branchesektion Kære medlemmer af det høje ting!

Transkript

1 branchesektion Formand for HK i SAS og Branchesektion Luftfart Nicolas E. Fischer drømmer om at få lov at holde tale for Folketingets medlemmer. politikerne bør pleje Danmarks nationale interesser - og hjælpe SAS foto Scanpix Kære medlemmer af det høje ting! Som politikere og folketingsmedlemmer står De konstant over for at skulle træffe beslutninger, der har afgørende betydning for landets fremtid. Det kræver både en vision om fremtiden, en vilje til at gøre en forskel, et solidt beslutningsgrundlag og en evne til at forestille sig konsekvenserne af de beslutninger, man træffer. Lad mig starte bagfra: Forestil Dem en tildragelse, som vil medføre, at Danmark med ét slag mister arbejdspladser, hvoraf mange indtjener fremmed valuta. Forestil Dem, at denne tildragelse vil forværre Danmarks betalingsbalance med 3 mia. kroner og øge statens gæld med 4,5 mia. kroner. Hvis dette scenarie var veldokumenteret og sandsynliggjort, ville De, ærede medlemmer af Folketinget, ikke betragte det som Deres pligt at prøve at hindre en sådan tildragelse? Jeg taler om dansk luftfart og om muligheden af, at SAS - Danmarks, Norges og Sveriges eget flyselskab - ophører med at eksistere i den form, vi kender det. Som De ved, er SAS i alvorlige økonomiske vanskeligheder, og selskabet har selv meddelt, at det overvejer fundamentale, strukturelle ændringer. Mange mener, at det kan betyde, at SAS opsluges af et fremmed flyselskab, eller, som få mener, at SAS lukker og slukker. Det skræmmende scenarie, som jeg opridsede for et øjeblik siden, er en realistisk beregning af, hvad der vil ske, hvis SAS ophører med at eksistere. Beregningen er foretaget på grundlag af, hvad der skete, da det belgiske flyselskab Sabena gik konkurs i Under hensyn til størrelsesforholdet mellem SAS og Sabena har jeg beregnet tallene ud fra en rapport, som det danske Transport- og Energiministerium udgav i LIBERALISERINGEN af den internationale luftfart har stået på i mere end 25 år, og ingen ønsker sig tilbage til tidligere tiders monopoltilstande. Men netop under disse dages internationale finanskrise indser selv hardcore kapitalister, at markedskræfternes frie spil også

2 Ingen i dette høje ting forestiller sig vist, at private selskaber skal have ansvaret for landets vejnet, eller at jernbanedriften skal afhænge af, om denne eller hin banestrækning er en god forretning. foto Jacob Nielsen kan have destruktive konsekvenser - og hvem ville for to måneder siden have forestillet sig, at den amerikanske centralbank ville overtage private selskaber for at beskytte vitale nationale interesser? Det er ikke konkurrencen mellem flyselskaberne, der er ved at slå SAS ihjel. Som et af meget få europæiske selskaber har SAS klaret sig i mere end 60 år uden at få så meget som én eneste krone i tilskud. Det, der her og nu har hevet tæppet væk under SAS på trods af årelange besparelser, effektiviseringer og nedskæringer, er måske nok økonomisk afmatning og voldsomt stigende oliepriser. Men først og fremmest skyldes det, at den højt besungne frie konkurrence overhovedet ikke er fri. SAS konkurrenter blandt nationale netværksselskaber har modtaget milliarder i statsstøtte. Men da det er forbudt, kamufleres støtten i form af naturalier, for eksempel indkøb af nye fly eller lån, som jo kan bevilges på så lempelige vilkår, at der i realiteten er tale om tilskud. Konsekvensen er, at SAS ikke konkurrerer med andre landes flyselskaber, men med andre landes statskasser. Støtten og lånene er veldokumenterede og ikke nogen hemmelighed. I USA låner flyselskaberne penge af både stat og kreditorer ved at operere under Chapter 11 - en form for betalingsstandsning, der befrier selskaberne for en lang række forpligtelser. Og som om det ikke skulle være nok, så har den amerikanske kongres vedtaget The Fly America Act, som pålægger medarbejdere i statsadministrationen samt deres familiemedlemmer, konsulenter, kontraktansatte, legatmodtagere og andre, som rejser for den amerikanske stats penge, at flyve med amerikanske flyselskaber. Så let kan man sikre den fri konkurrence! ALLE ANDRE end liberalistiske fundamentalister har for længst erkendt, at staten har en afgørende rolle, når det gælder om at sikre landets grundlæggende trafikale infrastruktur - alt det, resten af samfundet skal bygge på. Ingen i dette høje ting forestiller sig vist, at private selskaber skal have ansvaret for landets vejnet, eller at jernbanedriften skal afhænge af, om denne eller hin banestrækning er en god forretning. Storebæltsbroen og Øresundsbroen og Københavns Metro blev som bekendt heller ikke etableret af private selskaber i forventning om store indtægter. Vi betragter den slags som naturlige samfundsopgaver, fordi den trafikale infrastruktur er nødvendig for samfundets udvikling - og i øvrigt også for vores internationale konkurrenceevne. Hvorfor er det anderledes med luftfarten? Den omtalte rapport fra Trafik- og Energiministeriet konstaterede, at det offentlige i 2004 brugte 8 mia. kroner på vejtrafik, 3 mia. kroner på kollektiv trafik og 8,5 mia. kroner på banedriften - og siger og skriver 19 millioner kroner på luftfarten! Er luftfarten da ikke vigtig? Instituttet for Fremtidsforskning har dokumenteret, at hvert job i Københavns Lufthavne afføder 2,5 job uden for lufthavnen, som i 2003 havde cirka ansatte. Omkring mennesker i Københavnsom-

3 rådet er således direkte afhængige af Københavns Lufthavne. Med Københavns Lufthavne som knudepunkt for SAS har Danmark langt flere direkte flyforbindelser, end vi ellers ville have haft. Det er ikke bare rart, når vi skal på ferie. Det er også afgørende for dansk erhvervsliv. For København som investeringsobjekt for udenlandske virksomheder. For Københavns status som en af verdens populæreste konferencebyer. For Københavns succes som krydstogtsdestination. Og naturligvis for Danmark som turistrejsemål i det hele taget. Hvis man er naiv, kan man godt tro, at Københavns exceptionelt gode flyforbindelser er en naturlov. De rigtig naive mener endda, at lavprisselskaber kan - og vil - erstatte SAS. Men lavprisselskaber har ingen forpligtelser over for det danske samfund. De flyver frem og tilbage mellem populære flydestinationer, og i samme øjeblik en rute ikke giver det forventede overskud, bliver den droppet. Kan dansk erhvervsliv og dansk turisme forlade sig på en sådan service? Et udenlandsk selskab vil højst sandsynligt betragte Danmark og resten af Skandinavien som opland og kanalisere skandinaver via sit eget knudepunkt - både rundt i Europa og ud i resten af verden. KOMBINATIONEN af Københavns Lufthavne og SAS er en unik konstellation, som den danske stat har en helt legitim interesse i at bevare. Som netværksselskab bringer SAS fem millioner passagerer til Københavns Lufthavne hvert år - cirka en fjerdedel af lufthavnens passagerer. Mange af dem er svenskere, nordmænd, tyskere og finner, der udelukkende mellemlander her, fordi København er SAS trafikale knudepunkt og fungerer som port til resten af verden. Kan Folketingets medlemmer læne sig tilbage og slå opgivende ud med hænderne, mens denne unikke kombination af Københavns Lufthavne og SAS bliver demonteret på grund af et helligt princip om Lad falde, hvad ikke kan stå - samtidig med at alle andre lader hånt om dette princip? Den danske stat er som bekendt medejer af SAS - sammen med Norge og Sverige ejer vi halvdelen af selskabet. Grunden til dette medejerskab er, at politikerne ved selskabets etablering i 1946 var klar over, at luftfarten var en nødvendig del af den moderne stats infrastruktur. Det gælder nu mere end nogensinde. Derfor er tiden inde, kære politikere, til at opgive laissez faire-holdningen til det nationale flyselskab. Jeg vil opfordre Dem til at tage det statslige ejerskab alvorligt og benytte enhver mulighed til at sikre Danmarks luftfartsinteresser. Den internationale miljøkonference, som afholdes i København til næste år, byder allerede på en strålende anledning til at slå to fluer med ét smæk: Danmark har besluttet at være foregangsland på miljøområdet, og SAS har et akut behov for nye fly, der bruger mindre brændstof og udleder mindre CO2. Hvad med at finde en vej til at hjælpe SAS med at anskaffe de nye fly? Redaktionen er sluttet 10. oktober. Det betyder, at der kan være sket ændringer i SAS struktur, som derfor ikke er med i denne artikel.

4 Efterlysning: En aktiv dansk luftfartspolitik En visionær dansk luftfartspolitik blev lanceret af Trafik- og Energiministeriet i Siden har den politiske interesse for luftfarten været - larmende tavshed. Af Nicolas E. Fischer formand for Branchesektion Luftfart Danmark er privilegeret, hvad angår internationale og nationale flyforbindelser. Sådan skrev transport- og energiminister Flemming Hansen i forordet til sin rapport Dansk Luftfart muligheder og udfordringer. Her hed det videre: Det er unikt, at et land med godt 5 millioner indbyggere har adgang til så mange direkte internationale flyforbindelser. Det betyder, at danskerne og dansk erhvervsliv har gode muligheder for at være del af en verden med globaliseret handel, uddannelse og turisme ( ) Med rapporten ønsker jeg at synliggøre og kvalificere den luftfartspolitiske debat. Luftfarten sejler sin egen sø Tre år efter offentliggørelsen af den 123 sider lange rapport lader Flemming Hansens plan om luftfartspolitisk debat stadig vente på sig. Ja, mere end det: Man må nærmest konkludere, at Folketingets politikere ikke interesserer sig en dyt for luftfart, til trods for at den - som rapporten slår fast - er af vital betydning for Danmark. Hvornår har du sidst hørt en politiker sige noget (meningsfyldt) om luftfart? Jernbaner, busser, biler, lastbiler, veje, broer, godstransport ( ) i tide og utide har politikere en mening om landets trafikale infrastruktur. Men luftfarten får lov at sejle i sin egen sø (om man så må sige). I nogle år har der faktisk været voldsom gang i luftfarten. Højkonjunktur kombineret med intensiv konkurrence har drevet prisen på flybilletter nedad, og derfor er passagertallene steget i hele verden, også i Danmark. På den baggrund går det godt for Københavns Lufthavne - men flyselskaberne bløder, og mest af alt bløder SAS. Og der er ingen garanti for høje passagertal og stadig stigende volumen i Københavns Lufthavne. Økonomisk afmatning kan hurtigt vende billedet, og hvis turbulensen i SAS ender med en udenlandsk ejer, vil målsætningen om en driftig dansk luftfartsbranche komme under voldsomt pres. Så danske politikere skal ud af starthullerne. De kan ikke tage for givet, at luftfartsbranchen nok skal sørge for, at Danmark er rigeligt forsynet med gode flyforbindelser. Private flyselskaber har til opgave at tjene penge, ikke at varetage Danmarks interesser. Det er til gengæld de folkevalgtes opgave. Kamp for danske interesser? I den forbindelse er det interessant at notere sig, hvordan KLM og Swiss er blevet opkøbt af henholdsvis Air France og Lufthansa. KLM har bevaret sit navn og sit brand, og ikke mindst er Amsterdam stadig hub for et verdensomspændende netværk. KLM har i øvrigt også frihed til at forfølge strategiske mål og åbne nye ruter. Swiss er en videreførelse af Swissair, og der ingen tvivl om, at det selskab drives som en selvstændig enhed med stort råderum. Zürich er forblevet hub for Swiss, og en klausul i fusionsaftalen med Lufthansa giver Swiss mulighed for at vikle sig ud af fusionen, hvis den ikke lever op til forventningerne. Men disse særlige hensyn til KLM og Swiss - og ikke mindst til de hollandske og schweiziske nationale interesser bag de to selskaber - er ikke noget, man får automatisk som en foræring fra godmodige koncerndirektører. Hvis en fusion eller overtagelse bliver aktuel i SAS tilfælde, kræver sådanne særlige hensyn til danske interesser først og fremmest, at sælgeren er velforberedt og er opmærksom på både problemer og muligheder. Og ikke mindst at nogen er i stand til at kæmpe for danske interesser. Er der nogen, der er parat til at påtage sig den opgave?

5 tegning llustra HK og EU-forbeholdene! Af Johnny Hauge, medlem af bestyrelsen i Branchesektion Luftfart Nu ser det ikke umiddelbart ud til, at Lissabon-traktaten kommer til afstemning lige med det samme, men kan vi så ånde lettet op? NEJ! - Uagtet at HK s formand, Kim Simonsen, åbenbart ikke mener, at HK skal blande sig i debatten, så er min holdning, at vi skal gøre alt for at sikre trygge og gode arbejdsforhold for vores medlemmer. Vi skal jo ikke lede længe for at finde eksempler på, at EU har et noget andet syn på, hvordan man aftaler forholdene på danske arbejdspladser, hvilket ikke altid har været til fagbevægelsens fordel! Overenskomsterne skal naturligvis overholdes, og hvor der ikke findes overenskomster, skal vi sikre, at fagforeningerne har ret til at tegne overenskomster for den vej igennem at sikre arbejderne rimelige løn- og arbejdsforhold! Disse muligheder er allerede aftalt mellem arbejdsmarkedets parter og skal derfor ikke undergraves af en tilfældig EU-lovgivning! Velfærd under pres? Vi må heller ikke glemme, at vores aftalemodel hænger nøje sammen med, hvordan vi har indrettet det danske samfund! At vi har en dansk aftalemodel, hindrer jo ikke arbejdskraftens frie bevægelighed, men at sætte den danske model ud af kraft kan i høj grad være medvirkende til, at det danske velfærdssamfund kommer under pres! Den danske velfærd finansieres som bekendt af samfundets skatteindtægter, men hvis man åbner for at ansætte billig udenlandsk arbejdskraft uden om det danske aftalesystem, vil det - alt andet lige - betyde et mindre skatteprovenu. På sigt vil dette sandsynligvis medføre besparelser, beskæringer og øget brugerbetaling på de offentlige ydel-ser - alternativt stigende skatter! Holder vi samtidig for øje, at udenlandske selskaber og fonde i større og større omfang opererer i Danmark, samt at større anlægsarbejder skal i EU-udbud, så kan vi nemt komme i den situation, at skatteprovenuet falder yderligere, og at mulighederne for at opretholde den danske velfærd derved kraftigt forringes! Danmark versus EU Kan Danmarks velfærd overleve EU, uden at der bliver tale om lavest mulig fællesnævner? JA, hvis vi som fagforeninger, vælgere og borgere stiller krav til de ansvarlige politikere. Krav om for eksempel overenskomster ved offentlige udliciteringer samt krav om beskatning af virksomhederne i de lande, hvor arbejdet udføres. At udenlandske virksomheder og arbejdskraft - i denne sammenhæng - skulle udvise større forståelse for den danske model, vil være noget naivt at tro. Op ad bakke! At dette kan blive svært, vidner Erik Boels, landsformanden for Europabevægelsen, skriverier om. EU har bestemt - på demokratisk vis formoder jeg - at Lissabontraktaten kun bliver gennemført, hvis alle medlemslandene tilslutter sig. Modsat mange andre fik irerne muligheden for at stemme, og de stemte NEJ! Nu mener landsformanden, at det er dybt udemokratisk, hvis dette nej blokerer for traktatens gennemførelse. Erik Boels argument er, at flere skulle have stemt ja, men fakta er vel, at flere regeringer har taget beslutningen hen over hovedet på EU-borgerne. 5

6 Af lone schrøder jeppesen foto Palle Peter skov Kursus i valsetakt Allan Hauge går til Vild med dans, der er et af efterårets kursustilbud til medarbejderne i Billund Lufthavn. Han oplever, at det giver større arbejdsglæde at danse med sine kolleger, for det er sjovt at lave noget sammen, der er helt anderledes Fem par danser vals i takt til musikken fra ghettoblasteren. Det er mandag aften i den store sal i Billund Centret. Allan Hauge, der til daglig er vagthavende i Billund Lufthavn, fører sin kollega Lise Hedemann fra passagerafdelingen rundt på dansegulvet. - Vals er det sværeste. Den er langsom, og det kræver, at man tager langsomme skridt og koordinerer balancen. Der skal man virkelig koncentrere sig, siger han. De har sammen med otte kolleger meldt sig til kurset Vild med dans, der er et af tilbuddene i arbejdspladsens kursuskatalog i dette efterår. I godt humør At danse er noget af det mest livsbekræftende, der findes, mener Allan Hauge, der nu får opfrisket trinene i vals, jive og swing fra barndommens danseundervisning. - Vi griner og har det virkelig sjovt. Man kan ikke andet end at komme i rigtig godt humør, siger han. Allan Hauge planlægger, hvordan flyene skal lastes med passagerer og bagage, før de går i luften. Han sørger for, at fly til og fra Billund Lufthavn får den service, som de har behov for, eksempelvis rengøring og sygetransport. Han er ikke i tvivl om, at det spiller positivt ind på arbejdsglæden, når kollegerne i fritiden laver noget sammen, der er helt anderledes fra det, de samarbejder om til daglig. - Folk synes måske, at det er et mærkeligt kursustilbud i forbindelse med ens arbejde. Men det giver overskud i hverdagen, når man griner sammen med sine kolleger og ikke kun snakker om de sure ting. Man får rørt sig og sveder lige så meget, som når man går til sport, fortæller Allan Hauge, der har været ansat i lufthavnen i 11 år. Kurset kom belejligt Det er første gang, at Billund Lufthavns uddannelsesudvalg udbyder et dansekursus. Allan Hauge er inkarneret fan af TV2 s Vild med dans. Kurset kom belejligt, for han og Lise Hedemann havde gået og snakket om at melde sig til et dansekursus. - Det kan umiddelbart synes som noget poppet noget at gøre. Men de kolleger, der ikke er med på kurset, er nysgerrige og vil gerne høre om det, så jeg tror, vi kan få flere med næste gang, siger Allan Hauge, der udpeger cha-cha-cha og quickstep som sine favoritdanse. Uddannelsespuljen Billund Lufthavns uddannelsesudvalg tilbyder alle fastansatte medarbejdere disse kurser i efterår 2008: I fritiden: Foredrag med Lisbeth G. Petersen Vild med dans Madlavning for finere mænd I arbejdstiden: Servicekommunikation It-kommunikation Grundlæggende edb Engelsk Spansk

7 Allan Hauge er vagthavende i Billund Lufthavn. Hver mandag aften går han til dans med kollegerne. - Det giver en masse glæde i hverdagen. Vi griner mere, siger han. Pulje til personlig og faglig udvikling Billund Lufthavn har sin egen uddannelsespulje, der ikke må forveksles med Industriens Uddannelsesfond. Medarbejderne lægger hver måned 25 øre per arbejdstime i puljen Fastansatte medarbejdere i Billund Lufthavn kan efter eget valg søge om at komme på kurser og uddannelse, der bidrager til deres faglige og personlige udvikling. Et uddannelsesudvalg administrerer uddannelsespuljen og sammensætter programmet. Undervisningen spænder lige fra temadage og foredrag til kurser i sprog, edb, psykologi, førstehjælp og nu også dans. Men er det nu ikke for kuriøst at sætte dans på skemaet? Nej, ikke ifølge Johnny Hauge, der er HK-tillidsrepræsentant og formand for uddannelsesudvalget. - Det styrker de sociale relationer kollegerne imellem. Tit og ofte går vi bare forbi hinanden til hverdag, så det at være sammen øger forståelsen for hinandens job. Og hvis det giver et fællesskab og større arbejdsglæde, så har vi opnået det, som vi vil. Det kan jo være, at medarbejderne bliver længere tid på arbejdspladsen, fordi de synes, at det er sjovt at arbejde her, siger Johnny Hauge. Motion på jobbet Medarbejderne i Billund Lufthavn har også adgang til motionscenter, hvor de kan træne. Johnny Hauge ser ikke den store forskel på, om medarbejderne motionerer eller går til dans. - At dyrke sport på arbejdspladsen er der ingen, der sætter spørgsmålstegn ved. Ikke alle synes, at det for eksempel er sjovt at ligge og løfte jern. Dans er jo bare en anden form for fysisk aktivitet. Uddannelsesudvalget sætter ingen snævre grænser og vil ikke bremse folk. Hvis det udvikler én at gå til dans, så er det fint, påpeger han.

8 Kontaktperson vedr. Branchesektion Luftfarts sider: Nicolas Fischer, telefon: , Formand: Nicolas Fischer, mobil: , Redaktionssekretær HK/Privat: Annemette Schou (DJ), telefon: , Branchesektion Luftfart Amager Strandvej 418 B 2770 Kastrup Sekretariatet Tlf Fax: Jette Terndrup, sekretær Tina Gylden Mikkelsen, sekretær Bestyrelsen i Branchesektion Luftfart Formand Nicolas E. Fischer SAS - CPHDD-F Tlf Mail: fischer@zetnet.dk Næstformand Karsten Kjær Andersen NOVIA A/S Tlf Mail: kjaer.andersen@ofir.dk Jens Søndergaard KLM Tlf Mail: jens.soendergaard@klm. com Johnny Hauge Billund Lufthavn Tlf Mail: j.hauge@jellingnet.dk Krystyna Street Gate Gourmet Tlf Mail: kstreet@gategourmet.com HK-dag i lufthavnen Seks HK-medarbejdere og fagligt aktive brugte HK-dagen til møde og tale med ansatte i Københavns Lufthavnes mange virksomheder. Som tak for snakken fik de en lille pose med materiale, et æble og en invitation til et arrangement med Clement Kjersgaard og HK s formand Kim Simonsen, som løb af staben 2. oktober i HK Hovedstadens hus på Artillerivej i København. Formålet med HK-dagen var først og fremmest at møde medlemmerne ude på arbejdspladserne, og samtidig blev HK s nye kampagne Vi er alle en del af løsningen i gang. I øvrigt mener jeg Anna Klara Torssell AAR Lufthavn A/S Tlf Mail: akt@aar.dk Axel Laursen Sterling Tlf Berrit Kryger Falden SAS - CPHON Tlf Mail: berrit.falden@sas.dk Jan Jaque SAS Cargo -CPHFL Tlf Mail: jan@lff-sas.dk Jens Henrik Christiansen SGS - CPHKL Tlf Mail: farmer@lff-sas.dk Mai-Britt Hoff-Kjeldsen SAS/SGS Tlf Mail: mai-britt.hoff-kjeldsen@sas.dk Thorunn Einarsdottir SAS Revenue - CPHEB Tlf Mail: thorunn.einarsdottir@sas.dk Tony Carlsen CPHFN Tlf Mail: tony@lff-sas.dk Trym E. Østre SGS - CPHIS Tlf Mail: trym@lff-sas.dk Vakant 1 plads Synes du, at der er noget, vi i branchesektionen bør tage fat på? Eller vil du fortælle om et godt tiltag på din arbejdsplads, som andre medlemmer også kunne have glæde af? Eller noget helt tredje? Så send et indlæg til redaktionen på Branchesektion Luftfarts sider på fischer@zetnet.dk. Vi ser frem til at høre fra dig. Deadline for kommende numre Nr. 10 udkommer 28. november - deadline er overskredet. Nr. 1 udkommer 16. januar - deadline er 8. december. Nr. 2 udkommer 20. februar - deadline er 16. januar. Indlæg til branchesektionssiderne sendes til Nicolas E. Fischer på mail: fischer@zetnet.dk