Nyhedsbrev. juni - nr. 2, Teknologien skal. sammen! 3 Værdibølgen ruller ind over de Sociale Tilbud 5 ÅRET 2012 PÅ.

Transkript

1 Nyhedsbrev juni - nr. 2, Teknologien skal knytte os tættere sammen! 3 Værdibølgen ruller ind over de Sociale Tilbud 5 ÅRET 2012 PÅ RÅDGIVNING: GYNGER OG KARRUSELLER 6 nye muligheder 8 8 yes we can 10 Din leder kan påvirke dit sygefravær V15 ny størrelse på cdf 14 Infobidder 15 mød en kollega 3 6

2 Teknologien skal knytte os tættere sammen! It er et vigtigt fokusområde på CFD også i Den konstante nye itteknologi og dens mange muligheder skal vi nu lære at bruge til at skabe større sammenhængskraft mellem vores områder. Af Bruno Madsen, chef for CFD Vi omgiver os med mere og mere teknologi i hverdagen. Uanset om vi er på arbejde, hjemme eller i byen. Vi forventer, at vi har adgang til nettet hele tiden. Ikke mindst i arbejdssammenhæng øges vores brug af informationsteknologi. 2 Videosamtaler, møder og undervisning via video er blevet stadig mere udbredt på CFD. Det stiller store krav til CFD s it-platform; det der gør, at vi kan bruge de forskellige it-systemer på CFD. For at imødekomme disse krav vil vi i 2013 arbejde på en række ændringer, der understøtter dette fundament. Meget af det arbejde vil vi slet ikke kunne se ske, fordi det meste sker nede i maskinrummet, eller måske mere rigtigt oppe i cloud en, men det foregår! CFD i front Strategi 2020 lægger også vægt på, at CFD skal være i front, hvad den teknologiske udvikling angår. Gennem de seneste år har CFD derfor investeret i at etablere nødvendige platforme for udviklingen, og mange spændende initiativer er sat i gang. Et vigtigt fokusområde er vores videokommunikationsplatform. Videosamtaler, møder og undervisning via video er blevet stadig mere udbredt på CFD. Et redskab vi både internt og eksternt fortsat har behov for at udvikle. Det giver os mulighed for helt nye måder at betjene de mange borgere, som vi er i kontakt med, og på den måde forbedre og gøre servicen mere effektiv. Videokommunikation har naturligvis også meget stor betydning internt. Den kan effektivisere vores mødevirksomhed og samtidig holde vores negative miljøpåvirkninger i forhold til CO2 udledning nede. Udviklingen gør det også muligt at knytte organisationen tættere sammen på tværs af de geografiske afstande og øge muligheden for, at flere kan få adgang til fælles arrangementer og temadage, bl.a. arrangeret af Kompetencecentret. Kommunikation på tværs I de Sociale Tilbud arbejdes også meget målrettet med de nye teknologiske muligheder i forhold til borgerne og deres pårørende. Pso-borger.dk har været i luften et godt stykke tid og har fx fået flere af vores nordiske venner til at komme på studiebesøg. Et andet udviklingsområde er det meget store ønske om et intranet, der skal skabe større muligheder for vidensdeling og kommunikation på tværs af geografiske og faglige grænser på hele CFD. Det håber vi i 2013 at kunne opfylde sammen med de nødvendige opdateringer af vores it-platform. Intranettet og den øvrige tekniske udvikling skal vi bruge til i endnu højere grad at knytte vores mange aktiviteter og medarbejdere sammen i én organisation.

3 Værdibølgen ruller ind over de Sociale Tilbud I Sociale Tilbud er de i fuld gang med at forankre CFD s fem værdier lokalt. Sammen turnerer formanden for deres LMU og chef for de Sociale Tilbud, Kurt Faber-Carlsen, og næstformanden for HMU, Hanne Olesen, landet rundet for at snakke værdier med deres kolleger. Af Bettina Ugelvig Møller, kommunikationsmedarbejder Vores LMU udtrykte tvivl om, hvordan værdierne skulle implementeres. Hvordan skulle processen forløbe? Vi var enige om, at vi måtte arbejde aktivt med værdierne for rigtigt at gøre dem til vores egne, fortæller Kurt. Lokale fortællinger Sammen blev medarbejderne enige om at lade LMU være tovholder for processen. De nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle se på, hvordan værdierne blev integreret i det daglige arbejde, og sammen lagde de en slagplan. Kurt og Hanne ruller slagplanen ud ved besøg rundt på virksomhederne i de Sociale Tilbud. Op til møderne på virksomhederne snakker de med lokale ledere og tillidsrepræsentanter for at høre nærmere om, hvordan værdierne foreløbigt er landet dér. Den viden bruger Kurt og Hanne efterfølgende, når de møder medarbejderne. Fotograf: Maria Minzari Kurt Faber-Carlsen Vores værdier høj kvalitet respekt for individet troværdighed dynamisk non-profit De inddrager de enkelte virksomheders erfaringer og oplevelser, og de gør dermed snakken mere nærværende. Når Kurt og Hanne i deres fortælling når til ultimo 2012, er alle fem værdier blevet præsenteret, og så drøfter alle i fællesskab, hvad værdierne egentlig betyder, og essensen trækkes frem. Efterfølgende tager de sammen fat på de evalueringsværktøjer, der er sendt ud. De kigger på, hvor langt de er nået, og hvordan de skal komme videre. Lokale værktøjskasser Medarbejderne er blevet udstyret med en række værktøjer, som de kan tage i brug, når de arbejder med implementering af værdierne. Et af værktøjerne er en værdigraf. Hver medarbejder vurderer, hvordan det går med implementeringen af de enkelte værdier på en skala fra Gennemsnittet af medarbejdernes vurderinger placeres på en graf. Den tages frem igen til sammenligning, når nye gennemsnit på et senere tidspunkt bliver lavet. Det er en måde hele tiden at tage temperaturen på værdiarbejdet på, forklarer Kurt. Derudover kan medarbejderne inddrage fem kort i arbejdet. Kortene har hver et værdiord på den ene side og forklarende tekst på den anden. De bliver sat i spil ved møder, når for eksem- 3

4 Kolleger iført vores værdier Fotograf: Maria Minzari 4 pel en borger diskuteres. Det starter måske sådan lidt i øst og vest, og så kan en medarbejder vælge at trække kortet med værdien dynamisk. Så skal problemstillingen udelukkende diskuteres ud fra dén værdi, forklarer Kurt. Han understreger samtidig, at den, der kaster kortet, skal trække det ind igen efter højst 3-5 minutters debat. Ellers kommer debatten som oftest til at kredse om det samme. Arbejdsgruppen opfordrer til, at medarbejderne i de Sociale Tilbud bruger metoden og værktøjerne, men der er ikke tale om egentlig tvang. Resultatkrav Alle hører det samme oplæg og arbejder med det ud fra det samme udgangspunkt, og så tænker vi faktisk, at vi får startet en hel værdibølge, hvor værdierne bliver sat i spil, fortæller Kurt. Bølgen skal bruse frem til udgangen af I uge 2, 2014 vil LMU invitere til en værdikonference et sted i København. Tanken er, at hver virksomhed skal finde tre-fire medarbejdere, der kan deltage og fremvise lokale resultater af værdiimplementeringen. Det kan ske i form af en PowerPoint-præsentation, et skyggespil, en video, plancher kun fantasien sætter en grænse. De tilstedeværende skal bruge konferencen til at videns- og erfaringsdele arbejdet med værdiimplementeringen. Og det overordnede resultat er? At vores værdier er noget, som alle kender til, og som alle kan relatere til det daglige arbejde. Det er en sjov proces - vi er jo enige om, at man ikke kan have nogen værdier, der ikke rigtig er noget! slutter Kurt.

5 ÅRET 2012 PÅ RÅDGIVNING: GYNGER OG KARRUSELLER 2076 borgere og deres familier var i kontakt mindst en gang med en konsulent fra CFD sidste år. Det fremgår af Rådgivnings statistik for Af Ole E. Mortensen, kommunikationsleder Døvekonsulenterne var i kontakt med 1197 borgere; døvblindekonsulenterne var i kontakt med 700 borgere; ældrevejlederen var i kontakt med 125 borgere; og familiekonsulenterne var i kontakt med i alt 54 familier. Til sammenligning var tallet 2171 året før altså et fald på 4,4 pct. Ingen bekymrede miner Dette lille samlede fald giver dog ikke anledning til bekymrede miner hos Helle Brøgger, chef for Rådgivning. Hun siger: Året 2012 var et stabilt og tilfredsstillende år for vores område. Antallet af sager og borgere, vi var i kontakt med, er næsten det samme som sidste år. Selvom døvekonsulenterne samlet set var i kontakt med lidt færre døve i 2012, steg antallet af borgere, som havde mere end 10 kontakter med deres døvekonsulent, lidt. Et andet eksempel er CFD s ældrevejleder, som også var populær i Hun oplevede en stigning i kontakter med ældre borgere på over 10 pct. i forhold til året før, selvom det samlede antal borgere kun var steget ganske lidt. Overblik over året, der gik Alt dette og meget mere kan man læse i Rådgivnings artikel Ydelser, cases, statistik, som både giver et overblik over året, der gik, og sætter kød og blod på ydelserne for de enkelte konsulentordninger. Artiklen udkom i slutningen af april og ligger på hjemmesiden. Dette er en ny måde at se tilbage på året, der gik, siger Helle, og fortsætter: Vi er gået bort fra tidligere tiders ret omfattende årsberetninger, som både indeholdt en række faglige artikler med nyt fra områderne og statistiske opgørelser. De faglige artikler præsenterer vi nu løbende hen over året, så hver enkelt kan få den opmærksomhed, den fortjener. Ikke dækkende I denne oversigtsartikel har Rådgivning fokuseret på nogle få aktuelle og centrale temaer. Men, understreger Helle, det er ikke en dækkende beskrivelse af alle de aktiviteter og udviklingsarbejder, der foregår i Rådgivning. De forskellige konsulenter yder også rådgivning og vejledning på en lang række andre områder. Jeg kan fx nævne vores indsats for familier med døvblindhed. Det er et udviklingsarbejde, som vi i 2012 har lagt en særlig energi i, slutter Helle. Året 2012 var et stabilt og tilfredsstillende år for vores område. Antallet af sager og borgere, vi var i kontakt med, er næsten det samme som sidste år. 5

6 Nye muligheder: Oplæg til hele CFD på én og samme tid Det er nu muligt at afholde oplæg fra et sted til resten af CFD via vores videokonferenceudstyr. Det viser de gode erfaringer fra et arrangement, som blev afholdt den 9. april. Af Thorbjørn Madsen, afdelingsleder Odense og Fredericia Denne dag stod Anya Jensen og Katrine Dyrman fra CFD Tolkebooking i mødelokalet på kontoret i Aarhus og holdt et oplæg om de muligheder, der ligger i videotolkning. Oplægget var både spændende og informativt. Og det nye var, at det ikke kun var de tilstedeværende i Aarhus, der kunne tage del i det. I mødelokalerne i Aalborg, Fredericia, Odense og Nyborg sad jeg og andre kolleger og fulgte Anyas og Katrines oplæg på projektor-lærredet. Samtidig blev oplægget tolket via video fra lokalet i Aarhus til to døve kollegers bærbare computere, som de sad med i deres mødelokale i hhv. Nyborg Dette åbner nogle nye muligheder for at holde interne oplæg med deltagelse af kolleger fra hele landet uden at bruge tid og penge (og CO2) på transport. 6

7 og Fredericia. Her kunne de følge tolken på deres egen computer, mens de sammen med kollegerne fulgte oplægget på lærredet. Overordentlig positive erfaringer Oplægsholderne skiftede mellem at sende billeder af sig selv og billeder af PowerPoints. Når de talte under en PowerPoint-slide, så man denne på lærredet, med oplægsholderen i et lille billede i hjørnet. Og når fokus var på oplægsholderne, var det kun dem, der var i billedet. Hvis du er interesseret i at prøve at holde et oplæg på denne måde, kan du læse det notat, der ligger på fællesdrevet under ALLE MEDARBEJDERE\Vejledninger\ com/file_thumbview_approve/ /2/stockphoto socialnetwork.jpg. Oplægsholderne havde også mulighed for at se deltagerne i mødelokalerne på de andre afdelinger. Og deltagerne kunne stille spørgsmål og kommentere, men skulle dog huske at være lidt disciplinerede og vente på sin tur. Deltagerne i de forskellige afdelinger kunne desuden hele tiden se hinanden som små billeder i kanten af lærredet, så man havde fornemmelsen af at være del af en større gruppe. Erfaringerne fra arrangementet var altså overordentlige positive både for de hørende og døve medarbejdere og det er min opfattelse, at Anyas og Katrines budskaber klart kom ud til alle. Dette åbner nogle nye muligheder for at holde interne oplæg med deltagelse af kolleger fra hele landet uden at bruge tid og penge (og CO2) på transport. 7

8 Yes we can! det har været en rigtig god tur med masser af spændende oplevelser! Ni nyborgensere fra STU gjorde i slutningen af april måned USA usikker. En oplevelse for livet ikke mindst i de situationer, hvor de mødte døve amerikanere. STU-eleverne anstrengte sig for at kommunikere på amerikansk tegnsprog, og det lykkedes! Af Bettina Ugelvig Møller, kommunikationsmedarbejder Fire pædagoger og fem STU-elever fra Skaboeshus er hjemme igen efter at have foldet sig ud i ni dage i det nordøstlige USA. STU- og værkstedsleder, Bettina Juhl Nielsen, fortæller om studieturen. Pyha vi har godt nok haft et stramt program, men det har været en rigtig god tur med masser af spændende oplevelser! fastslår hun uden tøven fire dage efter hjemkomsten. Mødet med amerikanske døve Udover seværdighederne og dét at skulle til selveste USA og besøge storbyerne Washington og New York var det tydeligt, at eleverne var særligt begejstrede, når de befandt sig i tegnsprogsmiljøer. Det gjorde de blandt andet på Lexington School for the Deaf i New York og på Gallaudet University i Washington et universitet for døve og hørehæmmede. Det, syntes vores elever, var fedt. De havde op til turen fået et lille kursus i ASL (American Sign Language), og de anstrengte sig virkelig for at kommunikere og var bare så begejstrede, når det lykkedes. Bettina vurderer, at besøget på Lexington var turens højdepunkt. De var der en hel dag; først rundvisning på skolen, så fulgte de undervisning i engelsk og stu ere på Gallaudet. 8

9 USA kom bare an! matematik, og så blev de amerikanske elever og de danske STU ere overladt til hinandens selskab. Det var en stor optur for dem. De fandt ud af det, og de kommunikerede med hinanden. Det snakker eleverne meget om. Oplevelsen af aldrig at have prøvet at kommunikere på ASL, men at det faktisk kunne lykkes at kommunikere med nogen, som havde et andet sprog det, syntes de, var så fedt. De arbejdede virkelig for sagen, fortæller Bettina. På Gallaudet University oplevede hun samme begejstring. Og i Washington havde de en døv guide hele dagen fra , som de kommunikerede med på livet løs. Hun har efterfølgende været på besøg på Skaboeshus for at se stedet, og de unge har fortalt om deres rejse til USA. Plus tolerance Når en gruppe skal tilbringe så meget tid sammen, er det indlysende, at tålmodigheden bliver sat lidt på prøve. De mødtes til fælles morgenmad klokken 8, og de var ofte på farten frem til klokken 23. Vi har virkelig fået hinanden ind under huden. Og vi har skullet rumme hinanden og hinandens behov. Det har været en udfordring for eleverne, men det har selvfølgelig også givet dem meget i forhold til øget kendskab til hinanden, slutter Bettina. - men at det faktisk kunne lykkes at kommunikere med nogen, som havde et andet sprog det, syntes de, var så fedt. 9

10 Din leder kan påvirke dit sygefravær Forskning i sygefravær viser, at en lang række faktorer har indflydelse på medarbejdernes sygefravær. Det gælder både fysiske og psykiske arbejdsforhold, herunder kvaliteten af din leders arbejde. Af Kirsten van der Poel, akademisk medarbejder Samme sygefravær som i kommunerne Den seneste opgørelse fra 2011 viser, at sygefraværet pr. helårsansatte på CFD er på 15,8 kalenderdage. Til sammenligning var kommunernes gennemsnitlige sygefravær i 2011 på 16,2 kalenderdage. Det var på den baggrund, at HMU ønskede at sætte fokus på sygefravær og den gode sygefraværspolitik. Klatfravær mandag og fredag er en myte. De fleste er syge om onsdagen. Ledelse har betydning for arbejdsmiljøet, medarbejdernes mentale helbred og sygefraværet, konkluderede ph.d. og erhvervspsykolog Janne Skakon på CFD s fælles temadag om arbejdsmiljø den 19. marts. Gennem en række oplæg blev sygefravær og den gode sygefraværspolitik sat på dagsordenen, og gennem det afsluttende gruppearbejde fik alle arbejdsmiljøgrupper god inspiration med hjem. De senere år har tallene for sygefravær været opgjort i vores årsregnskab, og her er brugt en anden beregningsmåde end ved sammenligningen med kommunerne. Vi troede derfor indtil den sammenligning, at tallene lå lavere og ville derfor gerne sammen med arbejdsmiljøgrupperne sætte fokus på området, siger Bruno Madsen, chef for CFD og formand for HMU. Fordeling af sygefravær på ugedage. Opgørelse i % af samlede antal kalenderdage for CDF Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag 10 Kilde: Uddrag fra Anette Gramstrups oplæg på temadagen

11 Forskellige opgørelser Anette Gramstrup fra Kompetencecentret fremlagde på temadagen CFD s nøgletal i forhold til sygefravær. Hun fortæller, at sygefravær kan opgøres på mange forskellige måder. Man kan fx regne i timer, kalenderdage eller arbejdsdage, alt efter om man regner weekender og helligdage med. Man kan også regne langtidssygefravær eller graviditetskomplikationer med. Der er ikke en bestemt metode. Hver gang man hører om en opgørelse over sygefravær fx i radioavisen, skal man derfor være opmærksom på, hvordan beregningen er foretaget. Hvad er med, og hvad er ikke med? siger Anette. Det psykiske arbejdsmiljø har betydning Måske er det sat lidt på spidsen, når man siger, at lederen er med til at give sine medarbejdere mere eller mindre sygefravær, men ny forskning peger faktisk på, at det psykiske arbejdsmiljø, herunder ledelseskvaliteten, har stor indflydelse på medarbejdernes sygefravær. Ofte er det en lang række faktorer, der spiller ind på medarbejdernes sygefravær. Temadagens gruppearbejde gav da også mange bud på konkrete årsager. Som afslutning på dagen snakkede grupperne om, hvordan sygefravær kan nedbringes, og hvordan vores sygefraværspolitik skal se ud. Du kan se en opsamling på gruppernes arbejde sammen med det øvrige materiale fra temadagen på fællesdrevet: ALLE MEDARBEJDERE\Arbejdsmiljø\ Arbejdsmiljøtemadag 19 marts 2013 CFD overvejer central sygefraværspolitik På den fælles arbejdsmiljøtemadag besluttede man, at Administrationen sammen med HMU skal overveje, hvordan en udvidet central sygefraværspolitik kan udarbejdes. Formålet er at give afdelingerne bedre redskaber til at håndtere sygefravær. 11

12 1988 Den tolkning, jeg husker bedst, er, da jeg skulle tolke et foredrag med Johannes Møllehave. var året hvor Celine Dion vandt det internationale Melodi Grandprix, Gallaudet University valgte sin første døve rektor, og Institutionen for Døve (som vi jo hed dengang) fastansatte de første uddannede tegnsprogstolke på en overenskomst indgået mellem Amtsrådsforeningen og Socialpædagogernes Landsforbund. Lena E. Madsen var en af de første tolke, der blev ansat hun fortæller nedenfor om perioden Af Bettina Ugelvig Møller, kommunikationsmedarbejder Hvordan er de sidste 25 år gået? De sidste 25 år som tolk har været meget forskellige. I starten var jeg til tider ikke så glad for at være tolk, men med de super søde kollegaer jeg har nu og gode tolkeopgaver, såsom fødsler og fester, så har jeg det godt med at være tegnsprogstolk. Faktisk startede jeg som tolk for 36 år siden i februar Jeg blev ringet op og spurgt, om jeg havde døve forældre og kunne tegnsprog. Da jeg bekræftede dette, blev jeg spurgt, om jeg kunne tolke på Odense Tekniske skole næste dag kl. 08:00. Det var så begyndelsen på min tolkekarriere. Det, jeg godt kan lide ved mit arbejde, er, at det er afvekslende. Man møder både nye mennesker, og nogle man kender i forvejen. Jeg kan dog efterhånden mere og mere mærke på kroppen, at jeg har tolket i mange år. Fortæl om en tolkesituation, som du husker særligt godt. Den tolkning, jeg husker bedst, er, da jeg skulle tolke et foredrag med Johannes Møllehave. For det første bad han mig om at vende mig rigtigt og ikke sidde med ryggen til ham. Jeg forklarede ham, at jeg var tegnsprogstolk og han sagde: Stakkels dig. Da jeg spurgte, hvad han mente med det, sagde han: Jeg taler meget hurtigt. Jeg forsøgte at være morsom og sagde: Jeg plejer at binde en snor i lillefingeren på dem, der taler hurtigt, og når de så taler for hurtigt, trækker jeg i snoren. Johannes Møllehave sagde: Det går ikke, for så falder min lillefinger af. Det var ikke kun, at han talte hurtigt. Han havde også mange afbrudte sætninger, så det blev et trættende foredrag, og dengang var vi ikke to tolke på! Hvor er tolkefaget på vej hen? I første omgang tror jeg, at vi skal tolke for de ældre/gamle og de unge, der ikke har udbytte af deres CI. Senere bliver det nok en anden form for tolkning, som vi skal udføre. Det kan være skrivetolkning, taktil tolkning og minimaltolkning. Det er ikke nemt at forudsige, hvordan fremtiden vil se ud for tolkefaget. Men jeg tror ikke, at tolkefaget dør ud. Opgaverne bliver bare anderledes. Måske bliver der heller ikke brug for så mange tolke, som vi er i dag. 12 Hvad er den største forskel på at være tolk i dag, og den gang du startede? Den største forskel er, at den gang var vi ikke ansat, vi tolkede på freelance vilkår. Timelønnen var også højere, men vi vidste jo så heller ikke, hvor meget vi fik i løn fra måned til måned. Vi kunne også sagtens tolke fra kl. 08:00 til kl. 21:00 på en dag. Lena E. Madsen Fotograf: Maria Minzari

13 V 15 - ny størrelse på CFD Pavillonen der rummer V 15 Fotograf: Maria Minzari I maj måned rykkede to nye borgere ind på CFD i Gladsaxe. To unge døve med multiple funktionsnedsættelser på 15 og 16 år, der kommer fra elevhjemmet på Callisensvej. Tilbuddet går under navnet V 15. Af Bettina Ugelvig Møller, kommunikationsmedarbejder Den nye målgruppe er tænkt ind i Strategi 2020, og indflytningen sker efter en længere proces, hvor driftsaftalen med Gladsaxe kommune har skullet ændres. Vi har været igennem en procedure, hvor vi har fået godkendelse af den pædagogiske del, den faglige del og til sidst af den økonomiske del. Efter den proces har vi nu fået tilladelse til også at drive tilbud til børn og unge og ikke kun til voksne. Vi er på CFD glade for at kunne tilbyde de to unge og deres kommuner et kvalificeret tilbud i et tegnsprogsmiljø, fortæller Kurt Faber- Carlsen, chef for Sociale Tilbud. Han peger på, at CFD udover netop tegnsprogsmiljøet også kan tilbyde de to unge en dagligdag, hvor de kan gøre brug af de eksisterende aktivitetstilbud i det omfang, de har lyst til. Derudover vil deres dagligdag tage udgangspunkt i de interesser og kompetencer, som de hver især har. Med de to unge er også fulgt fem nye pædagoger. Velkommen til dem alle sammen! Vi har været igennem en procedure, hvor vi har fået godkendelse af den pædagogiske del, den faglige del og til sidst af den økonomiske del. 13

14 Infobidder Gepta er lukket CFD s Afrika-projekt Gepta er desværre lukket, da det ikke har været muligt at skaffe brugte bærbare pc ere til projektet. Pc erne skulle som en del af projektet være solgt videre til Tanzania. Dans og kulørte lamper Katastrofedrengene alias Knud Laursen, Oktobervej 22, og pædagog John Villadsen var i april på Bornholm for at indspille optagelser til projektet Musik og bevægelse, dans og kulørte lamper. Sammen med en række andre spændende optagelser kommer seancen på Bornholm til at udgøre grundlaget for en musikvideo indspillet af beboere på Oktobervej. Videoen udkommer til december. John Villadsen, Oktobervej 22 Styregruppen vil gerne takke alle involverede for deres engagement og arbejdsindsats. Det er CFD s intention at undersøge mulighederne for et nyt internationalt projekt for døve. Kirsten van der Poel, projektkoordinator CFD s årsregnskab 2012 CFD s årsregnskab er nu offentliggjort, og det samlede resultat er igen økonomisk tilfredsstillende. Vi har i 2012 haft mange aktiviteter i alle områder af virksomheden. Samlet har vi opnået et overskud på 9,96 mio. kr., som vil gå ind i driften og udviklingen af vores tilbud. Niels Andersen, Administrationen Kommunikationsveje under lup Kommunikation er i gang med at evaluere den kommunikationsorganisation, som er bygget op til at opdatere og bringe de gode CFD-historier frem i lyset f.eks. i dette nyhedsbrev. Organisationen består af 11 websekretærer, der skal opdatere vores hjemmeside, og 14 kommunikationskontakter. De skal dels støve de gode historier op rundt omkring i de lokale miljøer dels kommunikere med websekretærerne om ændringer på hjemmesiden. Henvend dig til Kommunikation, hvis du gerne vil have tilsendt en liste over, hvem du skal henvende dig til, hvis du har opdateringer til hjemmesiden eller er lige ved at eksplodere, fordi du har en spændende CFD-historie at fortælle. 14

15 Mød en kollega Pia Schmidt Hvor længe har du arbejdet på CFD? Jeg blev ansat i De første fem år var jeg ansat på kontoret i Fredericia, og siden 2002 har jeg været på kontoret i Odense. Hvad er din stilling og uddannelsesbaggrund? Jeg er ansat som døvekonsulent i CFD Rådgivning. Oprindelig er jeg uddannet socialpædagog. For at blive opkvalificeret, især indenfor det socialfaglige og vejledningsmæssige område, har jeg i årenes løb været på mange målrettede kurser og efter/videreuddannelsesforløb. Hvad er dit tegnnavn? Hvorfor fik du dette navn? Mit tegnnavn er hestehale. Hestehalen er i årernes løb flyttet længere og længere frem i højre side, og mit tegnnavn er nu nærmest rottehale. Jeg fik mit tegnnavn, dengang jeg startede i min sidste praktik på seminariet. Praktikken var på Nyborgskolens Kollegium. Det var de unge på Nybbe, der gav mig mit tegnnavn. Hvordan kom du ind på døveområdet? Det var helt tilfældigt. Jeg er født og opvokset omkring og i Nyborg. Jeg opfattede Nyborgskolen som meget lukket dengang. Når jeg cyklede forbi, kom der lyde derindefra, og jeg kan huske, at jeg var meget nysgerrig på, hvad der mon foregik derinde bag hegnet. Hvad består dit arbejde i? Jeg yder rådgivning og vejledning til unge og voksne borgere, primært rådgivning og vejledning indenfor uddannelse, arbejde, familieliv og høretekniske hjælpemidler. Til personer, der kommer i kontakt med døve, er det primært rådgivning og information omkring døvhed som en kompliceret funktionsnedsættelse. Men også hvilken betydning det kan have ikke at rottehale Pia Schmidt 15

16 Når jeg cyklede forbi, kom der lyde derindefra, og jeg kan huske, at jeg var meget nysgerrig på, hvad der mon foregik derinde bag hegnet. have mulighed for adgang til information og viden på lige vilkår, årsager til døvhed, kommunikation med døve, tegnsprog, døves kultur og særlige opvækstvilkår. Fuldend denne sætning: Jeg er mest glad for mit arbejde, når jeg har en oplevelse af, at den ydede rådgivning og vejledning har været brugbar for borgeren, der går ud af døren mere afklaret, tilfreds og glad, end da vedkommende kom. Hvem af dine kolleger på CFD eventuelt i en anden afdeling vil du fremhæve som en, der gør eller kan noget særligt? Uha, der er mange som gør og kan noget særligt på CFD på et meget højt fagligt og professionelt niveau. CFD er en kæmpe arbejdsplads, og selvom jeg har været ansat i mange år, er der afdelinger, som jeg ikke kender. Derfor kunne jeg måske godt tænke mig i stedet at fremhæve en afdeling, som jeg ikke har besøgt nemlig Egebækhus. Hvad er den største faglige udfordring for dig? I konsulentordningen besluttede vi i 2011 at etablere et arbejdsmarkedsprojekt Et job til alle døve. Baggrunden var blandt andet den markant øgede ledighed blandt døve, det økonomiske pres på kommunerne og jobcentrenes ofte store vanskeligheder i relation til viden om døve. Projektet startede i foråret 2012, og jeg er frem til udgangen af 2013 ansat i projektet sammen med fire andre døvekonsulenter. Arbejdsmarkedsprojektet er lige nu den største faglige udfordring. Der er flere borgere som om ganske kort tid står overfor at miste retten til dagpenge, og dermed står uden en indkomst. Det er en alvorlig og meget sårbar situation at være i. Hvad ville du hvis du kunne gerne ændre på CFD? I hele konsulentordningen, som også er døvblindekonsulenter og familiekonsulenter, har vi det sidste 1½ år været i gang med en større omstrukturering. Det har været en lang men meget spændende proces. Dele af den nye struktur starter op allerede til sommer. Derfor ikke flere ændringer lige nu 16