RESOLUTIONSFORSLAG NR. 1 Individuelle Identifikationsnumre til Politiet

Transkript

1 RESOLUTIONSFORSLAG NR. 1 Individuelle Identifikationsnumre til Politiet Radikale Venstre vil arbejde for at der indføres synlig individuel visuel markering af polititjenestemænd i tjeneste, så det er muligt for borgerne at identificere en given specifik betjent af hensyn til eventuel senere efterforskning & retshandling. Af efterforskningshensyn er det ønskeligt at borgerne (og andre betjente) kan identificere de betjente, som har været involveret i en given politihandling. Jvf. Rigspolitichefens Kundgørelse II nr. 32 om Politiet Legitimation har en adspurgt betjent pligt til at identificere sig med sit legitimationskort. Dette er uhensigtsmæssigt. Legitimationskortet oplyser betjentens fulde navn og det er unødvendigt at oplyse dette af identifikationshensyn i ophedede situationer. Betjentens pligt til vise sin identifikation beror på en subjektiv vurdering om personen er provokerende. Betjente vil ofte blive bedt om at identificere sig i ophedede situationer, hvor folk kan virke provokerende. Under sådanne omstændigheder vil betjenten hverken have tid til at identificere sig og det vil ikke være hensigtsmæssigt at betjentens navn blive kendt. Et identifikationsnummer på uniformerne vil gøre det muligt for borgere og betjente at identificere de involverede betjente uden at betjentene skal fremvise legitimation med personlige informationer, skal afbryde politiforretningen for at fremvise identifikation eller identifikationen skal bero på et subjektivt skøn. Det skal stadig være obligatorisk for betjente at fremvise deres legitimationskort i rolige situationer, hvor det er relevant at få betjentens navn at vide. Stillere: Anders Højsted (København), Jens Christian Navarro Poulsen (Frederiksberg), Charlotte Burgess (København), Bo Nissen-Knudsen (København),, Jon Martin (København),

2 RESOLUTIONSFORSLAG NR. 2 Styrk Folketinget over for regeringen. Folketingets rolle som vagthund over for regeringen og embedsapparatet skal styrkes. Derfor skal der fokuseres på at styrke Folketingets mulighed for at få udarbejdet analyser uafhængigt af regeringsapparatet. Der skal som minimum oprettes et uafhængigt budgetkontor, som uden om Finansministeriet kan vurdere økonomiske konsekvenser af partiernes politiske udspil, men også et juridisk kontor, som kan vurdere graden af konflikt med EU-ret og international ret, er nødvendigt. Resolutionsforslaget er i al væsentlighed en genfremsættelse af den resolution, som blev vedtaget i Magtens tredeling er et bærende princip i den danske politiske struktur. Balancen mellem de tre instanser har over tid ændret sig, og i dag er Folketingets mulighed for at kontrollere regeringen dels svækket af lovgivningsmængden, dels af den markante udvidelse af embedsværket. Det er derfor vigtigt at arbejde for at sikre Folketinget reelle muligheder for at udfylde sin rolle i såvel lovgivningsprocessen som i kontrollen af magtens forvaltning. Folketingets eget svar på at være afhængigt af ministerierne har hidtil været at styrke partiernes egne sekretariater. Men det styrker ikke Folketinget som institution; til det formål er der brug for at skabe analyseenheder som betjener hele den lovgivende forsamling. Stillere: Bo Nissen Knudsen (København), Jon Martin (København), Signe Mie Jensen (København), Søs Haugaard (København), Pernille Boye Koch (København)

3 ÆNDRINGSFORSLAG TIL RESOULUTIONSFORSLAG NR. 2 - stillet af Søren Bald Styrk Folketinget over for regeringen. Folketingets rolle som vagthund over for regeringens skal styrkes. Derfor skal der fokuseres på at styrke Folketingets mulighed for at få udarbejdet analyser uafhængigt af regeringsapparatet. Der skal som minimum oprettes et uafhængigt budgetkontor, som uden om Finansministeriet kan vurdere økonomiske konsekvenser af partiernes politiske udspil, men også et juridisk kontor, som kan vurdere graden af konflikt med EU-lovgivningen, er nødvendigt. Magtens tredeling er et bærende princip i den danske politiske struktur, tydeligt formleret i grundloven. Balancen mellem de tre instanser har over tid ændret sig, og i dag er Folketingets mulighed for at kontrollere regeringen dels svækket af lovgivningsmængden, dels stærkt præget af den omfattende implementering af EU-bestemmelser. Det er derfor vigtigt at arbejde bevidst for at sikre Folketinget reelle muligheder for at fungere som en ligeberettiget partner i al lovgivning. Resolutionsforslaget er i al væsentlighed en genfremsættelse af den resolution, som blev vedtaget i Folketingets eget svar på at være afhængigt af ministerierne har hidtil været at styrke partiernes egne sekretariater. Men det styrker ikke Folketinget som parlament; til det formål er der brug for at skabe analyseenheder som betjener hele den lovgivende forsamling. Stillere: Søren Bald

4 RESOLUTIONSFORSLAG NR. 3 Genindfør medbestemmelsen på universiteterne. Radikale Venstre ønsker at give medarbejdere og studerende på de højere læreanstalter den reelle medbestemmelse tilbage og ønsker at revidere Universitetsloven. Ikke mindst ønsker Radikale Venstre at give kvalificerede flertal i de kollegiale organer ret til at afgive mistillid til egenrådige ledere, en mistillid som bestyrelserne skal have pligt til at handle på. Resolutionen skal ses som et supplement til det af hovedbestyrelsens vedtagne program om samme emne. Siden VK-regeringen afskaffede medarbejderdemokratiet på de højere læreanstalter i 2003, har vi set talrige eksempler på ledelseskriser mest grelt på RUC, CBS og i særdeleshed Aarhus Universitet. I ingen af tilfældene har den udpegede bestyrelse vist sig at give noget reelt modspil til lederne undervejs, og heller ikke de seneste forsøg med rådgivende kollegiale organer har vist sig at have nogen mærkbar effekt. Radikale Venstre var modstander af at afskaffe medarbejderdemokratiet i 2003 og bør fortsat være det. Der er brug for at genindføre en nødbremse mod egenrådige ledere, når et stort flertal af medarbejderne på institutionerne kan se, at kursen er gal. Stillere: Bo Nissen Knudsen (København), Jon Martin (København), Signe Mie Jensen (København), Pernille Boye Koch (København)

5 RESOLUTIONSFORSLAG NR. 4 Patent- og ophavsretsreglerne skal styrke innovation og opfindsomhed. Radikale Venstre vil arbejde for et rimeligt forhold mellem opfinderes, skaberes og samfundets interesser ved beskyttelse af opfindelser og værker gennem patenter og ophavsrettigheder. Monopoler på brug af opfindelser og værker skal sikre innovation for samfundet som helhed, ikke indtjening i al fremtid for opfindere, skabere og deres efterkommere. Der er behov for reformer af såvel patenter som ophavsret, da vi har brug for regler, der svarer til den tid, vi lever i den digitale, hvor vi alle både bruger og producerer. Patent- og ophavsrettigheder bør generelt nærme sig de velafprøvede regler, som gælder for patenter på medicin, hvor rettighederne gives fri efter 20 år. Ophavsretlige regler skal gælde på tværs af grænserne i EU s indre marked. Som senest diskussionerne om den europæiske patentdomstol har vist, er der større og større dele af vores omverden, der omfattes af patenter og ophavsrettigheder. Det er nødvendigt at give et incitament til at opfinde og innovere, men for omfattende rettighedstildelinger kan også komme til at virke som en bremse på videreudvikling af beskyttede produkter. Der bør således findes en balance mellem beskyttelse og tilskyndelse til videreudvikling. Inden for det medicinske område, hvor det i bogstaveligste forstand handler om liv eller død, har man arbejdet på at finde den balance, og her har man sat beskyttelsesperioden betydeligt lavere end på de fleste andre områder uden at det ser ud til at have hæmmet investeringerne: Medicinalindustrien er tværtimod klart førende inden for at bruge penge på forskning og udvikling. Helt grelle er reglerne for kunstneriske ophavsrettigheder, hvor produkterne beskyttes i flere generationer efter kunstnerens død. Det er til entydig skade for kunstnerisk videreudvikling, og det er i øvrigt kun rimeligt at forvente at man kan skrive en ny sang efter at have levet af et hit i 20 år. Stillere: Bo Nissen Knudsen (København), Karen Melchior (København), Jon Martin (København)

6 RESOLUTIONSFORSLAG NR. 5 Afskaf 24-årsreglen og tilknytningskravet Radikale Venstre vil afskaffe 24-årsreglen og tilknytningskravet. Radikale Venstre mener at myndige personer skal kunne gifte sig og bo i Danmark med hvem de vil. SFI har i deres undersøgelse af familiesammenføringsreglerne og deres konsekvenser ikke kunnet finde nogenindikation på, at 24-års reglen skulle forhindre tvangsægteskaber. Derimod forhindrer reglen hver dag danskere i at bosætte sig i deres eget land med den, de elsker. Reglen er kort sagt et levn fra VKO-tidens symbolpolitik og fremmedfjendskhed. Stillere: Samira Nawa (Roskilde), Signe Mie Jensen (København), Bo Nissen Knudsen (København), Jeppe Søgaard Juul (Frederiksberg), Mikkel Høj Svendsen (København), Nadja Christine Andersen (København), Senay Arikan Tanis (Århus), Peter Martinussen (København), Stine Halskov-Jensen (Roskilde), Jens Chrsitian Navarro Poulsen (Frederiksberg), Kristian Brandrup (Holbæk), Anne Sophie Callesen (København), Hassan Alshabnder (København)

7 RESOLUTIONSFORSLAG NR. 6 Ligestilling af mødre og fædres ret til barsel Radikale Venstre mener, at forældrene selv skal bestemme, hvem der skal tage barslen. Denne mulighed findes reelt ikke i dag, hvor markant mere barsel er sikret kvinden end manden. Radikale Venstre ønsker ligestilling på barselsområdet og at give familierne mulighed for selv at vælge den optimale barselsorlovssammensætning. Derfor ønsker vi, at op til 12 uger af barselsperioden efter barnets fødsel sikres til begge forældre. Den nuværende barselslovgivning efterlader familierne i et fastfrosset kønsrollemønster, hvor økonomiske hensyn, forældede virksomhedskulturer og forældede samfundsnormer præger valget af fordeling af barslen mellem forældrene. Erfaringer fra de andre nordiske lande viser, at sikring af barsel til faren har en klar effekt markant flere mænd tager barsel. Vi ønsker at give forældrene et reelt valg ved fordeling af barsel og ønsker derfor at ligestille barselslængden, så mor og far har lige muligheder for at tage barsel. Vi mener, at en sikring af mænds ret til barsel, og den dermed forventede stigning i mænds barselsafholdelse, vil have en positiv effekt på en lang række områder inden for ligestilling. Det gælder udligning af lønforskelle, øget jobsikkerhed, sikring af løn under barsel for fædre og ikke mindst sikring mod at arbejdsgivere ud fra helt rationelle motiver fravælger at ansætte kvinder i den fødedygtige alder. Stillere: Anne Martens (København), Bo Nissen Knudsen (København)

8 RESOLUTIONSFORSLAG NR. 7 Radikale Venstre går til valg på sin egen politik. Radikale Venstre vil til det kommende folketingsvalg gå til valg på en socialliberal og frisindet politik, på basis af sine egne værdier og sit eget principprogram. Efter valget vil vi, som altid, afsøge mulighederne for samarbejde og indgå de kompromiser, som den parlamentariske situation gør nødvendige. Der er blevet sået tvivl om, hvorvidt Radikale Venstre vil gå til valg på politik, som strider afgørende mod partiets egne værdier. Den tvivl ønsker vi at mane i jorden. Stillere: Bo Nissen Knudsen (København) ÆNDRINGSFORSLAG TIL RESOLUTIONSFORSLAG NR. 7 stillet af Søren Bald Radikale Venstre går til valg på sit eget program. Radikale Venstre vil til det kommende folketingsvalg gå til valg på sit eget program - præget af socialliberalisme og frisind og vedtaget efter vedtægternes krav af den udvidede Hovedbestyrelse. Partiet ønsker regeringssamarbejdet med socialdemokraterne fortsat, hvis der er parlamentarisk basis for dette og hvis der kan skabes et fornuftigt og fremsynet regeringsgrundlag. Da der blandt nogle er opstået tvivl om, hvorvidt Radikale Venstre vil gå til valg på sin egen politisk, ønsker forslagsstillerne at præcisere den radikale linje under valkampen. Stillere: Søren Bald (København)

9 RESOLUTIONSFORSLAG NR. 8 Styrk investeringer i grøn transport Radikale Venstre har som politisk målsætning at investeringerne i kollektiv transport og cykelinfrastruktur skal nå op på mindst det samme niveau som investeringerne i infrastruktur for biler. Der er udbredte politiske ønsker om at styrke den bæredygtige transport, men selvom der tales meget om initiativerne, følger pengene ikke med. Senest har regeringen f.eks. reklameret for at satse på en national cykelstrategi men i samme forlig afsat det tidobbelte beløb til nye motorveje. I perioden udgjorde investeringerne i vejnettet 69 % af de statslige investeringer i transportinfrastrukturen, og så skal man ikke forvente at rykke folk fra biler til kollektiv trafik. Regeringens togfond har gjort en del for at rette op på billedet, men næppe tilstrækkeligt til at vende udviklingen. I forhold til veje og jernbaner er investeringerne i cykeltrafikken i øvrigt helt ubetydelige, og før dette ændres, skal man næppe forvente at få meget ud af de flotte ord og nationale strategier. Stillere: Bo Nissen Knudsen (København), Søs Haugaard (København), Jon Martin (København), Signe Mie Jensen (København)

10 RESOLUTIONSFORSLAG NR. 9 Krydstogtskibes skal sejle parvis i de polare farvande for at øge sikkerheden. Radikale Venstre vil arbejde for, at krydstogtskibe, der besejler farvandene omkring Arktis og Antarktis, skal sejle parvis med en given maksimum-afstand for at øge sikkerhedsniveauet for disse sejladser. Der er en stigende interesse blandt turister for at besøge de arktiske og antarktiske områder ved brug af krydstogtskibe. Disse sejladser sker i særdeles farefuldt farvand, hvilket ikke mindst skyldes permanent tilstedeværelse af isbjerge. Det største problem er dog, at områderne er ubeboede eller meget tyndt befolkede, hvilket betyder, at der er ingen (eller meget langt til nærmeste) redningstjeneste. Sker der en ulykke, hvor et krydstogtskib er ved at synke, er der tale om, at flere tusinde turister og besætningsmedlemmer skal bjerges. Den Danske Arktiske kommando er klar over denne problemstilling og udtrykker tvivl om regionens evner og kapacitet til at udøve den nødvendige assistance i sådanne situationer. Parvis sejlads af krydstogtskibe sikrer, at der inden for timer kan komme et skib frem til de nødstedte turister og besætningsmedlemmer, som kan bjærges, indtil redningstjenesterne kan nå frem med yderligere assistance. Stillere: Jens-Christian Navarro Poulsen (København)

11 RESOLUTIONSFORSLAG NR. 10 Åbenhed, transparens og demokratisk kontrol. Radikale Venstre har altid været et parti, for hvem åbenhed, transparens og demokratisk kontrol er centrale forudsætninger for et velfungerende statsstyre. Vi vil derfor til stadighed arbejde for, at der skabes større åbenhed om politiske processer og beslutninger, og at den politiske magt handler under ansvar for offentligheden. Folketingets og offentlighedens kontrolmuligheder skal snarere styrkes end indskrænkes. Det betyder blandt andet, at offentlighedslovens adgang til aktindsigt skal udvides, og at der skal værnes om kontrolinstanser som Rigsrevisionen og Folketingets Ombudsmand. Det betyder også, at det løbende skal sikres, at mindretalsbeskyttelsen og oppositionens rettigheder er tilstrækkeligt effektive. Radikale Venstre vil endvidere arbejde for, at alle vigtige samfundsforhold så vidt muligt undergives en offentlig debat i Folketinget og i offentligheden, før de afgørende beslutninger træffes. Det gælder også debatter om f. eks. udenrigspolitiske og forsvarspolitiske spørgsmål, der ikke kun bør finde sted i lukkede rum. I det radikale principprogram står der, at den politiske magt må handle under ansvar for en engageret og kritisk offentlighed. Den radikale regeringsdeltagelse har medført en række kompromiser, der har skabt tvivl om, hvorvidt Radikale Venstre fortsat står vagt om disse centrale værdier. Offentlighedsloven er velsagtens det mest oplagte eksempel, ligesom der har været en stigende tendens til, at vigtige politiske spørgsmål handles af og nagelfast besluttes, inden der har været mulighed for at føre en åben debat i offentligheden. Også de korte høringsfrister er et tilbagevendende problem. Løfterne om en forbedret mindretalsbeskyttelse til oppositionen i Folketinget f.eks. at 2/5 af Folketinget skal kunne nedsætte en undersøgelseskommission, eller at en beslutning om Danmarks krigsdeltagelse kræver kvalificeret flertal i Folketinget er ikke blevet gennemført, hvilket kan skabe tvivl om, hvor Radikale Venstre står i disse spørgsmål. Denne tvivl vil resolutionen gerne udrydde. Stillere: Pernille Boye Koch (København)

12 RESOLUTIONSFORSLAG NR. 11 Inkorporering af internationale menneskerettighedskonventioner. Radikale Venstre vil styrke menneskerettighedsbeskyttelsen i Danmark ved at sikre, at flere centrale internationale menneskerettighedskonventioner inkorporeres i dansk ret, således at de indskrives direkte i lovgivningen. Det skal for eksempel gælde FN-konventionen om borgerlige og politiske rettigheder, FN s racediskriminationskonvention, FN s torturkonvention, FN s børnekonvention og FN s handicapkonvention. Endvidere vil Radikale Venstre arbejde for at sikre individuel klageadgang til yderligere FNkomitéer inden for menneskerettighedsområdet. Disse initiativer vil sikre, at individets rettigheder i medfør af konventionerne får en mere solid gennemslagskraft i dansk ret, og at danske borgere med større sikkerhed og styrke kan påberåbe sig de konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, i deres møde med myndighederne. Danmark har ratificeret en lang række centrale menneskerettighedskonventioner, men kun Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er i skrivende stund inkorporeret ved lov. Allerede i 2001 anbefalede en sagkyndig kommission, at Danmark inkorporerede yderligere FN-konventioner, nemlig konventionen om borgerlige og politiske rettigheder, racediskriminationskonventionen og torturkonventionen. Dette råd valgte den nytiltrådte VK-regering imidlertid at overhøre. Siden da har særligt FN s børnekonvention samt FN s handicapkonvention trængt sig på som oplagte konventioner at sikre en mere solid gennemslagskraft via formel inkorporering. Og gennemførelse af individuel klageadgang til flere FN-komitéer kan både give borgerne mere effektive redskaber til at sikre, at Danmark ikke blot formelt, men også reelt, er et foregangsland på menneskerettighedsområdet. Stillere: Pernille Boye Koch (København)

13 RESOLUTIONSFORSLAG NR. 12 Ny offentlighedslov som del af radikalt valprogram. Landsmødet ønsker, at RV i valgprogrammet op til folketingsvalget skal være et præcist krav om, at der skal indføres ændringer i offentlighedsloven, så en ny lov i sin konkrete udformning kommer til at ligne den tidligere lov, der bedre sikrede offentligheden, herunder pressen, uhindret adgang til vigtigt materiale. Partiets medvirken til en ændret offentlighedslov, der på en række punkter svækkede offentlighedens adgang til vigtige informationer, har alvorligt svækket opfattelsen af partiet som beskytter af åbenhed og gennemskuelighed i lovgivningsprocessen. Dette skete tilmed i strid med en landsmøderesolution, så det er derfor vigtigt at få præciseret, at landsforbundet holder fast i principperne i den tidligere offentlighedslov. Stillere: Søren Bald (København) RESOLUTIONSFORSLAG NR. 13 Bedre uddannelse til flere allergilæger Landsmødet opfordrer regeringen til i samvirke med regionerne at sikre bedre uddannelser for læger, der ønsker at uddanne sig til allergologer, så indsatsen mod de mange forskellige allergisygdomme kan intensiveres. Desværre er antallet af allergiske lidelser mangedoblet over en årrække, og konsekvenserne af Vks stop for uddannelser af allergilæger i 00'erne viser sig nu i uoverskuelige ventelister til læger, der har dette speciale. Det er derfor vigtigt, at der så hurtigt som muligt skabes grundlag for uddannelser af læger, der vil kunne arbejde som allergologer. Stillere: Søren Bald (København)

14 RESOLUTIONSFORSLAG NR. 14 Reelle sanktioner overfor Israel. Landsmødet tager skarpt afstand fra den israelske hærs skånselsløse krig i Gaza, som påfører en uskyldig civilbefolkning umenneskelige lidelser, og som er i åbenbar strid med folkeretten. Danmark må både selvstændigt og i samvirke med EU arbejde for egentlige sanktioner mod Israel, så længe de ulovlige besættelser på Vestbredden og de facto-indespærringen af palæstinenserne i Gaza fortsætter. Landsmødet har tidligere vedtaget resolutioner om Israels politik på Vestbredden, men i lyset af krigen mod civilbefolkningen i Gaza og de udvidede bosættelser på Vestbredden er det nu nødvendigt med et klart budskab til den israelske regering og befolkning. Nok så megen sympati for baggrunden for oprettelse af staten Israel må ikke få os til at indstille den kritiske linje, som nu fordrer indførelsen af egentlige sanktioner. Stillere: Søren Bald (København) RESOLUTIONSFORSLAG NR. 15 Ændringer af loven om fremdrift på uddannelserne. Lov om fremdrift i uddannelserne har vist sig at have en række utilsigtede virkninger, der rammer studerende med særlige behov alt for urimeligt, så landsmødet opfordrer regeringen til at arbejde for ændringer, der vel kan bevare lovens hovedsigte, men som samtidig kan sikre en mere fleksibel administration af de studerendes uddannelsesforløb. Loven om den såkaldte fremdriftsreform har skabt et helt unødvendigt pres på eksamenssystemet og gjort de studerendes personlige planlægning nærmest umulig. SU-systemet sikrer en fornuftig fremdrift i uddannelserne. Loven strider mod vores principielle holdning, om at de studerende selvstændigt skal kunne planlægge deres studieforløb, så loven bør ændres hurtigst muligt. Stillere: Søren Bald (København)

15 RESOLUTIONSFORSLAG NR. 16 Vigtigt at ydelser til udsatte grupper ikke nedprioriteres. Landsmødet ønsker i overensstemmelse med partiets social-liberale værdier, at velfærdssamfundets ydelser til særligt udsatte grupper ikke nedprioriteres ved besparelser forklædt som omlægninger af ydelserne. Velfærdssamfundet skal kendes på, hvordan det behandler netop de særligt udsatte grupper, som har krav på konstant opmærksomhed og reel støtte. Regeringens økonomiske politik har på en række punkter desværre ramt grupper, der i forvejen må betegnes som skrøbelige og sårbare. Det er derfor vigtigt, at det af landsmødet slås fast, at netop disse gruppe ikke må undgælde for økonomiske stramninger. Mange af dem har i forvejen nok at kæmpe med, og hvis vi med rette skal kunne kalde os social-liberale må de udsatte ikke marginaliseres mere. De fortjener en hånd. Og den skal vi radikale give dem som den radikale socialminister siger. Stillere: Søren Bald (København) RESOLUTIONSFORSLAG NR. 17 Nej til udhuling af forsørgerbegrebet. Folketingsflertallets beslutning om at indføre forsørgerprincippet i forhold til ugifte par, hvor den ene modtager offentlige ydelser, er i strid med den hævdvundne radikale respekt for den enkeltes valg af civilstand og bør snarest ophæves. Princippet om at sidestille ikke-gifte men samboende med ægtepar har ikke stået i noget radikalt valgprogram. Og det er aldrig blevet godkendt på et landsmøde. Det må betegnes som en eksistentiel tidsel, der aldrig burde have været indført, så det gælder om hurtigst muligt at få bestemmelserne fjernet. Billedet af mangel på sammenhæng viser sig også ved, at de pågældende ikke skattemæssigt sidestilles med ægtepar og udviklingen vil meget hurtigt kunne føre til sociale og personlige vanskeligheder, som på ingen måder bidrager til den økonomiske genopretning. Stillere: Søren Bald (København)

16 RESOLUTIONSFORSLAG NR. 18 Ikke brug for nye kampfly. Landsmødet beklager, hvis RV medvirker til en milliardinvestering i nye kampfly, som der trods de ændrede sikkerhedspolitiske forhold i Central-Europa ikke er brug for i den nuværende situation,. Den principielle beslutning om anskaffelse af nye kampfly ligger tilbage i 00'erne, men meget har ændret sig ikke kun i den økonomiske situation og i det sikkerhedspolitiske billede, som Danmark skal agere i. En investering på 30 mia. i en situation, hvor der gennemføres en økonomisk genopretning, der kan mærkes ganske hårdt mange steder i samfundet, virker ikke troværdig, når man samtidig taler om genopretning og den nødvendige politik. Stillere: Søren Bald (København) RESOLUTIONSFORSLAG NR. 19 Mere kontrol med metro-byggeriet. Landsmødet opfordrer folketingsgruppen til at sikre en bedre statslig styring af metro-byggeriet, så arbejdsulykker og økonomiske overskridelser kan undgås og så hensynet til metro-stationernes naboer og deres retssikkerhed kan prioriteres meget højere. Metro-byggeriet har på mere end en måde skabt store avisoverskrifter og meget betydelige problemer af såvel økonomisk som arbejdsmæssig karakter samtidig med at naboerne til metroens store byggepladser har været udsat for helt uacceptable vilkår, der nærmest må kunne betegnes som trusler mod liv, ære og velfærd. Som selskabskonstruktionen er skabt, er det derfor nødvendigt at satse helt præcist på, at staten går aktivt ind og sikrer en langt mere konstruktiv styring, der både tilgodeser arbejdsmiljøet, økonomien og hensynet til de udsatte naboer, hvis retssikkerhed ikke må trues. Bestyrelsen har ikke magtet opgaven tilfredsstillende. Stillere: Søren Bald (København)

17 RESOLUTIONSFORSLAG NR. 20 Danskhed skal ikke defineres igennem lovgivning Radikale Venstre vil arbejde for at sikre den personlige frihed så længe det ikke er til skade for andre. Vi har mange måder at være dansk på, og danskhed skal derfor ikke defineres gennem lovgivning. Der skal således ikke lovgives om hvilken beklædning, sprog mm der skal eller må benyttes i fritiden. Som dansker er man medlem af en stat og ikke en etnisk eller religiøs gruppering. Demokratiet skal være inkluderende frem for ekskluderende og forskelle skal værdsættes så længe det ikke krænker andres rettigheder. Alle udtryk for kultur og levevis bør behandles lige, og respekteres i det offentlige rum. Det skal aldrig være et radikalt argument, at noget ikke er dansk nok for at passe ind i bybilledet. Ingen begrundelse Stillere: Jesper Bintos (København), Karen Melchior (København), Anders Højsted (København), Erik Larsen (Frederiksberg) Milad Avaz (København), Hicham El Khaled (København), Jon Martin (København)

18 RESOLUTIONSFRSLAG NR. 21 Åbne data også vedr. offentlig drift Radikale Venstre vil arbejde for at ikke-personlige offentlige tilgængelige data stilles gratis til rådighed for offentligheden i åbne standardformater, samt at også information om offentlige anlæg, udbud, drift og budgetter stilles til rådighed for offentligheden i åbne formater. Data skal stilles til rådighed på en måde hvor den er let tilgængelig og anvendelig. Åbne data skal være mere end geografiske data og succeskriteriet skal være om dataen bruges, ikke om myndighederne selv kan finde den. Ved at gøre offentlige data tilgængelige øger vi gennemsigtighed og ansvarlighed i forhold til offentlige myndigheder og politikere, men foreløbigt er det i Danmark primært begrænset til geografisk data. Åbne datasæt vil gøre det nemmere og mere interessant at deltage i samfundet, følge med i udførelsen af offentlige tjenester og projekter og føre kontrol med myndigheder og brug af offentlige midler. Data giver mulighed for at se sammenhænge, sammenligne og stille krav. Åbenhed omkring offentlige udbud og kontrakter giver information og mulighed for at holde øje med udførelsen af projekterne i vores samfund. Ved udbud vil der dog skulle tages visse konkurrencehensyn. Åbne data vedr. offentlige udbud viste ca. 22 mia. pund i UK blev tilbageholdt pga. ineffektive processer til skade for erhvervslivet. At åbne op for og frigive datasæt understøtter mulighed for nye ideer og innovative løsninger. Det bør være muligt at anvende data til kommercielle formål ud fra Vilkår for brug af danske offentlige data. En del af formålet er at skabe vækst og erhvervsudvikling. Det giver mulighed for nye virksomheder og vækst gennem nye produkter og ydelser, mellem myndigheder kan det give effektivitet gennem deling med andre myndigheder. Internationale og europæiske standarder for formatet for data bør følges. Stillere: Karen Melchior (København), Anders Højsted (København), Mark Gray (København), Udenfor Hovedstaden: Finn Hartvig Nielsen, Peder Kjærsgaard Roulund, Sebastian Korsbakke Jensen

19 RESOLUTIONSFORSLAG NR. 22 Fortsat arbejde for skærpet kontrol med efterretningstjenesterne Radikale Venstre er stærkt optaget af, at der skabes betryggende retlig og politisk kontrol med alle dele af efterretningstjenesternes virksomhed. Vi vil fortsat arbejde for at styrke kontrollen, så uafhængige organer kritisk kan granske samarbejdet med udenlandske efterretningstjenester, brugen af kilder og agenter og anvendelsen af oplysninger fremskaffet ved hjælp af tortur. Vi vil også arbejde for at landets borgere ikke kan udsættes for overvågning uden retskendelse. De relevante kontrolorganer skal have beføjelse til at træffe egentlige afgørelser, som tjenesterne er forpligtede til at rette sig efter. Og der skal indføres effektive klagemuligheder for berørte borgere over afgørelser. Resolutionen er en opdateret og aktualiseret udgave af den resolution, som blev vedtaget i Efterretningstjenester foretager sig en række meget dramatiske indgreb i borgernes personlige frihed og privatliv, og det er derfor vigtigt at have sikkerhed for, at tjenesterne ikke udvikler sig til en stat i staten. Senest har vi set, at Center for Cybersikkerhed er lagt under FE og har fået lovhjemmel til at overvåge borgerne uden retskendelse, kun reguleret af det i forvejen utilstrækkelige tilsyn. Edward Snowdens stadige strøm af afsløringer om omfattende amerikansk overvågning af europæiske aktører og borgere er et godt eksempel på, at det er vigtigt at sikre en effektiv kontrol med, hvad de hemmelige tjenester har fået demokratisk mandat til. Effektiv kontrol forebygger også, at lækager og whistleblowing overhovedet er nødvendig. Stillere: Pernille Boye Koch (København), Bo Nissen Knudsen (København)