Strukturanalyse for renseanlæg, Roskilde Fjord. Anbefaling og sammenfatning
|
|
- Morten Peder Kvist
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 pp Strukturanalyse for renseanlæg, Roskilde Fjord Anbefaling og sammenfatning
2 Strukturanalyse for renseanlæg, Roskilde Fjord Side 1 15 Indholdsfortegnelse 1 Anbefaling Specifikke forhold i de fire kommuner Forhold i Frederikssund Kommune Forhold i Egedal Kommune Forhold i Ballerup Kommune Forhold i Furesø Kommune Bæredygtige løsninger og grøn omstilling Potentiale for at genanvende ressourcer fra spildevandet Langt større robusthed over for fremtidige krav Ny rensestruktur forbedrer miljøet Ny rensestruktur kan påvirke vandområder Ny rensestruktur er billigere Ny rensestruktur medfører ikke takststigninger Mulighed for at omdanne renseanlæg til forsinkelsesbassiner Proces Myndighedsproces Ny selskabsstruktur skal etableres Arealerhvervelse er nødvendig Referencer... 15
3 Strukturanalyse for renseanlæg, Roskilde Fjord Side Anbefaling Ny rensestruktur: Et moderne anlæg frem for mange mindre anlæg Novafos anbefaler en ny struktur for renseanlæg i Frederikssund, Ballerup, Egedal og Furesø Kommuner, så eksisterende renseanlæg nedlægges og et nyt, moderne og energineutralt renseanlæg bygges. Novafos anbefaler at placere det nye renseanlæg i Frederikssund Kommune mindst 200 meter fra eksisterende eller planlagte boligområder. De eksisterende renseanlæg i Måløv, Ølstykke, Stenløse, Slagslunde, Frederikssund, Slangerup, Tørslev og Hyllingeriis ombygges til bassiner og pumpestationer for at klimatilpasse og forbedre vandmiljøet i både vandløb og Roskilde Fjord. Der lægges nye spildevandsledninger fra de eksisterende til det nye renseanlæg. Gevinst for økonomi, miljø og klima En ny rensestruktur vil have flere fordele: Den vil være økonomisk billigst set over en 50-årig periode. Den vil forbedre miljøet væsentligt både vandmiljø og nærmiljø for naboer. Den kan bidrage positivt til den grønne omstilling i samfundet, fordi et moderne anlæg som minimum vil være energineutralt og reducere ressourceforbruget. Den vil være mere robust over for fremtidige krav til rensing, som vi forventer bliver skrappere. Flere af de eksisterende renseanlæg skal i de kommende år udbygges og ombygges, da en stor del af dem ikke har den nødvendige kapacitet til den forventede befolkningsudvikling og/eller ikke kan leve op til de skærpede krav til rensning, vi forventer i fremtiden. Vi står derfor uanset hvad over for store investeringer i vores rensestruktur inden for den nærmeste fremtid. Næste skridt i processen: Strukturplan for ny rensestruktur Novafos anbefaling er baseret på en strukturanalyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved forskellige scenarier for rensestruktur gennemført Scenarierne spænder fra at bevare status quo til fuld centralisering af renseanlæggene. Novafos anbefaler at tage næste skridt i processen og udarbejde en strukturplan, som beskriver den anbefalede nye rensestruktur og yderligere vurderer fordele og ulemper. Strukturplanen skal miljøvurderes, og der skal udarbejdes en Natura 2000-vurdering af konsekvenserne for Roskilde Fjord. Figur 1 Anbefalet ny struktur for renseanlæg i Ballerup, Egedal, Frederikssund og Furesø kommune
4 Strukturanalyse for renseanlæg, Roskilde Fjord Side Specifikke forhold i de fire kommuner I de følgende afsnit gennemgås forholdene i de fire kommuner med fokus på hvilke renseanlæg, der indgår i analysen, kapacitet og status på anlæggene samt konsekvenser for vandløb i kommunerne ved en ny rensestruktur. Novafos har i strukturanalysen overordnet undersøgt, hvordan vandområderne i alle 4 kommuner vil blive påvirket af en ny rensestruktur. Hvis Novafos skal udarbejde en strukturplanen, skal planen miljøvurderes. I miljøvurderingen vil konsekvenserne for vandløbene blive undersøgt mere detaljeret, herunder hvordan man kan imødegå negative konsekvenser. 1.2 Forhold i Frederikssund Kommune Fra Frederikssund Kommune indgår Frederikssund, Slangerup, Tørslev og Hyllingeriis Renseanlæg i strukturanalysen og den anbefalede nye rensestruktur. Status på eksisterende renseanlæg Frederikssund Renseanlæg er i blevet moderniseret og udvidet, så det kan håndtere den planlagte spildevandsmængde frem til midten af 2040 erne. Slangerup, Tørslev og Hyllingeriis Renseanlæg har kapacitet til at kunne håndtere den fremtidige spildevandsmængde, men vil indenfor år være forholdsvis nedslidte. Novafos anbefaler at fortsætte arbejdet med at nedlægge Neder Dråby Renseanlæg og pumpe spildevandet til Tørslev Renseanlæg, som beskrevet i Spildevandsplanen. Hvordan vil en ny rensestruktur påvirke vandløb? Hvis Slangerup Renseanlæg nedlægges, kommer der mindre vand i Græse Å. Det kan påvirke den økologiske tilstand i åen negativt. Græse Å vil også blive påvirket, hvis Lynge Renseanlæg i Allerød Kommune lukkes, og spildevandet ledes til et nyt renseanlæg mod Øresund. Der vil komme mindre vand i åen, men vandkvaliteten vil blive forbedret. 1.3 Forhold i Egedal Kommune Fra Egedal Kommune indgår Ølstykke Renseanlæg, Stenløse Renseanlæg og Slagslunde Renseanlæg i strukturanalysen og i den anbefalede nye rensestruktur; Måløv Renseanlæg i Ballerup Kommune, som Egedal Kommune er medejer af, indgår også i strukturanalysen Status på eksisterende renseanlæg Ølstykke Renseanlæg har ikke den nødvendige kapacitet til at kunne håndtere den fremtidige spildevandsbelastning. Anlægget skal derfor udvides, hvis det ikke nedlægges. Det er allerede planlagt i Egedal Kommunes spildevandsplan, at Stenløse Renseanlæg skal nedlægges og afskæres til Ølstykke Renseanlæg, som skal udbygges pga. den planlagte byudvikling. Slagslunde Renseanlæg er meget lille. Renseanlægget kan håndtere den fremtidige spildevandsmængde, men er på grund af dets størrelse forholdsvis dyr at drive. Måløv Renseanlæg har betydelig restkapacitet, men kapaciteten vil på sigt alligevel blive udfordret, fordi Ballerup, Egedal og Furesø Kommune planlægger væsentlige byudvidelser/byfortætninger. Hvis
5 Strukturanalyse for renseanlæg, Roskilde Fjord Side 4 15 vi beholder status quo, vil det på sigt være nødvendigt at udvide renseanlæggets kapacitet. Dele af renseanlægget vil derudover skulle moderniseres. Måløv Renseanlægs placering er ikke optimal, da anlægget ligger tæt på naboer, og al transport til renseanlægget går igennem Måløvs idylliske bykerne. Novafos anbefaler at holde fast i spildevandsplanens formulering om, at Stenløse Renseanlæg skal nedlægges og Ølstykke Renseanlæg skal udvides bibeholdt, indtil strukturplanen er miljøvurderet og politisk behandlet. Hvordan vil en ny rensestruktur påvirke vandområderne? Hvis Ølstykke, Stenløse, Slagslunde og Måløv Renseanlæg nedlægges, kommer der mindre vand i dele af Salsmosegrøften, Stenløse Å, Kloddemoseløbet, Værebro Å og Jonstrup Å. Det kan påvirke åernes økologiske tilstand negativt Samtidig vil vandkvaliteten i vandløbene blive bedre. 1.4 Forhold i Ballerup Kommune Måløv Renseanlæg, som Ballerup Kommune er medejer af, indgår i strukturanalysen og i den fremtidige rensestruktur Status på eksisterende renseanlæg. Måløv Renseanlæg har betydelig restkapacitet, men kapaciteten vil på sigt alligevel blive udfordret, fordi Ballerup, Egedal og Furesø Kommune planlægger væsentlige byudvidelser/byfortætninger. Hvis vi beholder status quo, vil det på sigt være nødvendigt at udvide renseanlæggets kapacitet. Dele af renseanlægget vil derudover skulle moderniseres. Måløv Renseanlægs placering er ikke optimal, da anlægget ligger tæt på naboer, og al transport til renseanlægget går igennem Måløvs idylliske bykerne. Hvordan vil en ny rensestruktur påvirke vandområderne? Hvis Måløv Renseanlæg nedlægges, kommer der mindre vand i Jonstrup Å. Det kan påvirke åens økologiske tilstand negativt. Samtidig vil vandkvaliteten i åen blive forbedret. 1.5 Forhold i Furesø Kommune Måløv Renseanlæg, som Furesø Kommune er medejer af, indgår i strukturanalysen og den nye rensestruktur. Furesø Kommune er også medejer af Stavnsholt Renseanlæg, som indgår i en tilsvarende strukturanalyse for Renseanlæg for Øresunds-kommuner. Status på renseanlæg i Furesø Kommune Måløv Renseanlæg har betydelig restkapacitet, men kapaciteten vil på sigt alligevel blive udfordret, fordi Ballerup, Egedal og Furesø Kommune planlægger væsentlige byudvidelser/byfortætninger. Hvis vi beholder status quo, vil det på sigt være nødvendigt at udvide renseanlæggets kapacitet. Dele af renseanlægget vil derudover skulle moderniseres. Måløv Renseanlægs placering er ikke optimal, da anlægget ligger tæt på naboer, og al transport til renseanlægget går igennem Måløvs idylliske bykerne. Hvordan vil en ny rensestruktur påvirke vandområderne? Hvis Måløv Renseanlæg nedlægges, kommer der mindre vand i Jonstrup Å. Det kan påvirke åens økologiske tilstand negativt. Samtidig vil vandkvaliteten i åen blive forbedret.
6 Strukturanalyse for renseanlæg, Roskilde Fjord Side Bæredygtige løsninger og grøn omstilling En ny rensestruktur kan bidrage markant til den grønne omstilling i samfundet. Et moderne renseanlæg kan designes, så det er energineutralt og evt. endda producere mere energi, end det forbruger. Der er desuden mulighed for at reducere forbruget af kemikalier og andre ressourcer. Fra stort energiforbrug til potentiel energiproduktion Energiforbrug på et traditionelt renseanlæg Traditionel spildevandsrensning er meget energiforbrugende. El bruges primært til at blæse luft ind i spildevandet, så bakterier kan nedbryde det organiske stof til CO2 og vand. Der bruges desuden el til afvanding af spildevandsslam og pumpning af vand. Det kræver meget energi at omdanne organisk stof til CO2. Det organiske stof indeholder samtidig en betydelig mængde energi, som ikke udnyttes. Processen er fra et energiperspektiv dobbelt-uhensigtsmæssig, fordi man bruger energi på at destruere et energiholdigt materiale, som kunne bruges til energiproduktion. Energiforbrug på et moderne renseanlæg Et nyt renseanlæg kan derimod designes med renseprocesser, der er mindre energiforbrugende, og hvor en større del af det organiske stof i spildevandet udnyttes til energiproduktion. Der er forskellige metoder til at genvinde energien fra spildevandet, og energiformen kan også variere. Traditionelt omdannes det organiske stof i rådnetanke til biogas, der afbrændes i gasmotorer og herved genererer el og varme, som enten sælges eller bruges internt. Fra biogas til naturgas I stedet for at brænde biogassen on-site, kan biogassen renses for urenheder og således opgraderes til naturgas-kvalitet, som kan leveres til naturgasnettet. Fordelen er, at energien langt bedre kan lagres til perioder, hvor der er brug for den. Energilagring er særlig vigtigt i Danmark, hvor el-forsyningen i høj grad er baseret på vindkraft. Omdannelsen af biomasse til biogas af naturgaskvalitet spiller en vigtig rolle i Danmarks ambitioner om at blive fossilfrit i En ny rensestruktur understøtter den ambition. Fjernvarmeproduktion Selvom spildevandet kun er 8-20 grader varmt, er kan varme trækkes ud af spildevandet og bruges til fjernvarme. Teknologien er velafprøvet og bruges allerede på en række danske renseanlæg. På et nyt renseanlæg vil det være oplagt at genvinde varmen fra det rensede spildevand og levere fjernvarme. Det er en forudsætning, at der er et fjernvarmenet, som varmen kan leveres til. Energiforbrug og produktion på Novafos renseanlæg i dag De 8 eksisterende renseanlæg i strukturanalysen forbruger årligt ca MWh el. Det svarer til familiers elforbrug. Af Novafos nuværende 18 renseanlæg har tre anlæg rådnetanke (Måløv, Usserød og Stavnsholt), så dele af energien fra det organiske stof genvindes, mens ét anlæg (Frederikssund) genvinder en del af varmeenergien fra spildevandet dog kun til at dække eget varmeforbrug. Novafos anbefaler, at det nye renseanlæg designes, så spildevandsrensningen, inkl. energiforbruget til transport af spildevand fra de nuværende renseanlæg til det nye renseanlæg, som minimum bliver energineutralt.
7 Strukturanalyse for renseanlæg, Roskilde Fjord Side Potentiale for at genanvende ressourcer fra spildevandet Der er også mulighed for at genanvende en del af spildevandets ressourcer til andet end energiproduktion. Opgraderet biogas kan bruges som råmateriale i den kemiske industri til fx at producere fossilfri flydende brændstof, andre flydende kulbrinter eller plastik og andre polymere, som i dag primært produceres ud fra fossil olie. Andre værdifulde organiske forbindelser som proteiner, fedtsyrer eller andre flydende kulbrinter kan muligvis også på sigt udvindes fra spildevandet. Spildevandet indeholder også uorganiske ressourcer, som bør genvindes. Fosfor er en vital og ikke fornybar og begrænset ressource, som står på EU s liste over kritiske råstoffer. Det er derfor særlig vigtigt, at fosfor recirkuleres. Fosfor, kulstof og kvælstof recirkuleres i dag direkte ved, at spildevandsslammet udbringes på landbrugsarealer til jordforbedring. Danmarks skrappe grænseværdier for slams indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer sikrer, at slammet genanvendes miljømæssigt forsvarligt. Udbringning af spildevandsslam på landbrugsjord er et af Miljøstyrelsens virkemidler til at opnå målsætningen om 80% genanvendelse af fosfor. Hvis rammelovgivningen skulle blive ændret, så spildevandsslam ikke må udbringes på landbrugsjord, vil en del af fosforen kunne genvindes fra spildevandet gennem en kemisk proces kaldet struvit-udfælding. Alternativt kan fosfor genindvindes fra asken efter forbrænding af slammet. Effektiviteten af disse processer er i dag forholdsvis lav, og processerne ville på nuværende tidspunkt hverken være økonomisk rentable eller en miljømæssig gevinst.
8 Strukturanalyse for renseanlæg, Roskilde Fjord Side Langt større robusthed over for fremtidige krav Renseanlæggenes primære funktion er at beskytte mennesker og vandmiljø mod forurening fra spildevandet. Vi kender naturligvis ikke de fremtidige krav til rensning af spildevand. På baggrund af udviklingen de sidste 40 år og det nuværende fokus på miljø og klima i samfundet, må skærpede krav dog forventes. Hvis rensestrukturen centraliseres, er spildevandsrensningen mere robust overfor sådanne krav, samtidigt med at ny teknologi nemmere vil kunne implementeres. Parat til fremtidens krav De færreste danske vandområder opfylder målsætningen om god økologisk tilstand. Dette er særlig kritisk, hvis vandområdet, som Roskilde Fjord, er et Natura 2000-område. I dag stilles der kun krav til indholdet af forholdsvis få, men meget væsentlige, forureningskomponenter i det rensede spildevand så som organisk stof, kvælstof og fosfor. I fremtiden vil der sikkert blive stillet væsentligt skrappere krav til nogle af disse stoffer, eller der vil blive stillet krav om rensning af helt nye stofgrupper som medicinrester, mikroplast, tungmetaller eller coliforme bakterier. Det er også muligt, at der i fremtiden stilles krav til reduktion af emissionen af drivhusgasser til atmosfæren så som lattergas eller metan. Nye krav betyder ændringer i anlægget Hvis kravene til spildevandsrensningen ændres markant, kræver dette typisk at rensningen enten skal ændres eller suppleres med efterpolering af det traditionelt rensede spildevand. Det betyder, at anlægget enten skal ombygges, eller der skal bygges til. Det vil være meget dyrt at gennemføre som rensestrukturen ser ud i dag, da det er mange, små anlæg, der skal ændres. Det er heller ikke alle anlæg, hvor det kan lade sig gøre at bygge til, fordi der ikke er plads. Det vil være lettere og billigere at skulle ændre ét moderne anlæg frem for 8 gamle anlæg. Når ny teknologi, som kan gøre rensningen billigere, mere effektiv eller bedre udvikles, vil det også være mere kost-effektivt at implementere på ét centralt renseanlæg, frem for på mange små anlæg.
9 Strukturanalyse for renseanlæg, Roskilde Fjord Side Ny rensestruktur forbedrer miljøet En ny, centraliseret rensestruktur vil være bedst for miljøet. Det er konklusionen i den miljøanalyse, som er den ene del af strukturanalysen. Selv om en ny rensestruktur overordnet er positiv for miljøet, så kan en lukning af de eksisterende renseanlæg have negative konsekvenser for vandmængden i flere mindre vandløb i kommunerne. Syv parametre vurderet i miljøanalysen I miljøanalysen er aspekter som påvirkning af vandløbene og fjorden, påvirkning af naboer i form af trafik, støj og lugt, potentiale for ressourceudnyttelse, arbejdsmiljø og robusthed overfor skærpede udlederkrav blevet undersøgt. Konklusionen er, at en centralisering af rensestrukturen er bedst for miljøet. Det skyldes blandt andet, at nabogener ved de eksisterende renseanlæg reduceres, arbejdsmiljøet forbedres, ressourceudnyttelsen på renseanlæggene forbedres, og at vandløb, der under regn hydraulisk er overbelastet, aflastes. De syv parametre er blevet vurderet på en skala fra 0 til 4, hvor 4 er det bedste. Resultater er visualiseret i et edderkoppediagram, hvor alle 7 parametre og det enkelte scenaries score indgår. De enkelte parametre er ikke blevet vægtet. Edderkoppediagrammerne for den nuværende decentrale rensestruktur og det anbefalede centraliserede rensestruktur er vist nedenunder. Den anbefalede rensestruktur har positiv betydning på næsten alle vurderede miljøforhold. Eksisterende decentral rensestruktur Anbefalet ny rensestruktur 4.1 Ny rensestruktur kan påvirke vandområder Hvis de eksisterende renseanlæg nedlægges, kommer der mindre vand i vandløbene. Samtidig vil vandkvaliteten i vandløbene blive bedre. I forbindelse med strukturanalyserne er rensestrukturens påvirkning af vandløb og Roskilde Fjord blevet vurderet. Vurderingen tager udgangspunkt i de målte udledninger fra anlæggene i samt afstrømningsdata fra relevante målestationer i vandløbene. Der er desuden inddraget data fra vandområdeplanerne for vandområdernes målsætning, økologiske tilstand og den planlagte indsats. Når Novafos udarbejder strukturplanen, skal planen Miljøvurderes. I den forbindelse undersøges konsekvenserne mere detaljeret, herunder hvordan man kan imødegå negative konsekvenser. Strukturanalysen berører Natura 2000-området Roskilde Fjord. Der skal derfor gennemføres en Natura 2000-vurdering parrallet med miljøvurderingen.
10 Strukturanalyse for renseanlæg, Roskilde Fjord Side Ny rensestruktur er billigere En ny rensestruktur med ét moderne anlæg er over et 50-årigt perspektiv væsentlig billigere end at beholde den nuværende rensestruktur med mange små renseanlæg. Store investeringer, men billigere drift En ny rensestruktur kræver forholdsvis store nyinvesteringer i både renseanlæg, pumpestationer og ledninger. Nyinvesteringerne skal finansieres via lån, og derfor er der også finansieringsomkostninger forbundet med en ny rensestruktur. De årlige driftsomkostninger ved en centraliseret rensestruktur er dog væsentligt lavere end ved den nuværende decentrale struktur. Behovet for reinvesteringer i renseanlæggene (som lånefinansieres) er også væsentligt mindre, når man kun har ét renseanlæg frem for otte. De samlede årlige omkostninger for spildevandsrensningen på de 8 eksisterende renseanlæg er ca. 63 mio. kr./år, hvoraf de årlige driftsomkostninger udgør ca. 38 mio. kr. Med en ny rensestruktur vurderes de samlede omkostninger at blive reduceret til ca. 55 mio. kr./år, hvoraf driftsomkostningerne vil udgøre ca. 28 mio. kr./år. Værdien af tanke ombygget til bassiner er ca. 120 mio. kr., svarende til en årlig besparelse på ca. 4 mio. kr./år. Den samlede økonomiske gevinst ved den nye rensestruktur vurderes at være ca. 12 mio. kr./år 5.1 Ny rensestruktur medfører ikke takststigninger Den nye rensestruktur er over en 50-årig periode billigere end den nuværende decentrale rensestruktur. Novafos skal optage store lån over en årrække for at gennemføre projektet. Men forbrugerne vil ikke opleve stigende takster pga. den nye rensestruktur, da lånene tilbagebetales over en lang årrække, og driftsudgifterne og reinvesteringsudgifterne til spildevandsrensningen vil falde væsentligt. Klimatilpasning medfører takststigninger Klimaforandringerne har ført til, at der i Danmark hyppigere er kraftig nedbør og skybrud. Når det regner kraftigt, kan afløbssystemet eller renseanlæggene ikke håndtere de store vandmængder, og urenset spildevand udledes til vandområderne. Samtidigt skærpes kravene til hvor ofte sådanne aflastninger må ske. Novafos er i gang med at tilpasse afløbssystemet så kombinationen af mere og kraftigere regn og skærpede krav til aflastninger kan håndteres. Det betyder massive investeringer i afløbssystemet som fx bassiner, separatkloakering og LAR-løsninger. Disse investeringer får vandtaksten til fortsat at stige de kommende år. De fleste anlægsprojekter lånefinansieres, så de tilbagebetales over 40 år. Levetiden ledninger og bygværker er typisk væsentligt længere.
11 Strukturanalyse for renseanlæg, Roskilde Fjord Side Mulighed for at omdanne renseanlæg til forsinkelsesbassiner Hvis de eksisterende renseanlæg nedlægges, kan de med fordel ombygges til bassiner, som under kraftig regn kan opmagasinere blandet spildevand og regnvand, indtil der igen er plads i spildevandssystemet. Det vil være nødvendigt at etablere bassiner, uanset om den eksisterende rensestruktur beholdes, eller der etableres en ny rensestruktur. I strukturanalysen er økonomien i at genanvende tanke fra eksisterende renseanlæg som forsinkelsesbassiner blevet undersøgt. Klimaforandringer medfører større behov for forsinkelsesbassiner Når det regner kraftigt, er der ikke plads i spildevandssystemerne til vandet, og urenset spildevand udledes til vandområderne. Forsinkelsesbassiner bruges til midlertidigt at opmagasinere blandet spildevand og regnvand, til der igen er plads i systemet. Klimaforandringerne betyder, at der i fremtiden vil være et større behov for forsinkelsesbassiner. Samtidig skærpes kravene til, hvor ofte der må udledes urenset spildevand til vandområderne. Investeringer til bassiner er lavest ved centraliseret rensestruktur Behovet for at etablere forsinkelsesbassiner afhænger af kravene til reduktion af aflastninger. Den fremtidige rensestruktur har også indflydelse på, hvor meget Novafos skal investere i bassiner. I den anbefalede rensestruktur, hvor tanke på alle eksisterende renseanlæg ombygges til forsinkelsesbassiner bassiner bliver behovet for investeringer i nye bassiner mindst.
12 Strukturanalyse for renseanlæg, Roskilde Fjord Side Proces Etablering af en ny rensestruktur er en lang proces, der medfører et omfattende planlægningsarbejde med plan- og myndighedsproces, en projekteringsfase og vedtagelse af en ny selskabsstruktur og arealerhvervelse. Processen indebærer flere trin med godkendelse og offentlige høringer undervejs. Novafos anslår, at det tage år at gennemføre en ny rensestruktur. Strukturanalyse og anbefaling er første skridt i en lang proces Novafos har I 2018 og 2019 gennemført en strukturanalyse for ny rensestruktur. og På baggrund af strukturanalysen anbefaler Novafos en centralisering af rensestrukturen for Ballerup, Egedal, Frederikssund og Furesø Kommune. Anbefalingen er det første skridt på vejen i en lang proces for gennemførelsen af en centralisering og optimering af spildevandsrensningen. Hvis kommunerne godkender anbefalingerne, vil strukturanalysen danne grundlag for udarbejdelse af en strukturplan. Kommunerne vil flere gange under planlægning og projektering skulle godkende planer, projektet eller udstede tilladelser. Næste politiske behandling vil ske når strukturplanen og dets miljøvurdering er udarbejdet. Figur 4 viser overordnet den politiske godkendelsesproces af de forskellige faser af planen og projektet. Figur 4 Politisk godkendelsesproces
13 Strukturanalyse for renseanlæg, Roskilde Fjord Side Myndighedsproces Etablering af en ny rensestruktur kræver et stort myndighedsarbejde. Myndighedsarbejdet kan overordnet opdeles i to faser: En planfase og en projektfase. I nedenstående beskrivelse er der fokus på planfasen, som vil være det næste skridt på vejen til centraliseringen. Se også det overordnede procesdiagram i Figur 52Figur 52 Overordnet myndighedsproces. Figur 52 Overordnet myndighedsproces Planfase (Strukturplan) Novafos vil på grundlag af anbefalingen udarbejde en strukturplan for den nye rensestruktur. Strukturplanen skal miljøvurderes if. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter 1. Strukturplanen berører Natura 2000 området Roskilde Fjord. Derfor skal der parallelt med miljøvurderingen gennemføres en Natura 2000-vurdering. Strukturplanerne er tværkommunale og dækker hver især fire kommuner. Derfor vil Miljøstyrelsen blive myndighed for miljøvurderingerne. Kommunerne er berørte myndigheder, som vil blive hørt og inddraget i arbejdet med miljøvurderingerne. Novafos forventer, at kommunerne bidrager til en afgrænsning af miljørapportens indhold både med hensyn til forhold, der skal vurderes, detaljeringsniveauet og relevante, rimelige alternativer. I forbindelse med miljøvurderingen vil der væres særlig fokus på Natura 2000-områderne i oplandene, idet den anbefalede nye rensestruktur kun kan gennemføres, hvis den ikke vil skade 1 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) af 25.oktober 2018
14 Strukturanalyse for renseanlæg, Roskilde Fjord Side Natura 2000-områderne. Miljøvurderingen og Natura 2000-vurderingerne skal gennemføres, inden strukturplanerne behandles politisk. Strukturplanerne og deres miljøvurderinger vil blive sendt i offentlig høring. Resultaterne at denne høring vil blive indarbejdet i planen og vurderingen. Den offentlige høring kan ledsages af borgermøder. Strukturplanerne bliver efterfølgende forelagt til politisk behandling i alle kommunerne. Strukturplanerne skal indarbejdes i kommunernes spildevandsplaner og kommunerne skal udarbejde lokalplaner. Lokalplanerne vil i dettes tidlige stadige vedrøre placeringen af de nye renseanlæg i Hørsholm og Frederikssund kommuner. Også disse planer skal miljøvurderes og politisk godkendes. Novafos forventer, at strukturplanernes miljøvurdering kan danne grundlag for miljøvurderingerne af lokalplanerne. Arbejdet med strukturplanerne og miljøvurderingerne forventes at tage op til 2 år og kræver en tæt koordinering mellem kommunerne ifm. høringer og politiske behandlinger. Novafos vil udarbejde strukturplanen og udkast til dokumenter i forbindelse med miljøvurderingerne mm. Novafos forventer også at stå for koordineringen af arbejdet Projektfase Hvis strukturplanen godkendes af kommunerne, tager Novafos næste skridt i processen. Det er projektfasen. Første del af projektfasen vil handle om det samlede centraliseringsprojekt. Novafos konkretiserer projektet yderlige og udarbejder en VVM for projektet på basis af den tidligere udarbejdede miljøvurdering af strukturplanerne og den yderlige konkretisering af projektet. VVM en vil blive mere detaljeret end miljøvurderingen af planen og forholder sig til projektspecifikke emner. Miljøstyrelsen vil også være miljømyndighed for projektets VVM. Kommunerne vil blive involveret som berørte myndigheder. Der vil blive gennemført offentlige høringer som med fordel kan suppleres med borgermøder. Projektets yderlige konkretisering og VVM en vil give grundlag til tillæg for de projektspecifikke spildevandsplaner i hver kommune. I projekteringsfasen vil der være særligt fokus på at afdække forhindringer for projektet i form af fredninger, arkæologiske forhold mm. Ved den yderlige projektering vil projektet blive opdelt i delprojekter som f.eks. etablering af pumpestationer, etablering af transportledninger, ombygning af eksisterende renseanlæg, etablering af nyt renseanlæg. Novafos skal søge projektspecifikke tilladelser til alle dele af projektet (byggetilladelse, tilladelse til grundvandssænkning, vandløbsregulering mm. - listen er ikke udtømmende). Projekteringsfasen forventes at tage minimum 4 år. I forbindelse med projekteringsfasen vil Novafos udarbejde en detaljeret rækkefølgeplan for gennemførelse af hele projektet med dens delprojekter. Anlægsfasen varer efter planen 5-8 år Novafos forventer, at den efterfølgende anlægsfase tager ca. 5-8 år. Først skal det nye renseanlæg bygges. Efterfølgende vil spildevandet fra de eksisterende renseanlæg trinvis blive koblet til det nye renseanlæg ved at etablere pumpestationer og ledninger til det nye renseanlæg. De eksisterende renseanlæg ønskes herefter ombygget til bassiner.
15 Strukturanalyse for renseanlæg, Roskilde Fjord Side I anlægsfasen vil der være en del gener i form af trafik og støj, idet renseanlæggene vil skulle bygges/ombygges, og der vil blive etableret pumpestationer og ledninger langs veje. 7.2 Ny selskabsstruktur skal etableres En ny rensestruktur på tværs af de enkelte spildevandsselskabers forsyningsområder vil betyde ændringer i selskabsstrukturen. Selskabsstrukturen og fordelingen af udgifterne til etablering og drift af de nye anlæg er endnu ikke afklaret. Novafos vil derfor parallelt med strukturplanen arbejde på et forslag til en selskabsstruktur for den nye rensestruktur med tilhørende principper for en fordelingsnøgle. Fordelingsnøglen baseres på et princip om,, at gevinsten ved etablering af en central rensestruktur kommer alle forsyninger til gode. Den gennemførte analyse forholder sig til den samlede økonomiske konsekvens for Novafos ved de forskellige scenarier. Novafos ejere vil skulle godkende ændringer i selskabsstrukturen og principperne for en fordelingsnøgle. Det er normal og velfungerende praksis andre steder, at renseanlæg der modtager spildevand fra en række spildevandsselskaber placeres i nye egne selskaber, som alle kommuner er medejere af. At samtlige deltagende spildevandsselskaber drives af Novafos A/S, gør sagen endnu lettere. 7.3 Arealerhvervelse er nødvendig Novafos har gennemført en placeringsscreening og en placeringsanalyse, som peger på, at det nye renseanlæg bedst placeres i Frederikssund Kommune. Anlægget bør placeres i en afstand på mindst 200 m til eksisterende eller planlagte boligområde. Novafos og Frederikssund Kommune er i dialog om den optimale placering, arealerhvervelse, lodsejer- og naboforhold.
16 Strukturanalyse for renseanlæg, Roskilde Fjord Side Referencer Anbefalingen og sammenfatningen er baseret på følgende dokumenter, som er blevet udarbejdet i forbindelse med Strukturanalyserne for Roskilde Fjord og Øresund Delnotat 1: Rammebetingelser, COWI Delnotat 2: Forudsætninger, Envidan Delnotat 3: Miljøanalyse, Envidan Delnotat 4: Økonomisk analyse, envidan Delnotat 5: Sammenfattende raport Anlægsgennemgang, Envidan Placeringsscreening, COWI Placeringsanalyse, Envidan Fremtidig arealanvendelse af Frederikssund Renseanlæg, Envidan Udvidelse af strukturanalyse med Tørslev og Neder Dråby Renseanlæg, Envidan Påvirkning af vandløb og søer, COWI Myndighedsproces, COWI
FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING
FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger
Læs mereKommissorium for projekt Ny rensestruktur i området omkring Usserød Å
Kommissorium for projekt Ny rensestruktur i området omkring Usserød Å Baggrund Allerød, Fredensborg, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner har gennemført en indledende undersøgelse i 2015, der
Læs mereBilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.
Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.
Læs mereIkke væsentlig. Ikke relevant
Bilag 4, scoping skema Miljøvurdering af Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af tages der højde for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således
Læs mereINVESTERINGSAFTALE FOR 2019
INVESTERINGSAFTALE FOR 2019 PARTERNES FÆLLES INDSATS PÅ VANDOMRÅDET MELLEM Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse CVR-nr.: 29 18 83 27 ("Kommunen") OG Furesø Spildevand A/S Blokken 9, 1. 3460 Birkerød CVR-nr.:
Læs mereInvesteringsaftale Frederikssund 2019 Bilag 1, Oversigt over indsatser, mål, handlinger og resultatkrav
Investeringsaftale Frederikssund 2019 Bilag 1, Oversigt over indsatser, mål, handlinger og resultatkrav Vand V1.0 Ledningsnettet for drikkevand skal være velholdt og udbygges i takt med behovet. Renoveringsmodne
Læs mereVision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision
Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af
Læs mereInvesteringsaftale 2019 Egedal Bilag 1, Oversigt over indsatser, mål, handlinger og resultatkrav
Investeringsaftale 2019 Egedal Bilag 1, Oversigt over indsatser, mål, handlinger og resultatkrav Vand V1.0 Ledningsnettet for drikkevand skal være velholdt og udbygges i takt med behovet. Renoveringsmodne
Læs mereCO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Læs mereStrukturplan 1 - Renseanlæg September 2008
Strukturplan 1 - Renseanlæg September 28 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål...3 Indhold...3 Nuværende struktur og anlæg... 4 Hovedtal for anlæggene...4 Anlæggenes tilstand...5 Modeller for fremtidig
Læs mereMiljøvurdering. Varde Kommunes Spildevandsplan Udarbejdet af: Varde Kommune, Carina Lippert Tlf.
Udarbejdet af: Varde Kommune, Carina Lippert E-mail: cali@varde.dk Tlf.: 7994 6582 Oktober 2018 Miljøvurdering Varde Kommunes Spildevandsplan 2019-2029 Side 1 / 8 Indhold 1. Indledning... 3 2. Planens
Læs mereStrategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S
Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af
Læs mereTillæg nr. 12 til Gribskov Kommunes spildevandsplan
Gribskov Kommune Tillæg nr. 12 til Gribskov Kommunes spildevandsplan UDKAST 10. maj 2017 Nedlæggelse af Dronningmølle Renseanlæg og fremtidig rensning af spildevandet på Gilleleje Renseanlæg 1. Indledning
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand
GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...
Læs merePlanlægning og prioritering af forsyningens indsats
Planlægning og prioritering af forsyningens indsats Rudersdal Kommune og Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) har aftalt, at Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) i perioden
Læs mereAnalyse af potentialer for ressourceudnyttelse i vand- og spildevandsforsyningen
Analyse af potentialer for ressourceudnyttelse i vand- og spildevandsforsyningen Torben With Ottosen Business Development Manager, Urban & Industry two@dhigroup.com Screening af 30 udvalgte teknologier
Læs mereSpildevandsplan for den tidligere Dronninglund Kommune
Forslag om tillæg til Spildevandsplan for den tidligere Dronninglund Kommune Tillæg nr. 6 Afskæring af spildevand fra til Asaa Renseanlæg August 2009 Indholdsfortegnelse 1 Forord 3 1.1 Baggrund 3 2 Planlægningsgrundlaget
Læs mereFAQ. Det gør vi ved at flytte den eksisterende Stenløse Å uden om byen.
FAQ Hvad er problemet? Stenløse Å løber igennem Stenløse by, og alt regnvandet fra Stenløse by løber ud i åen. Det betyder, at når det regner kraftigt, kommer der meget hurtigt meget store vandmængder
Læs mereTitel: Miljøscreening af tillæg til Spildevandsplan 2017 Nedlæggelse af Stenløse Renseanlæg Ansvarlig: Rasmus Kierudsen
Miljøvurderings-screeningskema af revision af spildevandsplan 2017 - nedlæggelse af Stenløse Renseanlæg efter Lov om Miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 1533 af 10. december 2015) Titel: Miljøscreening
Læs mereNOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen
NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen
Læs mereBlå Plan Kolding Kolding Kommunes Spildevandsplan. Kolding Kommune
Blå Plan Kolding s Spildevandsplan Hvad er spildevandsplanen for en størrelse? Formalia: (Miljøbeskyttelseslovens 32) Kommunen skal udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand! Konkrete krav til
Læs mereNavn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast
Bilag 5 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: I overensstemmelse med Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 skal der
Læs mereSTRATEGI FOR AFLØBSSYSTEMET PÅ VESTERMARKEN INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Anbefaling og resumé 2. 3 Området 3. 4 Eksisterende forhold 3
FORSYNING BALLERUP STRATEGI FOR AFLØBSSYSTEMET PÅ VESTERMARKEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk POLITISK NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1
Læs mereNotat til møde i økonomiudvalget i Assens Kommune den 19. februar 2018 vedrørende godkendelse af spildevandstakster.
Assens den 1. februar 2018 Notat til møde i økonomiudvalget i Assens Kommune den 19. februar 2018 vedrørende godkendelse af spildevandstakster. Økonomiudvalget har på møde den 22. januar 2018 behandlet
Læs mereHvidbog Høringssvar. Afsender Resume af høringssvar Bemærkninger
Forslag til tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2011 2021: Transportledning Hundested Melby Samt Ombygning af Hundested Renseanlæg og etablering af afskærende ledning til Melby Renseanlæg Hvidbog Høringssvar
Læs mereTillæg nr. 10 til Spildevandsplan LAR i Lidemark
Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan 2012-2016 LAR i Lidemark Februar 2018 Indholdsfortegnelse Resumé...1 Ændret belastning af recipienter og renseanlæg...1 Indledning...2 Plangrundlag...3 Lovgivning...3
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Læs mereFORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN
Notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stofbalancer ved nedlæggelse af renseanlæg og etablering af Tengslemark Renseanlæg 29. juni 2015
Læs mereStrukturplan, fremtidig spildevandshåndtering Djursland
Strukturplan, fremtidig spildevandshåndtering Djursland Udgivelsesdato : 12. november 2007 Projekt : 14.2371.20 Syddjurs og Norddjurs Kommuner Side 1 BAGGRUND OG FORMÅL Med afsæt i Kommunalreformen har
Læs mereStrategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.
Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,
Læs mereINVESTERINGSAFTALE FOR 2019
INVESTERINGSAFTALE FOR 2019 PARTERNES FÆLLES INDSATS PÅ VAND- SPILDEVANDSOMRÅDET MELLEM Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund CVR-nr.: 29 18 91 29 ("Kommunen") OG Frederikssund Vand A/S Blokken
Læs mereLynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.
Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen
Læs mereNovafos. Carsten Nystrup, Adm. Direktør Novafos Tina Otterstrøm Jensen, Chef for Klimatilpasning
Novafos Carsten Nystrup, Adm. Direktør Novafos Tina Otterstrøm Jensen, Chef for Klimatilpasning Hvem er Novafos? Side 3 April 2018 Novafos håndterer spildevand og regnvand i 9 nordsjællandske kommuner.
Læs mereAFTALE OM MILJØMÅL FOR FREDENSBORG SPILDEVAND A/S, HØRSHOLM VAND APS OG RUDERSDAL FORSYNING A/S KLIMATIL- PASNING AF USSERØD Å-SYSTEMET
Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 166070 AFTALE OM MILJØMÅL FOR FREDENSBORG SPILDEVAND A/S, HØRSHOLM VAND APS OG RUDERSDAL FORSYNING A/S KLIMATIL- PASNING
Læs mereVVM-screening 29/ VVM Myndighed. Basis oplysninger. Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre
VVM-screening 29/8-2017 VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Projektets placering Projektet berører følgende kommuner Oversigtskort i målestok
Læs mereIdefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune
Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Læs mereReferat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm
Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen
Læs mereTillæg til Spildevandsplan
Tillæg til Spildevandsplan 2010-2015 Nedlæggelse af Aabybro Renseanlæg DECEMBER 2013 1 Indledning Dette tillæg til Jammerbugt Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 omfatter en centralisering af spildevandsrensningen
Læs mereDisposition. Lidt om Hillerød Forsyning. Vores planer for fremtiden. Strategiske overvejelser. Spørgsmål
Disposition Lidt om Hillerød Forsyning Vores planer for fremtiden Strategiske overvejelser Spørgsmål 1 Lidt om Hillerød Forsyning Egenkapital på ca. 2 mia. Omsætning på ca. 600 mio. Investeringer i 2013
Læs mereScreening for miljøvurdering af tillæg nr. 14 til spildevandsplan for Skanderborg Kommune
Screening for miljøvurdering af tillæg nr. 14 til spildevandsplan 2009-2018 for Skanderborg Kommune Udført af Tue Skov og Marcus Tranbjerg Dato: 20-03-2014 Indhold 1 Indledning og baggrund 3 2 Planens
Læs mereTillæg nr. 2 til Holbæk Kommunes Spildevandsplan Vedr. spildevandsledning til Sportsbyen
Tillæg nr. 2 til Holbæk Kommunes Spildevandsplan 2016-2020 Vedr. spildevandsledning til Sportsbyen Indhold 1. Indledning...3 2. Lov- og planlægningsgrundlaget...3 3. Beskrivelse af kloakoplandet - status...5
Læs mereScreeningen er gennemført for at afklare, hvorvidt nedlæggelsen af DuPonts interne renseanlæg, kan føre til væsentlige påvirkninger på miljøet.
Bilag 2b: Miljøscreening af tillæg 5 (Dupont) til Spildevandsplanen for Billund Kommune 2011-2018 Byg & Plan, den 21/12/16 Billund Kommune har i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO
KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Grundkortet findes her:
Læs mereMiljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016
Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.
Læs mereOvervejelser om ny vandbehandlings- og vandforsyningsstruktur rundt om Roskilde Fjord
Overvejelser om ny vandbehandlings- og vandforsyningsstruktur rundt om Roskilde Fjord Anders Refsgaard, COWI 1 Vision for forsyningssamarbejde (HOFOR, FORS, FREFOR og FEFOR (nu NOVAFOS)) Sikring af nok
Læs mereRanders Kommune Miljø og Teknik, Laksetorvet, indg. E3, 8900 Randers C, tlf
Randers Kommune Tillæg til spildevandsplanen for Randers Kommune Tillæg nr 4/2010 FORSLAG Maj 2010 Randers Kommune Miljø og Teknik, Laksetorvet, indg E3, 8900 Randers C, tlf 89 15 15 15 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereBillund Kommunes Spildevandsplan Tillæg 5 - Forslag
Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018 Tillæg 5 - Forslag Tillægget omfatter: Nedlæggelse af DuPonts Renseanlæg Afledning af spildevand fra DuPont til Grindsted Renseanlæg Nedlæggelse af eksisterende
Læs mereHolbæk Forsyning A/S. Strukturplan for renseanlæg September 2015
Holbæk Forsyning Koncernen Bestyrelsesmødet den 24. september 2015 Pkt. 10, bilag 10.2 Holbæk Forsyning A/S Strukturplan for renseanlæg September 2015 Udarbejdet til: Holbæk Forsyning A/S Udarbejdet af:
Læs mereBorgermøde 2. maj Sønderborg Centralrenseanlæg
Borgermøde 2. maj 2018 Sønderborg Centralrenseanlæg Dagsorden 19:00 Velkomst Aase Nyegaard (ordstyrer) 19:05 Gennemgang af løsning for renseanlæg Sønderborg Forsyning, Lars B. Riemann 19:50 Pause med kaffe,
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereForslag til tillæg nr. 2 til Lejre Kommunes spildevandsplan
Lejre Kommune Forslag til tillæg nr. 2 til Lejre Kommunes spildevandsplan 2016-2023 Kloakering af Trællerupvej 4a - 8 Nyt spildevandskloakeret opland, oplandsnummer TR02 F O R S L A G 1 1 Baggrund Tillægget
Læs mere1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer
- 1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer Planen skal skabe grundlaget for at Skive Vand A/S kan udføre alle kloakeringsopgaver. Det drejer sig om separering af flere
Læs mereSeparatkloakering af fælleskloakerede opland PK07.01 i Jennum
Forslag om Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune 2009 2012 Tillæg nr. 14/2011 Separatkloakering af fælleskloakerede opland PK07.01 i Jennum Miljø og Teknik INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 BAGGRUND
Læs mereMiljøvurdering af Tillæg 2 til spildevandsplan Rødovre Kommune
Miljøvurdering af Tillæg 2 til spildevandsplan 2013-2020 Rødovre Kommune Juli 2017 INDHOLD 1 Indledning...1 2 Indhold af Tillæg 2 til Spildevandsplan 2013-2020...1 3 Screening og scoping...1 4 Miljøvurderingens
Læs mereOmrådeplaner til brug for planlægning og prioritering
Områdeplaner til brug for planlægning og prioritering I Spildevandsplan 2017, som Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 30. august 2017, introduceredes begrebet områdeplan, som skal udgøre et planlægningsværktøj
Læs mereSpørgsmål nr. 48. Svar
Spørgsmål nr. 48 Vil ministeren redegøre for overløbs relative betydning for eutrofiering af kystnære farvande og dermed for opfyldelsen af målene i vandrammedirektivet sammenlignet med landbruget og øvrige
Læs mereRegnvandsledning gennem Stenløse by
Regnvandsledning gennem Stenløse by Vi flytter Stenløse Å. Under jorden i det gamle åtracé lægger vi en regnvandsledning, som kan transportere regnvandet væk fra byen. Hegn Skel Hæk I dag Stenløse Å ligger
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereNotat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Gartneriet Nestler ApS, Lillevang 1, 3650 Ølstykke
Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Gartneriet Nestler ApS, Lillevang 1, 3650 Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Thomas Nestler Høyer Anlæg DGU nr. 199.438 Placering
Læs mereHVAD BLIVER DET NÆSTE?
HVAD BLIVER DET NÆSTE? ELLER HVAD SKAL VORES RENSEANLÆG KUNNE FREMOVER? J E S V O L L E R T S E N, A A L B O R G U N I V E R S I T E T I HISTORIENS KLARE LYS Først skulle renseanlæggene fjerne uhumskheder
Læs mereProgram. 1. Velkomst og indledning ved rådmand Lasse P. N. Olsen. 2. Præsentation af forslag til Spildevandsplan
Program 1. Velkomst og indledning ved rådmand Lasse P. N. Olsen 2. Præsentation af forslag til Spildevandsplan 2016-2027 Fra forslag til vedtagelse Mål/fokusområder/strategi og tiltag 3. Miljøvurdering
Læs mereAllerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser
Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune
Læs mereUDVIDET STRUKTURANALYSE
NOVEMBER 2015 FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL, FREDENSBORG FORSYNING, HØRSHOLM VAND OG LYNGBY-TAARBÆK FORSYNING UDVIDET STRUKTURANALYSE 13. NOVEMBER 2015 ADRESSE COWI Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF
Læs mereBiogassens rolle i det integrerede energisystem
9.september 2018 - Aalborg kongres og kulturcenter Energidag Biogassens rolle i det integrerede energisystem Frank Rosager Disposition Potentiale og mål for biogas i energiforsyningen Methaniserings (CO2)
Læs mereGodkendelse af ordning for recirkulere næringsstoffer i madaffaldet fra husholdningsaffald
Punkt 7. Godkendelse af ordning for recirkulere næringsstoffer i madaffaldet fra husholdningsaffald 2015-038690 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender, at det i sagen beskrevne scenarie
Læs mereViborg Kommune. Forslag til tillæg nr. 3 til Spildevandsplan Etablering af nyt bassin ved Gl. Århusvej i Viborg
Forslag til tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2009 2013 Rekvirent Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg Kontakt: Anders Haugstrup Rådgiver Orbicon A/S Klostermarken 12 8800 Viborg Sag
Læs mereViborg Kommune. Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan Etablering af nyt bassin ved Gl. Århusvej i Viborg
Rekvirent Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg Kontakt: Anders Haugstrup Rådgiver Orbicon A/S Klostermarken 12 8800 Viborg Sag 223 11-24 Projektleder: Peter Poulsen Kvalitetssikring:
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereSpildevandsplanen
Spildevandsplanen 2016-2020 Den nye spildevandsplan indeholder en kortlægning af nuværende spildevandsforhold, samt en plan for udbygningen af spildevandsanlæg frem til 2020. Denne udgave af spildevandsplanen
Læs mereTillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune
Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune 2009 2012 Tillæg nr. 11/2011 Separatkloakering af fælleskloakeret opland PK09.01 i Hvidsten Miljø og Teknik INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 BAGGRUND 0 1.1 Generelt
Læs mereTillæg nr. 1 - Spildevandsplan
Lemvig kommune Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig 27. februar 2015 Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Telefon: 9663 1200 Tillæg nr. 1 - Spildevandsplan 20132021 Mail: J.nr.: S.nr.: B.nr.: teknik@lemvig.dk
Læs mereFredericia Spildevand og Energi A/S
Fredericia Spildevand og Energi A/S Spildevand og Energi A/S Mission Fredericia Spildevand og Energi A/S sikrer: Spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet Effektiv drift God service
Læs mereØget afstrømning og afledte konsekvenser for recipient og naturforhold
Øget afstrømning og afledte konsekvenser for recipient og naturforhold Nikolaj Kruse Christensen Teknik og Miljø, Aarhus Kommune 29-05-2018 ATV Jord og Grundvand Dagsorden 1. Lidt om Aarhus og vandet 2.
Læs mereAllerød Kommune. Afrapportering af investeringsaftale 2018 for 1. kvartal. Opsummering af afrapportering for 1. kvartal 2018
Novafos Blokken 9 DK-3460 Birkerød Allerød Kommune +45 44 20 80 00 novafos.dk novafos@novafos.dk CVR-nr. 31 88 49 93 Afrapportering af investeringsaftale 2018 for 1. kvartal Novafos har indgået en investeringsaftale
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune. Tillæg nr. 8 til Spildevandsplan Det justerede betalingsprincip Skjern Papirfabrik A/S
Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 8 til Spildevandsplan 2010-2020 Det justerede betalingsprincip Skjern Papirfabrik A/S Udarbejdet den 13. januar 2014 T i l l æ g n r. 8 t i l s p i l d e v a n d s
Læs mereFleksibel og intelligent energistyring vil gøre Aalborg Forsyning, Kloak A/S energiproducerende og CO2-neutral i 2016
Fleksibel og intelligent energistyring vil gøre Aalborg Forsyning, Kloak A/S energiproducerende og CO2-neutral i 2016 Dansk Vand Konference 19. november 2013 Helle Strandbæk Afdelingsingeniør, Aalborg
Læs mereRanders Kommune. Tillæg til spildevandsplanen for Randers Kommune. Tillæg nr. 27/2018 Etablering af regnvandsledning fra Nordbyen
Randers Kommune Tillæg til spildevandsplanen for Randers Kommune Tillæg nr 27/2018 April 2018 Randers Kommune Miljø og Teknik, Laksetorvet, 8900 Randers C, tlf 89 15 15 15 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord
Læs mereHØRING AF OFFENTLIGHED OG BERØRTE MYNDIGHEDER
IDÉOPLÆG HØRING AF OFFENTLIGHED OG BERØRTE MYNDIGHEDER EMNER, DER SKAL BELYSES I MILJØKONSEKVENSRAPPORTEN FOR UDBYGNING AF SOLRØD BIOGAS Solrød Biogas A/S Åmarken 6, 4623 Lille Skensved Side 2 af 5 Januar
Læs mereSammenfattende redegørelse af miljørapporten for Blå Plan efter miljøvurderingsloven
Bilag 1 Sammenfattende redegørelse af miljørapporten for Blå Plan efter miljøvurderingsloven Ved vedtagelse af Blå Plan skal der tages behørigt hensyn til miljørapporten og til de udtalelser, der er modtaget
Læs mereFuresø Kommune. Afrapportering af investeringsaftale 2018 for 1. kvartal. Opsummering af afrapportering for 1. kvartal 2018
Novafos Blokken 9 DK-3460 Birkerød Furesø Kommune +45 44 20 80 00 novafos.dk novafos@novafos.dk CVR-nr. 31 88 49 93 Afrapportering af investeringsaftale 2018 for 1. kvartal Novafos har indgået en investeringsaftale
Læs merefra 21 til 4 renseanlæg
fra 21 til 4 renseanlæg Det handler om badevandskvalitet og godt vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet Denne spildevandsplan er den første spildevandsplan vedtaget i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Læs mereSPILDEVANDSPLAN. Tillæg 6 til Spildevandsplan Alminde FRA 22. OKTOBER 2016 TIL 19. DECEMBER 2016 FORSLAG I HØRING
SPILDEVANDSPLAN Tillæg 6 til Spildevandsplan 2012- Alminde FORSLAG I HØRING FRA 22. OKTOBER TIL 19. DECEMBER Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 1.1 Eksisterende plangrundlag...3 1.2 Tillæg 6 i forhold
Læs mereFremtidensrenseanl æg
Fremtidensrenseanl æg Betydning for driften Forsyningstræf 2017 Jeanette Agertved Madsen Udviklingschef, EnviDan disposition Tendenser Fusioner Menneskelige påvirkninger Påvirkninger af renseanlæg Og lidt
Læs merePrisloft og benchmarking i vand- og zspildevandssektoren
Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 187 Offentligt Prisloft og benchmarking i vand- og zspildevandssektoren Hensyn til miljø og økonomi skal gå hånd i hånd. Det kræver mere nuanceret benchmarking.
Læs mereDNV-C-01-05-NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup
Notat DNV-C-01-05-NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup Dato : 20.09.2012 Projekt: 53.0000.12 Til Udført af Kopi til : Anders Debel
Læs mereSTRATEGI FOR AFLØBSSYSTEMET I DEN ØSTLIGE DEL AF BALLERUP BYMIDTE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Anbefaling og resumé 2.
FORSYNING BALLERUP STRATEGI FOR AFLØBSSYSTEMET I DEN ØSTLIGE DEL AF BALLERUP BYMIDTE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk POLITISK NOTAT
Læs mereSPILDEVANDSPLAN. Tillæg 7 til Spildevandsplan Nicolinelund Opland FORSLAG I HØRING FRA XX. XXX 2018 TIL XX.
SPILDEVANDSPLAN Tillæg 7 til Spildevandsplan 2012-2020 Nicolinelund 3.1-3.2. Opland 940.15 FORSLAG I HØRING FRA XX. XXX 2018 TIL XX. XXX 2018 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 1.1 Eksisterende plangrundlag...3
Læs mereSlusen og klimatilpasningen
Slusen og klimatilpasningen Slusen og klimatilpasningen Et medfinansierings-klimaprojekt Et byrum oven på anlægget SMARTVAND: Regnradar-data, vandstandsmålinger i oplandet, now-cast og model-simuleringer
Læs mereFodaftryk. Affald. Overblik over bæredygtighed UDFORDRINGER
Fodaftryk UDFORDRINGER At reducere energiforbruget i vores processer fra kildeplads til renseanlæg At øge vores egenproduktion af grøn energi At reducere den samlede miljøbelastning i vores processer At
Læs mereDen 21. marts 2006 Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten gistratens 2. Afdeling Den 21. marts 2006 Århus Kommune Århus Kommunale Værker Teknik og Miljø Nedlæggelse af Sabro Rodzoneanlæg og tilslutning af spildevand
Læs mereForslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å
Stenløse Å Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Egedal Kommune har de seneste 10 år registreret et stigende antal oversvømmelser
Læs mereEr anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr. BEK nr 1510 X Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Jævnfør notat af 3. maj 2011 (Orbicon): Anmeldelse af etablering af nyt renseanlæg
Læs mereBillund Kommunes Spildevandsplan
Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018 Tillæg nr. 4 Tillægget omfatter: Ny trykledning mellem Donslund og Stenderup-Krogager Nedlæggelse af Donslund Renseanlæg 5. marts 2015 Endelig 14/31068 1. Indledning
Læs mereMiljøkonsekvensvurdering af udvidelse af Mariagerfjord Renseanlæg
Mariagerfjord Kommune Miljøkonsekvensvurdering af udvidelse af Mariagerfjord Renseanlæg AFGRÆNSNINGSNOTAT EFTER MILJØVURDERINGSLOVEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Beskrivelse af projektet...
Læs mereMariagerfjord Kommunes Spildevandsplan Tillæg nr. 12. Ændring af spildevandsplanens opland A18.4A, Ølsvej, Hobro Vest.
OCMO ApS Mariagerfjord Vand a s Natur og Miljø Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 06.00.05-P15-5-13 Ref.: Jens Kalør
Læs mereNatur og Miljø Februar 2018 sag nr Tillæg 3 til Spildevandsplan Svendborg Kommune
Natur og Miljø Februar 2018 sag nr. 17-27344 Tillæg 3 til Spildevandsplan 2013 2024 Svendborg Kommune for boligområde øst for Gambøtvej og syd for Søndervej, Thurø. 1 Indholdsfortegnelse A. Indledning...
Læs mereMiljø, Plan og Teknik 2019
Miljø, Plan og Teknik 2019 Kalundborg Sorø Næstved Spildevandsplan 2015-2018 Hyllested - kloakering Tillæg 7 Hyllested Tillæg 7 til digital spildevandsplan 2015-2018 Indhold Forord... 3 Baggrund... 3 Miljøvurdering...
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereSeparatkloakering af fælleskloakeret opland PK10.01 i Gassum
Forslag om Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune 2009 2012 Tillæg nr. 12/2011 Separatkloakering af fælleskloakeret opland PK10.01 i Gassum Miljø og Teknik Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 BAGGRUND
Læs mere