun fører sårede følelser og skænderier med sig. I 2005 bliver Jan syg af prostatakræft, hvorfor han stopper sin gerning som læge i Sverige, og han og Hanne flytter tilbage til deres hus uden for Suldrup. Louise er i mellemtiden flyttet ind i et andet hus et par kilometer derfra inde i Suldrup by. Tilbage i Suldrup bruger Flachmeyer-parret tiden på, at Jan kan komme oven på igen, samtidig med at de synker længere og længere ned i deres personlige problemer. Hannes alkoholisme tager til, og ofte må Louise og Jan ud for at lede efter hende, fordi hun er stukket af. Det er hårdt for Louise, at forældrene er flyttet tæt på hende igen. Ligesom sine andre søskende, har hun ofte sagt, at hun ikke vil se forældrene mere. Men det 12

14 lykkedes hende aldrig at gøre alvor af sine beslutninger. Hun træder altid til, når forældrene har det svært, og hun kigger ofte forbi for at se, hvordan de har det - også selvom de gør hende vred og ked af det og trækker hende ind i destruktiv spiral. Tiden op til drabet Det sidste halve års tid op til drabet bliver alting værre - både for Louise og for hendes forældre. Det hele eskalerer nytårsaften , hvor Louise er på besøg hos forældrene med sine børn. Her bliver Hanne og Jan ekstremt fulde - og også Louise - og det hele ender i et skrækkeligt skænderi. Efter den mislykkede nytårsaften beslutter Louise sig for, at nu er det alvor; nu vil hun ikke have noget med forældrene at gøre mere. Heller ikke selvom de bor i samme by og ofte møder hinanden på gaden og i Brugsen. Kort tid efter nytår udbryder der brand i fjernsynet hos Jan og Hanne. En juledekoration er blevet sat oven på fjernsynet og har sat i ild i det. Der sker ikke mere, men Jan og Hanne er overbeviste om, at det er Louise, der står bag branden. De fortæller politiet, at de ikke har stillet dekorationen på tv et, og at det må være Louise, der uset har været forbi og har flyttet den for at sætte gang i en brand. Efter episoden med branden i tv et bliver Hanne efter sigende meget bange for sin egen datter. Senere på foråret afleverer hun og Jan et brev til politiet, hvor de påstår, at de har set Hanne midt om natten på deres gårdsplads udstyret med et par dunke benzin. Og at de en anden gang er vågnet ved, at Louise har siddet i fodenden af deres seng og stirret ondt på dem. Samtidig har Hanne fortalt en veninde, hvor bange hun er for Louise. Alt dette nægter Louise. Den sidste dag På trods af den ekstremt dårlige stemning mellem Louise og forældrene, varer det iskolde forhold ikke ved. Louise magter ikke at holde sine forældre på afstand og ser dem af og til. Og den sidste dag, hvor Hanne er i live ser Louise faktisk sin mor i flere omgange. Først møder Louise sin mor i Brugsen, hvor Hanne er i færd med at købe en masse flasker kirsebærvin - hvilket gør Louise bekymret. Hun hilser også kort på sin far, der sidder i bilen og venter. Louise har besøg af sine lillesøster, der egentlig nægter at have noget med sine forældre at gøre, men alligevel beslutter de sig for at besøge forældrene senere på dagen. 13

15 Louise og søsteren er kun kortvarigt hos forældrene. De hyggesnakker lidt, hvorefter de låner et par dvd-film og tager hjem til Louise igen for at se dem. Det er sidste gang søsteren ser sin mor i live. Hjemme hos Louise ser søstrene og Louises børn film, inden de går i seng. Klokken ca. to om natten påstår Louise, at hun vågner ved, at Jan kommer for at hente hende. Den er helt galt med Hanne. 14

16 Hvordan spiller man Suldrup? Suldrup er et scenarie, hvor fortælling, improvisation og konfliktopbygning er i højsædet. Scenariet handler om at søge efter en sandhed, som spillerne godt ved ikke kommer frem. Og i stedet for at finde frem til en konkret sandhed, skal spillerne søge ind i de forskellige forklaringer og perspektiver, som hovedpersonerne har på drabet. Hele spillet kredser om drabet på Hanne. Spændingen i spillet bygger op til et klimaks, der udspiller sig på drabsnatten i slutningen af scenariet. Alle scener i scenariet skal således pege fremad mod drabet og skabe en dramatisk baggrund for begivenhederne i huset den skæbnesvangre sommernat. Det vigtigste i spillet er derfor at skabe en intens stemning af usikkerhed og konflikt mellem hovedpersonerne, der eskalerer, efterhånden som spillet skrider frem. Rummet og retssagen - rammen for spillet Rammen for spillet er et sært metafysisk rum - kaldet Rummet - hvor de tre hovedpersoner alle er til stede. Her udspiller det meste af scenariet sig som en form for retssag, hvor du stiller spørgsmål til spillerne, og hvor deres fortællinger og svar udgør store dele af spillet. Hanne ønsker at få svar på, hvorfor hun skulle dø, og derfor er de tre samlet i Rummet. Anden forklaring er ikke nødvendig. Og for at Hanne kan få svar på sit spørgsmål, er du som spilleder er en slags anklager, dommer og interviewer. Det er ikke et virkeligt sted, og der er ingen logisk og realistisk forklaring på, hvad de tre hovedpersoner laver der - eller hvordan de kan være samlet der, når Hanne er død, og de to andre er fængslet. Her sidder de tre hovedpersoner ved scenariets start og stirrer intenst på hinanden. Her kan de fortælle om fortiden på skift, og de andre roller kan bryde ind, give deres versioner af de samme begivenheder og endda indgå diskussioner. Rummet er således et sted for både indre monologer og dramatiske konfrontationer, alt efter behov. Du kan stille spørgsmål til hovedpersonerne og få dem til at fortælle. Du kan sætte konkrete rollespilsscener. Du kan indkalde vidner i form af bipersoner, 15

17 som kan give deres vinkler på historien. Og du kan introducere konkrete spor fra drabet, som spillerne skal forholde sig til, når de spiller videre i scenariet. Retssagen skal danne grobunden for, at du og spillerne dykker ned i den bagvedliggende historie. Den er rammen for flashbackscener og det følelsesmæssige drama, der kommer til at udspille sig mellem hovedpersonerne. Det er således din opgave som spilleder at bruge retssagen til at sikre fremdrift og få det psykologiske spil mellem karaktererne til at tage til i løbet af spillet. Ikke nogen realistisk retssag Det er vigtigt at huske, at retssagen i Rummet ikke er nogen rigtig og realistisk retssag. Retssagen skal mest ses som en ramme, der skaber spil og får spillerne til at fortælle om de begivenheder, der har ført frem til drabet. Det handler altså ikke om at komme med realistiske afhøringer og bevisførelser, men om at skabe drama og stemning. Spillerne ved ikke, om deres roller taler sandt Det er vigtigt at huske, at der ingen sandhed er i dette scenarie. De eneste, der kender sandheden om drabet, er de virkelige hovedpersoner, hvor kun én af dem er i live i dag. Derfor ved spillerne heller ikke, om deres roller har begået drabet eller ej - og derfor ved spillerne heller ikke, om rollerne rent faktisk taler sandt, når de spiller dem. Det betyder også, at spillerne skal acceptere, at de ting, der bliver fortalt igennem spillet ikke nødvendigvis er sandheden - heller ikke i spillets univers. Det betyder i praksis, at det er tilladt for spillerne at modsige hinanden og komme med forskellige versioner af de samme begivenheder. Husk på, at rollerne optræder i en slags retssag, hvor det ikke nødvendigvis er i deres interesse at præsentere sandheden. Forskellige forklaringer udtrykker karakterernes forskellighed og er med til bygge konflikter og drama op mellem personerne. Den klassiske regel om altid at sige ja til de andres input i fortællescener gælder altså ikke i dette scenarie - og det skal spillerne være klar over, når I går i gang med at spille. Hovedrollerne kan overraske spillerne I løbet af spillet kan spillerne opdage aspekter og detaljer om deres roller, de ikke var klar over. Det skal spillerne være forberedte på fra starten. De skal acceptere, at de i løbet af scenariet kan få ændret perspektivet på deres rolle, fordi der dukker ting på i spillet, som spilleren ikke selv har set komme. 16

18 Spillederens værktøjer Fortællescener og spørgsmål En stor del af scenariet foregår i Rummet, hvor den specielle retssag udspiller sig. Her er et af dine vigtigste virkemidler at stille spørgsmål og sætte gang i fortællinger. Du er her en slags interviewer, der styrer begivenhedernes gang og forsøger at afdække, hvad der har ført til drabet. Ved at stille spørgsmål, sætter du rammen og fokus for spillet, og du kan bruge spillerens input til at spille videre ud fra. Du kan sætte Lad de andre spillere stille spørgsmål Det er ikke kun dig, der kan stille spørgsmål til hovedpersonerne. Det kan de andre spillere også. De kan stille kritiske spørgsmål til en forklaring og dermed forsøge at trække historien i en retning, der passer til deres intentioner og syn på sagen. spillets tempo ved at stille uddybende spørgsmål og ved at dvæle ved detaljer, når du finder det nødvendigt. Du kan også flytte fokus for fortællingerne ved at spørge ind til andre emner. Og du kan understrege, at det ikke er nogen endegyldig sandhed i scenariet, ved at spørge ind til de andre spilleres oplevelse af samme situatin. I gennemgangen af de enkelte akter, finder du forslag til ting, du kan spørge ind til i de forskellige scener. Rollespilsscener For at afveksle spillet og give et andet flow, kan du lade spillerne spille konkrete rollespilsscener. Her beder du spillerne om at spille en bestemt begivenhed i fortiden. Rollespilsscenerne har en anden sandhedsværdi end fortællescenerne. Er en rollespilsscene udspillet, er det sådan, det gik for sig. Derfor kan en spiller ikke bagefter komme med sin version af, hvad der foregik - men kan selvfølgelig vælge at fortælle om, hvad der skete efter scenen stoppede. Du finder forslag til rollespilsscener i gennemgangen af de fem akter. Vidner Når du har brug for andre perspektiver end hovedrollernes, kan du indkalde vidner. Vidner er bipersoner, som giver deres bud på, hvad der er sket, og deres syn på hovedpersonerne. 17

19 Vidner kan fx være Louises søskende, hendes eksmand, naboer eller gamle barndomsveninder. Det kan også fx være de politifolk, der ankommer til gerningsstedet. Du introducerer vidner, når du finder behov for det. Rent praktisk siger du blot til spillerne, at du gerne vil indkalde et vidne. Du udpeger, hvem af spillerne, der skal spille det, hvorefter du ganske kort introducerer personen til spilleren. Spillerne får ikke et skriftligt oplæg til vidnet, men skal spille ud fra din korte introduktion. Scener med vidner fungerer langt hen ad vejen som resten af scenerne i rummet. Du stiller relevante spørgsmål til vidnet, og spilleren fortæller. De andre spillere kan naturligvis også stille spørgsmål til et vidne, hvis de ønsker at påvirke spillet og trække det i en bestemt retning. Du finder forslag til vidner i gennemgangen af de enkelte akter. Lad spillerne indkalde vidner Det behøves ikke kun være dig, der indkalder vidner i spillet. Du kan også lade spillerne finde på vidner Hvis en spiller indkalder et vidne, kan du lade spilleren selv stille spørgsmålene og sætte en af de andre spillere til at spille vidnet. Introduktion af fakta I løbet af scenariet er det nødvendigt at introducere en række fakta om drabet til spillerne. Det kan fx være tekniske detaljer om dødsårsagen og fund af stesolid i en ølflaske. Disse fakta fra den virkelige sag skal både drive historien fremad og skabe overraskelser undervejs. Visse fakta kan nemlig komme bag på spillerne og ændre hele grundlaget for den måde, en spiller opfatter sin rolle på. Undlad konkrete fakta, hvis det ødelægger spillet Det er en grundpræmis for spillet, at ting pludselig kan ændre sig undervejs. Men hvis du mener, at en bestemt information direkte vil være skadelig for spillet, bør du selvfølgelig undlade den. Du introducerer fakta, når det er nødvendigt. Rent konkret kan du inddrage det i et spørgsmål - fx hvordan Jan vil forklare, at der er fundet medicin i ølflasken. Eller du kan holde en slags monolog, hvor du præsenterer, hvad politiets teknikere har fundet ud af. Undervejs i gennemgangen af de fem akter, finder du vejledning til, hvornår du bør introducere de enkelte fakta. 18

20 Spillernes funktioner og rollernes fokuspunkter De tre spillere i Suldrup har forskellige funktioner i spillet, som er vigtige at holde sig for øje. Hanne Hanne-spillerens funktion i scenariet er at søge svar og sætte følelser og ansigt på den afdøde. Det er spillerens opgave at få en stemning frem af uretfærdighed, afmagt og passivitet. Spilleren skal fremstille Hanne som et menneske, der ønsker svar og retfærdighed, men som har svært at ved at få det. Som spilleder kan du i løbet af scenariet spille på dobbeltheden hos Hanne. Du kan puste til hendes usikkerhed og angst og samtidig skubbe til hendes ønske om at konfrontere sin mand og datter. Samtidig kan du spille på hendes egen dårlige samvittighed over al sin afmagt. Du kan spille på, at hun altid har været fraværende, svigtet sine børn og i stedet flygtet ind i selvmedlidenhed og misbrug. Og du kan spille på, at hun aldrig har været i stand til at tage kontrollen og magten over sit eget liv. Jan Jan-spillerens funktion er at forsvare Jans påståede uskyld. Spilleren skal sætte ansigt på en mand, der karakteriseres som ondskabsfuld, manipulernede og til tider voldelig, men som på samme tid nægter at have slået sin kone ihjel. Det kræver, at spilleren både går til den med Jans ubehagelige sider og samtidig viser Jan som en mand med følelser, stolthed og menneskelighed. Som spilleder kan du spille på begge sider af Jans personlighed. Du kan spørge ind til hans mere mørke sider og også introducere elementer, der kan bringe hans menneskelige sider i spil. På det følelsesmæssige plan kan du spille på Jans stolthed og oplevelse af at være ægtemand og far. Gennem de rigtige spørgsmål og scener kan du skabe tvivl om det billede, han har af sig selv som god, retfærdig og overlegen. 19

21 Louise Louise-spillerens funktion i scenariet er at forsvare Louises påstand om at være uskyldig. For spilleren handler det derfor om hele tiden at balancere Louise mellem at være et potentielt offer for sin fars kyniske spil og at være en mulig morder. Som spilleder kan du spille på Louises splittelse og magtesløshed. Er hun for stærk og selvstændig kan du spille på hendes svage sider, hendes alkoholmisbrug og kamp for at være en god mor. Og er hun for svag, kan du hjælpe spilleren med at fremhæve hendes personlige viljestyrke og evne til at klare sig igennem trods svære odds og en tung bagage. Scenariets forløb For at sikre fremdrift og dramatisk udvikling i spillet er scenariet opdelt i fem akter. Hver akt har særlige fokusområder, som spillet bør kredse om. I hver af de fem akter, får du en række forslag til temaer, spørgsmål og scener, du kan spille ind. Du skal dog ikke nødvendigvis følge sceneforslagene slavisk, for alt efter, hvordan spillet udvikler sig, bliver du nødt til at improvisere og sætte dine egne scener. De fem akter er: Præsentation, hvor spillerne introducerer deres karakterer og drabet på Hanne. Her sætter I stemningen og kommer ind i den særlige spillestil. Uddybning, hvor I lærer rollerne bedre at kende og får antydet de bagvedliggende konflikter - blandt andet ved at dykke ned i Louises barndomshjem og de konflikter, der allerede dengang lå under overfladen. Konfliktoptrapning, hvor I kommer endnu dybere ned i familiens fortid og udbygger de konflikter, der allerede er blevet præsenteret. Her kommer Hannes sygdom og medicinmisbrug frem i lyset, samtidig med at spillerne udforsker Louises tid i København nærmere. Point of no return, hvor konflikterne eskalerer så meget, at der ikke længere er nogen tvivl om, at Hanne må dø. Fjerde akt kredser om tiden efter, at Jan og Hanne flytter tilbage til Suldrup - og hvor det sidste halve år byder på brand, skænderier og et hemmeligt brev til politiet. Klimaks, hvor drabsnatten udspiller sig, og de to drabssigtede kommer med hver deres version af, hvad der sker, da Hanne bliver slået ihjel. 20

22 Briefing og opvarmning af spillerne Inden I går i gang med selve spillet, bør du klæde spillerne godt på. Det gør du dels ved at formidle scenariets koncept og ved at lave et par opvarmningsøvelser, der forbereder spillerne på scenariets spillestil. Fortæl om drabet og Suldrup Start med at fortælle lidt om drabet i Suldrup: Bygger på et virkeligt drab i 2006 Hanne Flachmeyer bliver slået ihjel en varm sommernat. Til stede i huset er hendes datter og hendes mand. De beskylder hinanden for drabet. Drabet er aldrig blevet opklaret, men poltiiet ved, at enten Jan eller Louise har gjort det. Suldrup er en lille by i Nordjylland, 25 kilometer syd for Aalborg. Alle kender alle. Flachmeyer-parret bor et par kilometer uden for byen i et nedlagt landbrug. Louise bor inde i selve byen. Fortæl om scenariets koncept og spillestil Fortæl lidt om, hvordan man rent konkret spiller scenariet. Fortæl også, at I vil lave et par opvarmningsøvelser, inden I går i gang. Grundkonceptet Drabet bliver ikke opklaret i scenariet. Ingen må sige, at de har begået drabet - også selvom I har en klar mistanke. Scenariet handler om at søge ind i baggrunden for drabet. Hvorfor skulle Hanne dø? Hvordan kunne det ende sådan? Der er ingen entydig sandhed i scenariet - andet end enkelte fakta fra den virkelige sag. 21

23 Spillerne kan blive overrasket undervejs - også over ting i deres egne roller. Scenariet har ikke en kronologisk fremadskridende handling, men springer frem og tilbage i tid og temaer. Historien er struktureret i fem akter, hvor du som spilleder sætter fokus på bestemte elementer og sikrer fremdriften i spillet. Rummet og retssagen Rammen for scenariet er Rummet, hvor de tre hovedpersoner opholder sig, Her udspiller sig en slags retssag, som skal søge ind i baggrunden for drabet. Det er ikke en realistisk retssag. Der er ingen forklaring på Rummet. Fortællecener og rollesspilsscener Scenariet udspiller sig især i fortællescener, hvor spillederen stiller spørgsmål til hovedrollerne og får dem til at fortælle. De fortæller ikke nødvendigvis sandheden. De andre spillere kan give deres versioner af samme episoder. Man må gerne sige nej. Spillerne må gerne kommentere på hinandens fortællinger og konfrontere hinanden i Rummet. Spillederen kan sætte konkrete rollespilsscener. Her gælder en anden sandhedsværdi. Hvad, der er spillet i en rollespilsscene, er sket sådan. Vidner Spillederen kan indkalde vidner i form af bipersoner - fx familiemedlemmer eller folk fra byen. Spillerne spiller vidner. Spillederen udspørger dem, men de andre spillere kan også krydsforhøre dem. Spillere kan også indkalde vidner. Så kan de selv være udspørgeren. Ingen skriftligt oplæg på vidner. Fakta I løbet af scenariet bliver der introduceret fakta fra den virkelige sag. Fakta kan twiste historien og overraske spillerne. Disse bliver primært formidlet gennem dine spørgsmål. 22

24 Opvarmning Når du har forklaret spillerne konceptet for spillet, kan du med held lave et par små opvarmningsøvelser. Giv et drabsvåben Denne øvelse er en variant af den klassiske dramaøvelse giv en gave. Spillerne står i en cirkel, og den ene spiller skal mime, at han giver noget til spilleren til højre. Nu skal spilleren til højre udbryde: Næ, et XXX, hvor XXX er et våben. Nu skal spilleren, der modtog våbnet, mime, at han slår den tredje spiller ihjel med det. Afprøv Rummet og retssagen Giv spillerne muligheden for at afprøve scenariets koncept med denne lille øvelse, der tvinger dem til at improvisere og spille med på hinandens input. Spillerne sidder overfor hinanden på tre stole. De er helt stille, indtil du begynder at stille en af spillerne spørgsmål. Hvad skete der? kan du spørge. Spillerne har ingen anelse om, hvad du spørger ind til, og hvad settingen er, så de er nødt til at improvisere et svar. Spørg videre ind, og lad der efterhånden opstå en setting og omrids af karakterer. Spørg også ind til de andre spillere. Sæt også gerne en rollespilsscene, der bygger på noget af det, spillerne improviserer frem. Og introducer også gerne en biperson eller to, som kan give sit syn på den sag, spillerne fremlægger. 23

25 Første akt: Anslag og præsentation Drabet bliver introduceret. Spillerne lærer rollerne og spillestilen at kende. Første akt handler om at præsentere drabet, slå stemningen og spillestilen fast og introducere de tre hovedpersoner. Start med en præsentation af drabet og en beskrivelse af politiet, der ankommer. Introducer herefter Rummet og retssagen, Første akt i stikord Sæt stemningen og etabler konceptet. Fokuser endnu ikke på interne konflikter. Fortællescene med politiet, der ankommer til både drabsstedet og Louises hus. Introduktion til Rummet og retssagen. Hovedpersonerne introducerer sig selv. Siger, at de ikke har slået Hanne ihjel. En eller to rollespilsscener fra familiens dagligdag hvor spillerne får lov til at præsentere deres roller. Sæt endelig en enkelt eller to rollespilsscener, der viser hovedrollerne i relativt almindelige situationer uden alt for megen konflikt. Et drab i sommernatten, politiet ankommer Anslag - beskrivelser Start med en stemningsscene, der præsenterer drabet, og hvor spillerne får lov til at beskrive politiets ankomst. Beskriv den hede sommernat og telefonen, der kl 3.10 ringer hos alarmcentralen. Lad spillerne på skift beskrive, hvad der sker, da politiet ankommer. Først Jan, der venter på gårdspladsen, da en patruljevogn når frem. Skift til Hanne, der fortæller, hvad politiet møder i tv-stuen. Og endelig til Louise, der fortæller om politiets ankomst til hendes hus inde i Suldrup. Slut scenen, så snart I har fået etableret stemningen og de dramatiske begivenheder. 24

26 Introduktion af Rummet og retssagen Spørgsmål - Præsentation af hovedpersonerne De tre hovedpersoner er i Rummet. Jan og Louise stirrer intenst på hinanden. Hanne er et sted imellem dem og starter med at fortælle om sig selv. Start gerne spillet i Rummet med tavshed. Giv gerne spillerne tid til bygge spænding op ved ikke at sige noget. Bed Hanne om at fortælle, hvem hun er. Sørg for, at hun får fortalt, at hun er død. At hun er blevet slået ihjel. Spørg også, om hun ved, hvem der har slået hende ihjel. Og spørg ligeledes, om hun ved, hvorfor hun skulle slås ihjel. Skift herefter fokus til Jan og Louise. Lad dem fortælle, hvem de er. Spørg dem én ad gangen, om de har slået Hanne ihjel. Sæt evt. en regulær rollespilsscene, allerede inden Jan og Louise kommer til orde. Louise på besøg hos forældrene Rollespilsscene - år 2006 Louise kigger forbi sine forældre, hvor hun skal aflevere en dvd-film hun har lånt. Det er kort tid før drabet, måske et par uger forinden. Hanne står og vasker op. Hun har en gave til Louises piger, som Louise kan tage med hjem til dem. Jan ankommer et stykke inde i scenen. Han har været på apoteket for at hente medicin til Hanne, men har ikke kunne få det, han havde bestilt. Brug scenen til at vise en dagligdagssituation, hvor der på overfladen ikke er den store konflikt. Men lad gerne spillernes viden om den kommende tragedie ligge lige under overfladen. 25

27 Anden akt: Uddybning Hvad er det for en familie og hvordan er relationerne tegnet op? Anden akt skal uddybe detaljer om drabet og tegne et omrids af familien og de konflikter, som det hele handler om. I løbet af anden akt, skal det blive tydeligt, at Familien Flachmeyer ikke er nogen velfungerende og lykkelig familie - heller ikke dengang, Louise og hendes søskende var børn. Anden akt består af to dele: En del, der uddyber hovedpersonerne i årene op mod drabet, og en del, der går tilbage i tiden og uddyber Louises barndomshjem. Anden akt i stikord Politifolk fortæller om mødet med Jan på gerningsstedet og Louise i sit hjem på drabsnatten. Hovedpersonerne beskriver deres familie Rollespilsscener med antydninger af konflikter: Hanne på besøg hos Louise, mens Jan er syg af kræft. Jan ringer Louise op, Hanne er i baggrunden. Uddybning af Louises barndom, beskrivelser af barndomshjemmet. Vidneudsagn fra veninde Rollespilsscener fra barndommen: Turen hjem fra Frankrig. Far har gaver med hjem. Politifolk som vidner Start anden akt med afhøring af to politi-vidner, der giver deres version af, hvad der mødte dem på drabsnatten. Politimand på gerningsstedet Vidne Lad Jan-spilleren spille en af de første betjente, der ankom til gerningsstedet på drabsnatten. Hvordan tog gerningsstedet sig ud? Hvordan virkede den mand (Jan), der tog imod? Var der noget bemærkelsesværdigt ved ham? Politimand hos Louise Vidne Få Louise-spilleren til at spille en af de politifolk, der ankom til hendes hus og sparkede døren ind. Hvad mødte dem? Hvordan virkede Louise? Hvad skete der? 26

28 Uddybning af familien i nutiden Beskriv jeres familie Spørgsmål Få de tre hovedpersoner til at beskrive deres familie. Jan som potentiel skurk I anden akt er der rig mulighed for at spille på de mørke sider hos Jan. Der bliver beskrivelser af et hjem med kæft, trit og retning og af en far, der var streng, vred og til tider voldelig. Spil gerne på dette og byg ham op som en potentiel skurk. Men det er også vigtigt, at du sørger for at lægge kimen til, at også Louise kan være potentiel morder. Spørg fx Jan: Hvad er det for en familie, du har? Spørg Louise: Hvordan vil du beskrive din mor? Og Hanne: Hvad er det for en mand, du har været gift med i fyrre år? Louise alene med Hanne Rollespilsscene - ca. år 2005 Hanne kommer uanmeldt på besøg hos Louise, der for nylig er flyttet ind i sit hus inde i Suldrup. Hanne er bekymret for Jan, der er syg af prostatakræft - hvilket er en af grundene til, at de er flyttet tilbage til Suldrup fra Sverige. Hun vil gerne have Louise til at kigge ud til ham. Louise bliver ringet op af Jan Rollespilsscene - ca. år 2005 Spil en telefonsamtale mellem Jan og Louise. Hanne er i baggrunden og prøver hele tiden at bryde ind. Der er noget galt med Hanne. 27