Tekst grundbog til danmarkshistorien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tekst 2-3. 310 grundbog til danmarkshistorien"

Transkript

1 ARBEJDSSPØRGSMÅL Kapitel 1: Oldtiden indtil 800. Side Hvad er forskellen mellem videnskaberne arkæologi og historie? 2. Hvorledes daterer man arkæologiske fund? 3. Hvordan kan arkæologerne anvende kulstof-14 metoden? 4. Karakteistiske træk ved jægerstenalderen? 5. Hvad forstår man ved landbrugsrevolutionen og hvad blev dens konsekvenser? 6. Opdel Danmarks historie i følgende perioder: jægerstenalder, bondestenalder, bronzealder og jernalder? 7. Vurder forskellene mellem livsvilkårene i henholdsvis jægersamfundet og bondesamfundet? 8. Hvorledes har man kunnet konstatere klasseforskelle mellem oldtidens mennesker? 9. Hvilket kendskab har man til oldtidens guddommelige magter? 10. Hvilke fællestræk er der mellem de første højkulturer, der byggede på landbrug? 11. Hvad mener man, når der refereres til antikken? Kapitel 2: Vikingetiden Side Hvilke ændringer skete der i det danske område i løbet af vikingetiden? 2. Opstil en pyramide med de vigtigste befolkningsgrupper i vikingesamfundet. 3. Hvad var kvindernes stilling i vikingesamfundet? 4. Hvad var forudsætningerne for periodens bydannelser? 5. Hvilke funktioner havde en by som Hedeby? 6. Hvilke kilder har historikerne til vikingetidens historie? 7. Hvilken funktion havde kongen i perioden? 8. Hvilken rolle spillede slægten i vikingetiden? 9. Hvilken funktion havde trelleborgene? 10. Hvorfor lod Harald Blåtand sig omvende til kristendommen? 11. Redegør for vikingetogterne ud fra kortet side Årsagerne til/forudsætningerne for vikingetogterne? 13. Redegør for togternes 3 faser. 14. Sammenlign udviklingen i Norden med den generelle europæiske udvikling. Tekst 1 1. Hvem er tekstens afsender og modtager? 2. Hvad fortæller teksten om vikingesamfundet? 3. Hvad er Rigs vandring et symbol på? 4. Hvordan vil du vurdere teksten som historisk kilde til vikingesamfundet? Tekst Hvem har skrevet henholdsvis tekst 2 og tekst 3 2. Sammenlign de to teksters syn på kristningen af Danmark og forklar forskellene Tekst 4 1. Redegør for tekstens syn på vikingesamfundet 2. Hvordan er teksten som kilde til at belyse vikingernes handel og samfund? 310 grundbog til danmarkshistorien

2 Tekst 5 1. Hvem er tekstens afsender og modtager? 2. Sammenlign tekstens syn på vikingerne med grundtekstens fremstilling. Forklar eventuelle uenigheder Tekst 6 1. Hvordan beskriver teksten henholdsvis Sven Tveskæg og den engelske konge. 2. Redegør for konflikten og påpeg de steder, hvor teksten viser sympati eller antipati overfor en af parterne Kapitel 3: Middelalderen Side Årsagerne til kirkens store magt i højmiddelalderen? 2. Hvad fortæller altertavlen side 50 om middelalderens katolske tro? 3. Hvad var baggrunden for kongens forøgede magt i højmiddelalderen? 4. Årsager til senmiddelalderens krise? 5. Forklar tegningen side Redegør for henholdsvis opgangen ( ) og nedgangen ( ) i landbruget. Hvordan kan man forklare disse bevægelser? 7. Hvilke fællesinteresser havde byerne og kongemagten i middelalderen? 8. Hvilken rolle spillede de nordtyske hansestæder i den skandinaviske handel? 9. På hvilken måde kan man sige, at Danmark i middelalderen bliver en del af den europæiske kultur? Tekst 7 1. Hvem er tekstens afsender og modtager? 2. Hvordan er pavestolens syn på anderledes tænkende og hvilke forholdsregler tages i brug overfor disse? Tekst 8 1. Hvad er formålet med teksten? 2. Hvilke forholdsregler skal man gør for at opnå frelse? Tekst 9 1. Lav en liste over de ting som Niels Jensen testamenterer bort 2. Diskuter hvilket samfundslag Niels Jensen tilhører og giv et bud på hans erhverv Tekst Hvem er forfatter til henholdsvis tekst 10 og tekst 11? 2. Sammenlign de to tekster med hensyn til Rygens erobring op påpeg ligheder og forskelle Tekst Beskriv ud fra de to tekster retningslinjerne for Østersø-handlen 2. Hvilke interesser har kongen i denne handel? 3. Hvad er kongens mål med privilegiebrevet (tekst 13) og hvad får købmændene ud af det? Kapitel 4: Reformation og renæssance Side Beskriv stændersamfundet med udgangspunkt i illustrationen side Hvem kæmpede mod hvem i Grevens fejde, og hvad blev resultatet? 3. Hvilke konsekvenser fik reformationen for det åndelige klima i Danmark? 4. Sammenlign den protestantiske nadver på billedet side 79 med den katolske på maleriet side 50. Hvad er forskellen? 5. Hvorledes kan man forklare hekseprocesserne i 15- og 1600tallet? 6. Hvilken rolle spillede familien/husstanden i periodens landbrugssamfund? Arbejdsspørgsmål 311

3 7. Hvilke samfundsgrupper fik fornøjelse af den økonomiske fremgang ? Hvilke blev dårligere stillet? 8. Hvilke aktiviteter er karakteristiske for Christian IV s virke i første del af hans regeringstid? Hvorfor gik det ned ad bakke fra midten af 1620 erne? 9. Hvad var baggrunden for, at Europa i denne periode bliver det dominerende område i verden? Tekst Hvordan beskriver Poul Helgesen sin egen rolle, kongens rolle og adelens rolle? 2. Hvilken kritik anfører han overfor de katolske præster og munke, som var gået over til Luthers lære? 3. Hvilken forskel er der, ifgl. Helgesen, på den katolske og den lutherske lære? Tekst Hvilke argumenter anfører kongen for forandringerne? 2. Hvori består forandringerne? 3. Hvem vinder og hvem taber med denne forordning? Tekst Afsender modtager? 2. Formål med formaningen? 3. Hvem har ifgl Palladius ansvaret for at bekæmpe trolddom? Hvordan? Tekst Hvad er baggrunden for loven? 2. Hvad fortæller loven om folketroen? 3. Hvad er formålet med loven? Er det sandsynligt at det nås? Tekst Hvorfor forskriver Christen Pedersøn sig til Fanden? 2. Hvilke argumenter er der for dødsstraf? Kapitel 5: Enevældens tidsalder Side Hvilke ulykker ramte Danmark i perioden? 2. Hvad var årsagerne til pestepidemien i Hvorfor ophørte de store epidemier efter 1711? 3. Hvad er budskabet på maleriet side 98? 4. Redegør for hovedfaserne af svenskekrigene Hvad blev resultaterne af svenskekrigene? inddrag kortet side Hvad var årsagerne til, at det lykkedes for Frederik III at indføre enevælde i Danmark? 7. Hvilke reformer gennemførte den enevældige konge? 8. Analyser maleriet side 103 brug evt. skemaet bag i bogen. 9. På hvilken måde forbedrede enevældet borgernes muligheder? 10. Hvorfor blev det hårdere at være bonde i perioden ? Inddrag illustrationen side Karakteristiske træk ved merkantilismen? 12. Hvad var forskellen mellem den politiske udvikling i, på den ene side, Frankrig og Danmark og, på den anden side, England og Holland? Tekst Hvad fortæller biografierne om familiemønstret i landsbyen? 2. Hvilket indtryk får man af forholdet mellem befolkningsgrupperne? 4. Hvad fortæller biografierne (sammen med tabellen) om livsvilkårene i Søbymagle? Tekst Hvad er, ifgl. brevet, årsagerne til landets ulykke? 2. Hvordan kan ulykkerne afværges ifgl. brevet? 3. Hvad fortæller brevet om kongens situation? 312 grundbog til danmarkshistorien

4 Tekst Hvilke indskrænkninger i kongens magt fremgår af håndfæstningen? 2. Hvilke privilegier tildeles adelen? Tekst Afsender, modtager og formål med flyvebladet? 2. Hvilke argumenter opstiller kongen for statsomvæltningen? Tekst Hvilke argumenter anføres for den enevældige kongemagt? 2. Hvilke indskrænkninger er der i kongens magt? Tekst Fra hvilken synsvinkel anskues grønlænderne? 2. Hvilket arbejde er der for missionen? Tekst Hvad er kongen blevet vred på grønlænderne over? 2. Hvad vil han gøre ved det? 3. Hvilken holdning har kongen til grønlænderne? Tekst Hvorledes er grønlændernes kulturelle stade i forhold til danskernes ifgl. Holberg? 2. Hvad bruger Holberg beskrivelsen af grønlænderne og deres spørgsmål til? Tekst Sammenlign og diskuter holdningen til grønlænderne i kilde 24, 25 og 26. Kapitel 6: Den danske revolution Side Opstil ud fra afsnittet side 123 en oversigt i perioden Hvad forstås ved oplyst enevælde? Hvordan blev det udført i praksis? 3. Hvem var Struense, hvorfor blev han henrettet og hvilken betydning fik han for den efterfølgende udvikling? 4. Hvad skete der under de store landboreformer og hvad er baggrunden for dem? 5. Hvilke ændringer skete der i det danske samfund som en følge af reformerne? 6. Hvorfor kaldes tiden omkring 1800 for den florissante handelsperiode? 7. Hvad skete der under krisen i 1807, hvad var baggrunden og hvordan blev det danske samfund påvirket? 8. I 1830 erne kommer den danske enevælde under kritik: Hvad går kritikken ud på og hvem står bag? 9. Hvilken rolle spillede udviklingen i de tyske fyrstendømmer? 10. Hvordan går det til at Danmark får en grundlov og hvad er dens vigtigste bestemmelser? 11. Hvad forstås ved Ånden fra 48 og hvilken rolle spillede den for krigen om Slesvig ? 12. Hvorfor kommer krigen i 1864, hvordan forløb den og hvilke konsekvenser fik den? 13. Hvilke ændringer sker der med den reviderede grundlov af 1866 og hvilke politiske konsekvenser fik den? 14. Lav en analyse af billedet nederst på side 139 og forklar hvilken rolle begivenheden spillede for den politiske udvikling i Danmark. 15. Forklar hvilken betydning den engelske industrielle revolution fik for den økonomiske udvikling i Danmark. Arbejdsspørgsmål 313

5 16. Indledningsvist skrives det at det moderne Danmark blev grundlagt i perioden 1750 til 1866: prøv at forklare hvad der forstås ved at være moderne samt hvilke udviklinger, der retfærdiggør denne påstand. Tekst Redegør for forskellen mellem et fæstebrev (tekst 27) og en hoveriaftale (tekst 28) 2. Hvilke forpligtelser pålægges der fæstebonden ud fra de to tekster 3. Hvad tror du fæstebonden har syntes værst om, at svare landgilde eller hoveri? Tekst Beskriv i korte træk hvad forordningen går ud på? 2. Hvilke rettigheder får bonden som følge af denne forordning? Tekst Beskriv ud fra teksten, hvordan Hoter oplever udskiftningen 2. Hvorfor har Hoter denne opfattelse? 3. Vurder teksten som historisk kilde til landboreformernes historie Tekst Hvad er ifølge Orla Lehmann slesvig-holstenernes program? 2. Hvordan beskriver han stemningen i hertugdømmerne? 3. og hvordan opfatter han situationen i Danmark og den danske regering? 4. Hvad foreslår han? Tekst Beskriv martsdagenes begivenheder efter Lundbyes brev. 2. Citer og forklar steder i Lundbyes og Molbechs breve, der fortæller om deres sympatier og antipatier og dermed om deres politiske holdning. Tekst Hvordan beskriver Peter Vedel stemningen i Preussen og det øvrige Tyskland? 2. Hvilke råd til Vedel gerne give den danske regering i anledning af den krig, der er ved at bryde ud mellem kongeriet (Danmark) og hertugdømmerne? Kapitel 7: Industrialisering og demokrati Side Opstil ud fra afsnittet side 153 en oversigt i perioden Forklar hvad der menes med udtrykket den demografiske transition og hvad der ligger til grund for fænomenet. Vurder også hvilke konsekvenser befolkningsudviklingen fik. 3. Hvilke sociale grupper fandtes i Danmark i perioden og hvordan var deres leveforhold? 4. Hvilke reformer sker der af sociallovgivningen? 5. Hvorledes omlægges landbruget? Hvad var baggrunden? 6. Hvordan kan man forklare andelsbevægelsens succes? 7. Hvad forstås ved de gudelige vækkelser og hvad er forskellen på de to hovedretninger? 8. Hvad handler forfatningskampen om, hvad var baggrunden og hvordan sluttede den? 9. Hvordan kan det forklares, at det lykkedes for Højre at holde bønderne uden for indflydelse i næsten 20 år? 10. Forklar udtrykket socialismens spøgelse og de virkninger fænomenet fik. 11. Forklar ud fra billedet side 152 nogle karakteristiske træk ved industrialiseringen. 12. Redegør for den danske industrialisering. Hvilke forandringer medførte den. 13. Forklar hvorfor Danmark, på trods af den industrielle udvikling i 1800tallet, stadig var et udpræget landbrugsland indtil 1950 erne. 14. Hvad gik septemberforliget ud på? Hvad var baggrunden og hvilket konsekvenser fik det? 314 grundbog til danmarkshistorien

6 15. Hvorfor kaldes perioden 1895 til 1914 for gårdmændenes store tid? 16. Hvilke politiske partier fandtes i perioden? Hvilke sociale grupper støttede de sig til, og hvilke politiske ideologier prægede dem? 17. Hvilke reformer gennemførtes i perioden? 18. Hvad skete der ved grundlovsændringen i 1915? 19. Giv en karakteristik af familiestrukturen i perioden. 20. Hvad forstås ved nationalisme og hvilken rolle spillede fænomenet i de industrialiserede lande? 21. Definer begrebet imperialisme og forklar hvilken betydning fænomenet fik i perioden op til 1. Verdenskrig. Tekst Beskriv arbejdsgangen på Rubens klædefabrik 2. Hvad er tekstens holdning til Ruben og hans fabrik? Tekst Redegør for M.C. Pedersens ide? 2. Vurder hans argumenter for sin ide 3. Hvorledes er andelsmejeriet styret og organiseret? 4. Hvilke krav stilles der for medlemskab af andelsmejeriet og hvad er begrundelsen herfor? Tekst Hvad er tekstens syn på børnearbejde 2. Hvori ser tekstens forfatter et problem? Tekst Beskriv ud fra teksten Marens hverdag og levevilkår 2. Diskuter årsagerne til, at flere af hendes børn dør mens de er ganske små 3. Diskuter forholdet mellem arv og miljø ud fra teksten Kapitel 8: Verdenskrige og verdenskrise Side Opstil ud fra afsnittet side en oversigt i perioden 1914 til Analyser billedet side 183 og forklar hvad der er Harald Engmans budskab. 3. Hvordan var Danmarks stilling under Første Verdenskrig og hvilke forholdsregler tog regeringen for at sikre danskernes levevilkår under krigen? 4. Hvad er en Gullaschbaron og hvorfor er betegnelsen en slags skældsord? 5. Forklar hvad det er for tre modsætningsforhold, som prægede den politiske udvikling i Danmark efter Første Verdenskrigs afslutning. 6. Hvad sker der under påskekrisen, hvorfor blev reaktionen så voldsom og hvad blev resultatet? 7. Prøv at finde eksempler fra i dag, hvor man kan se, at kongehuset har lært lektien fra påskekrisen. 8. Hvordan påvirkede den store verdenskrise Danmark? 9. Hvad sker der ved Kanslergadeforliget og hvorfor er det så berømt? 10. Hvilke antidemokratiske tendenser præger udviklingen i Danmark i 1930 erne, og hvorfor mener I, vi undgik en udvikling som den i Tyskland? 11. Giv en karakteristik af levevilkårene i Danmark i mellemkrigstiden. 12. Hvordan var den danske udenrigspolitik efter 1918 og hvordan påvirkede det Danmarks stilling under besættelsen? 13. Hvad forstås ved samarbejdspolitikken og hvad var begrundelsen for den? 14. Hvilke problemer skabte samarbejdspolitikken? 15. Hvorfor kom det i 1943 til et brud med Tyskland og hvilke konsekvenser fik det? Arbejdsspørgsmål 315

7 16. Forklar udviklingen i den danske modstandsbevægelse og vurder betydningen af den. 17. Hvordan foregik befrielsen? 18. Diskuter betydningen af samarbejdspolitikken og tag stilling til hvordan I ville have forholdt Jer til besættelsen. 19. Forklar hvad der sker under Første Verdenskrig ude i Europa og diskuter fredsaftalen fra Hvad forstås ved nazisme og hvordan kan man forklare Hitlers magtovertagelse? 21. Hvad sker der under den russiske revolution i 1917 og hvilken betydning fik den? Tekst Hvorfor bør politikerne, ifgl. Rode, i højere grad gribe ind i samfundsudviklingen? Hvordan? 2. Hvordan forholder Ove Rode sig til socialismen? 3. Hvad menes der med, at efter Ragnarok kommer Gimle? Tekst På hvilken måde kan romanuddraget anvendes som kilde til 1930ernes arbejdsløshed? 2. Hvilken ændring sker der i Karls holdninger i løbet af teksten? Tekst Hvad foreslår Stauning? Med hvilket formål? 2. Hvilke argumenter anfører Stauning for sit forslag? 3. Hvilke argumenter anfører henholdsvis Christ mas Møller og Aksel Larsen mod forslaget? Tekst Hvilken holdning har Dahlgaard til forliget/ hvad er tekstens tendens? 2. Hvilke dele af aftalen skulle tilgodese arbejderne (socialdemokratiets vælgere) og hvilke dele skulle tilgodese landbruget (venstres vælgere)? Tekst Hvilke argumenter anføres for drabene? 2. Hvem skal ifølge Teglers dømme til døden? 3. Hvordan oplever han selve likvideringen? Er beskrivelsen troværdig? Tekst Afsender, modtager og formål? 2. Hvorfor lader Martin A. Hansen to gamle græske filosoffer diskutere den meget aktuelle problemstilling? 3. Hvad er forfatterens holdning/tendens? 4. Hvilke argumenter anfører Simias mod stikkerdrab? Hvilke modargumenter giver Sokrates? Hvem vinder debatten? 5. Hvem er, ifgl. Sokrates/Martin A Hansen, ansvarlig for dødsdommene? Tekst Hvorfor var Frisch mod stikkerlikvideringerne? Hvilket alternativ opstiller han? 2. Hvorledes opfatter han forholdet mellem frihedskampen og samarbejdspolitikken under besættelsen? Tekst Sammenlign beskrivelsen af stikkerdrabet med beskrivelsen i tekst 42. Hvad er forskelle og ligheder? 2. Hvilke argumenter er der i teksten for og imod stikkerdrab? Tekst Diskuter ud fra teksterne berettigelsen af stikkerdrab under besættelsen. Inddrag også nutidige problemstillinger som fx selvmordsbomber i Mellemøsten. 316 grundbog til danmarkshistorien

8 Kapitel 9: Velfærdsstaten Side Opstil ud fra afsnittet side en oversigt i perioden Analyser billedet side 217 og forklar hvad billedet handler om, og hvordan Erik Hagens opfatter fænomenet højhuse. 3. Forklar hvilke udenrigspolitiske problemer Danmark stod over for i 1945 og hvordan de blev løst. 4. Hvad er Marshallhjælpen? Hvad var baggrunden og hvilken betydning fik den? 5. Hvad er OEEC senere kaldet OECD? 6. Hvad er NATO og hvordan gik det til, at Danmark tilsluttede sig alliancen? 7. Hvorfor hedder overskriften på side 218 Fra neutralitet til NATO? 8. Gør rede for udviklingen i det danske landbrug i perioden. 9. Gør rede for udviklingen i den danske industri i perioden 10. Hvad forstås ved de glade tressere? 11. Forklar Danmarks holdning til udviklingen i det europæiske samarbejde. 12. Hvordan stillede de politiske partier sig til Danmarks medlemskab af EF i 1972? 13. Hvad handlede retsopgøret i 1945 om? Hvorfor gav det nogle politikere og jurister moralske tømmermænd? 14. Hvad handler grænsespørgsmålet om og hvilken betydning fik spørgsmålet for den politiske udvikling efter krigen? 15. Hvad skete der ved Grundlovsændringen i 1953? 16. Lav en oversigt over den politiske udvikling 1945 til Giv en karakteristik af den politiske udvikling 1953 til 1966 og den førte politik. 18. Hvad var det røde kabinet og hvorfor brød samarbejdet sammen? 19. Prøv at spore velfærdstatens udviklingshistorie ved at kombinere oplysningerne fra dette kapitel med dem fra kapitel 7 og Hvad er FN og hvorfor blev det dannet? 21. Hvad forstås ved kold krig og hvilken betydning fik den for udviklingen i Europa? Tekst Hvilke argumenter anføres der for den forøgede velstand? 2. På hvilken måde bruges fotografierne til at understøtte budskabet? Analyser evt. et eller flere af billederne ved hjælp af billedanalyseskemaet side Diskuter om der som en konsekvens af den forøgede velstand også er tale om stigende velfærd. Tekst Hvilke indvendinger har Lembourn mod den førte velfærdspolitik? 2. Hvem/hvad er skyldig i menneskets passivitet? 3. Hvordan forholder Villy Sørensen til Lembourns slags? 4. Hvad er ifgl Villy Sørensen velfærdssamfundets fare? Tekst Hvordan forholder Stetter sig til Norden? 2. Hvilke argumenter anfører Stetter for tilslutningen til EF? 3. Hvilke argumenter anfører Frode Jacobsen mod tilslutning til EF? 4. Hvorledes anvendes illustrationerne i tekst 51 til at understøtte synspunkterne? 5. Diskuter hvilken argumentation der forekommer mest overbevisende med nutidsbriller Kapitel 10: Danmark i Europa Side Opstil ud fra afsnittet side 245 en oversigt i perioden 1973 til Arbejdsspørgsmål 317

9 2. Giv en karakteristik af den økonomiske udvikling i Danmark fra Hvordan søger den borgerlige regering ledet af Poul Schlüter at løse Danmarks økonomiske problemer? 4. Hvad sker der ved jordskredsvalget i 1973 og hvorfor var det så epokegørende? 5. Hvordan kan kan man forklare ændringerne i 1973? 6. Hvilke konsekvenser får valget for de følgende regeringsdannelser? 7. Hvad er det såkaldte alternative flertal, og hvordan kan man forklare fænomenet? 8. Hvilke ændringer sker der med Danmarks holdning til EF? 9. Hvilke ændringer sker der med danskernes hverdag som en følge af velstandsstigningen i 1960 erne og 70 erne? 10. Hvad forstås ved ungdomsoprøret og med hvilken berettigelse tales der om en kulturrevolution som et resultat af oprøret? 11. Hvilke ændringer skete der med familien og kønsrollerne i perioden? 12. I hvilken forstand blev der rokket ved kønsrollerne, og hvilke konsekvenser fik det? 13. Hvordan er det internationale klima i tiden op til 1989? 14. Hvem er Gorbatjov og hvilken rolle kom han til at spille? 15. Hvorfor fik Berlin-murens fald så stor betydning? 16. Hvilke ændringer sker der med det internationale system efter murens fald? Tekst Hvilke faktorer fremhæver henholdsvis Henrik Schultz og Herman Knudsen som karakteristisk for 1980erne? 2. Hvilke årsager anfører de to forfattere som forklaring på udviklingen? 3. Påvis den ideologiske grundholdning i de to tekster 4. Hvilken af de to tekster forekommer mest troværdig? Hvorfor? Tekst Hvordan er familiens kønsrollemønster? 2. Hvilke positive træk er der ved familien? 3. Hvilke problemer fremgår direkte og indirekte af beskrivelsen? 4. Hvilken tendens er der i beskrivelsen? Tekst Redegør og forklar forskellen mellem 50erfamilien (tekst 54) og 80er-familien 2. Hvilke positive og hvilke negative træk er der ved 80er-familien? 3. Vurder de to ægteskaber og deres fremtid. Kapitel 11: Danmark i verden efter Side Opstil ud fra afsnittet side 267 en oversigt i tiden efter Lav en analyse af billedet side 266 og forklar hvilken holdning til krigen mod Irak billedet afspejler. 3. Hvad forstås ved, at Danmarks udenrigspolitik var præget af aktiv internationalisme, og hvordan kommer det til udtryk 4. Hvad vil det sige at Danmarks økonomi siden midten af 1980 erne kan kaldes for stærk og hvilke fordele og ulemper indebar det? 5. Giv en karakteristik af den økonomiske politik, de socialdemokratisk ledede regeringer førte efter Hvilke udslag gav det sig at 1980 erne blev præget af en konservativ reaktion mod 1970 ernes venstredrejning 7. Hvad er Tamilsagen, hvordan forløb den, og hvorfor måtte regeringen Schlüter træde tilbage? 8. Hvordan gik det til at socialdemokraterne kunne danne en flertalsregering i 1993? 9. Forklar dannelsen af Dansk Folkeparti og giv en karakteristik af partiets politiske ståsted. 10. Hvad skete der ved valgene i 2001 og 2005? 318 grundbog til danmarkshistorien

10 11. Hvilken udvikling er der sket med velfærdsstaten siden 1956 og hvilke problemer har det skabt? 12. Gør rede for indvandringen til Danmark og forklar hvilke positive ting, den har medført og hvilke problemer den har skabt? 13. Lav en analyse af valgplakaterne fra 2001 og forklar hvilken brug henholdsvis Socialdemokratiets og Fremskridtpartiets ungdomsorganisationer gør af indvandrerspørgsmålet? 14. Har vi i Danmark været dårligere end de fleste andre lande til at integrere de fremmede overvej også hvad der kan gøres for at løse de mange problemer 15. Hvilken udvikling sker der med EF/EU i perioden og hvordan har Danmark forholdt sig hertil? 16. Hvordan kan man forklare at regeringerne ofte har været mere EU-positive end befolkningen hvordan forholder I Jer til EU? 17. Hvilken udvikling er der sket i de tidligere kommunistiske lande og hvilke problemer har det skabt? 18. Hvordan kan man forklare det øgede modsætningsforhold mellem den arabisk-islamiske verden? 19. Hvordan reagerede USA på 11. Septemberangrebet var det en hensigtsmæssig reaktion? 3. Diskuter om disse eksempler er en trussel mod det danske samfund og dansk identitet Tekst Forklar ud fra teksten, hvad der menes med kosmopolitiske nationalister 2. Hvad er tekstens syn på globaliseringens konsekvenser for Danmark? Tekst Hvilke fordele og ulemper er der ved globalisering for det danske samfund ifølge teksten? 2. Hvilke samfundsgrupper bliver ifølge teksten særligt påvirket af øget globalisering? Tekst Redegør for Pia Kjærsgaards synspunkter vedrørende udviklingen i Danmark i 1990erne 2. Hvilke eksempler giver hun for at underbygge sine synspunkter? Arbejdsspørgsmål 319

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Fag: Historie B, HFE Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Historie B enkeltfag koncentreret Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

TIL LÆREREN. Trin: Mellemtrin og Udskoling. Fag: Historie. Introduktion. Fælles mål som tidslinjen adresserer. Mere om opgaverne

TIL LÆREREN. Trin: Mellemtrin og Udskoling. Fag: Historie. Introduktion. Fælles mål som tidslinjen adresserer. Mere om opgaverne Trin: Mellemtrin og Udskoling Fag: Historie Introduktion Det er formålet med DR Skoles tidslinje, at eleverne på mellemtrin og i udskoling får generelt overblik over nogle af danmarkshistoriens væsentligste

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens: FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Det ny Danmark 1890=1985

Det ny Danmark 1890=1985 Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring 1890 13 Byvækst og udvandring

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014/15 Institution Thy/Mors hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe HistorieB Lars

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2011 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Nils

Læs mere

1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor?

1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor? Historie: Teksten: Fra fattighjælp til velfærdsstat 1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor? 2. Hvordan ændres opfattelsen af fattighjælp mod slutningen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold hfe Historie B Nina

Læs mere

Side 1 af 13. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin maj-juni 2019

Side 1 af 13. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin maj-juni 2019 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Gymnasiet HHX Ringkøbing, Uddannelsescenter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2015-16 Institution Nordvestsjællands HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFE Historie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014/2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2020 Institution Marie Kruses Gymnasium, Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Historie A Adrian

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Peter Lindholm

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13-14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF &VUC Vestegnen Hf 2. år Kulturfag (religionsfagligt

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

ind i historien 4. k l a s s e

ind i historien 4. k l a s s e find ind i historien 4. k l a s s e Flyver Finds Idéboks 4. klasse Danmark bliver ét rige Sagn er gamle historier, der stammer fra vikingetiden. Snak med jeres lærer eller spørg på biblioteket efter disse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1b Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløboversigt (8): 1

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2017 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Historie

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Campus

Læs mere

Opgaver til Med ilden i ryggen

Opgaver til Med ilden i ryggen Opgaver til Med ilden i ryggen Hvem er brevet til: Kapitel 1 Hvem er det fra? Der er 2 grunde til at han skriver brevet: Første grund: Anden grund: Hvem er Ines? Hvad er faderens arbejde? Hvad betyder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, august-september,

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2020 Erhvervsgymnasiet

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Side 1 af 11. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2011.

Side 1 af 11. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2011. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse HHX Fag og niveau Samtidshistorie, niveau B Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2014 VUC Vestegnen

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Historie undervisningsplan 5.-6. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Historie undervisningsplan 5.-6. klassetrin Årsplan 2015 & 2016 Fagansvarlig: Ingrid Feldbæk Wredstrøm De ugentlige historietimer vil bestå af: Historie undervisningsplan oplæsning Skriftlig arbejde/opgavebesvarelser Undersøgende arbejde- arbejde med kilder Udflugter

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Samtidshist B ved alb Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Forløbsoversigt (6) Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3

Undervisningsbeskrivelse Samtidshist B ved alb Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Forløbsoversigt (6) Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3 Side 1 af 16 Undervisningsbeskrivelse Samtidshist B ved alb Termin Juni 117 Institution Erhvervsskolerne Aars Uddannelse hhx Fag og niveau Samtidshist B Lærer Allan Brager (alb) Hold 3b16 Forløbsoversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014. VUC Vestegnen. HFe Fag og niveau

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

International Business College Fredericia - Middelfart

International Business College Fredericia - Middelfart Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni International Business College Fredericia - Middelfart

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016. Institution VUC Vest, Esbjerg afd. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Historie B Else

Læs mere

Arbejdsopgaver til Grønland og den danske forbindelse

Arbejdsopgaver til Grønland og den danske forbindelse Arbejdsopgaver til Grønland og den danske forbindelse Danmark har tætte historiske forbindelser til Grønland, og i dag er Grønland fortsat en del af det danske rigsfællesskab. På de næste sider kan du

Læs mere

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd.

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd. Fag: Kultur og samfundsfag Hold: 14 Lærer: Lise Stadelund Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 32-35 Give eksempler på, at en periodes

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2010 Herning

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

En europæisk Danmarkshistorie

En europæisk Danmarkshistorie Lars Hovbakke Sørensen En europæisk Danmarkshistorie - fra oldtiden til i dag Gyldendal Indholdsfortegnelse Forord 11 DEL I - Fra oldtiden til Kalmarunionens opløsning De ældste danskere (indtil ca. 4.000

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Den nye prøveform med selvvalgt problemstilling Helt konkret

Den nye prøveform med selvvalgt problemstilling Helt konkret Den nye prøveform med selvvalgt problemstilling Helt konkret Mål for dagen Konsekvenser for den daglige undervisning Konkret eksempel, fra den daglige undervisning Lave eksempler på problemstillinger ud

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 VUC

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2014 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløboversigt

Læs mere

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret Historie - Materialesamling til Ungdoms- oprøret Tekst: Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til magten (2002) Kapitel 1: Oprør og bevægelse hvem, hvad, hvor? s.10-17 1. Hvilke betegnelse bruges i england

Læs mere

Indfødsretsprøven af 2015

Indfødsretsprøven af 2015 Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 6. juni 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven af 2015

Læs mere

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014 HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Maj-juni VUC Vestegnen Hf Kulturfag historie B Lærer(e) Jonas Holth Lund

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

PÅ SPORET AF VIKINGERNE

PÅ SPORET AF VIKINGERNE RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Samfundsfag C Jadwiga T. Thygesen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2018 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF2 KS historie B Michael

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 VUC Skive-Viborg,

Læs mere

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering.

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Forløbets faglige mål: Dette forløb dækker dels over den obligatoriske danmarkshistoriske oversigtslæsning og dels

Læs mere

Rollespillet: Grænsedragningen i 1920

Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Indhold Grænsedragningen i 1920 - spillet om grænsen Indledning: Oversigt: Spillets faser Oversigt: Spillets grupper og personer Grupper og opgaver Hovedgruppe 1:

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Historie i fagligt samspil

Historie i fagligt samspil Historie i fagligt samspil Histories særlige forpligtelse Faget historie indgår i samtlige studieretninger og får derfor et særligt ansvar for at medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet.

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Bilag 1: Sværhedsgraden og diskriminationsgraden for de enkelte spørgsmål i Indfødsretsprøven af 2015 afholdt den 6. juni 2018

Bilag 1: Sværhedsgraden og diskriminationsgraden for de enkelte spørgsmål i Indfødsretsprøven af 2015 afholdt den 6. juni 2018 Bilag 1: Sværhedsgraden og diskriminationsgraden for de enkelte spørgsmål i Indfødsretsprøven af 2015 afholdt den 6. juni 2018 Sværhedsgraden for de enkelte spørgsmål beskriver, hvor mange procent af prøvedeltagerne

Læs mere

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Historie

Selam Friskole Fagplan for Historie Selam Friskole Fagplan for Historie Formål Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, lære dem kildekritik og styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug. 2011 maj 2012 Institution ZBC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Marb 2c Oversigt

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7 Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015. Vestegnen HF og VUC. HFe Fag

Læs mere

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Krageungen af Bodil Bredsdorff Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres

Læs mere

Indfødsretsprøven af 2015

Indfødsretsprøven af 2015 Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 28. november 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven

Læs mere

De enevældige konger

De enevældige konger A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere