Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold

Transkript

1 Børn, unge og idræt cand. scient., ph.d. Stig Eiberg Indhold Sundhed internationalt og i Danmark Anbefalinger i forhold til sundhed Hvad gør vi og hvordan Afrunding TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / 2 1

2 Baggrund Eksplosiv udvikling af overvægt og fedme på verdensplan. (sundhedsmæssigt, økonomisk, socialt og kosmetisk problem) Fedmeepidemien er værst i USA, men eksisterer også hos den danske befolkning Fedmen øger risikoen for en lang række sygdomme, heriblandt det metaboliske syndrom TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / 3 Obesity Trends* Among U.S. Adults 1985 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / 4 2

3 Obesity Trends* Among U.S. Adults 1990 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / 5 Obesity Trends* Among U.S. Adults 1995 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / 6 3

4 Obesity Trends* Among U.S. Adults 2000 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / 7 Obesity Trends* Among U.S. Adults 2005 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25% 29% 30% TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / 8 4

5 Obesity Trends* Among U.S. Adults 2006 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25% 29% 30% TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / 9 Obesity Trends* Among U.S. Adults 2007 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25% 29% 30% TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / 10 5

6 Hvad med Danmark? Nomadiske samere (50 år) Risiko (%) Relativ Risiko 1995 (50 år) 1981 (48 år) 1967 (54 år) Frekvens (%) Maksimal iltoptagelse, ml kg -1 min -1 TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / 11 Procentuel Fordeling % RR % RR Fordeling (%) Maksimal iltoptagelse (ml kg -1 min -1 ) TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / 12 6

7 Hvad med børn i Danmark Børn bliver ikke syge selvom de ikke dyrker idræt, så hvordan kan man sige, det er sundt. Man kan vise sammenhænge mellem fysisk aktivitet og psykiske, sociale og biologiske sundhedsparametre. TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / 13 Biologiske sundhedsparametre Traditionelle risikofaktorer for hjerte-karsygdom inkluderer Kolesterol (ratio mellem LDL and HDL kolesterol) Blodtryk Fedtprocent og kropskomposition Insulinresistans Fitness Fysisk inaktivitet (Rygning) (Spisevaner) TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / 14 7

8 Sunde børn i Danmark? The European Youth Heart Study (EYHS) i Danmark demonstrerede at 9 år gamle børn med lavt niveau i fitness har en 10-fold øget sandsynlighed for at ophobe risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom Andersen, LB; Wedderkopp, N; Hansen, HS; Cooper, AR; Froberg, K 2003 Data fra EYHS viste at fitness-niveauet i for børnene med det laveste fitness-niveau havde forværredes sammenlignet med børn fra Wedderkop, N; Froberg,K; Hansen,HS; Andersen, LB 2004 TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / 15 Kondital Sekulære trends i kondition hos 9 årige drenge Percentiler TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / 16 8

9 70 Kondital Sekulære trends i kondition hos 9 årige piger TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / 17 Percentiler Percentiler * Ophobning Køn ift. fitness Drenge Cut points Piger Insulin/glucose Odds ratio Systolisk BT (mmhg) Fire skinfolder (mm) Triglycerid (mmol l -1 ) Ratio (HDL/TC) Maks.VO 2 (ml kg -1 min -1 ) Laveste 25% ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 50% øverste 75% , Kvartiler af fitness TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / 18 9

10 Oddsratio for ophobning af 3 risikofaktorer Oddsratio Kvartiler for fitness (kondital) TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / 19 Livsstilsbetingede sygdomme begynder i barndommen Forekomst (6-8 årige) - overvægt: 15-21% - fedme: 5-4% - mere end fordobling siden 1989 Risikofaktorer ophober sig - relateret til fedme og dårlig form Tracking Arvelighed Pearson et al Andersen et al. 2003; Weiss et al Freedman et al. 2005; Andersen et al. 2004; TITEL / 10

11 Anbefaling af fysisk aktivitet hos børn og unge Primær anbefaling Være fysisk aktive af mindst moderat intensitet 1 time om dagen. Inaktive børn og unge bør starte med ½ time om dagen. (Aktiviteten bør være af sådan en karakter at barnet får sved på panden.) Sekundær anbefaling Mindst 3 eller flere gange om ugen bør aktiviteterne fremme og vedligeholde muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. (Eksempelvis kan børnene at sjippe, hinke, hoppe, sprinte, armhævninger, lave forhindringsløb etc.) TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / 21 Fysisk Aktivitet Børns og teenageres daglige fysiske aktivitet er karakteriseret ved Korte perioder af aktivitet (Bailey et al., 1995) Relative lange perioder af inaktivitet (Baranowski et al., 1987) Meget få perioder af forlænget aktivitet (Armstrong et al., 1990) Drenge er mere aktive end piger (Kemper, 1995) Fysisk aktivitet mindskes ved stigende alder (King et al., 1992) TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / 22 11

12 Træningsformer Konditionstræning Styrketræning Anaerob træning Bevægeligheds- og smidighedstræning Motorisk træning TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / 23 Konditionstræning Konditionstræning øger børns kondital, om end kun i begrænset omgang. Det ser ud til, at hvis børn bare er moderat aktive, vil de opretholde en god kondition. Genetikken afgør, hvor højt kondital det enkelte barn har. Overvægt eller fedme reducerer børnenes kondital, men ikke deres maksimale iltoptagelse. TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / 24 12

13 Konditionstræning hvordan? For at bevare muligheden for som voksen at udvikle en god kondition, kræves ca. 60 minutters aktivitet dagligt. En del af aktiviteten skal være af en sådan karakter, at barnet får sved på panden. Der er ingen risiko forbundet med at træne konditionen, om end meget hård langvarig løbetræning også hos børn kan give anledning til stressfrakturer. TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / 25 Konditionstræning - hvordan? Kontinuert træning, dvs. at børnene skal være fysisk aktive i længere tid med relativ lille intensitet. Eks: Kortspilstagfat, lærerstikbold, boldlege, hockey, O-løb på skolen, skovtur, cykling, svømning. Interval træning, dvs. at børnene skal være fysisk aktive i længere tid, men i korte intense perioder. Eks: Kongeløber, stikbold, hockey, kidsvolley, atletik, etc. TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / 26 13

14 Børn og styrke Drenge udvikler sig lineært i styrke frem til puberteten, derefter udvikles styrken endnu hurtigere. Piger udvikler sig lineært i styrke til de er udvoksede. TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / 27 Hvilke effekter er der af styrketræning? Børn forbedrer sig lige så godt i % som voksne. Børn udvikler øget selvtillid af at dyrke styrketræning og får en mere positiv egen-kropsopfattelse af at dyrke styrketræning. Knogledensiteten ændres i positiv retning i forbindelse med styrketræning, hvilket er vigtigt i forhold til osteoporose senere i livet (specielt for kvinder). TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / 28 14

15 Er styrketræning sikkert for børn/unge? Myte 1: Børn/unge bliver mindre, hvis de styrketræner? Fakta: Nej, der findes ingen dokumentation for dette. Myte 2: Styrketræning giver mange knogle-, muskel-, seneskader. Fakta: Nej, samme frekvens som i fx fodbold. Myte 3: Man bliver langsom af at styrketræne. Fakta: Nej, man bliver hurtigere. Myte 4: Man bliver usmidig af at styrketræne Fakta: Nej, ingen dokumentation for påstanden Myte 5: Piger kan ikke tåle styrketræning. Fakta: Der er ingen dokumentation for at piger tåler mindre end drenge. TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / 29 Hvad med knoglesundhed? Rørknogler kan trænes hele livet, og skal blot belastes normalt for at udvikle sig sundt. Den trabekulære del af knoglevævet, dvs. knogle-enderne, er mere problematiske. Trabekulært knoglevæv kan kun trænes op indtil forbening af epifyseskiver, dvs. indtil den unge stopper sin længdevækst. TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / 30 15

16 Stimulation af knoglevækst For at sikre en sund udvikling af trabekulært knoglevæv kræves at barnet: Sprinter/springer/hopper bare 5 minutter om dagen (gerne i perioder af 5-10 sekunder) Eksempelvis kan man lære børnene at sjippe, hinke på begge ben, lave forhindringsløb, sprinte, springe længdespring etc. TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / 31 Anaerob træning Der er to typer af anaerob træning, en med og en uden dannelse af mælkesyre. Kun den uden dannelse af mælkesyre bør der fokuseres på hos børn Træningen består af meget korte men meget intense arbejdsperioder. Det er i princippet de samme øvelser som findes i styrketræning og træning der stimulerer knoglesundhed. Det er OK at træne med høj intensitet i længere perioder der er ingen risiko ved det, og nogle børn synes det er fedt at blive rigtig trætte. TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / 32 16

17 Bevægelighedstræning Bevægelighed definerer vi som evnen til at komme i yderstilling i leddene. Ved træning strækkes muskler, led og ledbånd. Ledbrusken bliver stærkere og bevægelsesudslaget bliver derigennem større. Bevægeligheden kan trænes ved dynamiske øvelser som fx arm- og bensving, hækkeøvelser, stående sidebøjninger osv. Bevægelserne udføres som flere rytmiske gentagelser til yderstillinger, uden at yderstillingen holdes. TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / 33 Bevægeligheds- og smidighedstræning Børn har samme type af bevægelighed som voksne (om end de kan se smidigere ud) Bevægelighed definerer vi som evnen til at komme i yderstilling i leddene. Børn skal lave bevægelighedstræning, men ikke i form af strækøvelser. Ved bevægelighedstræning strækkes muskler, led og ledbånd. Ledbrusken bliver stærkere og bevægelsesudslaget bliver større. Bevægeligheden skal trænes ved dynamiske øvelser som fx arm- og bensving, stående sidebøjninger osv. Bevægelserne udføres som flere rytmiske gentagelser til yderstillinger, uden at yderstillingen holdes. TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / 34 17

18 Motorisk/teknisk træning Motorisk/teknisk træning defineres som træning, der sigter på at udvikle barnets motoriske/tekniske færdigheder Børn skal stimuleres massivt motorisk/teknisk inden de fylder 13 år og er specielt modtagelige i alderen 8-13 år Den motoriske/tekniske træning skal nøje tilrettelægges efter barnets niveau (ikke efter alder, selvom der er en vis sammenhæng) Man kan fx arbejde med dynamisk og statisk balance, koordinationsøvelser, boldteknik, øje-hånd koordination, atletik, gymnastik etc. TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / Trænerbarhed og vækstspurt Trænerbarhed og vækstspurt Mentale færdigheder Vækst (cm/år) 5 Taktiske færdigheder Tekniske færdigheder Smidighed/spændstighed Hurtighed/power Hurtighed/power Drenge Udholdenhed 0 Kroppens ABC Sportens ABC Styrke Alder (år) TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / 36 18

19 Trænerbarhed og vækstspurt 10 Mentale færdigheder Vækst (cm/år) 5 Taktiske færdigheder Tekniske Færdigheder Smidighed/spændstighed Hurtighed/power Hurtighed/power Piger Udholdenhed Kroppens ABC Sportens ABC Styrke Alder (år) TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / 37 19