Bilag 3.1. Forslag til specialeplan Region Sjælland

Transkript

1 Bilag 3.1 Forslag til specialeplan Region Sjælland Revideret 12. maj

2 Særlig bemærkning om denne høringsudgave. Der er her tale om 2. udgave af Forslag til specialeplan, der d. 27. april 2009 blev sendt i høring hos Specialeråd, enkelte afdelingsledelser (hvor der ikke er specialeråd) samt faglige organisationer og MED-Sundhed med svarfrist 11. maj Med baggrund i de modtagne høringssvar er der i denne 2. udgave af forslag til specialeplan foretaget enkelte rettelser. Der er tale om rettelser af en række faktuelle oplysninger vedr. specialernes organisation og aktivitet som Specialerådene har indmeldt på forespørgsel af Administrationen. Administrationen har konkret forholdt sig til høringssvarene angående. den konkrete ansøgning om specialiserede funktioner til Sundhedsstyrelsen, og specialerådenes kommentering heraf. Derfor er ændringer overvejet i denne 2. udgave på følgende punkter: Reumatologi Specialerådet foreslår, at alle regionsfunktioner i specialet varetages to steder. det skal bemærkes, at specialerådet samtidig anfører, at det er yderst nødvendigt at samle specialet for at udnytte ressourcerne maksimalt og optimere den faglige ekspertise. Administrationen anbefaler, at den oprindelige indstilling opretholdes ansøgningsskemaet er således uændret. Neurologi Som det fremgår af oplægget anbefaler Administrationen i samråd med afdelingsledelserne i Neurologi, at regionen kan støtte, at Filadelfia varetager nogle regionsfunktioner, som regionen også selv ønsker at ansøge om, idet regionen forventer at benytte Filadelfia i en del af den 3-årige periode. For nogle af de funktioner, som Region Sjælland ikke selv vil søge om i indeværende periode, vil regionen anbefale, at Filadelfia varetager disse på vegne af Region Sjælland. Arbejds- og miljømedicin Specialerådet foreslår, at der ansøges om varetagelse af regionsfunktioner på Køge Sygehus, indtil specialets organisering revideres. Administrationen har indført dette i skemaet i denne 2. udgave. Diagnostisk radiologi Specialerådet foreslår, at Holbæk også varetager thoraxradiologi mhp. lunge og pleurabiopsi. Da den fremtidige udredning af lungecancer placeres i Roskilde og Næstved fastholdes Administrationens indstilling ansøgningsskemaet er således uændret. Klinisk biokemi Specialerådet foreslår, at regionsfunktionen Paraproteinæmi og myelomatose. Screening og kvantitering (undtaget undersøgelse af knoglemarvstransplanterede patienter) også varetages i Næstved. Specialerådet foreslår endvidere, at regionsfunktionen Sjældne antistofanalyser ved autoimmune sygdomme varetages på Slagelse Sygehus og ikke som foreslået på Næstved Sygehus. Administrationen er enig i begge forslag, og har ændret fordelingen i denne 2. udgave. Børne- og ungdomspsykiatri Specialerådet anbefaler, at regionsfunktionen Patienter med spiseforstyrrelser og behov for døgnindlæggelse varetages på Roskilde Sygehus i stedet for på Holbæk Sygehus. Administrationen tilslutter sig dette forslag, og har ændret det i denne 2. udgave. 2

3 Indholdsfortegnelse FORSLAG TIL SPECIALEPLAN REGION SJÆLLAND... 1 FORORD... 5 INDLEDNING... 6 LÆSEVEJLEDNING... 9 GENERELT OM MODTAGELSE AF AKUTTE PATIENTER GENERELT OM INTERN MEDICIN INTERN MEDICIN: ENDOKRINOLOGI INTERN MEDICIN: GASTROENTEROLOGI OG HEPATOLOGI INTERN MEDICIN: KARDIOLOGI INTERN MEDICIN: LUNGESYGDOMME INTERN MEDICIN: INFEKTIONSMEDICIN INTERN MEDICIN: GERIATRI INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI INTERN MEDICIN: NEFROLOGI INTERN MEDICIN: HÆMATOLOGI KIRURGI KARKIRURGI PLASTIKKIRURGI UROLOGI ORTOPÆDISK KIRURGI GYNÆKOLOGI OG OBSTETRIK

4 OTO-RHINO-LARYNGOLOGI OFTALMOLOGI TAND-MUND-KÆBE KIRURGI NEUROLOGI KLINISK ONKOLOGI PÆDIATRI DERMATOLOGI OG VENEROLOGI ARBEJDS- OG MILJØMEDICIN ANÆSTESIOLOGI DIAGNOSTISK RADIOLOGI KLINISK BIOKEMI KLINISK MIKROBIOLOGI KLINISK FYSIOLOGI OG NUKLEARMEDICIN PATOLOGISK ANATOMI OG CYTOLOGI KLINISK IMMUNOLOGI PSYKIATRI BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI

5 Forord Nærværende forslag til specialeplan for Region Sjælland er udarbejdet af Administrationen i Region Sjælland og indeholder forslag til tilrettelæggelse af hovedfunktioner og specialfunktioner i sygehusvæsenet i Region Sjælland de kommende år. Forslaget udsendes i høring hos specialeråd (og afdelingsledelser på områder, hvor der ikke er nedsat specialeråd) samt de faglige organisationer på sundhedsområdet med svarfrist 11. maj Den politiske behandling af forslaget i Region Sjællands politiske system er planlagt således: Forretningsudvalg 18. maj 2009 Forretningsudvalg 8. juni 2009 Regionsråd 18. juni

6 Indledning Regionsrådet har anmodet om at få forelagt et udkast til en samlet specialeplan for regionens sygehusvæsen. Nærværende forslag er udarbejdet af administrationen efter konsultation med Sygehusledelserne og en høring af specialerådene af administrationens forslag til placering af specialiserede funktioner. Den konkrete udmøntning af de krav, som stilles inden for de enkelte specialer på sygehusene, er indeholdt i en specialevejledning for hvert af de 36 lægelige specialer, som udsendes af Sundhedsstyrelsen. Den tidsmæssige rækkevidde af specialevejledningen er 3 år, idet Sundhedsstyrelsen dog forventer, at implementeringen af den mere specialiserede behandling, jf. nedenfor, er gennemført senest med udgangen af 2010, med mindre andet aftales. Specialeplanen er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens Vejledning, der oprerer med 3 specialiseringsniveauer i sygehusvæsenet: - Hovedfunktionsniveau - Regionsfunktioner - Højt specialiserede funktioner. Afgørende for, på hvilket af de ovenfor nævnte niveauer en given funktion i et bestemt speciale placeres, er ifølge Sundhedsstyrelsen en samlet vurdering af funktionens kompleksitet, sjældenhed og ressourceforbrug. Endvidere indgår overordnede hensyn til det samlede danske sygehusvæsen samt regionale og specialespecifikke forskelligheder, herunder kapacitetsmæssige, udviklingsmæssige og eventuelt geografiske forhold. Overordnet gælder, at Hovedfunktionsniveauet som udgangspunkt svarer til det tidligere anvendte begreb: basisbehandling, mens Regionsfunktioner og Højt specialiserede funktioner som udgangspunkt svarer til det tidligere anvendte begreb lands- og landsdelsfunktioner samt en række af de nuværende tværamtslige basisfunktioner. Hvad angår hovedfunktionen indebærer de nye bestemmelser for specialeplanlægningen i Danmark, at Regionerne fortsat selvstændigt kan planlægge på hovedfunktionsniveau, idet regionen dog forud for større ændringer i sygehusplaner skal indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning. Størsteparten af aktiviteten i et givet speciale vil for næsten alle specialers vedkommende fortsat foregå på hovedfunktionsniveau. Hvad angår specialiserede funktioner ligger det som en forudsætning bag Sundhedsstyrelsens udmeldinger om specialeplanlægningen, at - en regionsfunktion er en funktion, som maksimalt kan etableres på 1-3 sygehuse i hver region afhængig af regionens lokale forhold og størrelse. - en højt specialiseret funktion er en funktion, som typisk kan etableres på sygehuse 1-3 steder i Danmark. Sundhedslovgivningen indebærer, at Regionerne på baggrund af ansøgning - skal have tilladelse fra Sundhedsstyrelsen til at udføre disse funktioner på konkrete sygehuse. 6

7 Forudsætninger og implikationer af Sundhedsstyrelsens specialeudmeldinger på hovedfunktionsniveau. Sundhedsstyrelsens udmeldinger har en række overordnede implikationer for den måde, sygehusvæsenet i Region Sjælland er planlagt organiseret på, også på hovedfunktionsniveau. Det drejer sig især om følgende forhold: - anæstesi til børn, og i forlængelse heraf - tilrettelæggelsen af fødsler, - tilrettelæggelsen af kirurgien, - krav til sammenhæng mellem specialer, - krav til vagtforpligtelse døgnet rundt/året rundt for de specialiserede funktioner. I Sundhedsstyrelsens udmeldinger vedr. specialet anæstesi er fastsat særlige krav for de læger, der skal give anæstesi i forbindelse med modtagelse af børn. Konsekvensen af disse krav er, at børn efter Sundhedsstyrelsens udmeldinger i fremtiden skal modtages på sygehuse med akut modtagelse, og at specialet Pædiatri i forlængelse heraf også skal være stede på akutsygehusene. Dette forhold indebærer endvidere - idet Sundhedsstyrelsen samtidig kræver, at der ikke må fødes på sygehuse uden pædiatrisk tilstedeværelse - at specialet Gynækologi-obstetrik også fremover skal varetages på sygehuse med akut modtageafdeling. Med hensyn til specialet kirurgi er det Sundhedsstyrelsens holdning, at såvel akutte som elektive kirurgiske funktioner skal varetages samlet og dermed varetages på sygehuse med fælles akutmodtagelse. Dette indebærer eksempelvis, at (den elektive) cancerkirurgi bør blive placeret på sygehuse med akutfunktion. Det intern medicinske område indeholder en række specialer. I Region Sjælland er det intern medicinske område næsten 100 % organiseret som brede medicinske afdelinger, som indeholder en lang række af de interne medicinske specialer, men hvor der er fælles vagt. Størsteparten af patienterne er akutte, og mange vil have et uklart sygdomsbillede, og for en del patienters vedkommende endvidere have flere sygdomme samtidig. De nye akutafdelinger og de medicinske afdelinger har derfor brug for at kunne trække på de enkelte grenspecialers ekspertise. Inden for de intern medicinske specialer er specialevejledningerne baseret på, at en speciallæge i ethvert af de 9 intern medicinske specialer kan varetage den initiale diagnostik og behandling hos 90 % af de intern medicinske patienter. Hovedfunktioner i de intern medicinske specialer kan således varetages af de intern medicinske afdelinger med fælles vagt, hvor det skal være muligt at få assistance umiddelbart fra en speciallæge i ét af de ni intern medicinske specialer. Speciallæge defineres her af Sundhedsstyrelsen som en speciallæge eller en læge i sidste år af speciallægeuddannelsen. For de resterende 10 % af de intern medicinske patienter, som har mere komplicerede tilstande, forudsætter Sundhedsstyrelsen, at speciallæge inden for det relevante speciale kan assistere. Det vil sige, at der skal være mulighed for assistance fra en speciallæge i det relevante intern medicinske speciale med henblik på rådgivning om diagnostik, behandling og evt. visitation til specialefunktionsniveau. Afhængigt af speciale kan assistance være fremmøde eller telefonisk rådgivning. Der opstilles i alle specialeudmeldinger detaljerede krav til sammenhænge inden for specialet og/eller mellem specialer, som det vil kræve et vist grundvolumen med hensyn til kompetencer (antal speciallæger) og vagtdækning at opfylde, idet Sundhedsstyrelsen forudsætter, at sygehuse 7

8 med specialfunktioner, dvs. regionsfunktioner, har en forsyningsforpligtelse. Dette indebærer, at specialfunktionen skal kunne opretholdes døgnet rundt, året rundt, også i perioder med spidsbelastning. Opfyldelsen heraf forudsætter enten et meget nøje og detaljeret planlagt samarbejde på tværs af sygehusene eller samling af de fleste specialiserede funktioner og tilgrænsende specialer på et eller få sygehuse for at kunne leve op til de opstillede krav til udførelsen af specialiserede funktioner incl. forskning, uddannelse og udvikling. Sundhedsstyrelsen forudsætter i de enkelte specialevejledninger, at der skal kunne ydes assistance fra en speciallæge på sygehuse der varetage regionsfunktioner. Det skal forstås således, at en speciallæge i alle tilfælde skal kunne yde telefonisk rådgivning umiddelbart, ligesom varetagelsen skal organiseres og tilrettelægges på en sådan måde, at en speciallæge fra det pågældende speciale kan give fremmøde inden for den tidsramme som er fastsat i den enkelte specialevejledning. Tidsrammen er af Sundhedsstyrelsen angivet på et af følgende 3 niveauer: - Umiddelbart, - kort tid eller - næste dag/hverdag. I lyset af, at Region Sjællands målsætning er at øge selvforsyningsgraden betydeligt, indikerer specialeudmeldingerne fra Sundhedsstyrelsen, at regionen lettest vil kunne få del i den specialiserede sygehusbehandling ved at placere regionsfunktionerne på så få sygehuse som muligt og - når de øvrige opstillede krav og den i de kommende år stadig vanskeligere rekrutteringssituation tages i betragtning - mest optimalt på ét sygehus. Det bør i den forbindelse nævnes, at opfyldelsen af alle de af Sundhedsstyrelsen opstillede krav kun vil kunne implementeres trinvis og over en vis tidsperiode med sideløbende ud- og ombygning af den fysiske sygehuskapacitet. Det er administrationens opfattelse, at Sundhedsstyrelsen har forståelse for regionens udgangspunkt og forudsætninger og dermed vil acceptere, at regionen varetager de specialiserede funktioner som anført i denne specialeplan, forudsat at der samtidig iværksættes en proces med samling af de specialiserede funktioner på eet sygehus i regionen. 8

9 Læsevejledning I det følgende beskrives nærmere de enkelte specialer og de krav og forudsætninger som sygehusvæsenet i Region Sjælland skal leve op til, jf. de enkelte specialeudmeldinger fra Sundhedsstyrelsen. Beskrivelsen er for hvert speciale er bygget op på følgende måde: - Generel beskrivelse af specialet - Hovedfunktioner i specialet - Specialets organisering i Region Sjælland - Volumen for aktiviteten i specialet i Region Sjælland - Sundhedsstyrelsen krav og anbefalinger til henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveau - Bemanding og rekruttering - Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet - Status for højt specialiserede funktioner Forud for udarbejdelsen af dette forslag er indgået en høring af Specialerådene (samt afdelingsledelserne inden for specialer, hvor der ikke er nedsat Specialeråd) over forslag til placering af de specialiserede funktioner i det enkelte speciale, samt møder med samtlige afdelingsledelser i Region Sjælland om den konkrete specialeudmelding, som har været afholdt ultimo 2008/primo For 4 specialers vedkommende søger Region Sjælland for den kommende 3-årsperiode ikke om at varetage funktioner: neurokirurgi, thoraxkirurgi, klinisk farmakologi og klinisk genetik. 9

10 Generelt om modtagelse af akutte patienter Region Sjællands sygehusplan tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens akutkoncept, hvor alle uselekterede akutte patienter modtages i en fælles akutmodtagelse incl. skadestuefunktion. I sygehusplanen for Region Sjælland er forudsat, at uselekterede akutte patienter behandles på akutsygehusene i Køge, Slagelse og Holbæk og Nykøbing F. sygehus, idet disse sygehuse på sigt skal rumme alle akutsygehusspecialer (medicin, kirurgi, ortopædkirurgi, anæstesi, gynækologi/obstetrik, pædiatri, billeddiagnostik og klinisk biokemi). Konceptet er allerede under realisering, idet de 4 afdelinger nu er etableret med egne afdelingsledelser. Realiseringen af akutsygehuskonceptet må nødvendigvis - af fysiske og bygningsmæssige grunde - strække sig over en årrække således som også Sundhedsstyrelsen forudsætter i sine udmeldinger, hvor der tales om realisering over 5-10 år. De 4 akutafdelinger udbygges i de kommende år således at de kan varetage såvel modtagelse, diagnostik og behandling for en meget stor gruppe af patienterne i ovennævnte specialer, ligesom afdelingerne kan observere patienterne i 1-2 dage om nødvendigt. Skadestuevirksomheden integreres som en del af de 4 akutafdelinger. På sygehusene i Næstved og Roskilde vil der som anført i sygehusplanen blive modtaget akutte visiterede patienter, eksempelvis børn, medicinske patienter, kvinder med behov for gynækologiskobstetrisk ekspertise, neurologiske patienter, urologiske patienter m.v. Der modtages fortsat traumepatienter på begge sygehuse, men den aktuelle opbygning af akutafdelingerne på de fire akutsygehuse og den deraf følgende ændring i det ortopædkirurgiske og kirurgiske beredskab på Roskilde og Næstved inderbærer, at indbringelse af traumepatienter via 112 i nær fremtid, som beskrevet i nuværende sygehusplan, udelukkende foregår på akutsygehusene. Udbygningen af den præhospitale organisation og traumecenter i Køge vil understøtte denne udvikling og samlet set øge kvaliteten i modtagelse og behandling af traumepatienter i regionen. 10

11 Generelt om intern medicin Intern medicin er ikke længere et medicinsk speciale, idet den tidligere opdeling med et intern medicinsk grundspeciale og en række medicinske grenspecialer som overbygning herpå er blevet afløst af de selvstændige intern medicinske specialer: Endokrinologi, Gastroenterologi og hepatologi, Kardiologi, Lungesygdomme, Infektionsmedicin, Geriatri, Reumatologi, Nefrologi og Hæmatologi. Der er dog fortsat et betydeligt fællesindhold af generelle internmedicinske kompetencer i uddannelsen til alle de intern medicinske specialer, udtrykt ved begrebet common trunk, et forhold, der indebærer, at alle speciallæger kan deltage i udredning og behandling af den almene medicinske patient og indgå i den brede medicinske afdelings fællesvagt på bagvagtsniveau. Jf. også s. 5 er Sundhedsstyrelsens specialeudmeldinger for de ovennævnte internmedicinske specialer baseret på princippet om, at en speciallæge i ethvert af de internmedicinske specialer kan varetage den initiale diagnostik og behandling hos ca. 90 % af de intern medicinske patienter. Hovedfunktioner i de internmedicinske specialer kan således varetages af de internmedicinske afdelinger, hvor læger med forskellige specialer indgår i et fælles vagtlag, idet Sundhedsstyrelsen forudsætter, at det på hovedfunktionsniveau bør være muligt at få assistance fra en speciallæge i ét (dvs. hvilket som helst) af de internmedicinske specialer umiddelbart. Sundhedsstyrelsen forudsætter, at de resterende ca. 10 % af patienterne med mere komplicerede tilstande varetages med assistance fra en speciallæge inden for det relevante speciale. Sundhedsstyrelsen forudsætter således, at der er mulighed for assistance fra en speciallæge i det relevante internmedicinske speciale med henblik på rådgivning om diagnostik, behandling og evt. visitation til specialfunktionsniveau. Afhængigt af speciale og det aktuelle tilfælde kan assistance ske ved fremmøde eller telefonisk rådgivning. Organiseringen af intern medicin i regionen Ved vurderingen af de enkelte specialer er det lagt til grund, at hovedparten af aktiviteten udgøres af hovedfunktioner, og at de internmedicinske specialer som hovedregel er organiseret i relativt store brede internmedicinske afdelinger på sygehusene i Region Sjælland indeholdende såvel almene som specialiserede sengeafsnit. Det samlede antal normerede sengepladser i intern medicin pr. april 2009 fremgår af tabel 1, og den skønnede fordeling af de normerede senge på de intern medicinske specialer på de enkelte matrikler fremgår af tabel 2. Tabel 1: Normerede sengepladser intern medicin 2009 Sygehus Holbæk Kalundborg Roskilde Køge Slagelse Korsør Næstved Nyk.F. Fakse Ringsted Nakskov I alt senge Som det fremgår af tabel 2 indeholder afdelingerne som oftest specialerne lungemedicin, kardiologi, medicinsk gastroenterologi og endokrinologi. I nogle tilfælde er afdelingerne suppleret af nefrologi og evt. også af geriatri og reumatologi. 11

12 For såvel geriatri som reumatologi gælder dog, at store dele af disse specialer organisatorisk i Region Sjælland ofte varetages i selvstændige afdelinger. Det er væsentligt at fremhæve, at der er tale om skøn, idet sengene i afsnittet netop på grund af de intern medicinske afdelingers brede karakter ofte vil blive brugt til andre patienter end de speciale-patienter, som afsnittet evt. er afsat til. Med hensyn til hæmatologi indgår dette speciale ikke i opgørelsen nedenfor, idet specialet organisatorisk i Region Sjælland er koblet sammen med klinisk onkologi i såvel Næstved som Roskilde. Tabel 2: Oversigt over normerede medicinske senge fordelt på medicinske specialer (selvstændige afdelinger er markeret med *) Holbæk sygehus AVA senge: 21 Kardiologi: 21 Gastroenterologi: 6 Lungemedicin: 23 Nefrologi: 13 Neurologi: 6 Geriatri: 3 Endokrinologi: 5 Kalundborg sygehus Akutmodtagelse: 18 Geriatri: 10 Apopleksi: 10 Palliative senge: 18 Roskilde sygehus Medicinske senge: 31 Kardiologi*: 35 Lungemedicin: 28 Nefrologi: 22 Geriatri*: 32 Køge sygehus AVA senge: 18 Medicinske senge: 16 Kardiologi: 22 Gastroenterologi: 19 Apopleksi: 8 Endokrinologi: 23 Geriatri*: 8 (Fælles afdelingsledelse med Roskilde) Reumatologi*: 12 (Fælles afdelingsledelse med Roskilde) Fakse sygehus Medicinske senge: 26 12

13 Slagelse sygehus Akut modtagelse: 21 Kardiologi: 24 Gastroenterologi: 12 Lungemedicin: 15 Geriatri*: 13 (Fælles afdelingsledelse med Næstved) Reumatologi*: 6 (Fælles afdelingsledelse med Næstved) Endokrinologi: 6 Korsør sygehus Geriatri: 44 (Fælles afdelingsledelse med Slagelse) Næstved sygehus AMA: 24 Kardiologi: 24 Lungemedicin: 23 Geriatri*: 32 Reumatologi*: 2 (Fælles afdelingsledelse med Slagelse) Endokrinologi: 20 Nykøbing F. sygehus Almen medicin: 4 Kardiologi: 22 Gastroenterologi: 16 Lungemedicin: 20 Nefrologi: 6 Nakskov sygehus Medicinske senge: 44 Endelig fremgår nedenfor den samlede produktion for de intern medicinske specialer, udregnet efter datatræk på aktionskoder i de enkelte specialer. Som det fremgår, er der tale om en betydelig aktivitet. Tabel 3: Samlet produktion for de intern medicinske specialer i Region Sjælland (2007) Udskrivninger Sengedage Ambulante

14 Intern medicin: endokrinologi 1. Generel beskrivelse af specialet Specialet omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering af patienter med medfødte og erhvervede sygdomme som diabetes, struma og stofskiftesygdomme, knogleskørhed og forstyrrelser i kalkstofskifte, ernæringsforstyrrelser, sygdomme i hypofyse, binyrer og kønsorganer, hormonproducerende svulster i andre organer samt medfødte enzymdefekter. Det endokrinologiske speciale behandler patienter med lidelser inden for følgende sygdomsgrupper: Diabetes mellitus Knogleskørhed og forstyrrelser i kalkstofskiftet Ernæringsforstyrrelser Stofskiftesygdomme (lidelser i skjoldbruskkirtlen) Sygdomme i hypofyse, binyrer og kønsorganer Hormonproducerende svulster i andre organer Andre sjældne sygdomme Opgaverne omfatter akut og elektiv medicinsk diagnostik og behandling. 2. Hovedfunktioner i specialet I omfang udgør hovedfunktionerne langt størsteparten af specialet og omfatter varetagelse af patienter med diabetes mellitus, osteoporose og almindelige kalksygdomme (primær hyperparathyroidisme og D-vitaminmangel), thyreoideasygdomme, fedme og overvægt, dyslipidæmier og polycystisk ovariesyndrom. 90 % af de indlagte patienter med hoved- eller bidiagnose inden for det endokrinologiske speciale er diabetes eller osteoporose patienter. Initial diagnostik og langtidsopfølgning efter radikal behandling af sygdomme i hypofyse,-binyreog kønsorganer og hormonproducerende svulster i andre organer samt vurdering af gravide/planlagt gravide med endokrinologiske sygdomme (bortset fra regions- og højt specialiserede funktioner) er også omfattet på hovedfunktionsniveau. Varetagelse af insulinpumper til børn kan varetages på hovedfunktionsniveau, såfremt volumen er tilstrækkelig (min. 100 procedurer pr. sted pr. år), og det i øvrigt sker i samarbejde med endokrinologisk afdeling, der varetager regionsfunktionen. 3. Specialets organisering i Region Sjælland Hovedfunktion i intern medicin: endokrinologi varetages i dag som en del af de intern medicinske afdelinger på alle sygehuse i Region Sjælland. Endokrinologien er overvejende et ambulant speciale. Der er på 4 af de intern medicinske afdelinger senge/afsnit, som primært er forbeholdt endokrinologiske patienter, men som også behandler andre intern medicinske patienter. Kapaciteten fremgår af oversigten nedenfor. Samlet antal normerede senge som primært er beregnet til endokrinologiske patienter Sygehus Holbæk Kalundborg Roskilde Køge Korsør Slagelse Næstved Nyk.F. Fakse Ringsted Nakskov Antal senge

15 4. Volumen for specialet (akut/ elektiv behandling) i Region Sjælland Det nuværende niveau for specialets aktivitet i form af patienter med endokrinologiske sygdomme fremgår af nedenstående tabel. Fagligt er det forventningen, at antallet af patienter med type 2 diabetes, adipositas (fedme) og osteoporose vil vokse betydeligt i de kommende år, jf. også specialeplanrapport fra Region Sjælland fra Samlet produktion for specialet i Region Sjælland (2007) endokrinologiske aktionsdiagnoser Udskrivninger 1730 Sengedage Ambulante Som det fremgår af ovenstående tabel, foregår langt hovedparten af specialets aktivitet ambulant. Der udføres i dag i regionen alle de funktioner, der i Sundhedsstyrelsens specialeudmelding er klassificeret som regionsfunktioner. Alle disse specialiserede funktioner indgår i aktiviteten som beskrevet ovenfor. Regionsfunktionerne i specialet er overvejende ambulante funktioner. Det intern medicinske specialeråd skønner således, at maksimalt 10 % af regionsfunktionspatienterne kræver indlæggelse. I forbindelse med høring om forslag til fordeling af specialiserede funktioner blev specialerådene anmodet om at angive, hvor stor en patient-andel de specialiserede funktioner skønnes at udgøre. Specialerådet i intern medicin har i deres høringssvar ikke angivet, hvor stor en del af specialet, som regionsfunktionerne skønnes at udgøre. 5. Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til specialet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at hovedfunktioner i intern medicin: endokrinologi kan være en integreret del af de intern medicinske afdelinger med fælles vagt. Dette er baseret på, at en speciallæge (dvs. en speciallæge eller en læge i sidste år af speciallægeuddannelsen) fra hvilket som helst af de 9 intern medicinske specialer kan varetage den initiale diagnostik og behandling hos 90 % af de intern medicinske patienter. I praksis betyder det, at det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få umiddelbar assistance fra en medicinsk speciallæge (eller en læge i sidste år af speciallægeuddannelsen), og at man på regionens medicinske afdelinger med akutmodtagelse af endokrinologiske patienter skal sikre tilstedeværelsesvagt ved speciallæge fra hvilket som helst af de 9 intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen forudsætter endvidere, at det i vagten er muligt at få assistance i form af telefonisk rådgivning om diagnostik, behandling og evt. visitation til en afdeling på regions- eller højt specialiseret niveau fra en speciallæge i intern medicin: endokrinologi. Ved varetagelse af hovedfunktioner i intern medicin: endokrinologi anbefales endvidere samarbejde med følgende specialer/funktioner: Ortopædisk kirurgi Gynækologi og obstetrik Karkirurgi (diabetiske sårproblemer) Intern medicin: kardiologi Intern medicin: nefrologi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin 15

16 Krav på regionsfunktionsniveau: Ved varetagelse af regionsfunktioner i intern medicin: endokrinologi stilles der herunder krav om samarbejde med en række andre specialer (afhængigt af den enkelte funktion), hvorved der samlet er krav om samarbejde med følgende specialer/funktioner: Ortopædisk kirurgi Gynækologi og obstetrik Karkirurgi (diabetiske sårproblemer) Intern medicin: kardiologi Intern medicin: nefrologi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin med mulighed for DEXA- og PET-scanning Anæstesiologi med intensiv niveau 2 Øvrige intern medicinske specialer Kirurgi (abdominal) Urologi Neurokirurgi Oto-rhino-laryngologi Oftalmologi Pædiatri Neurologi Klinisk onkologi Klinisk genetik Psykiatri Der skal desuden være adgang til følgende: Endokrinologiske funktionstest Ultralyd Hormonmålinger Molekylærbiologiske metoder Sundhedsstyrelsen forudsætter endelig for regionsfunktionen, at det i vagten er muligt at få assistance fra en speciallæge i intern medicin: endokrinologi i løbet af kort tid. Af hensyn til det ovenfor nævnte samarbejde bør hovedfunktioner hvis muligt - tilstræbes placeret på samme sygehus som de anbefalede samarbejdende specialer. Sundhedsstyrelsen stiller som udgangspunkt krav om, at regionsfunktioner er placeret på samme sygehus som de samarbejdende specialers regionsfunktioner, samt at der skal kunne modtages og behandles akutte patienter på dette sygehus. 6. Status vedr. bemanding og rekruttering Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe i specialet intern medicin: endokrinologi anfører, at det bliver vanskeligt at rekruttere speciallæger inden for specialet. Dette afspejles til fulde i Region Sjælland, hvor der aktuelt er rekrutteringsvanskeligheder i specialet og dermed også problemer med at sikre dækning med speciallæger i endokrinologi på alle de medicinske afdelinger i regionen i dagtid. Der er således problemer med at tilbyde diabeteskontrol i ambulatorium på flere sygehuse i regionen. Der er endvidere ikke i dag etableret en fast mulighed for adgang til endokrinologisk speciallæge uden for dagtid i Region Sjælland. 16

17 Der vil derudover i fremtiden være et stigende behov for sygeplejersker med specialinteresse og specialviden inden for det endokrinologiske speciale, hvilket vil afstedkomme et øget behov for uddannelse, faglig udvikling og forskning. 7. Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland I henhold til Sundhedsstyrelsens nye specialeudmelding defineres en række konkrete sygdomsområder, der i dag varetages på henholdsvis Næstved, Køge, Slagelse og Nykøbing F. sygehus, i fremtiden som specialiserede funktioner. Det intern medicinske Specialeråd har i sin tilbagemelding på Forslag til placering af regionsfunktioner i Region Sjælland peget på: - at de anførte diagnosegrupper bør samles på én afdeling, idet der er relativt få patienter i de enkelte diagnosegrupper, - at recidivstruma og insulinpumpebehandling på grund af stort volumen bør varetages 2 steder. 8. Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet På baggrund af volumen for det samlede endokrinologiske behov i Region Sjælland, den forventede stigning i antallet af patienter og regionens geografi anbefales det at: endokrinologiske hovedfunktioner varetages på de intern medicinske afdelinger i regionen. afdelinger der hele døgnet modtager akutte medicinske patienter, herunder endokrinologiske, skal i vagttiden kunne tilbyde assistance af speciallæge fra et af de intern medicinske specialer. akutafdelingerne i regionen udvikles i løbet af perioden til at kunne varetage den initiale diagnostik og behandling af de akutte medicinske patienter, herunder endokrinologiske hele døgnet og hele året. der etableres (inden for den 3-årige periode) en regionsdækkende telefonisk specialægevagtordning indenfor specialet, som kan yde elektiv og akut rådgivning og bistand til de øvrige medicinske afdelinger i regionen. de specialiserede funktioner (regionsfunktioner) over tid samles på et hovedsygehus, hvor en specialiseret endokrinologisk funktion i henhold til Sundhedsstyrelsens krav skal placeres med de samarbejdende specialers regionsfunktioner herunder modtager hovedsygehuset akutte patienter hele døgnet. I forlængelse af Forslag til fordeling. og den efterfølgende høring skal det konkret foreslås, at regionsfunktioner inden for endokrinologi i denne planperiode ( ) tilrettelægges til varetagelse på den intern medicinske afdeling i henholdsvis Køge og Næstved i henhold til skema nedenfor, idet det eksplicit forudsættes, at regionsfunktionerne overflyttes til hovedsygehus, når dette er muligt. 17

18 Regionsfunktioner Næstved Køge Skønnet volumen for hele Regionen Diabetes mellitus Gravide med N J 60 insulinbehandlet gestational diabetes mellitus Diagnostik af behandlingskrævende hypoglykæmi N N 30 Insulinpumper hos voksne og børn* J J (prævalens) Thyreoideasygdomme Svær N N 40 thyreoideaassocieret oftalmopati (TAO) Diagnostik af N N 15 thyreoideacancer Recidivstruma J J 70 Gravide med svært J N 40 traktabel stofskiftesygdom Kalciummetaboliske Medicinsk behandling N J 20 sygdomme af primær hyperparathyreoidisme Familiær N J 5 hypocalcurisk hypercalciæmi Mb. Paget N J 5 Osteoporose hos mænd < 60 år N J 20 Sjældne former for N J 5 osteoporose Hypofysesygdomme Udredning, medicinsk J N 30 behandling og opfølgning ved hypofysesygdomme Binyre- og Mb. Addison N J 15 gonadesygdomme Diagnostik af N J 5 Fæokromocytom Mb. Conn N J 10 Cushing syndrom N J 5 Klinefelters syndrom N J 7 Kallmann syndrom N J 3 Diagnostik m. henblik N J 75 Ernæringsrelaterede sygdomme på operation for fedme Avitaminoser N J 3 Malnutrition N J 3 Andre sygdomme MEN (Multiple J N 3 endokrine Neoplasier) * Der er fra Sundhedsstyrelsen lagt op til, at varetagelsen af insulinpumper til børn kan varetages på hovedfunktionsniveau, såfremt volumen er tilstrækkeligt (min. 100 procedurer pr. sted) og det i øvrigt sker i samarbejde med det endokrinologiske speciale. Det skal således i givet fald drøftes, hvor denne funktion skal varetages i Regionen. 9. Status og forslag vedr. højt specialiserede funktioner Det anbefales ikke at ansøge om højt specialiserede funktioner 18

19 Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi 1. Generel beskrivelse af specialet Specialet omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med medfødte og erhvervede sygdomme i spiserør, mave-tarmkanal, bugspytkirtel, lever og galdeveje. Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi behandler patienter med lidelser inden for følgende sygdomsgrupper: Refluks- og ulcussygdom Gastroenterologiske symptomer, fx dypepsi, mavesmerter, afføringsforstyrrelser og anæmi Kronisk inflammatorisk tarmsygdom Malabsorptionstilstande Cancer i spiserør, mave-tarmkanal, bugspytkirtel, lever og galdeveje Cirrose og komplikationer hertil Kronisk viral hepatitis Autoimmune og vaskulære leverlidelser Ernæringsterapi Påvirkede leverenzymer (kræver ikke altid vurdering i specialet) 2. Hovedfunktioner i specialet I omfang udgør hovedfunktionerne langt størsteparten af specialet og omfatter overordnet diagnosticering af gastroenterologiske symptomer, dyspepsi, malabsorption uden korttarms syndrom, cøliaki, kronisk pankreatit uden komplikationer, kronisk inflammatorisk tarmsygdom (standardbehandling), primær diagnostik af gastrointestinale tumorer og levertumorer, diagnostik af kronisk hepatitis B og C, cirrose og komplikationer hertil, alkoholisk hepatitis med forventet god prognose, toksisk leversygdom, autoimmune leversygdomme uden dekompensation eller overgangsformer (standardbehandling) samt ernæringsterapi. Specialet deltager i pakkeforløb for kræftpatienter på hovedfunktionsniveau med primær diagnostik af gastrointestinale tumorer og levertumorer. Diagnostik af tyndtarmstumorer varetages på regionsfunktionsniveau, og primære tumorer i lever og galdeveje varetages som højt specialiseret funktion. 3. Specialets organisering i Region Sjælland Specialet varetages på hovedfunktionsniveau i dag på alle interne medicinske afdelinger på regionens sygehuse, hvor der modtages og behandles mange patienter med gastroenterologiske sygdomme, såvel akut som elektivt. De medicinsk-gastroenterologiske patienter varetages på de intern medicinske afdelinger ofte i selvstændige sengeafsnit, da der er tale om en forholdsvis tung medicinsk patientgruppe, idet der dog også ofte behandles andre intern medicinske patienter her. Kapaciteten fremgår af oversigten nedenfor. 19

20 Samlet antal normerede senge som primært er beregnet til patienter inden for intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi Sygehus Holbæk Kalundborg Roskilde Køge Korsør Slagelse Næstved Nyk.F. Fakse Ringsted Nakskov Antal senge Volumen for specialet (akut/ elektiv behandling) i Region Sjælland Det nuværende niveau for specialets aktivitet fremgår af nedenstående tabel. I fremtiden forventes antallet af patienter at stige, jf. den demografiske udvikling med en voksende ældre befolkningsgruppe. Samlet produktion for specialet i Region Sjælland (2007) aktionsdiagnoser i specialet Udskrivninger 4981 Sengedage Ambulante Opgaverne i specialet omfatter akut og elektiv diagnostik og behandling, som kan være medicinsk eller endoskopisk. Specialet er kendetegnet ved udbredt anvendelse af mange forskellige diagnostiske og terapeutiske endoskopiske procedurer. 80 % af den gastroenterologiske aktivitet foregår ambulant, mens den hepatologiske aktivitet primært foregår på indlagte patienter (jf. SST specialeudmelding). Der udføres i dag i regionen de fleste af de funktioner, der i Sundhedsstyrelsens specialeudmelding er klassificeret som regionsfunktioner samt enkelte højt specialiserede funktioner. Alle disse specialiserede funktioner indgår i aktiviteten som beskrevet ovenfor. I forbindelse med høring om forslag til fordeling af specialiserede funktioner blev specialerådene anmodet om at angive, hvor stor en andel de specialiserede funktioner skønnes at udgøre i specialet. Specialerådet i intern medicin har svaret, at ca. 70 % af regionsfunktionspatienterne skønnes at blive indlagt, hvilket svarer til ca sengedage eller ca. 20 % af det samlede sengedagsforbrug. Specialerådet skønner endvidere, at ca. 30 % af den samlede ambulatorieaktivitet i specialet hidrører fra regionsfunktioner. 5. Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til specialet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at hovedfunktionerne i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi kan være en integreret del af de intern medicinske afdelinger med fælles vagt. Dette er baseret på, at en speciallæge (dvs. en speciallæge eller en læge i sidste år af speciallægeuddannelsen) fra hvilket som helst af de 9 intern medicinske specialer kan varetage den initiale diagnostik og behandling hos 90 % af de intern medicinske patienter. I praksis betyder det, at det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få umiddelbar assistance fra en medicinsk speciallæge (eller en læge i sidste del af speciallægeuddannelsen), og at man på regionens medicinske afdelinger med akutmodtagelse af gastroenterologiske og hepatologiske patienter skal sikre tilstedeværelsesvagt ved speciallæge i hvilket som helst af de 9 intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen forudsætter endvidere, at det i vagten er muligt at få assistance i form af telefonisk rådgivning om diagnostik, behandling og evt. visitation til en afdeling på regions- eller højt specialiseret niveau fra en speciallæge i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi. Ved varetagelse af hovedfunktioner i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi anbefales endvidere samarbejde med følgende specialer/funktioner: 20

21 Anæstesiologi med intensiv niveau 2 Kirurgi Øvrige intern medicinske specialer Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk diætist Der bør endvidere være adgang til øvre og nedre endoskopier, herunder: elektive procedurer ved øvre og nedre skopi, herunder biopsi, polypfjernelse, dilatationsbehandling af simpel peptisk striktur i oesophagus og variceligering samt kapselendoskopi. Nogle af disse endoskopier vil blive varetaget i samarbejde med specialet kirurgi, hvorfor der bør være kirurgisk funktion på samme sygehus som varetager akutte patienter inden for specialet intern medicin: gastroenterologi og hepatologi. Krav på regionsfunktionsniveau: Ved varetagelse af regionsfunktioner i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi stilles der også krav om samarbejde med en række øvrige specialer (afhængig af den enkelte funktion), hvorved der samlet er krav om samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi med intensiv niveau 2 Kirurgi Øvrige intern medicinske specialer Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk diætist Kirurgi med kompetencer og erfaring i: behandling af børn og kolorektal kirurgi Gynækologi og obstetrik Oftalmologi ved inflammatorisk tarmsygdom Dermatologi-venerologi ved inflammatorisk tarmsygdom Pædiatri (v. behandling af børn) Intern medicin: reumatologi ved inflammatorisk tarmsygdom Diagnostisk radiologi med mulighed for MR med henblik på IBD-diagnostik, rektal ultralydsscanning og CT-/MR angiografi Der skal desuden være adgang til følgende: Laboratorium med kompetence i koagulationsanalyser Kompetence i dobbelt ballon-enteroskopi (evt. i samarbejde med kirurgi) Sundhedsstyrelsen forudsætter endelig for regionsfunktionen, at det i vagten er muligt at få assistance fra en speciallæge i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi i løbet af kort tid. Af hensyn til det ovenfor nævnte samarbejde bør hovedfunktioner tilstræbes placeret på samme sygehus som de anbefalede samarbejdende specialer. For regionsfunktionernes vedkommende stiller Sundhedsstyrelsen som udgangspunkt krav om, at regionsfunktioner er placeret på samme sygehus som de samarbejdende specialers regionsfunktioner, samt at der skal kunne modtages og behandles akutte patienter på dette sygehus. 6. Status vedr. bemanding og rekruttering Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe i specialet intern medicin: gastroenterologi og hepatologi anfører, at antallet af speciallæger inden for specialet er svagt faldende i løbet af de næste år, 21

22 hvorefter antallet forventes at stige igen. Dette afspejles til fulde i Region Sjælland, hvor der aktuelt er rekrutteringsvanskeligheder i specialet og dermed også problemer med at sikre dækning med speciallæger i gastroenterologi og hepatologi på alle de medicinske afdelinger i regionen i dagtid. Der er ikke i dag i regionen etableret en fast mulighed for adgang til gastromedicinsk speciallæge uden for dagtid i Region Sjælland. Givet, at specialet er præget af hurtig teknologisk udvikling, fordres der stor ekspertise og forsat uddannelse/træning af især læger men også sygeplejersker, der dels indgår i teams, men også selvstændigt kan lære at udføre undersøgelserne. Der vil derfor i fremtiden også være et stigende behov for sygeplejersker med specialinteresse og specialviden inden for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi, hvilket vil afstedkomme et øget behov for uddannelse, faglig udvikling og forskning. 7. Tilbagemeldinger fra høring om Forslag til fordeling af specialiserede funktioner i Region Sjælland I henhold til Sundhedsstyrelsens nye specialeudmelding defineres en række konkrete sygdomsområder i fremtiden som specialiserede funktioner. Der er på den medicinske afdeling på Køge sygehus etableret en særlig gastroenterologisk funktion med varetagelse af specialiserede funktioner, og herudover varetages der i dag specialiserede funktioner på Nykøbing F. og Slagelse sygehus. Specialerådet for intern medicin peger i deres høringssvar på, at regionsfunktionerne i medicinsk gastroenterologi bør samles på 1 afdeling i Region Sjælland. Der peges fra Specialerådet på, at antiviral behandling af kronisk hepatitis, som er en regionsfunktion, eventuelt kan varetages i samarbejde i form af satellitfunktion på afdeling med hovedfunktion. Specialerådet peger endelig på, at en del af de ambulante kontroller tilknyttet regionsfunktionerne vil kunne udføres på hovedfunktionssteder i tæt samarbejde med regionsfunktionsafdelingen. 8. Samlet anbefaling for fremtidig varetagelse af specialet. På baggrund af volumen for det samlede gastroenterologiske behov i Region Sjælland, den forventede stigning i antallet af patienter og regionens geografi anbefales det at hovedfunktioner inden for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi varetages på de intern medicinske afdelinger i regionen. afdelinger der hele døgnet modtager akutte medicinske patienter, herunder gastroenterologiske og hepatologiske patienter, skal i vagttiden kunne tilbyde assistance af speciallæge i et af de intern medicinske specialer. akutafdelingerne i regionen udvikles i løbet af perioden til at kunne varetage den initiale diagnostik og behandling af akutte patienter, herunder gastroenterologiske og hepatologiske hele døgnet og hele året. der etableres (inden for den 3-årige periode) en regionsdækkende telefonisk speciallægevagtordning inden for specialet, som kan yde elektiv og akut rådgivning og bistand til de øvrige medicinske afdelinger i regionen. 22

23 de specialiserede funktioner (regionsfunktioner) samles over tid på et hovedsygehus, hvor en specialiseret gastroenterologisk og hepatologisk funktion i henhold til Sundhedsstyrelsens krav skal placeres med de samarbejdende specialers regionsfunktioner herunder modtager hovedsygehuset akutte patienter hele døgnet. I forlængelse af Forslag til fordeling. og den efterfølgende høring skal det konkret foreslås, at regionsfunktioner inden for medicinsk gastroenterologi i denne planperiode ( ) tilrettelægges til varetagelse på den intern medicinske afdeling i Køge i henhold til skema nedenfor, idet det eksplicit forudsættes, at regionsfunktionerne overflyttes til hovedsygehus, når dette er muligt. Regionsfunktioner Køge Skønnet volumen for hele Regionen Patienter med Patienter, som ikke umiddelbart J 400 inflammatorisk tarmsygdom responderer på standardbehandling Sjældne ekstraintestinale J 83 komplikationer Crohns sygdom og komplicerede fistler J 100 Gravide, hvis tarmsygdom ikke J 8 responderer tilfredsstillende efter max 3 dages systemisk steroid behandling Dobbelt ballonendoskopi ved J 50 diagnostik af kronisk gastointestinal blødning, inflammatorisk tarmsygdom og tyndtarmstumorer Antiviral behandling af kronisk J 250 hepatitis B og C Diagnostik med henblik på operation for fedme J Status og forslag vedr. højt specialiserede funktioner Begrundet i erfaring med patientgrupperne, som allerede i dag varetages, foreslås endvidere at ansøge om funktionerne nedenfor, som af SST er rubriceret som højt specialiserede funktioner. Det drejer sig om følgende: - Vanskelige koledocussten med galdevejsstrikturer - Korttarmssyndrom med behov for længerevarende eller permanent parenteral ernæring i formaliseret samarbejde med Rigshospitalet. - Cirrose med uafklaret ætiologi som alle placeres på Køge Sygehus i sammenhæng med regionsfunktionerne. 23

24 Intern medicin: kardiologi 1. Generel beskrivelse af specialet Specialet omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med medfødte og erhvervede hjertekar-sygdomme, herunder koronarkar og hjerteklapsygdomme, hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser. Det kardiologiske speciale behandler patienter med lidelser inden for følgende sygdomsgrupper: Iskæmisk hjertesygdom: akut koronart syndrom og stabil iskæmisk hjertesygdom. Hjerterytmeforstyrrelser Hjerteinsufficiens Hjerteklapsygdom, både medfødt og erhvervet, herunder infektiøs (endokarditis) Medfødt hjertesygdom (GUCH) Hypertension, thorakale aortasygdomme og sjældnere karsygdomme Hyperlipidæmi Thrombokardiologi 2. Hovedfunktioner i specialet I omfang udgør hovedfunktionerne langt størsteparten af specialet, og disse omfatter monitorering, diagnostik, akut og elektiv behandling af patienter med hjertesygdom, herunder akut evt. præhospital henvisning til hjertecenter og stillingtagen til henvisning til koronararteriografi med henblik på invasiv kardiologi eller kirurgi. Det skønnes, at 40 % af alle akutte medicinske indlæggelser på landsplan skyldes hjerte-kar-sygdomme (jf. SST: Specialeudmelding). Hovedfunktioner omfatter endvidere efterkontrol af ikke-kompliceret medfødt hjertesygdom hos voksne og børn. Dette forudsætter tilstedeværelse af nødvendig kardiologisk ekspertise samt specielt uddannet personale i øvrigt, nødvendige faciliteter og tilstrækkelig aktivitetsniveau for den enkelte opgave. Indførelsen af 4 pakkeforløb for hjertesygdomme med henblik på at undgå ikke-fagligt begrundet ventetid ved diagnostik og behandling, omfatter funktioner på både hovedfunktionsniveau og specialfunktionsniveau. 3. Specialets organisering i Region Sjælland Specialet varetages på hovedfunktionsniveau i dag på alle interne medicinske afdelinger på regionens sygehuse, hvor der modtages og behandles et stort antal akutte og elektive patienter med hjertemedicinske sygdomme. I Roskilde er kardiologien for nylig udskilt fra den intern medicinske afdeling i en selvstændig kardiologisk afdeling. Kardiologi er det største intern medicinske speciale, hvilket også afspejler sig i den kapacitet, som er afsat til specialet, bl.a. i form af senge. Med den bemærkning, at senge i de kardiologiske sengeafsnit i en række tilfælde også anvendes til andet end kardiologiske patienter, fremgår de omtrentlige størrelsesforhold i specialet af tabellen nedenfor: Samlet antal normerede senge som primært er beregnet til kardiologiske patienter Sygehus Holbæk Kalundborg Roskilde Køge Korsør Slagelse Næstved Nyk.F. Fakse Ringsted Nakskov Antal senge

25 4. Volumen for specialet (akut/ elektiv behandling) i Region Sjælland Opgaverne i det kardiologiske speciale omfatter akut og elektiv diagnostik og behandling. Det nuværende niveau for specialets samlede aktivitet fremgår af nedenstående tabel. I fremtiden forventes antallet af patienter at stige jf. demografisk udvikling. Endvidere må forventes øget antal behandlinger/procedurer i takt med, at der udvikles flere behandlingstilbud. Samlet produktion for specialet i Region Sjælland (2007) kardiologiske aktionsdiagnoser Udskrivninger Sengedage Ambulante Der udføres i dag i regionen alle de funktioner, der i Sundhedsstyrelsens specialeudmelding er klassificeret som regionsfunktioner samt enkelte højt specialiserede funktioner. Alle disse specialiserede funktioner indgår i aktiviteten som beskrevet ovenfor. I forbindelse med høring om forslag til fordeling af specialiserede funktioner blev specialerådene anmodet om at angive, hvor stor en andel af specialet regionsfunktionerne skønnes at udgøre. Specialerådet for intern medicin vurderer, at regionsfunktionerne udgør mindre end 10 % af den samlede ambulante aktivitet og af sengedagsforbruget. Det er endvidere Specialerådets vurdering, at ca. 50 % af de regionale funktioner kan udføres ambulant. 5. Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til specialet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at hovedfunktionerne i intern medicin: kardiologi kan være en integreret del af de intern medicinske afdelinger med fælles vagt. Dette er baseret på, at en speciallæge (dvs. en speciallæge eller en læge i sidste år af speciallægeuddannelsen) fra hvilket som helst af de 9 intern medicinske specialer kan varetage den initiale diagnostik og behandling hos 90 % af de intern medicinske patienter. I praksis betyder det, at det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få umiddelbar assistance fra en medicinsk speciallæge (eller en læge i sidste del af speciallægeuddannelsen), og at man på regionens medicinske afdelinger med akutmodtagelse af kardiologiske patienter skal sikre tilstedeværelsesvagt ved speciallæge i hvilket som helst af de 9 intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen forudsætter endvidere, at det i vagten er muligt at få assistance i form af telefonisk rådgivning om diagnostik, behandling og evt. visitation til en afdeling på regions- eller højt specialiseret niveau fra en speciallæge i intern medicin: kardiologi. Ved varetagelse af hovedfunktioner i intern medicin: kardiologi anbefales endvidere samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi med intensiv niveau 2 Diagnostisk radiologi med mulighed for MR-scanning Klinisk fysiologi og nuklearmedicin med mulighed for scintigrafi Der bør desuden rådes over følgende: Ekkokardiografi (trasthorakal og transøsofagal) Telemetriovervågning Transvenøs pacing DC-konvertering og trykmonitorering i intensiv afsnit Arbejds-EKG 25