Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 1
|
|
- Filippa Nissen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 1
2 Tema om rodfrugter Gulerødder Delemne 1: Plantekendskab 4 Delemne 2: Guleroden 21 Delemne 3: Sundhed 36 Delemne 4: Gulerodens historie 41 Delemne 5: kulturhistorie 42
3 Delemne 1: Plantekendskab Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 3
4 En køn plante Her ser du en plante. En plante har: stængel, blade, blomst, frø, og rod. Sæt streg fra ord til tegning. rod frø blade stængel blomst Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 4
5 Tegn og farvelæg Tegn et billede af et træ eller en plante tegn hele træet eller planten Det, der er over og under jorden. Det må gerne være en fantasiplante, men husk roden! 5 Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 5
6 Planters familier Her ser du Gulle og de andre rødder. De er alle sammen rodfrugter, men de kommer ikke fra samme familie! Planter ser forskellige ud. De er i forskellige familier, siger man. I hver familie ser de lidt forskellige ud, men der er også noget der er ens. Her ser du nogle familiefotos. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 6
7 Disse rodfrugter er alle sammen fra skærmplante-familien: gulerod pastinak knoldselleri persillerod Disse rodfrugter er alle sammen fra kål-familien: kålrabi majroe radise Denne rodfrugt har ikke taget andre fra familien med. Familien hedder salturt-familien: rødbede Der findes mange flere familier. Hvis du en dag vil have din egen have, skal du lære mere om plantefamilier fordi: Hvis du altid sår grøntsager fra den samme familie på det samme sted i haven, bliver de let syge. Insekterne regner ud, hvor deres yndlings-familie står og kommer igen hvert år og spiser dine grøntsager. Grøntsager fra den samme familie kan lide de samme ting fra jorden og spiser og spiser men så bliver jorden træt. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 7
8 Hvad er en rod? Her kan du se forskellige rødder Rødder kan være tykke som træernes grene eller tynde som hår. Rødderne kan være lange eller korte. Rødder kan gå langt ned i jorden eller ligge lige under jordens overflade. Nogle rødder hedder pælerødder. Andre rødder hedder trævlerødder. Hvad mon planterne bruger roden til? Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 8
9 Hvad er en rod? Kender du planterne på billederne? Hvad er deres navne? Skriv navnene ved billederne: Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 9
10 Hvad er en rodfrugt? Løs rebussen + = Du har nu hørt om en plantes rod. Hvad er så en rodfrugt? Måske tænker du på frugt som noget sødt og dejligt. Det kan være æble, pære, blomme eller andre frugter. Så tænker du som en kok. En botaniker tænker anderledes. En botaniker kan vi kalde en plante-nørd. Han tænker ikke på mad. Han tænker på plantens udseende. Derfor kalder han nogle grøntsager for frugter. For eksempel peberfrugt. Han siger også, at tomat og agurk er frugt. En plante har frø. Frugt betyder frø-gemme. Altså er frugt et sted, hvor planten kan gemme frø. Frøet skal bruges til at lave nye planter af. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 10
11 Når vi spiser rodfrugter, spiser vi ikke frugten. Vi spiser roden, som er stor. En rodfrugt har små bitte frugter. Men den lille frugt med frøet skal vi selvfølgelig gemme, så vi kan få nye planter. Frugterne på guleroden har små torne og hagebørster. Når man køber gulerodsfrø, er torne og børster fjernet. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 11
12 Klippeark med forskellige arter af rodfrugter Klip alle fotos ud. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 12
13 Forskellige arter af rodfrugter Placer dine udklippede fotos på det rigtige felt. kålrabi majroe radise orange gulerod lilla gulerod gul gulerod hvid gulerod pastinak knoldselleri persillerod rødbede havrerod skorzonerrod Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 13
14 Plantekort: Gulerodens familie Guleroden tilhører skærmplantefamilien, dens fætre og kusiner er: pastinak, persille, selleri og mange mange flere Guleroden i maven Gulerødder bruger vi til meget forskelligt mad Vi bager gulerodskage og gulerodsboller Vi spiser dem kogt og i gryderetter Vi river dem til råkost og putter dem i suppe Vi steger dem i en wok og putter dem i forårsruller Og så smager det jo godt at gnaske dem rå Hvorfor er en gulerod sund? Guleroden er fyldt med A-vitaminer A-vitamin er vigtigt for vores øjne og syn, huden og håret A-vitaminer er med til at holde kroppen stærk, så den kan kæmpe mod sygdom A-vitamin gør, at vi bedre kan tåle solens stråler Guleroden er gode kulhydrater. Kulhydrater giver energi. Gulerodens kulhydrater er langsomme. De langsomme kulhydrater giver os energi i lang tid Guleroden har som andre grøntsager mange fibre. Fibrene holder maven i orden og holder os mætte længe Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 14
15 Plantekort: RØDBEDENS familie Rødbeden tilhører salturtfamilien. Dens fætter er spinat, og så har den mange, mange kusiner Rødbeder i maven Alle kender de syltede rødbeder, men vi kan bruge rødbeder til meget andet De er lækre bagte eller grillede De smager godt i salat Nogen kan lide dem i supper Og andre fritterer dem som chips Hvorfor er en rødbede sund? Rødbeden har ligesom guleroden gode kulhydrater, A-vitamin og fibre Rødbeder indeholder meget jern For at vores kroppe kan fungere, skal vi have pumpet ilt rundt. Uden ilt dør vi. Jern binder ilt i blodet og er med til at fragte ilt rundt i kroppen. Forskere har også bevist, at en halv liter rødbedejuice om dagen øger konditionen, så man kan løbe længere. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 15
16 Plantekort: SKORZONERRODENS familie Skorzonerroden tilhører kurveblomstfamilien, dens fætre og kusiner er: hovedsalat, mælkebøtte, artiskok og jordskok Skorzonerrod i maven Skorzonerrod var almindelig i de danske haver for 100 år siden, men kendes ikke så meget i dag Den kaldtes fattigmandsasparges fordi den kan bruges i stedet for asparges, men er nemmere at dyrke Rødderne er gode i supper eller gryderetter De kan bages eller koges Men de er allerbedst i strimler eller små stykker og stegt på en pande med salt og krydderurter Hvorfor er en skorzonerrod sund? Skorzonerrødder er fulde af fibre og gode kulhydrater De har et højt indhold af E-vitamin E-vitamin beskytter kroppens celler mod nedbrydning og styrker immunforsvaret De har et højt indhold af mineraler som magnesium og kobber der styrker knoglerne og er med til at beskytte kroppen mod sygdom Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 16
17 Plantekort: RADISENS familie Radisen tilhører den korsblomstrede kålfamilie. Dens fætre og kusiner er: kinakål, rosenkål, blomkål, broccoli og mange andre Radisen i maven Radiser er bedst, når de kommer lige fra haven De er gode i salater eller stegt i en wok De kan laves med sur-sød sovs eller puttes i kartoffelsalat De er lækre på æggemaden eller i skiver på ost De knasende sprøde, når man gnasker dem hele Hvorfor er en radise sund? Radisen har et stort indhold af C-vitamin C-vitamin er et vigtigt vitamin, der er med til at styrke knoglerne, immunforsvaret og det modvirker skørbug. I gamle dage døde søfolk tit af skørbug C-vitamin øger optaget af jern, så jo flere radiser du spiser, jo færre rødbeder behøver du at gumle i dig Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 17
18 Forskellige rodfrugter - arter Nu ved du, at rodfrugter ikke er en sød frugt. Du ved, at det er roden, vi spiser. Du ved, at rodfrugter kan komme fra forskellige plantefamilier. Når man siger, at der er forskellige rodfrugter, siger man, at der er forskellige arter. Hvilke arter af rodfrugter kender du? Der findes nemlig mange arter. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 18
19 Rodfrugter derhjemme Spiser du og din familie rodfrugter? Du skal undersøge hvilke rodfrugter, I spiser derhjemme. Du skal stille disse spørgsmål til dine forældre og skrive svarene ned. 1. Har du en yndlings-rodfrugt? 2. Har du en hade-rodfrugt? 3. Var det det samme, da du var barn? 4. Har du en god opskrift? 5. Har du have, og dyrker du rodfrugter? Hvilke? 6. Har du spist rodfrugter denne uge? Hvis ja, hvilke? Mon dine bedsteforældre spiste ligesom I gør? Måske spiste de flere rodfrugter? Stil en eller flere af dine bedsteforældre de samme spørgsmål. Måske kan din bedstemor/bedstefar fortælle om såning, høst eller sjove oplevelser fra deres barndom. Bed dem om at skrive deres historie ned, så du kan tage den med i klassen. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 19
20 Rodfrugter i butikken I skal besøge en butik og finde rodfrugter. De findes i grøntafdelingen, i fryseboksen og måske på hylderne med dåser. I skal skrive i skemaet. Kan I ikke huske eller se hvad rodfrugten hedder, sætter I bare et kryds, og skriver navnet, når I er i klassen. elev-navn: klasse: dato: Skriv navnet på rodfrugten Findes i grøntafdelingen Findes i fryse - boksen butikken Findes på hylder med dåser Findes ikke i supermarkedet Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 20
21 Delemne 2: Guleroden Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 21
22 En gulerods liv Alt levende kan blive til mere nyt liv det kalder man formering. Formering er: Når mennesker får børn Når dyr får dyrebørn Når planter sætter frø, som falder på jorden og begynder at gro Det levende bliver til mere nyt liv af samme slags. Det, der er levende vil også dø på et tidspunkt. Mennesker kan let blive 80 år gamle, en hund kan blive 14 år og en gulerod kan blive 2 år før den dør. Men når der sker formering, bliver der ved med at være liv det levende overlever! Gulerodens 2-årige liv fra frø til gulerod med blomst Frø Kimplante Lille gulerod Stor gulerod Rod u/top Nyspiring Gulerod m/blomst + frø Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 22
23 Forår Gulerodens frø kommer i jorden. Inde i frøet er en lille pakke af liv. Det hedder en kim. Vand og varme sætter gang i kimen, og frøet begynder at spire. Kimen har en lille bitte madpakke med sig, så den har energi til at vokse. Så kan man se kimplanten. Kimen laver først en lille rod en kimrod, så en lille stængel en kimstængel, og til sidst små blade kimblade. Den lille kimplante er meget sart. Den er sprød og meget saftig. Kimplanten vokser, og efter et stykke tid begynder de første ægte blade at vokse frem, roden bliver også større og vokser nedad. Gulerodsplantens ægte blade kommer frem fra stænglen lige over jorden. Herfra bliver bladene ved med at vokse i lang tid, og gulerodens top bliver større og større. Sommer Planten vokser. Hele sommeren og efteråret vokser guleroden både over og under jorden. Roden får planten til at stå fast i jorden. Den suger vand og næring fra jorden op til planten. Gulerodsplantens rod vokser nedad og bliver tykkere og tykkere. Du kan nu hive dejlige, friske gulerødder op af jorden og spise dem. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 23
24 Oven over jorden vokser stænglen og planten får flere blade. Stænglen er som en vej. Næring fra jorden kommer igennem stænglen op til bladene. Når bladene får lys, luft og vand, laver de sukker. Sukker kommer igennem stænglen tilbage til roden. Guleroden gemmer sukkeret og energien i roden. Det skal den bruge som mad til at lave blomst. Men vi får det også, når vi spiser guleroden. Efterår/Vinter Når det bliver vinter, holder guleroden op med at gro. Gulerodens grønne top begynder at visne. Planten dør ikke den hviler sig gennem vinteren. I roden har guleroden et lager af energi, som den skal bruge, når det bliver forår igen. Forår igen Når jorden bliver varmere, gror guleroden igen. Den sender en ny top op fra roden. Denne gang ser toppen anderledes ud. Den vokser med en stængel, der bliver lang og hvor der sidder blade på. Gulerodsplanten strækker sig den vil være høj nu. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 24
25 Sommer Planten skal befrugtes den skal lave frø til nye gulerods-børn. Først skal planten blomstre. Det er nemlig i blomsterne, der er en slags mor og far. Far er pollen. Pollen ligner støv. Mor er støvfangerne. Med støvfangerne fanges pollen. Når pollen fanges af støvfangere hedder det bestøvning. Det er bier og blomsterfluer, der flytter pollen hen til støvfangerne. Det er godt for planten at være høj, for så opdager bier og blomsterfluer de mange små blomster. Bierne og blomsterfluerne suger sød blomstersaft, som hedder nektar. Samtidig hjælper de blomsten med at blive bestøvet. På den måde formerer guleroden sig. Det hele kan starte forfra frøet falder ned på jorden spirer og bliver til en ny plante. Eller du kan nå at samle frøene ind, og bestemme hvor der skal komme nye planter næste år. Guleroden formerer sig Det hele kan starte forfra frøet falder ned på jorden spirer og bliver til en ny plante. Eller du kan nå at samle frøene ind, og bestemme, hvor der skal komme nye planter næste år. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 25
26 En gulerods liv Det er forår. Gulerodsfrøet skal spire. Hvilke tre ting skal det bruge? Tegn og skriv Hvad gør guleroden om sommeren? Hvad gør guleroden om vinteren? Hvad sker der, når det bliver forår igen? Hvad sker der, når det bliver sommer igen? Hvem hjælper, når guleroden skal formere sig? Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 26
27 Dyrkning af gulerødder før og nu Dyrker I gulerødder hjemme i jeres have? FØR: Tip-oldefar Måske gør du præcis som din tip-oldefar. Der er dog en stor forskel på dig og din tip-oldefar. Han kunne ikke købe friske gulerødder i et supermarked hele året rundt, som du kan. Den søde orange gulerod var let at dyrke i haven. Den var flot og lækker at bruge i maden hele sommeren og efteråret. Hver gang, man skulle bruge gulerødder, gik man ud i sin have og trak dem op af jorden. Det var en gave at dyrke gulerødder, fordi de også kunne gemmes og spises hele vinteren igennem. Når gulerødderne stod friske og saftige om sommeren, lavede madmor (din tip-oldemor) Ruskomsnusk. Håndbog for husmødre, Odense 1865 Opskrift: Gulerødder og rå kartofler skæres i små stykker og koges sammen med udpillede grønærter og valske bønner, lige meget af hver del. Man kommer ikke mere vand derpå, end det netop står over grøntsagerne; det koges under dække, til det er mørt, da sætter man jævning på og lader det få et godt opkog; en del hakket persille kommes heri tilligemed lidt smør og salt, dermed er det færdigt Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 27
28 Man sagde, at gulerødderne helst skulle sås Kristi Himmelfartsdag og i månens næ (når månen er aftagende). Først lavede man en rille i jorden med enden af et riveskaft. Frøene blev blandet med klid og drysset i rillen fortyndingen med klid betød, at gulerodsfrøene ikke blev sået for tæt. Jordrillen blev lukket/jævnet og tromlet. Når guleroden voksede, skulle man fjerne ukrudt med hånden eller hakkejern. Ukrudtet vil nemlig kæmpe med guleroden om den dejlige næring i jorden. Gulerødderne trækkes op af jorden i september inden Mikkelsdag d. 29/9, for ellers går der orm i gulerødderne. Toppen skæres af. De gulerødder, der skal sælges på marked, bliver vasket og lægges til tørre på halm. Nogle gulerødder blev lagt i en kasse og dækket med sand og stillet i kælderen. Så var der gulerødder hele vinteren. Nogle gulerødder skulle blive i jorden, så de kunne blomstre næste år, og tip-oldefar kunne samle frø. Din tip-oldefar vidste godt, at han skulle passe på gulerodsfluen. Den lagde æg, som der kom larver ud af. Derfor lærte han at så sine gulerødder et nyt sted i køkkenhaven hvert år. Så snød han gulerodsfluen. Han lærte også at så sine gulerødder ved siden af sine løg. Gulerodsfluen kan ikke lide lugten af løg. Guleroden var værdifuld mad for mennesker og dyr. Dengang havde man ikke biler. Man brugte heste. Når hesten skulle forkæles, fik den gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 28
29 NU: Gulerodsproducenten Gulerødder kan du dyrke i din have. Du kan også købe gulerødder, som er dyrket hos en gulerods-producent. Han har marker fyldt med gulerødder. Han sår gulerodsfrøene med en maskine i april eller maj måned. Guleroden vokser godt i jord med meget sand. Det er fordi vandet nemmere kan løbe væk. Gulerødder kan ikke lide at stå i jord med meget vand, så rådner de. Gulerødder tages op af jorden om vinteren. Gulerodsproducenten er Gammel Estrup Gartneri. Gulerødderne t vinteren. Guler billedet er: Gam Før gulerødderne skal høstes, får gartneren gulerods-toppen til at visne. Så stopper gulerødderne med at vokse, og de bruger kræfter på at lave skræl i stedet. Toppen visner hurtigt, hvis man bruger noget gift, eller hvis man dækker med halm, så toppen ikke får lys. Nogle høster alle gulerødderne i sommeren og efteråret. Andre lader gulerødderne blive i jorden, for der holder de sig mest friske. De kan holde varmen, når de er dækket af halm. Gulerødder høstes med en særlig høstmaskine, som forsigtigt får dem op af jorden. Så køres de til et pakkeri. Her bliver de vasket og fyldt i poser. Producenten skal tjene penge på sine gulerødder, derfor vil han gerne have nogle fine gulerødder. Hvis gulerødderne bliver syge, eller der kommer for mange insekter, kan han ikke sælge dem. Derfor kan avleren somme tider sprøjte sine gulerødder med noget gift, der slår sygdom eller insekter ihjel. Hvis der er meget ukrudt i marken, kan gulerødderne ikke blive så store. De skal nemlig dele med ukrudtet om de gode ting i jorden. Derfor kan avleren bruge gift, der slår ukrudt ihjel. En gulerods-producent, der bruger gift, kalder man konventionel. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 29
30 Nogle producenter vil ikke bruge gift. De dyrker økologiske gulerødder. En økologisk producent må ikke bruge sprøjtegifte. Ukrudt fjerner han med hænderne og maskiner. Han bliver ked af det, hvis gulerødderne bliver syge. Derfor skal han vælge en gulerod, der er stærk og kan kæmpe mod svamp og andre sygdomme. Når gulerodsproducenten skal købe frø, han vil putte i jorden, skal han altså tænke sig godt om. Der findes nemlig ikke kun én slags gulerod. Nogle kan bedre slås mod sygdom. Nogle smager godt rå. Nogle er gode som små madpakke-gulerødder osv. Der findes forskellige sorter. I har hørt om gulerødder i forskellige farver. De fleste dyrker orange gulerødder. Orange gulerødder er også meget forskellige. Det er også forskellige sorter. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 30
31 Sorter Rundt omkring i din klasse sidder dine kammerater. Nogle er gode til at spille fodbold, nogle er gode til at læse, nogle er gode til at tegne, nogle er gode til at synge alle sammen er I gode til et eller andet. Det samme med gulerods-sorter. Nogle er gode til at klare sig i jorden selvom det bliver frost-vejr. Nogle smager meget sødt. Nogle bliver ikke så let syge. Nogle er bedst som små. Nogle er gode som store. Nogle smager godt til madpakken. Andre smager godt i suppe. Nogle kalder vi sommer-gulerødder. Andre kalder vi vinter-gulerødder. Nogle er orange, nogle har andre farver. Hej jeg hedder Eskimo Hej jeg hedder Napoli Hej jeg hedder Dodogne Hej jeg hedder Tempo Hej jeg hedder Nandera Hvorfor kommer der nye sorter? Nogle gange er det naturen, der helt af sig selv laver noget nyt. Andre gange er det mennesket. Når mennesker blander sig på den måde, hedder det, at man forædler. Mennesker har altid været gode til at holde øje med det, der sker i naturen. De har også lært at blande planterne. Det hedder at lave en krydsning. En krydsning sker, når planterne bestøves (altså når planten skal formere sig, som du hørte om tidligere.) Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 31
32 I stedet for at vente på, at bier og blomsterfluer flytter pollen til støvfangere, gør mennesker det. De tager to gulerødder, de synes om, og som de kunne tænke sig at blande. Fra den ene gulerod tager de pollen og putter hen til støvfangerne på den anden gulerod. Hvis de er heldige, kommer der en god ny sort ud af det. Der er gode grunde til at lave nye sorter. Måske er der en gulerodssort som smager rigtig godt, men den kan ikke tåle kulde. Så kan man forsøge at krydse den med en gulerodssort, der godt kan tåle kulde. Lykkes det får man en gulerod, der smager godt og kan tåle kulde. Men hvad med de gamle sorter? Hvad sker der med dem, når man udvikler nye? Der kan også være gode grunde til at beholde dem og ikke smide dem ud. Der er nogle sorter, der slet ikke sås på marker mere, alligevel kan man finde nogle frø fra disse gulerødder. De ligger i en slags bank. Den hedder en gen-bank. Forestil dig, du har fået en tegning fra en ven. Den er flot, men du vil lige lave den bedre. Du synes hele tiden, du kan gøre tegningen bedre. Du visker ud. Du tegner noget nyt. Den bliver god. Du visker alligevel lidt mere og tegner mere til. Den bliver bedre og bedre. Lige pludselig går papiret i stykker. Du har visket for meget. Du ville ønske, du kunne få den tegning igen, du havde tidligere. Det kan du ikke, og må krølle papiret sammen. Du tænker: bare jeg havde en kopi af tegningen, som den så ud engang, for så kunne jeg lave en ny tegning derfra. Din ven er rejst, så han kan ikke lave en ny. På samme måde skal man huske at gemme de gamle sorter. Når man udvikler en ny sort, kan den være god. Den kan være så god, at alle vil dyrke den. Men hvis det kun er den ene, der bliver dyrket, og den en dag bliver syg hvad sker der så? Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 32
33 Gulerødder har mange farver Måske troede du, at gulerødder altid er orange. Det er de ikke. Der findes lilla, hvide, gule og orange gulerødder. Det er gulerødderne selv, der har bestemt at skifte farve. Det kaldes: mutation. De første dyrkede gulerødder i Mellemøsten (for mindst 3000 år siden) var lilla. Frøene fra lilla gulerødder kom med på rejse til Sydeuropa, og blev puttet i jorden. I mange, mange år kunne folk høste lilla gulerødder. Pludselig for 1000 år siden kom der gule gulerødder op ad jorden i stedet for lilla. Menneskene tog frø fra både de gule og lilla gulerødder med sig til Nordeuropa, hvor de også blev dyrket. For 300 år siden skete det så igen pludselig kom der hvide gulerødder fra de gules frø. Frø fra hvide gulerødder blev til gengæld til orange gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 33
34 Mange folk syntes, at den orange var den flotteste, og derfor samlede man mest frø fra orange gulerødder, og derfor er det den, vi kender bedst. Naturen kan altså trylle. Måske tryller gulerodsfrøet en dag igen? Måske er der et frø, der skulle blive til en orange gulerod, der hellere vil være grøn! Eller hvilken farve håber du på? I dag venter man ikke på, at naturen selv tryller. Mennesket kan forædle. Man kan blande frø, så man forhåbentlig får den gulerod, man gerne vil have. Forædling er, når man krydser de bedste, største, flotteste eller lækreste af en bestemt art med hinanden for at få en plante, der er endnu bedre, større, flottere eller mere lækker. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 34
35 Gulerodens orange farve Når du drikker et glas mælk eller spiser noget smør om sommeren, er det mere gult end mælk og smør, du får om vinteren. Det er fordi, der er forskel på det foder, dyrene får sommer og vinter. Om vinteren er køerne i stalden og får ikke frisk græs. Om sommeren er de ude og spiser meget frisk græs. Græs indeholder caroten. Caroten er et plante-farvestof. Caroten findes også i rodfrugter, især gulerødder. Caroten giver den gule farve. Derfor er smør mere gult om sommeren en om vinteren. Engang var der ikke var store butikker. Der var ikke mejerier, som lavede smør. Bondekonen skulle selv lave smør hjemme i sit køkken. Fedtet i komælken, det vi kalder fløde, kunne blive til smør, hvis det blev pisket længe. Hvis bondekonen havde mere smør, end de kunne spise derhjemme, solgte hun det på markedet. Fordi farve og smag var bedre på sommer-smørret, kunne bondekonen sælge det til flere penge end vinter-smørret. Bare jeg kunne få vinter-smørret til at se ud som sommer-smørret, tænkte konen. Fordi hun var dygtig til at lave alting selv, fik hun en god idé! Hun brugte gulerodssaft til at farve smørret med. Derfor var hendes smør lidt dyrere end de andre koners! Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 35
36 Delemne 3: Sundhed Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 36
37 Derfor er gulerødder sunde! Roden på en gulerod samler alt, hvad planten har brug for; vand, kulhydrater (sukker, stivelse og fibre), vitaminer, mineraler og andre plantestoffer. Alt det, gulerodsplanten gemmer i roden, er sundt for os. Alt i din krop har brug for vitaminer. Hud, hår og negle kan ikke vokse, dine tænder falder ud, og du bliver hele tiden syg, hvis du mangler vitaminer. Vitaminer hedder A, B, C, D, E, K. De hjælper alle sammen kroppen på forskellig måde. I en gulerod er der mange A-vitaminer. Det er godt for hud og hår. Det er godt for dine øjne og det er godt til at beskytte dig mod solen. Din krops forsvar bliver stærkere, så det kan kæmpe mod sygdomme. Kroppen har også brug for mineraler. Der findes mange sjove navne på mineraler. Her er nogle af de vigtigste: kalk, jod, jern, magnesium, fosfor, kobber, mangan, krom, molybdæn, selen og zink. De hjælper alle sammen din krop. Kalk gør for eksempel dine knogler og tænder stærke, og jern sørger for ilt til dit blod, så du ikke bliver for træt. Vitaminer og mineraler kan godt lide at arbejde sammen. Derfor skal man have dem alle. De kan også godt lide at arbejde sammen med de andre ting, kroppen har brug for: Fedt, protein og kulhydrater. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 37
38 Fedt skal vi bruge for at optage nogle af vitaminerne. Hjernen kan ikke undvære fedt. Protein skal vi have, for at muskler og alt andet i vores krop kan vokse. Kulhydrater er lige som benzin til en bil. Vi kan ikke bevæge os uden kulhydrater, for de giver os energi. Når du spiser grøntsager, får du ikke ret meget fedt og protein, men du får mange kulhydrater - af de langsomme slags. Man kan også få hurtige kulhydrater. Langsomme kulhydrater giver energi i lang tid og de hurtige giver dig meget energi, men den holder ikke så længe. Det er fibre, der bestemmer om kulhydrater er langsomme eller hurtige. Mange fibre giver langsomme kulhydrater og få fibre giver hurtige kulhydrater. Så fibre betyder noget, for hvor lang tid du har benzin på motoren. Fibre hjælper dine tarme. De laver god bevægelse. På den måde kan kroppen få dét fra maden, den kan bruge og resten bliver sendt ud af bag-udgangen. Altså med andre ord: fibre hjælper med at lave en god lort! Fedt, protein og kulhydrater kaldes også næring. Vi skal have næring for at have energi til at røre os, og til at tænke, og for at vokse. For at måle næring bruger man navnene: kalorier eller kilojoule. Hvis vi får for mange kalorier eller kilo-joule, altså hvis vi spiser mere næring end vores krop bruger, bliver vi tykke. Hvis vi ikke får nok, bliver vi magre. I gulerødder og de andre rodfrugter er der ikke så mange kalorier, så dem kan man spise mange af, så får man mange vitaminer og mineraler. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 38
39 Nogle kalorier eller kilo-joule, kalder vi tomme kalorier eller tomme kilo-joule. De findes for eksempel i slik. Det betyder, at du får kalorier, men du får ikke nogen vitaminer og mineraler. Måske bliver du mæt af slik og kan ikke spise noget af det sunde. Derfor er slik kun for sjov en gang imellem. Der er mange ting at huske på, når man gerne vil spise sundt. Men en god huske-regel er: Spis varieret! Det betyder at du skal spise forskellige ting af de sunde selvfølgelig. En anden god huskeregel er: spis frugt eller grøntsager seks gange om dagen. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 39
40 Derfor er gulerødder sunde! Hvad kan du huske om vitaminer? Hvad kan du huske om mineraler? Hvad kan du huske om fibre? Hvad kan du huske om kulhydrater? Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 40
41 Delemne 4: Gulerodens historie Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 41
42 Delemne 5: Kulturhistorie Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 42
43 Gulerødder i vores sprog Rim/remser/sange og andre sjove ting Guleroden holder de fleste mennesker af. Noget man holder af laver man tit skæg med. Derfor snakker vi om gulerødder på forskellige måder. Kender du udtrykket: at være en Kong Gulerod? Har du hørt man kan få nogen til at gøre noget ved at bruge pisk eller gulerod? Eller kender du nogen med gulerodsfarvet hår? Der findes også sange, rim og remser med gulerødder. Kender du nogen af dem? Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 43
44 Kong Gulerod Lav din tegning af Kong Gulerod her. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 44
45 Pisk eller gulerod Lav Pisk eller Gulerod priktegningen. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 45
Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1
Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter
Læs merePlanter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1
Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Tema om rodfrugter Gulerødder
Læs mereGulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse
Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: 4.-6. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter
Læs mereGulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse
Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: 4.-6. klasse 1 Tema om rodfrugter Gulerødder
Læs mereGulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse
Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: 4.-6. klasse 1 Tema om rodfrugter Gulerødder
Læs mereEAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager
Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få
Læs merePlanter er også mad. PLANTER er også din mad. Æbler. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1
Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om FRUGT Æbler INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Delemne 1 Plantekendskab
Læs mereE-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere
e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereHøst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst?
Høst-vejledning Haver til Mavers guide til høst i skolehaven Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst? Hvordan kan du høste på en god måde? Målgruppe: Elever 3.-6.klasse Læringsmål: Eleven
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mereEAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager
Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes
Læs mereMorten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster og akkorder
Smag for leg Tekster og akkorder Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Smag for leg... s. 3 Hvem vil lave suppe... s. 4 Grøntsagsgymnastik...
Læs mereTillykke med din nye kanin
Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor
Læs mereKostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej
Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereMadens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER
Madens historier Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Frugter og grønsager Ruth og Rasmus er på besøg hos Ruths mormor. De sidder i haven og spiser rugbrødsmadder. Ruths mormor serverer
Læs mereGrøntsager og kostfibre
Grøntsager og kostfibre Patientinformation Grøntsager Grøntsager, og især de grove grøntsager, indeholder mange kostfibre. Det er derfor godt at spise mange af de grove grøntsager og gerne flere gange
Læs mereMånedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Gulerod Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereKOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN
KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereSkoleelevers spisevaner
Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs mereSteensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.
Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereKick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
Læs mereBURGER MED FRITTER. 1 Portion
DRENGERØVSMAD BURGER MED FRITTER 1 Portion Ingredienser 1 bagekartoffel (125 g) 1 tsk. olie (5g) 100 g hakket oksekød Salt, peber 1 skive ost 30+ 1 stor fuldkornsburgerbolle Sennep Ketchup 2 sprøde salat
Læs mereJEG er din KARTOFFEL!
JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt
Læs mereMadpakker til unge unge
Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne
Læs mereNEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig
NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt
Læs mereMånedens Smag: December
Månedens Smag: December af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Grønkål Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereOM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem
OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de
Læs mereKØD / GRØNSAGS SUPPER
KØD / GRØNSAGS SUPPER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) FRANSK LAMMESUPPE KINESISK KYLLINGSUPPE SPINAT SUPPE CHAMPIGNON SUPPE LØGSUPPE ASPARGSSUPPE BLOMKÅLS SUPPE JULIENNESUPPE KARTOFFELSUPPE TOMATSUPPE
Læs mereKOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN
KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
Læs mereKOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN
KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
Læs mereVibeke Lund NØGNE SANDHEDER. om smagen af grøntsager - nu med dressing
Vibeke Lund Sukkersherif & Sundhedscoach prof.bachelor i human ernæring Slotsgade 65, B2 3400 Hillerød Telefon: 70 28 10 38 mail@thesweetcompany.dk www.thesweetcompany.dk www.facebook.com/ thesweetcompany.
Læs mereagurk gulerod grøntsager
Opgave : Grove og fine grøntsager Fine grøntsager som agurk og tomat indeholder mere vand end grove grøntsager som gulerod og kål. Find ud af, hvor meget vand du kan presse ud af en agurk og af en gulerod.
Læs mere7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere..
7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. TIL SPORTSFOLK, SKØNHEDER, VITAMINHUNGRENDE, LÆKKERTØRSTIGE, MÆND, KVINDER OG BØRN! Ønsker du at optimere din energi, din vitalitet og booste dit immunforsvar på
Læs mereMånedens Smag: Oktober
Månedens Smag: Oktober af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Æblet Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereOPSKRIFTER SALTIMBOCCAFARS MED PASTA. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 47 MESTERSLAGTERENS
SALTIMBOCCAFARS MED PASTA 600 g hakket skinkekød 2 skiver røget skinke uden fedtkant 3 spsk. ost, f.eks. emmentaler 4 blade frisk salvie eller ½ tsk tørret 2 spsk. mel 10 g smør 1½ dl bouillon ¾ dl fløde
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereSalat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g.
Salat og dressing Dressing Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Færdigkøbt dressing Fedtfri dressing eller dressing med max. 5 % fedt. Dressingpulvere beregnet til omrøring med olie eller creme
Læs mereKokkelærerens madplan
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og
Læs mereSmag på grøntsager i sæson
Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen
Læs mereKØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD
VIDen VÆKSt BaLanCe SunD MeD KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD SunD MeD KøD 1/9 Sund med kød Mad indeholder de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som du og din krop skal bruge for at kunne fungere
Læs merehttp://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm
Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert
Læs mereMESTERSLAGTERENS OPSKRIFTER. Uge 10 HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG
HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG Bløde løg 10 g smør 4 zittauerløg i halve, tynde ringe (ca. 300 g) ½ tsk. groft salt 3 dl vand Hakkebøffer 15 g smør 600 g hakket oksekød ¼ tsk. groft salt friskkværnet peber
Læs mereKrop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)
Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.
Læs mereKokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller
Læs mereMad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen
Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge
Læs mereMadpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:
Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereKokkelærerens madplan
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra
Læs mereøkologi, eller hvad? gulerod pastinak rødbede
Opgave 7. Undersøg gulerodens holdbarhed Scan koden, eller læs på gocook.dk/leksikon, hvordan gulerødder, pastinak og rødbeder skal opbevares, og hvor lang tid de kan holde sig. Noter i skemaet: Rodfrugt
Læs mereBryndzové halusky slovakisk bolle ret
Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)
Læs mereVIDEN VÆKST BALANCE SUND MED KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD
VIDEN VÆKST BALANCE SUND MED KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD Sund med kød Mad indeholder de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som du og din krop skal bruge for at kunne fungere hver dag.
Læs mereMorten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster. www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95 " morten@mortenmusik.
Smag for leg Tekster Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95 " morten@mortenmusik.dk Indhold Smag for leg!... s. 3 Friske Frede Fersken!... s. 4 Frugtsangen!...
Læs merePsykInfo. Russisk salat (10 portioner) Dressing 2½ spsk light mayonnaise ½ dl fromage frais 1 løg Salt og peber Citronsaft
Russisk salat Dressing 2½ spsk light mayonnaise ½ dl fromage frais 1 løg Salt og peber Citronsaft Fyld 200 g syltede rødbeder 100 g kogt kalvekød 100 g æble Høvlet peberrod 50 g kapers Løget renses og
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereFISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret
FISK I TIMEN 2013 Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Røde fiskedeller 300 g fisk (fx laks, kulmule eller mørksej) 1 æg ½ rødbede 1 lille løg Citronskal samt saften af en halv
Læs mereCaroline Fynbo Jørgensen Fredag d. 27. Januar 2017
Hovedret- Bagt lys sej på bund af rosenkålsalat med Perlebyg, syltet porre, rygeost, gulerodssuppe og grovbrød. Vejl. Portionsstørrelse: Normalkost 12 MJ. Protein: 150 g. Grønt: 150 g. Stivelse: 200 g
Læs mereMånedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Nye danske kartofler Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke
Læs mereÅr 1700 f.v.t. 500 f.v.t
År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze
Læs mereHVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther
HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther En bi er et insekt. Men en bi er ikke bare en bi. I Danmark lever der næsten 300 forskellige arter af bier. Men det
Læs mereOpskrifter. Xl koteletter med varm kartoffelsalat. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 23. mesterslagterens
Xl koteletter med varm kartoffelsalat 4 XL koteletter (svinekoteletter) 1 liter vand 1 kg skrabede nye kartofler Varm kartoffelsalat ¾ dl lagereddike 4 spsk. sirup friskkværnet peber 3 små, nye gulerødder
Læs meresmage-5-kanten grundsmage og sanser
Opgave : De fem grundsmage Du skal nu smage på de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft,, rucolasalat, og parmesanost. Skriv dine smagsoplevelser ind i smage-5-kanten. Husk at drikke lidt vand, inden
Læs mereOPSKRIFTER FRIKADELLER MED KARTOFFELSALAT MED RYGEOST. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 36 MESTERSLAGTERENS
FRIKADELLER MED KARTOFFELSALAT MED RYGEOST 600 g hakket kalv og flæsk 2 spsk. hvedemel 2 spsk. havregryn, finvalset 1 ½ dl mælk 1 æggehvide 1 æg 1 løg, alternativt rødløg 1 fed hvidløg 1 tsk. timian, tørret
Læs mereIndholdsfortegnelse:
Mine yndlingsopskrifter i Eventyrhuset. Kære mor og far I Eventyrhuset får vi serveret meget forskellig mad, og jeg har nogle madretter, som jeg elsker, og spiser rigtig meget af. Jeg har løbende fået
Læs mereBilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG
DE 8 BESØG Besøg nr. Overskift for dagen. Tidsperiode Dagens forløb HTM Grund Bog Have Mad Natur Med hjem Utroligt Tryghed Pædagogisk mål 1 Havestart April-maj 2 Have, så, lugning og den nære natur 1 Maj
Læs mereMorgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.
Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og
Læs mereEfterår September, Oktober, November
Efterår 2018 - September, Oktober, November Krop og bevægelsesdag - Spring ud i naturen Så har vi krop og bevægelses dag. I dag er vi taget over på multibanen, hvor vi startede ud med opvarmning, som bestod
Læs mereMADSPIL FRUGT OG GRØNT
MADSPIL FRUGT OG GRØNT Champignon 120kj Protein 2,9g Kulhydrat 3,4g Fedt 0,3g Kostfibre 1,6g 1RE 2mg 9mg 0,8mg Agurk 51kj Protein 0,7g Kulhydrat 2,1g Fedt 0,1g Kostfibre 0,7g 5RE 14mg 21mg 0,3mg Nektarin
Læs merePip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.
Pip i madkassen Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40 www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.dk Mere end bare madpakker! Vi har udviklet en håndfuld lækre og sunde
Læs mereMADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD
MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At
Læs mereOpskrifter. Farspandekage og smørdampede grøntsager. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 41. mesterslagterens
Farspandekage og smørdampede grøntsager 600 g hakket kalv og skinke 2 spsk. hvedemel 1½ spsk. fintrevet zittauerløg 1½ tsk. groft salt Friskkværnet peber 1 æg eller 2 æggehvider 2 dl mælk 50 g smør Smørdampede
Læs mereSUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE
FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis
Læs mereKartoffelmad. Kartoffelmad. Det skal I bruge: 6 nye kartofler. Pynt til kartoffelmad Vælg 1-2 forskellige løgtyper og 1-2 forskelligt sprødt
Kartoffelmad Kartoffelmad 6 nye kartofler Pynt til kartoffelmad Vælg 1-2 forskellige løgtyper og 1-2 forskelligt sprødt Det kan I vælge imellem: Løg: Karse Forårsløg Alm. løg Purløg Sprødt: Hakkede hasselnødder
Læs mereDette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya
Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya KYLLING PIE MED GRØN SALAT 1 hel kylling 3 løg 1½ dl hvedemel
Læs mereOpslagsværk - daginstitutioner
Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er
Læs mereOPSKRIFTER BOLLER I KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 42 MESTERSLAGTERENS
BOLLER I KARRY 600 g hakket skinkekød 1½ tsk. salt ½ tsk. peber 1 æg 1 løg ½-1 dl hvedemel 1-1½ dl mælk fx minimælk Karrysauce 1 løg 30 g smør/margarine 1-2 tsk karry 3 spsk mel 4 dl bouillon 1 syrligt
Læs mereANDEBRYST OG MORKLER. ufs.com. Ingredienser: 5 andebryster 100 g smør 1 hvidløg Timian kvist
ANDEBRYST OG MORKLER 67251858 5 andebryster 100 g smør 1 hvidløg Timian kvist Morkler med kyllingefars: 40 friske/tørret morkler 1 kyllingebryst 20 g salt 150 g fløde 100 g æggehvider Hakket morkler 2
Læs mereA Vitamin. B 1 vitamin
A Vitamin Er afgørende for at opretholde vækst stoffer og et godt syn. Det holder skind og knogler sunde. Mangel er ofte årsag til sløvhed, strube lektioner(candida albicans) og dårlige øjne (blindhed).
Læs mereSundhed er for alle Opskrifter. Maj Sundhed Idræt og Kultur
Sundhed er for alle Opskrifter Maj 2015 Sundhed Idræt og Kultur Forord Denne kogebog er udarbejdet efter afholdelse af et sundhedsfremmende kursus Sundhed er for alle målrettet borgere med medfødt hjerneskade/
Læs mereMorgenmad og mellemmåltid
Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat
Læs mereHvad sker der med de forskellige grøntsagers smag?
på grøntsager Hvad sker der med de forskellige grøntsagers smag? Opgave 1: Når du tilbereder rodfrugter, ændrer de smag og konsistens. Undersøg smag og konsistens, når rodfrugterne er stegt, kogt og bagt.
Læs mereInviter klimaet med på middag
Inviter klimaet med på middag TEKNIK OG MILJØ Inviter klimaet med på middag Tænk på klimaet, når du planlægger og køber ind til aftensmaden Spis mindre kød Tag en dag om ugen uden kød og spar miljøet for
Læs mereDIÆTISTENS YNDLINGSOPSKRIFTER TIL HVERDAG
D E 3 B E D S T E DIÆTISTENS YNDLINGSOPSKRIFTER TIL HVERDAG AF LOUISE ROSTGAARD KLINISK DIÆTIST OG MINDFULNESS INSTRUKTØR Når du ønsker det bedste til dig og dine Kæmper du også med at finde lækker og
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereSide 3.. Håret. historien om Samson.
Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave
Læs mereKokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Spaghetti Kylling med Lakseruller Ribbensteg med med urtekødboller nye
Læs mereStyrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse
er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!
Læs mereOpskrifter med majs og kartofler
Missionsprojekt 2016 Opskrifter 1 Opskrifter med majs og kartofler Tekst: Janne Bak-Pedersen For længe siden havde Spanierne en»skat«med hjem fra Peru. Det var kartoflen. Vi spiser rigtig mange kartofler
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereVarekendskab. Grøntsager, frugt og krydderurter Friske spiselige plantedele kan man inddele i 3 kategorier: Grøntsager Frugt Krydderurter
Varekendskab Grøntsager, frugt og krydderurter Friske spiselige plantedele kan man inddele i 3 kategorier: Grøntsager Frugt Krydderurter Majs Grøntsager: Grøntsager kan inddeles i følgende kategorier:
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mere