Referat fra lokalt dialogmøde i Hasle om erhverv

Transkript

1 Referat fra lokalt dialogmøde i Hasle om erhverv Svartingedalskolen, 15. august 2012, 19-21:30 Til stede ca. 42 personer, heraf 5 medlemmer af kommunalbestyrelsen Borgmester Winni Grosbøll bød velkommen. Det handler om at snakke med hinanden, om hvordan vi bringer øen videre, og hvordan vi komme videre med nogle af de ideer, der kom frem på mødet i Kyllingemoderen. Hvad er det borgerne vil? Brug dialogmøderne til at komme med input til handlingsplanerne til Bornholms Udviklingsplan. Energi og glæde, avler energi og glæde ingen bliver lykkeligere af at hakke hinanden ned. Dette er en del af det større projekt om borgerinddragelse, som kommunalbestyrelsen har besluttet sidste år. Vi eksperimenterer med form og indhold. I år er der lagt temaer og emner ind over de 4 lokale møder. Peter Hjorth Hansen, formand Erhvervs- og turistforeningen i Hasle præsenterede kort en række succeshistorier fra Hasle, bl.a. marina med byggeri; byfornyelse og Mulighedernes Land, hvor 5 mio. kr. blev vekslet til 4-5 gange så mange penge; Hasle aktivitetspark, og branding gruppe. Byting, Erhvervs- & Turistforening har begge trukket i arbejdstøjet. Tilflytterpakke, Musikfestival og Børnefestival. Der sker en overordnet koordinering via aktivitetskalender med et stærkt voksende antal arrangementer og antal deltagere. Kalenderen koster næsten ingen penge, men kræver god opbakning. Søren Femmer Jensen, Co-Creative gav et kort inspirations-oplæg til aftenens tema om erhverv, med fokus på hvad borgere og kommune kan gøre for at støtte. Arbejdsmetoder til gruppearbejdet og aftenens tre undertemaer blev introduceret: Bright Green Island i din hverdag, Iværksætter kultur og arbejdspladser Fødevarer Der var en times gruppearbejde i de 4 grupper, hvorefter dialog-kaptajnerne kort præsenterede hovedlinjerne i gruppens forslag til handlinger. Se en detaljeret gennemgang af disse i vedhæftede bilag. Lokale spørgsmål: Der var på forhånd sendt et lokalt spørgsmål ind: Er det en kommunal kerneudgave at udleje sommerhusgrunde (ang. Klympen syd for Hasle, hvor kommunen udlejer 33 grunde)? Steen Colberg Jensen (SCJ) gav det klare svar Nej, og lovede at gå videre med at undersøge, om kommunen så ikke kan tilbyde lejerne at købe grundene, og at vende tilbage til spørgeren. En anden borger spurgte til beslutningsgange omkring bygninger, som oplevedes meget langsom. Her til blev det forklaret, at Kommunalbestyrelsen har besluttet en effektivisering af salg af kommunale bygninger, når de er udfaset af kommunalt brug. BRK får nu solgt ejendomme i et andet tempo end tidligere, men bruger dog også flere ressourcer på at sælge ejendomme, end tidligere. SCJ: Nogle af grupperne nævnte administration af lovgivning oppe i Tejn. Vi forsøger at udfordre lovgivningen på de områder, hvor det vurderes MULIGT. Men en administration kan ikke rådgive politikerne om noget, de mener, er ulovligt. Det er så et politisk ansvar at vurdere, at her kan skruen skrues en halv omgang. Men administrationen kan IKKE gå over stregen! Vi bliver nødt til at holde landets love. Der er intet alternativ. 1

2 En borger spurgte om planerne for den gamle tekniske skole i Hasle (Bia-lid). SJC svarede, at i den udstrækning det ikke skal bruges til noget kommunalt formål, skal den også sættes til salg, men at der ikke er truffet beslutning i den konkrete sag. Borgmesteren supplerede, at det er kommunalbestyrelsens politik, at alt hvad der ikke skal bruges til kommunale formål, skal afhændes. Nogen gange er der dog tekniske forhold der gør, at salg af bygninger trækker ud (fx Østermarie Plejehjem, hvor det først skulle sikres, at det kunne frakobles fjernvarme, uden at halvdelen af Østermarie mistede forbindelsen til fjernvarmenettet). Endelig var der et spørgsmål om hvorvidt man kan ophæve bopælspligt? SJC forklarede, at kommunalbestyrelsen skal se på dette spørgsmål i slutningen af året. Der er mange tomme bygninger en del bør rives ned. Vi har mulighed for at udlægge nye boligområder i vores byer, også langs kysterne (lempelse af planloven i 2009); Kunne det være interessant for tilflytning? KB skal tage beslutning, men det bliver nok ikke en afskaffelse, snarere en lempelse af bopælspligten, fordi det måske er mere attraktivt at tiltrække deltidsbornholmere, end slet ikke at have borgere i husene? Borgmester Winni Grosbøll afrundede mødet med at nævne at netop bopæls-spørgsmål diskuteres på det lokale dialogmøde i Snogebæk, og sagde tak for i aften. Referat fra gruppearbejde. Tema: Erhverv. Undertema: Iværksætterkultur og arbejdspladser (gruppe 1). Hjertelig velkommen til Bornholm, stedet hvor det lykkes! Borger: Der ER en stor iværksætterkultur på øen. Nystartede virksomheder overlever. Fortæl de gode historier. Lad være med at fokusere på det, der mislykkes. Der ER noget, der mislykkes. Lær af amerikanske iværksættere: Drop janteloven. Få 1-2-mandsfirmaer til at vækste til 5-10 mand. Mere tro på egne evner! Få mere selvtillid! Bornholm er sin egen værste fjende: Stort set ingen positive historier i medierne. Brug det, der er i dag (af kulturelle og andre tilbud) mere for at udvide turistsæsonen. Sikring af finans: bedre finansieringsmuligheder til iværksættere, fx Business Angels (private långivere) Virksomheder kan hjælpe iværksættere ved at satse. Lokalgruppe af Business Angels Mere videndeling på tværs af brancher. Tværfaglige mødefora. I skal ville vækst e. Iværksættere laver typisk 1-2 personers virksomheder. Bedre til at ville vækste til 5-10 personers virksomheder. Erhverv og offentligt: Bedre samarbejde ml. private erhverv og det offentlige Bedre brug af krøllede hjerner. Få de gode ideer frem. Kommune/offentligt: Mere imødekommende for initiativer fra erhvervslivet. 2

3 Mere smidig tolkning af lovgivning i Teknik og Miljø Bedre kommunikation, mere dynamiske løsninger. Åbne mere op for tomme bygninger til ad hoc agtige ting. Mere synlighed om kommunens indkøb af ydelser mere lokalt og mindre SKI. Dyrk iværksætterkulturen i Folkeskolen/uddannelsessystemet. Undertema: Iværksætterkultur og flere arbejdspladser (Gruppe 2) Valgte ideer fra Vores Bornholm: Danmarks grønne universitet (VB#43), Østersøens satellitkontor (VB# 32), Den kreative erhvervsspa (VB#28), Det digitale pakhus (#33) Borger: Oprette en BNI gruppe (Business Network International) på øen, på tværs af sektorer. Global netværksorganisation hvor der fx er virksomhedsledere der mødes til morgenmad en gang om ugen og præsenterer hvad de laver, har gang i. En velafprøvet ide. Kontorfællesskab: Udleje kontorarbejdspladser til iværksættere (i private virksomheder). Ikke ansættelsesforhold, men samarbejde og mentor/mentee-ordning? Facilitering? Co-creation. Ældreby lejligheder, 6000 beboere, 0-energihuse. Spændende; Ambitiøst Kommune: Erhvervsguide: En/flere personer i kommunen (T&M) der modtager iværksættere og vækstvirksomheder. Guider igennem lovgivningen, regler og ansøgninger. Kommunen tilgængelighed. Digitalisere byggesagsarkiv. Test-ø for lovgivning også bopælspligt. Kontroversielt emne. Undertema: Bright Green Island i din hverdag. I parentes angives den aktør, der på planchen angives som forventet hovedaktør i en mulig fremtidig konkret handling. Uddannelse og oplysning: Danmarks Grønne universitet (VB#41) BCB; udvikle undervisningsmateriale til skole og ungdomsuddannelser. (Erhverv) Campus Bornholm, Mad til Mennesker & Folkeskoler: Arbejde med madspild. Undervise i bæredygtighed. (Erhverv) BOFA: Undervise og inddrage folkeskoler og ungdomsuddannelser (Erhverv). TV2 Bornholm: Fokus på Grøn Ø; konkurrencer, eller hjertestarter-kampagne om det grønne (Erhverv). Gode historier; kommunikation der gør, at de gode historier forplanter sig. Spørge medierne, om de ikke kunne lave happenings, konkurrencer, videregive gode ideer; den sjove historiefortælling om hverdagens helte? Transport: BRK kan vi nedsætte afgifter på el for at skabe forbrugsændringer? (BRK) Bustransport (VB#61, Bornholm Brintbusser). Delebilsordning? (Borgere) Kan BRK skabe et grundlag for delebiler, fx gennem de biler som hjemmepleje og embedsfolk bruger i deres arbejdstid; og så kunne disse biler udlånes [udlejes?] til private når de ellers ikke er i brug? (BRK) 3

4 AVIS kan de skabe muligheden for en delebilsordning (erhverv) Bilfri zoner og bilfri tidspunkter (VB#22, videreudviklet) Naturressourcer og miljø: Kemifri kommune (BRK) Spar vand og brug regnvand (BRK) Affaldssortering (BRK) Økologisk ø (VB#1); Bio-region (BRK) BRK og statsvirksomheder skal købe økologisk, så økologien er sikret en basis (BRK). Kommune skal blive ved med at være forgangskommune (i fht. virksomheder) at være BGI, fx købe økologiske fødevarer og regionale fødevarer. BRK: Bedre tilgængelighed. Kan supermarkeder hjælpe? (BRK) Ideer til sæson-retter på regionale fødevarers hjemmeside (BRK) Borger konkrete handlinger. 100 % grøn og attraktiv ø. Gartneruddannelse/ kursus for ledige (er allerede gjort i Lejre kommune). BØFF (Bornholms Økologiske Fødevarefællesskab) mangler avlere. (Erhverv) BØFF har brug for BCB (Branding) (Erhverv) Økologiske grøntsager, lokalt dyrket og forbrugt (BØFF) Flere der dyrker grøntsager selv eller køber bornholmske fødevarer (Borgere) Påvirke uddannelsessystemet til at lave grønne uddannelser. Påvirke BCB til at indlemme økologi i BGI (BRK) Overordnet: Vigtigt at skabe rammer, hvor frivillige kan mødes og skabe nyudvikling af fx BGI-strategien. Modtagelse af borgeres ideer og engagement. Noget styring og rammer men skal komme nedefra. Ide: Borger skal være med-skaber i forhold til BRKs BGI strategi. Hvem tager ansvaret? Vores Bornholm? (Borger) Uddannelse/påvirkning => nye vaner, via sjov, men også med respekt (erhverv). Undertema: Bornholmske fødevarer Valgte VB-ideer at arbejde videre med: Nordisk fødevare ø (VB#4), Nyt nordisk landbrug (VB#11), Dyr med historie fra Bornholm (VB#2) Dyrk det, som ikke kan kopieres: Figner, morbær, bornholmske urter osv. Grøntsags- og frugtplantager Turde gøre sit produkt til høj kvalitet til fornuftig (høj) pris. Svanekeøl som kan tjekkes ind med flyet til gaver. Kokke og restauranter efterspørger kvalitet => det sikrer kvalitet i fødevarerne. Bevar det bornholmske brand kræv ægte varer. Brug det bornholmske flag som kendetegn på bornholmske varer. Vi skal være gode til at finde ressource-personer og kæde folk/virksomheder sammen. Vi har mange små virksomheder, som ikke har råd til egen ressourceperson. Evt. kan ressourcepersoner støttes fra de regi der kan støtte den salgs. Kommune: Fastholde de gode historier i det skrevne om Bornholm Hjælpe med at finde ressourcepersoner til fødevarefællesskaber Synliggør støtteordninger til fx markedsføring. VHHR, BRK, BCB og LAG. Hjælp til markedsføring via LAG (netværksordning) 4

5 Den regionale identitet skal også indeholde Bornholmske fødevarer. Handling. BUP. RAC Bornholmsk medlem i EU Offentlige institutioner servere bornholmsk, økologisk, med Bornholmske urter, lokalt produceret. Ikke nordisk, men i stedet Bornholmske fødevarer (i VB kortene) Brdr. Price, Klaus Meyer osv.: Film/udsendelser, DR. EU forhandling af dioxingrænser i forhold til laks. Borgere: Vi skal være stolte af fødevarerne. Vi skal fortælle om vores produkter og købe dem, når vi skal forkæle os selv. Ambassadørrolle: Værtsgaver, julegaver, fødselsdagsgaver altid bornholmske. Selv gå foran med det gode eksempel: Fortælle og købe. Tro flytter bjerge. Virtuel ø også med fødevarer og deres historier. Borgerne skal geo-mappe bornholmske urter Foreninger skal servere bornholmske produkter i stedet for kaffe og kringle, eller pølser og brød. Frivillig-fester og festivaler der serverer vi bornholmsk. Bornholmerne skal selv bruge de bornholmske råvarer autencitet! Referent: Rikke Brandt Broegaard, landdistriktscoach 5