Ansattes syn på trivsel og tilfredshed på KU

Transkript

1 Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 5. Bilag 1 Ansattes syn på trivsel og tilfredshed på KU Resultater fra trivsels- og tilfredshedsmåling for ansatte gennemført for anden gang i november svar, svarprocent på 73% (i 2013 var den på 70%) Dias 1

2 Trivsel 2014 Københavns Universitet Universitetsrapport RESULTATER PÅ TRIVSELSSPØRGSMÅL Nedenfor fremgår resultaterne på trivselsundersøgelsens spørgsmål. Yderst til højre sammenlignes resultatet med APV Gennemsnittet måles på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er "Helt enig" (maksimum) og 1 er "Helt uenig" (minimum). Alle spørgsmål er stillet, så en høj vurdering er positiv. Gns. Ved ikke - + Hvor tilfreds er du med dit job som helhed? 4, % 4,0 0,1 Jeg har en passende indflydelse på min egen arbejdssituation 4, % 3,9 0,1 Jeg har normalt en passende balance mellem mit arbejds - og privatliv 3, % 3,6 Jeg har normalt en passende balance mellem arbejdstid og arbejdsmængde 3, % 3,2 Min nærmeste leder er nærværende og lyttende i kontakten med sine medarbejdere 3, % 3,8 Min nærmeste leder tager ansvar for trivsel og arbejdsmiljø hos sine medarbejdere 3, % 3,7 Min nærmeste leder giver mig tilstrækkelige tilbagemeldinger på mit arbejde 3, % 3,5 I min enhed hjælper og støtter vi hinanden 4, % 4,0 Jeg har mulighed for at udvikle mig 4, % 4,0 0% 25% 50% 75% 100% ÅTT 2013 Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Dias 2

3 Trivsel for ansatte - Hovedpointer Trivslen er stort set uændret ift ingen spørgsmål går tilbage. Tilfredshed med mulighed for udvikling og indflydelse på eget arbejde ligger fortsat højt, og bør fastholdes, da det har stor betydning for medarbejdernes trivsel. Pæn fremgang på afholdte MUS fra 2013 til % af medarbejderne svarer, at de har haft MUS inden for det sidste år, mod 71% i Sammenlignet med andre organisationer ligger KU fortsat højere på indflydelse, opfølgning på MUS og udviklingsmuligheder, men lavere på balance, feedback fra lederen samt hjælp og støtte i den nære enhed. (se næste slide) Dias 3

4 KU S RESULTATER SAMMENLIGNET MED ANDRE STØRRE ORGANISATIONER ( BENCHMARK ) I FORHOLD TIL ANDRE ORGANISATIONER, LIGGER KU HØJERE PÅ INDFLYDE LSE OG UDVIKLING - MEN LAVERE PÅ BALANCE OG FEEDBACK Den generelle jobtilfredshed stort set på niveau med andre organisationer Tilsvarende 2013 ligger KU højere end benchmark på indflydelse og udviklings - muligheder 1. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed? (4,1) Jeg har en passende indflydelse på min egen arbejdssituation (4) Jeg har mulighed for at udvikle mig (4) 0,1 0,3 men modsat lavere på balance i arbejdslivet, feedback fra lederen og oplevelsen af hjælp og støtte i den nære enhed Jeg har normalt en passende balance mellem mit arbejds- og privatliv (3,6) Min nærmeste leder giver mig tilstrækkelige tilbagemeldinger på mit arbejde (3,5) I min enhed hjælper og støtter vi hinanden (4) - 0,2-0,2-0,2 Andelen, der har MUS og får lavet udviklingsplan ligger stort set på niveau med andre men KU markant bedre end andre til at sikre en god opfølgning på planen 10. Har du inden for de seneste 12 måneder haft en medarbejderudviklingssamtale (MUS) (4) 11. Er der ifm. samtalen lavet en mundtlig eller skriftlig aftale, der beskriver dine behov for udvikling og uddannelse (4) 12. Jeg oplever, at der er blevet fulgt tilfredsstillende op på den aftalte udviklingsplan (4,3) 0,1 0,5-0,4-0,2 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 Afvigelser i forhold til benchmark (gns. på 1-5 skala) Dias 4 Note: Det eksterne benchmark er sammensat af andre større statslige og regionale organisationer typisk med en stor andel af videnmedarbejdere og fagligt stærke miljøer. Tallene i parentes angiver resultatet for KU. JANUAR 2015

5 Initiativer igangsat på KU-niveau Indsatsområder er fortsat Balance mellem arbejdstid og arbejdsmængde samt arbejds- og privatliv. Relationen til den nærmeste leder. Fortsat opmærksomhed på MUS med fokus på høj gennemførsel af og opfølgning på MUS. Generelle initiativer Tilbud til ledere på alle niveauer om hjælp til opfølgning på resultaterne fra både centrale HR og fakultets HR. Fokus på resultater og opfølgning i lederudviklingssamtaler både centralt og lokalt. Tiltag vedr. balance i arbejdslivet og nærmeste leder Udarbejdelse af inspirationshæfte om balance i arbejdslivet på baggrund af drøftelser i HSU. Nærmeste leder, herunder forskningsgrupper er målgruppe for 3. genereration af KU s ledelsesudviklingsprogram. Nyt koncept for MUS med bl.a. øget fokus på feedback og trivsel Dias 5

6 Dias 6

7 Tilfredshed med administrationen hos de ansatte Hovedpointer Den samlede tilfredshed med administrationen på KU er steget fra 3,4 i 2013 til 3,5. Fremgangen gælder alle administrative områder undtagen økonomi. Størst fremgang findes på det uddannelsesadministrative område (fra 3,3 til 3,5). Systemskiftet til Navision giver en lille tilbagegang på 0,2 med den overordnede tilfredshed med økonomiområdet. Der er en betydelig tilbagegang i tilfredsheden med det nye system til elektronisk rejseafregning (RejsUd), der er indført siden sidste måling. Der er et fald i tilfredsheden fra 3,4 til 2,5. Kigger man ned i resultaterne ses der store variationer i tilfredshedsheden mellem fakulteter, institutter og uddannelser. Analysen viser, at Faculty VIP fortsat er den mest utilfredse med administrationen (22% er utilfredse/meget utilfredse). Dias 7

8 Hvad driver den overordnede tilfredshed? Især oplevelsen af HR, økonomi og forskerstøtteområdet adskiller utilfredse og tilfredse ansatte TOP 10 SPØRGSMÅL MED STØRSTE FORSKELLE MELLEM GRUPPERNE TILFREDS/MEGET TILFREDS OG UTILFREDS/MEGET UTILFREDS Især oplevelsen af HR-området adskiller ansatte, der er hhv. utilfredse/tilfredse med administrationen HR bidrager til, at ansættelsesforløb(ene) går smidigt og nemt Samlet set er jeg tilfreds med den betjening, jeg får på HR-området Jeg får kvalificeret hjælp til min ledelse af de personalemæssige forhold 2,4 2,6 2,9 3,8 3,9 4,1 sammen med oplevelsen af økonomiområdet Samlet set er jeg tilfreds med den betjening, jeg får på økonomiområdet De regnskabsdata, jeg har adgang til, giver et godt grundlag for økonomiopfølgningen 1,9 2,2 3,1 3,6 Den økonomiske styring af eksternt finansierede projekter fungerer godt 2,2 3,4 Ligeledes forholdsvis store forskelle i tilfredsheden på forskerstøtteområdet Den administrative hjælp, jeg får i forbindelse med min ansøgning, medvirker til, at ansøgningen står bedre i konkurrencen med de øvrige ansøgere 2,6 3,7 Samlet set er jeg tilfreds med den betjening, jeg får på forskerstøtteområdet 2,7 3,9 Samlet set er jeg tilfreds med den betjening, jeg får på it-området 2,7 3,8 Note: Figuren viser, hvilke enkeltspørgsmål der varierer mest, afhængigt af graden af overordnet tilfredshed med de administrative funktioner. Nogle spørgsmål varierer kun i begrænset omfang med den overordnede tilfredshed, hvorfor de ikke antages at have afgørende indflydelse herpå. I analysen indgår kun institutter/centre ikke administrative enheder Dias 8 Flytningen blev håndteret godt 2,7 3, Helt uenig Helt enig Utilfreds med administrationen Tilfreds med administrationen JANUAR 2015

9 Indsatser til forbedring af tilfredshed med administrationen Størstedelen af de indsatser der blev valgt i 2014 fortsætter, da undersøgelsen peger på at tilfredsheden på disse områder fortsat ønskes forbedret Spørgsmål vedrørende økonomi, forskerstøtteområdet og HR hænger i særlig grad sammen med den overordnede tilfredshed og vægtes derfor højt Der er oprettet et særligt initiativ for at forbedre tilfredsheden med RejsUd De administrative områder foretager derudover justeringer i planerne ud fra 2014 resultaterne Fortsat med særligt fokus på at forbedre tilfredsheden særligt hos fastansat VIP både hvad angår systemunderstøttelse og service Samt særligt fokus på de fakulteter, institutter og uddannelser, hvor utilfredsheden er størst Forbedringen af tilfredsheden skal ses i balance med det samlede ressourceforbrug på administration. Ved systemskifter til standardsystemer som Navision, der indeholder elementer af ændret arbejdstilrettelæggelse eller opgaveglidning, er forventningsafstemning i forhold til tilfredshed vigtig. Dias 9