Akademisk Råd Ordinært møde. Akademisk Råd. Forum. Møde afholdt Tirsdag den 11. juni Sted 15B.007. Dorthe Vejen Hansen.

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T Akademisk Råd Ordinært møde M Ø D E R E F E R A T 10. AUGUST 2019 Forum Akademisk Råd LEDELSESSEKRETARIATET Møde afholdt Tirsdag den 11. juni 2019 Sted 15B.007 KAREN BLIXENS VEJ KØBENHAVN S. Referent Dorthe Vejen Hansen MOB Til stede Dekan Jesper Kallestrup, prodekan for uddannelse Jens Erik Mogensen, prodekan for forskning og impact Julie Sommerlund, fakultetsdirektør Kristian Boye Petersen, professor Margit Warburg (Institut for Tværkulturelle og Regionale studier), professor Nete Nørgaard Kristensen (Institut for Medier, Erkendelse og Formidling), professor Isak Winkel Holm (Institut for Kunst- og Kulturvidenskab), lektor Nanna Kann-Rasmussen (Institut for Informationsstudier), lektor Annette Lassen (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab), lektor Lisbeth Verstraete-Hansen (Institut for Engelsk, Germansk og Romansk), lektor Christian Troelsgaard (SAXO-Instituttet), forskningsfuldmægtig Lin Fitje Solvang (Institut for Medier, Erkendelse og Formidling), økonomikoordinator Sanne Winsløv (Center for Internationalisering og Parallelsproglighed), AC-fuldmægtig Alexander Safet Memedi (Fakultetsservice - Uddannelse og Studerende), international administrator Caroline Gjellerod (Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier), stud.mag. Niklas Zenius Jespersen, stud.mag. Malte Kolze, stud.mag. Rune Vistisen og stud. mag. Kim Høg dvh@hum.ku.dk REF: DVH Gæster Økonomichef Jan Pedersen (Fakultetsservice Økonomicenteret), pkt. 2 og 3

2 Dagsorden Ad 1) Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. SIDE 2 AF 7 Ad 2) Økonomi: orientering ved økonomichef Jan Pedersen Jan Pedersen redegjorde for status: Koncernøkonomi (Økonomistyringssektionen) har afholdt møde med fakultetets ledelse for at drøfte regnskabstal efter marts 2019 og Ø1-prognose for Prognosen viser umiddelbart en resultatforbedring, der bl.a. grunder sig i usikkerhed om fakultetets betaling til bygningsdriften for de tørre områder, der er overført til Fællesadministrationen/CAS. Forbedringen skyldes også en generel tilbageholdenhed på fakultetet fsva alle typer af udgifter. På KU-niveau er der ikke et yderligere økonomisk råderum i Fakulteter med behov for omkostningsdækning i dette år til nye uddannelser eller udvidelse af eksisterende uddannelser må derfor selv afholde disse af deres opsparing i Fsva finanslov 2020 (FFL20) oplyste Jan Pedersen, at det finanslovsforslag, som forventes præsenteret ultimo august 2019, på grund af regeringsskiftet formentlig vil være af ren teknisk karakter, samt at der sandsynligvis først vil komme et endeligt finanslovsforslag senere på året (sept./okt.). Rådet vil blive orienteret om forslaget, når det foreligger. Rådet tog gennemgangen til efterretning. Ad 3) Afskedigelsesrunden: Status ved fakultetsdirektør Kristian Boye Petersen Punktet blev fremlagt af økonomichef Jan Pedersen, som indledningsvis satte rammen for afskedigelserne, der grunder sig i fakultetets udfordrede økonomiske situation. Jesper Kallestrup bemærkede til den generelle bevillingssituation, at det var hans vision, at også humanister fremover skal hente eksterne bevillinger til dækning af egen løn, men at tiden måske ikke er moden til det. Jesper Kallestrup supplerede, at beslutningen om de konkrete afskedigelser er truffet på baggrund af et omfattende nøgletalsmateriale og efter grundig drøftelse med institutledelserne. Dekanatet har derfor haft et fuldt oplyst beslutningsgrundlag i sagen. Jan Pedersen gav herefter en kort redegørelse for fordelingen af stillingsnedlæggelser på typer, personalekategorier og køn. Flere rådsmedlemmer rejste kritik af den høje andel af HVIP, der var blevet afskediget og af beslutningsprocessen, som de fandt for lang og for utransparent i forhold til bl.a. de konkrete afskedigelseskriterier. Jesper Kallestrup replicerede, at der da der er tale om personalesager er grænser for, hvor transparent en proces af denne art kan være, men at dekanatet har bestræbt sig på at sikre en løbende og systematisk inddragelse af alle relevante aktører og fora. Christian Troelsgaard beklagede, at strategien bag den tidligere annoncerede strategiske udvælgelse af

3 medarbejdere til afskedigelse heller ikke ville blive afsløret efter afskedigelsesrunden. Rådet efterspurgte en opdateret version af det til punktet hørende sagsnotat Stillingsnedlæggelser foråret 2019, hvori fx den procentuelle og økonomiske fordeling mellem hhv. HVIP- og TAP stillingsnedlæggelserne fremgår. Det besluttedes, at der vil blive udarbejdet en opdateret version af det omtalte sagsnotat, samt at rådet vil foretage en opfølgende drøftelse af emnet. Jens Erik Mogensen tilføjede afsluttende, at der vil blive foretaget en evaluering af processen i regi af Fakultetets Samarbejdsudvalg (FSU). SIDE 3 AF 7 Opfølgning: Der vil blive udarbejdet en opdateret version af sagsnotatet Stillingsnedlæggelser foråret 2019, som vil blive fremlagt til drøftelse på førstkommende rådsmøde. Ad 4) APV og UMV: Orientering ved prodekan og formand for Fakultetets arbejdsmiljøudvalg (FAMU) Jens Erik Mogensen Jens Erik Mogensen orienterede om fakultetets lovpligtige Arbejdspladsvurdering (APV), som blev gennemført med en svarprocent på 68. Medarbejderne har i deres besvarelser peget på fem særligt vigtige indsatsområder: - Indflydelse på min egen arbejdssituation - Arbejdsglæde og engagement - Brug af min viden og mine evner i arbejdet - Tilstrækkelig tid til min forskning og undervisning - Tillid til min daglige ledelse Endvidere er der registreret tilfælde af stress og manglende balance mellem arbejde og privatliv samt enkelte tilfælde af seksuel chikane og mobning. Institutledelserne bør derfor fortsat have fokus på at sikre en passende balance, samt på at sikre rammer for en forventningsafstemmende dialog mellem medarbejder og institutledelse. Med hensyn til chikane og mobning er det vigtigt at understrege, at denne ikke tolereres, hvorfor alle, som føler sig udsat herfor, opfordres til i et fortroligt rum at kontakte en leder, tillidsrepræsentant eller HR. Arbejdspladsvurderingen har desuden tydeliggjort bl.a. følgende forhold: At oplevelsen af at have tilstrækkelig tid til undervisningsopgaver kun er blevet marginalt bedre sammenlignet med tidligere vurderinger At der er uklarhed om udviklingsmuligheder og karriereveje, og at det derfor er relevant mere systematisk at anvende

4 medarbejderudviklingssamtalen (MUS) som afsæt og ramme for udviklingsplaner og diskussion af kriterier for karriereudvikling At der identificeres varierende grad af forskellighed mellem institutterne, fx i forhold til trivselsspørgsmålet og ledervurderingerne At der identificeres forskelle mellem HVIP og TAP, særligt hvad angår vurderinger i relation til de tre arbejds- og tidsspørgsmål. SIDE 4 AF 7 Lisbeth Verstraete-Hansen påpegede det problematiske i, at vurderingen er foretaget midt i et institutlederskift. Jens Erik Mogensen replicerede, at fakultetet ikke selv kan beslutte tidspunktet for gennemførslen af vurderingen, samt at dekanatet er opmærksom på, at vurderingen er udtryk for et øjebliksbillede, der vil kunne ændres ved fx et ledelsesskift. Han orienterede herefter om den videre proces i relation til arbejdspladsvurderingen. Jens Erik Mogensen redegjorde herefter for resultatet af den fakultære studiemiljøundersøgelse 2019 (UMV), der danner grundlag for en undervisningsmiljøvurdering. I gennemgangen fremhævedes følgende forhold: Generelt 31 procent af de inviterede studerende har besvaret undersøgelsen. Heraf er 64 procent BA-studerende og 36 procent KA-studerende. Overordnet set er de studerende tilfredse med studiemiljøet. 75 procent angiver, at de alt i alt er enten meget tilfredse eller tilfredse med deres studiemiljø. Det er en fremgang på 9 procentpoint fra resultatet i 2016 og 5 procentpoint over KU gennemsnittet i 2019 De studerende udtrykker også stor tilfredshed med deres læsegrupper/læsemakker, hvordan de har det på deres uddannelse og at underviserne er nemme at få kontakt til. På alle disse parametre scores 4,1 på en tilfredshedsskala fra 1-5. Det psykosociale studiemiljø Næsten hver fjerde kandidatstuderende (24,3 procent) oplever sig ensom til daglig på studiet, mens det samme gør sig gældende for knap hver femte bachelorstuderende (19,2 procent). Samlet set er der dog lidt færre studerende, der har angivet at føle sig ensomme i 2019 ift (fra 3,7 i 2016 til 3,6 i 2019). På spørgsmålene omkring stress ses en væsentlig stigning fra Således angiver 51 procent af de studerende, der har besvaret, at de oplever fysiske stress-symptomer i dagligdagen. Det er 2,7 procentpoint højere end for KU total.

5 Et af de spørgsmål, der har scoret lavt, er de studerendes eget engagement i studiemiljøet. På en tilfredshedsskala fra 1-5 scorer spørgsmålet jeg deltager selv aktivt i mit studiemiljø kun 3,2. SIDE 5 AF 7 Det fysiske/æstetiske studiemiljø Der er blandt de studerende stor tilfredshed med de fysiske rammer på uddannelserne og på campus i det hele taget. Herunder med indeklima og indretning. Også den administrative service og det digitale studiemiljø er der stor tilfredshed med. Ift. det fysisk/æstetiske studiemiljø er det mest markante negative resultat de studerendes lave tilfredshed med det trådløse netværk. Dette spørgsmål scorer som det dårligste i hele undersøgelse og opnår kun 2,6 på en tilfredshedsskala fra 1-5. Det er en væsentligt lavere (- 0,4) score end i 2016 og 0,8 lavere end for KU totalt. Krænkende adfærd Som noget nyt er de studerende blevet spurgt til krænkende adfærd. Undersøgelsen viser, at 7 procent, svarende til 153, af de studerende inden for de sidste 12 måneder har været udsat for en form for mobning eller chikane og 5 procent, svarende til 122 studerende, for negativ forskelsbehandling baseret på etnicitet, race, religion, køn, seksuel orientering eller anden årsag. 3 procent, svarende til 70 studerende, har angivet, at de inden for de seneste 12 måneder har været udsat for seksuelt krænkende adfærd. Jens Erik Mogensen orienterede afsluttende om den videre proces, der implicerer udvælgelse af ét eller flere indsatsområder. Der vil efterfølgende skulle udarbejdes forslag til handleplaner for det/de udvalgte områder. Udkast til handleplaner vil i løbet af efteråret blive sendt i høring i Akademisk Råd, HUM-rådet, FAMU og studienævnene. På baggrund af høringerne vil der blive udarbejdet endelige handleplaner. Disse planer vil skulle foreligge senest primo november Rådet tog gennemgangen til efterretning. Ad 5) Den ny normmodel: Temadrøftelse Jesper Kallestrup indledte med at sætte rammen: Dekanatet ønsker en mere enkel og transparent normmodel, der sikrer en hensigtsmæssig balance mellem undervisning og forskning, og som har et klart og entydigt ophæng i institutledelsen. Den nye normaftale vil skulle afløse Revideret aftale om arbejdstidsnormer for fakultetets HVIP-medarbejdere (professorer, lektorer og adjunkter) dateret 26. juni 2014, herunder lokalt indgåede under- og tillægsaftaler der knytter sig til denne aftale, samt øvrige aftaler der indeholder beslutning om fordelingen af HVIP s arbejdstid. Udkastet til den

6 aftaletekst, der skal danne udgangspunkt for forhandlingen mellem dekanen og fællestillidsrepræsentanterne for det videnskabelige personale, vil tage udgangspunkt i det oplæg, som den bredt sammensatte Arbejdsgruppe vedr. ny normaftale opnår enighed om. For at sikre størst mulig åbenhed og transparens omkring gruppens arbejde er der etableret en temaside på KUnet. Her har alle interesserede ansatte og studerende mulighed for at følge udviklingen i arbejdsgruppen. SIDE 6 AF 7 Med henvisning til sin deltagelse i normarbejdsgruppen præciserede Nete Nørgaard Kristensen indledningsvis behovet for 1) transparens om opgavefordeling og planlægning gennem gennemsigtighed om normer, 2) en mere ensartet og retfærdig normsætning på tværs af institutter og 3) en forenkling af den nuværende timetællerkultur til fordel for bredere kategorier. Der er derfor fortsat behov for en synlig tidsmæssig vurdering af opgaver, sådan at medarbejderne på denne måde kan følge med i rammerne for deres opgavevaretagelse, og for at relevante arbejdsopgaver fortsat kan registreres. Registreringen skal dog være administrativt håndterlig (dvs. ikke unødigt detaljeret). Forudsætningen for dette er, at der anvendes en fælles registreringsfaktor. I normarbejdsgruppen har både tillidsrepræsentanter, repræsentant for studieledere og repræsentant for Akademisk Råd talt for en timebaseret registreringsfaktor, som vi kender den i dag. Hun påpegede desuden nødvendigheden af, at balancen mellem forskning, undervisning og andre opgaver, herunder formidling, skal tilsikres alle forskningsansatte. Forespurgt præciserede Jesper Kallestrup den forslåede fordelingsnøgle på 40/50/10 (forskning, undervisning/administration) sikrer, at HVIP i gennemsnit over tid opnår en forskningsandel svarende til halvdelen af den samlede arbejdstid, hvor der er uforstyrret forskningstid, fordi der gennem undervisningsindsatsen i de øvrige seks semestre optjenes timer der muliggør, at HVIP hvert syvende semester kan ansøge om et undervisningsfrit semester. Han pointerede, at netop ønsket om at sikre HVIP uforstyrret forskningstid er et af en række vigtige elementer i den nye normaftale. Nete Nørgaard Kristensen oplyste, at fordelingsnøglen endnu ikke har været drøftet i normarbejdsgruppen og heller ikke rammerne for et givent forskningssemester i syvende semester, fx mht. opsparing, og hvorvidt det er noget HVIP kan søge om eller har ret til under forudsætning af, at der foreligger en rimelig plan for forskningssemesteret. Malte Kolze adresserede spørgsmålet om undervisningsressourcer ift. småfagene, herunder spørgsmålet om anvendelsen af mesterlære. Jesper Kallestrup replicerede, at dekanatet har et særligt fokus på denne problematik, samt at der efter forslag fra en netop afsluttet arbejdsgruppe vedr. småfag vil blive iværksat en indsats for at sikre, at småfagenes kurser fritages for Københavns Universitets timetalskrav. Dette vil reducere udgiften ved at

7 afholde kurserne, og derfor bliver det mere sandsynligt, at kurserne kan gennemføres på trods af den begrænsede studentersøgning og fakultetets/institutternes udfordrede økonomi. SIDE 7 AF 7 Nanna Kann-Rasmussen henledte opmærksomheden på, at der i forbindelse med implementeringen den nye normaftale bør være et skærpet fokus på at sikre, at de lokale institutledelser tilser, at HVIP ikke påtager sig mere arbejde end det lovbestemte. Jesper Kallestrup replicerede, at denne problematik spiller en central rolle i drøftelsen af den nye aftale, hvis overordnede mål netop er at sikre en mere enkel og transparent normmodel, som har et klart og entydigt ophæng i institutledelsen, der vil være tydeligt ansvarlig for at sikre en hensigtsmæssig balance mellem forskning, undervisning og andre opgaver, herunder formidling. Jesper Kallestrup takkede Rådet for input, som vil blive viderebragt til arbejdsgruppen. Han tilføjede, at Rådet vil blive holdt løbende orienteret i sagen. Ad 6) Temamøder E 2019: Orientering ved dekan og formand for Akademisk Råd Jesper Kallestrup Jesper Kallestrup orienterede kort om mulige temaer, herunder bl.a. temaerne om internationalisering af uddannelser og studentertrivsel. Det besluttedes, at det førstkommende temamøde skal omhandle studentertrivsel. Opfølgning: Rådets sekretær er i dialog med rådets studenterrepræsentanter mhp. at planlægge et temamøde med fokus på studentertrivsel. Pga. studiestart vil temamødet først kunne afholdes i oktober/november Ad 7) Meddelelser Udgik pga. tidsmangel. Ad 8) Intet. Evt.