Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
|
|
- Caroline Møller
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende og ved måske ikke lige, hvordan den skal forholde sig og PPR ligeså. Forældrene henvender sig til f.eks. Skole og Samfund eller en ordblindeforening, hvor svaret ofte er, at forældrene har ret til afkræve PPR en undersøgelse af barnet eller få foretaget en sådan i privat regi. 12 Mange forældre møder derfor op på skolen med en egen betalt rapport, der viser, at forældrene har ret i deres antagelse og derfor gør krav på særligt tilrettelagt undervisning, så barnet kan komme på niveau med de øvrige i klassen. Kan skolen ikke imødekomme denne tilsyneladende umulige opgave, står forældrene klar med en klage og i værste tilfælde klar til at gå rettens vej. Denne problematik er ulykkelig for alle parter og bunder reelt i en kombination af uvidenhed, myter og en manglende konsensus på området. Myterne Det er en almindelig opfattelse blandt forældre, lærere og psykologer, at ordblindhed både som begreb og fænomen Selv blandt læseforskere er der stor uenighed om, hvordan man egentlig skal definere ordblindhed. er klart defineret og derfor nærmest internaliseret i vores sprogbrug. Til denne opfattelse hører, at der findes én godkendt standardtest, som hurtigt kan afgøre, hvorvidt barnet kan tilskrives ordblindhed eller ej. Endvidere, at der findes en særlig ordblindemetode eller et særligt ordblindeundervisningsmateriale, som anvendt af de rette ordblindeeksperter kan afhjælpe vanskelighederne, så barnet kan genvinde sin læsefærdighed og på sigt klare sig i en almindelig klasse. Det er bare et spørgsmål om at sætte ind så tidligt som muligt i barnets skolegang, og problemerne er næsten løst. Desværre er det ikke så enkelt. Selv blandt læseforskere er der stor uenighed om, hvordan man egentlig skal
2 definere ordblindhed og ikke mindst hvilke årsager, der ligger til grund for den manglende læseudvikling, og hvad angår tiltag i forhold til kompenserende læseundervisning er man simpelt hen ganske uvidende. Begrebet ordblindhed Historisk set er begrebet ordblindhed mere end hundrede år gammelt. I 1895 beskrev en øjenlæge i Skotland ved navn James Hinshelwood en artikel om fænomenet visuel hukommelse i relation til at huske ord. Denne artikel inspirerede den engelske læge W. Morgan til at beskrive et tilfælde med en 14-årig velbegavet dreng, som ikke kunne lære at læse, og han kaldte fænomenet word-blindness, som i dag oversættes direkte til ordblindhed. Efterfølgende bliver en lang række af artikler publiceret om samme fænomen flere steder i Europa, og siden har forskere verden over diskuteret mysteriet om, hvorfor nogle børn har særlig svært ved at lære at læse. Når man forsker i ordblindhed og læsevanskeligheder generelt, har man med et fænomen at gøre, som placerer sig på grænseområdet til en lang række af etablerede fag og vidensområder f.eks. neurologi, genetik, psykologi, sprogvidenskab, pædagogik og sociologi. Når man taler om årsager til ordblindhed, er det dog hovedsagelig inden for neurologi, genetik og sprogvidenskab, man har forsøgt at forklare fænomenet. En af væsentligste uklarheder er, hvordan man skal definere fænomenet, idet en definition i høj grad afspejler de vidensområder, man finder væsentlig i forhold til at studere f.eks. årsager til problemet. Sprogvidenskaben ser fænomenet som et sprogligt problem og definerer ordblindhed i forhold til sproglige vanskeligheder primært centreret omkring fonologiske problemer (omsætningen fra bogstav til lyd) hos almindeligt begavede elever. Men faktisk findes der ikke internationale undersøgelser, der entydigt bekræfter den hypotese. Vi ser neuropsykologisk orienterede forskere, der med deres udgangspunkt ser fænomenet som neuropsykologisk. Her vægtes symptomer som sensoriske handicap, emotionelle forstyrrelser, generel manglende neurologisk udvikling, koncentrationsvanskeligheder eller dårlig motorik som væsentlige årsager til fænomenet. En af de helt store uenigheder er den såkaldte intelligensfaktor. Er ordblindhed afhængig af, hvor intelligent barnet er, eller kan man være ordblind uanset intelligensniveau. Flere forskere lægger vægt på, at ordblinde børn er almindeligt begavede med specifikke læsevanskeligheder, mens andre påpeger, at intelligens kan spille en rolle for den manglende læseudvikling. Spørgsmålet er derfor, hvor man sætter grænsen for, at intelligensniveau regnes som normalt og dermed er uden indflydelse på læsningen? Endelig påpeges det problem, at børn med specifikke indlæringsvanskeligheder, grundet sen neurologisk udvikling, udviser de samme læse- En af de helt store uenigheder er den såkaldte intelligensfaktor. 13
3 symptomer, som de ordblinde og hvad skal man så kalde dem? Begrebet ordblindhed og diagnosen ordblindhed Så længe vi taler om begrebet ordblindhed som fænomen, er der således mange meninger, definitioner og forklaringer. Det svarer til at skulle definere og forklare begrebet kærlighed. Vi kan slå ordet op i en ordbog og finde én ud af mange forklaringer eller købe bøger om emnet, hvor fænomenet introduceres og forklares med udgangspunkt i forfatterens mening og holdninger. Men til forskel fra begrebet ordblindhed blev selve diagnosen ordblindhed defineret og optaget første gang i 1994 i det internationale sygdomsklassifikationssystem (ICD-10) som en specifik læseforstyrrelse, (ordblindhed) under overskriften specifikke udviklingsforstyrrelser med følgende beskrivelse: Specifik og væsentlig forstyrrelse i udvikling af læsefærdigheder, som ikke alene kan forklares med mental alder, synsproblemer, neurologisk lidelse eller mangelfuld skolegang. Læseforståelse, ordgenkendelse, højtlæsningsevne og udførelse af færdigheder, som kræver intakt læseevne kan alle være afficeret (påvirket). Stavevanskeligheder er ofte forbundet med specifik læseforstyrrelse og vedvarer ofte op i adolescensen (puberteten), selv efter at læsevenen er forbedret. Læseforstyrrelse er ofte forudgået af forstyrrelser i tale- og sprogudvikling. Emotionelle forstyrrelser og adfærdsforstyrrelser optræder ofte i forbindelse med læseforstyrrelser op gennem skolealderen. (s. 160). Inden for børne- og ungdomspsykiatrien er ICD siden 1994 blevet anerkendt og anvendt af Sundhedsstyrelsen som den officielle sygdomsklassifikation i Danmark. Ovenstående er således den eneste officielt anerkendte definition, vi har af diagnosen ordblindhed, og derfor er psykiaterne de eneste, der p.t. har reel autorisation til at stille diagnosen. Rækken af såkaldte selvbestaltede læseeksperter, der rask væk foretager testning for ordblindhed mod betaling på op mod kr. og udfærdiger rapporter med stemplet barnet har dysleksi, er derfor juridisk på gyngende grund. Krav til undersøgelse af diagnosen ordblindhed Essensen i den beskrivelse, vi finder i ICD-10 er, at ordblindhed beskrives som en række symptomer, som ikke kan henledes til manglende intelligens, syn, neurologisk lidelse eller manglende undervisning. Dvs. at undersøgelsen skal forholde sig til, om barnet er normalt begavet, at synet og andre sanser er i intakte, at den neurologiske udvikling er svarende til barnets alder, og at barnet har modtaget adækvat undervisning. Alle forhold, som de såkaldte læseeksperter næppe har kompetence eller uddannelse til at udtale sig om. Men også forhold, som selv psykiaterne har vanskeligt ved at afgøre, idet grænsesætningen mellem normalt og afvigende i alle de nævnte kriterier er flydende og afhængig af skøn i hvert enkelt tilfælde. Derfor ser vi sjældent en rapport fra en psykiater, der har stillet diagnosen, da psykiaterne igen 14
4 er afhængige af de mange forskeres bud på, hvad ordblindhed er. anvende ordblindhed som diagnose i specialundervisningen. Findes ordblindhed? Manglen på klarhed i den officielle diagnose med hensyn til konkret afgrænsning i forhold til intelligens, neurologisk udvikling og barnets øvrige udvikling har bevirket, at mange forskere maner til forsigtighed vedrørende definition, årsager og behandlingsmuligheder. I tidsskriftet Nyt om ordblindhed (18/2000) udtaler den svenske læseforsker I. Lundberg: I en diskussion om definitioner af dysleksi, bør man være ydmyg og forsigtig. Vi ved endnu alt for lidt til at vove at slå fast, hvordan det står til. Steen Larsen påpeger i bogen: Læsningens mysterium (1996), at årsagen til dysleksi slet ikke findes. I stedet bør vi indse, at der kan findes et uendeligt antal grunde til, at læsningens neurale grundlag ikke fungerer som det skal. I forhold til behandlingsmuligheder er der forskningsmæssig enighed om, at vores viden endnu er for begrænset til, at vi kan iværksætte en egentlig evidensbaseret undervisning, og spørgsmålet er, om læseundervisning overhovedet er tilstrækkelig. Vi har således et begreb, vi kalder ordblindhed og en diagnose af samme navn, men på trods af det, er vores viden om fænomenet ikke mindst hvordan vi afhjælper det fortsat relativ beskeden, og i forhold hertil bør man overveje rimeligheden i fortsat at Bør man overveje rimeligheden i fortsat at anvende ordblindhed som diagnose i specialundervisningen. Læsevanskeligheder eller ordblind Såvel begrebet som diagnosen ordblindhed har forsat forskningsmæssig interesse og bør som sådan bibeholdes. Det er vigtigt, at vi fortsat i forskningsmæssigt øjemed graver dybere i problemstillingen i håb om at finde resultater, der kan tilgodese den gruppe af børn med vedvarende læsevanskeligheder og det uanset, hvad vi kalder fænomenet. Men i dagligdagen på skolen er betegnelsen ordblindhed et fænomen, der giver anledning til frustration og falske forhåbninger hos både lærere, forældre og børn. Der findes ikke en særlig ordblindeundervisning eller behandling i så fald ville den være verdenskendt men der findes kompenserende undervisning af meget forskellig kvalitet og omfang. Skal en sådan undervisning lykkes, forudsætter det, at en række faktorer spiller sammen i en helhed: undervisningsmetoden, træningens omfang og intensitet, barnets motivation og forudsætninger og ikke mindst forældrenes opbakning. Derfor bør vi i stedet overveje den mulighed at bruge begrebet læsevanskeligheder, som er en bred betegnelse, der udtrykker det problem, vi reelt står overfor. Et begreb, der kan gradbøjes i forhold til elevens udviklingstrin, i forhold til ressourcer og ikke mindst i 15
5 forhold til muligheden for at overvinde vanskelighederne. Politisk må der derfor skabes en langt højere grad af konsensus om, hvordan vi anvender begrebet og diagnosen. Her har såvel interesseorganisationer, PPR og kommunerne et ansvar og kan medvirke til at aflive de mange myter, der efterhånden er skabt omkring fænomenet. Kære forældre Vi har fuld forståelse for, at I ønsker en afklaring af, om jeres barn er ordblindt eller ej. Men her på skolen har vi valgt ikke at bruge ordet ordblind, da vi ikke finder betegnelsen anvendelig hverken for barnet, de lærere, der skal undervise barnet eller jer. Men vi vil gerne undersøge, om jeres barn har læsevanskeligheder og hvis det er tilfældet, gør vi alt, hvad vi kan for at afhjælpe det med de ressourcer, vi har til rådighed. Og så vender vi tilbage og fortæller, hvad I evt. kan gøre for at hjælpe barnet. n 16
Interviewguide til ordblindeundervisning for voksne
Interviewguide til ordblindeundervisning for voksne Undervisningsministeriet 2006 2 Interviewguide til ordblindeundervisning Afdækning af deltagernes baggrund, motivation og undervisningsbehov Interviewguiden
Læs mereSpecialpædagogik udgives af interessentskabet Specialpædagogik
Specialpædagogik udgives af interessentskabet Specialpædagogik Formand: Leif Sort, e-mail: lso@dlf.org Interessenter: Danmarks Specialpædagogiske Forening og Danmarks Lærerforening. SPECIALPÆDAGOGIK udsendes
Læs mere25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge
25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereLUS LæseUdviklingsSkema
LUS LæseUdviklingsSkema Anna Trolles Skole Læseudvikling 1.-3. klasse At lære at læse er en lang proces, som aldrig stopper. Læsning og skrivning går hånd i hånd og er derfor begge en del af LUS For nogle
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-
Læs mereSpecialundervisningstilbud i Aalborg Kommune. 7. oktober 2014
Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune 7. oktober 2014 Inklusion - eksklusion Inklusion Elevens tilhørsforhold til klassen bevares: - Støtte på klassen - Støtte på/fra kompetencecenter Elevens tilhørsforhold
Læs mereBeskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016
Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Piger med autisme: Der er i de senere år kommet øget fokus på piger og kvinder med autismer. Piger og kvinder med autisme fremtræder ofte anderledes
Læs mereServiceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune
Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4
Læs mereDYSLEKSI, ORDBLINDHED ELLER LÆSEVANSKELIGHEDER?
DYSLEKSI, ORDBLINDHED ELLER LÆSEVANSKELIGHEDER? 1 RETSSAGER OM ORDBLINDHED I 00 ERNE Mikkel Første anlagte sag an mod en kommune (Thisted) for ikke at have ydet tilstrækkelig ordblindeundervisning. 3F
Læs mereEvaluering af projektet
Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold
Læs mereSelvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk
Selvskade LMS ved cand. psych. Lise Holm Brinkmann Program Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Spørgsmål og afrunding
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereMENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET.
MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. Bo Hejlskov Elven Ovenstående citat kan godt være svært at forholde sig til og endda virke provokerende, især hvis man står i adfærdsproblemer til halsen.
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereHenrik Skovhus, Speciallærer, Taleinstituttet, Aalborg. et relativt begreb
Henrik Skovhus, Speciallærer, Taleinstituttet, Aalborg Matematikvanskeligheder - et relativt begreb I artiklen søges begrebet matematikvanskeligheder indkredset, og der præsenteres en mulig model for en
Læs mereAt lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.
At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece
Læs mereVidenscenteret har flere bøger om emnet og vejleder gerne i forhold til elever med problematikker på området.
Neuropædagogik Neuropædagogik er en del af en i forvejen eksisterende specialpædagogisk og terapeutisk praksis relateret til en helhedsorienteret, individuel og situationsbestemt undervisning og træning
Læs merelæsesvage elever i overbygningen
læsesvage elever i overbygningen LÆSEVANSKELIGHEDER Karina Thøgersen Læreruddannet Diplom i dysleksi og FVU Læsning Ordblindelærer i engelsk og dansk på VUC Glamsbjerg Konsulent i mit eget firma Ordzonen.
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereDe kommunale muligheder
De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan
Læs mereTrans kønnet vestit person mand kvinde
Trans kønnet vestit person mand kvinde A side 1 Amnesty_Trans_Ordbog_2016_VS2.indd 1 09/02/16 09.47 A Ordbog En introduktion til korrekt brug af betegnelser og tiltaler i forbindelse med transkønnethed.
Læs mereDen mest oversete diagnose i folkeskolen
Specialpædagogik 4 2006 Ib Hedegaard Larsen, Afdelingsleder og cand.pæd.psych. Den mest oversete diagnose i folkeskolen I løbet af de sidste 10 år er vi i folkeskolen blevet præsenteret for en række såkaldte
Læs mereUdredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mereHvad er det, der skal virke?
Hvad er det, der skal virke? Nogle almene pædagogiske synspunkter på hvad der skal virke i skole og uddannelse for unge med særlige behov Chefkonsulent og Ph.d.-stipendiat Leo Komischke-Konnerup Nationalt
Læs mereJeg er den direkte vej til en tastefejl
Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereLandet, hvor specialundervisningen
Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har
Læs mereReferat fra mødet i Ankestyrelsen. 1. Generelle bemærkninger fra Ankestyrelsen i forhold til det indsendte materiale
Referat fra mødet i Ankestyrelsen. 1. Generelle bemærkninger fra Ankestyrelsen i forhold til det indsendte materiale a. Sagsbehandlingstider: Styrelsen arbejder på at få reduceret sagsbehandlingstiderne
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereRessourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010
Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereEr fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen?
Henrik Mortensen August 2006 Temadag 2006 Aalborghallen 8. august 2006 Indledende oplæg Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen? Velkommen tilbage fra sommerferie velkommen tilbage til et nyt skoleår
Læs mereSocial Frivilligpolitik 2012-2015
Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereNeuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund
Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereFOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING
FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING 1 Om temaet Til læreren Dette tema er lanceret i forbindelse med folketingsvalget 2015 og indeholder artikler, videoer, opgaver og en quiz, som er særligt målrettet undervisning
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereVelkommen. i Centerklasserne Højvangskolen
Velkommen i Centerklasserne Højvangskolen Målgruppe Målgruppen omfatter normaltbegavede elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autisme) og elever med hyperkinetiske forstyrrelser (ADHD). Endvidere
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereInformationsfolder til dagplejer og vuggestuer
Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på
Læs mereFeltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen)
Feltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen) 1 Lasse og jeg går ind i klassen sammen med matematiklæreren. Da vi kommer ind, er der én lærer i 2 forvejen og én psykolog. En elev siger: Wow, nu er
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereForældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov
Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have
Læs mereLænge leve mangfoldigheden
Man kan godt være en af mange selv om man er anderledes (ADHD-elev) Unge med særlige behov på almen Efterskole. Ølgod Efterskole Længe leve mangfoldigheden Hvis jeg ikke forsøger, kan jeg jo heller ikke
Læs mereAt lave dit eget spørgeskema
At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-
Læs mereGUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK
GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK Når den unge på vej til uddannelse og job har et sjældent handicap JOB Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 2 JOB Unge mennesker med sjældne sygdomme kan
Læs mereHELHED I BØRN OG UNGES LIV
HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.
Læs mereAnalyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet
Analyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet Maj 2016 Indledning Børne-, Unge- og Familieudvalget har i forbindelse med behandlingen af en samlet
Læs mereDin rolle som forælder
For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereForældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud
FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder
Læs mereBilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet
Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles
Læs mereEr de veluddannede mere tolerante?
ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende
Læs mere1. Formål med udvikling af ordblindetesten
Notat Emne Til Kopi til Ny national ordblindetest PPR og Specialpædagogik Skoleledere Den 10. juni 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Formål med udvikling af ordblindetesten Formålet med Undervisningsministeriets
Læs mereLænge leve mangfoldigheden
Man kan godt være en af mange selv om man er anderledes (ADHD-elev) Unge med særlige behov på almen Efterskole. Ølgod Efterskole Længe leve mangfoldigheden Hvis jeg ikke forsøger, kan jeg jo heller ikke
Læs mereIndledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring
Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores
Læs mereDen genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler
Læs mere- 2. Offentliggjort d. 18. juli 2015
- 1 Forældrekøb II. del. Fastsættelsen af lejen for boligen, der udlejes fra forældre til børn Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge blev omtalt de grundlæggende skattemæssige forhold
Læs mereOplægsholdere: Vivi Christiansen, børn og familie afdelingen, Flemming Enequist og Susanne Møller fra Piareersarfiit.
Referat af handicaprådsmødet 15.november 2013. Deltagende: Karin Pedersen Thorsen, forkvinde, Nuuk Helene Josefsen, Nuuk Miijuk Miunnge, Tasiilaq (tidl. Ittoqqortoormiut) Jørgen Jeremiassen, Paamiut. Eli
Læs mereBeskrivelse af AKT-tilbuddet
Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...
Læs mereUDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,
Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?
Læs mereLæsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.
Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,
Læs mereKAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE?
KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE? SIDE 1 INDHOLD KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE? 3 Patienten bør have større indflydelse på diagnosen 3 Patienter skal inddrages 4 Diagnosen må ikke være den
Læs mereJeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.
Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereDiskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe
Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereKognitive problemer hos elever med epilepsi
Vibeke Hansen, konsulent, Videnscenter om Epilepsi Kognitive problemer hos elever med epilepsi Selvom mange børn med epilepsi er normaltbegavede og klarer sig i skolen på lige fod med kammerater uden epilepsi,
Læs mereJeg har hørt, at I har lært alt om venner, og jeg ved, at I alle er meget hjælpsomme.
Besked nr. 1. Kære drenge og piger. Jeg har hørt, at I har lært alt om venner, og jeg ved, at I alle er meget hjælpsomme. Det er derfor jeg sender denne besked til jer, og jeg tror I kan hjælpe mig. Jeg
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -
Læs mereSct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin
Sct. Severin Skole Folder om læsning Mellemste trin og ældste trin I denne folder finder du gode råd og tips til, hvordan læsningen kan udvikles når først læsekoden er knækket. Kære forældre og elever
Læs mereEVALUERING AF PRODUKTIONSSKOLEPROJEKTET
EVALUERING AF PRODUKTIONSSKOLEPROJEKTET 1-7-2014 Udarbejdet af konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer i samarbejde med Taleinstituttet Region Nordjylland Forord Følgende rapport er udarbejdet på baggrund af
Læs mereSkoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet.
Skoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet. Drengeakademiet - FØA- 2014 1 Drengeakademiet er en ny inklusionsindsats,
Læs mereHøjsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereHar undervisning og studieaktiviteter i de enkelte LG-moduler støttet dig i at opnå et udbytte svarende til kompetencemålene?
1 Læreruddannelsen UCL. Undervisningsevaluering. Fagevaluering LG, hovedområde: almen dannelse: KLM Fagevaluering 2014 114 studerende har besvaret spørgeskemaet. Alle fra årgang 2013. Uddannelsessted:
Læs mereReferat af forældremøde årgang 98 hold 3 (U14)
Referat af forældremøde årgang 98 hold 3 (U14) 27. september 2011 1. Velkomst 2. Kort om den igangværende sæson Efter en forrygende sæsonstart kom vi ned på jorden, og vi måtte indkassere et par store
Læs mereDet uundgåelige. Det politiske ønske er at få tilført ressourcer til:
Det uundgåelige Ændring af skolestrukturen har altid givet anledning til debat. Erfaringsmæssigt ved vi, at det er en særdeles svær opgave at få en fordomsfri debat om mulighederne for at ændre skolestrukturen.
Læs mereBørn med særlige behov i SFO Globen.
Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således
Læs mereIslandsk i officiel teori og individuel praksis
1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereFolketingets Lovsekretariat. Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813
Folketingets Lovsekretariat Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813 Under henvisning til spørgsmål nr. 102 (SOU alm. del) fra Folketingets Socialudvalg sendes i 5 eksemplarer familie- og forbrugerministerens
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs mere