Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse"

Transkript

1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder MELLEMTRINNET: klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 1

2 Tema om rodfrugter Gulerødder Delemne 1: Delemne 2: Delemne 3: Delemne 4: Delemne 5: Plantekendskab En køn plante 4 En rigtig rod 7 Hvor er frugten? 10 Plantefamilier 13 Den videnskabelige klassifikation 17 Gulle og de andre rødder arter 19 Rodfrugter i butikken 22 Sans med rodfrugter / Gulerodslaboratorium 24 Guleroden En gulerods liv 27 Dyrkning af gulerødder: før, nu og i fremtiden 33 Sorter 40 Gulerodens orange farve 44 Sundhed Derfor er gulerødder sunde! 48 Gulerodens historie Gulerodens lange rejse i tid og sted 53 Kulturhistorie Gulerødder i vores sprog og andet sjov 63

3 Delemne 1: Plantekendskab Indhold: Plantedele inkl. fotosyntese Plantefamilier Rodfrugtsarter Formering Linné den videnskabelige klassifikation I skal bruge: Forskellige rodfrugter husk ekstra gulerødder Pælerødder og trævlerødder Digital kamera Gryder Saftpresser, skrælleknive, urteknive, skærebrædder, evt. rivejern og små skåle Gem saft til senere brug Arbejdsformer: Læse Planteundersøgelse Sortere Foto + tekst Produktundersøgelse Tur i supermarkedet Madlavning Forsøg Muligt supplement: Børnebog af Karin Bergqvist. Klematis: Carl von Linné Drengen som blev ved at samle Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 3

4 En køn plante Før eleverne skal se på roden beskrives kort, hvad plantens forskellige bestanddele bruges til. Blandt andet beskrives fotosyntese. Blomst og frø gennemgås yderligere under afsnittet hvor er frugten? Lad først eleverne udfylde opgaven med at sætte kryds uden for plantedelenes funktioner. Derefter kan de beskrive plantedelenes funktioner ved hjælp af tegning og symboler. Eventuelt ved gruppearbejde eller ved, at I på klassen laver en fælles forståelsestegning. Nyttigt link til fotosyntese: Se Svar på opgave: sæt x i skemaet ud fra plantedelenes funktioner. Optager vand fra jorden og sender det videre rod stængel blad blomst x Får planten til at stå fast x Optager mineraler fra jorden og sender videre x Opbevarer sukker og stivelse x Holder planten oprejst x Transportvej mellem blade og rod x Laver fotosyntese x Udvikler frø og frugt, så planten kan formere sig x Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 4

5 En køn plante En plante består af rod, stængel, blade og blomst og frø. Alle delene har forskellige opgaver. Roden får planten til at stå fast i jorden. Der er sammenhæng mellem plantens størrelse og rodens størrelse. Et træ udvikler et kraftigt rodnet for at stå fast, når det blæser, fordi planten er høj og har en stiv stængel (træstammen), der ikke kan bøje ret meget. Roden optager vand og mineralske gødningsstoffer fra jorden og transporterer det opad til planten over jorden. Roden oplagrer næring (mad) i form af sukker, stivelse og fibre, som også kaldes kulhydrat. Dette skal planten bruge til at skyde nye blade, blomstre og sætte frø året efter. Når vi spiser rødder, spiser vi netop denne næring, som også er god for os (mere om det i kapitlet om sundhed). For at vide, hvor denne næring, som roden oplagrer, kommer fra, er det en god idé at forstå hele planten. På en måde er en plante en kemisk fabrik. Den laver kulhydrater (og lidt protein): Bladene danner sukker ved hjælp af vand, lys og varme (solens energi) samt ilt og CO² (luft). Dette kaldes fotosyntese. Ud af sukkeret og de mineraler, som er optaget gennem roden, laves stivelse og fibre. Planten bruger selv af næringen for at vokse sig stor, men gemmer altså også noget i roden til næste år. Fotosyntese er den vigtigste proces for alt planteliv. Stænglen har to opgaver: Den skal få planten til at stå oprejst. Derudover er den en transportvej af sukker, stivelse, mineraler og vand mellem blade og rod. I blomsten udvikles frø og frugt, så planten kan formere sig og skabe nyt liv. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 5

6 En køn plante Opgave: sæt x i skemaet ud fra plantedelenes funktioner. Optager vand fra jorden og sender det videre rod stængel blad blomst Får planten til at stå fast Optager mineraler fra jorden og sender videre Opbevarer sukker og stivelse Holder planten oprejst Transportvej mellem blade og rod Laver fotosyntese Udvikler frø og frugt, så planten kan formere sig Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 6

7 En rigtig rod Dette afsnit handler om, hvad en rod er, biologisk set: Hvad er forskellen på pælerod og trævlerod. Ud over enten pæle- eller trævlerødder kan planter også have andre særlige rødder, der kan noget helt specielt; f.eks. ammerødder, luftrødder, klatrerødder, støtterødder, ånderødder eller snylterødder. Dette materiale lægger ikke op til yderligere forklaring, men det står dig som lærer frit for at snakke med eleverne om, hvori de særlige funktioner består, og årsagen til, at planten har fundet på disse specialiseringer. Se på billederne med planter med forskellige rødder, og se at både store og små planter har rødder, og snak gerne om størrelsen. Lad eleverne beskrive forskellen på pælerod og trævlerod ud fra de to tegninger. Gå i felten med eleverne og grav forskellige planter op og undersøg plantens rødder. Find pælerødder; mælkebøtte (altid) vild gulerod (juli og august) pas på gifttyde! vild pastinak (juni, juli, august) Find trævlerødder; græs (altid) og et utal andre Hvis ikke der er mulighed for at gå med eleverne ud, må de tilbydes andre muligheder for at se på rødder. Gem planterne til snak om blomst, frø og formering (næste afsnit). Sammenlign for eksempel porre (med rod) og gulerod. Hvis det er muligt at fremskaffe en gulerod direkte fra jorden, er der chance for at kunne vise siderødder og hårrødder. Nyttigt link: rod?highlight=rod Andre aktivitetsforslag: Visualiseringsleg: Stil eleverne to og to overfor hinanden. Lad dem give hinanden et puf, og se hvor godt de står fast. Få ro på, og lad eleverne stå med lukkede øjne. Lad dem visualisere, at de er en plante, evt. et træ. De skal forestille sig kronen. Derpå stammen. De skal nu forestille rødderne, lad rødderne vokse så de går længere og længere ned i jorden, og de bliver tykkere og tykkere. Lad eleverne åbne øjnene og lad dem give hinanden et puf. Du kan som lærer også selv give et par af eleverne et puf. Lad dog alle eleverne visualisere, så de kan få fornemmelsen af tyngde. Ord og udtryk: Snak om udtrykkene: at hive sig selv op med rødderne at være rodløs at være en rod. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 7

8 En rigtig rod Her kan du se forskellige rødder Rødder kan være tykke som træernes grene eller tynde som hår. Rødderne kan være lange eller korte. Rødder kan gå langt ned i jorden eller ligge lige under jordens overflade. Der findes to forskellige måder, hvordan planter udvikler rod. De kan enten danne pælerod eller trævlerod. Her kan du se forskellen. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 8

9 En pælerod vokser lodret ned i jorden. Den er cylindrisk og spidser ofte til i enden ligesom en pæl. Fra pæleroden dannes siderødder, som vokser vandret eller skråt gennem jorden. Overalt på pæleroden og siderødder vokser små, fine, tynde tråde rodhår. Pælerødder kan nå dybt ned i jorden og suge vand op langt nede fra jorden. Roden svulmer op og samler masser af næring. Rodfrugter har pælerødder. Andre planter danner et bundt af rødder, der udvikles lige under jordoverfladen. Alle rødderne i bundtet er ens og har samme funktioner. De danner ligesom pæleroden siderødder. Trævlerødderne breder sig som et filter under planten. Når planterne opbevarer næring i rødderne, bliver rødderne interessante som føde for både dyr og mennesker det er nemlig også næring for dem, der spiser rødderne. Vilde planter med særlige lækre næringslagre, som f.eks. den vilde gulerod, har mennesker samlet i naturen og spist. De har sået frøene og dyrket dem, dér hvor de boede. De bedste rødder er udvalgt gennem århundreder, og i dag er efterkommere af vilde gulerødder sat i produktion som en almindelig fødevare. Vi kalder de rødder, som vi spiser for rodfrugter, og for alle rodfrugterne gælder det, at det er planterodens næringslager, som vi spiser. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 9

10 Hvor er frugten? Hvorfor hedder det en rodfrugt, når man kalder det en grøntsag? Grøntsager kan botanisk set være rødder, stængler, blade, blomster og i nogle tilfælde endda frugter. Hvad vi betegner som grønsager, er alene bestemt af vores madvaner. Botanisk set er frugt frøgemmet hos alle dækfrøede planter, der er en række indenfor planteriget og dækker derfor også mange grøntsager. I madlavningen er frugtbegrebet knyttet til de sødere frugter; æble, blomme osv. Disse frugter er også frugt botanisk set. Eksempler på grøntsager, hvor det er forskellige plantedele, vi først og fremmest tænker på som grøntsagen: Blade: salat, spinat m.fl. Knolde: kartofler, jordskokker Blomsten: blomkål, broccoli Stænglen: bladselleri, bladbeder Frugten: tomat, peberfrugt, agurk Frø og bælge: ærter, bønner Roden: gulerødder, rødbeder, pastinak, persillerod, selleri, m.fl. Ved nogle af dem, spiser vi flere dele, eksempelvis friske rødbedeblade i en salatskål. Frugten på skærmplanter er ganske små. Ved at bruge peberfrugt kan eleverne se et eksempel på et stort frøgemme. Nyttige links: kartofler/rodfrugter Formering Formeringen der gennemgås i dette afsnit er kønnet formering, hvor der kræves både hunog hanceller før befrugtningen er sket. Formering kan også ske uden, at celler fra to køn smelter sammen, det kalder man ukønnet formering. Her kan der skabes nye individer ud fra ét enkelt individ. Èn bakterie kan f.eks. dele sig og blive til flere bakterier. Alle nye bakterier ligner fuldstændigt den bakterie, der delte sig. Gulerodsplanten formering er kønnet formering. I hver enkelt lille blomst i skærmblomsten er der nemlig både blomsterstøv pollen, der er plantens hanlige del, og et frugtanlæg, som er plantens hunlige del. Formeringen sker, når blomsten bestøves. Pollenkorn falder ned i frugtanlægget og de to celler (han og hun) smelter sammen og bliver til nyt liv. Det befrugtede æg udvikler sig til et frø. Alle de planter, der hører til skærmplantefamilien, har blomster, der sidder samlet i skærme, for at få blomsten til at se større ud og dermed mere tiltrækkende for bier og blomsterfluer. Skærmplanten kan nemlig ikke klare bestøvning selv. I deres jagt på nektar besøger insekterne flere forskellige skærmplanter og flytter på den måde rundt med pollenkornene fra plante til plante. Fremmede pollenkorn får adgang til blomstens hunlige del, og planten er bestøvet. Hent evt. skærmplanter i blomst, for at studere blomsterne. Der er mange forskellige planter i skærmplantefamilien; gulerod, selleri, persillerod og pastinak. Se om I kan finde vild gulerod. Der er også meget giftige planter; gifttyde, skarntyde og bjørneklo pas på dem! Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 10

11 Hvor er frugten? Nu ved du noget om rødder. Men hvad så med frugten, kan du spørge. Måske tænker du på frugt som noget sødt og dejligt. Det kan være æble, pære, blomme eller andre frugter. Så tænker du som en kok. En botaniker tænker anderledes. En plante har frø, for at formere sig. Frugt betyder frø-gemme. Altså betyder frugt et sted, hvor planten kan gemme frø En rodfrugt har små bitte frugter, hvor frøet gemmes. Men vi spiser altså ikke frugterne. Når vi spiser rodfrugter, spiser vi altså en rod, men vi spiser ikke frugt. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 11

12 Formering At formere sig betyder at skabe nyt liv. Når mennesker formerer sig smelter en ægcelle fra kvinden og en sædcelle fra manden sammen og udvikler sig til et lille barn. Hos planter findes der også en han og en hun. Før de mødes skal planten i blomst. Støvfang Støvknap Frugtknude Kronblade Griffel Bægerblade I blomsten mødes han og hun og sørger for, at der kommer nye planter næste år. Hancellerne kaldes pollenkorn. De produceres i støvknappen på blomsten. Når pollen er modent åbner knappen sig og pollenkornet indfanges af støvfanget og sender herfra sine hanlige kønsceller ned i de hunlige kønsceller, som sidder i frugtknuden (frø-gemme). Frugterne på guleroden har små torne og hagebørster. Når man køber gulerodsfrø, er torne og børster fjernet. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 12

13 Plantefamilier Dette afsnit handler om planters familieforhold. For at eleverne bedre kan forstå, hvorfor det kan være fornuftigt at beskæftige sig med planternes familieforhold, får de en opgave med at planlægge en køkkenhave med sædskifte (begrebet sædskifte møder eleverne senere under afsnit om konventionel kontra økologisk dyrkning). Opgaven er et fireårigt sædskifte. (Nogle havedyrkere opererer med 5-6 årige skift). Vigtigst er det, at kartofler og kål kun plantes hvert 4. år i samme bed for at undgå sygdom og larver, og at gulerødder holder god afstand fra år til år for at undgå gulerodsfluen, som kan ødelægge alle gulerødderne med sine larver. Guleroden er værst ramt i sin familie, men fluen lægger æg ved alle skærmplanter. At beskæftige sig med gode naboer og dårlige naboer i køkkenhaven vil være for avanceret på dette niveau. Nyttigt link: Havenyt.dk - Plantefamilier i køkkenhaven Opgaven kan løses på papir eller pc. Hvis skolen har mulighed for at have egen have eller låne sig til én, kan opgaven udføres praktisk. Det skal dog med i overvejelser, at projektet i så fald bedst egner sig til udføre i maj måned. Løsningsforslag på opgaven Bed 1 Bælgplantefamilien: ærter,bønner græsfamilien majs Bed 4 Natskyggefamilien: kartofler Kurvblomstfamilien: hovedsalat, havrerod, skorzonerrod Bed 2 Korsblomstfamilien: (kålfamilien) kinakål, majroer, radiser, kålrabi Salturtfamilien: rødbeder Bed 3 Skærmplantefamilien: gulerødder, pastinak, persillerod, knoldselleri Liljefamilien: løg, porre Hvad betyder pilene? Pilene betyder, at bedet skal flyttes ét hak i pilens retning året efter. Der kan være andre løsningsmuligheder, ligesom der kan være andre opdelinger af haven: Bedene kan ligge ved siden af hinanden på række, eller de kan være i en cirkel. Leg evt. med dette, så haverne bliver mere personlige. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 13

14 Plantefamilier Når man snakker om forskellige rodfrugter, snakker man om arter. Gulerødder, pastinak, rødbede osv. er forskellige arter. Nogle arter er i samme plantefamilie, andre kommer fra andre familier. Det kan være fornuftigt at kende noget til planternes familie. Når man står i grøntafdelingen og skal købe rodfrugter til aftensmaden, er det ikke nødvendigt at kende til familie-forhold. Står man i haven og skal så sine grøntsager, kan det være en god idé. Hvis man planlægger hvordan haven skal sås til, får man nemlig et bedre resultat. En del af planlægningen er sædskifte. Sæd er de frø, man putter i jorden. Skifte betyder at grøntsagerne må skifte plads fra år til år. Altså skal man ikke så eksempelvis gulerødder det samme sted hvert år. Det bedste er dog, at lade være med overhovedet at så noget fra gulerodens familie. Det er altså hele familier, der skal skifte plads hvert år. På denne måde kan man lettere undgå svampe, sygdomme og insekter, der elsker én bestemt familie. Hvis man hvert år sår arter inden for samme plantefamilie på det samme sted, kommer jorden også lettere til at mangle mineraler og andre næringsstoffer, fordi planter fra samme familie har samme slags rødder og derfor spiser de samme ting. Så siger man, at jorden bliver træt eller ligefrem udpint. Når man en dag bliver rigtig dygtig køkkenhave-dyrker, lærer man også at nogle familier er bedre venner en andre. For eksempel er det godt at så løg ved siden af gulerødder, fordi løglugten skræmmer gulerodsfluen væk. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 14

15 Ikke alle rødder er i familie med Gulle. Men hans kusine pastinakken er med i banden. De bærer begge det fornemme familienavn Apiaceae, men kaldes også Skærmplanter. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 15

16 Plantefamiler Her er nogle planter fra forskellige familier: Bælgplantefamilien: ært, hestebønne, havebønne, sojabønne, jordnød Korsblomstfamilien (kål-familien): hovedkål, kinakål, rosenkål, blomkål, broccoli, grønkål, kålrabi, majroe, knudekål, ræddike, karse Natskyggefamilien: kartofler, tomat, peberfrugt, aubergine Skærmplantefamilien: gulerod, pastinak, bladselleri, knoldselleri, persillerod, fennikel, persille, kørvel, dild Liljefamilien: løg, porre, asparges, forårsløg, purløg Salturtfamilien: rødbede, spinat, sølvbede, bladbede Agurkfamilien: agurk, græskar, squash, melon Kurvblomstfamilien: hovedsalat, pluksalat, julesalat, havrerod, skorzonerrod, endivie Græsfamilien: majs Nu skal du så frø i din have. Du vil gerne lave sædskifte. Derfor deler du din have op i fire bede. Du har købt frø fra i alt 8 plante familier. Der skal altså være grøntsager fra to plantefamilier i hvert bed. De frø du har købt, er dem med streg under. Placer dem i din have. Bed 1 Bed 4 Bed 2 Bed 3 Hvad betyder pilene? Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 16

17 Den videnskabelige klassifikation Dette afsnit giver en kort beskrivelse af den videnskabelige klassifikation, udtænkt af Carl von Linné som en forklaring på, hvem der har fundet på det, med at opdele planter. Litteratur: Carl von Linné Drengen som blev ved at samle. Af Karin Bergqvist og Sara Gimbergsson. Klematis. På wikipedia, den frie encyklopædi, findes den videnskabelige klassifikation for mange af rodfrugterne. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 17

18 Den videnskabelige klassifikation Alle verdens planter er ordnet på en helt bestemt måde den videnskabelige klassifikation kalder man det. Den opdeler planterne i grupper og undergrupper. Her ser du den videnskabelige klassifikation på gulerod. Måske bemærker du, at der ud for familie ikke står skærmplante. Det er fordi, det står på latin i stedet for dansk. Når botanikere fra hele verden lærer de latinske navne, kan de bedre forstå hinanden. Rige: Plantae (planter) Division: Magnoliophyta (dækfrøede planter) Klasse: Magnoliopsida (tokimbladede) Orden: Apiales Familie: Apiaceae Slægt: Daucus Art: Daucus Carota Måden at ordne alverdens planter på blev udtænkt af svenskeren Carl von Linné, der levede fra 1707 til Han var optaget af at finde og indsamle planter, dyr og sten fra naturen. Det var særligt planterne, der interesserede ham. Han indsamlede så mange forskellige planter som muligt, lavede herbarium og studerede planterne. Han ville finde ud af naturens system. Ved at sammenligne planterne kunne han sortere dem. Mange planter lignede hinanden, men var forskellige. Linné inddelte planterne i 24 forskellige grupper, som han kaldte klasser. Planterne i hver klasse havde mange fælles kendetegn, men var også forskellige. Det betød at det var nødvendigt at lave opdelinger af klassen i slægter, familier og arter. For at holde styr på planterne var det nødvendigt at give dem navn. Mange af planterne havde et navn kornblomst, morgenfrue og så videre. Planternes navne var forskellige fra land til land, og Linné ville finde navne, som alle i hele verden brugte de videnskabelige navne. Linné besluttede, at de videnskabelige navne skulle være latinske, og at de bestod af et slægtsnavn og et artsnavn. Linné navngav også dyrene efter samme strategi. Efter Linnés død brugte forskerne fortsat hans måde at sætte naturen i system på. Det var genialt. Forskere efter hans tid har forbedret systemet, og i dag er alle klodens arter sat i system. Den videnskabelige klassifikation som Linné grundlagde, ser du ovenfor. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 18

19 Gulle og de andre rødder Eleverne får en opgave, hvor de tager udgangspunkt i haven, de har tilsået. Blandt de grøntsager, de har sået, skal de finde rodfrugterne og opnå større kendskab til flere arter. Inden for samme plantefamilie kan være flere arter. Inden for andre familier er der kun én art rodfrugt. At bestemme, hvad der er rodfrugter, er ikke enkelt. Nogle botanikere vil holde fast i, at en rodfrugt er dannet af kimroden. Derfor ville en botaniker heller ikke inkludere en radise, da knolden er opstået ved en opsvulmning af kimstænglen, dvs. at knolden botanisk set er en del af stænglen og ikke en del af roden. Hos Ræddiken, som er en større radise-variant, dannes knolden af såvel kimstængel som kimrod. En kok ville sikkert ikke skelne. Radisen er en knold, og tages ligesom andre knolde ind under fællesbetegnelsen rodfrugter. De fleste knolde, som eksempelvis selleri, dannes af en del rod og en del stængel. Den spiselige del af kartofler og jordskokker er også knolde, men de sidder på underjordisk stængel og ikke på roden. De suger næring fra stængler og blade. Søger man efter opskrifter med rodfrugter, vil jordskok og radise ofte være inkluderet. Så definitionen afhænger af om man har kokkehue eller botaniker-briller på. Vi lader eleverne have kokke-hue på. Med den på skal de udvælge arter af rodfrugter grøntsager vi dyrker for rodens skyld. Nyttige links: knold - Den Store Danske kim - Den Store Danske Arter af rodfrugter Svaret på opgaven giver en oversigt over disse rodfrugter gulerod pastinak knoldselleri persillerod kålrabi majroe ræddike rødbede havrerod skorzonerrod Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 19

20 Gulle og de andre rødder - arter af rodfrugter Du har en dejlig køkkenhave med grøntsager fra mange familier. I hver familie er der forskellige arter. Der er især mange forskellige arter af rodfrugter. Opgave: Du skal i din have finde forskellige arter af rodfrugter til din aftensmad. Her er de grøntsager du har sået hvilke mon er rodfrugter? Husk rodfrugter er grøntsager, hvor man spiser roden. Find alle rodfrugterne. Bælgplantefamilien: ært, havebønne, Korsblomstfamilien (kål-familien): kinakål, kålrabi, majroe, ræddike Natskyggefamilien: kartofler Skærmplantefamilien: gulerod, pastinak, knoldselleri, persillerod Liljefamilien: løg, porre Salturtfamilien: rødbede Kurvblomstfamilien: hovedsalat, havrerod, skorzonerrod Græsfamilien: majs ært havebønne savojkål havrerod kålrabi majroe ræddike Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 20

21 kartoffel gulerod pastinak knoldselleri persillerod løg porre rødbede hovedsalat havrerod skorzonerrod majs Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 21

22 Rodfrugter i butikken Besøg et supermarked eller en grønthandler og find rodfrugter. Undersøg hvor mange forskellige rodfrugter, der findes i grøntafdelingen og i fryseboksen. Kig eventuelt på hylderne med konserves. Lad eleverne skrive ned og evt. tage fotos. I kan vælge at medbringe digitalkamera. Er der mobiltelefoner til rådighed, er det også en mulighed. Husk at bede om tilladelse fra forretningen! Udover at få en optegnelse over, hvor mange forskellige rodfrugter de kan finde, skal de gå på en særlig gulerodsjagt - kan man købe forskellige slags gulerødder i butikken, f.eks. økologiske/ikke økologiske, snack-gulerødder, farvede gulerødder m.v? Del gerne børnene op i par eller mindre grupper. Giv dem et skema til udfyldning (findes under opgaver) Køb forskellige rodfrugter til smagsprøver hjemme i klassen. Køb forskellige gulerødder til smagsprøver og en ekstra portion til saftfremstilling (én stor, eller to pr. elev) Forslag til aktiviteter tilbage i klassen: Brug fotos til en power-point præsentation af arter. Sans med rodfrugter (se nedenfor). Gulerodslaboratorium (se nedenfor). Saft af rodfrugter. Saften kan presses med saftpresser, men kan også presses ved, at eleverne river gulerod på rivejern, lægger det revne på et klæde og presser saften ud ved at trykke hårdt. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 22

23 Rodfrugter i butikken Du skal nu en tur i supermarkedet, hos grønthandleren eller den lokale købmand for at finde rodfrugter. 1. Undersøg hvor mange forskellige rodfrugter, der findes i supermarkedet. Notér navn og tag billede. Kig i grøntafdelingen med friske grøntsager og kig i fryseren med frostvarer. 2. Gulerodsjagt. Se hvor mange udgaver af gulerødder, der er. Skriv ind i skemaet. Aftal med din lærer, hvilke produkter I skal købe med hjem til klassen til gulerodslaboratorium. elev navn: kl.: dato: Gulerodsprodukt Tilstand (frisk, frossen eller konserves) Dyrkningsform (økologisk eller konventionel) Pris pr. kg Dyrkningsland (hvis det er noteret Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 23

24 Sans med rodfrugter Der er mulighed for at lave et sanse-laboratorium, hvor alle sanserne kommer i brug. Lugtesansen 1. Bland rodfrugterne. Med bind for øjnene forsøger nogle af eleverne at sortere dem i bunker med andre af samme art ved at snuse sig frem. 2. Beskriv lugten og før det i skema. Smagssansen 1. Smag på stykker af rodfrugter. I rå, kogt eller stegt version. 2. Sammenlign evt. frisk tilberedte rodfrugter med nogle på frost eller dåse (som I så i supermarkedet) Høresansen 1. Hvilken rå rodfrugt har den bedste knaselyd? 2. Hvilken måde skal rå gulerødder serveres på for at give den mest eller mindst knasende lyd? Skær ud på forskellige måder. Følesansen 1. Diskuter konsistens af rå og tilberedt rodfrugt 2. Bland rodfrugter. Med bind for øjnene forsøger nogle af eleverne at sortere dem i bunker med andre af samme art ved hjælp af at føle sig frem. Synssansen 1. Er der forskel på farven af den rå og den tilberedte rodfrugt? 2. Mal med saften fra rødderne. På akvarel-papir Gulerodslaboratorium Til gulerodslaboratoriet findes et skema, som børnene skal udfylde. Leg gerne forskere og overvej sammen med eleverne, hvordan de kan redegøre for deres resultat. Brug alle de gulerodsvarianter, I valgte at tage med fra butikken. Har I ikke været i butik, må der alligevel købes forskellige gulerodsprodukter ind til dette laboratorium. Gulerodslaboratoriet kan eventuelt udføres under afsnittet om sorter. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 24

25 Gulerodslaboratorium Giv point er det højeste. Vurdér: Rå gulerødder Produkt Sødme Knase-effekt Farve Vurdér: Kogte gulerødder Produkt Sødme Knase-effekt Farve Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 25

26 Delemne 2: Guleroden Indhold: Gulerodens cyklus Dyrkning af gulerødder herunder økologi Sorter Gulerodens farve I skal bruge: Plantekasser, jord og gulerodsfrø Kasse med sandjord, gulerod Frø fra vild gulerod (hvis det er muligt) Stereolup/mikroskop Gulerødder af forskellige sorter Gulerodssaft (gemt fra tidligere) Fløde til smør (denne aktivitet kan være en aktivitet, der laves på besøgsmuseum), syltetøjsglas eller el-pisker og skåle Akvarelpapir og pensler Arbejdsformer: Læse Tegne Undersøgelse Skrive Forsøg Muligt supplement: Lave slik med gulerodsfarve Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 26

27 En gulerods liv Vilde gulerødder har tyndere og mere forgrenede rødder end de dyrkede gulerødder. Med dyrkningen har vi hele tiden udvalgt de mindst forgrenede, de største, de mest lige osv. Plantens livslængde er også blevet ændret i løbet af de hundredvis af år, planten er blevet dyrket. Den vilde gulerod er étårig. De dyrkede gulerødder er derimod to år om samme livscyklus. Aktivitetsforslag: Lav tegneserie over gulerodens liv. Hvad kan du gøre i din køkkenhave for at sørge for de 4 ting, som frøet kræver for at blive en plante: Vand / jeg kan: vande min have. Ved for meget vand må jeg sørge for, at vandet kan løbe væk. Ilt / jeg kan: forberede jorden ved at fræse, grave og rive for at gøre den luftig Varme / jeg kan: holde øje med temperaturen ikke så for tidligt (pas især på frostnætter) Jeg kan forspire indendørs. Jord / jeg kan: gøde jorden. Naturgødning: komøg, hønsemøg eller kompost (nedbrudte plantedele). Bare du ikke kommer for meget komøg, der hvor gulerødderne skal sås, for det tiltrækker gulerodsfluen, som ødelægger gulerødderne. Spirekasser: Lav små mistbænke og så gulerodsfrø i klassen. Hold øje med spiringen. Tag billeder af udviklingen (vinter/forår). Hvis det er muligt, kan I forsøge jer med forskellige sorter i forskellige plantekasser. Hvis I på skolen har en skolehave, så så gulerødder dér (forår). Dyrkningsforsøgene i skolehaven vil komme til at foregå i en længere periode end dette undervisningsforløb, men det vil være oplagt at se på spirer/kimplanter og måske de første blade, der kommer op af jorden. Plant evt. en række gulerødder ved siden af den såede række og følg, hvordan planten hen over sommeren sætter blomst. Guleroden er nemlig en to-årig plante. Undersøg gulerodens spiringsevne selv efter den er taget op af jorden. Sæt den i sand. Vand den og lad den stå ved stuetemperatur. Iagttag hvordan guleroden begynder at gro igen. Se at der er kraft til at gro endnu et år. Saml frø fra vild gulerod i naturen og kig på frøene under en stereolup/mikroskop og se hvordan frøene ser ud.er der noget om, at de kan klistre sammen med små pigge? Sammenlign frø fra vild og dyrket gulerod. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 27

28 En gulerods liv Under afsnittet om frugten hørte du om formering. Formering er: Når mennesker får børn; når dyr får dyrebørn og når planter sætter frø, som falder på jorden og begynder at gro. Det levende bliver til mere nyt liv af samme slags. Det, der er levende, vil også dø på et tidspunkt. Mennesker kan let blive 80 år gamle, en hund kan blive 14 år og en gulerod kan blive 2 år, før den dør. FORÅR starten på nyt liv Om foråret begynder frøet at spire. Inden i frøet er en lille pakke af liv. Det hedder en kim. Kimen er det levende punkt det, der er i stand til at vokse. Vand, varme og ilt sætter gang i kimen, og frøet begynder at spire. Kimen har brug for næring for at vokse det første stykke tid. Sammen med kimen findes et lager af næring i frøet det kaldes frøhviden og kan bestå af kulhydrat, protein eller olie. Det er kimens madpakke. Generelt kan man sige, at et frø skal have følgende for at kunne spire: Vand: De fleste frø skal optage vand, og svulme op, før de kan spire. Vandet bliver optaget gennem frøskallen. Ilt: Frø spirer ikke, hvis de ikke får nok ilt til deres ånding. Det kan ske, hvis frøet ligger for fugtigt, eller for dybt i jorden. Varme. Temperaturen for frøspiringen er forskellig fra planteart til planteart. Nogle plantearter kræver mere varme end andre for at spire. Det er netop grunden til, at nogle planter bedst trives i varmere egne og andre i køligere egne. Klimaet og planternes udbredelse hænger sammen. Jord, som både er god at spire og gro i, det vil sige, at der skal være næring nok. Nogle planter kræver mere end andre. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 28

29 Frøet Frø er levende, og plantens eneste mulighed for at overleve. Derfor er det vigtigt for planten, at frøet er kodet til at spire på det helt rigtige tidspunkt. Så længe forholdene ikke er i orden til spiring, ligger frøet i dvale frøhvile, kan man kalde det. Nogle frø er også indkodet til først at spire, når det i en periode har været udsat for kulde. Det er praktisk i lande som Danmark, der har vinter. Den lille kimplante er meget sart. Den er sprød og meget saftig. Kimplanten vokser, og efter et stykke tid begynder de første ægte blade at vokse frem, roden bliver også større og vokser nedad. Gulerodsplantens ægte blade kommer frem fra stænglen lige over jorden. Herfra bliver bladene ved med at vokse i lang tid, og gulerodens top bliver større og større. Sommer Planten vokser. Hele sommeren og efteråret vokser guleroden både over og under jorden. Roden får planten til at stå fast i jorden. Den suger vand og næring fra jorden op til planten. Gulerodsplantens rod vokser nedad og bliver tykkere og tykkere. Du kan nu hive dejlige, friske gulerødder op af jorden og spise dem. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 29

30 Oven over jorden vokser stænglen og planten får flere blade. Stænglen, er som en vej. Næring fra jorden kommer igennem stænglen op til bladene. Når bladene får lys, luft og vand, laver de sukker. Sukker kommer igennem stænglen tilbage til roden. Guleroden gemmer sukkeret og energien i roden. Det skal den bruge som mad til at lave blomst. Men vi får det også, når vi spiser guleroden. Efterår/Vinter Når det bliver vinter, holder guleroden op med at gro. Gulerodens grønne top begynder at visne. Planten dør ikke den hviler sig gennem vinteren. I roden har guleroden et lager af energi, som den skal bruge, når det bliver forår igen. Forår igen Når jorden bliver varmere, gror guleroden igen. Den sender en ny top op fra roden. Denne gang ser toppen anderledes ud. Den vokser med en stængel, der bliver lang og hvor der sidder blade på. Gulerodsplanten strækker sig den vil være høj nu. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 30

31 Sommer Planten skal blomstre. Det er godt for planten at være høj, for så opdager bier og blomsterfluer de mange små blomster. Bierne og blomsterfluerne suger sød blomstersaft, som hedder nektar. Samtidig hjælper de blomsten med at blive bestøvet. Det betyder, at bierne og blomsterfluerne flytter rundt med små bitte støvkorn i blomsten. På den måde bliver blomsten til massevis af frø. Guleroden formerer sig! Det hele kan starte forfra frøet falder ned på jorden spirer og bliver til en ny plante. Eller du kan nå at samle frøene ind, og bestemme, hvor der skal komme nye planter næste år. De fleste af de gulerødder, som vi dyrker, kommer ikke til at blomstre. Vi høster nemlig roden, når planten er halvvejs gennem livet - inden det bliver vinter. Den to-årige plante kommer kun til at vokse i to år, hvis vi i stedet for roden er interesseret i gulerodsplantens frø. I plantens 2. vækstår sætter den en stængel med sidegrene og blade, og planten begynder at blomstre. De mange tusinde små blomster i skærmene bestøves og tusindvis af nye frø dannes. Fra blomsten er bestøvet til frøet er dannet, går der tid. Frøet udvikles og modnes. Det modne frø kan blive en ny plante, hvis det får lige præcist dét, det har brug for. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 31

32 En gulerods liv Lav en tegneserie over gulerodens liv. Hvad kan du gøre i din køkkenhave for at sørge for de 4 ting, som frøet kræver for at blive en plante: Vand Jeg kan: Ilt Jeg kan: Varme Jeg kan: Jord Jeg kan: Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 32

33 Dyrkning af gulerødder: før, nu og i fremtiden Første del af afsnittet er faglig læsning. Sidste del er kreativ skrivning eller historie fortælling. Før-afsnittet bruger tip-oldefar som eksempel og indeholder lidt kulturhistorie. Senere er et kapitel om gulerodens historie, der går længere tilbage i tiden. Der findes ordforklaring til de understregede ord. Spørg, hvor mange, der har have derhjemme. Få en lille snak om, hvad det betyder for dem? Nu-afsnittet beskriver kort moderne gulerodsdyrkning, og kommer blandt andet ind på forskellen på konventionelt og økologisk dyrkede gulerødder (kommer senere til at indeholde film fra producent). Diskuter spørgsmålet: Hvorfor tror I, at nogle avlere er konventionelle og hvorfor tror I nogle er økologiske? med eleverne. Hvis der er en landmand, der dyrker gulerødder i skolens lokalområde, vil det være en oplagt mulighed at tage på besøg hos landmanden i maj/juni måned. På andre tider vil der være mulighed for at fokusere på optagning, vaskning o.lign. Eleverne skal inden besøget forberede spørgsmål til gulerodsproducenten. Eksempler: Hvornår er gulerødderne blevet sået? Hvilke sorter sår du? Hvornår kan man spise de første gulerødder kan I få lov at trække én op hver? Hvordan dyrkes de? Økologisk/konventionelt landmanden forklarer Hvordan høster landmanden gulerødderne? Hvor længe kan han høste gulerødder... skal de tages op inden Mikkelsdag som i gamle dage, for at de ikke får orm? Hvad sker der med gulerødderne, når de er taget op? Spiser han selv mange gulerødder? Har han tænkt på at dyrke andre gulerødder hvide, gule eller lilla? Hvor mange gange høster han på et år, og er der forskel på gulerødderne i første og anden høst hvorfor? Hvordan pakkes gulerødderne? Betyder det noget for gulerodens smag hvordan guleroden er håndteret og opbevaret efter høst? Nyttigt link: Fødevarestyrelsen.dk - Pesticider Fremtidsafsnittet er ikke skrevet det er op til eleverne. Lad dem digte frit fra leveren. Hvis de har svært ved at komme i gang, kan de sættes i gang med hv-spørgsmålene: Hvor dyrkes gulerødderne? (i byerne, på landet, i væksthuse, på månen eller et helt andet sted? Hvordan ser gulerødderne ud? (form, farve, størrelse m.m) Hvordan smager gulerødderne? Hvem dyrker gulerødderne? (af robotter, af glade bonderøve eller hvem?) Hvor køber man gulerødder? (hiv-selv-op-ad-jorden-marker, fra automater eller hvor?) Hvad koster gulerødder? (Er det en luksusvare eller almindelig dagligvare?) Fremtidsafsnittet kan også med fordel lægges til sidst i forløbet, hvor eleverne har været hele vejen omkring guleroden. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 33

34 Dyrkning af gulerødder: før, nu og i fremtiden FØR: Tip-oldefar Hvis du skulle dyrke have, ville du gøre som din tip-oldefar gjorde. Der vil ikke være stor forskel. En forskel er dog, at han ikke kunne købe friske gule rødder i et supermarked hele året rundt, som du kan. Din tip-oldefar syntes godt om den søde orange gulerod. Den var let at dyrke i haven. Den var flot og lækker at bruge i maden hele sommeren og efteråret. Hver gang man skulle bruge gulerødder, gik man ud i sin have og trak dem op af jorden. Det var en gave at dyrke gulerødder, fordi de også kunne gemmes og spises hele vinteren igennem. De brune eller farveløse kødsupper, sulevællinger eller mælkeretter, som havde været lavet i generationer, blev frisket op af guleroden. Når gulerødderne stod friske og saftige om sommeren, lavede madmor (din tipoldemor) Ruskomsnusk. Håndbog for husmødre, Odense 1865 Opskrift: Gulerødder og rå kartofler skæres i små stykker og koges sammen med udpillede grønærter og valske bønner, lige meget af hver del. Man kommer ikke mere vand derpå, end det netop står over grøntsagerne; det koges under dække, til det er mørt, da sætter man jævning på og lader det få et godt opkog; en del hakket persille kommes heri tilligemed lidt smør og salt, hermed er det færdigt. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 34

35 Gulerøddernes søde smag blev udnyttet. Det var almindeligt at rive gulerødderne, presse saften ud og koge den ind til en slags sirup. Gulerods-siruppen blev enten brugt til at smøre på brød som marmelade, eller til at komme i mad, brød eller kager. Guleroden var værdifuld mad for mennesker og dyr. Dengang havde man ikke biler. Man brugte heste. Når hesten skulle forkæles, fik den gulerødder. Bonden har altid været afhængig af vejr og vind og årstidernes skiften, men frygtede særlige hændelser, som sygdomme og angreb af skadedyr. Derfor har bonden nøje holdt øje med naturen og taget varsler for at forudsige fremtiden. Også bondens arbejde var forbundet med ritualer og traditioner for at sikre sig det bedste resultat. Det bedste resultat var i sidste ende en god høst. Gulerødderne skulle helst sås Kristi Himmelfartsdag eller i månens næ det vil sige, når månen er aftagende. Man såede med hånden i jordriller, som oftest var lavet med enden af et riveskaft. Frøene blev blandet med klid og drysset i rillen. Fortyndingen med klid betød, at gulerodsfrøene ikke blev sået for tæt. Jordrillen blev lukket og jævnet, og bagefter blev jorden tromlet. Din tip-oldefar vidste godt, at han skulle passe på gulerodsfluen. Den lagde æg, som der kom larver ud af. Derfor lærte han at så sine gulerødder et nyt sted i køkkenhaven hvert år. Så snød han gulerodsfluen. Han lærte også at så sine gulerødder ved siden af sine løg. Gulerodsfluen kan ikke lide lugten af løg. Når guleroden voksede, skulle man med hånden eller hakkejern fjerne ukrudt. Ukrudtet vil nemlig kæmpe med guleroden om den dejlige næring i jorden. Gulerødderne trækkes op af jorden i september inden Mikkelsdag d. 29/9, for ellers går der orm i gulerødderne og man skærer toppen af. De gulerødder, der skal sælges på marked bliver vasket og lægges til tørre på halm. Nogle gulerødder blev lagt i en kasse og dækket med sand og stillet i kælderen. Så var der gulerødder hele vinteren. Nogle gulerødder skulle blive i jorden, så de kunne blomstre næste år, og tip-oldefar kunne samle frø. November og decemberaftenerne gik i mange bondehjem med at gnide gulerodsfrø. Gulerodsfrøene har små pigge og hænger derfor let sammen, man gned dem så med bygavner, og de små pigge faldt af. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 35

36 Ordforklaringer: Sulevællinger Sulevælling er en slags tyk suppe. I vællingen er der byggryn, hvilket gør, at den bliver tyk. I vællingen kan der også være forskellige grønsager og nogle gange også tørret frugt. Mælkeretter Mælkeretter er retter lavet på mælk. Det kan fx være vælling, suppe eller grød. Risengrød er en mælkeret, du kender. Kærnede Når man kærnede smør brugte man en kærne. Man hælder fløde i kærnen og tager så stagen med brættet og presser den flere gange gennem fløden indtil fløden deler sig i smør og kærnemælk. Tage varsler I gamle dage var folk meget overtroiske, og mange ting havde en dobbelt betydning. Man kunne derfor tage varsler og derved lære noget om, hvad der ville ske i fremtiden, blandt andet om der ville komme en god høst. I dag siger nogle: Uh, det bliver en uheldig dag, for jeg så en sort kat gå over vejen. Det er også et varsel. Månen er aftagende Når månen er aftagende, går den fra at være fuldmåne til nymåne. Månens lys skinner kraftigst, når det er fuldmåne, og mindst, når det er nymåne. Klid Klid er den yderste hårde skal, som sidder på en kerne (korn). Bygavner Avner er det lille blad som lukker sig om kernerne på bygplanten. Når man tærsker kornet efter høst, slår man kornet ud af avnerne. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 36

37 NU: Gulerodsproducenten Gulerødder kan du dyrke i din have. Du kan også købe gulerødder, som er dyrket hos en gulerods-producent. Han har marker fyldt med gulerødder. Han sår gulerodsfrøene med en maskine i april eller maj måned. Guleroden vokser godt i jord med meget sand. Det er fordi vandet nemmere kan løbe væk. Gulerødder kan ikke lide at stå i jord med meget vand, så rådner de. Gulerødder tages op af jorden om vinteren. Gulerodsproducenten er Gammel Estrup Gartneri. Gule vinte bille Før gulerødderne skal høstes, får gartneren gulerods-toppen til at visne. Så stopper gulerødderne med at vokse, og de bruger kræfter på at lave skræl i stedet. Store gulerødder er ikke så lette at sælge. Derfor vil avleren få guleroden til at stoppe med at vokse. Skal han det, må toppen visne. Toppen visner hurtigt, hvis man bruger gift, eller hvis man dækker den med halm, så den ikke får lys. Nogle høster alle gulerødderne i sommeren og efteråret. Andre lader gulerødderne blive i jorden, for der holder de sig mest friske. De kan holde varmen, når de er dækket af halm. Gulerødder høstes med en særlig høstmaskine, som forsigtigt får dem op af jorden. Så køres de til et pakkeri. Her bliver de vasket og fyldt i poser. Producenten skal tjene penge på sine gulerødder, derfor vil han gerne have nogle fine gulerødder. Hvis gulerødderne bliver syge eller der kommer for mange insekter, kan han ikke sælge dem. Derfor kan avleren somme tider sprøjte sine gulerødder med noget gift, der slår sygdom eller insekter ihjel. Hvis der er meget ukrudt i marken, kan gulerødderne ikke blive så store. De skal nemlig deles med ukrudtet om den gode næring i jorden. Derfor kan avleren bruge gift, der slår ukrudt ihjel. Sprøjtegifte hedder med et andet ord pesticider. Pesticider kan være Herbicider: gift mod ukrudt Fungicider: gift mod svamp Insecticider: gift mod skadedyr Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 37

38 En gulerodsavler, der må bruge gifte, dyrker konventionelt. En gulerodsavler, der ikke må bruge gifte, dyrker økologisk. En økologisk planteavler må ikke bruge pesticider. Ukrudt fjerner han med hænderne og med maskiner. For at undgå sygdom, skal han vælge en gulerod, der selv er god til at kæmpe mod svamp og andre sygdomme. Derudover sørger den økologisk planteavler for et godt sædskifte. På den måde kan han bedre undgå sygdom, og jorden bliver ikke så let træt det kan du måske huske fra din opgave med at lave en have. Når jorden bliver træt eller udpint, kan den konventionelle avler give kunstgødning. En økolog må ikke bruge kunstgødning, som er lavet af kemikalier. Alligevel kan han gøde sin jord. Han bruger kompost. Når gulerodsproducenten skal købe frø, han vil putte i jorden, skal han altså tænke sig godt om. Der findes nemlig ikke kun én slags gulerod. Nogle kan bedre slås mod sygdom. Nogle smager godt rå. Nogle er gode som små madpakke-gulerødder osv. Han skal vælge mellem sorter. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 38

39 Dyrkning af gulerødder: før, nu og i fremtiden Du skal lave en historie om dyrkning af gulerødder. Den skal foregå i fremtiden. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 39

40 Sorter Gulerødderne er i samme familie, men alligevel er der forskel. Genopfrisk hvad en art er, og hvad en familie er, så det kan stilles op imod hvad en sort er. Anskaf om muligt gulerødder af forskellige sorter. Smag på gulerødderne snak om forskelle og ligheder i smagen. Se gulerodslaboratoriet. Refleksion i forhold til besøget i supermarkedet eller grønthandlen: fandt I også forskellige farver på gulerødder i butikkerne hvorfor ikke? Hvem kender svaret? Giver en kort gennemgang afhistorien om forædlingen af gulerødderne på baggrund af de gamle sorter. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 40

41 Sorter Se på dine klassekammerater. Nogle er gode til at spille fodbold, nogle er gode til at læse, nogle er gode til at tegne, nogle er gode til matematik, nogle er gode til at synge alle sammen er I gode til et eller andet. Det samme med gulerods-sorter. Nogle er gode til at klare sig i jorden selvom det bliver frost-vejr. Nogle smager meget sødt. Nogle bliver ikke så let syge. Nogle er bedst som små. Nogle er gode som store. Nogle smager godt til madpakken. Andre smager godt i suppe. Nogle kalder vi sommer-gulerødder. Andre kalder vi vinter-gulerødder. - Og nogle er slet ikke orange! Måske troede du, at gulerødder altid er orange. Det er de ikke. Der findes lilla, hvide, gule og orange gulerødder. Det er gulerødderne selv, der har valgt at skifte farve. Det kaldes: mutation. De første dyrkede gulerødder i Mellemøsten (for mindst 3000 år siden) var lilla. Frøene fra lilla gulerødder kom med på rejse til Sydeuropa, og blev puttet i jorden. I mange, mange år kunne folk høste lilla gulerødder. Pludselig for 1000 år siden kom der gule gulerødder op ad jorden i stedet for lilla. Menneskene tog frø fra både de gule og lilla gulerødder med sig til Nordeuropa, hvor de også blev dyrket. For 300 år siden skete det så igen pludselig kom der hvide gulerødder fra de gules frø. Frø fra hvide gulerødder blev til gengæld orange. Mange folk syntes, at den orange var den flotteste, og derfor samlede man mest frø fra orange gulerødder, og derfor er det den, vi kender bedst. Måske tryller gulerodsfrøet en dag igen? Måske er der et frø, der skulle blive til en orange gulerod, der hellere vil være pink! Måske kan du selv trylle? Så kan du måske fremavle den farve, du ønsker, eller gøre den ternet. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 41

42 Hej jeg hedder Eskimo Hej jeg hedder Napoli Hej jeg hedder Dodogne Hej jeg hedder Tempo Hej jeg hedder Nandera Nye sorter kan fremkomme af sig selv, men det tager lang tid. Mennesket har lært at forædle. Forædling er, når man krydser de bedste, største eller flotteste af en bestemt art med hinanden for at få en plante, der er endnu bedre, større eller flottere, eller som passer lige til det, man skal bruge den til. Resultatet af forædling er en ny sort. Der er gode grunde til at lave nye sorter. Måske er der en gulerodssort som smager rigtig godt, men den kan ikke tåle kulde. Så kan man forsøge at krydse den med en gulerodssort, der godt kan tåle kulde. Lykkes det, får man en gulerod, der smager godt og kan tåle kulde. Men hvad med de gamle sorter? Hvad sker der med dem, når man udvikler nye? Der kan også være gode grunde til at beholde dem, og ikke smide dem ud. Der er nogle sorter, der slet ikke sås på marker mere og der er nogen ganske få farver, alligevel kan man finde nogle frø fra disse gulerødder. De ligger i en slags bank. Den hedder en genbank. Forestil dig, du har fået en tegning fra en ven. Den er flot, men du vil lige lave den bedre. Du synes hele tiden, du kan gøre tegningen bedre. Du visker ud. Du tegner noget nyt. Den bliver god. Du visker alligevel lidt mere og tegner mere til. Den bliver bedre og bedre. Lige pludselig går papiret i stykker. Du har visket for meget. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 42

43 Du ville ønske, du kunne få den tegning igen, du havde tidligere. Det kan du ikke og må krølle papiret sammen. Du tænker: bare jeg havde en kopi af tegningen, som den så ud engang, for så kunne jeg lave en ny tegning derfra. Din ven er rejst, så han kan ikke lave en ny. På samme måde skal man huske at gemme de gamle sorter. Når man udvikler en ny sort, kan den være god. Den kan være så god, at alle vil dyrke den. Men hvis det kun er den ene, der bliver dyrket, og den en dag bliver syg hvad sker der så? Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 43

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: 4.-6. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Tema om rodfrugter Gulerødder

Læs mere

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Tema om rodfrugter Gulerødder

Læs mere

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: 4.-6. klasse 1 Tema om rodfrugter Gulerødder

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

KØD / GRØNSAGS SUPPER

KØD / GRØNSAGS SUPPER KØD / GRØNSAGS SUPPER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) FRANSK LAMMESUPPE KINESISK KYLLINGSUPPE SPINAT SUPPE CHAMPIGNON SUPPE LØGSUPPE ASPARGSSUPPE BLOMKÅLS SUPPE JULIENNESUPPE KARTOFFELSUPPE TOMATSUPPE

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Madens historier Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Frugter og grønsager Ruth og Rasmus er på besøg hos Ruths mormor. De sidder i haven og spiser rugbrødsmadder. Ruths mormor serverer

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj

Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj 1 Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj 2 Kom godt i gang med at dyrke køkkenhaven Anmeldt af Maja Grønbæk, Idenyt.dk 2013 Er du nybegynder udi kunsten at dyrke køkkenhave og vil

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN

KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

MADSPIL FRUGT OG GRØNT

MADSPIL FRUGT OG GRØNT MADSPIL FRUGT OG GRØNT Champignon 120kj Protein 2,9g Kulhydrat 3,4g Fedt 0,3g Kostfibre 1,6g 1RE 2mg 9mg 0,8mg Agurk 51kj Protein 0,7g Kulhydrat 2,1g Fedt 0,1g Kostfibre 0,7g 5RE 14mg 21mg 0,3mg Nektarin

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske GULERØDDER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske GULERØDDER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske GULERØDDER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kulhydrat Kalium Det er godt for os at spise gulerødder. Vi bliver mere sunde af det. Gulerødder indeholder meget

Læs mere

Salat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g.

Salat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Salat og dressing Dressing Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Færdigkøbt dressing Fedtfri dressing eller dressing med max. 5 % fedt. Dressingpulvere beregnet til omrøring med olie eller creme

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Ukrudt i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Ukrudt i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven

Læs mere

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Planter er også mad. PLANTER er også din mad. Æbler. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. PLANTER er også din mad. Æbler. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om FRUGT Æbler INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Delemne 1 Plantekendskab

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Hakkebøf Torskeruller Stegte ris med Medister med Ribbensteg med ramsløg

Læs mere

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet

Læs mere

De fornuftige valg De fornuftige valg, du som haveejer kan tage, handler bl.a. om ting du gør eller undlader at gøre:

De fornuftige valg De fornuftige valg, du som haveejer kan tage, handler bl.a. om ting du gør eller undlader at gøre: Plantefrø.dk Mere om Økologi Plant-Routes Baggrunds artikler (1) C. Meier ; (cm@plant-route.dk) Introduktion At dyrke grøntsager og blomster i haven er en både sjov og sund hobby. Der er i de sidste 20

Læs mere

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry. Pip i madkassen Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40 www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.dk Mere end bare madpakker! Vi har udviklet en håndfuld lækre og sunde

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Kostplan En uge fra Diva Light

Kostplan En uge fra Diva Light Kostplan En uge fra Diva Light Mandag 1 æg ½ avokado Peberfrugt 2 tsk pesto eller nøddeolie 20 gram mandler 1 tomat Kog ægget til det er blødkogt eller hårdkogt, vend peberfrugt og avokado i pesto eller

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og

Læs mere

Supper og sovse Kartoffelsuppe Grønærtesuppe

Supper og sovse Kartoffelsuppe Grønærtesuppe Supper og sovse Her er nogle ca.opskrifter på Lindehusets supper og sovse. Man kan sagtens udelade nogle af grøntsagerne og evt. bruge andre alt efter hvad man lige har ved hånden. Bare suppen/sovsen smager

Læs mere

Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer

Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer Syltet gul vandel med mos af polaris, dild, brunet smør og citron, samt lbe-2. Saltet pighvar og østers Opskrift syltet gul vandel og mos af polaris, dild, brunet

Læs mere

Den økologiske. madpakke

Den økologiske. madpakke Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette

Læs mere

Den Forheksede Store Pandekage Smagedag

Den Forheksede Store Pandekage Smagedag Den Forheksede Store Pandekage Smagedag Opskrifter De gule majspandekager - 15 små 100 g mel 100 g fint majsmel 1 tsk fint salt 1 tsk karry 4 ½ dl letmælk 50 g fintsnittet porre. (Se tips) 150 g kogte

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Mine yndlingsopskrifter i Eventyrhuset. Kære mor og far I Eventyrhuset får vi serveret meget forskellig mad, og jeg har nogle madretter, som jeg elsker, og spiser rigtig meget af. Jeg har løbende fået

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra

Læs mere

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG DE 8 BESØG Besøg nr. Overskift for dagen. Tidsperiode Dagens forløb HTM Grund Bog Have Mad Natur Med hjem Utroligt Tryghed Pædagogisk mål 1 Havestart April-maj 2 Have, så, lugning og den nære natur 1 Maj

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag skærtorsdag Langfredag Fyldt Kylling med Fyldte Grøntsagslasagne skrubbefilet tomatsauce

Læs mere

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen Praktisk madlavning Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010 Af Jette Jensen Program for 1. gang praktisk madlavning Kostændringer og ernæringsforbedringer Gennemgang af menu Opdeling af grupper Praktisk

Læs mere

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn. Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces

Læs mere

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser Brændenældesuppe Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred De små blade i toppen af brændenælderne samles ind (se billeder af planten). Tag en frostpose på hånden, når bladene plukkes.

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Sænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis

Sænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis Sænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis Der er planter man med frdel kan plante ved siden af hinanden, g planter man skal undlade at plante ved siden af hinanden. F.eks. frastøder gulerd prremøl,

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya

Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya KYLLING PIE MED GRØN SALAT 1 hel kylling 3 løg 1½ dl hvedemel

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Spirer i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Spirer i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Spirer i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Spirer i skolehaven

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 21 Af: Marianne Bachmann Andersen Blomster til sommeren Billede: Sommerblomster.jpg Så blev det endelig varmt med shorts, solbriller og solcreme på menuen. Haven er nu blevet

Læs mere

Kokkelærerens Madplan

Kokkelærerens Madplan Kokkelærerens Madplan Aftensmad Madpakke- Små forslag hvordan vi kan bruge vores rester Kålsalat med resten af farsbrødet og ris Salat med croutoner og omelet blomkål Pastasalt med skaldyr Mandag Tirsdag

Læs mere

Post 2) og 3) Økologi, smag og sans

Post 2) og 3) Økologi, smag og sans og 3) Økologi, smag og sans Placering: Tæt på skolekøkkenet Antal voksne: 2 Der er brug for én person til at hjælpe eleverne med at besvare spørgsmål om mad og økologi (post 2). Der er brug for yderligere

Læs mere

Sådan dyrker du økologisk KØKKENHAVE. -fra høst til forår. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologisk KØKKENHAVE. -fra høst til forår. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologisk KØKKENHAVE -fra høst til forår Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt HAVEN I SENSOMMER OG EFTERÅR Når køkkenhaven bugner af høstklare grønsager, er det en skøn tid. Inden

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Opskrifter med majs og kartofler

Opskrifter med majs og kartofler Missionsprojekt 2016 Opskrifter 1 Opskrifter med majs og kartofler Tekst: Janne Bak-Pedersen For længe siden havde Spanierne en»skat«med hjem fra Peru. Det var kartoflen. Vi spiser rigtig mange kartofler

Læs mere

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana Cajun buffet - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana 2 spsk olie 2 spsk hvedemel ½ spsk cajun krydderi ½ stort løg, hakket 3 fed hvidløg 1 grøn peberfrugt, hakkede 1 ds hakkede tomater 1 sønderjysk

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

Opbevaringsguide til frugt & grønt

Opbevaringsguide til frugt & grønt Opbevaringsguide til frugt & grønt A Agurk skal i en plastpose i køleskabets grøntskuffe. Aubergine kan opbevares både på køl og ved stuetemperatur. Holdbarheden er dog længst ved en temperatur omkring

Læs mere

KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDen VÆKSt BaLanCe SunD MeD KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD SunD MeD KøD 1/9 Sund med kød Mad indeholder de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som du og din krop skal bruge for at kunne fungere

Læs mere

Snack n Snack. Opskrifter på sunde snack s! kan deles hjemme med familien eller tages med på tur med vennerne

Snack n Snack. Opskrifter på sunde snack s! kan deles hjemme med familien eller tages med på tur med vennerne Snack n Snack Opskrifter på sunde snack s! kan deles hjemme med familien eller tages med på tur med vennerne Slik, kager, chips, saft og sodavand har første pladsen over populære valg til mellemmåltider.

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober 3 auberginer Salt Moussaka Lidt olie til stegning 1 hakket løg 2 fed fin hakket hvidløg 1 kg hakket lamme eller oksekød 1 dl rødvin 2 spsk tomatpure 1 nip sukker ¼ tsk stødt kanel 1 spsk frisk hakket oregano

Læs mere

KARTOFFELFRIKADELLER (DET SUNDE FIBREKØKKEN)

KARTOFFELFRIKADELLER (DET SUNDE FIBREKØKKEN) VEGETAR RETTER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) KARTOFFELFRIKADELLER VARM CHAMPIGNON PATE' SELLERIPOSTEJ GULERODSPOSTEJ GRØNSAGSTERRIN STEGT RØDBEDEFARS GRØNSAGSFRIKADELLER MED RÅ GRØNSAGER GRØNSAGSFRIKADELLER

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 5. TEMA: Naturen og naturfænomener. Bandholm Børnehus 2011 Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for

Læs mere

BURGER MED FRITTER. 1 Portion

BURGER MED FRITTER. 1 Portion DRENGERØVSMAD BURGER MED FRITTER 1 Portion Ingredienser 1 bagekartoffel (125 g) 1 tsk. olie (5g) 100 g hakket oksekød Salt, peber 1 skive ost 30+ 1 stor fuldkornsburgerbolle Sennep Ketchup 2 sprøde salat

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Spaghetti Kylling med Lakseruller Ribbensteg med med urtekødboller nye

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Kolde facts for friskere fødevarer.

Kolde facts for friskere fødevarer. 2012 BSH Hvidevarer A/S Ret til ændringer forbeholdes. Forbehold for trykfejl. R16 194 372 0 4/2012 BSH Hvidevarer A/S Telegrafvej 4 2750 Ballerup Telefon: 44 89 85 25 siemens-home.dk Kolde facts for friskere

Læs mere

Eriks Mad og Musik 29. september 2009 Europa rundt 3. og sidste del

Eriks Mad og Musik 29. september 2009 Europa rundt 3. og sidste del Eriks Mad og Musik 9. september 009 Europa rundt. og sidste del. del af den kulinariske Europarejse i juliprogrammet. del af den kulinariske Europarejse i augustprogrammet . og sidste del af den kulinariske

Læs mere

Mandag; Fuldkorns spaghetti Carbonara og salat med ærter

Mandag; Fuldkorns spaghetti Carbonara og salat med ærter Mandag; Fuldkorns spaghetti Carbonara og salat med ærter Carbonara - Det skal du bruge: 1 ps fuldkornsspaghetti ca. 500 gram, koges 1 minut mindre end angivet på pakke 5 skiver bacon 2 stk. nye små gulerødder,

Læs mere

Familieudvalgets. Kartoffelopskrifter

Familieudvalgets. Kartoffelopskrifter Familieudvalgets Kartoffelopskrifter Forretter Kartoffelsuppe med karry og rejer 750 g kartofler 3 løg 5 g margarine -2 spsk karry /2 l grønsagsbouillon 2 gulerødder 300 g rejer bdt. purløg Skræl kartoflerne

Læs mere

Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009.

Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009. Opskrifter fra vikingernes køkken Med særlig tilladelse fra Bi Skaarup. Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009.» Besøg Vikingeskibsmuseet:

Læs mere

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekotelet Broccoli og Espressostegt Spaghetti med stegte løgtærte med

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. august 2008

Eriks Mad og Musik 23. august 2008 Eriks Mad og Musik. august 008 Skaldyr Pil selv rejer - ½ kg hele rejer tskf groft salt dild citron mayonnaise surbrød (eller ristet brød) Bring rigeligt vand i kog og tilsæt salt og dild. Kogte krebs

Læs mere

Mad til kræsne ganer

Mad til kræsne ganer Mad til kræsne ganer Laks bagt med soltørrede tomater og skalotteløg 800 g laksefilet Fyld: 7 stk. soltørrede tomater skåret i strimler 150 g hakkede skalotteløg lidt olie 2 cl hvid balsamicoeddike 4 dl

Læs mere

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse:

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse: Smagens Dag 2011 Smag på sæsonen Navn: Klasse: Intro Smag på fødevarer i sæson På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage: Sødt, surt, salt, bittert og umami. Du skal smage på forskellige råvarer

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Klima Til læreren Didaktisk model Temaet klima indgår i alle tre områder: Fødevarer, sundhed og miljø. Temaet er grundlæggende og generelt. Det indgår som aspekt i en række andre temaer. Ligeledes

Læs mere

Guide. opskrifter. Lene Hansson. Alle i sund og slank version. sider. 14 opskrifter i alt. Oktober 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. opskrifter. Lene Hansson. Alle i sund og slank version. sider. 14 opskrifter i alt. Oktober 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: jens Nørgaard Larsen Guide Oktober 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Lene Hansson opskrifter 7 38 sider Alle i sund og slank version 14 opskrifter i alt INDHOLD I DETTE HÆFTE: Sund:

Læs mere

Kartoffelsuppe. Kartoffelsuppe. 8 portioner

Kartoffelsuppe. Kartoffelsuppe. 8 portioner kartofler KARTOFLER På Krogerup findes der 10 typer kartofler. De er runde og smager super godt både som suppe og kogt til dine frikadeller. I Jylland vil de have store melede kartofler som kan suge noget

Læs mere

Et æble i madkassen - event for 2. klasse

Et æble i madkassen - event for 2. klasse Et æble i madkassen - event for 2. klasse Introduktion Ideen med Et æble i madkassen er at sætte fokus på, hvordan en sund madpakke er skruet sammen. Eleverne skal i eventugen arbejde med fødevarestyrelsens

Læs mere

Dagen efter mødte en flok forventningsfulde solstråler op i Solen. I dag skulle der laves dej med lyng til fladbrød. Fladbrødene skulle bages over

Dagen efter mødte en flok forventningsfulde solstråler op i Solen. I dag skulle der laves dej med lyng til fladbrød. Fladbrødene skulle bages over Solens børn er i fuld gang med at lave hybenmarmelade. Først var en gruppe børn var ude og plukke en masse hyben, og derefter skulle de klargøres til marmelade. Det krævede koncentration og finmotorik

Læs mere