AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for Ejendomsservice

Transkript

1 AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015 Ejendomsservice Præsentation På værkstedet Ejendomsservice arbejder vi med en bred vifte af opgaver inden for flere faggrupper. Det foregår primært på skolens område, både indendørs og udendørs. Vi udfører en lang række forskellige bygge/renoverings samt serviceopgaver. Eksempler på opgaver: Vedligeholdelse af en del af skolens grønne områder. Renholdelsesopgaver. Omdeling af pakkepost internt på skolen. Servicering af skolens biler. Mindre ombygningsopgaver. Varetager flytninger samt pasning af møbellager. Mindre VVS samt varmestyringsopgaver. Serviceopgaver for administrationen og værkstederne. Energistyring el. Desuden beskæftiger holdet sig med reparations- og vedligeholdelsesopgaver på hele skolens område. Lærings- og udviklingsprocesserne foregår i videst mulig omfang, mens eleverne løser de praktiske opgaver. Værkstedets undervisnings tilbud tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og styrke. Værkstedsundervisning Eleven får praktisk og teoretisk undervisning inden for Ejendomsservice. Værkstedslæreren underviser eleven i de håndværksopgaver der er på Ejendomsservice. At eleven opnår færdigheder, der gør at eleven selv kan udføre opgaver og selv ved, hvad der skal bruges af værktøj for at løse opgaven. Værkstedsproduktion Skal produktion: Omdeling af pakkepost internt på skolen. Vedligeholdsopgaver af skolens biler. Varetage møbel lager/flytning. Service opgaver for administration og værksteder. Rengøringsopgaver. Grønne områder. Kan produktion: Ud af huset opgaver. Energistyring. Mindre vvs opgaver. Mindre byggeopgaver. 1

2 At tilrettelægge og udføre praktisk arbejde så der tages hensyn til de unge, så alle uanset hvilke forudsætninger de kommer med, kan deltage i produktionen. Afhængig af elevtallet tilrettelægges der en arbejdsrytme som sikrer, at eleverne oplever forskellige opgaver under opholdet på værkstedet. Produktionen tilrettelægges som en vekselvirkning mellem produktion og undervisning, hvor undervisningen i størst mulig grad integreres i det praktiske forløb. Ejendomsservice har konstant projekter i gang på skolens område. Produktionen skal tilrettelægges så der til enhver tid er rutinemæssige opgaver, som de ældste og mest erfarne elever delvist selvstændigt kan udføre, mens de samtidigt virker som instruktører for nye og uerfarne elever. At eleverne oplever at kunne mere end de forventede. At en stor del af eleverne har fået lyst til at påbegynde uddannelse eller job indenfor Ejendomsservice At alle elever føler, at de er på arbejde og er bevidste om hvad der skal produceres. At dagligdagen på værkstedet er effektiv. Morgensamling At eleverne laver selvevaluering og refleksioner over deres faglige og sociale udvikling i den daglige produktion med fokus på opgaveløsningen. Snakke med eleven om hvad der skal ske på værkstedet, altså produktioner og diverse aktiviteter og også om hvad der er sket dagen før. Hvad fik eleven med sig fagligt og socialt. Eleverne har også her mulighed for at reflektere over begivenheder ude for skolen, som har betydning for deres trivsel på skolen. At eleven får en god social og faglig snak om problematikker og om diverse udfordringer i produktionen. Så der opstår en god synergi effekt på værkstedet. At eleverne bliver bevidste om egen læring og bruger det til motivation i det videre uddannelsesforløb. Praktik At flest mulig af værkstedet. Ejendomsservice elever kommer i praktik i forbindelse med deres ophold på Der aftales praktikforløb når elev, lærer mener at det er det rette tidspunkt, og eleven er klar til at gennemføre det som et led i afprøvningen af uddannelses- og erhvervsvalg. Der gennemføres op til 4 ugers erhvervs-praktikophold inden for hvert påbegyndt halvår, som et led i afprøvningen af elevens uddannelses- og erhvervsvalg. Praktikopholdet aftales med den enkelte elev i forbindelse med ajourføringen af elevens forløbsplan, og den første praktik søges gennemført inden for de første 3 måneder af opholdet på værkstedet. Praktikforløbene skal så vidt muligt rettes direkte mod den erhvervs- og uddannelsesretning, som eleven forventer at fortsætte efter opholdet på Produktionsskolen. Værkstedlæreren skal sammen med eleven finde og aftale et praktikophold med en virksomhed, inden for den virksomhedsgruppe skolen har et samarbejde med. Under praktikforløbet aflægger læreren et besøg hos praktikvirksomheden for at snakke med henholdsvis eleven og praktikværten. 2

3 Afhængig af elevens situation skal det tilstræbes, at anvende hele den tilladte praktikperiode for alle værkstedets elever. Evaluering af praktikforløbet indskrives i forløbsplanen. Eleverne møder op på praktikforløbene og er engagerede og motiverede for at deltage i forløbene. At eleverne bliver mere afklarede omkring deres erhvervsvalg. Kombinationsforløb At forberede eleverne på uddannelse. I sparring med vejlederen at afklare, hvornår en elev er klar til kombinationsforløb. Vejlederen tilmelder eleverne til kombinationsforløb når disse er klar. At eleven får brugt sine muligheder for kombinationsforløb for der igennem at blive afklaret i forhold til uddannelse eller job. Forløbsplan, kompetencebevis og realkompetenceafklaring At værkstedslæreren hurtigt bliver bekendt med eleven, og danner sig et billede af hvordan der skal sættes ind, for at opnå de bedste resultater. De løbende kommentarer skal afspejle hvordan det forløber med de opsatte mål for eleven. Inden for de første par dage, skal værkstedslæreren sammen med den nye elev påbegynde forløbsplanen ved udfyldelse af de fortrykte spørgsmål. Værkstedslæreren skriver i elevens forløbsplan efter behov, dog mindst hver 3. måned forbindelse med elevsamtalen. Eleverne får en afklaret holdning til hvad de vil bruge produktionskoleforløbet til. Kompetencebevis At få et kompetencebevis. Skrive et kompetencebevis sammen med eleven. At eleven møder op til den afsluttende samtale på værkstedet, så der laves et kompetencebevis. At eleven afslutter sit produktionsskoleforløb, med et bevis på opnåede kompetencer. Realkompetenceafklaring Inden for de første uger af opholdet på skolen, foretages der en indledende afklaring af elevens faglige, sociale og personlige kompetencer. Afklaringen sker i det forpligtende arbejdsfællesskab på værkstedet. Inden for de tre typer kompetencer beskrives elevens styrkesider samt udviklingspunkter, og der arbejdes løbende med dem. Der sker en løbende dokumentation af elevens kompetenceudvikling i forløbsplanen. 3

4 Der arbejdes med realkompetenceafklaring af den enkelte elev. I forbindelse med undervisning (i dansk, matematik, IT) bruges der en formiddag om ugen, og det tilstræbes at der arbejdes individuelt med realkompetenceafklaring for enkelte elever. Læreingsvejlederen er supervisor for værkstedslæreren. Eleven bliver bevidst om egen kompetenceudvikling. Elevens kompetencer beskrives på deres kompetencebevis. Der arbejdes som minimum med realkompetenceafklaring omkring den enkelte elev hver 3. måned. At elevens faglige, sociale og personlige udvikling bliver tydelig og skaber motivation og understøtter udviklingen fremadrettet. Undervisningsmiljø At skabe et oplysende miljø hvor eleverne ønsker at komme og hvor de ønsker at tage del i det sociale fællesskab. Sørge for at alle bliver hørt og at alle taler ordentligt til og om hinanden. Snakke om hvad der sker ude i den store verden, og hvad det kan have af betydning for eleverne og deres muligheder. Sørge for at alle deltager i rengøringsprocesserne. Sørge for at alle får en grundig instruktion i stedets sikkerhedskrav både i brugen af værktøj samt udstyr. At eleven ved ophør har haft en god oplevelse af, at være på Ejendomsservice og har følt at dennes kompetencer har forbedret sig. At eleverne følte, at der var plads til dem, ligegyldigt hvad forudsætninger man end startede med. At eleven ikke følte en forskelsbehandling fra lærerens side under opholdet, men blev taget imod og sagt farvel til, på en åben og venlig måde. Sundhed At eleverne lærer og ser vigtigheden i at spise og leve sundt. At Ejendomsservice spiser morgenmad i grupperummet, hvor der bliver mulighed for et sundt morgenmåltid. At eleverne bliver mere bevidste om, at de har det bedre, når de dyrker motion. At vi tilbyder et varieret morgenmåltid. At vi opfordrer eleverne til, at udnytte det varierede og gode tilbud vi har ved vores middagsmåltid. At det så vidt muligt undgås, at der drikkes sodavand og spises slik, chips mv. i dagligdagen. Der må ikke spises slik, chips og drikkes sodavand på værkstedet og i grupperummet. Værkstedet går i motionslokalet 2 timer ugentligt. At eleverne får mere energi og bliver motiveret til at spise sundere, også uden for skolen. At eleverne får lyst til at dyrke motion. 4

5 Opgavetavle og årsplan At værkstedets elever og lærer skal være velorienterede om hverdagen på værkstedet. De skal have mulighed for at tilrettelægge deres tid ud fra en oversigt over hvilke arrangementer og aktiviteter de skal deltage i. I grupperummet hænger en tavle med dagens opgaver, hvor alle elever er skrevet på tavlen om morgenen, så eleverne kan se hvad de skal lave den dag. Værkstedslæreren informerer i forbindelse med morgenmaden eleverne om tavlen. Årsplanen udfærdiges i henhold til skolens og værkstedets aktiviteter. Årsplanen opsættes synligt på værkstedet og udleveres til eleverne. Værkstedslæreren informerer løbende eleverne om indholdet. At eleverne lærer at tilrettelægge deres hverdag på skolen. Elsesminde Odense Produktions-Højskole 2015 Tage Strøm Andersen 5