Avlermøde 3. april 2011 Hedegården Nr. Åby

Transkript

1 Avlermøde 3. april 2011 Hedegården Nr. Åby Hvordan får vi flere heste frem til kåring? Bjarne: Kort oplæg om hingstenes afkomskåring, - Papirafkomskåring, da hestene ikke behøver at stille op til en samlet kåring men man indsamler oplysningerne administrativt. Pres på hingsteejere om at få afkom frem til kåring hurtigt, - senest ved 40 tilredne afkom ellers ryger man ned i ret til antal bedækninger pr år. Hingstedatablad., nemt at slå op som erstatning for Stambogen. Bo Hansen: Avlen skal være langt bedre til at profilere sig, - der skal bl.a. et referat/artikel i Tölt om dette møde, - så man kan se at der sker noget i dansk avl. De heste der sendes af sted til VM, SKAL på et eller andet tidspunkt være vist i Danmark, - og have vundet over de heste der ikke er kommet med. Dette skal ske ved en kåring, - bedømt af en ren dansk dommerkommission. Har hesten en dansk kåring i forvejen, - er det selvfølgelig den bedste kåring der gælder, dog skal hesten stadig have vundet over de øvrige dansk avlede heste ved VM-kåringen. Information der kan bruges til noget!!! Dommer-kommissionerne til alle årets kåringer skal meldes ud allerede ved årets start. - så dem der skal have kåret heste kan planlægge året bedst muligt. Interview med de samme gennemgående spørgsmål til avlere profileret i Tölt, - så folk kan blive oplyst om avlernes arbejde og ideologi og ad den vej få interesse for avlsarbejdet. Information omkring avlermøder og generalforsamlinger skal meldes ud langt tid før, - og evt. med halvside i Tölt. Der er reelt ikke muligt at få kåret de danskavlede 4-års heste, - da de dansk avlede heste er ½ år senere fremme i deres udvikling end de islandsk avlede. Så hvis der ikke bliver afholdt en efterårskåring er det reelt ikke muligt at fuldkåre 4 års heste i DK. Plenum: Forslag om bygningskåring for ældre hopper, uden det skal koste en formue og uden det får betydning for deres BLUP. Man kan jo bare melde hesten til fuldkåring og så trække den fra ridebedømmelsen.

2 Hesteejerne skal være bedre til at lægge pres på kåringsrytterne for at hestene bliver vist i DK og også til den kåring det er bestemt så forløbet ikke trækkes i langdrag. Hvis der skal være en efterårskåring, - skal der kun være en forårskåring. Nej man skal ikke spare på kåringerne da det er et udstillingsvindue og der har måske været 1500 mennesker omkring og kigge. En rundspørge blandt deltagerne i mødet resulterede i at vi springer gruppearbejdet over og diskuterer i plenum. 1. Hvordan får vi flere heste til kåring? Rikke: Har arrangeret et unghoppe/hingst projekt som har været rigtig godt besøgt. Terry og Lotte har bidraget med gode råd om opstilling og fodring. Næste projekt er at uddanne kåringsryttere og der er allerede en folk der er interesseret i et uddannelsesforløb frem mod at ride egne heste til kåring. Bjarne: Bent Rune og Kristiane er også langt i arbejdet med, at lave kursus for folk der ønsker at ride egne heste til kåring. Asser/Bo/flere: Der skal findes nogle baner rundt omkring i landet, der er egnede til at afholde kåringer på, - for at sprede interessen for hesten til hele landet og ikke bare omkring Herning. Man kan sagtens afholde kåring på mange af de eksisterende private baneanlæg. En evt. blåstempling af banerne ude omkring i landet der så kunne afholde kåringer af en dags varighed, - dog kræver det en nærlæsning af FIZOèn for at checke om det er lovligt med en-dags kåringer. Bo/Rikke/flere: Forslag om at DI afholder forårs og efterårskåring, - og de mellemliggende kåringer skal ud i licitation. DI-A bestemmer stadig linjen for kåringerne ifølge vores reglement og dermed selvfølgelig også dommer sammensætning, pris osv. Caroline: Man kan godt blive lidt træt af at høre at det er dyrt at kåre heste i DK, - det koster at få kåret en hest hvis man ikke kan ride den selv, - men det er jo en beslutning man tager.

3 Bo: William vil ikke måle heste i regnvejr og John mener at efterårskåringen kun er for dårlige heste der ikke er blevet færdig før, - hvem har så egentlig lyst til at komme med sine heste til en sådan kåring. Birgitte: Der skal reklameres meget mere for den islandske hest evt. også i andre heste blade. Bo/Asser: En af fordelene ved at udlicitere nogle kåringer er at langt flere folk bliver indrulleret og interesseret i arbejdet omkring de islandske heste, - ambassadører. Hvert år i august skal det meldes ud via Tölt at disse 3 kåringer er i licitation, - og at disse specifikke kriterier skal være opfyldte for at man kan få lov at arrangere en kåring. Bo: For at få flere heste til kåring kræver det også at det skal være en glad og positiv oplevelse at stille heste til kåring i DK. Hvis man laver indridning i den anden ende vil det spare rytterne eller hesteejerne at gå 1,5 km ved oprangering, - det stresser rigtigt meget at man bliver kaldt op igen og igen og skal skynde sig helt vildt for at få hestene frem. Det er uhensigtsmæssigt at sko-og-udstyrskontrol ligger så langt væk. Det samme gælder for opvarmningsbanen. Bjarne: Det er slet ikke nødvendigt med oprangering og uddeling af sløjfer, - det er noget vi selv bestemmer. Man kan også få sløjfer på inden de går ind til oprangering for at spare tid. Under grupperidningen skal sko-udstyrskontrol flyttes ned så det er nemmere for dem der har flere heste med. VM-banen må gerne bruges til opvarmning men rytterne har hidtil foretrukket at trække ned bagved for at opvarme uden tilskuere. Caroline: Det er rart/vigtigt at tidsplanen overholdes, - både så man ved hvornår ens hest kommer på banen og også at man som medhjælper kan regne med at kåringen slutter som planlagt. Bo: Hvis der lægges et kvarter ind mellem klasserne som buffer som man kan tage af for at få tidsplanen til at holde. Annette:/Hembo Tyskland har svært ved at overholde regler i FEIF reglementet bl.a. antal dommere, deres nationalitet, dyrlægecheck og udstyrskontrol.

4 Frokost-pause. Søren-Erik: Krav til hingste i DK, - skal de strammes eller slækkes eller forblive uændrede? Planer om samarbejde mellem de skandinaviske lande omkring en harmonisering af reglementerne. Kirsten: Synes vi skal vente med ændringer indtil det skandinaviske samarbejde er etableret. Rikke: Vil gerne bistå med oversættelse at den svenske EU-dom. Asser: Ikke nødvendigt med en harmonisering af reglementerne bare vi ikke går imod en EU-dom som f.x. 7 års reglen. Men kåringer o.lign skal selvfølgelig afvikles i overensstemmelse med FIZOén. Hembo: En bedækningstilladelse skal ikke være afhængig af hingstens blup men på dens kåringsresultat. Bo: Blup er et rigtig godt værktøj hvis rigtig mange individer bliver kårede. Hvis EU-reglen gør at vi ikke kan fastholde vores reglement mener Bo at vi er nødt til at inddele avlen i et A og et B hold, - A er de avlere der arbejder seriøst med avlen og fremstiller heste med et gennemsnit på min. 7.50, - de andre må klassificeres som tilhørende B- holdet. Jeanne: Det kan ikke nytte noget at sætte folk ud på et B-hold hvis der ikke gives i hvert fald 15 år til at gøre sit bedste indenfor sin avl. Asser: Meget dårlig ide med en opdeling i A/B hold da det ikke rykker noget for avlen. Ønsker at høre til B-holdet! Hembo: Gå til dem der rettede sig efter EU-dommen og hvorfor de har rettet sig ind i stedet for at bruge krudt og penge på oversættelse og en ny fortolkning. Søren-erik: Maren i Kærret skal også være sikker på at den hingst hun vælger til sin enkelte hoppe er god, - også uden hun har skullet sætte sig ind i avlslinjer, blup o.lign.

5 Annette: Har spurgt i FEIF hvordan de stiller sig til EU-dommern, - men de har desværre ikke nået at svare endnu. Kirsten: Ren racede islændere skal have rødt hestepas, - så må man finde en anden måde at kvalitetsdifferentiere på. DI-A skal have et års arbejdsro så EU-dom og reglement kan blive ordentligt gennembearbejdet. Rikke: Der skal gøres plads til så mange som muligt, - ikke udelukke på grund af farven på hestepas hvis hesten i øvrigt er ren racet. Asser: Passe på ikke at udelukke nogen pga farven på hestepas, - det er bare med til at splitte foreningen. Vi kan godt bibeholde 7.75 reglen da det er vores regel, - bare hesten er kåret under FEIF s faner. Jeanne: Ifm med chipning kan det ikke nytte noget at den centrale chipper først kommer rundt sidst i november eller december. Kirsten:Vigtigt med minimumsregler og kritisk se på egen avl og ikke trække føl på hopper der reelt ikke er egnede. Asser: Ikke krav til hoppesiden for så stopper al avl, - da det er med ifoling af den enkelte ridehoppe folk har anskaffet sig, at interessen for avl efterhånden breder sig. Bo: Ikke livsvarig bedækningstilladelse, - men betale for nogle år og så efter et par år skal man vurdere om hingsten stadig har så mange hopper at det kan betale sig at indbetale så stort et beløb igen. Avlerkurserne på Dalum blev undermineret af DI tilbud, - ligesom det annoncerede Hingsteshow ifm den først kåring i år, - og det er helt utroligt ærgerligt, da disse kurser i en årrække dannede rammen for en gruppe, der har gjort rigtigt meget for dansk avl. Søren-Erik: Billigere DNA? Schougård vil lave til samme pris som traverne (350 kr.), hvis vi sender mange ind. Annette: Vi har forsøgt at få etableret avler-uddannelsen igen, - men der var ikke nok tilslutning men Dalum er meget interesseret i at starte samarbejdet op igen.

6 Jeanne: Det er for dyrt med DNA i DK, - der skal være muligt at sende prøverne til et af de andre lande. Bo: Hårprøver udtaget af chipperne, sendt til Schougård er lige så godt og billigere. Annette: Incl. i prisen er også at resultatet bliver lagt ind på World Fengur. Det laboratorium der udfører analysen af prøven skal også indlægge i World Fengur. Kirsten: Få meldt ud til DI-medlemmer at chipperne kan udtage hår af hestene og sende det til blodtype laboratoriet og at de incl. prisen registrer resultatet på WF. Bo: Et spørgsmål om at tilrettelægge chip arbejdet på en måde så det er en service for følejerne. Kirsten: DI-A skal have tid til at understøtte avlsarbejdet og ikke bruge så megen tid på banerne for at lave manuelt arbejde, - men have ro til at koncentrere sig om egentlig avls politik. Søren-Erik: Udvide kendskabet til den islandske hest mod øst, - så de rige russiske piger kan komme til at ride på danske islandske heste ligesom de klæder sig i dansk mink!. Bo: Nye kunder er alle de piger der rider rundt på ponier nu. Avl er alt alt for dårlig til at profilere sig i Tölt, - avlerne skal præsenteres så folk ad denne vej kommer til at kende dansk avl. Vi er simpelthen så dårlige til at profilere dansk avlede heste, - at folk tager til Island for at købe dyrere og ikke bedre heste end man kunne få dem i DK. På vej til lufthavnen passerer folk ca. 200 gode dansk heste der er til salg!! Jeanne: Artiklerne skal ikke kun vises i bladet men også være tilgængelige på nettet. Gang i avleruddannelsen igen, - mere støtte til vejledende kåringer. Kirsten: Profilere os meget mere og melde ud at det er muligt at få langt mere talentfuld hest for pengene i DK, end ved at betale dyrt for at få en turhest ned fra Island. Rikke: En mand (?) fra journalisthøjskolen er islændermand, - han skal da i gang med at profilere den islandske hest.

7 Asser: Dyrskuerne er et godt sted at profilere den islandske hest også fordi den så kan blive vist sammen med andre hesteracer. De islandske skal ind og have plads på lige fod med de andre hesteracer. Vi skal have gang i de unge mennesker. Søren-Erik: Det er nærmest en loge at komme ind i islænderverdenen så lukket kan den virke. Avls aften i lokalklubberne som et avlsfremmende initiativ hvor DI-A stiller med medlemmer til info og debat. Christina: Kan de bedømmelser der bliver lavet på dyrskuerne blive lagt ind på WF, da de er foretaget af DI dommere? Lidt ligesom konkurrence resultaterne. Annette: Bedømmelserne kan ikke blive lagt ind i WF da det ikke er alle mål der bliver taget til dyrskuerne. Birgitte: Åbne op for vores lille lukkede verden ved hjælp af dyrskuerne. Bo: Lokale kåringer vil bringe langt mere interesse ud i lokal områderne. Gribe fat i rygter om hvorfor det f.x er så dyrt, - tag fat i det med det samme og forklar i Tölt hvad det reelt koster og hvorfor det koster hvad det gør. DI er alt for tunge at danse med i forbindelse med dyrskuer. Kirsten: Dyrskuer er et rigtigt sted at starte hvis man har et hest man gerne vil have bedømt. Rikke: Vikinge træf er et godt sted at profilere den islandske hest, da der kommer virkelig mange turister fra både ind- og udland, - så det er der man skal gøre noget for reklame for hesten. Jeanne: Etabler en kort bygningsdommer uddannelse, da de dommere vi har ligger vandret gennem hele sommeren. Betalt af den interesserede selv. Bjarne: Hest og rytter messen kunne være et godt sted for DI, at profilere den islandske hest og komme i dialog med mulige interesserede.

8 Asser: Afsætningen af hestene skal fremmes og det skal DI hjælpe med ved at holde kvaliteten på hestene oppe?? Hvordan måler man egentlig kvaliteten på vores heste?? Hvordan måles kvaliteten på de heste der ikke kåres eller konkurreres på?? Nogle af elementerne fra Al-rid, trailerlæsning, taktfast tölt osv kan indgå som et kvalitetsstempel på skovturs hestene ( a la materialeprøve.) Bo: Hestene er rigtig gode naturplejere og de store statsskove er ved at få øjnene op for vores hestes evne som naturplejere. Det skal også bringes ud til den store offentlighed. 4 års bygningsbedømmelsen af hopper ind på World Cup eller i det mindste ud til de små kåringer. Thomas: Artikler om de rigtig gode heste, - artiklerne som Rolf har skrevet om hingste og deres afkom og deres resultater er rigtig gode for folk der er nystartede i denne verden og har svært ved at orientere sig om hvad der er gode heste. Artiklerne kunne evt. lægges på DIhjemmeside så de er til at finde igen. Christina: DI skal på deres hjemmeside have en oversigt over hvor det er muligt at møde den islandske hest ude i landet, - f.x Moesgård, Ribe, Lejre og andre frilufts museer. Søren-Erik: Er strukturen i orden for avlsarbejdet i DK? Skal vi evt. deles op i regioner som lokal samles om at udarbejde regionale forslag til avlspolitik, - og så mødes man centralt og sammenfatter de ideer og tiltag der er fremkommet. Rikke: Ryttermiddag om aftnen efter kåringerne (lokale kåringer) så det bliver mere intimt og der er muligt at tage emner op til fælles diskussion om aftnen. Jeanne: En Breeders-club pr. region der kan videre formidle tiltag fra DI. En længere tidsfrist ved fælles arrangementer. Bo: Rettidig omhu så man ikke er bagud, - f.x. uddelingen af pokalerne på GF, - at de faktisk er til stede og faktisk også er indgraveret og klar til at blive delt ud til den næste modtager. En til at styre slagets gang ved generalforsamlingen så det ikke ender i kaos.

9 Asser: Det er nødvendigt at se på strukturen i DI, - er DI ved at blive trukket skæv, da der stort set ikke er nogen sjællændere repræsenteret i DI`s bestyrelse. Det er nu ved at være nødvendigt med en struktur ændring, - der arbejder hen på regioner for at sikre at Sjælland ikke hægtes af. Hembo: Udliciter de manuelle opgaver, - og koncentrer Jer om politikken (DI-A) Caroline: Hvad er det der gør at I fremsætter netop denne vedtægtsændring, - hvorfor fremsætter vi den og hvor er vi på vej hen. (GF)DI-avl skal være langt mere synlige så medlemmerne ved hvem vi er. Asser: Hvis man afholder generalforsamlingen nogle år ad gangen skiftevis på Sjælland og i Jylland, vil fordelingen i bestyrelsen kunne ses efter kort tid. Kirsten: Meget tidskrævende at skulle engagere sig i foreningsarbejdet, da det oftest kræver kørsel til Vilhelsmsborg for at deltage i møder, (1300 timer i bil/møder på et år!) + et fuldtidsjob ved siden af. Jeanne: Ærgerligt at Stambogen ikke findes mere, - kommer der egentlig en Stambog/blad på PDF?? Vil gerne hjælpe med at ringe rundt til de folk der har heste der er kårede for at høre om de ikke vil indsende billeder til elektronisk stambog. Annette: Der er ikke indkommet ret mange billeder så folk har åbenbart ikke været interesseret i at få deres kårede dyr dokumenteret. Det er stadig gratis at få lagt et billede af hesten ind på World Fengur. Hesten skal være kåret i Danmark og billedet skal afleveres til Annette ved den aktuelle kåring eller senest 14 dage efter kåringen, elektronisk. Bo: Hvordan bliver Årets avler fundet?? Evt. et formaliseret nordisk koncept så det bliver muligt at fremvise samlinger fra de enkelte landes vindere ved f.x. Wold Cup på et sammenligneligt grundlag.. Søren-Erik: Der var meget på generalforsamling der gik i selvsving, - som faktisk kunne folk bare stemme ja eller nej, - ikke et udtryk for uforberedthed fra DI-A-.

10 Caroline: Det var en forklaring på hvorfor vi fremstillede forslagene hun efterlyste,- ifm GF. Bjarne: Pr-udvalg hører hjemme under fællesudvalget. En PR side lagt ind under hingstelisten er en god ide. Birgitte: Det er ikke muligt at bestille dyrskue tøj hos Kyhl mere, - er det noget DI kan gøre noget ved? Bo: Det vigtigste er de shows der bliver vist i den store ring!! Publikum elsker islænderne der går side om side i de mange flotte farver (ved dyrskuer) DI-avl kan altid ringe rundt for at spørge, - for det er altid muligt at hente hjælp og folk vil se positivt på, at man anerkender at man har behov for hjælp til et område man ikke kender nok til. Jeanne: Er det muligt at DI vil sponsere t-shirts til de folk der stiller op med deres heste til dyrskuerne? Søren-Erik: Skal disse avler møder formaliseres og fastlægges et år frem, - f.x. 4 gange om året. God ide!! Caroline: Kan Stambogskontoret imødekomme medlemmerne og komme ud til store arrangementer for at lave opdateringer af hestepas. 8 uger er alt for lang tid at vente når man står med heste der skal sælges eller bare transporteres. De er svære, at komme i kontakt med. Jeg har ikke fået svar på mail henvendt til DI-A?? Bo: Jeg melder 14 heste til kåring, - sender passene ind til den krævede opdatering og hvis jeg ikke får dem tilbage inden kåringen, - skal jeg have mine penge retur, da jeg ikke må køre med hestene uden hestepas! Kirsten: Vi er ikke tilfredse med Stambogskontoret, der er alt for lange ventetider på opdatering osv og det er ikke i orden at der holdes lukket 3 uger om sommeren, - hvor der sker allermest indenfor avls området. Jeanne: Folk vil gerne hjælpe med at opdatere hestepas, - det er bare at bede folk om hjælp, - der kan også sagtens finde lokaler ude i lokalområderne. Stine: Kan vi ikke leje/låne nitte-maskinerne af Videnscentret??

11 Rikke: Vi vil gerne hjælpe med at opdatere siderne men kan der ikke købes hjælp ind fra Videnscentret? Da de jo er meget dygtige til at lave arbejdet. Sommerferien skal tilrettelægges så der kun er én på sommerferie ad gangen, - ligesom på så mange andre arbejdspladser. Bo: for opdatering af mine hestepas. Hvad koster en nittemaskine og spørg om ikke et par store avlere vil sponsere den!! Så er der masser af folk til at løfte opgaven. Bjarne: Overtager DI dyrskue tøjet?? Tak for et konstruktivt møde med mange gode indslag DI-A kan arbejde videre på! Vi ses snart igen, - til forhåbentlig 4 møder fordelt ud af landet om året.