Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!"

Transkript

1 Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende og ved måske ikke lige, hvordan den skal forholde sig og PPR ligeså. Forældrene henvender sig til f.eks. Skole og Samfund eller en ordblindeforening, hvor svaret ofte er, at forældrene har ret til afkræve PPR en undersøgelse af barnet eller få foretaget en sådan i privat regi. 12 Mange forældre møder derfor op på skolen med en egen betalt rapport, der viser, at forældrene har ret i deres antagelse og derfor gør krav på særligt tilrettelagt undervisning, så barnet kan komme på niveau med de øvrige i klassen. Kan skolen ikke imødekomme denne tilsyneladende umulige opgave, står forældrene klar med en klage og i værste tilfælde klar til at gå rettens vej. Denne problematik er ulykkelig for alle parter og bunder reelt i en kombination af uvidenhed, myter og en manglende konsensus på området. Myterne Det er en almindelig opfattelse blandt forældre, lærere og psykologer, at ordblindhed både som begreb og fænomen Selv blandt læseforskere er der stor uenighed om, hvordan man egentlig skal definere ordblindhed. er klart defineret og derfor nærmest internaliseret i vores sprogbrug. Til denne opfattelse hører, at der findes én godkendt standardtest, som hurtigt kan afgøre, hvorvidt barnet kan tilskrives ordblindhed eller ej. Endvidere, at der findes en særlig ordblindemetode eller et særligt ordblindeundervisningsmateriale, som anvendt af de rette ordblindeeksperter kan afhjælpe vanskelighederne, så barnet kan genvinde sin læsefærdighed og på sigt klare sig i en almindelig klasse. Det er bare et spørgsmål om at sætte ind så tidligt som muligt i barnets skolegang, og problemerne er næsten løst. Desværre er det ikke så enkelt. Selv blandt læseforskere er der stor uenighed om, hvordan man egentlig skal

2 definere ordblindhed og ikke mindst hvilke årsager, der ligger til grund for den manglende læseudvikling, og hvad angår tiltag i forhold til kompenserende læseundervisning er man simpelt hen ganske uvidende. Begrebet ordblindhed Historisk set er begrebet ordblindhed mere end hundrede år gammelt. I 1895 beskrev en øjenlæge i Skotland ved navn James Hinshelwood en artikel om fænomenet visuel hukommelse i relation til at huske ord. Denne artikel inspirerede den engelske læge W. Morgan til at beskrive et tilfælde med en 14-årig velbegavet dreng, som ikke kunne lære at læse, og han kaldte fænomenet word-blindness, som i dag oversættes direkte til ordblindhed. Efterfølgende bliver en lang række af artikler publiceret om samme fænomen flere steder i Europa, og siden har forskere verden over diskuteret mysteriet om, hvorfor nogle børn har særlig svært ved at lære at læse. Når man forsker i ordblindhed og læsevanskeligheder generelt, har man med et fænomen at gøre, som placerer sig på grænseområdet til en lang række af etablerede fag og vidensområder f.eks. neurologi, genetik, psykologi, sprogvidenskab, pædagogik og sociologi. Når man taler om årsager til ordblindhed, er det dog hovedsagelig inden for neurologi, genetik og sprogvidenskab, man har forsøgt at forklare fænomenet. En af væsentligste uklarheder er, hvordan man skal definere fænomenet, idet en definition i høj grad afspejler de vidensområder, man finder væsentlig i forhold til at studere f.eks. årsager til problemet. Sprogvidenskaben ser fænomenet som et sprogligt problem og definerer ordblindhed i forhold til sproglige vanskeligheder primært centreret omkring fonologiske problemer (omsætningen fra bogstav til lyd) hos almindeligt begavede elever. Men faktisk findes der ikke internationale undersøgelser, der entydigt bekræfter den hypotese. Vi ser neuropsykologisk orienterede forskere, der med deres udgangspunkt ser fænomenet som neuropsykologisk. Her vægtes symptomer som sensoriske handicap, emotionelle forstyrrelser, generel manglende neurologisk udvikling, koncentrationsvanskeligheder eller dårlig motorik som væsentlige årsager til fænomenet. En af de helt store uenigheder er den såkaldte intelligensfaktor. Er ordblindhed afhængig af, hvor intelligent barnet er, eller kan man være ordblind uanset intelligensniveau. Flere forskere lægger vægt på, at ordblinde børn er almindeligt begavede med specifikke læsevanskeligheder, mens andre påpeger, at intelligens kan spille en rolle for den manglende læseudvikling. Spørgsmålet er derfor, hvor man sætter grænsen for, at intelligensniveau regnes som normalt og dermed er uden indflydelse på læsningen? Endelig påpeges det problem, at børn med specifikke indlæringsvanskeligheder, grundet sen neurologisk udvikling, udviser de samme læse- En af de helt store uenigheder er den såkaldte intelligensfaktor. 13

3 symptomer, som de ordblinde og hvad skal man så kalde dem? Begrebet ordblindhed og diagnosen ordblindhed Så længe vi taler om begrebet ordblindhed som fænomen, er der således mange meninger, definitioner og forklaringer. Det svarer til at skulle definere og forklare begrebet kærlighed. Vi kan slå ordet op i en ordbog og finde én ud af mange forklaringer eller købe bøger om emnet, hvor fænomenet introduceres og forklares med udgangspunkt i forfatterens mening og holdninger. Men til forskel fra begrebet ordblindhed blev selve diagnosen ordblindhed defineret og optaget første gang i 1994 i det internationale sygdomsklassifikationssystem (ICD-10) som en specifik læseforstyrrelse, (ordblindhed) under overskriften specifikke udviklingsforstyrrelser med følgende beskrivelse: Specifik og væsentlig forstyrrelse i udvikling af læsefærdigheder, som ikke alene kan forklares med mental alder, synsproblemer, neurologisk lidelse eller mangelfuld skolegang. Læseforståelse, ordgenkendelse, højtlæsningsevne og udførelse af færdigheder, som kræver intakt læseevne kan alle være afficeret (påvirket). Stavevanskeligheder er ofte forbundet med specifik læseforstyrrelse og vedvarer ofte op i adolescensen (puberteten), selv efter at læsevenen er forbedret. Læseforstyrrelse er ofte forudgået af forstyrrelser i tale- og sprogudvikling. Emotionelle forstyrrelser og adfærdsforstyrrelser optræder ofte i forbindelse med læseforstyrrelser op gennem skolealderen. (s. 160). Inden for børne- og ungdomspsykiatrien er ICD siden 1994 blevet anerkendt og anvendt af Sundhedsstyrelsen som den officielle sygdomsklassifikation i Danmark. Ovenstående er således den eneste officielt anerkendte definition, vi har af diagnosen ordblindhed, og derfor er psykiaterne de eneste, der p.t. har reel autorisation til at stille diagnosen. Rækken af såkaldte selvbestaltede læseeksperter, der rask væk foretager testning for ordblindhed mod betaling på op mod kr. og udfærdiger rapporter med stemplet barnet har dysleksi, er derfor juridisk på gyngende grund. Krav til undersøgelse af diagnosen ordblindhed Essensen i den beskrivelse, vi finder i ICD-10 er, at ordblindhed beskrives som en række symptomer, som ikke kan henledes til manglende intelligens, syn, neurologisk lidelse eller manglende undervisning. Dvs. at undersøgelsen skal forholde sig til, om barnet er normalt begavet, at synet og andre sanser er i intakte, at den neurologiske udvikling er svarende til barnets alder, og at barnet har modtaget adækvat undervisning. Alle forhold, som de såkaldte læseeksperter næppe har kompetence eller uddannelse til at udtale sig om. Men også forhold, som selv psykiaterne har vanskeligt ved at afgøre, idet grænsesætningen mellem normalt og afvigende i alle de nævnte kriterier er flydende og afhængig af skøn i hvert enkelt tilfælde. Derfor ser vi sjældent en rapport fra en psykiater, der har stillet diagnosen, da psykiaterne igen 14

4 er afhængige af de mange forskeres bud på, hvad ordblindhed er. anvende ordblindhed som diagnose i specialundervisningen. Findes ordblindhed? Manglen på klarhed i den officielle diagnose med hensyn til konkret afgrænsning i forhold til intelligens, neurologisk udvikling og barnets øvrige udvikling har bevirket, at mange forskere maner til forsigtighed vedrørende definition, årsager og behandlingsmuligheder. I tidsskriftet Nyt om ordblindhed (18/2000) udtaler den svenske læseforsker I. Lundberg: I en diskussion om definitioner af dysleksi, bør man være ydmyg og forsigtig. Vi ved endnu alt for lidt til at vove at slå fast, hvordan det står til. Steen Larsen påpeger i bogen: Læsningens mysterium (1996), at årsagen til dysleksi slet ikke findes. I stedet bør vi indse, at der kan findes et uendeligt antal grunde til, at læsningens neurale grundlag ikke fungerer som det skal. I forhold til behandlingsmuligheder er der forskningsmæssig enighed om, at vores viden endnu er for begrænset til, at vi kan iværksætte en egentlig evidensbaseret undervisning, og spørgsmålet er, om læseundervisning overhovedet er tilstrækkelig. Vi har således et begreb, vi kalder ordblindhed og en diagnose af samme navn, men på trods af det, er vores viden om fænomenet ikke mindst hvordan vi afhjælper det fortsat relativ beskeden, og i forhold hertil bør man overveje rimeligheden i fortsat at Bør man overveje rimeligheden i fortsat at anvende ordblindhed som diagnose i specialundervisningen. Læsevanskeligheder eller ordblind Såvel begrebet som diagnosen ordblindhed har forsat forskningsmæssig interesse og bør som sådan bibeholdes. Det er vigtigt, at vi fortsat i forskningsmæssigt øjemed graver dybere i problemstillingen i håb om at finde resultater, der kan tilgodese den gruppe af børn med vedvarende læsevanskeligheder og det uanset, hvad vi kalder fænomenet. Men i dagligdagen på skolen er betegnelsen ordblindhed et fænomen, der giver anledning til frustration og falske forhåbninger hos både lærere, forældre og børn. Der findes ikke en særlig ordblindeundervisning eller behandling i så fald ville den være verdenskendt men der findes kompenserende undervisning af meget forskellig kvalitet og omfang. Skal en sådan undervisning lykkes, forudsætter det, at en række faktorer spiller sammen i en helhed: undervisningsmetoden, træningens omfang og intensitet, barnets motivation og forudsætninger og ikke mindst forældrenes opbakning. Derfor bør vi i stedet overveje den mulighed at bruge begrebet læsevanskeligheder, som er en bred betegnelse, der udtrykker det problem, vi reelt står overfor. Et begreb, der kan gradbøjes i forhold til elevens udviklingstrin, i forhold til ressourcer og ikke mindst i 15

5 forhold til muligheden for at overvinde vanskelighederne. Politisk må der derfor skabes en langt højere grad af konsensus om, hvordan vi anvender begrebet og diagnosen. Her har såvel interesseorganisationer, PPR og kommunerne et ansvar og kan medvirke til at aflive de mange myter, der efterhånden er skabt omkring fænomenet. Kære forældre Vi har fuld forståelse for, at I ønsker en afklaring af, om jeres barn er ordblindt eller ej. Men her på skolen har vi valgt ikke at bruge ordet ordblind, da vi ikke finder betegnelsen anvendelig hverken for barnet, de lærere, der skal undervise barnet eller jer. Men vi vil gerne undersøge, om jeres barn har læsevanskeligheder og hvis det er tilfældet, gør vi alt, hvad vi kan for at afhjælpe det med de ressourcer, vi har til rådighed. Og så vender vi tilbage og fortæller, hvad I evt. kan gøre for at hjælpe barnet. n 16

Interviewguide til ordblindeundervisning for voksne

Interviewguide til ordblindeundervisning for voksne Interviewguide til ordblindeundervisning for voksne Undervisningsministeriet 2006 2 Interviewguide til ordblindeundervisning Afdækning af deltagernes baggrund, motivation og undervisningsbehov Interviewguiden

Læs mere

Specialpædagogik udgives af interessentskabet Specialpædagogik

Specialpædagogik udgives af interessentskabet Specialpædagogik Specialpædagogik udgives af interessentskabet Specialpædagogik Formand: Leif Sort, e-mail: lso@dlf.org Interessenter: Danmarks Specialpædagogiske Forening og Danmarks Lærerforening. SPECIALPÆDAGOGIK udsendes

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

LUS LæseUdviklingsSkema

LUS LæseUdviklingsSkema LUS LæseUdviklingsSkema Anna Trolles Skole Læseudvikling 1.-3. klasse At lære at læse er en lang proces, som aldrig stopper. Læsning og skrivning går hånd i hånd og er derfor begge en del af LUS For nogle

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-

Læs mere

Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune. 7. oktober 2014

Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune. 7. oktober 2014 Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune 7. oktober 2014 Inklusion - eksklusion Inklusion Elevens tilhørsforhold til klassen bevares: - Støtte på klassen - Støtte på/fra kompetencecenter Elevens tilhørsforhold

Læs mere

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Piger med autisme: Der er i de senere år kommet øget fokus på piger og kvinder med autismer. Piger og kvinder med autisme fremtræder ofte anderledes

Læs mere

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4

Læs mere

DYSLEKSI, ORDBLINDHED ELLER LÆSEVANSKELIGHEDER?

DYSLEKSI, ORDBLINDHED ELLER LÆSEVANSKELIGHEDER? DYSLEKSI, ORDBLINDHED ELLER LÆSEVANSKELIGHEDER? 1 RETSSAGER OM ORDBLINDHED I 00 ERNE Mikkel Første anlagte sag an mod en kommune (Thisted) for ikke at have ydet tilstrækkelig ordblindeundervisning. 3F

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk

Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Selvskade LMS ved cand. psych. Lise Holm Brinkmann Program Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Spørgsmål og afrunding

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET.

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. Bo Hejlskov Elven Ovenstående citat kan godt være svært at forholde sig til og endda virke provokerende, især hvis man står i adfærdsproblemer til halsen.

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Henrik Skovhus, Speciallærer, Taleinstituttet, Aalborg. et relativt begreb

Henrik Skovhus, Speciallærer, Taleinstituttet, Aalborg. et relativt begreb Henrik Skovhus, Speciallærer, Taleinstituttet, Aalborg Matematikvanskeligheder - et relativt begreb I artiklen søges begrebet matematikvanskeligheder indkredset, og der præsenteres en mulig model for en

Læs mere

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece

Læs mere

Videnscenteret har flere bøger om emnet og vejleder gerne i forhold til elever med problematikker på området.

Videnscenteret har flere bøger om emnet og vejleder gerne i forhold til elever med problematikker på området. Neuropædagogik Neuropædagogik er en del af en i forvejen eksisterende specialpædagogisk og terapeutisk praksis relateret til en helhedsorienteret, individuel og situationsbestemt undervisning og træning

Læs mere

læsesvage elever i overbygningen

læsesvage elever i overbygningen læsesvage elever i overbygningen LÆSEVANSKELIGHEDER Karina Thøgersen Læreruddannet Diplom i dysleksi og FVU Læsning Ordblindelærer i engelsk og dansk på VUC Glamsbjerg Konsulent i mit eget firma Ordzonen.

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

De kommunale muligheder

De kommunale muligheder De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan

Læs mere

Trans kønnet vestit person mand kvinde

Trans kønnet vestit person mand kvinde Trans kønnet vestit person mand kvinde A side 1 Amnesty_Trans_Ordbog_2016_VS2.indd 1 09/02/16 09.47 A Ordbog En introduktion til korrekt brug af betegnelser og tiltaler i forbindelse med transkønnethed.

Læs mere

Den mest oversete diagnose i folkeskolen

Den mest oversete diagnose i folkeskolen Specialpædagogik 4 2006 Ib Hedegaard Larsen, Afdelingsleder og cand.pæd.psych. Den mest oversete diagnose i folkeskolen I løbet af de sidste 10 år er vi i folkeskolen blevet præsenteret for en række såkaldte

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Hvad er det, der skal virke?

Hvad er det, der skal virke? Hvad er det, der skal virke? Nogle almene pædagogiske synspunkter på hvad der skal virke i skole og uddannelse for unge med særlige behov Chefkonsulent og Ph.d.-stipendiat Leo Komischke-Konnerup Nationalt

Læs mere

Jeg er den direkte vej til en tastefejl

Jeg er den direkte vej til en tastefejl Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Landet, hvor specialundervisningen

Landet, hvor specialundervisningen Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har

Læs mere

Referat fra mødet i Ankestyrelsen. 1. Generelle bemærkninger fra Ankestyrelsen i forhold til det indsendte materiale

Referat fra mødet i Ankestyrelsen. 1. Generelle bemærkninger fra Ankestyrelsen i forhold til det indsendte materiale Referat fra mødet i Ankestyrelsen. 1. Generelle bemærkninger fra Ankestyrelsen i forhold til det indsendte materiale a. Sagsbehandlingstider: Styrelsen arbejder på at få reduceret sagsbehandlingstiderne

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010 Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen?

Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen? Henrik Mortensen August 2006 Temadag 2006 Aalborghallen 8. august 2006 Indledende oplæg Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen? Velkommen tilbage fra sommerferie velkommen tilbage til et nyt skoleår

Læs mere

Social Frivilligpolitik 2012-2015

Social Frivilligpolitik 2012-2015 Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr. Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING

FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING 1 Om temaet Til læreren Dette tema er lanceret i forbindelse med folketingsvalget 2015 og indeholder artikler, videoer, opgaver og en quiz, som er særligt målrettet undervisning

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Velkommen. i Centerklasserne Højvangskolen

Velkommen. i Centerklasserne Højvangskolen Velkommen i Centerklasserne Højvangskolen Målgruppe Målgruppen omfatter normaltbegavede elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autisme) og elever med hyperkinetiske forstyrrelser (ADHD). Endvidere

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Feltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen)

Feltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen) Feltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen) 1 Lasse og jeg går ind i klassen sammen med matematiklæreren. Da vi kommer ind, er der én lærer i 2 forvejen og én psykolog. En elev siger: Wow, nu er

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have

Læs mere

Længe leve mangfoldigheden

Længe leve mangfoldigheden Man kan godt være en af mange selv om man er anderledes (ADHD-elev) Unge med særlige behov på almen Efterskole. Ølgod Efterskole Længe leve mangfoldigheden Hvis jeg ikke forsøger, kan jeg jo heller ikke

Læs mere

At lave dit eget spørgeskema

At lave dit eget spørgeskema At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-

Læs mere

GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK

GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK Når den unge på vej til uddannelse og job har et sjældent handicap JOB Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 2 JOB Unge mennesker med sjældne sygdomme kan

Læs mere

HELHED I BØRN OG UNGES LIV

HELHED I BØRN OG UNGES LIV HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.

Læs mere

Analyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet

Analyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet Analyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet Maj 2016 Indledning Børne-, Unge- og Familieudvalget har i forbindelse med behandlingen af en samlet

Læs mere

Din rolle som forælder

Din rolle som forælder For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder

Læs mere

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

1. Formål med udvikling af ordblindetesten

1. Formål med udvikling af ordblindetesten Notat Emne Til Kopi til Ny national ordblindetest PPR og Specialpædagogik Skoleledere Den 10. juni 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Formål med udvikling af ordblindetesten Formålet med Undervisningsministeriets

Læs mere

Længe leve mangfoldigheden

Længe leve mangfoldigheden Man kan godt være en af mange selv om man er anderledes (ADHD-elev) Unge med særlige behov på almen Efterskole. Ølgod Efterskole Længe leve mangfoldigheden Hvis jeg ikke forsøger, kan jeg jo heller ikke

Læs mere

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores

Læs mere

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler

Læs mere

- 2. Offentliggjort d. 18. juli 2015

- 2. Offentliggjort d. 18. juli 2015 - 1 Forældrekøb II. del. Fastsættelsen af lejen for boligen, der udlejes fra forældre til børn Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge blev omtalt de grundlæggende skattemæssige forhold

Læs mere

Oplægsholdere: Vivi Christiansen, børn og familie afdelingen, Flemming Enequist og Susanne Møller fra Piareersarfiit.

Oplægsholdere: Vivi Christiansen, børn og familie afdelingen, Flemming Enequist og Susanne Møller fra Piareersarfiit. Referat af handicaprådsmødet 15.november 2013. Deltagende: Karin Pedersen Thorsen, forkvinde, Nuuk Helene Josefsen, Nuuk Miijuk Miunnge, Tasiilaq (tidl. Ittoqqortoormiut) Jørgen Jeremiassen, Paamiut. Eli

Læs mere

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Beskrivelse af AKT-tilbuddet Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE?

KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE? KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE? SIDE 1 INDHOLD KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE? 3 Patienten bør have større indflydelse på diagnosen 3 Patienter skal inddrages 4 Diagnosen må ikke være den

Læs mere

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Kognitive problemer hos elever med epilepsi

Kognitive problemer hos elever med epilepsi Vibeke Hansen, konsulent, Videnscenter om Epilepsi Kognitive problemer hos elever med epilepsi Selvom mange børn med epilepsi er normaltbegavede og klarer sig i skolen på lige fod med kammerater uden epilepsi,

Læs mere

Jeg har hørt, at I har lært alt om venner, og jeg ved, at I alle er meget hjælpsomme.

Jeg har hørt, at I har lært alt om venner, og jeg ved, at I alle er meget hjælpsomme. Besked nr. 1. Kære drenge og piger. Jeg har hørt, at I har lært alt om venner, og jeg ved, at I alle er meget hjælpsomme. Det er derfor jeg sender denne besked til jer, og jeg tror I kan hjælpe mig. Jeg

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Sct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin

Sct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin Sct. Severin Skole Folder om læsning Mellemste trin og ældste trin I denne folder finder du gode råd og tips til, hvordan læsningen kan udvikles når først læsekoden er knækket. Kære forældre og elever

Læs mere

EVALUERING AF PRODUKTIONSSKOLEPROJEKTET

EVALUERING AF PRODUKTIONSSKOLEPROJEKTET EVALUERING AF PRODUKTIONSSKOLEPROJEKTET 1-7-2014 Udarbejdet af konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer i samarbejde med Taleinstituttet Region Nordjylland Forord Følgende rapport er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Skoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet.

Skoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet. Skoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet. Drengeakademiet - FØA- 2014 1 Drengeakademiet er en ny inklusionsindsats,

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Har undervisning og studieaktiviteter i de enkelte LG-moduler støttet dig i at opnå et udbytte svarende til kompetencemålene?

Har undervisning og studieaktiviteter i de enkelte LG-moduler støttet dig i at opnå et udbytte svarende til kompetencemålene? 1 Læreruddannelsen UCL. Undervisningsevaluering. Fagevaluering LG, hovedområde: almen dannelse: KLM Fagevaluering 2014 114 studerende har besvaret spørgeskemaet. Alle fra årgang 2013. Uddannelsessted:

Læs mere

Referat af forældremøde årgang 98 hold 3 (U14)

Referat af forældremøde årgang 98 hold 3 (U14) Referat af forældremøde årgang 98 hold 3 (U14) 27. september 2011 1. Velkomst 2. Kort om den igangværende sæson Efter en forrygende sæsonstart kom vi ned på jorden, og vi måtte indkassere et par store

Læs mere

Det uundgåelige. Det politiske ønske er at få tilført ressourcer til:

Det uundgåelige. Det politiske ønske er at få tilført ressourcer til: Det uundgåelige Ændring af skolestrukturen har altid givet anledning til debat. Erfaringsmæssigt ved vi, at det er en særdeles svær opgave at få en fordomsfri debat om mulighederne for at ændre skolestrukturen.

Læs mere

Børn med særlige behov i SFO Globen.

Børn med særlige behov i SFO Globen. Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Folketingets Lovsekretariat. Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813

Folketingets Lovsekretariat. Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813 Folketingets Lovsekretariat Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813 Under henvisning til spørgsmål nr. 102 (SOU alm. del) fra Folketingets Socialudvalg sendes i 5 eksemplarer familie- og forbrugerministerens

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere