Bedre førstehjælpsberedskab gennem mere lovgivning

Transkript

1 N r U d g i v e a f D a n k F o l k e h j æ l p en lp g nin ehjæ v i å: t g p v lp lo ør f æ j ik teh k en y n t r e o p fø jobb ituti t en før Tema: om n teh e i ko l jælp n r ø b

2 Bedre førtehjælpberedkab gennem mere lovgivning Dank Folkehjælp er om en række øvrige intereeorganiationer optaget af, at førtehjælpberedkabet i Danmark tyrke met muligt, og det er da ogå jældent vi møder modtand mod dette argument. For det er åre enkelt vore egen ikkerhed og mulighed for at hjælpe, når vi elv eller andre ramme af ulykker eller pludelig ygdom. Førtehjælpen er noget, om møder anerkendele fra de flete menneker, underøgeler, om blot er få år gamle vier, at op mod 90 procent af Danmark befolkning finder det helt naturligt, at vi lærer førtehjælp tidligt i vore tilværele, og at denne viden løbende vedligeholde. Et tort antal dankere finder det amtidigt nødvendigt, at førtehjælp i forkellige ammenhænge er obligatorik, ekempelvi på arbejdpladen. Men hvordan går det å med Danmark førtehjælpberedkab, er vi blevet bedre til at hjælpe hinanden? Det er vi betemt, Dank Folkehjælp har iden vore begyndele haft det om en mærkeag at tyrke det danke førtehjælpberedkab. Med indførelen af obligatorik førtehjælpundervining i 2006 til dem, om erhverver kørekort førte gang, har dette lovgivningmæige initiativ, om blev beluttet på baggrund af et pilotprojekt i Dank Folkehjælp, betydet, at ikke mindre end kuriter har lært førtehjælp, noget de ikke ville have lært, hvi det ikke havde været, fordi Danmark beluttede at lovgive på området. Indhold: Lederen... 2 Førtehjælp med flere formål... 3 Førtehjælp øger chancen for at handle Et plater til, når det gør ondt i livet Førtehjælp i kolen er det fornyftige valg Guide til behandling af mindre ommerkader Hvad har det betydet for dem, om kommer til kade eller ramme af pludelig ygdom? Helt konkret har det betydet, at flere med hjertetop genoplive og at tilkadekomne får hjælp meget hurtigere end tidligere. Derfor er det ogå helt nødvendigt åfremt vi vil op på amme høje niveau om i Sverige og Norge at vi lovgiver mere på førtehjælpområdet, ålede vi tiller det om krav, at man kal lære førtehjælp. Hvor kan vi å tarte, hvi vi lovgivningmæigt tiller krav om en gennemført førtehjælpuddannele? Dank Folkehjælp peger blandt andet på Folkekolen. Her møder vi hvert år, når klokken ringer ind til et nyt koleår, koleelever. Hvi de lovgivningmæigt tille over for kravet om at lære ekempelvi livreddende førtehjælp minimum 1 gang, men de går i kole, å vil det danke førtehjælpberedkab tyrke i en grad, om vi ikke tidligere har oplevet det, og det er muligt at gennemføre denne indat med må midler. Men der er ogå andre områder, om burde møde med krav om førtehjælpuddannele, og det er pecielt i forbindele med en række uddanneler og job. Lad o i Danmark være optaget af, at de folk, om arbejder med ekempelvi ervice- og omorgjob, om en naturlig del af dere uddannele eller bekæftigele lærer førtehjælp. Det giver rigtig god mening, og det vil helt ikkert redde flere liv. FOLKEHJÆLPEN UDGIVES AF: Dank Folkehjælp Indutriparken Holeby Tlf.: pot@folkehjaelp.dk ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Klau Nørlem FORSIDEFOTO Dank Folkehjælp LAYOUT Katrine Hartmann, Dank Folkehjælp Eftertryg og citater er tilladt med kildeangivele. Indlæg bragt i Folkehjælpen er ikke nødvendigvi ammenfaldende med Dank Folkehjælp meninger og trategier. Førtehjælp med flere formål I over 100 år har Dank Folkehjælp tilbudt livreddende førtehjælpkurer til virkomheder, børneintitutioner og koler. I tørtedelen af årene har foku været på den fyike førtehjælp, men fra i år vil ogå den pykike førtehjælp få en ny og fremtrædende rolle. Tekt: Laura Aggernæ Mange år er gået iden malervenden Frederik M. Nielen hjælpeløt tod og å til, men han arbejdkolleger tyrtede ned fra et tillad under et retaureringarbejde af Cirkubygningen kuppel tilbage i Men elvom arbejdforholdene for danke arbejdere i dag er væentligt forbedrede, finder ulykker, hvor livreddende førtehjælp kan gøre den afgørende forkel, tadigvæk ted den dag i dag. Derfor er grundtenen til de livreddende førtehjælpkurer, om Frederik M. Nielen atte i værk med tiftele af Arbejderne Samariter Forening den 31. juli 1907, tadig lige å anvendelige i dag, om de var for 106 år iden. Ogå elvom flere ting har ændret ig iden grundlæggeren af det, der i dag er kendt om Dank Folkehjælp, holdt in den førte generalforamling. Overkud til velgørenhed Dank Folkehjælp, der er en vigtig medpiller på førtehjælpområdet, tøtter i dag ogå op om økonomik trængte dankere og iværkætter internationalt nødhjælparbejde. Og netop den udvikling har påvirket måden, om organiationen arbejder med førtehjælp på i dag. For ekempel har Dank Folkehjælp flere førtehjælpkampagner og arrangementer, om er grati for dankerne. Og de aktiviteter, om koter penge, åom førtehjælpkurer til virkomheder og børneintitutioner, er i modætning til konkurrerende udbydere ikke noget, om Dank Folkehjælp tjener penge på. Tværtimod går alt overkud fra førtehjælpaktiviteterne direkte til organiationen humanitære arbejde for ocialt udatte i Danmark og i udlandet. Fra frivilligt til lovkrav Dank Folkehjælp arbejde med at udbrede kendkabet til forebyggele, ikkerhed og førtehjælp i amfundet er deuden noget, der har at it tydelige præg på det danke amfund. For ekempel var det på baggrund af et pilotprojekt, om Dank Folkehjælp gennemførte i amarbejde med Dank Kørelærer-Union, at Jutitminiteriet vedtog at gøre førtehjælpkurer obligatorik for alle, der tager kørekort med virkning fra 1. oktober En belutning, der i dag er kyld i, at dankere årligt får kendkab til førtehjælp i forbindele med, at de tager dere førte kørekort til bil, traktor eller motorcykel. Fra den 19. januar i år er det ogå gældende ved erhvervele af kørekort til knallert. Pykik førtehjælp på vej Foreningen udbud af førtehjælpkurer bliver ved med at udvikle ig i takt med det forkelligartede behov. Gennem de enere år har der for ekempel været et øget foku på de pykike eftervirkninger, der kan optå i forbindele med ulykker. Derfor lancerede Dank Folkehjælp i mart måned en kampagne, der ætter foku på, hvordan man udøver pykik førtehjælp. En pykik kade kan vare i både halve og hele år. Og nogle gange kan den ødelægge folk liv totalt. Så både et fra den enkelte ynpunkt, men ogå et fra amfundet, er det en god ide, hvi kaderne omfang minimere ved hjælp af pykik førtehjælp, fortæller Lone Ramuen, der er konulent i Dank Folkehjælp. Tema førtehjælp 2 folkehjælp nr. 104 førtehjælp folkehjælp nr. 104 førtehjælp 3

3 Tema Førtehjælp - virkomheden Førtehjælp øger chancen for at handle I Arbejderne Landbank har alle medarbejdere fået tilbud om at deltage i et førtehjælpkuru i forbindele med, at banken filialer og kontorer har fået hjertetartere hængt op. Et tilbud, om mange af de anatte har takket ja til. Tekt og foto: Laura Aggernæ Der er tille i Arbejderne Landbank i Kolding på denne ondag eftermiddag idt i februar måned. Banken er lukket. Men i et undervininglokale placeret over filialen idder tolv af banken anatte bænket rundt om tre borde. De har alle agt ja til at deltage i det førtehjælpkuru, dere arbejdplad har tilbudt dem gennem Dank Folkehjælp. Genopfriket viden For flere af deltagerne er det anden eller tredje gang, de gennemgår kuret. Men om førtehjælpintruktøren fra Dank Folkehjælp, Chrita Runge Pederen, fortæller kuriterne, er det bedre at lære for meget end for lidt, når det kommer til førtehjælp. De lægger ud med at gennemgå et billede med et typik ulykkecenarie - en bil med fire unge, der er kollideret med et træ å kuriterne får mulighed for at frike dere viden op. Delt op i grupper på fire dikuterer de, hvordan dere redningtrategi vil være vurderet ud fra de enkelte peroner helbredituation. Men grupperne arbejder, indamler Chrita dere tidligere kurubevier, der kal fornye. Ved bord to er fire piger nået til den tredje paager på billedet, der løber forvildet rundt. Ham ville man vel berolige, forelår en lank kvinde med mørkt pagehår, hvilket de andre giver hende ret i. Hvem kal have hjælp ført? Nr. 1 hvor føreren af bilen idder bøjet over rattet. han bløder fra ventre øre og har et kødår i panden. Han har normal vejrtrækning, men reagerer ikke på tale eller ruken? nr. 2 er en paager, der er blevet lynget ud af bilen og tødvi bløder fra den ene underarm. Peronen er bleg, forvirret og taler uammenhængende plu peronen er bange og klager over rygmerter? nr. 3 har ogå været paager og løber nu grædende, forvirret og råbende rundt. Den højre arm hænger lapt ned, og peronen har mindre nitår i anigtet? nr. 4 der idder ammenunket over rettet, men bilen går i tomgang? peronen har ikke normal vejrtrækning og reagerer ikke på hverken tale eller ruken? Sætter menneket øvert Siden 2011 har Arbejderne Landbank været i færd med at intallere hjertetartere i dere filialer over hele landet, og det er i den forbindele, at amtlige af bankkæden medarbejdere er blevet tilbudt et kuru i hjerte- og lungereddende førtehjælp udbudt af Dank Folkehjælp. Statitik et redder hjertetartere mange liv, og elvom vi naturligvi ikke håber, at vi får brug for dem, å er det en lag forikring for o at have. Kan vi redde bare en enkelt ved at have at dem op, er det jo det hele værd, iger Gerd Jonaen, der er ordførende direktør for Arbejderne Landbank. Udover at redde liv er hjertetarterne med til at gøre medarbejderne i banken tryggere. Noget om Gerd Jonaen ogå er om et vigtigt mål. Det er ingen tvivl om, at medarbejderne yne, det er rart, at vi har dem. Ogå fordi det giver dem en tryghed at vide, at vi ikke kun tænker på dem om en arbejdkraft, der kal ikre o profit, men at vi ogå tænker på dem rent helbredmæigt, Han tilføjer: Det er et tankeæt, der gør, at kunderne føler, vi gør det bedre. Og når alt kommer til alt, er det jo dem, vi lever af. Så ved at undertrege, at vi ætter menneket øvert, kaber vi nærvær og værdi både for vore kunder og for vore medarbejdere. God ang til hjertemaage Tilbage ved kuret er grupperne lige blevet færdige med at gennemgå dere reultater med Chrita Runge Pederen. Jeg kan godt høre, at I kender en mae til ikkerhed allerede, og det er rigtig godt, roer hun. Hun opummerer med hjælp fra in projektor, hvordan kuriterne bør handle ved et ulykketed: 1) Skab ikkerhed, 2) vurder peronen, 3) tilkald hjælp og 4) giv førtehjælp. Herefter går hun i gang med at vie kuriterne, hvordan man giver hjertemaage, og hvordan man lægger en peron i tabilt ideleje. De lytter intereeret til alt, hvad Chrita Runge Pederen fortæller, og pørger nygerrigt ind til alt fra gode ange at ynge for at finde rytmen ved hjertemaage til vigtigheden af at pute gennem munden, når man giver indputninger. Efter gennemgangen får kuriterne elv lov til at øve ig ved at give dukkerne førtehjælp. Filialdirektør Jan Anderen (tv) er igang med at øve hjerte-lunge-redning. Det er mindt tredje gang, han er på førtehjælpkuru, men han ved, hvor vigtig det er at kunne yde livreddende førtehjælp, da han har oplevet at en kunde faldt om i banken. I tand til handling For 55-årige Jan Anderen, der er filialdirektør i Arbejderne Landbank i Kolding, er det mindt tredje gang, han er med på kuru. Men det gør ikke, at han finder underviningen kedelig. Tværtimod. For mit vedkommende er det rart at få genopfriket min viden om førtehjælp og få en tro på, at jeg ville agere rigtigt, hvi der optod en ituation, hvor jeg fik brug for det, iger han. For omtrent elleve år iden oplevede Jan Anderen, at en kunde faldt død om i filialen. Og det gjorde et tort indtryk på ham. Vi tod i en ituation, hvor folk havde vært ved at reagere, fordi de ikke vidte, hvad de kulle gøre. Heldigvi havde vi lige gennemgået et kuru i førtehjælp, å der var et par tykker, der reagerede. Men hvi vi ikke havde gennemgået kuret, er det ikke ikkert, at der overhovedet havde været nogen, der havde reageret, fortæller han. Falck fortalte efterfølgende de anatte, at der ikke havde været noget at gøre. Men følelen af magteløhed idder tadig i ham den dag i dag. Jeg har tænkt over, at det kan ke igen, og at man ikke ved, hvordan man vil reagere. Men ved at vi har taget kuret her, øger vi andynligheden for, at om ikke alle, å at en, to eller tre modige peroner vil gøre noget, iger han. 4 folkehjælp nr førtehjælp folkehjælp nr. 105 førtehjælp 5

4 Tema førtehjælp - arbejdpladen Et plater til, når det gør ondt i livet I almindelig førtehjælp ætter man plater på året, hvi det gør ondt, Men hvor ætter man plateret på, hvi det gør ondt i livet? pørger Pia ulrich jenen. Det er nemt at ætte et plater på et blødende år, men hvordan ætter man et plater på ondt i hjertet? Det var blandt andet et af de pørgmål, om blev bevaret, da 12 medarbejdere fra Prætebakken Børneintitution hev en dag ud af kalenderen for at lære om pykik førtehjælp. Tekt: Laura Aggernæ På Prætebakken Børneintitution i Maribo har pædagogerne flere gange været vidne til, når livet gør ondt. De har oplevet børn, hvi forældre er gået i gennem kilmier og ygdomforløb. De har oplevet børn, der har mitet forældre. Og å har de ogå elv oplevet at mite en kollega på arbejdpladen. kunne få den ud. Der kulle derfor både give fyik førtehjælp, og efterfølgende kulle der ogå give pykik førtehjælp til de pædagoger, der var til tede under hændelen. På Prætebakken Børneintitution har hun blandt andet oplevet at have mitet en kollega og at kulle tage ig børn, hvi forældre var yge af kræft. Normalt har de talt ig igennem orgen med de relevante parter. Men det er ikke altid, at de har følt ig ikre i, om det var den rigtige måde, de håndterede det på. Derfor agde intitutionen medarbejdere trak ja, da Dank Folkehjælp purgte dem, om de havde tid og lyt til at deltage i et nyt kuruforløb om pykik førtehjælp, om organiationen er ved at tarte op. Bange for blod Derfor finder hun god mening i Dank Folkehjælp kuru, der udover at give konkret og ny viden om, hvordan man bedt hjælper folk i en akut nødituation, ogå er med til at ætte de opleveler, hun har været igennem på in arbejdplad, i perpektiv. Ulykker kan ke Konceptet for kuret er forholdvit nyt. For elvom der allerede finde pykik førtehjælp i form af kriepykologer, der bliver endt ud, hvi en ulykke finder ted, handler Dank Folkehjælp kuru i tedet om at gøre peronalet på arbejdpladen i tand til at yde pykik førtehjælp, frem til kriepykologerne ankommer. Og der kan ke ulykker, når man arbejder med menneker. Det har Jette Fynholm, der er pædagog og ouchef i intitutionen, om nogen erfaret. Da hun var i praktik under in uddannele til pædagog, oplevede hun for førte gang en voldom hændele, da en udviklinghæmmet på den intitution, hun arbejdede på, fik en bolle galt i halen og ikke 6 folkehjælp nr. 105 førtehjælp Jeg fik et godt indblik i, hvor meget overblik, der kal til, når man er i en ituation, hvor der kal tænke tærkt. Man kan ikke forberede ig på ulykker. Det kan ke om flere år, eller det kan ke i morgen. Men kuret er med til at give en bevidthed om, at tingene kan ke og vigtigheden i, at der bliver gjort noget ikke kun fyik, men ogå pykik, iger Jette Fynholm. Deuden har kuret ogå været med til at give hende en bevidthed om, at det er godt at have en plan på arbejdpladen for, hvem der kal gøre hvad, hvi en akut nødituation kulle optå. Man ved jo godt, det er vigtigt at tale om tingene. Men det er ogå vigtigt at have en truktur for, hvad der kal ke og tænke over, hvilke roller man har hver iær, hvi en ulykke finder ted. Er der for ekempel en af pædagogerne, der er bange for blod, er det jo ikke oplagt, at den peron kal give fyik førtehjælp. I tedet kan vedkommende å tage de andre børn ud og tale med dem om, hvad der er ket, forklarer Jette Fynholm. Kuret har været med til at give o en bekræftele af, at vi har gjort det rigtigt i de ituationer, der har været. Og det gør o bevidt om, hvad der virker. Når man reflekterer over in praki, juterer og evaluerer man amtidigt ig elv. Så det giver o nogle flere redkaber, amtidig med at vi får en opdateret viden. Helikopterperpektiv For Prætebakken Børneintitution leder, Pia Ulrich Jenen, er kuret ikke kun anvendeligt om et handlemiddel til at håndtere akutoptåede nødituationer. Derfor yne hun ogå, at Dank Folkehjælp plan om, at man kal tage kuret hvert tredje år, er en rigtig god idé. Vi er i en hverdag, hvor både forældre og medarbejdere har brug for at få en dagligdag til at køre rundt. Og af og til tår vi med folk, der har ondt i livet. Og der tænker jeg pykik førtehjælp kan være med til at kærpe vore opmærkomhed på dem, der har det vært. Der ker å meget i vore hverdag, å derfor er det godt at få et kuru, hvor man kan blive opdateret på den enete viden og få lov til at e tingene fra et helikopterperpektiv. Og å er det med til at kabe en kontinuitet, iger Pia Ulrich Jenen. Hun mener allerede, at intitutionen gør mange ting rigtigt, når det kommer til pykik førtehjælp. Men hun yne ikke, at det gør kuret overflødigt. Tværtimod. folkehjælp nr. 105 førtehjælp 7

5 Tema førtehjælp - folkekolen Førtehjælp i kolen er det fornuftige valg Siden 2008 har førtehjælp været en fat del af kolekemaet for eleverne på Thyborøn kole. Med 25 minutter til den nærmete ambulance er det nemlig vigtigt, at tore om må i byen er i tand til at give førtehjælp. Tekt og foto: Laura Aggernæ 8 I det yderte tykke af det blæende Vetjylland, hvor huene har plankeværk rundt om haverne, for at jorden ikke kal blæe væk, finder man Thyborøn Skole. Den er let at potte takket være de omkringliggende hue højde. Skolen er med ine tre etager en af de højete bygninger i byen, og det er derfor ogå på lærerværelet, at man finder en af de bedte udigter over hele Thyborøn. Her er man nærmet i øjenhøjde med mågerne, der kreder over byen på evig jagt efter fikerne bytte. Tæt ved Veterhavet. Men meget langt fra den nærmete ambulance. Det er jovt, og man lærer meget. Plu at man aldrig kan vide, om man får brug for det, mener ofie Jenen. Man kan aldrig vide 15-årige Sofie Jenen preer med al in vægt ine hænder ned midt på brytkaen af den livløe kikkele, der ligger på gulvet. Koncentreret og forputet bevæger hun ig op og ned, om man gør, når man forøger at få gang i et hjerte, der er gået i tå. Er det ved at være hårdt derovre?, griner Vibeke Laren, men Sofie Jenen, rød i hovedet af antrengele, ender et antrengt mil tilbage til kolen viceinpektør. Heldigvi er det ikke et levende menneke, men en dukke, om Sofie Jenen forøger at få liv i. Men hvi det var et menneke, ville Sofie Jenen være klar. For om 9. klae elev på Thyborøn Skole har hun allerede gennemgået over tolv timer undervining i førtehjælp plu det ektra færdelrelaterede førtehjælpkuru, om hun har taget i in fritid på kolen i forbindele med, at hun til efteråret kal tage knallertkørekort. Her har hun blandt andet lært om, hvordan man bruger en hjertetarter. Og det er den, der i øjeblikket er i færd med at give hende intruker om, hvornår hun kal give indåndinger, og hvornår hun kal pute luft ind i lungerne på dukken foran hende. folkehjælp nr. 105 førtehjælp Det kræver ikke mere tid at forberede en førtehjælptime end det gør at forberede en matematiktime, hvi man kan it tof. og lige præci førtehjælp er ikke et fag, hvor man giver lektier for. Det handler bare om, at man tænker det ind i underviningen, iger viceinpektør vibeke laren. Ikke vært at planlægge I flere år har fire af lærerne på kolen mellemtrin undervit dere elever ud fra den viden, de har fået gennem kommunalt udbudte førtehjælpkurer. Men det var ført i 2008, da viceinpektør Vibeke Laren gennemgik et intruktørkuru i førtehjælp udbudt af Dank Folkehjælp, at Thyborøn Skole for alvor begyndte at indføre førtehjælp om en fat del af kolekemaet for de 279 elever på kolen. I tarten blev førtehjælpkuret udbudt om et valgfag til eleverne fra kolen overbygning, men da nærmet alle eleverne ønkede at få det, beluttede kolen ig i tedet for at integrere førtehjælpunderviningen i koleunderviningen for både kolen mellemtrin og overbygning. Og om noget helt nyt har kolen iden idte ommer ogå givet eleverne i indkolingen fire timer førtehjælpundervining, kort før de tar- ter i tredje klae. Førtehjælp mod mobning De primære årager til, at Thyborøn Skole har valgt at prioritere førtehjælpundervining å højt, om de har, er lovkravet og aftanden til det nærmete hopital. Men faget har ogå vit ig at have flere andre kvaliteter. Blandt andet har det vit ig at være et uccefag for de bogligt vage elever. Og å er ammenholdet blandt eleverne noget, om Vibeke Laren foretiller ig, at førtehjælpunderviningen forbedrer. Vi prøver aktivt at gøre noget ved mobning på kolen. Og der tror vi på, at førtehjælpundervining ogå kan hjælpe. For man går vel ikke ud og er grim mod en peron, om lige har lagt forbinding eller at plater på? pørger Vibeke Laren. ført tænkte jeg: Skal vi det? Men da vi ført kom i gang, å tænkte jeg, det er jo noget, vi kan bruge fremover, hvi nogen kommer til kade, iger 14-årige Elebeth Nielen, 8.B., der her øver hjertemaage. Lang ventetid på hjælp Vibeke Laren, der er viceinpektør på Thyborøn Skole, huker tydeligt dengang, en mand faldt om på havnen i Thyborøn på grund af et hjertetop. Her var ingen hjertetarter i nærheden. Og den nærmete ambulance, der normalt holder til i Lemvig, om ligger 25 minutter væk fra byen, var denne dag optaget et andet ted. Derfor måtte man ende bud efter den nærmete ledige ambulance, der kørte 22 kilometer for at nå frem til færgelejet i Agger, hvor den kunne komme om bord på færgen til Thyborøn. Det tog over en time for ambulancen at nå frem. Der iger lidt om, hvor lang reaktiontid, der kan være på at få hjælp. Så derfor er det vigtigt, at der er mange, der kan førtehjælp, fortæller Vibeke Laren. På Thyborøn Skole har der derfor ikke været langt fra ord til handling, da den daværende regering i 2005 gjorde det til et obligatorik lovkrav, at folkekoler kal undervie i førtehjælp. folkehjælp nr. 105 førtehjælp 9

6 Tema førtehjælp Guide til behandling af mindre ommerkader Om ommeren har vi tørre chancer for at få måkader i form af bitik, hygormebid og olkoldning. Her på iderne har vi amlet et udnit af, hvordan man behandler de met almindelig måkader. brandmænd brandmænd efterlader må nåle i huden. de kan fjerne ved at krabe området med en barberkraber, et platikkort eller andet med en hård kant. vak det ramte ted med altvand bagefter og brug evt. et lokalbedøvende middel. Bjørneklo Saften fra en bjørneklo kan give kader på huden, da den er giftig. kaderne kan minde om brandår eller ekemagtigt udlæt. ymptomer på, at det er bjørnekloaft, man har været i kontakt med, kan være: - irritation og rødme - hævele og mørkfarvning af huden - blærer (væbler) Tekt: Katrine Hartmann Hugormebid Hold peronen i ro, og afkøl biddet. Biddet er normalt ufarligt, men menneker reagerer forkelligt på hugormebid. Tag derfor altid på kadetuen. Ved kraftige eller allergike reaktioner tilkald hjælp Bi- og hvepetik Ved bitik på huden kal brodden fjerne. Brug en flamberet nål til at vippe brodden op med eller en giftuger. Benyt evt. et lokalbedøvende middel til at møre på huden eller antihitaminer for at mindke generne. Begge dele kan købe i håndkøb. Behandling: fjern hurtigt plante og tøj, der er forurenet med aften. vak huden med vand og æbe å hurtigt om muligt. Dæk huden til den førte uge efter for at bekytte huden mod olly. Søg læge eller kadetue ved kraftige eller allergike reaktioner. fremmedlegeme i øjet kyld forigtigt øjet, undgå at gnide i øjet. hvi det ikke hjælper, kan man evt. tag fat i øjenvipperne på det øverte øjenlåg og trække ned over de nederte vipper og lip. Man må aldrig forøge at fjerne fremmedlegemet med en vatpind, pincet eller ved at vende øjenlåget. kontakt lægen eller kadetuen, hvi det ikke komer ud efter flere gentagende kyld Kontakt ligelede lægen ved rifter og flænger i øjet fjæingtik tik fra fjæing er mertefulde, men jældent alvorligt. giften nedbryde ved varme, å placer legemdelen i å varmt vand, om det kan holde ud, gerne grader. lad legemdelen blive i vandet indtil merten forvinder, det er typik efter minutter. fjern eventuelle reter af piggen, og vak med vand og æbe. Kontakt lægen, kadetuen eller giftlinien på , hvi merterne forætter, er meget voldomme, eller der er tegn på infektion. år og hudafkrabninger kyl året eller riften med rindende vand, få å mange af fremmedlegemerne ud om overhovedet muligt. man kan evt. bruge en engangklud. dup året tørt med rent køkkenrulle eller ligende. læg en forbinding eller æt plater på for at toppe en evt. blødning Søg altid læge, hvi året er: - mere end én halv cm dyb - mere en 1,5 cm lang og er helt åbent - meget uren eller der er riiko for infektion. - i og omkring øjet eller i anigtet brug ikke æbe i åbne år, da det forinker årheling. vær opmærkom på riikoen for tivkrampe og infektion. øg læge, hvi der optår tegn på infektion om rødme, betændele og dunken. næeblod lad peronen idde ret op, og bøj hagen ind mod brytet. klem på næen lige under det hårde tykke, i 5. minutter tid. Sut evt på en iklump eller læg i på næen, men der klemm, å topper blodet hurtigere. Huk aldrig at lægge i, direkte på den bare hud. Hvi blødningen ikke er toppet efter tre forøg, kal lægen kontakte øg trak læge, hvi: - peronen er allergik - er blevet tukket direkte i en blodåre - er blevet tukket i mund eller vælg hvi peronen er blevet tukket i munden eller vælget, kan hævelen mindke ved at utte på en iklump Fortuvninger og vrid Er den brækket eller er den bare fortuvet? Det kan være rigtig vært at kontatere, om det er det ene eller det andet der er ket. Symptomer på en fortuvning er: - hævele og merte (det kan gøre meget ondt) - mifarvning og rødme - nedat bevægele i leddet Brug RICE-princippet ved fortuvninger: Ro: Det kadede led kal holde i ro i de førte timer, å kaden ikke bliver værre. i: Der kal lægge noget koldt på kaden. Huk man må aldrig ligge ien direkte på den bare hud - pak det ind i et viketykke eller ligende. Der kal i på i 20 min. hver time. ibehandlingen forætte gerne i 24 timer. compre: læg å hurtigt om muligt en tøtteforbinding, det hjælper på hævningen. ien lægge efterfølgende uden på forbindingen. elevation: læg det kadede ted, over hjerte højde, det hjælper på hævelen. Søg læge, hvi du er uikker på om noget er brækket, eller der ikke er ket bedring efter 3-4 dage. Vabler Skyl vablen og området omkring med rindende vand, eller ren med et deinficerende middel. prik hul i kanten af vablen med en ren, flamberet nål, og pre forigtigt væken ud. kyl vablen med rindende vand igen, og dup den tør. fjern ikke det øverte hudlag, der dækker vablen. æt plater på. kovflåter Hvi man har fået en kovflåt, kal man helt fjerne den inden for 24 timer. Brug en flåttang eller en pincet, og tag fat om flåten å tæt på den hoved og huden om muligt. træk langomt og roligt flåten ud uden at klemme den eller rive den i tykker. Hvi der idder reter af flåten kæber tilbage, kan de fjerne med en flamberet nål. Brug ikke de gamle huråd om at dreje eller brænde flåten, møre den ind i olie eller lignende. Det giver riiko for mitte. Hold øje med bidet og øg læge, hvi: - biddet voker og bliver rødt - hvi peronen bliver utilpa eller får influenzalignende ymptomer 10 folkehjælp nr. 105 førtehjælp folkehjælp nr. 105 førtehjælp 11

7 Sådan tøtter du Online på Sm FERIEHJÆLP til 1999 og tøt med 150 kr. Beløbet + alm. m-takt trække automatik på næte regning. Indæt på konto i Arbejderne Landbank reg. nr konto nr Mærk dit bidrag FERIEHJÆLP. Bliv ferieponor, end et udat barn på ferie: Betal for hele ferien Betal for kot og tranport Betal for koten kr kr. 500 kr. Gå ind på eller ring til o på Beløb op til kr. kan trække fra i kat.