Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 1

Transkript

1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 1

2 Tema om rodfrugter Gulerødder Delemne 1: Delemne 2: Delemne 3: Delemne 4: Delemne 5: Plantekendskab En køn plante 4 Planters familier 7 Hvad er en rod? 10 Hvad er en rodfrugt? 13 Forskellige rodfrugter - arter 20 Rodfrugter derhjemme 24 Rodfrugter i butikken 26 Guleroden En gulerods liv 29 Dyrkning af gulerødder før og nu 35 Sorter 40 Guleroden har mange farver 43 Gulerodens orange farve 44 Sundhed Derfor er gulerødder sunde! 49 Gulerodens historie Gulerodens lange rejse i tid og sted 55 Tre historier til højtlæsning i klassen 56 Kulturhistorie Gulerødder i vores sprog 61

3 Delemne 1: Plantekendskab Indhold: Plantedele Plantefamilier Rodfrugtsarter I skal bruge: Forskellige rodfrugter husk ekstra gulerødder Fotos af menneske-familier Pælerødder og trævlerødder Sakse Digital kamera Saftpresser, skrælleknive, urteknive, skærebrædder, evt. rivejern og små skåle Gem saft til senere brug Tegnepapir og farver Arbejdsformer: Tegne Læse Planteundersøgelse Sortere Skrive Foto + tekst Produktundersøgelse Tur i supermarkedet Madlavning Muligt supplement: Børnebog af Karin Bergqvist. Klematis: Carl von Linné Drengen som blev ved at samle Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 3

4 En køn plante Eleverne skal i dette afsnit se nærmere på hvilke bestanddele en plante består af. I den tilhørende opgave får eleverne en tegning af en blomst og skal trække streger fra ord til tegning og bestemme plantedele: rod, stængel, blade, blomst, frø. Derefter kan hele klassen gå i felten og grave planter op. Husk de skal graves op og ikke blot plukkes, fordi I også skal have en snak om roden. Gem planterne til en grundigere gennemgang af roden. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 4

5 En køn plante Her ser du en plante. En plante har: stængel, blade, blomst, frø, og rod. Sæt streg fra ord til tegning. rod frø blade stængel blomst 5 Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 5

6 Tegn og farvelæg Tegn et billede af et træ eller en plante tegn hele træet eller planten Det, der er over og under jorden. Det må gerne være en fantasiplante, men husk roden! Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 6

7 Planters familier I dette afsnit introduceres eleverne til begrebet plantefamilier. I familier er der ligheder og forskelle. I kan arbejde med forskelle og ligheder på to måder: 1. Hvis det er muligt at fremskaffe rodfrugter med mange plantedele, kan I studere ligheder og forskelle. Vigtigt er det at finde ligheden for at kunne forstå familiesammenhængen. 2. Sammenlign børnene i klassen. De kommer fra forskellige familier og ser forskellige ud. Diskuter forskelle og ligheder ud fra menneske-familiefotos. Medbring selv fotos eller lad børnene medbringe egne familiefotos. Mulighed for at komme ind på den videnskabelige klassifikation for at forstå, hvordan vi holder overblik over alle levende væsener (dyr og planter) på jorden. Måden at ordne alverdens planter på blev udtænkt af svenskeren Carl von Linné, der levede fra 1707 til Han var optaget af at finde og indsamle planter, dyr og sten fra naturen. Det var særligt planterne, der interesserede ham. Han indsamlede så mange forskellige planter som muligt, lavede herbarium og studerede planterne. Han ville finde ud af naturens system. Ved at sammenligne planterne kunne han sortere dem. Mange planter lignede hinanden, men var forskellige. Linné inddelte planterne i 24 forskellige grupper, som han kaldte klasser. Planterne i hver klasse havde mange fælles kendetegn, men var også forskellige. Det betød, at det var nødvendigt at lave opdelinger af klassen i slægter, familier og arter. For at holde styr på planterne var det nødvendigt at give dem navn. De, der i forvejen havde et folkeligt navn, fik et latinsk navn for at gøre inddelingen forståelig overalt. Linné navngav også dyrene efter samme strategi. Efter Linnés død brugte forskerne fortsat hans måde at sætte naturen i system på. I dag har forskere dog forbedret systemet. I dag er alle opdagede arter på kloden sat i system. Den videnskabelige klassifikation som Linné grundlagde, ser du ovenfor. Eksemplet er for gulerod. Litteratur: Carl von Linné Drengen som blev ved at samle. Af Karin Bergqvist. Klematis. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 7

8 Planters familier Her ser du Gulle og de andre rødder. De er alle sammen rodfrugter, men de kommer ikke fra samme familie! Planter ser forskellige ud. De er i forskellige familier, siger man. I hver familie ser de lidt forskellige ud, men der er også noget der er ens. Her ser du nogle familiefotos. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 8

9 Disse rodfrugter er alle sammen fra skærmplante-familien: gulerod pastinak knoldselleri persillerod Disse rodfrugter er alle sammen fra kål-familien: kålrabi majroe radise Denne rodfrugt har ikke taget andre fra familien med. Familien hedder salturt-familien: rødbede Der findes mange flere familier. Hvis du en dag vil have din egen have, skal du lære mere om plantefamilier fordi: Hvis du altid sår grøntsager fra den samme familie på det samme sted i haven, bliver de let syge. Insekterne regner ud, hvor deres yndlings-familie står og kommer igen hvert år og spiser dine grøntsager. Grøntsager fra den samme familie kan lide de samme ting fra jorden og spiser og spiser men så bliver jorden træt. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 9

10 Hvad er en rod? Rødder kan se forskellige ud. Dette afsnit ser nærmere på, hvad pælerødder og trævlerødder er. Undersøg rødderne på de planter, I har gravet op. Hav eventuelt et par friskopgravede planter med. Del op i pælerødder og trævlerødder. Snak om forskellen. Spørg eleverne, hvad de mener en plante skal bruge roden til. Svar: 1. Den skaffer planten forankring i jorden 2. Den optager vand fra jorden 3. Den optager mineralske gødningsstoffer fra jorden 4. Den tjener som transportvej for vand og gødningsstoffer 5. Den tjener som transportvej for sukker og andre organiske stoffer 6. Den tjener som oplagringsorgan for stivelse Nyttigt link: Visualiseringsleg: Stil eleverne to og to overfor hinanden. Lad dem give hinanden et puf, og se hvor godt de står fast. Få ro på og lad eleverne stå med lukkede øjne. Lad dem visualisere, at de er en plante, evt. et træ. De skal forestille sig kronen. Derpå stammen. De skal nu forestille rødderne, lad rødderne vokse så de går længere og længere ned i jorden, og de bliver tykkere og tykkere. Lad eleverne åbne øjnene, og lad dem give hinanden et puf. Du kan som lærer vælge selv give et par af eleverne et puf. Lad dog alle eleverne visualisere, så de kan få fornemmelsen af tyngde. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 10

11 Hvad er en rod? Her kan du se forskellige rødder Rødder kan være tykke som træernes grene eller tynde som hår. Rødderne kan være lange eller korte. Rødder kan gå langt ned i jorden eller ligge lige under jordens overflade. Nogle rødder hedder pælerødder. Andre rødder hedder trævlerødder. Hvad mon planterne bruger roden til? Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 11

12 Hvad er en rod? Kender du planterne på billederne? Hvad er deres navne? Skriv navnene ved billederne: Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 12

13 Hvad er en rodfrugt? Hvorfor hedder det en rodfrugt, når man kalder det en grøntsag? Grøntsager kan botanisk set være rødder, stængler, blade, blomster og i nogle tilfælde endda frugter. Hvad vi betegner som grøntsager, er alene bestemt af vores madvaner. Botanisk set er frugt frøgemmet hos alle dækfrøede planter, der er en gruppe inden for planteriget og dækker derfor også mange grøntsager. I madlavningen er frugtbegrebet knyttet til de sødere frugter; æble, blomme osv. Disse frugter er også frugt botanisk set. Eksempler på grøntsager, hvor det er forskellige plantedele, vi først og fremmest tænker på som grøntsagen: Blade: salat, spinat m.fl. Knolde: kartofler, jordskokker Blomsten: blomkål, broccoli Stænglen: bladselleri, bladbeder Frugten: tomat, peberfrugt, agurk Frø og bælge: ærter, bønner Roden: gulerødder, rødbeder, pastinak, persillerod, selleri, radise m.fl. Ved nogle af dem spiser vi flere dele, eksempelvis friske rødbedeblade i en salatskål. Frugten på skærmplanter er ganske små. Vis en peberfrugt, så børnene kan få et eksempel på et stort frøgemme. Nyttige links: Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 13

14 Hvad er en rodfrugt? Løs rebussen + = Du har nu hørt om en plantes rod. Hvad er så en rodfrugt? Måske tænker du på frugt som noget sødt og dejligt. Det kan være æble, pære, blomme eller andre frugter. Så tænker du som en kok. En botaniker tænker anderledes. En botaniker kan vi kalde en plante-nørd. Han tænker ikke på mad. Han tænker på plantens udseende. Derfor kalder han nogle grøntsager for frugter. For eksempel peberfrugt. Han siger også, at tomat og agurk er frugt. En plante har frø. Frugt betyder frø-gemme. Altså er frugt et sted, hvor planten kan gemme frø. Frøet skal bruges til at lave nye planter af. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 14

15 Når vi spiser rodfrugter, spiser vi ikke frugten. Vi spiser roden, som er stor. En rodfrugt har små bitte frugter. Men den lille frugt med frøet skal vi selvfølgelig gemme, så vi kan få nye planter. Frugterne på guleroden har små torne og hagebørster. Når man køber gulerodsfrø, er torne og børster fjernet. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 15

16 Plantekort: Gulerodens familie Guleroden tilhører skærmplantefamilien, dens fætre og kusiner er: pastinak, persille, selleri og mange mange flere Guleroden i maven Gulerødder bruger vi til meget forskelligt mad Vi bager gulerodskage og gulerodsboller Vi spiser dem kogt og i gryderetter Vi river dem til råkost og putter dem i suppe Vi steger dem i en wok og putter dem i forårsruller Og så smager det jo godt at gnaske dem rå Hvorfor er en gulerod sund? Guleroden er fyldt med A-vitaminer A-vitamin er vigtigt for vores øjne og syn, huden og håret A-vitaminer er med til at holde kroppen stærk, så den kan kæmpe mod sygdom A-vitamin gør, at vi bedre kan tåle solens stråler Guleroden er gode kulhydrater. Kulhydrater giver energi. Gulerodens kulhydrater er langsomme. De langsomme kulhydrater giver os energi i lang tid Guleroden har som andre grøntsager mange fibre. Fibrene holder maven i orden og holder os mætte længe Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 16

17 Plantekort: RØDBEDENS familie Rødbeden tilhører salturtfamilien. Dens fætter er spinat, og så har den mange, mange kusiner Rødbeder i maven Alle kender de syltede rødbeder, men vi kan bruge rødbeder til meget andet De er lækre bagte eller grillede De smager godt i salat Nogen kan lide dem i supper Og andre fritterer dem som chips Hvorfor er en rødbede sund? Rødbeden har ligesom guleroden gode kulhydrater, A-vitamin og fibre Rødbeder indeholder meget jern For at vores kroppe kan fungere, skal vi have pumpet ilt rundt. Uden ilt dør vi. Jern binder ilt i blodet og er med til at fragte ilt rundt i kroppen. Forskere har også bevist, at en halv liter rødbedejuice om dagen øger konditionen, så man kan løbe længere. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 17

18 Plantekort: SKORZONERRODENS familie Skorzonerroden tilhører kurveblomstfamilien, dens fætre og kusiner er: hovedsalat, mælkebøtte, artiskok og jordskok Skorzonerrod i maven Skorzonerrod var almindelig i de danske haver for 100 år siden, men kendes ikke så meget i dag Den kaldtes fattigmandsasparges fordi den kan bruges i stedet for asparges, men er nemmere at dyrke Rødderne er gode i supper eller gryderetter De kan bages eller koges Men de er allerbedst i strimler eller små stykker og stegt på en pande med salt og krydderurter Hvorfor er en skorzonerrod sund? Skorzonerrødder er fulde af fibre og gode kulhydrater De har et højt indhold af E-vitamin E-vitamin beskytter kroppens celler mod nedbrydning og styrker immunforsvaret De har et højt indhold af mineraler som magnesium og kobber der styrker knoglerne og er med til at beskytte kroppen mod sygdom Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 18

19 Plantekort: RADISENS familie Radisen tilhører den korsblomstrede kålfamilie. Dens fætre og kusiner er: kinakål, rosenkål, blomkål, broccoli og mange andre Radisen i maven Radiser er bedst, når de kommer lige fra haven De er gode i salater eller stegt i en wok De kan laves med sur-sød sovs eller puttes i kartoffelsalat De er lækre på æggemaden eller i skiver på ost De knasende sprøde, når man gnasker dem hele Hvorfor er en radise sund? Radisen har et stort indhold af C-vitamin C-vitamin er et vigtigt vitamin, der er med til at styrke knoglerne, immunforsvaret og det modvirker skørbug. I gamle dage døde søfolk tit af skørbug C-vitamin øger optaget af jern, så jo flere radiser du spiser, jo færre rødbeder behøver du at gumle i dig Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 19

20 Forskellige rodfrugter arter Begrebet arter kommer på banen. Snak med eleverne om, hvilke forskellige rodfrugter de kender. Spiser de forskellige rodfrugter, eller har de bare set dem? For at få visuelt kendskab til flere arter, arbejdes med fotos af rodfrugterne. Fotos findes på klippeark eller plantekort. Der vil være rodfrugter børnene aldrig har hørt om. Enkelte af dem vil også være svære at fremskaffe. Mange af dem kan dog købes i supermarkedet. Under opgaver ligger et klippeark med forskellige rodfrugter på. Med dette klippeark er der forskellige aktivitetsmuligheder: Lav en rodfrugts-planche Lav rodfrugts-skilte (kan bruges til at sætte ved smagsprøver senere) Lav billedlotteri med rodfrugtsbilleder Forbered en kogebog. Find en opskrift for hvert et billede. Denne aktivitet kan lægges ind senere (se afsnittet: rodfrugter derhjemme) Med klippearket kan opgaverne laves analogt med saks og papir. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 20

21 Forskellige rodfrugter - arter Nu ved du, at rodfrugter ikke er en sød frugt. Du ved, at det er roden, vi spiser. Du ved, at rodfrugter kan komme fra forskellige plantefamilier. Når man siger, at der er forskellige rodfrugter, siger man, at der er forskellige arter. Hvilke arter af rodfrugter kender du? Der findes nemlig mange arter. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 21

22 Forskellige arter af rodfrugter Placer dine udklippede fotos på det rigtige felt. kålrabi majroe radise orange gulerod lilla gulerod gul gulerod hvid gulerod pastinak knoldselleri persillerod rødbede havrerod skorzonerrod Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 22

23 Klippeark med forskellige arter af rodfrugter Klip alle fotos ud. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 23

24 Rodfrugter derhjemme Eleverne skal undersøge om og hvordan de spiser rodfrugter i deres familier, og finde ud af, om der måske er nogle familier, der selv dyrker rodfrugter i deres have. Under opgaver- til forældre ligger en hjemmeopgave med spørgsmål. Børnene kommer med deres besvarelser og fortæller og viser, hvad de har med hjemmefra. Hvis der er nogle, der dyrker gulerødder eller andre rodfrugter i haven, skal denne snak have sin egen tid; er barnet med i arbejdet, hvordan får man gulerødder til at gro, hvad skal der til for at de gror godt m.m. I opgaven er der et afsnit, der kan involvere bedsteforældregenerationen. Så hvad bedstemor kan fortælle skal have sit eget fokus. Når den ældre generation involveres (i det omfang det kan lade sig gøre), skyldes det, at der netop imellem bedsteforældre og forældre kan være stor forskel på kendskab til rodfrugter og hvordan de er blevet brugt i madlavning. Planternes historie (se gulerodens historie senere) er en del af vores fælles historie. Men hver familie har måske historier om planterne, oplevet enten i køkkenhaven eller ved spisebordet. Dette er familiens egen lille historie, og her er mulighed for at koble den lille og den store historie. Saml oplysningerne og find sammen med eleverne en mulighed for brug af disse. Måske får I lyst til at lave en opskriftsbog/kogebog med livretter af rodfrugter. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 24

25 Rodfrugter derhjemme Spiser du og din familie rodfrugter? Du skal undersøge hvilke rodfrugter, I spiser derhjemme. Du skal stille disse spørgsmål til dine forældre og skrive svarene ned. 1. Har du en yndlings-rodfrugt? 2. Har du en hade-rodfrugt? 3. Var det det samme, da du var barn? 4. Har du en god opskrift? 5. Har du have, og dyrker du rodfrugter? Hvilke? 6. Har du spist rodfrugter denne uge? Hvis ja, hvilke? Mon dine bedsteforældre spiste ligesom I gør? Måske spiste de flere rodfrugter? Stil en eller flere af dine bedsteforældre de samme spørgsmål. Måske kan din bedstemor/bedstefar fortælle om såning, høst eller sjove oplevelser fra deres barndom. Bed dem om at skrive deres historie ned, så du kan tage den med i klassen. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 25

26 Rodfrugter i butikken Besøg et supermarked eller en grønthandler og find rodfrugter. Undersøg hvor mange forskellige rodfrugter, der findes i grøntafdelingen og i fryseboksen. Kig eventuelt på hylderne med konserves. Del gerne børnene op i par eller mindre grupper. Giv dem et ark med til afkrydsning (findes under opgaver) I kan også vælge at medbringe digitalkamera. Er der mobiltelefoner til rådighed, giver det mulighed for at eleverne selv kan tage billeder af varerne, og derpå bruge dem til plancher, bog eller andet. Husk at bede om tilladelse fra forretningen! Undersøg særligt gulerødder Kan man købe forskellige slags gulerødder i butikken f.eks. økologiske/ikke økologiske, snack-gulerødder, farvede gulerødder m.v. (Disse iagttagelser kan bruges til at snakke videre om dyrkning/sundhed senere). Køb forskellige rodfrugter til smagsprøver hjemme i klassen. Køb evt. andre af produkterne (fra fryseren eller konserveshylden). Køb også gulerødder til saftfremstilling (én stor, eller to pr. elev) Forslag til aktiviteter tilbage i klassen: Brug fotos til plancher, bog eller plantekort Pres gulerodssaft. Gem evt. saft til senere afprøvning med gulerodsfarve. Gulerodssaften kan presses med saftpresser, men kan også presses ved, at eleverne river gulerod på rivejern, lægger det revne på et klæde og presser saften ud ved at trykke hårdt. Smagsprøver. Smag på de forskellige rodfrugter. Lad endelig børnene selv skrælle og skylle og skære i tern. Snak om de forskellige smagsindtryk. Hvilken rodfrugt er der mest knas i? Lav iagttagelsestegning. Lad eleverne vælge en af rodfrugterne indkøbt i supermarkedet. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 26

27 Rodfrugter i butikken I skal besøge en butik og finde rodfrugter. De findes i grøntafdelingen, i fryseboksen og måske på hylderne med dåser. I skal skrive i skemaet. Kan I ikke huske eller se hvad rodfrugten hedder, sætter I bare et kryds, og skriver navnet, når I er i klassen. elev-navn: klasse: dato: Skriv navnet på rodfrugten Findes i grøntafdelingen Findes i fryse - boksen butikken Findes på hylder med dåser Findes ikke i supermarkedet Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 27

28 Delemne 2: Guleroden Indhold: Gulerodens cyklus Formering Dyrkning af gulerødder herunder økologi Sorter Gulerodens farve I skal bruge: Plantekasser, jord og gulerodsfrø Kasse med sandjord, gulerod Gulerødder af forskellige sorter Maling i primær farver Papir og pensler Gulerodssaft (gemt fra tidligere) Fløde til smør (denne aktivitet kan være en aktivitet, der laves på besøgsmuseum), syltetøjsglas eller el-pisker og skåle Akvarelpapir og pensler Opskrift og ingredienser til gulerodsboller Arbejdsformer: Læse Tegne Skrive Forsøg Male Bage Muligt supplement: Lave slik med gulerodsfarve Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 28

29 En gulerods liv Dette afsnit gennemgår gulerodens to-årige liv fra frø og til blomst. Nogle ord kræver muligvis en uddybende forklaring. Hvad er næring? Næring er mad. Ligesom vi har brug for mad, har planten brug for mad. Hvad er sukker, som planten danner? I modsætning til det hvide sukker, som børnene får at vide, de skal spare på, er sukker her kulhydrat: sukker, stivelse og fibre. Bestøvning beskrives ikke på dette trin, med forklaring om han- og hunceller. Det gennemgås i mellemtrins-materialet. Til dette afsnit hører et opgave-ark med spørgsmål, der refererer til teksten. Se under opgaver. Her er svarene: Det er forår. Gulerodsfrøet skal spire. Hvilke tre ting skal det bruge. Tegn og skriv. Vand Varme Dens egen madpakke Hvad gør guleroden om sommeren? Den vokser (hele planten) Hvad gør guleroden om vinteren? Den hviler sig Hvad sker der, når det bliver forår igen? Toppen vokser ud igen. Stænglen bliver høj Hvad sker der, når det bliver sommer igen? Den blomstrer Hvem hjælper, når guleroden skal formere sig? Bier og blomsterfluer Aktivitetsforslag: Lav små plantekasser. Så gulerodsfrø. Så gulerødder i skolehaven (forår). Dyrkningsforsøgene i skolehaven vil komme til at foregå i en længere periode end dette undervisningsforløb, men det vil være oplagt at se på spirer/kimplanter og måske de første blade, der kommer op af jorden. Plant evt. en række gulerødder ved siden af den såede række og følg, hvordan planten hen over sommeren sætter blomst. Guleroden er nemlig en to-årig plante. Sæt en gulerod i sandjord, og se om i kan få den til at spire igen. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 29

30 En gulerods liv Alt levende kan blive til mere nyt liv det kalder man formering. Formering er: Når mennesker får børn Når dyr får dyrebørn Når planter sætter frø, som falder på jorden og begynder at gro Det levende bliver til mere nyt liv af samme slags. Det, der er levende vil også dø på et tidspunkt. Mennesker kan let blive 80 år gamle, en hund kan blive 14 år og en gulerod kan blive 2 år før den dør. Men når der sker formering, bliver der ved med at være liv det levende overlever! Gulerodens 2-årige liv fra frø til gulerod med blomst Frø Kimplante Lille gulerod Stor gulerod Rod u/top Nyspiring Gulerod m/blomst + frø Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 30

31 Forår Gulerodens frø kommer i jorden. Inde i frøet er en lille pakke af liv. Det hedder en kim. Vand og varme sætter gang i kimen, og frøet begynder at spire. Kimen har en lille bitte madpakke med sig, så den har energi til at vokse. Så kan man se kimplanten. Kimen laver først en lille rod en kimrod, så en lille stængel en kimstængel, og til sidst små blade kimblade. Den lille kimplante er meget sart. Den er sprød og meget saftig. Kimplanten vokser, og efter et stykke tid begynder de første ægte blade at vokse frem, roden bliver også større og vokser nedad. Gulerodsplantens ægte blade kommer frem fra stænglen lige over jorden. Herfra bliver bladene ved med at vokse i lang tid, og gulerodens top bliver større og større. Sommer Planten vokser. Hele sommeren og efteråret vokser guleroden både over og under jorden. Roden får planten til at stå fast i jorden. Den suger vand og næring fra jorden op til planten. Gulerodsplantens rod vokser nedad og bliver tykkere og tykkere. Du kan nu hive dejlige, friske gulerødder op af jorden og spise dem. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 31

32 Oven over jorden vokser stænglen og planten får flere blade. Stænglen er som en vej. Næring fra jorden kommer igennem stænglen op til bladene. Når bladene får lys, luft og vand, laver de sukker. Sukker kommer igennem stænglen tilbage til roden. Guleroden gemmer sukkeret og energien i roden. Det skal den bruge som mad til at lave blomst. Men vi får det også, når vi spiser guleroden. Efterår/Vinter Når det bliver vinter, holder guleroden op med at gro. Gulerodens grønne top begynder at visne. Planten dør ikke den hviler sig gennem vinteren. I roden har guleroden et lager af energi, som den skal bruge, når det bliver forår igen. Forår igen Når jorden bliver varmere, gror guleroden igen. Den sender en ny top op fra roden. Denne gang ser toppen anderledes ud. Den vokser med en stængel, der bliver lang og hvor der sidder blade på. Gulerodsplanten strækker sig den vil være høj nu. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 32

33 Sommer Planten skal befrugtes den skal lave frø til nye gulerods-børn. Først skal planten blomstre. Det er nemlig i blomsterne, der er en slags mor og far. Far er pollen. Pollen ligner støv. Mor er støvfangerne. Med støvfangerne fanges pollen. Når pollen fanges af støvfangere hedder det bestøvning. Det er bier og blomsterfluer, der flytter pollen hen til støvfangerne. Det er godt for planten at være høj, for så opdager bier og blomsterfluer de mange små blomster. Bierne og blomsterfluerne suger sød blomstersaft, som hedder nektar. Samtidig hjælper de blomsten med at blive bestøvet. På den måde formerer guleroden sig. Det hele kan starte forfra frøet falder ned på jorden spirer og bliver til en ny plante. Eller du kan nå at samle frøene ind, og bestemme hvor der skal komme nye planter næste år. Guleroden formerer sig Det hele kan starte forfra frøet falder ned på jorden spirer og bliver til en ny plante. Eller du kan nå at samle frøene ind, og bestemme, hvor der skal komme nye planter næste år. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 33

34 En gulerods liv Det er forår. Gulerodsfrøet skal spire. Hvilke tre ting skal det bruge? Tegn og skriv Hvad gør guleroden om sommeren? Hvad gør guleroden om vinteren? Hvad sker der, når det bliver forår igen? Hvad sker der, når det bliver sommer igen? Hvem hjælper, når guleroden skal formere sig? Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 34

35 Dyrkning af gulerødder før og nu I dette afsnit beskrives dyrkning af guleroden i gamle dage med børnenes tip-oldefar som eksempel. Der er ikke den store forskel på den måde, han dyrkede på, og den måde vi har gulerødder i køkkenhaven. Til sammenligning beskrives dyrkning af gulerødder hos en gulerodsproducent. I den del, der beskriver producenten, omtales forskel på økologiske og konventionelle gulerødder. Afsnittet kan bruges som faglig læsning. Er det for tekst-tungt for eleverne, kan det bruges som højtlæsning eller fortælling. Snak om teksten og saml op på spørgsmål og svære ord. Under fanebladet producenter findes en kort film fra Gammel Estrup Gartneri. Aktivitetsforslag: Lad eleverne skrive/tegne en historie om deres tip-olde far og tip-oldemor i deres have, om deres onkel Kurt, som er gulerodsproducent. Hvis der er en landmand, der dyrker gulerødder i skolens lokalområde, vil det være en oplagt mulighed at tage på besøg hos landmanden i maj/juni måned. Besøget vil sætte klassens dyrkningsforsøg i perspektiv. Der vil være mulighed for at få indsigt i hvordan gulerødderne dyrkes, tages op og behandles, inden de bliver solgt. Forbered eleverne på besøget og lad dem finde på gode spørgsmål. Eksempler: Hvornår er gulerødderne blevet sået? Hvornår kan man spise de første gulerødder kan I få lov at trække én op hver? Hvordan dyrkes de? Økologisk/konventionelt landmanden forklarer Hvad sker der med gulerødderne når de er taget op? Spiser han selv mange gulerødder? Har han flere sorter? Har han tænkt på at dyrke andre gulerødder hvide, gule eller lilla? Hvor kan man købe hans gulerødder? Osv. Listen kan fortsættes. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 35

36 Dyrkning af gulerødder før og nu Dyrker I gulerødder hjemme i jeres have? FØR: Tip-oldefar Måske gør du præcis som din tip-oldefar. Der er dog en stor forskel på dig og din tip-oldefar. Han kunne ikke købe friske gulerødder i et supermarked hele året rundt, som du kan. Den søde orange gulerod var let at dyrke i haven. Den var flot og lækker at bruge i maden hele sommeren og efteråret. Hver gang, man skulle bruge gulerødder, gik man ud i sin have og trak dem op af jorden. Det var en gave at dyrke gulerødder, fordi de også kunne gemmes og spises hele vinteren igennem. Når gulerødderne stod friske og saftige om sommeren, lavede madmor (din tip-oldemor) Ruskomsnusk. Håndbog for husmødre, Odense 1865 Opskrift: Gulerødder og rå kartofler skæres i små stykker og koges sammen med udpillede grønærter og valske bønner, lige meget af hver del. Man kommer ikke mere vand derpå, end det netop står over grøntsagerne; det koges under dække, til det er mørt, da sætter man jævning på og lader det få et godt opkog; en del hakket persille kommes heri tilligemed lidt smør og salt, dermed er det færdigt Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 36

37 Man sagde, at gulerødderne helst skulle sås Kristi Himmelfartsdag og i månens næ (når månen er aftagende). Først lavede man en rille i jorden med enden af et riveskaft. Frøene blev blandet med klid og drysset i rillen fortyndingen med klid betød, at gulerodsfrøene ikke blev sået for tæt. Jordrillen blev lukket/jævnet og tromlet. Når guleroden voksede, skulle man fjerne ukrudt med hånden eller hakkejern. Ukrudtet vil nemlig kæmpe med guleroden om den dejlige næring i jorden. Gulerødderne trækkes op af jorden i september inden Mikkelsdag d. 29/9, for ellers går der orm i gulerødderne. Toppen skæres af. De gulerødder, der skal sælges på marked, bliver vasket og lægges til tørre på halm. Nogle gulerødder blev lagt i en kasse og dækket med sand og stillet i kælderen. Så var der gulerødder hele vinteren. Nogle gulerødder skulle blive i jorden, så de kunne blomstre næste år, og tip-oldefar kunne samle frø. Din tip-oldefar vidste godt, at han skulle passe på gulerodsfluen. Den lagde æg, som der kom larver ud af. Derfor lærte han at så sine gulerødder et nyt sted i køkkenhaven hvert år. Så snød han gulerodsfluen. Han lærte også at så sine gulerødder ved siden af sine løg. Gulerodsfluen kan ikke lide lugten af løg. Guleroden var værdifuld mad for mennesker og dyr. Dengang havde man ikke biler. Man brugte heste. Når hesten skulle forkæles, fik den gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 37

38 NU: Gulerodsproducenten Gulerødder kan du dyrke i din have. Du kan også købe gulerødder, som er dyrket hos en gulerods-producent. Han har marker fyldt med gulerødder. Han sår gulerodsfrøene med en maskine i april eller maj måned. Guleroden vokser godt i jord med meget sand. Det er fordi vandet nemmere kan løbe væk. Gulerødder kan ikke lide at stå i jord med meget vand, så rådner de. Gulerødder tages op af jorden om vinteren. Gulerodsproducenten er Gammel Estrup Gartneri. Gulerødderne t vinteren. Guler billedet er: Gam Før gulerødderne skal høstes, får gartneren gulerods-toppen til at visne. Så stopper gulerødderne med at vokse, og de bruger kræfter på at lave skræl i stedet. Toppen visner hurtigt, hvis man bruger noget gift, eller hvis man dækker med halm, så toppen ikke får lys. Nogle høster alle gulerødderne i sommeren og efteråret. Andre lader gulerødderne blive i jorden, for der holder de sig mest friske. De kan holde varmen, når de er dækket af halm. Gulerødder høstes med en særlig høstmaskine, som forsigtigt får dem op af jorden. Så køres de til et pakkeri. Her bliver de vasket og fyldt i poser. Producenten skal tjene penge på sine gulerødder, derfor vil han gerne have nogle fine gulerødder. Hvis gulerødderne bliver syge, eller der kommer for mange insekter, kan han ikke sælge dem. Derfor kan avleren somme tider sprøjte sine gulerødder med noget gift, der slår sygdom eller insekter ihjel. Hvis der er meget ukrudt i marken, kan gulerødderne ikke blive så store. De skal nemlig dele med ukrudtet om de gode ting i jorden. Derfor kan avleren bruge gift, der slår ukrudt ihjel. En gulerods-producent, der bruger gift, kalder man konventionel. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 38

39 Nogle producenter vil ikke bruge gift. De dyrker økologiske gulerødder. En økologisk producent må ikke bruge sprøjtegifte. Ukrudt fjerner han med hænderne og maskiner. Han bliver ked af det, hvis gulerødderne bliver syge. Derfor skal han vælge en gulerod, der er stærk og kan kæmpe mod svamp og andre sygdomme. Når gulerodsproducenten skal købe frø, han vil putte i jorden, skal han altså tænke sig godt om. Der findes nemlig ikke kun én slags gulerod. Nogle kan bedre slås mod sygdom. Nogle smager godt rå. Nogle er gode som små madpakke-gulerødder osv. Der findes forskellige sorter. I har hørt om gulerødder i forskellige farver. De fleste dyrker orange gulerødder. Orange gulerødder er også meget forskellige. Det er også forskellige sorter. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 39

40 Sorter At der findes forskellige sorter, og at en gulerod ikke bare er en gulerod, er omdrejningspunktet i dette afsnit. Hvis det er muligt at fremskaffe forskellige sorter, vil det være en god idé at lave smagsprøver. Snak om sommergulerødder (søde, friske, spise-straks-gulerødder) kontra vintergulerødder, der skal kunne holde sig længere, og som er knap så søde. Til gengæld er de gode i vinterens supper. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 40

41 Sorter Rundt omkring i din klasse sidder dine kammerater. Nogle er gode til at spille fodbold, nogle er gode til at læse, nogle er gode til at tegne, nogle er gode til at synge alle sammen er I gode til et eller andet. Det samme med gulerods-sorter. Nogle er gode til at klare sig i jorden selvom det bliver frost-vejr. Nogle smager meget sødt. Nogle bliver ikke så let syge. Nogle er bedst som små. Nogle er gode som store. Nogle smager godt til madpakken. Andre smager godt i suppe. Nogle kalder vi sommer-gulerødder. Andre kalder vi vinter-gulerødder. Nogle er orange, nogle har andre farver. Hej jeg hedder Eskimo Hej jeg hedder Napoli Hej jeg hedder Dodogne Hej jeg hedder Tempo Hej jeg hedder Nandera Hvorfor kommer der nye sorter? Nogle gange er det naturen, der helt af sig selv laver noget nyt. Andre gange er det mennesket. Når mennesker blander sig på den måde, hedder det, at man forædler. Mennesker har altid været gode til at holde øje med det, der sker i naturen. De har også lært at blande planterne. Det hedder at lave en krydsning. En krydsning sker, når planterne bestøves (altså når planten skal formere sig, som du hørte om tidligere.) Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 41

42 I stedet for at vente på, at bier og blomsterfluer flytter pollen til støvfangere, gør mennesker det. De tager to gulerødder, de synes om, og som de kunne tænke sig at blande. Fra den ene gulerod tager de pollen og putter hen til støvfangerne på den anden gulerod. Hvis de er heldige, kommer der en god ny sort ud af det. Der er gode grunde til at lave nye sorter. Måske er der en gulerodssort som smager rigtig godt, men den kan ikke tåle kulde. Så kan man forsøge at krydse den med en gulerodssort, der godt kan tåle kulde. Lykkes det får man en gulerod, der smager godt og kan tåle kulde. Men hvad med de gamle sorter? Hvad sker der med dem, når man udvikler nye? Der kan også være gode grunde til at beholde dem og ikke smide dem ud. Der er nogle sorter, der slet ikke sås på marker mere, alligevel kan man finde nogle frø fra disse gulerødder. De ligger i en slags bank. Den hedder en gen-bank. Forestil dig, du har fået en tegning fra en ven. Den er flot, men du vil lige lave den bedre. Du synes hele tiden, du kan gøre tegningen bedre. Du visker ud. Du tegner noget nyt. Den bliver god. Du visker alligevel lidt mere og tegner mere til. Den bliver bedre og bedre. Lige pludselig går papiret i stykker. Du har visket for meget. Du ville ønske, du kunne få den tegning igen, du havde tidligere. Det kan du ikke, og må krølle papiret sammen. Du tænker: bare jeg havde en kopi af tegningen, som den så ud engang, for så kunne jeg lave en ny tegning derfra. Din ven er rejst, så han kan ikke lave en ny. På samme måde skal man huske at gemme de gamle sorter. Når man udvikler en ny sort, kan den være god. Den kan være så god, at alle vil dyrke den. Men hvis det kun er den ene, der bliver dyrket, og den en dag bliver syg hvad sker der så? Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 42

43 Gulerødder har mange farver Mutation og forædling er svære ord, der kommer på banen i dette afsnit. Målet er at formidle, at naturen kan forandre sig og at mennesket i højeste grad kan ændre på, hvordan planter ser ud. Refleksion i forhold til besøget i supermarkedet eller grønthandlen: fandt I også forskellige farver på gulerødder i butikkerne hvorfor ikke? Hvem kender svaret? Denne side beskriver kort historien bag forædlingen af gulerødderne på baggrund af de gamle sorter. Aktivitetsforslag: Maleværksted: Børnene maler store billeder af gulerødder i de forskellige farver. Lad dem eventuelt selv blande ud fra primærfarver. Børnene skal lære at blande farver, så det er muligt at male gulerodsbilleder, der ligner de gamle sorter. Mal en fremtidsgulerod. Skal den være grøn, ternet, stribet eller andet? Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 43

44 Gulerødder har mange farver Måske troede du, at gulerødder altid er orange. Det er de ikke. Der findes lilla, hvide, gule og orange gulerødder. Det er gulerødderne selv, der har bestemt at skifte farve. Det kaldes: mutation. De første dyrkede gulerødder i Mellemøsten (for mindst 3000 år siden) var lilla. Frøene fra lilla gulerødder kom med på rejse til Sydeuropa, og blev puttet i jorden. I mange, mange år kunne folk høste lilla gulerødder. Pludselig for 1000 år siden kom der gule gulerødder op ad jorden i stedet for lilla. Menneskene tog frø fra både de gule og lilla gulerødder med sig til Nordeuropa, hvor de også blev dyrket. For 300 år siden skete det så igen pludselig kom der hvide gulerødder fra de gules frø. Frø fra hvide gulerødder blev til gengæld til orange gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 44

45 Mange folk syntes, at den orange var den flotteste, og derfor samlede man mest frø fra orange gulerødder, og derfor er det den, vi kender bedst. Naturen kan altså trylle. Måske tryller gulerodsfrøet en dag igen? Måske er der et frø, der skulle blive til en orange gulerod, der hellere vil være grøn! Eller hvilken farve håber du på? I dag venter man ikke på, at naturen selv tryller. Mennesket kan forædle. Man kan blande frø, så man forhåbentlig får den gulerod, man gerne vil have. Forædling er, når man krydser de bedste, største, flotteste eller lækreste af en bestemt art med hinanden for at få en plante, der er endnu bedre, større, flottere eller mere lækker. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 45

46 Gulerodens orange farve Dette afsnit indeholder en kort forklaring på farvestoffet i guleroden. Lav et farveværksted. Der er flere forslag. Aktivitetsforslag: Brug saft I har presset tidligere eller pres nyt gulerodssaft. Gem evt. saft til senere afprøvning med gulerodsfarve. Gulerodssaften kan presses med saftpresser, men kan også presses ved, at eleverne river gulerod på rivejern, lægger det revne på et klæde og presser saften ud ved at trykke hårdt. Lav selv smør og farv med gulerodssaft. Hvis ikke det er muligt at fremskaffe en smørkærne, kan smør laves ved at ryste piskefløde i et syltetøjsglas med låg meget kraftigt (og længe!) eller piske med en elpisker. Tilsæt gulerodssaft lidt ad gangen til smørret. Bag eventuelt gulerodsboller, og spis dem med det hjemmekærnede og hjemmefarvede smør. Prøv for sjov at lave lyserød smør (eller boller) med rødbedesaft, og tal om farvens betydning for det vi spiser. Kan man male med en gulerod? Mal med rodfrugter: brug A5 størrelse papir og meget gerne papir i kraftig kvalitet (akvarelpapir) Lav slik med gulerodssaft. Opskrift og ingredienser kan købes hos Se i øvrigt om farverstoffer i slik: Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 46

47 Gulerodens orange farve Når du drikker et glas mælk eller spiser noget smør om sommeren, er det mere gult end mælk og smør, du får om vinteren. Det er fordi, der er forskel på det foder, dyrene får sommer og vinter. Om vinteren er køerne i stalden og får ikke frisk græs. Om sommeren er de ude og spiser meget frisk græs. Græs indeholder caroten. Caroten er et plante-farvestof. Caroten findes også i rodfrugter, især gulerødder. Caroten giver den gule farve. Derfor er smør mere gult om sommeren en om vinteren. Engang var der ikke var store butikker. Der var ikke mejerier, som lavede smør. Bondekonen skulle selv lave smør hjemme i sit køkken. Fedtet i komælken, det vi kalder fløde, kunne blive til smør, hvis det blev pisket længe. Hvis bondekonen havde mere smør, end de kunne spise derhjemme, solgte hun det på markedet. Fordi farve og smag var bedre på sommer-smørret, kunne bondekonen sælge det til flere penge end vinter-smørret. Bare jeg kunne få vinter-smørret til at se ud som sommer-smørret, tænkte konen. Fordi hun var dygtig til at lave alting selv, fik hun en god idé! Hun brugte gulerodssaft til at farve smørret med. Derfor var hendes smør lidt dyrere end de andre koners! Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 47

48 Delemne 3: Sundhed Indhold: Næringsstoffer Arbejdsformer: Læse Skrive Samtale Søge på internet Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 48

49 Derfor er gulerødder sunde! Faglig læsning til selvlæsning eller højtlæsning, eller anden formidling om næring i guleroden. Indeholder forklaring på næring (fedt, protein, kulhydrater) hvad vitaminer og mineraler er, og hvorfor vi skal have fibre. Aktivitetsforslag: Løs opgaveark Derfor er gulerødder sunde Find gode opskrifter til jeres kogebog. Lad børnene søge på nettet. Diskuter om det er gode børneopskrifter. Snak med børnene om, hvordan de kan komme til at spise flere gulerødder og andre rodfrugter. Sammenlign eksempelvis lakridskonfekt med gulerødder for at forstå begrebet tomme kalorier lakridskonfekt dansk, rå gulerod På plantekortene står noget om, hvorfor de forskellige planter er sunde. Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne og børn over 10 år spiser 600 gram frugt og grønt, mens børn fra 4-10 år bør spise gram frugt og grønt afhængig af alderen. Danskere spiser i gennemsnit knap 400 gram frugt og grønt om dagen. Tallet er stigende, men det er stadig for lidt. Undersøgelser viser, at 600 gram frugt eller grønt om dagen nedsætter risikoen for kræft og hjerte-kar-sygdomme. I gennemsnit svarer én frugt eller grønsag til 100 gram. 600 gram frugt og grønt er altså 6 om dagen. Spis forskellige slags Det er godt at spise både frugter og grønsager og spise mange forskellige slags. Det er sandsynligvis samspillet mellem vitaminer, mineraler og andre stoffer i frugt og grønt, der har en forebyggende effekt. Frugt og grønt har stor betydning i maden. De giver farve og mange forskellige smagsindtryk i maden. Mange frugter og grønsager kan også spises rå, og egner sig til at have med i skole eller på arbejde til et lille mellemmåltid. De fleste frugter og grønsager har kun et lille energiindhold. Derfor kan man spise meget frugt og grønt uden at komme til at veje for meget. Litteratur: I serien Små Fakta -læsebøger er der en af Stephanie Turnbull med titlen: Hvorfor spiser vi? Den omhandler vitaminer, mineraler, næringsstoffer m.m Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 49

50 Derfor er gulerødder sunde! Roden på en gulerod samler alt, hvad planten har brug for; vand, kulhydrater (sukker, stivelse og fibre), vitaminer, mineraler og andre plantestoffer. Alt det, gulerodsplanten gemmer i roden, er sundt for os. Alt i din krop har brug for vitaminer. Hud, hår og negle kan ikke vokse, dine tænder falder ud, og du bliver hele tiden syg, hvis du mangler vitaminer. Vitaminer hedder A, B, C, D, E, K. De hjælper alle sammen kroppen på forskellig måde. I en gulerod er der mange A-vitaminer. Det er godt for hud og hår. Det er godt for dine øjne og det er godt til at beskytte dig mod solen. Din krops forsvar bliver stærkere, så det kan kæmpe mod sygdomme. Kroppen har også brug for mineraler. Der findes mange sjove navne på mineraler. Her er nogle af de vigtigste: kalk, jod, jern, magnesium, fosfor, kobber, mangan, krom, molybdæn, selen og zink. De hjælper alle sammen din krop. Kalk gør for eksempel dine knogler og tænder stærke, og jern sørger for ilt til dit blod, så du ikke bliver for træt. Vitaminer og mineraler kan godt lide at arbejde sammen. Derfor skal man have dem alle. De kan også godt lide at arbejde sammen med de andre ting, kroppen har brug for: Fedt, protein og kulhydrater. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 50

51 Fedt skal vi bruge for at optage nogle af vitaminerne. Hjernen kan ikke undvære fedt. Protein skal vi have, for at muskler og alt andet i vores krop kan vokse. Kulhydrater er lige som benzin til en bil. Vi kan ikke bevæge os uden kulhydrater, for de giver os energi. Når du spiser grøntsager, får du ikke ret meget fedt og protein, men du får mange kulhydrater - af de langsomme slags. Man kan også få hurtige kulhydrater. Langsomme kulhydrater giver energi i lang tid og de hurtige giver dig meget energi, men den holder ikke så længe. Det er fibre, der bestemmer om kulhydrater er langsomme eller hurtige. Mange fibre giver langsomme kulhydrater og få fibre giver hurtige kulhydrater. Så fibre betyder noget, for hvor lang tid du har benzin på motoren. Fibre hjælper dine tarme. De laver god bevægelse. På den måde kan kroppen få dét fra maden, den kan bruge og resten bliver sendt ud af bag-udgangen. Altså med andre ord: fibre hjælper med at lave en god lort! Fedt, protein og kulhydrater kaldes også næring. Vi skal have næring for at have energi til at røre os, og til at tænke, og for at vokse. For at måle næring bruger man navnene: kalorier eller kilojoule. Hvis vi får for mange kalorier eller kilo-joule, altså hvis vi spiser mere næring end vores krop bruger, bliver vi tykke. Hvis vi ikke får nok, bliver vi magre. I gulerødder og de andre rodfrugter er der ikke så mange kalorier, så dem kan man spise mange af, så får man mange vitaminer og mineraler. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 51

52 Nogle kalorier eller kilo-joule, kalder vi tomme kalorier eller tomme kilo-joule. De findes for eksempel i slik. Det betyder, at du får kalorier, men du får ikke nogen vitaminer og mineraler. Måske bliver du mæt af slik og kan ikke spise noget af det sunde. Derfor er slik kun for sjov en gang imellem. Der er mange ting at huske på, når man gerne vil spise sundt. Men en god huske-regel er: Spis varieret! Det betyder at du skal spise forskellige ting af de sunde selvfølgelig. En anden god huskeregel er: spis frugt eller grøntsager seks gange om dagen. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 52

53 Derfor er gulerødder sunde! Hvad kan du huske om vitaminer? Hvad kan du huske om mineraler? Hvad kan du huske om fibre? Hvad kan du huske om kulhydrater? Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 53

54 Delemne 4: Gulerodens historie Indhold: Gulerodens udvikling Gulerodens rejse til Danmark I skal bruge: Tidslinie: kan købes fra (butik, bogsalg online) Arbejdsformer: Læse Lytte til højtlæsning Tur på museum Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 54

55 Gulerodens lange rejse i tid og sted Teksten Historien om gulerodens rejse indeholder fakta om kulturplanten; plantens oprindelseslande den vilde slægtning, betingelserne til klimaet, hvordan planten blev dyrket og brugt i oprindelseslandene, rejsen og tidspunktet for rejsen til Danmark, om succesen eller vanskelighederne ved at introducere en fremmed plante til danskerne/til det danske klima, og om hvordan planten er blevet brugt i Danmark op til i dag. De små tegneserier, der hører til hvert tidsafsnit indeholder vigtige personer i forhold til gulerodens kulturhistorier; bønderne i Mellemøsten/Middelhavsområdet, munkene, bønder i Holland, Christian II, Amagerbønderne, den almindelige danske bonde. Som lærer kan du vælge at være historiefortæller eller oplæser efter temperament. Der foreligger desuden elev-tekster i forskellige sværhedsgrader til elevens egen læsning under fanebladet elevens opgaver. Gulerodens historie ligger også som elevernes læse-selv-tekster i forskellige sværhedsgrader. Eventuelt til hjemmelæsning, så forældrene bliver involveret i projektet. Aktivitetsforslag: For bedre at kunne sætte begivenhederne i Gulerodens historie ind i en kronologisk forståelse, kan eleverne arbejde med tidslinje. Den bruges til at skabe aktiv deltagelse for eleverne, således at gulerøddernes rejse bliver nærværende og aktiv. Kopier eventuelt personer fra historien om gulerodens rejse fra læse-let-bøgerne. Klip dem ud og sæt dem fast på tidslinjen. Snak om personer fra teksten: Hvem var de, hvad lavede de, og hvad havde de med guleroden at gøre? Find de involverede lande på et verdenskort. Mellemøsten (Ægypten, Tyrkiet, Iran og Irak), Holland, Danmark. Find Amager på et Danmarkskort Tag på museumsbesøg og brug gulerødder. Se under fanen museer for at finde et museum i nærheden. Der vil være forskel på, hvad de enkelte museer kan tilbyde. Nogle kan lave spændende rundvisninger. Andre vil kunne supplere med hands-on aktiviteter i have og køkken. Nyttige links: id=35 Vild gulerod: I Danmark er vild gulerod almindelig på gruset og veldrænet jord, langs veje, i grusgrave og på skrænter, strandvolde og grøftekanter. Stænglen er massiv, furet og stivhåret. Bladene har smalle afsnit. Blomsterskærmene er konkave, blomsterne hvide, og der kan være enkelte purpurrøde midt i skærmen. Den vilde stamform har en mindre, hvid og mere sej pælerod end den dyrkede form. Blomstrer juli-september. Nulrer man bladene mellem fingrene, fremkommer der en duft af gulerod. Såvel den vilde gulerod som den dyrkede gulerod har været brugt som lægemiddel mod hoste, natteblindhed og synsforstyrrelser. Desuden har roden været brugt som ormemiddel og mod utøj. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 55