Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1"

Transkript

1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 1

2 Tema om rodfrugter Gulerødder Delemne 1: Plantekendskab 4 Delemne 2: Guleroden 21 Delemne 3: Sundhed 36 Delemne 4: Gulerodens historie 41 Delemne 5: kulturhistorie 42

3 Delemne 1: Plantekendskab Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 3

4 En køn plante Her ser du en plante. En plante har: stængel, blade, blomst, frø, og rod. Sæt streg fra ord til tegning. rod frø blade stængel blomst Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 4

5 Tegn og farvelæg Tegn et billede af et træ eller en plante tegn hele træet eller planten Det, der er over og under jorden. Det må gerne være en fantasiplante, men husk roden! 5 Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 5

6 Planters familier Her ser du Gulle og de andre rødder. De er alle sammen rodfrugter, men de kommer ikke fra samme familie! Planter ser forskellige ud. De er i forskellige familier, siger man. I hver familie ser de lidt forskellige ud, men der er også noget der er ens. Her ser du nogle familiefotos. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 6

7 Disse rodfrugter er alle sammen fra skærmplante-familien: gulerod pastinak knoldselleri persillerod Disse rodfrugter er alle sammen fra kål-familien: kålrabi majroe radise Denne rodfrugt har ikke taget andre fra familien med. Familien hedder salturt-familien: rødbede Der findes mange flere familier. Hvis du en dag vil have din egen have, skal du lære mere om plantefamilier fordi: Hvis du altid sår grøntsager fra den samme familie på det samme sted i haven, bliver de let syge. Insekterne regner ud, hvor deres yndlings-familie står og kommer igen hvert år og spiser dine grøntsager. Grøntsager fra den samme familie kan lide de samme ting fra jorden og spiser og spiser men så bliver jorden træt. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 7

8 Hvad er en rod? Her kan du se forskellige rødder Rødder kan være tykke som træernes grene eller tynde som hår. Rødderne kan være lange eller korte. Rødder kan gå langt ned i jorden eller ligge lige under jordens overflade. Nogle rødder hedder pælerødder. Andre rødder hedder trævlerødder. Hvad mon planterne bruger roden til? Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 8

9 Hvad er en rod? Kender du planterne på billederne? Hvad er deres navne? Skriv navnene ved billederne: Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 9

10 Hvad er en rodfrugt? Løs rebussen + = Du har nu hørt om en plantes rod. Hvad er så en rodfrugt? Måske tænker du på frugt som noget sødt og dejligt. Det kan være æble, pære, blomme eller andre frugter. Så tænker du som en kok. En botaniker tænker anderledes. En botaniker kan vi kalde en plante-nørd. Han tænker ikke på mad. Han tænker på plantens udseende. Derfor kalder han nogle grøntsager for frugter. For eksempel peberfrugt. Han siger også, at tomat og agurk er frugt. En plante har frø. Frugt betyder frø-gemme. Altså er frugt et sted, hvor planten kan gemme frø. Frøet skal bruges til at lave nye planter af. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 10

11 Når vi spiser rodfrugter, spiser vi ikke frugten. Vi spiser roden, som er stor. En rodfrugt har små bitte frugter. Men den lille frugt med frøet skal vi selvfølgelig gemme, så vi kan få nye planter. Frugterne på guleroden har små torne og hagebørster. Når man køber gulerodsfrø, er torne og børster fjernet. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 11

12 Klippeark med forskellige arter af rodfrugter Klip alle fotos ud. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 12

13 Forskellige arter af rodfrugter Placer dine udklippede fotos på det rigtige felt. kålrabi majroe radise orange gulerod lilla gulerod gul gulerod hvid gulerod pastinak knoldselleri persillerod rødbede havrerod skorzonerrod Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 13

14 Plantekort: Gulerodens familie Guleroden tilhører skærmplantefamilien, dens fætre og kusiner er: pastinak, persille, selleri og mange mange flere Guleroden i maven Gulerødder bruger vi til meget forskelligt mad Vi bager gulerodskage og gulerodsboller Vi spiser dem kogt og i gryderetter Vi river dem til råkost og putter dem i suppe Vi steger dem i en wok og putter dem i forårsruller Og så smager det jo godt at gnaske dem rå Hvorfor er en gulerod sund? Guleroden er fyldt med A-vitaminer A-vitamin er vigtigt for vores øjne og syn, huden og håret A-vitaminer er med til at holde kroppen stærk, så den kan kæmpe mod sygdom A-vitamin gør, at vi bedre kan tåle solens stråler Guleroden er gode kulhydrater. Kulhydrater giver energi. Gulerodens kulhydrater er langsomme. De langsomme kulhydrater giver os energi i lang tid Guleroden har som andre grøntsager mange fibre. Fibrene holder maven i orden og holder os mætte længe Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 14

15 Plantekort: RØDBEDENS familie Rødbeden tilhører salturtfamilien. Dens fætter er spinat, og så har den mange, mange kusiner Rødbeder i maven Alle kender de syltede rødbeder, men vi kan bruge rødbeder til meget andet De er lækre bagte eller grillede De smager godt i salat Nogen kan lide dem i supper Og andre fritterer dem som chips Hvorfor er en rødbede sund? Rødbeden har ligesom guleroden gode kulhydrater, A-vitamin og fibre Rødbeder indeholder meget jern For at vores kroppe kan fungere, skal vi have pumpet ilt rundt. Uden ilt dør vi. Jern binder ilt i blodet og er med til at fragte ilt rundt i kroppen. Forskere har også bevist, at en halv liter rødbedejuice om dagen øger konditionen, så man kan løbe længere. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 15

16 Plantekort: SKORZONERRODENS familie Skorzonerroden tilhører kurveblomstfamilien, dens fætre og kusiner er: hovedsalat, mælkebøtte, artiskok og jordskok Skorzonerrod i maven Skorzonerrod var almindelig i de danske haver for 100 år siden, men kendes ikke så meget i dag Den kaldtes fattigmandsasparges fordi den kan bruges i stedet for asparges, men er nemmere at dyrke Rødderne er gode i supper eller gryderetter De kan bages eller koges Men de er allerbedst i strimler eller små stykker og stegt på en pande med salt og krydderurter Hvorfor er en skorzonerrod sund? Skorzonerrødder er fulde af fibre og gode kulhydrater De har et højt indhold af E-vitamin E-vitamin beskytter kroppens celler mod nedbrydning og styrker immunforsvaret De har et højt indhold af mineraler som magnesium og kobber der styrker knoglerne og er med til at beskytte kroppen mod sygdom Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 16

17 Plantekort: RADISENS familie Radisen tilhører den korsblomstrede kålfamilie. Dens fætre og kusiner er: kinakål, rosenkål, blomkål, broccoli og mange andre Radisen i maven Radiser er bedst, når de kommer lige fra haven De er gode i salater eller stegt i en wok De kan laves med sur-sød sovs eller puttes i kartoffelsalat De er lækre på æggemaden eller i skiver på ost De knasende sprøde, når man gnasker dem hele Hvorfor er en radise sund? Radisen har et stort indhold af C-vitamin C-vitamin er et vigtigt vitamin, der er med til at styrke knoglerne, immunforsvaret og det modvirker skørbug. I gamle dage døde søfolk tit af skørbug C-vitamin øger optaget af jern, så jo flere radiser du spiser, jo færre rødbeder behøver du at gumle i dig Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 17

18 Forskellige rodfrugter - arter Nu ved du, at rodfrugter ikke er en sød frugt. Du ved, at det er roden, vi spiser. Du ved, at rodfrugter kan komme fra forskellige plantefamilier. Når man siger, at der er forskellige rodfrugter, siger man, at der er forskellige arter. Hvilke arter af rodfrugter kender du? Der findes nemlig mange arter. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 18

19 Rodfrugter derhjemme Spiser du og din familie rodfrugter? Du skal undersøge hvilke rodfrugter, I spiser derhjemme. Du skal stille disse spørgsmål til dine forældre og skrive svarene ned. 1. Har du en yndlings-rodfrugt? 2. Har du en hade-rodfrugt? 3. Var det det samme, da du var barn? 4. Har du en god opskrift? 5. Har du have, og dyrker du rodfrugter? Hvilke? 6. Har du spist rodfrugter denne uge? Hvis ja, hvilke? Mon dine bedsteforældre spiste ligesom I gør? Måske spiste de flere rodfrugter? Stil en eller flere af dine bedsteforældre de samme spørgsmål. Måske kan din bedstemor/bedstefar fortælle om såning, høst eller sjove oplevelser fra deres barndom. Bed dem om at skrive deres historie ned, så du kan tage den med i klassen. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 19

20 Rodfrugter i butikken I skal besøge en butik og finde rodfrugter. De findes i grøntafdelingen, i fryseboksen og måske på hylderne med dåser. I skal skrive i skemaet. Kan I ikke huske eller se hvad rodfrugten hedder, sætter I bare et kryds, og skriver navnet, når I er i klassen. elev-navn: klasse: dato: Skriv navnet på rodfrugten Findes i grøntafdelingen Findes i fryse - boksen butikken Findes på hylder med dåser Findes ikke i supermarkedet Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 20

21 Delemne 2: Guleroden Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 21

22 En gulerods liv Alt levende kan blive til mere nyt liv det kalder man formering. Formering er: Når mennesker får børn Når dyr får dyrebørn Når planter sætter frø, som falder på jorden og begynder at gro Det levende bliver til mere nyt liv af samme slags. Det, der er levende vil også dø på et tidspunkt. Mennesker kan let blive 80 år gamle, en hund kan blive 14 år og en gulerod kan blive 2 år før den dør. Men når der sker formering, bliver der ved med at være liv det levende overlever! Gulerodens 2-årige liv fra frø til gulerod med blomst Frø Kimplante Lille gulerod Stor gulerod Rod u/top Nyspiring Gulerod m/blomst + frø Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 22

23 Forår Gulerodens frø kommer i jorden. Inde i frøet er en lille pakke af liv. Det hedder en kim. Vand og varme sætter gang i kimen, og frøet begynder at spire. Kimen har en lille bitte madpakke med sig, så den har energi til at vokse. Så kan man se kimplanten. Kimen laver først en lille rod en kimrod, så en lille stængel en kimstængel, og til sidst små blade kimblade. Den lille kimplante er meget sart. Den er sprød og meget saftig. Kimplanten vokser, og efter et stykke tid begynder de første ægte blade at vokse frem, roden bliver også større og vokser nedad. Gulerodsplantens ægte blade kommer frem fra stænglen lige over jorden. Herfra bliver bladene ved med at vokse i lang tid, og gulerodens top bliver større og større. Sommer Planten vokser. Hele sommeren og efteråret vokser guleroden både over og under jorden. Roden får planten til at stå fast i jorden. Den suger vand og næring fra jorden op til planten. Gulerodsplantens rod vokser nedad og bliver tykkere og tykkere. Du kan nu hive dejlige, friske gulerødder op af jorden og spise dem. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 23

24 Oven over jorden vokser stænglen og planten får flere blade. Stænglen er som en vej. Næring fra jorden kommer igennem stænglen op til bladene. Når bladene får lys, luft og vand, laver de sukker. Sukker kommer igennem stænglen tilbage til roden. Guleroden gemmer sukkeret og energien i roden. Det skal den bruge som mad til at lave blomst. Men vi får det også, når vi spiser guleroden. Efterår/Vinter Når det bliver vinter, holder guleroden op med at gro. Gulerodens grønne top begynder at visne. Planten dør ikke den hviler sig gennem vinteren. I roden har guleroden et lager af energi, som den skal bruge, når det bliver forår igen. Forår igen Når jorden bliver varmere, gror guleroden igen. Den sender en ny top op fra roden. Denne gang ser toppen anderledes ud. Den vokser med en stængel, der bliver lang og hvor der sidder blade på. Gulerodsplanten strækker sig den vil være høj nu. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 24

25 Sommer Planten skal befrugtes den skal lave frø til nye gulerods-børn. Først skal planten blomstre. Det er nemlig i blomsterne, der er en slags mor og far. Far er pollen. Pollen ligner støv. Mor er støvfangerne. Med støvfangerne fanges pollen. Når pollen fanges af støvfangere hedder det bestøvning. Det er bier og blomsterfluer, der flytter pollen hen til støvfangerne. Det er godt for planten at være høj, for så opdager bier og blomsterfluer de mange små blomster. Bierne og blomsterfluerne suger sød blomstersaft, som hedder nektar. Samtidig hjælper de blomsten med at blive bestøvet. På den måde formerer guleroden sig. Det hele kan starte forfra frøet falder ned på jorden spirer og bliver til en ny plante. Eller du kan nå at samle frøene ind, og bestemme hvor der skal komme nye planter næste år. Guleroden formerer sig Det hele kan starte forfra frøet falder ned på jorden spirer og bliver til en ny plante. Eller du kan nå at samle frøene ind, og bestemme, hvor der skal komme nye planter næste år. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 25

26 En gulerods liv Det er forår. Gulerodsfrøet skal spire. Hvilke tre ting skal det bruge? Tegn og skriv Hvad gør guleroden om sommeren? Hvad gør guleroden om vinteren? Hvad sker der, når det bliver forår igen? Hvad sker der, når det bliver sommer igen? Hvem hjælper, når guleroden skal formere sig? Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 26

27 Dyrkning af gulerødder før og nu Dyrker I gulerødder hjemme i jeres have? FØR: Tip-oldefar Måske gør du præcis som din tip-oldefar. Der er dog en stor forskel på dig og din tip-oldefar. Han kunne ikke købe friske gulerødder i et supermarked hele året rundt, som du kan. Den søde orange gulerod var let at dyrke i haven. Den var flot og lækker at bruge i maden hele sommeren og efteråret. Hver gang, man skulle bruge gulerødder, gik man ud i sin have og trak dem op af jorden. Det var en gave at dyrke gulerødder, fordi de også kunne gemmes og spises hele vinteren igennem. Når gulerødderne stod friske og saftige om sommeren, lavede madmor (din tip-oldemor) Ruskomsnusk. Håndbog for husmødre, Odense 1865 Opskrift: Gulerødder og rå kartofler skæres i små stykker og koges sammen med udpillede grønærter og valske bønner, lige meget af hver del. Man kommer ikke mere vand derpå, end det netop står over grøntsagerne; det koges under dække, til det er mørt, da sætter man jævning på og lader det få et godt opkog; en del hakket persille kommes heri tilligemed lidt smør og salt, dermed er det færdigt Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 27

28 Man sagde, at gulerødderne helst skulle sås Kristi Himmelfartsdag og i månens næ (når månen er aftagende). Først lavede man en rille i jorden med enden af et riveskaft. Frøene blev blandet med klid og drysset i rillen fortyndingen med klid betød, at gulerodsfrøene ikke blev sået for tæt. Jordrillen blev lukket/jævnet og tromlet. Når guleroden voksede, skulle man fjerne ukrudt med hånden eller hakkejern. Ukrudtet vil nemlig kæmpe med guleroden om den dejlige næring i jorden. Gulerødderne trækkes op af jorden i september inden Mikkelsdag d. 29/9, for ellers går der orm i gulerødderne. Toppen skæres af. De gulerødder, der skal sælges på marked, bliver vasket og lægges til tørre på halm. Nogle gulerødder blev lagt i en kasse og dækket med sand og stillet i kælderen. Så var der gulerødder hele vinteren. Nogle gulerødder skulle blive i jorden, så de kunne blomstre næste år, og tip-oldefar kunne samle frø. Din tip-oldefar vidste godt, at han skulle passe på gulerodsfluen. Den lagde æg, som der kom larver ud af. Derfor lærte han at så sine gulerødder et nyt sted i køkkenhaven hvert år. Så snød han gulerodsfluen. Han lærte også at så sine gulerødder ved siden af sine løg. Gulerodsfluen kan ikke lide lugten af løg. Guleroden var værdifuld mad for mennesker og dyr. Dengang havde man ikke biler. Man brugte heste. Når hesten skulle forkæles, fik den gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 28

29 NU: Gulerodsproducenten Gulerødder kan du dyrke i din have. Du kan også købe gulerødder, som er dyrket hos en gulerods-producent. Han har marker fyldt med gulerødder. Han sår gulerodsfrøene med en maskine i april eller maj måned. Guleroden vokser godt i jord med meget sand. Det er fordi vandet nemmere kan løbe væk. Gulerødder kan ikke lide at stå i jord med meget vand, så rådner de. Gulerødder tages op af jorden om vinteren. Gulerodsproducenten er Gammel Estrup Gartneri. Gulerødderne t vinteren. Guler billedet er: Gam Før gulerødderne skal høstes, får gartneren gulerods-toppen til at visne. Så stopper gulerødderne med at vokse, og de bruger kræfter på at lave skræl i stedet. Toppen visner hurtigt, hvis man bruger noget gift, eller hvis man dækker med halm, så toppen ikke får lys. Nogle høster alle gulerødderne i sommeren og efteråret. Andre lader gulerødderne blive i jorden, for der holder de sig mest friske. De kan holde varmen, når de er dækket af halm. Gulerødder høstes med en særlig høstmaskine, som forsigtigt får dem op af jorden. Så køres de til et pakkeri. Her bliver de vasket og fyldt i poser. Producenten skal tjene penge på sine gulerødder, derfor vil han gerne have nogle fine gulerødder. Hvis gulerødderne bliver syge, eller der kommer for mange insekter, kan han ikke sælge dem. Derfor kan avleren somme tider sprøjte sine gulerødder med noget gift, der slår sygdom eller insekter ihjel. Hvis der er meget ukrudt i marken, kan gulerødderne ikke blive så store. De skal nemlig dele med ukrudtet om de gode ting i jorden. Derfor kan avleren bruge gift, der slår ukrudt ihjel. En gulerods-producent, der bruger gift, kalder man konventionel. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 29

30 Nogle producenter vil ikke bruge gift. De dyrker økologiske gulerødder. En økologisk producent må ikke bruge sprøjtegifte. Ukrudt fjerner han med hænderne og maskiner. Han bliver ked af det, hvis gulerødderne bliver syge. Derfor skal han vælge en gulerod, der er stærk og kan kæmpe mod svamp og andre sygdomme. Når gulerodsproducenten skal købe frø, han vil putte i jorden, skal han altså tænke sig godt om. Der findes nemlig ikke kun én slags gulerod. Nogle kan bedre slås mod sygdom. Nogle smager godt rå. Nogle er gode som små madpakke-gulerødder osv. Der findes forskellige sorter. I har hørt om gulerødder i forskellige farver. De fleste dyrker orange gulerødder. Orange gulerødder er også meget forskellige. Det er også forskellige sorter. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 30

31 Sorter Rundt omkring i din klasse sidder dine kammerater. Nogle er gode til at spille fodbold, nogle er gode til at læse, nogle er gode til at tegne, nogle er gode til at synge alle sammen er I gode til et eller andet. Det samme med gulerods-sorter. Nogle er gode til at klare sig i jorden selvom det bliver frost-vejr. Nogle smager meget sødt. Nogle bliver ikke så let syge. Nogle er bedst som små. Nogle er gode som store. Nogle smager godt til madpakken. Andre smager godt i suppe. Nogle kalder vi sommer-gulerødder. Andre kalder vi vinter-gulerødder. Nogle er orange, nogle har andre farver. Hej jeg hedder Eskimo Hej jeg hedder Napoli Hej jeg hedder Dodogne Hej jeg hedder Tempo Hej jeg hedder Nandera Hvorfor kommer der nye sorter? Nogle gange er det naturen, der helt af sig selv laver noget nyt. Andre gange er det mennesket. Når mennesker blander sig på den måde, hedder det, at man forædler. Mennesker har altid været gode til at holde øje med det, der sker i naturen. De har også lært at blande planterne. Det hedder at lave en krydsning. En krydsning sker, når planterne bestøves (altså når planten skal formere sig, som du hørte om tidligere.) Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 31

32 I stedet for at vente på, at bier og blomsterfluer flytter pollen til støvfangere, gør mennesker det. De tager to gulerødder, de synes om, og som de kunne tænke sig at blande. Fra den ene gulerod tager de pollen og putter hen til støvfangerne på den anden gulerod. Hvis de er heldige, kommer der en god ny sort ud af det. Der er gode grunde til at lave nye sorter. Måske er der en gulerodssort som smager rigtig godt, men den kan ikke tåle kulde. Så kan man forsøge at krydse den med en gulerodssort, der godt kan tåle kulde. Lykkes det får man en gulerod, der smager godt og kan tåle kulde. Men hvad med de gamle sorter? Hvad sker der med dem, når man udvikler nye? Der kan også være gode grunde til at beholde dem og ikke smide dem ud. Der er nogle sorter, der slet ikke sås på marker mere, alligevel kan man finde nogle frø fra disse gulerødder. De ligger i en slags bank. Den hedder en gen-bank. Forestil dig, du har fået en tegning fra en ven. Den er flot, men du vil lige lave den bedre. Du synes hele tiden, du kan gøre tegningen bedre. Du visker ud. Du tegner noget nyt. Den bliver god. Du visker alligevel lidt mere og tegner mere til. Den bliver bedre og bedre. Lige pludselig går papiret i stykker. Du har visket for meget. Du ville ønske, du kunne få den tegning igen, du havde tidligere. Det kan du ikke, og må krølle papiret sammen. Du tænker: bare jeg havde en kopi af tegningen, som den så ud engang, for så kunne jeg lave en ny tegning derfra. Din ven er rejst, så han kan ikke lave en ny. På samme måde skal man huske at gemme de gamle sorter. Når man udvikler en ny sort, kan den være god. Den kan være så god, at alle vil dyrke den. Men hvis det kun er den ene, der bliver dyrket, og den en dag bliver syg hvad sker der så? Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 32

33 Gulerødder har mange farver Måske troede du, at gulerødder altid er orange. Det er de ikke. Der findes lilla, hvide, gule og orange gulerødder. Det er gulerødderne selv, der har bestemt at skifte farve. Det kaldes: mutation. De første dyrkede gulerødder i Mellemøsten (for mindst 3000 år siden) var lilla. Frøene fra lilla gulerødder kom med på rejse til Sydeuropa, og blev puttet i jorden. I mange, mange år kunne folk høste lilla gulerødder. Pludselig for 1000 år siden kom der gule gulerødder op ad jorden i stedet for lilla. Menneskene tog frø fra både de gule og lilla gulerødder med sig til Nordeuropa, hvor de også blev dyrket. For 300 år siden skete det så igen pludselig kom der hvide gulerødder fra de gules frø. Frø fra hvide gulerødder blev til gengæld til orange gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 33

34 Mange folk syntes, at den orange var den flotteste, og derfor samlede man mest frø fra orange gulerødder, og derfor er det den, vi kender bedst. Naturen kan altså trylle. Måske tryller gulerodsfrøet en dag igen? Måske er der et frø, der skulle blive til en orange gulerod, der hellere vil være grøn! Eller hvilken farve håber du på? I dag venter man ikke på, at naturen selv tryller. Mennesket kan forædle. Man kan blande frø, så man forhåbentlig får den gulerod, man gerne vil have. Forædling er, når man krydser de bedste, største, flotteste eller lækreste af en bestemt art med hinanden for at få en plante, der er endnu bedre, større, flottere eller mere lækker. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 34

35 Gulerodens orange farve Når du drikker et glas mælk eller spiser noget smør om sommeren, er det mere gult end mælk og smør, du får om vinteren. Det er fordi, der er forskel på det foder, dyrene får sommer og vinter. Om vinteren er køerne i stalden og får ikke frisk græs. Om sommeren er de ude og spiser meget frisk græs. Græs indeholder caroten. Caroten er et plante-farvestof. Caroten findes også i rodfrugter, især gulerødder. Caroten giver den gule farve. Derfor er smør mere gult om sommeren en om vinteren. Engang var der ikke var store butikker. Der var ikke mejerier, som lavede smør. Bondekonen skulle selv lave smør hjemme i sit køkken. Fedtet i komælken, det vi kalder fløde, kunne blive til smør, hvis det blev pisket længe. Hvis bondekonen havde mere smør, end de kunne spise derhjemme, solgte hun det på markedet. Fordi farve og smag var bedre på sommer-smørret, kunne bondekonen sælge det til flere penge end vinter-smørret. Bare jeg kunne få vinter-smørret til at se ud som sommer-smørret, tænkte konen. Fordi hun var dygtig til at lave alting selv, fik hun en god idé! Hun brugte gulerodssaft til at farve smørret med. Derfor var hendes smør lidt dyrere end de andre koners! Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 35

36 Delemne 3: Sundhed Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 36

37 Derfor er gulerødder sunde! Roden på en gulerod samler alt, hvad planten har brug for; vand, kulhydrater (sukker, stivelse og fibre), vitaminer, mineraler og andre plantestoffer. Alt det, gulerodsplanten gemmer i roden, er sundt for os. Alt i din krop har brug for vitaminer. Hud, hår og negle kan ikke vokse, dine tænder falder ud, og du bliver hele tiden syg, hvis du mangler vitaminer. Vitaminer hedder A, B, C, D, E, K. De hjælper alle sammen kroppen på forskellig måde. I en gulerod er der mange A-vitaminer. Det er godt for hud og hår. Det er godt for dine øjne og det er godt til at beskytte dig mod solen. Din krops forsvar bliver stærkere, så det kan kæmpe mod sygdomme. Kroppen har også brug for mineraler. Der findes mange sjove navne på mineraler. Her er nogle af de vigtigste: kalk, jod, jern, magnesium, fosfor, kobber, mangan, krom, molybdæn, selen og zink. De hjælper alle sammen din krop. Kalk gør for eksempel dine knogler og tænder stærke, og jern sørger for ilt til dit blod, så du ikke bliver for træt. Vitaminer og mineraler kan godt lide at arbejde sammen. Derfor skal man have dem alle. De kan også godt lide at arbejde sammen med de andre ting, kroppen har brug for: Fedt, protein og kulhydrater. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 37

38 Fedt skal vi bruge for at optage nogle af vitaminerne. Hjernen kan ikke undvære fedt. Protein skal vi have, for at muskler og alt andet i vores krop kan vokse. Kulhydrater er lige som benzin til en bil. Vi kan ikke bevæge os uden kulhydrater, for de giver os energi. Når du spiser grøntsager, får du ikke ret meget fedt og protein, men du får mange kulhydrater - af de langsomme slags. Man kan også få hurtige kulhydrater. Langsomme kulhydrater giver energi i lang tid og de hurtige giver dig meget energi, men den holder ikke så længe. Det er fibre, der bestemmer om kulhydrater er langsomme eller hurtige. Mange fibre giver langsomme kulhydrater og få fibre giver hurtige kulhydrater. Så fibre betyder noget, for hvor lang tid du har benzin på motoren. Fibre hjælper dine tarme. De laver god bevægelse. På den måde kan kroppen få dét fra maden, den kan bruge og resten bliver sendt ud af bag-udgangen. Altså med andre ord: fibre hjælper med at lave en god lort! Fedt, protein og kulhydrater kaldes også næring. Vi skal have næring for at have energi til at røre os, og til at tænke, og for at vokse. For at måle næring bruger man navnene: kalorier eller kilojoule. Hvis vi får for mange kalorier eller kilo-joule, altså hvis vi spiser mere næring end vores krop bruger, bliver vi tykke. Hvis vi ikke får nok, bliver vi magre. I gulerødder og de andre rodfrugter er der ikke så mange kalorier, så dem kan man spise mange af, så får man mange vitaminer og mineraler. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 38

39 Nogle kalorier eller kilo-joule, kalder vi tomme kalorier eller tomme kilo-joule. De findes for eksempel i slik. Det betyder, at du får kalorier, men du får ikke nogen vitaminer og mineraler. Måske bliver du mæt af slik og kan ikke spise noget af det sunde. Derfor er slik kun for sjov en gang imellem. Der er mange ting at huske på, når man gerne vil spise sundt. Men en god huske-regel er: Spis varieret! Det betyder at du skal spise forskellige ting af de sunde selvfølgelig. En anden god huskeregel er: spis frugt eller grøntsager seks gange om dagen. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 39

40 Derfor er gulerødder sunde! Hvad kan du huske om vitaminer? Hvad kan du huske om mineraler? Hvad kan du huske om fibre? Hvad kan du huske om kulhydrater? Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 40

41 Delemne 4: Gulerodens historie Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 41

42 Delemne 5: Kulturhistorie Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 42

43 Gulerødder i vores sprog Rim/remser/sange og andre sjove ting Guleroden holder de fleste mennesker af. Noget man holder af laver man tit skæg med. Derfor snakker vi om gulerødder på forskellige måder. Kender du udtrykket: at være en Kong Gulerod? Har du hørt man kan få nogen til at gøre noget ved at bruge pisk eller gulerod? Eller kender du nogen med gulerodsfarvet hår? Der findes også sange, rim og remser med gulerødder. Kender du nogen af dem? Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 43

44 Kong Gulerod Lav din tegning af Kong Gulerod her. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 44

45 Pisk eller gulerod Lav Pisk eller Gulerod priktegningen. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 45

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Tema om rodfrugter Gulerødder

Læs mere

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: 4.-6. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: 4.-6. klasse 1 Tema om rodfrugter Gulerødder

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: 4.-6. klasse 1 Tema om rodfrugter Gulerødder

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Madens historier Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Frugter og grønsager Ruth og Rasmus er på besøg hos Ruths mormor. De sidder i haven og spiser rugbrødsmadder. Ruths mormor serverer

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Planter er også mad. PLANTER er også din mad. Æbler. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. PLANTER er også din mad. Æbler. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om FRUGT Æbler INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Delemne 1 Plantekendskab

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Grøntsager og kostfibre

Grøntsager og kostfibre Grøntsager og kostfibre Patientinformation Grøntsager Grøntsager, og især de grove grøntsager, indeholder mange kostfibre. Det er derfor godt at spise mange af de grove grøntsager og gerne flere gange

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster og akkorder

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster og akkorder Smag for leg Tekster og akkorder Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Smag for leg... s. 3 Hvem vil lave suppe... s. 4 Grøntsagsgymnastik...

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

BURGER MED FRITTER. 1 Portion

BURGER MED FRITTER. 1 Portion DRENGERØVSMAD BURGER MED FRITTER 1 Portion Ingredienser 1 bagekartoffel (125 g) 1 tsk. olie (5g) 100 g hakket oksekød Salt, peber 1 skive ost 30+ 1 stor fuldkornsburgerbolle Sennep Ketchup 2 sprøde salat

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

KØD / GRØNSAGS SUPPER

KØD / GRØNSAGS SUPPER KØD / GRØNSAGS SUPPER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) FRANSK LAMMESUPPE KINESISK KYLLINGSUPPE SPINAT SUPPE CHAMPIGNON SUPPE LØGSUPPE ASPARGSSUPPE BLOMKÅLS SUPPE JULIENNESUPPE KARTOFFELSUPPE TOMATSUPPE

Læs mere

Månedens Smag: December

Månedens Smag: December Månedens Smag: December af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Grønkål Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.

Læs mere

KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN

KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Salat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g.

Salat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Salat og dressing Dressing Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Færdigkøbt dressing Fedtfri dressing eller dressing med max. 5 % fedt. Dressingpulvere beregnet til omrøring med olie eller creme

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Vibeke Lund NØGNE SANDHEDER. om smagen af grøntsager - nu med dressing

Vibeke Lund NØGNE SANDHEDER. om smagen af grøntsager - nu med dressing Vibeke Lund Sukkersherif & Sundhedscoach prof.bachelor i human ernæring Slotsgade 65, B2 3400 Hillerød Telefon: 70 28 10 38 mail@thesweetcompany.dk www.thesweetcompany.dk www.facebook.com/ thesweetcompany.

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere..

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. 7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. TIL SPORTSFOLK, SKØNHEDER, VITAMINHUNGRENDE, LÆKKERTØRSTIGE, MÆND, KVINDER OG BØRN! Ønsker du at optimere din energi, din vitalitet og booste dit immunforsvar på

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE SUND MED KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

VIDEN VÆKST BALANCE SUND MED KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDEN VÆKST BALANCE SUND MED KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD Sund med kød Mad indeholder de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som du og din krop skal bruge for at kunne fungere hver dag.

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther En bi er et insekt. Men en bi er ikke bare en bi. I Danmark lever der næsten 300 forskellige arter af bier. Men det

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDen VÆKSt BaLanCe SunD MeD KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD SunD MeD KøD 1/9 Sund med kød Mad indeholder de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som du og din krop skal bruge for at kunne fungere

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Røde fiskedeller 300 g fisk (fx laks, kulmule eller mørksej) 1 æg ½ rødbede 1 lille løg Citronskal samt saften af en halv

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Caroline Fynbo Jørgensen Fredag d. 27. Januar 2017

Caroline Fynbo Jørgensen Fredag d. 27. Januar 2017 Hovedret- Bagt lys sej på bund af rosenkålsalat med Perlebyg, syltet porre, rygeost, gulerodssuppe og grovbrød. Vejl. Portionsstørrelse: Normalkost 12 MJ. Protein: 150 g. Grønt: 150 g. Stivelse: 200 g

Læs mere

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG DE 8 BESØG Besøg nr. Overskift for dagen. Tidsperiode Dagens forløb HTM Grund Bog Have Mad Natur Med hjem Utroligt Tryghed Pædagogisk mål 1 Havestart April-maj 2 Have, så, lugning og den nære natur 1 Maj

Læs mere

MADSPIL FRUGT OG GRØNT

MADSPIL FRUGT OG GRØNT MADSPIL FRUGT OG GRØNT Champignon 120kj Protein 2,9g Kulhydrat 3,4g Fedt 0,3g Kostfibre 1,6g 1RE 2mg 9mg 0,8mg Agurk 51kj Protein 0,7g Kulhydrat 2,1g Fedt 0,1g Kostfibre 0,7g 5RE 14mg 21mg 0,3mg Nektarin

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya

Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya KYLLING PIE MED GRØN SALAT 1 hel kylling 3 løg 1½ dl hvedemel

Læs mere

PsykInfo. Russisk salat (10 portioner) Dressing 2½ spsk light mayonnaise ½ dl fromage frais 1 løg Salt og peber Citronsaft

PsykInfo. Russisk salat (10 portioner) Dressing 2½ spsk light mayonnaise ½ dl fromage frais 1 løg Salt og peber Citronsaft Russisk salat Dressing 2½ spsk light mayonnaise ½ dl fromage frais 1 løg Salt og peber Citronsaft Fyld 200 g syltede rødbeder 100 g kogt kalvekød 100 g æble Høvlet peberrod 50 g kapers Løget renses og

Læs mere

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry. Pip i madkassen Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40 www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.dk Mere end bare madpakker! Vi har udviklet en håndfuld lækre og sunde

Læs mere

Sundhed er for alle Opskrifter. Maj Sundhed Idræt og Kultur

Sundhed er for alle Opskrifter. Maj Sundhed Idræt og Kultur Sundhed er for alle Opskrifter Maj 2015 Sundhed Idræt og Kultur Forord Denne kogebog er udarbejdet efter afholdelse af et sundhedsfremmende kursus Sundhed er for alle målrettet borgere med medfødt hjerneskade/

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Spaghetti Kylling med Lakseruller Ribbensteg med med urtekødboller nye

Læs mere

Den økologiske. madpakke

Den økologiske. madpakke Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Mine yndlingsopskrifter i Eventyrhuset. Kære mor og far I Eventyrhuset får vi serveret meget forskellig mad, og jeg har nogle madretter, som jeg elsker, og spiser rigtig meget af. Jeg har løbende fået

Læs mere

A Vitamin. B 1 vitamin

A Vitamin. B 1 vitamin A Vitamin Er afgørende for at opretholde vækst stoffer og et godt syn. Det holder skind og knogler sunde. Mangel er ofte årsag til sløvhed, strube lektioner(candida albicans) og dårlige øjne (blindhed).

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Opskrifter med majs og kartofler

Opskrifter med majs og kartofler Missionsprojekt 2016 Opskrifter 1 Opskrifter med majs og kartofler Tekst: Janne Bak-Pedersen For længe siden havde Spanierne en»skat«med hjem fra Peru. Det var kartoflen. Vi spiser rigtig mange kartofler

Læs mere

Kokkelærerens Madplan

Kokkelærerens Madplan Kokkelærerens Madplan Aftensmad Madpakke- Små forslag hvordan vi kan bruge vores rester Kålsalat med resten af farsbrødet og ris Salat med croutoner og omelet blomkål Pastasalt med skaldyr Mandag Tirsdag

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Inviter klimaet med på middag

Inviter klimaet med på middag Inviter klimaet med på middag TEKNIK OG MILJØ Inviter klimaet med på middag Tænk på klimaet, når du planlægger og køber ind til aftensmaden Spis mindre kød Tag en dag om ugen uden kød og spar miljøet for

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske GULERØDDER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske GULERØDDER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske GULERØDDER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kulhydrat Kalium Det er godt for os at spise gulerødder. Vi bliver mere sunde af det. Gulerødder indeholder meget

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie.

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie. Mandag Omelet med friske svampe, ost og fennikel 8 stk. æg 0,5 dl mælk 10 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 1 stk. fennikel, delt i halve og skåret super tyndt 200 gram svampe, som Karl

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag skærtorsdag Langfredag Fyldt Kylling med Fyldte Grøntsagslasagne skrubbefilet tomatsauce

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Hakkebøf Torskeruller Stegte ris med Medister med Ribbensteg med ramsløg

Læs mere

Varekendskab. Grøntsager, frugt og krydderurter Friske spiselige plantedele kan man inddele i 3 kategorier: Grøntsager Frugt Krydderurter

Varekendskab. Grøntsager, frugt og krydderurter Friske spiselige plantedele kan man inddele i 3 kategorier: Grøntsager Frugt Krydderurter Varekendskab Grøntsager, frugt og krydderurter Friske spiselige plantedele kan man inddele i 3 kategorier: Grøntsager Frugt Krydderurter Majs Grøntsager: Grøntsager kan inddeles i følgende kategorier:

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Lad det vokse - 5. Lad det vokse!!

Lad det vokse - 5. Lad det vokse!! Lad det vokse - 5 Lad det vokse!! Mål: Børn lærer om forudsætninger for vækst; børn opmuntres til at suge Guds ord til sig og derved lade troen vokse og bære frugt. Tekst: Mark. 4, 20-32 (i god jord).

Læs mere

Madpakker & Madglæde. -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-)

Madpakker & Madglæde. -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-) Madpakker & Madglæde -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-) Gi madpakken en hånd -Eksempler: Klassisk brød med pålæg: - Fire halve rugbrødsmadder med pålæg fra hver af de

Læs mere

Kostplan En uge fra Diva Light

Kostplan En uge fra Diva Light Kostplan En uge fra Diva Light Mandag 1 æg ½ avokado Peberfrugt 2 tsk pesto eller nøddeolie 20 gram mandler 1 tomat Kog ægget til det er blødkogt eller hårdkogt, vend peberfrugt og avokado i pesto eller

Læs mere

Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer

Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer Syltet gul vandel med mos af polaris, dild, brunet smør og citron, samt lbe-2. Saltet pighvar og østers Opskrift syltet gul vandel og mos af polaris, dild, brunet

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8 viden vækst balance Æg -en powerfood 1/8 fakta et æg har alt, hvad der skal til for at bygge en kylling. det betyder, at ægget indeholder næsten alle de næringsstoffer, kroppen skal bruge for at kunne

Læs mere

Snack n Snack. Opskrifter på sunde snack s! kan deles hjemme med familien eller tages med på tur med vennerne

Snack n Snack. Opskrifter på sunde snack s! kan deles hjemme med familien eller tages med på tur med vennerne Snack n Snack Opskrifter på sunde snack s! kan deles hjemme med familien eller tages med på tur med vennerne Slik, kager, chips, saft og sodavand har første pladsen over populære valg til mellemmåltider.

Læs mere

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG 1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

Vask porrerne og skær top og bund af. Skær dem i ringe rist dem i lidt olie på en pande sammen med de kogte kartofler i tern.

Vask porrerne og skær top og bund af. Skær dem i ringe rist dem i lidt olie på en pande sammen med de kogte kartofler i tern. Mandag Omelet med ost, kartofler, porrer og salat af rødkål 8 æg 60 gram mælk 20 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 2 store håndfulde frisk persille 100 g kartofler 1-2 stk. porrer Vask

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakke- Små forslag hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Blå laks med kartoffelmos Lasagne med Nakkekotelet Kylling med sellerifritter

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster. www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95 " morten@mortenmusik.

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster. www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95  morten@mortenmusik. Smag for leg Tekster Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95 " morten@mortenmusik.dk Indhold Smag for leg!... s. 3 Friske Frede Fersken!... s. 4 Frugtsangen!...

Læs mere

Uge 7. Indkøb. Basis. Rema1000. Rodfrugtlasagne Nakkekam med citron og bagte kartofler Alt i en gryde

Uge 7. Indkøb. Basis. Rema1000. Rodfrugtlasagne Nakkekam med citron og bagte kartofler Alt i en gryde Denne uge består madplanen af: Uge 7 Rodfrugtlasagne Nakkekam med citron og bagte kartofler Alt i en gryde Rødspættefilet Helstegt kylling i ovn Risotto med kylling og ærter Kinesiske kyllingewraps Indkøb

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere