Nedenstående skema bruges i forbindelse med arbejdet omkring virksomhedens mission.
|
|
- Tobias Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skema (1): Virksomhedens mission - Organisationens eksistensberettigelse Nedenstående skema bruges i forbindelse med arbejdet omkring virksomhedens mission. Fokus på virksomhedens mission Nedskriv virksomhedens mission. Vores mission Erklæring om organisationens eksistensberettigelse: Hvorfor er vi her? Hvorfor skulle kunderne netop vælge jeres virksomhed? Tænk ind, hvordan kan I bruge jeres mission til branding af jeres virksomhed. Hvilke aktiviteter og/eller effekt/nytteværdi (indsatser og resultater), understøtter jeres mission?
2 Skema (2): Virksomhedens mission - Missionens kvalitet Nedenstående skema bruges i forbindelse med arbejdet omkring missionens kvalitet. Definition og krav til kvaliteten af en mission Hvad er virksomhedens berettigelse på markedet? Hvilke(t) forretningsområde(r) er virksomheden i? Hvilke kundesegmenter henvender virksomheden sig til? Hvilken værdi tilbyder missionen kunderne? Hvilke konkurrencefordele har virksomheden i forhold til konkurrenterne? Hvilke kernekompetencer indgår i værdiskabelse og konkurrenceevne? Hvad vil forretningsområdet være fremover?
3 Skema (3): Virksomhedens mission - Kommunikative kvalitet Nedenstående skema bruges i forbindelse med arbejdet omkring missionens kommunikative kvalitet. Krav til kvalitet i kommunikationen omkring missionen i virksomheden Hvor præcist er missionen formuleret? I hvilken grad kan missionen bruges som leveregel for medarbejderne? Hvor klart er virksomhedens styrker udtrykt? Hvor klart er virksomhedens forbedringsområder kommunikeret? Hvor realistisk er missionen? Hvor opnåelig er missionen? Hvor fleksibel er missionen til at imødegå omverdenens forandringer?
4 Skema (4): Virksomhedens vision Nedenstående skema bruges i forbindelse med arbejdet omkring virksomhedens vision. Fokus på virksomhedens overordnede mål - vision Nedskriv virksomhedens overordnede mål - vision. Hvor ønsker I, at virksomheden skal bevæge sig hen i fremtiden? Tænk over, hvordan succesfulde konkurrenter vil se ud i morgendagens konkurrenceprægede miljø? Vores vision (overordnet mål) Forestil jer, hvordan det vil føles, når I har nået jeres vision?
5 Skema (5): Fokus på løbende forbedringer og udfordringer/indsatsområder i forhold til Din/Jeres dagligdag Navn: Organisation/afdeling /gruppe/team: a) Hvor ser DU/I muligheder for løbende forbedringer i forhold til Din/Jeres dagligdag? (De små sten i skoen de daglige irritationer) Prioritet Forslag til løbende forbedringer (De mindre opgaver) b) Hvor ser DU/I de største udfordringer/indsatsområder i forhold til Din/Jeres dagligdag? Prioritet De største udfordringer/indsatsområder (De store opgaver) c) Nedskriv de indsatsområder DU/I ser som vigtige for, at I alle i organisationen/afdelingen/ gruppen/teamet, får en gylden hverdag. Prioritet Forslag til indsatsområder (De bløde opgaver, fx trivsel)
6 Skema (6): Opgaveliste - Løbende forbedringer/udfordringer/indsatsområder Opgave nr.: prioriteret Ansvarlig Løbende forbedringer/udfordringer/indsatsområder (De gode spørgsmål? - A-feltet i lemniskaten)
7 Skema (7): Handlingsplan (E-feltet) AFDELING: Udarbejdet af: Kopier indsat i: Handlingsplan nr.: (A-feltet): Det gode spørgsmål - Hvad? (B-feltet): Fakta (+/-) - Hvad er der faktuelt sket indtil nu? + Erkende problemet (C-feltet): Årsager (Ikke Symptomer) - 5 x Hvorfor/Hvordan? (D-feltet): Vision /Mål /Strategi/Ideer - Hvordan gør vi det? (Metode til gennemførelse) (Handlings-/Ressourcebro): Hvilke handlinger/ressourcer skal der til? Hvad er værditilvæksten? - tid - trivsel - penge, hvis vi løser problemet? Hvem skal deltage? (Eksterne, fx fra andre dele af organisationen eller personer udefra) Hvilket tidspunkt? Fra: Til: Hvem skal deltage fra organisationen/ afdelingen/gruppen/teamet? Hvornår startes handlingsplanen? (Vurdering af tidsrammen) Tovholder? (F.eks. 1 person, som har deltaget i udarbejdelse af handlingsplanen) Opfølgning: (Dato eller evt. møderække) Startdato: Justering af handlingsplan: (Ændring til handlingsplan dato) Forventet slutdato: Slutevaluering:
8 Skema (8): Gantt skema Opgave nr.: Ansvarlig Løbende forbedringer/ udfordringer/indsatsområder UGE
9 Skema (9): Kulturafklaringsskema Kulturafklaringsskema Som leder/medarbejder, vil jeg bede dig om, at beskrive den kultur, du oplever i din organisation/afdeling/gruppe/ team/område/distrikt/stabs- og støttefunktion. Besvar nedenstående kulturspørgsmål ud fra din egen organisatoriske position. Spørgsmål (1), (2) og (3) omhandler hele organisationen. Spørgsmål (4), (5) og (6) omhandler dit eget ansvarsområde, dvs. din afdeling/ gruppe/team/område/distrikt/stabsog støttefunktion. Lederens/medarbejderens navn/stilling: 1. Beskriv overordnet: Hvordan oplever du den nuværende organisationskultur? 2. Beskriv overordnet: Hvad ser du som de største udfordringer ved den nuværende organisationskultur? 3. Beskriv overordnet: Hvordan ønsker du, den fremtidige organisationskultur skal være? Navn på din afdeling/gruppe/team/område/distrikt/ stabs- og støttefunktion: 4. Beskriv: Hvordan oplever du din afdeling/gruppe/team/område/ distrikt/stabs- og støttefunktions nuværende kultur? 5. Beskriv: Hvad ser du som de største udfordringer ved din afdeling/ gruppe/team/område/ distrikt/stabs- og støttefunktions nuværende kultur? 6. Beskriv: Hvordan ønsker du, den fremtidige kultur skal være i din afdeling/gruppe/team/ område/distrikt/stabs- og støttefunktion?
10 Skema (10): Workshop Kulturafklaring Workshop - Kulturafklaring Diskuter nedenstående spørgsmål i organisationen, så det, så som objektivt som muligt, kan beskrive/fastslå, henholdsvis den nuværende/eksisterende kultur og den fremtidige ønskede kultur (kulturvisionen). 1. Arbejd med den nuværende kultur a) Bliv enige om, hvilken kultur I har i dag? (Fakta (+/-)) b) Hvad kan I kalde, den del af kulturen I har i dag, som I gerne vil bevarer/fastholde (+)? (Den positive side af jeres kultur, som I skal bære videre i organisationen) c) Hvad kan I kalde, den del af kulturen I har i dag, som I gerne vil af med (-)? (Den negative side af jeres kultur, som I skal af med i jeres organisation) d) Hvad er årsagerne til, at I har den kultur i dag? (+/-) (Årsager - Hvorfor?) e) Hvor tror I de største udfordringer er, ift. den nuværende kultur? 2. Arbejd med den ønskede fremtidige kultur (Kulturvisionen) a) Bliv enige om, hvordan I ønsker, at fremtidens kultur skal være? b) Hvad kan I kalde, den nye ønskede kultur (kulturvisionen)? c) Bliv enige om, hvilke handlinger, I mener, skal igangsættes for, at I opnår den ønskede kultur.
11 Skema (11): Metode til udarbejdelse af en kulturanalyse Metoden i forbindelse med udarbejdelse af en kulturanalyse: 1. Organisationens a. Hvordan oplever du den ledergruppe og evt. nuværende organisationskultur? medarbejdere besvarer følgende kulturspørgsmål b. Hvordan oplever du din ud fra egen organisatoriske position. område/distrikt/stabs- og afdeling/gruppe/team/ støttefunktions nuværende kultur? c. Hvordan ønsker du, den fremtidige organisationskultur skal være? d. Hvordan ønsker du, den fremtidige kultur skal være i din afdeling/gruppe/team/ område/distrikt/stabs- og støttefunktion? 2. Opdel alle besvarelserne under de 4 kulturelle drivkræfter. 3. Metode til bearbejdelse af udsagn fra kulturbesvarelserne: Spørgsmål (a) og (b) omhandler den nuværende/eksisterende kultur. Brug kulturafklaringsskema (9). Spørgsmål (c) og (d) omhandler den fremtidige ønskede kultur. Brug kulturafklaringsskema (9). a. Sikkerhed. Besvarelserne deles op i 2 grupper: b. Anerkendelse. 1) Den nuværende/eksisterende kultur og 2) Den fremtidige c. Stræben. ønskede kultur. Herefter opdeles d. Idealisme. alle besvarelserne for hver gruppe i de 4 kulturelle drivkræfter. a) Kulturbesvarelserne, opdeles i: 1) Den nuværende/eksisterende kultur og 2) Den fremtidige ønskede kultur. Hertil bruges kulturafklaringsskema (9). b) Hvert udsagn fra kulturbesvarelserne, som nu er opdelt i den nuværende/eksisterende kultur og den fremtidige ønskede kultur, vurderes og grupperes under de 4 kulturelle drivkræfter: Sikkerhed, Anerkendelse, Stræben og Idealisme. c) Herefter optælles antallet af udsagn, der har noget at gøre med henholdsvis Sikkerhed, Anerkendelse, Stræben og Idealisme. Til vurdering af, hvordan kulturbesvarelserne skal grupperes, bruges tabel De 4 organisatoriske drivkræfter eller kulturkategorier. d) Det samlede antal udsagn optælles indenfor hver gruppe (Den nuværende/eksisterende kultur og den fremtidige ønskede kultur) og herefter vægtes de 4 kulturelle drivkræfter, se nedenstående konstruerede eksempel. 4. Resultatet af kulturanalysen (et konstrueret eksempel): Den nuværende/eksisterende kultur: Den fremtidige ønskede kultur: Fordeling af de vurderede udsagn: Sikkerhed: a ; Anerkendelse: b ; Stræben: c ; Idealisme: d ; Antal udsagn i alt: a+b+c+d = X Fordeling af de vurderede udsagn: Sikkerhed: a ; Anerkendelse: b ; Stræben: c ; Idealisme: d ; Antal udsagn i alt: a+b+c+d = X Beregning (eks. sikkerhed): Sikkerhed = (a/x) x 100 = a % Resultat i %: Sikkerhed: a % Anerkendelse: b % Stræben: c % Idealisme: d % Beregning (eks. anerkendelse): Anerkendelse = (b/x) x 100 = b % Resultat i %: Sikkerhed: a % Anerkendelse: b % Stræben: c % Idealisme: d % Kulturanalysemetoden /validiteten kan diskuteres, idet vurderingen af de enkelte udsagn kan være subjektive.
12 Skema (12): Kulturanalyseskema - Instruktion Side 1 Instruktion Ved de følgende spørgsmål findes der en række overskrifter, hvorunder der findes 4 forskelligartede udsagn eller sætninger. Under hver overskrift skal du fordele 5 point på højst 2 af de nævnte udsagn, alt efter hvad du mener passer bedst i din organisation generelt. Du må altså gerne give et udsagn 5 point, men du kan også fordele dine point på 2 udsagn, altså point eller point; men bemærk, at der kun må gives point til 2 udsagn under hver overskrift. Bemærk også, at alle 5 point skal bruges under hver overskrift. Du er således tvunget til at vælge det eller de udsagn, som er tættest på virkeligheden i din organisation.
13 Kulturanalyseskema (12) Side 2 LEDELSE I vor organisation mener man overvejende, 1. at det er vigtigt at skabe vilkår, hvorunder den enkelte kan yde sit bedste. 2. at det er vigtigt at kontrollere og følge op på opgaverne. 3. at det er vigtigt, at lederen er et godt eksempel for andre. 4. det er vigtigt at skabe de bedst mulige udviklingsbetingelser for at den enkelte kan udvikle sig. MENNESKESYN I vor organisation yder den enkelte medarbejder mest, 5. når der er tryghed i ansættelsen. 6. når der er frihed til selv at disponere sine opgaver og sin tid. 7. når der er et godt socialt miljø. 8. når der er mulighed for at påvirke samfundet, også uden for organisationen, i en god retning. MOTIVATION Den grundlæggende holdning i vor organisation er, at vore medarbejdere yder mest, 9. når der er et højere mål med arbejdet, (fx miljøbevidsthed, godt omdømme i lokalsamfundet eller andet). 10. når tingene er struktureret, og der eksisterer faste rammer, som alle kender. 11. når der er mulighed for at opnå anerkendelse for veludført arbejde. 12. når der er frie rammer og råderum i arbejdet. HIERARKI OG LEDELSESSTRUKTUR 13. I vor organisation er der mange lederniveauer. Kommunikationen foregår som regel ad de formelle kanaler og kommandoveje (fra leder til underordnede og omvendt). 14. Vor organisation har mange lederniveauer, men fungerer organisk. Informationerne og beslutningerne bevæger sig rundt i organisationen alt efter, hvem der er involveret. 15. Vor organisation har et meget lille hierarki, idet vi mener, at det er vigtigt at undgå titler, fordi opgaveløsninger er afhængige af alles indsats. 16. Vor organisation er stærkt fagopdelt med forskellige ekspertiseområder, der skal spille sammen. Derfor har vi formelle og uformelle kommandoveje.
14 Kulturanalyseskema (12) Side 3 ADFÆRDSNORMER Den forretningsmæssige/personlige adfærd, vi ser hos vore ledere og medarbejdere, er karakteriseret ved, 17. at de optræder med autoritet og dygtighed inden for deres fagområde således, at vi sikrer en høj kvalitet i opgaveløsningen. 18. at de optræder idealistisk i opgaveløsningen, og med højere mål i opgaveløsningen. 19. at de optræder fornuftigt, hensigtsmæssigt og velafbalanceret, frem for at lade sig personligt rive for meget med i opgaveløsningen. 20. at de optræder entusiastisk og dynamisk i opgaveløsningen. SAMARBEJDE I vor organisation er samarbejde karakteriseret ved, 21. at vort samarbejde foregår på kryds og tværs af den formelle struktur. Alle med ideer kan således komme til orde. Måden, der tages beslutninger på, kan ikke altid gennemskues; men de bliver taget. 22. at vort interne samarbejde foregår i praksis efter faste retningslinier og uformelt på ad hoc basis. Det er dog vigtigt for os at vide, hvordan beslutningerne træffes og af hvem. 23. at vor samarbejdsstruktur er lagt i faste rammer, således at vi ved hvor hvilke ting diskuteres og besluttes, og på hvilket organisatorisk niveau. 24. at vort samarbejde foregår således, at alle høres og det er vigtigt, at beslutninger har en bred tilslutning. MEDARBEJDERNES FORHOLD TIL ORGANISATIONENS MÅL OG RESULTATER Det er vigtigt, at medarbejderne i organisationen 25. kan identificere sig med organisationen, således at organisationens planer og mål ikke strider mod den enkeltes egne mål i livet. 26. kender lidt til regnskabsresultater og har indsigt i, hvordan det forretnings-mæssigt er gået i den forløbne periode. Medarbejderne har været med til skabe resultaterne og skal vide, hvordan det er gået. 27. kender organisationens mål, visioner og strategier for fremtiden, så de kan arbejde herefter. Det er jo medarbejderne der skal føre tingene ud i livet. 28. kender organisationens udviklingsplaner forretningsmæssigt og markeds-mæssigt, og ved i det hele taget lidt om, hvilken vej udviklingen går.
15 Kulturanalyseskema (12) Side 4 ANSÆTTELSESVILKÅR Ansættelsesvilkårene i vor organisation er karakteriseret ved, 29. at medarbejdere, der har sammenlignelige jobs, primært skal aflønnes og tilbydes arbejdsvilkår efter indsats og dygtighed. 30. at mennesker ikke skal straffes for at være født med forskellige evner og ressourcer, derfor skal vore medarbejdere have lige løn for lige arbejde. 31. at medarbejdere er forskellige, og at løn- og ansættelsesvilkårene også skal være det. 32. at medarbejdere på samme jobniveau skal have fastlagte løn- og ansættelsesvilkår, så alle er trygge ved ensartede, gennemskuelige forhold. RESULTATORIENTERING I vor organisation skabes resultater ved, 33. at man har tænkt sig om og at planlægningen kan henføres direkte til målene. 34. at vi i højere grad reagerer på og er åbne over for markedstendenser og eventuelle nye muligheder. Vi har derfor en meget fleksibel planlægning. 35. at vi holder fast i vore oprindelige mål, produkter og ydelser. Vi prøver ikke at efterkomme forskellige luner på markedet. 36. at vi opfører os professionelt på et højt fagligt niveau på markedet og evner den nødvendige tilpasning af vore planer. PRODUKTER/YDELSER Vore produkter/ydelser er kendetegnet ved, 37. at nogle af vore produkter/ydelser har haft en længere levetid og vil kunne leve videre med tilpasninger, men vi imødeser, at en stadig større del af vores omsætning stammer fra nye produkter/ydelser. 38. at vi har en stærk basisproduktidé, som vi ønsker at fastholde, og produktudvikling foregår kun som en tilpasning af denne produktidé. 39. at vi ikke har produkter/ydelser, som kan leve over en lang årrække ind i fremtiden, så vi må hele tiden produktudvikle og raffinere vores produkter/ydelser. 40. at de fleste af vores produkter/ydelser stort set har været uforandret igennem en årrække, og vi tror på, at markedet også er der i fremtiden.
16 Kulturanalyseskema (12) Side 5 ORGANISATIONENS FORHOLD TIL FORNYELSER Organisationens forhold til fornyelser er karakteriseret ved 41. at vi arbejder principielt ud fra vort oprindelige grundlag på de væsentligste områder. Vi ligger ikke nødvendigvis forrest i udviklingen. 42. at vi fornyer os i stigende grad, og det betyder, at vores organisation er under konstant forandring. Vi bestræber os på at være foran på alle mulige områder og kan lide den udfordring, der ligger heri. 43. at vi arbejder aktivt på at forny os ved at følge de udviklingstendenser, der er omkring os. På nogle områder, hvor vi ønsker det, er vi foran. 44. at vi fornyer os der hvor vi tydeligt kan se, at det er til gavn for vort personale og for vore kunder, men ellers mener vi ikke, at fornyelse i sig selv er efterstræbelsesværdigt. ARBEJDSPROCESSER Vore interne arbejdsprocesser og arbejdsgange er karakteriseret ved, 45. at vi har meget lidt fokus på, hvordan resultaterne nås og med hvilke midler, blot vi når vore resultater. 46. at vi gør tingene på den måde, som igennem en årrække har vist sig at være mest effektiv. 47. at vi hele tiden sørger for, at menneskerne i organisationen kan fungere godt med de metoder, arbejdsgange og processer, vi anvender. 48. at vi hele tiden sørger for at optimere vore arbejdsgange og processer, så disse lever op til den højeste standard. FORHOLD TIL FORMALIA, STRUKTUR OG ADMINISTRATIVE PROCEDURER I vor organisation er det vigtigt, 49. at vi professionelt kan følge op. Det kræver visse procedurer og retningslinier, men ellers mener vi ikke, at retningslinier, skal være for stramme. 50. at opbygge nogle faste rutiner og procedurer, der kan sikre, at den enkelte i organisationen tilgodeses og bliver hørt. 51. at have faste procedurer, retningslinier og arbejdsgange, således at vi alle ved, hvorledes vi skal forholde os i opgaveløsningen, og hvem der har ansvaret for hvad. 52. at tage afstand fra alt hvad der ligner formaliserede strukturer vedrørende arbejdsgange, rutiner og faste procedurer. Kreativitet udfoldes bedst i frie rammer, og derfor må vi være på vagt over for bureaukrati.
17 Kulturanalyseskema (12) Side 6 FORHOLD TIL EKSPANSION OG UDVIKLING Vores forhold til ekspansion og udvikling karakteriseres ved, 53. at vi fortrinsvis satser på at skabe resultater ud fra velafprøvede metoder. Vi falder ikke for modeluner og fikse ideer, men ser hellere tiden an, inden vi går ind i noget nyt. 54. at vi går ind i noget nyt, når vi tror det styrker vor anseelse som virksomhed, når det passer ind i vor kompetence, og når der er udsigt til et rimeligt afkast. Vi tager derimod ikke chancer, som kunne svække vor position i kundernes øjne. 55. at vi satser på at udvikle os, der hvor kompetence er nødvendig, set fra et kundesynspunkt. Vi ønsker ikke at sælge et produkt/en ydelse, bare fordi det kan sælges, men fordi produktet udfylder et meningsfuldt behov. 56. at vi vil være markedsledende og derfor hele tiden må satse og også løbe risici, idet vi tror på, at hvo intet vover, intet vinder. Vi er først med det nye og hurtige, når vi øjner nye muligheder. FORHOLD TIL ORGANISATIONENS UDVIKLINGSTAKT I vor organisation er udviklingen kendetegnet ved, 57. at udviklingen foregår i en takt, hvor vi kan følge med på et højt professionelt niveau. Vi skal ind imellem tage nogle chancer for at sikre vor fremtid, men der skal være kvalitet i det, vi gør. 58. at udviklingen foregår harmonisk, og at udviklingstakten og organisationens omstillingsevne følges ad. 59. at vi vægter stabilitet i udviklingen, frem for at tage chancer. Vi skal passe på ikke at sætte det vi har over styr. 60. at udviklingen foregår dynamisk, således at vi inden for vort område hele tiden er markedsledende, også selv om det kan betyde, at vi nogle gange satser forkert. HOLDNING TIL TEKNOLOGI Vor holdning til teknologi er karakteriseret ved, 61. vi lægger vægt på, at vore maskiner og vor teknologi lever op til den bedste teknologiske standard og er vedligeholdelsesvenlig. 62. at vi lægger vægt på, at vor teknologi er menneskevenlig. 63. at vi lægger større vægt på at anvende velafprøvet teknologi end at være teknologisk foran. 64. at vi kan godt lide at være foran, teknologisk set, og vi går ind imellem helt nye veje.
18 Kulturanalyseskema (12) - Resultat Side 7 Svarark: Kulturundersøgelse Firma: Undersøgelsesgruppe: Måling nr.: Udsagn nr.: Skriv pointtallet i den tomme rubrik Subtotal 1: A1 B1 C1 D1
19 Kulturanalyseskema (12) - Resultat Side 8 Svarark: Kulturundersøgelse Udsagn nr.: Skriv pointtallet i den tomme rubrik Subtotal 2: A2 B2 C2 D2
20 Kulturanalyseskema (12) - Resultat Side 9 Svarark: Kulturundersøgelse Samlet resultat: Kulturkategorier Σ A Σ B Σ C Σ D Subtotal 1: A1 B1 C1 D1 Subtotal 2: A2 B2 C2 D2 Total sum Total A Total B Total C Total D Analyse resultat: Total = ΣA+ ΣB+ ΣC+ ΣD = X Beregning Resultat Kulturkategorier/ drivkræfter Total A = Σ A Total A Total X x 100 = A % Sikkerhed Total B = Σ B Total B Total X x 100 = B % Anerkendelse Total C = Σ C Total C Total X x 100 = C % Stræben Total D = Σ D Total D Total X x 100 = D % Idealisme Total sum X Σ 100 % Kulturprofil: Total % 100 % Idealisme Sikkerhed 75 % 25 % Stræben Anerkendelse 50 % De væsentligste karakteristika for de 4 organisatoriske Drivkræfter eller kulturkategorier kan ses i tabel 10.2
21 Skema (13): Værdigrundlag Værdigrundlag Nedskriv dine 10 vigtigste værdier, som du grupperer efter værditypen arbejdsværdi og personlig værdi. Eks.: du kan godt have 6 arbejdsværdier og 4 personlige værdier. Arbejdsværdi Personlig værdi Hvad betyder den værdi for mig?
22 Skema (14): Mine kerneværdier Mine kerneværdier Sæt kryds ved de 5 egenskaber, som er vigtigst for dig, ikke egenskaber, du gerne vil have, men dem, som beskriver dig bedst lige nu. Altså det, der betyder noget for DIG - DINE KERNEVÆRDIER. Værdi X Værdi X Værdi X Værdi X Alene Initiativ Ordentlighed Sikkerhed Alvor Innovation Originalitet Specialist Anerkendelse Integritet (selvstændighed) Overskud Spiritualitet Ansvar Klogskab Penge Status Ansvarlighed Konkurrence Perfektion Styrke Arbejdssted Kontakt med andre Personlig udvikling Succes Arbejdstid Kontrol Politik Synergi Bidrag til samfundet Kreativitet Præstationer Teamwork Delegering Kvalitet Pålidelighed Tekniske ting Demokrati Kvalitetsbevidsthed Påvirkning Tempo Dialog Kærlighed Refleksion Tilbagemelding Effektivitet Ligeværdighed Relationer Tillid Eksperimentere Logik Religion Titler Engagement Loyalitet Respekt Troværdighed Enkelthed En succesrig virksomhed Lydighed Lykke Respekt for hinanden Resultatorientering Tryghed Træffe beslutninger Fairness Læring Retfærdighed Tæt knyttet Familien Magt Risikovillighed Uafhængighed Fleksibilitet Mening Rutine Udfordring Forpligtelse Miljø Samarbejde Udholdenhed Forskellighed Mod Samfundssind Udvikling Fred Morskab Sammenhæng Variation Frihed Nytænkning Sandhed Velfærd Fællesskab Nærvær Selvkontrol Venskab Helhedsforståelse Omkostningsbevidsthed Selvrespekt Viden Humor Omsorg Selvværd Ære Hårdt arbejde Opleve nyt Service Ærlighed Indflydelse Orden Sex Åbenhed
23 Skema (15): Værdikort til brug i værdiprocessen Fremgangsmåde: Alle deltagerne skal blive enige om 5 Meget vigtigt og 5 Ikke vigtige arbejdsværdikort. Herefter skal deltagerne redegøre for deres valg, og hvilke overvejelser de havde undervejs. De øvrige arbejdsværdikort grupperes efter vigtighed, se nedenstående opdeling. Meget vigtigt Vigtigt Af nogen betydning Mindre vigtigt Ikke vigtigt Tillid 5 x Arbejde 6 x Personlig Fleksibilitet 1 x Arbejde 1 x Personlig Respekt 1 x Arbejde Løn 1 x Arbejde 1 x Personlig Ære 1 x Personlig Åbenhed 4 x Arbejde 4 x Personlig Humor 2 x Arbejde 2 x Personlig Helhed 1 x Arbejde Tålmodighed 1 x Arbejde 1 x Personlig Uddelegering 2 x Arbejde Ansvar 2 x Arbejde 2 x Personlig Kærlighed 1 x Personlig Eftertanke 1 x Personlig Udvikling 2 x Arbejde 3 x Personlig Afstand til arbejde 1 x Personlig Tryghed 1 x Arbejde 1 x Personlig Kontrol (Ansvar) 1 x Arbejde 1 x Personlig
24 Skema (16): Tegn en CGO - Organisationsmodel for din egen organisation/område/afdeling Side 1 CGO - model farvekoden Eksterne forhold er ikke medtaget i CGO - modellen: Blå = Omverden (eksterne forhold). Grå = Interessenterne (eksterne forhold). Det er kun de interne forhold, som er medtaget i CGO - modellen: Mørkegrøn = Overordnet kultur og værdigrundlag. Mørkegrøn = Underlæggende kultur og værdigrundlag. Lyseblå = Bestyrelsen/kommunalbestyrelsen. Lyseblå = Adm. direktør/kommunaldirektør. Lyseblå = Direktionen. Lysebrun = Stabs- og støttefunktioner. Lyseblå = Direktionsansvarsområderne. Lilla = Chefgruppeniveauet. Lysegrøn = Mellemledergruppen. Lys grøn = Medarbejderne. Orange = Visionen (hovedmål). Rød = Missionen/kunden/borgeren (kerneopgaven). De farvekoder jeg har valgt i bogen kan ses ovenfor, men det er helt frivillig, hvilke farver man vælger at bruge.
25 Skema (16): Tegn en CGO - Organisationsmodel for din egen organisation/område/afdeling Side 2 CGO - Organisationsmodellen Virksomhed: Missionen Kerneopgaven (Kunden/ Borgeren)
26 Skema (17): Individuel opgave Spilleregler Spilleregler for organisation/afdeling/gruppe/team: Navn: (Nuværende/eksisterende kultur) (Fremtidige ønskede kultur - Kulturvisionen) 1. Hvilke fælles spilleregler (norm og adfærdsregler), mener Du, I skal have i egen afdeling/gruppe/team (De små teams)? 2. Hvilke fælles spilleregler (norm og adfærdsregler), mener Du, I skal have i hele organisationen/afdelingen/gruppen/teamet (Det store team)?
27 Skema (18): Workshop Spilleregler Spilleregler for organisation/afdeling/gruppe/team: (Nuværende/eksisterende kultur) (Fremtidige ønskede kultur - Kulturvisionen) 1. Hvilke fælles spilleregler (norm og adfærdsregler) skal Vi have i egen afdeling/gruppe/team (De små teams)? 2. Hvilke fælles spilleregler (adfærdsregler) skal Vi have i hele organisationen/afdelingen/gruppen/teamet (Det store team)?
28 Test: Spørgeskema til måling af virksomhedens social kapital - Instruktion Side 1 Hvert svar i spørgeskemaet har en talkode fra 0 til 4. Talkoden angiver vægtningen af besvarelsen. Når alle besvarelser er modtaget, kan arbejdspladsens sociale kapital regnes ud ved at tælle talkoderne samme på følgende måde: 1. Skriv tallet for hver linje helt til højre. 2. Læg tallene sammen. 3. Beregn gennemsnittet for besvarelsen. 4. Gang derefter med 25. En høj score betyder, at man har en høj social kapital. Man kan maksimalt opnå 100 point. Hvis kun 11 spørgsmål er udfyldt, lægges de 11 svar sammen, divideres med 11 og ganges med 25. Så fremdeles hvis kun 10, 9, 8, 7 eller 6 spørgsmål er besvaret. Hvis mindre end 6 spørgsmål er besvaret, kan man ikke udregne værdien for den sociale kapital. En separat skala for samarbejde kan udregnes ved at bruge svarene på de 6 første spørgsmål. Beregn gennemsnittet for de 6 spørgsmål og gang med 25. En separat skala for tillid og retfærdighed kan udregnes ved at bruge svarene på de 6 sidste spørgsmål. Beregn gennemsnittet for de 6 spørgsmål og gang med 25. Den samlede sociale kapital på arbejdspladsen beregnes som gennemsnittet af alle spørgeskemaer fra arbejdspladsen. Spørgsmålene handler om arbejdspladsen som helhed, men det kan nogle gange være relevant at belyse den sociale kapital for en enkelt afdeling eller et enkelt arbejdssted. Så kan man beregne gennemsnittet for den afdeling. Vurderingen af den sociale kapital bliver dog mere usikker, hvis der kun er få besvarelser.
29 Test: Spørgeskema til måling af virksomhedens social kapital - Spørgeskema Side 2 Din arbejdsplads som helhed For hver spørgsmål, sæt et kryds ud for det svar du mener bedst passer på din arbejdsplads som helhed. Samarbejde Tillid og retfærdighed
30 Test: Spørgeskema til måling af virksomhedens social kapital - Resultat Side 3 Beregning af social kapital (generelt) Samarbejde (S1) (S2) (S3) (S4) (S5) (S6) Tillid og retfærdighed (S7) (S8) (S9) (S10) (S11) (S12) (S = Spørgsmål nr.; fx S1 = spørgsmål nr. 1)
31 Test: Spørgeskema til måling af virksomhedens social kapital - Resultat Side 4 Værdien for samarbejde En separat skala for samarbejde kan udregnes ved at bruge svarene på de 6 første spørgsmål (VS). Beregn gennemsnittet for de 6 spørgsmål og gang med 25. VS = men af samarbejde for en medarbejder VS = ((S1+S2+S3+S4+S5+S6)/antal besvarede spørgsmål) x 25 Samarbejde = Virksomhedens samlet værdi for samarbejde Samarbejde = (VS1+VS2+VS3+...+VSX) / antal besvarelser Værdien for tillid og retfærdighed En separat skala for tillid og retfærdighed kan udregnes ved at bruge svarene på de 6 sidste spørgsmål (VTR). Beregn gennemsnittet for de 6 spørgsmål og gang med 25. VTR = men af tillid og retfærdighed for en medarbejder VTR = ((S7+S8+S9+S10+S11+S12) / antal besvarede spørgsmål) x 25 Tillid og retfærdighed = Virksomhedens samlede værdi for tillid og retfærdighed Tillid og retfærdighed = (VTR1+VTR2+VTR3...+VTRX) / antal besvarelser Værdien for virksomhedens samlede sociale kapital Den samlede sociale kapital på arbejdspladsen beregnes som gennemsnittet af alle spørgeskemaer fra arbejdspladsen. Samlet social kapital = ( Samarbejde + Tillid og retfærdighed) / 2 Alternativ beregning på den samlede sociale kapital Samlet social kapital (medarbejder X) = ((S1+S2+S3+S4+S5+S6+S7+S8+S9+S10+S11+S12) / antal besvarede spørgsmål) x 25 Samlet social kapital (medarbejder 1) Samlet social kapital (medarbejder 2) Samlet social kapital (medarbejder 3) Samlet social kapital (medarbejder 4) Samlet social kapital (medarbejder 4) Samlet social kapital (medarbejder 5) Etc... + Samlet social kapital (medarbejder x) Resultat for medarbejderne Samlet social kapital = Resultat for medarbejderne / antal medarbejderbesvarelser
Skema (12): Kulturanalyseskema - Instruktion Side 1
Skema (12): Kulturanalyseskema - Instruktion Side 1 Instruktion Ved de følgende spørgsmål findes der en række overskrifter, hvorunder der findes 4 forskelligartede udsagn eller sætninger. Under hver overskrift
Læs mereHvilke aktiviteter og/eller effekt/nytteværdi (indsatser og resultater), understøtter jeres mission?
Fokus på virksomhedens mission Nedskriv virksomhedens Mission Vores Mission Erklæring om organisationens eksistensberettigelse (Hvorfor er vi her?) Hvorfor skulle kunderne netop vælge jeres virksomhed?
Læs mereVores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune
Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereTrivselsundersøgelse 2012
Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 2290 Inviterede 3817 Svarprocent 60% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6
Læs mereKulturmåling nøglen til ønsket udvikling
Kulturmåling nøglen til ønsket udvikling Af Erhvervspsykolog Niels Svendsen Det er almindeligt kendt at mange strategier og planer for en organisation strander, fordi man ikke har taget den aktuelle kultur
Læs mereVelkommen til Kaffemøde
Velkommen til Kaffemøde Høj svarprocent Høj svarprocent, højt engagement - det forpligter Scandi Standard total 87% Danpo total 94% Group Operations, Danpo 96% Group Procurement 100% HR 100% Ledergruppen,
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereMTU og Psykisk APV 2012
FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 140 Inviterede 149 Svarprocent 94% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Resultater 7
Læs merefor helheden Vi udviser rettidig omhu Vi gør det! Synergi
Anerkendelse Vi har en positiv tilgang til hinanden Vi vil anerkendende ledelse Vi fremmer arbejdsglæden og det gode kollegiale fælleskab Vi skaber positiv sammenhæng mellem værdier og dagligdag! Sig det...
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 4: Intern indsigt Indholdsfortegnelse Mentale modeller... 2 Samarbejdskort SKABELON... 3 Kompetencer SKABELON... 4 Den samarbejdende organisation... 5 Praktiske forberedelser...
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mere4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer
4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer Formål: Varighed: Deltagere: Materialer: Konsulent: Dialogværktøjet om 4R-modellen (Rammer, Retning, Råderum og Relationer) er rigtig nyttigt, når der er sket
Læs mereHvordan måler vi vores indsats?
Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt
Læs mereMonaco 31. marts 2011
HR tur Monaco 31. marts 2011 Sådan sikrer du HR succes og effekt, når der skal arbejdes med social kapital, strategi og udvikling V/Vibeke Bendix Didriksen ekstern lektor CBS og PID HR-strateg 1 Fokus
Læs merePROCES MANUAL. Email: stressfonden@stressfonden.dk. Hjemmeside: www.stressfonden.dk
PROCES MANUAL Formålet med følgende proces er at opridse en metode til, at afklare konkrete forhold i afdelingen eller i et team, som har betydning for stress og trivsel. Trin 1 i processen: I har en ½
Læs mereKoncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)
Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - med supplerende skemaer til brug ved seniorsamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS). I dette dokument er samlet alle skemaer, hjælpespørgsmål, vejledning
Læs mereArbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College
Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 200 VIA University College Afdelingsrapport for Medarbejdere afspændingspædagoguddannelsen i Randers Antal besvarelser: 9 Svarprocent VIA total 66,9% Rapporten
Læs mereMedarbejdertilfredshedsanalyse 2005
Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på 4.226 besvarelser ud af 5.510 mulige. Svarprocenten er %. MarkedsConsult A/S Side 1 Indledning Medarbejdertilfredshed spiller
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereOpsamling på Temadag 17. december 2014
Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet
Læs merePersonale- og Ledelsespolitik
Personale- og Ledelsespolitik værdigrundlag Forord I december 2004 tiltrådte HSU Beredskabsstyrelsens nye personale- og ledelsespolitik. Politikken er blevet til gennem dialog og samarbejde på tværs af
Læs mereSocial kapital & Den attraktive organisation
Social kapital & Den attraktive organisation Dagens vigtigste budskaber Ledelsesmæssige udfordringer kan ikke løses med det der skabte dem - brug for nyt mindset for ledelse Ledelse handler om skabe resultater
Læs mereSpil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!
Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at
Læs mereKOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen
KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers
Læs mereLedelse af frivillige
Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder, forfatter og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Hvad vil du høre om? Hvad er dine
Læs mereSygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende.
Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende. I denne powerpoint finder du som leder eller personaleansvarlig forskellige slides og øvelser, du kan bruge til at sætte spot på sygefraværet
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mereSocial kapital som arbejdsmiljøværktøj
Social kapital som arbejdsmiljøværktøj Arbejdsmiljødage 25-26 marts 2015 Hanne V. Moltke & Jens Karlsmose hanne@newstories.dk 30 40 23 60 Program for workshoppen Forventningsafstemning Oplæg om social
Læs mereInstruktion. Hvis du har spørgsmål til spørgeskemaet, er du velkommen til at ringe til (indsæt relevant kontaktperson). På forhånd tak for din hjælp.
De følgende spørgsmål handler om social kapital og indgår i projektet Social kapital i (navn på arbejdsplads eller område, hvor der foretages undersøgelse). Social kapital er de ressourcer, der findes
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked
Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...
Læs mereINSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER
INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,
Læs mereNY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING
NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Kære medarbejder i Odense Kommune Du sidder nu med Odense Kommunes medarbejdergrundlag Sammen om
Læs mereVision og målsætning LÆRING:
LÆRING: På Egebjergskolen forstår vi ved læring: Læring er den proces vi gennemgår, når vi gennem fordybelse, oplevelser, refleksioner og handlinger opnår erkendelse. Erkendelse er ny viden og danner grundlag
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereStrategi og Ledelse. Strategi og Ledelse. Tilknytning. Omdømme
Strategi og Ledelse Strategi og Ledelse Her ses medarbejdernes vurdering af områderne under Strategi og ledelse. Strategi og ledelse giver pejlinger på Region Nordjyllands arbejde med at indfri ambitionerne
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereMetoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.
FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereJOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF
JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF DYNAMISK UDVIKLINGSCHEF TIL GREVE KOMMUNE Er du god til strategisk udvikling af medarbejdere og organisation? Og er du stærkt processuelt forankret og har talent
Læs mereHolmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode liv i Holmegårdsparken.
HOLMEGÅRDSPARKEN MÅL & VÆRDIER Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode liv i Holmegårdsparken. Forudsætningen for Det gode liv i Holmegårdsparken er, at alle arbejder for
Læs mereDette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder:
360 evaluering af din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som vil: have feedback på dine kommunikationsevner forbedre din kommunikation afstemme forventninger med dine medarbejdere omkring din måde
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereBRK 2014. Sådan læses rapporten
BRK 2014 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Respondenter: 3203 Nogen svar: 29 Gennemført: 2500 Procent:
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereHvordan får vi kompetencerne til at spille sammen?
Hvordan får vi kompetencerne til at spille sammen? Indlæg til konference om frivillighed den 17. januar 2014 Mads Samsing HK Kommunal Før jeg kaster mig over det, jeg egentlig skal sige noget om nemlig
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereMål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976
Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereDen dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!
Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger
Læs mereSocial kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk
Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs merePersonlighedstest Iværksætterprofil i projektarbejde
Personlighedstest Iværksætterprofil i projektarbejde Først kommer en række spørgsmål om dig som person. Du skal vælge det af de to udsagn, der bedst beskriver dig. 1. Hvilket udsagn beskriver dig bedst
Læs mereKOMMUNIKATIONSPOLITIK
KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,
Læs mereDet sammenhængende børne- og ungeliv
Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for
Læs mereDu vil få et udfordrende job og vil blandt andet kunne se frem til følgende ansvarsområder
Visionær HR-chef Ønsker du et lederjob, hvor du har indflydelse på at skabe innovative, effektive og attraktive arbejdspladser? Så er stillingen som HR-chef i Greve Kommune noget for dig! Du skal være
Læs mereLedelses- og medarbejdergrundlag
Kommunikere tydeligt Være rollemodel Være fagligt stærk Resultatansvar Sikre samskabelse Arbejde strategisk Være innovativ Samarbejde på tværs Ledelses- og medarbejdergrundlag Nyt Ledelses- og medarbejdergrundlag
Læs mereForm din karriere. Projektleder Pia Ravn Dyhr
Form din karriere Projektleder Pia Ravn Dyhr Dagens program Velkomst & runde med præsentation af jer: Hvem er du? Karriereforståelser Hvem er du? Hvad kan du? Hvad vil du? Dine grundlæggende værdier øvelse:
Læs mereBYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE
BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.
Læs mereTeglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk
Dokumenttype Retningsgivende dokument for Arbejdsmiljø og trivsel. Anvendelsesområde Anvendes til at sikre: - Fysisk arbejdsmiljø - Psykiske arbejdsmiljø - Sociale arbejdsmiljø Målgruppe Alle tværprofessionelle
Læs mereSocial kapital - Amagerforbrænding 12. november 2009. Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk
Social kapital - Amagerforbrænding 12. november 2009 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Hvad er social kapital i en virksomhed? Samarbejdsevne Retfærdighed Tillid Virksomhedens sociale kapital er den
Læs mereUdviklingsplan Dagplejen 2012-2015
Udviklingsplan Dagplejen 2012-2015 Om udviklingsplanen Direktionen i Frederikssund kommune har udarbejdet en udviklingsplan. Efterfølgende har alle fagchefer udarbejdet en udviklingsplan den relevante
Læs mereUdviklingssamtalen er i live og har det godt
Udviklingssamtalen er i live og har det godt Ole Hou, specialkonsulent i ledelse og organisation Region Syddanmarks Ledelsesakademi, november 2011 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling gennem dialog...1
Læs mereFrederiksberg Kommunes HR-strategi
Frederiksberg Kommunes HR-strategi FREDERIKSBERG KOMMUNES HR-STRATEGI 1 Forord I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj kvalitet, og samtidig skal vi være i front
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs mereMission, vision og værdier
Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med
Læs mereIt s all about people!
It s all about people! Svaret er : Tillid CBS 14. september 2010 Alfred Josefsen adm. direktør, Irma AS adjungeret professor, CBS 15-09-2010 1 Vi har behov for nye ledelsesformer! Produktionen er allerede
Læs mereTryg base- scoringskort for ledere
INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereIndholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...
Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereWorkshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014
Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og
Læs mereOm at arbejde med tillid. Ledelse & Organisation/KLEO
Om at arbejde med tillid HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis At løse (og
Læs mereAdizes lederroller. Skemaet består af i alt 27 parvise udsagn.
Adizes lederroller Skemaet består af i alt 27 parvise udsagn Du skal vælge det udsagn, som bedst karakteriserer dig selv Det er vigtigt, at du gennem hele skemaet tænker på, hvordan du selv er og hvad
Læs mereJob- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune
Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune Indledning: Vores afholdte skolechef gennem 12 år har valgt at gå på pension. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse 1. april 2015
Læs mereLedere og Chefer 31.08.07
Ledere og Chefer 31.08.07 Information Jeg har adgang til den information, som jeg har brug for i mit arbejde. Mine lederkolleger er gode til at give information. Min chef er god til at informere. Mine
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereSådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk
Sådan kan du arbejde med psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads ww www.barhandel.dk w.de t d u m æ r ke r. d k Om psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads.
Læs mereEffekt for hvem? Årsmøde Liv og ledelse i myndigheden Fredericia, den 2. juni 2015
Effekt for hvem? Årsmøde Liv og ledelse i myndigheden Fredericia, den 2. juni 2015 Balanceret ledelse i myndigheden? Trivsel og arbejdsglæde Effektivitet i opgaveløsningen Kvalitet i opgaveløsningen Balanceret
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereInnovationsledelse i hverdagen
Innovationsledelse i hverdagen Af Erik Staunstrup, Nyt Perspektiv, medlem af IFLI Artiklen rejser spørgsmålet hvorvidt innovationsledelse kan læres og hvis det kan, hvordan det så kan implementeres i hverdagen?
Læs mereJob- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune
Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereSpørgeskema til lærere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet!
Spørgeskema til lærere i ungdomsuddannelserne Velkommen til spørgeskemaet! For at få det bedste skærmbillede under besvarelsen skal vinduet være maksimeret (dvs. fylde hele skærmen). Efter du har besvaret
Læs merePræsentations øvelser frem til forumsnak.
Præsentations øvelser frem til forumsnak. Verdenskortet - en præsentationsøvelse Alle står i en cirkel og skal forestille sig at der mellem dem er et stort verdenskort. Bed nu alle om at tænke på et sted
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereKøn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer.
Helsingør Kommunes Ligestillingspolitik Indledning Helsingør Kommune arbejder målrettet for ligestilling og betragter alle medarbejdere som ligestillede uanset køn, alder, handicap, seksuel orientering,
Læs merePædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011
Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet
Læs mereLEDELSE I SPÆNDINGSFELTET MELLEM OPLØSNING OG OPBYGNING
LEDELSE I SPÆNDINGSFELTET MELLEM OPLØSNING OG OPBYGNING - et ledelsesværktøj til håndtering af en kaotisk situation Udarbejdet i et samarbejde mellem amterne i regi af Handleplan for udvikling af ledelse
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes
Læs mereFrivillighed og. motivation
Frivillighed og Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. motivation DSR d. 27. marts 2014 V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Definition af frivilligt
Læs mereDilemmaer i og med Kodeks for god ledelse
Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereArbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Læs mereSocial kapital på arbejdspladsen - Sæt tillid på dagsordenen. HK Stat TR Træf 27. august 2014
Social kapital på arbejdspladsen - Sæt tillid på dagsordenen HK Stat TR Træf 27. august 2014 Formål Inspiration: Hvordan kan I arbejde med social kapital? Konkrete, aktive værktøjsøvelser Refleksion: Hvordan
Læs mere