Ringsted Private Skovbørnehave. Bilag til. Virksomhedsplan. Læreplaner

Transkript

1 Ringsted Private Skovbørnehave Bilag til Virksomhedsplan 2011 Læreplaner

2 Barnets alsidige personlige udvikling At barnet opnår bevidsthed om sig selv At barnet tør prøve nyt. At barnet kan fungere med andre og kan udtrykke egne grænser. At barnet ser sig selv som et værdifuldt bidrag til fællesskabet At barnet opnår selvværd og selvtillid Det er vigtigt at barnet får en tro på og bevidsthed om sit eget selvværd, og at det føler sig værdifuldt i forhold til fællesskabet. Derfor er det vigtigt at barnet bliver læst, set, hørt og respekteret for det menneske, det er. I morgensamlingen skaber vi tryghed ved at være anerkendende voksne og møder barnet, så det tør stå frem, og føler glæde ved at bruge sin fantasi og kreativitet og bidrage til fællesskabet. Vi hjælper barnet med at sætte ord på dets følelser, så det derved får et øget kendskab til sig selv og tør udtrykke egne grænser. Børnene mødes med udfordringer der er afpasset deres forskelligheder og forudsætninger, derved udvikler barnet en forståelse for, at ikke alle er lige gode til alt, men at alle har lige muligheder for at byde ind til fællesskabet. Barnet lærer gennem leg at turde prøve nyt, at turde være igangsætter og bidrage til legen, og det øves i at se, hvad der er nødvendigt for at tingene kan lykkes. Barnet opfordres til at løse egne konflikter, men hjælpes og støttes i at lære konfliktløsning ved brug af forhandlingsteknik. Barnet lærer selvstændighed ved at blive udfordret i stillingtagen fx hvad skal vi have med til bålpladsen? Ligeledes skal barnet lære selv at pakke rygsækken, at tage ansvar for at holde styr på tøj og fodtøj i sin garderobe og huske at få sine ting med hjem fra skoven. Derudover lærer barnet med alderen at klare toiletbesøg i skoven osv. Når barnet mestrer disse ting og oplever at det kan flere og flere opgaver, oplever det succes. Desuden arbejder vi med TRIN for TRIN for derigennem at give barnet redskaber til at sætte ord på og kunne aflæse egne og andres følelser. Vi tilbyder mindre grupper og bestemmer, hvilke børn der sættes sammen. Vi støtter op om barnet i situationer, hvor barnet er usikker på eget selvværd.

3 Sociale kompetencer. At barnet kan klare sig socialt. At barnet opnår gode relationer til børn og voksne, og at barnet lærer at indgå i fællesskaber med empati og tolerance. At barnet lærer at vente på tur I samspil med andre børn og voksne tilegner barnet sig sociale kompetencer og færdigheder. I skoven sker der mange aktiviteter hvor der foregår social læring, fx fri leg hvor barnet finder sin plads i det sociale fællesskab. Ved at spejle sig i andre, lærer barnet at afkode de forskellige sociale spilleregler. Leg kræver samarbejde og forhandlinger. De små tager ved lære af de store og omvendt lærer de store at tage hensyn til de små og hjælpe dem. Vi øver børnene i at vente på tur, ikke at afbryde og at man skal give plads til hinanden. Vi styrker barnets evne til at lære empati og tolerance ved at drøfte og løse konflikter, hvor barnet/børnene selv kommer med løsningsforslag og lærer at sige til og fra og argumentere for sine meninger. Børnene lærer at drage omsorg for hinanden, ved at vi i fællesskab drøfter, når noget er svært for et barn. Børnene lærer, at det er vigtigt at lytte til hinanden, og at man bliver hørt og forstået giver selvværd. Vi styrker barnets ansvar for fællesskabet ved at lade barnet tænke med i dagligdagen og udfordrer det til at løse fælles opgaver som fx vaske op, skære frugt, pakke vogn, rydde op, osv. Vi tydeliggør for de store, at de er medansvarlige for at føre skovkulturen videre og må foregå som et godt eksempel overfor de små. I skoven trænes sociale kompetencer ved fx at lege sanglege og voksenstyrede lege. Dette giver barnet lyst til selv at sætte lege i gang, og derved lærer barnet at indgå i ligeværdige sammenhænge og at kende demokratiske værdier. Til morgensamling taler vi med børnene om sociale emner, fx konfliktløsning/håndtering fx via TRIN-for-TRIN Vi tilbyder sociale sammenhænge i mindre grupper. Desuden hjælper vi barnet med at lære at aflæse og forstå andre børns reaktioner ved at sætte ord på børnenes handlinger, intentioner og følelser. Derudfra hjælpes barnet med at finde på løsningsforslag sammen med en voksen. Vi forsøger at inkludere barnet i fællesskabet ved at støtte op om venskaber og legerelationer. Desuden tilbydes barnet små arbejdsopgaver, som det kan løse i fællesskab med et andet barn. Vi bruger Boardmaker piktogrammer til understøttelse af dagens aktiviteter

4 Sprog At barnet kan udtrykke sig verbalt. At barnet bruger sproget i sociale sammenhænge. At barnet opnår kendskab til bogstaver, tal og bøger. At barnet lærer rim og remser samt kan lytte til og forstå en højtlæst historie. Om morgenen tilbydes barnet at spille spil, tegne, bruge lineal, klippe og klistre. Hvert barn har sin egen mappe, hvor tegninger, fotos og sjove bemærkninger sættes ind løbende. Mappen er tilgængelig for barnet og bruges flittigt. Vi taler med børnene om årstid, måned, dato og vejrforhold, hvor der bruges bogstaver, tal og symboler. Børnene skiftes til at tælle hinanden og de voksne. Der tales om, hvem der ikke er der og hvorfor. Vi synger sange og læser bøger, der relaterer til fx årstiden eller det tema vi i øjeblikket beskæftiger os med. For at give barnet mulighed for at udtrykke sig verbalt og tænke med, tales der om dagens gøremål, hvor turen går hen og der aftales, hvem der gør hvad. For at skabe ligeværdig kommunikation er det vigtigt at morgensamlingen er rar og tryg for alle, børnene lærer at sidde stille, kunne lytte, være opmærksomme på hinanden og vente på, at det bliver ens tur. Vi øver børnene i at modtage en kollektiv besked, reflektere og udføre en opgave eller udtrykke sig, når noget ikke er forstået. For at skabe tryghed i fællesskabet hvor kommunikationen er ligeværdig, er det vigtigt at børnene bliver mødt af et anerkendende og velforberedt personale. I vores daglige færden i skoven bruges sproget, når vi fordyber os i det vi ser og møder på vores vej, og når vi studerer, hvad der rører sig i søen. Vi snakker om årstiderne, fugle og dyr mm. Vi snakker om, hvordan vi er sammen og hvordan vi er gode venner, vi snakker sammen, når vi sidder og snitter en pind, synger sange og leger forskellige sanglege. I skolegruppen får hvert barn et hæfte/en bog, en blyant, et viskelæder og farvekridt udleveret, som de medbringer i skoven hver dag. Heri tegner de det de ser eller fordyber sig i. Sammen med en voksen sættes der ord på tegningen. Gennem opgaver, hvori bogstaver indgår, opnås kendskab til alfabetet. Kendskab til eksistensen af tal indlæres ved brug af bl.a. målebånd/tommestok når der måles ud i et byggeprojekt. 1 gang årligt har vi fokus på sproglig opmærksomhed, hvor vi laver et samlet forløb under morgensamlingen. Vi arbejder bl.a. med ordforråd og begrebsindlæring, sætninger, ord og stavelser, rim og remser, sang, rum og retningssans og koncentration. I forløbet bliver det mere synligt for os, hvem der er sprogsvage og har brug for ekstra støtte i dagligdagen. Efter behov laver vi en sprogscreening af barnet, når det er ca. 3 år gammelt, for at synliggøre, om barnet har brug for særlig støtte. Vi deler børnene op i mindre grupper og tilbyder højtlæsning og sprogaktiviteter med fokus på de problematikker barnet har. Vi giver os god tid til at lytte til barnet, når det fortæller, og vi giver små korte beskeder ikke lange forklaringer. Vi samarbejder med talepædagog og forældre.

5 Krop og bevægelse At barnet tør bruge skovens udfordringer. At barnet behersker fin/grov motorik før skolestart. At barnet opnår selvhjulpenhed. At barnet får kendskab til sund kost. Vores hverdag i skoven giver utallige muligheder for at bruge grov og finmotorikken. Med højt til loftet i skoven og masser af plads at boltre sig på, er der rig mulighed for at lege vilde og kropslige lege, hvor børnene lærer deres kropslige formåen at kende. Hver dag bærer barnet sin egen rygsæk rundt i skoven. Da det ofte er varieret terræn og svært fremkommeligt, lærer barnet udholdenhed, at man godt kan, selv om det regner, sner eller rygsækken er tung, eller når der skal bæres og saves brænde til brændestablen. Ved leg og udfordringer i skoven bruger barnet sin krop ved at klatre i træer, trille ned af bakker, springe, hoppe, løbe, krybe, gynge og lege mm. Disse aktiviteter er med til at styrke udholdenhed, balance, kondition og bevægelsesglæde. Ligeledes bruges der fagter og mimik når der leges gamle lege og sanglege, hvilket er med til at styrke glæden ved at bruge kroppen i fællesskab, og udfordrer den rytmiske og sproglige udvikling. Fornemmelse for egen kropsvægt styrkes ved at trække sin egen krop op af stejle skrænter med tov. Finmotorikken bliver styrket når madpakken skal pakkes ud og skruelåget skal drejes af drikkedunken. Når der samles insekter, trilles mudderboller, snittes, plukkes bær og ordnes frugt og grønsager og vaskes op efter morgenmaden. Om vinteren skiftes der fra luffer til fingerhandsker når der spises. Balance og øjne/hånd koordinering bliver styrket ved at barnet skal håndtere mad og drikkedunk siddende forskellige steder i skoven, eller når man skal stort eller småt og skal lære at balancere i hugsiddende stilling over et hul i jorden og lære at tørre sig selv. Ved at opholde sig i skoven hver dag året rundt, lærer barnet sin egen kropstemperatur at kende og hvilken beklædning der skal tages af og på ved at mærke efter. Gennem træning og udfordring i garderoben og i skoven lærer barnet at blive selvhjulpen. I garderoben hjælpes og udfordres der under hensyn til barnets udvikling. De store som er selvhjulpne kommer hurtigere af sted, hvilket giver de små mere tid og ro til at koncentrere sig. I skoven udfordres man, når der pludselig kommer en regnbyge og regntøjet skal ud af rygsækken og tages på, eller man skal skynde sig at tisse og der ikke lige er en hjælpende hånd. Barnets læring om krop, miljø og ernæring udvikles dels ved planlagte temaer, hvor vi sætter fokus på affald, kompost, spirer, forrådnelse og krop og sundhed. I hverdagen drøfter vi, hvad der er sundt og usundt for krop og miljø, og vi sorterer vores affald hver dag. Hver morgen skærer børnene frugt ud til et fælles frugtfad, som indtages ved morgensamlingen/ i skoven.

6 Vi vil tage udgangspunkt i barnets stærke sider og styrke dets motoriske vanskeligheder ved at tilbyde aktiviteter, der er tilpasset barnets udviklingstrin. Finmotorikken styrkes ved at klippe, klistre, pusle og lege med modellervoks, samt når vi fordyber os i skovens dyr, planter osv.

7 Natur og naturfænomener. At barnet får kendskab til naturens sammenhænge. At barnet lærer hensyntagen til dyre- og planteliv. At barnet lærer glæden ved at færdes i naturen. Børn og voksne færdes i skoven uanset vejr og vind. Der lægges vægt på, at naturen danner rum og kulisse for arbejdet med alle 6 læreplanstemaer. Barnets oplevelser i skoven skal være konkrete med udgangspunkt i barnets sanser. Sanserne bruges, når der lyttes til den summende bi, fuglenes sang og vindens susen i træerne. Når der lugtes til den våde skovjord, den blomstrende hyld eller rævens tis. Når man mærker brændenælderne brænder, den bløde mos eller den kolde salamander. Når der smages på de søde bær, den sure skovsyre eller det bitre blad. Når der ses på skovens træer, rævens lorte og rådyrets spor. Der lægges vægt på at barnet lærer at kende forskel på årstiderne. Om foråret følger vi spirerne i skovbunden og knopperne på træerne. Vi lytter til fuglesang og lærer, hvad fuglene hedder. Vi følger tudsernes parring, æglægning, og følger forvandlingen fra haletudse til frø/tudse. Vi studerer salamandere og søens mange vanddyr. Om sommeren studerer vi snogen og alt hvad der kribler og krabler. Der leges med vand ved søens bred, bygges vandkanaler, vandbassiner og vandet hældes ned af skråninger. Fuglene studeres i kikkerten. Om efteråret ser vi på bladene, der skifter farve og falder af træerne, vi snakker om regnormene, der omsætter bladene til jord, vi plukker bær, kigger på svampe og leger i vandpytter og med mudder. Om vinteren finder vi dyrespor og snakker om, hvor dyrene er om vinteren. Hvilke dyr går i hi? Vi laver fuglefoder, kælker og laver snemænd. Barnet lærer om skovens dyr, når vi møder spor på vores vej gennem skoven. Ser vi fx et egern, lærer vi om, hvordan det ser ud, hvad det spiser og hvor det bor. Vi lærer at kende forskel på, om det er et egern eller en mus der har spist af grankoglen. Vi besøger rævebakkerne eller grævlingens hule, og vi kigger efter spor og efterladenskaber. Der bruges opslagsbøger, mikroskop, forstørrelsesglas, akvarium, undersøgelsesbakker, fiskenet og terrarier når vi fordyber os. Hjemme i skovbørnehaven er der et forundringsskab, hvor børnene samler de ting de finder i skoven, fx dyreknogler, døde biller, fugleæg og fuglereder. Barnet bruger fantasien ved at bruge skovens materialer til fremstilling af legeredskaber, musikinstrumenter og kunst. Der tændes bål og laves bålmad af naturens spisekammer og der snittes mange pinde. Barnet lærer om miljøet, at passe på naturen -fx når vi rydder op efter os selv, efter vi har spist vores mad. Ligeledes afholdes skovens dag, hvor vi samler affald, bringer det med hjem og sorterer og snakker om, hvad det kan forvolde dyr og fugle og miljøet når det smides i naturen. Barnet lærer kategorier som vægt, form, antal og logisk tænkning gennem forsøg og eksperimenter, når der arbejdes med de fire elementer. Indgår på lige fod med resten af gruppen, dog kan tilbydes aktiviteter i mindre grupper, hvor der sættes fokus på få og overskuelige aktiviteter.

8 Kulturelle udtryksformer og værdier. At barnet får kendskab til forskellige normer. At barnet lærer sange og sanglege. At barnet deltager i kulturtilbud. At barnet opnår kendskab til årets traditioner. Vi giver barnet kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier ved at tilbyde aktiviteter og temaer hvor barnet gennem naturen bruger sin kreativitet og fantasi. Barnet får fx kendskab til danmarkshistorie og kulturarv ved at vi 1 gang årligt (hvert forår/sommer) afholder et stort projekt, hvorigennem vi fordyber os i en bestemt kultur, tid el. lign. Under disse projekter tager vi på ekskursioner til relevante steder, og der læses bøger og fortælles historier fra gamle dage og arbejdes med forskellige teknikker, fx plantefarvning, vævning, brændes lerperler mm. Barnet bruger fantasien ved at se muligheder i naturens materialer, som bruges til at skabe og fremstille fx forskellige legeredskaber. Der skabes tid/rum til at barnet udvikler eget initiativ gennem sang og leg. Der skabes almenviden og kendskab til højtider og samfundets traditioner gennem leg, musisk udfoldelse og sansning. Der afholdes fastelavn hvor alle er udklædte, og Skt. Hans, hvor vi tænder bål. Til påske dekoreres og trilles æg og spises påskefrokost. Af juletraditioner har vi julekalender, juleklip, julesange/salmer og vi får besøg af præsten. Skovbørnehavens egne traditioner afholdes hvert år med overnatning i skoven, hvor børn og personale sover i telte fra fredag til lørdag. Vi har også vores sommerfest, hvor børnene bidrager med underholdning som teater, sang og dans. Til halloween udhules græskar, og forældre og børn går gennem skoven med lysende græskarhoveder i mørke. Barnet får kendskab til kultur, ved at deltage i kulturtilbud som teater og museer. Vi giver barnet kendskab til kulturelle forskelle ved at tale om dem og læse bøger, og vi laver gerne mad (på bål) fra andre kulturer. Barnet lærer at få kendskab til det lokale nærmiljø ved at besøge kirken, Kildeskolen, brugsen, økologisk landmand, St. Bøgeskov/Kilden mm. Indgår på lige fod med de andre børn.