Akademisk Råd - Temamøde om tilvalg og reduceret valgfrihed. Akademisk Råd. Forum. Møde afholdt Tirsdag den 7. februar 2017 kl B.0.

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T Akademisk Råd - Temamøde om tilvalg og reduceret valgfrihed - M Ø D E R E F E R A T 12. FEBRUAR 2017 Forum Akademisk Råd LEDELSE OG KOMMUNIKATION Møde afholdt Tirsdag den 7. februar 2017 kl KAREN BLIXENS PLADS 8 Sted 15B KØBENHAVN S. Referent Dorthe Vejen Hansen MOB Til stede Dekan Ulf Hedetoft (formand), prodekan for uddannelse Jens Erik Mogensen, prodekan for omverdensrelationer Julie Sommerlund, fakultetsdirektør Kristian Boye Petersen, professor Frans Gregersen, professor Detlef Siegfried, professor Margit Warburg, professor Isak Winkel Holm, lektor Nete Nørgaard Kristensen, lektor Christian Troelsgård, lektor Henrik Hovmark (suppleant for lektor Annette Lassen), forskningsadministrator Thomas Grane (TAP-observatør, ingen stemmeret), specialkonsulent Hans Otto Emborg Bünemann (TAP-observatør, ingen stemmeret), forskningsfuldmægtig Lin Fitje Solvang (TAP-observatør, ingen stemmeret), specialkonsulent Hans-Christian Køie Poulsen (suppleant for Toke Nordbo, TAPobservatør, ingen stemmeret), stud. mag. Jonathan Morell, stud.mag. Gustav Ryberg Smidt, stud.mag. Nanna Fusager Larsen og stud.mag. Niklas Zenius Jespersen. dvh@hum.ku.dk REF: DVH Afbud Lektor Annette Lassen og kontorfuldmægtig Toke Nordbo (TAP-observatør, ingen stemmeret). Gæster Studieleder og arbejdsgruppemedlem Annika Hvithamar, studieleder og arbejdsgruppemedlem John Tøndering, souschef og arbejdsgruppemedlem Merete Reuss, stud. mag og arbejdsgruppemedlem Clara Marie Westergaard

2 (deltog ikke på grund af sygdom), økonomichef Jan Pedersen og specialkonsulent Oluf Kjærgaard Pedersen. SIDE 2 AF 6 Dagsorden Ad 1) Arbejdsgruppen vedr. tilvalg og reduceret valgfrihed opgave og opdrag ved prodekan for uddannelse og formand for arbejdsgruppen Jens Erik Mogensen (bilag 1) Jens Erik Mogensen oplyste, at punkterne 1 og 4 sammenlagdes, samt at punkt 3 udgik på grund af Clara Marie Westergaards fravær. Jonathan Morell ville i stedet løbende kommentere på de enkelte oplæg. Jens Erik Mogensen gennemgik herefter arbejdsgruppens kommissorium: Arbejdsgruppen har til opgave at identificere besparelsesmål 10 mio. kr. frem mod På basis af tilgængeligt materiale om tilvalg og valgfrihed på fakultetets uddannelser, gældende lovgivning samt faglige, arbejdsmarkedsmæssige og økonomiske overvejelser skal gruppen udarbejde et katalog af anbefalinger til fremtidige modeller på området. Som en del af arbejdsprocessen har gruppen indhentet omfattende uddannelsesstatistisk information om institutternes konkrete udbud af tilvalg- og valgfag og om den administrative håndtering. Formålet med dette er todelt. For det første at sikre, at gruppens anbefalinger i størst muligt omfang bygger på valid og opdateret viden. For det andet at få et mere detaljeret indblik i den studieadministrative praksis på området. Jens Erik Mogensen præciserede efterfølgende de rammesættende forhold. Han konstaterede, at Uddannelsesbekendtgørelsen giver universiteterne vidtgående mulighed for at planlægge og designe BA- og KA-tilvalget, idet bekendtgørelsen 'alene' fordrer et minimumskrav på 10 ECTS (BA og KA) til valgfag. Også på KU-niveau er der udstrakt rum til, at fakulteterne kan planlægge tilvalgene. Der er således ingen specifikke regler for tilvalg udover kravet om mobilitetsvinduer (BA og KA) svarende til sammenhængende 30 ECTS aktivitet. Mobilitetsvinduerne kan bestå af både obligatoriske og valgfrie kurser. Der kan p.t. iagttages en vis tendens til, at andre fakulteter begrænser valgfriheden i forhold til som studerende at kunne tage fagelementer uden for eget fakultet, hvilket ikke understøtter tanken om et Indre Marked på KU. HUM s nuværende fakultære regler bestemmer, at tilvalg på BA udgør 45 ECTS (minimum 30 ECTS skal ligge uden for det centrale fag). Tilvalg på KA udgør 30 ECTS (tilvalget kan ligge enten inden for eller uden for det centrale fag). På baggrund af gennemgangen konkluderede Jens Erik Mogensen, at der er rig mulighed og meget frie rammebetingelser for at foretage en uddannelsesstrategisk omlægning af tilvalgs-

3 området. Dette gælder dog ikke sidefagsområdet, hvor rammebetingelserne er mere snævre. SIDE 3 AF 6 Jens Erik Mogensen gennemgik herefter den af arbejdsgruppen udviklede model for tilvalg på HUM KU. Modellen har dannet grundlag for gruppens identifikation og typologisering af de enkelte uddannelses- og kursusformer. Denne typologisering ligger til grund for gruppens beslutning om at have sit hovedfokus på de såkaldte 'rene tilvalg'. Det vil sige tilvalg/kurser, der a) ikke udbydes på centralfag; b) ikke er samlæste og c) ikke er gymnasierettede. Han supplerede, at den indhentede uddannelsesstatistisk information om institutternes konkrete udbud af tilvalg- og valgfag dokumenterede en to markante træk. For det første at nedlæggelsen af de såkaldte enkeltstående tilvalg ikke vil kunne generere den betydelige besparelse, som en initierende analyse ellers havde peget på. Det skyldes, at disse tilvalg for en stor dels vedkommende allerede er samundervist med centralfag. For det andet at hovedparten af de udbudte tilvalgskurser (BA og KA) p.t. ikke opfylder mindstetimetalskravet. Den manglende overholdelse kan til dels forklare, hvorfor disse kurser vurderes som økonomisk bæredygtige. Jens Erik Mogensen gennemgik herefter fakultære terminologi. På den baggrund konkluderede han, at der efter arbejdsgruppens vurdering er et markant behov for at forenkle og standardisere fakultetets terminologi. I den sammenhæng bør der tages højde for teksten i uddannelsesbekendtgørelsen samt skeles til sprogbrugen generelt på KU, fordi det HUM-specifikke lingua gør det vanskeligt at gennemføre uddannelsessamarbejder på tværs af fakulteterne. Jens Erik Mogensen præsenterede afsluttende arbejdsgruppens seks foreslåede indsatser og det maksimale besparelsespotentiale/den maksimale indtægtsforøgelse ved disse. Til brug for drøftelsen uddeltes en samlet oversigt (et handout) over de foreslåede indsatser og beregningsgrundlaget for disse. Indsatserne er: 1. Konsekvent omlægning til 15 ECTS-points kurser Maksimalt besparelsespotentiale: kr. 2. Reduktion af tilvalg ved oprettelse af maksimum fire 30 ECTSpoints tilvalgspakker (hhv. BA og KA) pr. institut med holdstørrelse på minimum 35 studerende Maksimalt besparelsespotentiale: kr.

4 3. Udbud af 15 ECTS-point BA-tilvalg med fokus på hhv. faglighed i praksis og projektorienteret forløb samt ophævelse af kravet om at minimum 30 ECTS-point på BA-tilvalget skal ligge uden for det centrale fag Maksimal indtægtsforøgelse: kr. SIDE 4 AF 6 4. Reduktion af valgfrihed (KA) Maksimalt besparelsespotentiale: kr. 5. Øget samlæsning Maksimalt besparelsespotentiale: kr. 6. Rekruttering Maksimal indtægtsforøgelse: kr. På baggrund af præsentationen konkluderede han, at der efter forslag fra arbejdsgruppen fremadrettet bør stilles følgende krav i forbindelse med oprettelse af tilvalg på både BA og KA 1. Minimum 15 ETS-points kurser 2. Minimum 35 studerende pr. hold 3. Overholdelse af timetalskrav 4. Akkreditering. Ad 2) Muligheder, udfordringer og barrierer set fra et VIPperspektiv ved studieleder og medlem af arbejdsgruppen, lektor Annika Hvithamar Med udgangspunkt i erfaringerne fra sammenlægningen af BA- og KAuddannelser i Mellemøstens sprog og samfund opridsede Annika Hvithamar tre centrale temaer: Fælleskurser, sammenlægning af uddannelser og undervisning på tværs af kurser. Hun beskrev og gav en række eksempler på den institutinterne proces og konkluderede, at processen på trods af nogen modstand har været vellykket både fagligt og pekuniært. Beregninger valideret af fakultetets Økonomicenter dokumenterer således, at besparelsespotentialet ved de gennemførte samlæsninger er kr. Da fagene på ToRS typisk er små, giver samlæsning på dette institut mulighed for en markant besparelse, som dog ikke direkte kan overføres til de øvrige institutter. Annika Hvithamar gennemgik efterfølgende den såkaldte 'Matrixmodel for mellemøststudier'. Hun pegede på tre udfordringer/barrierer ved modellen. For det første behovet for ressourcer til curriculumudvikling. For det andet behovet for ressourcer til administration af udenlandsophold. For det tredje

5 spørgsmålet om modellens "oversættelighed" til de øvrige institutter, jf. også ovenstående. Hun gav herefter en række eksempler på såkaldte "tværgående uddannelsesbånd" f.eks. et tværgående bånd i humanistisk skrivning, et tværgående bånd i humanistiske metoder, et tværgående bånd i statistik for humanister samt et tværgående bånd i projektorienteret forløb. Hun pointerede, at de tværgående kurser anskuet i et studenterperspektiv kun er relevante, hvis der er enten udprøvning eller obligatorisk fremmøde. Hun pegede afsluttende på centrale problemstillinger ved fire af arbejdsgruppens foreslåede tiltag: SIDE 5 AF 6 1. Tiltaget vedr. konsekvent omlægning til 15 ECTS-points kurser: Omlægningen implicerer/forudsætter en omlægning af eksamensformer for at nå deldiscipliner 2. Tiltaget vedr. reduktion af tilvalg ved oprettelse af maksimum fire 30-ECTS-points tilvalgspakker (BA og KA) pr. institut med holdstørrelse på minimum 35 studerende: Reduktionen/fokuseringen rejser problematikken om hhv. behovet for særlige forhold for småfag og anvendelsen af ph.d.- og postdoc-undervisning 3. Tiltaget vedr. udbud af 15 ECTS-point BA-tilvalg med fokus på hhv. faglighed i praksis og projektorienteret forløb: Implementeringen af tiltaget forudsætter curriculumopbygning 4. Tiltaget vedr. øget samlæsning: Tiltaget implicerer studieordningsændringer samt evt. (ny) akkreditering. Ad 3) Muligheder, udfordringer og barrierer set fra et studenterperspektiv ved stud. mag. og medlemmer af arbejdsgruppen Jonathan Morell og Clara Marie Westergaard Punktet udgik, jf. ad 1. Ad 4) Identificerede tiltag og besparelsespotentialet ved disse ved prodekan for uddannelse og formand for arbejdsgruppen Jens Erik Mogensen Punktet udgik, jf. ad 1. Ad 5) Fælles drøftelse I den fælles drøftelse fremførtes følgende, overordnede kommentarer, pointer og forslag: At en reduktion af tilvalg kan/vil føre til faglig isolering Repræsentanterne fra arbejdsgruppen anerkendte problemstillingen, men replicerede, at dette forudsætter en konse-

6 kvent nedlæggelse af alle tilvalg, hvilket på ingen måder er Arbejdsgruppens intention, idet gruppen foreslår at opretholde 45-ECTS på BA udbudt som hhv. 30 ECTS-points tilvalgspakker og 15 ECTS-point BA-tilvalg med fokus på hhv. faglighed i praksis og projektorienteret forløb. SIDE 6 AF 6 At en reduktion af valgfrihed set i et fakultetsperspektiv er "et nybrud" og derfor rejser nye krav til institutledelserne Repræsentanterne fra arbejdsgruppen anerkendte og støttede denne fortolkning. At der er et behov for at videreudvikle den sprogpædagogiske praksis Repræsentanterne fra arbejdsgruppen anerkendte og støttede forslaget. At der i udfoldelsen/implementeringen af tiltagene skal tages højde for, at institutterne - i forskellig grad og omfang - allerede har/påtænker at gennemføre enkelte/flere af tiltagene Repræsentanterne fra arbejdsgruppen replicerede, at gruppen er opmærksom på denne centrale problemstilling. At tiltaget om at 15 ECTS-point BA-tilvalg skal have fokus på hhv. faglighed i praksis og projektorienteret forløb kan blokere de studerende, som ønsker at gøre en forskerkarriere Repræsentanterne fra arbejdsgruppen replicerede, at dette ikke var tilfældet samt at forskeruddannelsen er relateret til ph.d.-forløbet. At tiltagenes 'employability fokus' bidrager markant til at styrke omverdenens forståelse for og anerkendelse af humanistisk forskning og uddannelse Repræsentanterne fra arbejdsgruppen replicerede, at gruppen netop har denne forudsætning som et centralt omdrejningspunkt, og at den som konsekvens heraf er yderst opmærksom på dette forhold. Opfølgning: Kommentarer, forslag, pointer mv. fra Akademisk Råd vil blive overbragt til arbejdsgruppen på gruppens førstkommende møde (med henblik på at denne foretager en uddybende drøftelse).