1. Erstatning for Arnold Andersens totalskadede private Mercedes, som ikke var kaskoforsikret:

Transkript

1 2 Opgave 1 Den 63-årige Arnold Andersen måtte i foråret 2002 opgive at drive sit autoværksted omfattende reparation af og handel med brugte biler fortrinsvis af mærket Mercedes. Erhvervsophøret med hertil hørende salg af autoværkstedet skyldtes en piskesmældslæsion, som Arnold Andersen havde pådraget sig ved en trafikulykke i Erstatningssagen blev først afgjort i april 2002 ved en dom i Vestre Landsret, hvor Arnold Andersen blev tilkendt en samlet erstatning på i alt kr. Erstatningsbeløbet var opgjort således: 1. Erstatning for Arnold Andersens totalskadede private Mercedes, som ikke var kaskoforsikret: kr. 2. Erstatning for svie og smerte under Arnold Andersens sygeleje i 1999: kr. 3. Erstatning for mistet erhvervsindkomst under Arnold Andersens sygeleje og rekonvalesens i 1999: kr. 4. Erstatning for varigt mén (invaliditetserstatning): kr. 5. Erstatning for erhvervsevnetab i anledning af den varige nedsættelse af Arnold Andersens erhvervsevne: kr. 6. Rente af ovennævnte erstatningsposter fra 1. januar 2000 til 10. april 2002: kr. Alt i alt kr. Herudover blev Arnold Andersen tilkendt et beløb på kr. for sagsomkostninger, men da Arnold Andersen havde fået fri proces, blev dette beløb indbetalt til statskassen. Det fremgik i øvrigt af dommen, at den ødelagte Mercedes var Arnold Andersens private bil, som var anskaffet få måneder forud for ulykken for kr. Efter ulykken var vraget solgt til en autoophugger for kr. Det fremgik ligeledes af dommen, at erstatningen for erhvervsevnetabet var opgjort efter reglerne i Erstatningsansvarsloven med udgangspunkt i Arnold Andersens hidtidige årlige erhvervsindkomst og med en nedsættelse i forhold til Arnold Andersens alder. Erstatningen for erhvervsevnetabet var således fastsat i forhold til den erhvervsindkomst, som Arnold Andersen ville gå glip af indtil opnået pensionsalder.

2 3 Vestre Landsrets dom var fuldt ud en stadfæstelse af Århus Byrets forudgående dom fra oktober 2001, som inden fuldbyrdelsesfristens udløb var blevet anket. Da Arnold Andersen ikke havde mistet sin fulde erhvervsevne og fortsat var i stand til at arbejde 4-5 timer hver dag, indgik Arnold Andersen pr. 1. august 2002 en aftale med sin mangeårige kollega Børge Bentsen, som drev et autoværksted. Ifølge denne aftale skulle Arnold Andersen hjælpe med vanskelige reparationer navnlig af Mercedes-biler, når der var behov herfor. Det var aftalt, at Arnold Andersen ikke skulle være ansat og ikke have egentlig løn. I stedet skulle Arnold Anderen tilknyttes Børge Bentsens værksted som selvstændig konsulent og udskrive en månedlig faktura for udført konsulentbistand, idet Arnold Andersen skulle vederlægges med 150 kr. pr. time + moms. Arnold Andersen fik således ikke udbetalt feriegodtgørelse, og der var ikke aftalt opsigelsesvarsel, hvorfor Arnold Andersen bevarede sin registrering som selvstændig erhvervsdrivende, herunder sin momsregistrering. Da Arnold Andersen havde beholdt en del af sit specialværktøj, var det ligeledes aftalt, at Arnold Andersen selv skulle sørge for sit håndværktøj. Det var dog klart, at Arnold Andersen skulle udføre sit arbejde under Børge Bentsens ledelse, ligesom Børge Bentsen bestemte, hvilke tidspunkter Arnold Andersen skulle møde i værkstedet. I hele efteråret 2002 havde Arnold Andersen kun haft forholdsvis begrænsede gener af sin piskesmældslæsion, hvorfor han havde arbejdet et par timer næsten hver dag i Børge Bentsens autoværksted. Arnold Andersen havde derfor hver måned udskrevet en faktura omfattende udført autoreparationsarbejde. Det samlede fakturabeløb for 2002 var på kr., hvortil kom 25% moms: kr., eller i alt: kr. I perioden havde Arnold Andersen afholdt en udgift på kr. til slibning og justering af sit håndværktøj, som blev anvendt i forbindelse med autoreparationsarbejdet hos Børge Bentsen. Det blev herunder klart, at Arnold Andersens vinkelsliber var udtjent, hvorfor han anskaffede sig en ny til kr. Ligeledes havde Arnold Andersen for egen regning deltaget i et kursus afholdt af Mercedes-

3 4 importøren om servicering og reparation af de nyeste Mercedes-modeller. Selv om Arnold Andersen stod for servicering og reparation af de Mercedes-biler, som blev serviceret og repareret på Børge Bentsens værksted, havde denne ikke været villig til at betale kursusudgiften på kr. Det var Børge Bentsens opfattelse, at kurset ikke var nødvendigt. Selv om Børge Bentsens autoværksted jævnligt havde Mercedes-biler til servicering og reparation, var det altid ældre Mercedes-biler. Arnold Andersen havde derfor selv afholdt kursusudgiften på kr. Spørgsmål 1.1: Giv en begrundet redegørelse for de skattemæssige problemer, som det beskrevne begivenhedsforløb aktualiserer for Arnold Andersen Medens Arnold Andersen afventede sin erstatningssag, havde han i marts 2002 hjulpet sin nabo Chris Christensen med at bygge en ny carport på Chris Christensens villa. Arbejdet var forløbet over et par weekender, og såfremt Chris Christensen skulle have betalt en tømrermester for det arbejde, som Arnold Andersen havde udført, ville dette have kostet kr. Som tak for Arnold Andersens indsats havde Chris Christensen inviteret Arnold Andersen på en god middag på en restaurant. Regningen for de to personer lød på kr. Arnold Andersen havde desuden i juni 2002 hjulpet sin genbo Dennis Dam med en omfattende reparation af Dennis Dams bil. En tilsvarende reparation hos et autoværksted ville koste kr. Det var aftalt, at Dennis Dam - som var murer - samtidig skulle renovere badeværelset i Arnold Andersens villa med nye fliser, nyt badekar etc. Et tilsvarende stykke arbejde ville hos en murermester koste kr. Arnold Andersen havde altid interesseret sig for Mercedes-biler, hvorfor han i foråret 2002 havde erhvervet sig en ældre Mercedes sportsvogn. Da bilen var tjenlig til ophugning, havde Arnold Andersen erhvervet vraget for kr. I hele sommeren og efteråret 2002 brugte Arnold Andersen et stort antal timer på renovering af bilen. Fra 1. september 2002 og indtil færdiggørelsen af bilen i december 2002 havde Arnold Andersen indkøbt reservedele m.v. hos Børge Bentsen, idet Arnold Andersen kunne erhverve

4 5 reservedelene til Børge Bentsens indkøbspris. Herved havde Arnold Andersen sparet kr. Desuden havde Arnold Andersen i hele november måned arbejdet på Mercedes-bilen i Børge Bentsens værksted, idet det afsluttende arbejde skulle foregå på et fuldt professionelt værksted. Arnold Andersen havde ikke betalt noget for værkstedsleje og anvendelse af specialværktøj. Herved havde Arnold Andersen sparet kr. I december måned var den fornemme Mercedes sportsvogn fuldt renoveret og Arnold Andersen var straks blevet budt kr. for bilen. Selv om Arnold Andersen herved kunne opnå en fortjeneste på kr., havde han afvist tilbuddet. Da Arnold Andersen imidlertid var blevet fristet af de mange penge, accepterede han et fornyet tilbud på køb af bilen på kr. kontant den 14. januar Spørgsmål 1.2: Giv en begrundet redegørelse for de skatteretlige problemstillinger, som det beskrevne begivenhedsforløb aktualiserer for Arnold Andersen, Børge Bentsen, Chris Christensen og Dennis Dam

5 6 Opgave 2 Direktør Roger Rasmussen havde i 1998 erhvervet en villa på en strandgrund i Risskov for en kontant købesum på 4 millioner kr. Villaen var placeret på en grund på 2500 m2, og foruden villaen var der på grunden placeret en træbygning på 15 m2, der oprindeligt tjente som havepavillon, men som nu var interimistisk indrettet som et gæstehus. Træhuset var forsynet med 4 sengepladser, og der var indlagt elektricitet. Derimod var der hverken indrettet køkken eller bad, ligesom der ikke var indlagt vand og varme. Da det var muligt at udstykke en byggegrund fra Roger Rasmussens ejendom, og da Roger Rasmussen ønskede at sikre sig, at naboen ikke ødelagde havudsigten ved et byggeri på nabogrunden, henvendte Roger Rasmussen sig til naboen Svend Sørensen og tilbød et kontant vederlag på kr., såfremt Svend Sørensen var villig til på sin ejendom at tinglyse en udsigtsservitut, der sikrede udsigten fra den byggegrund, som Roger Rasmussen kunne udstykke. Den 1. februar 2002 underskrev parterne derfor en deklaration herom hos Svend Sørensens advokat. Deklarationen blev tinglyst på Svend Sørensens ejendom, og vederlaget på kr. kontant blev udbetalt. Svend Sørensen modtog senere en regning fra sin advokat på kr. for advokatens bistand. Svend Sørensens ejendom var på 2000 m2 og anskaffet i 1999 for 2 millioner kr. kontant. Ejendomsvurderingen var pr. 1. januar 2002 fastsat til en kontantværdi på 3 millioner kr. I juni 2002 opnåede Roger Rasmussen skilsmisse fra sin hustru, hvorfor der blev truffet beslutning om salg af ægteparrets villaejendom. Da ejendomsværdien for større luksusejendomme var stagneret, og da Roger Rasmussen ønskede et hurtigt salg, var ejendommen blevet udbudt til salg for 6 millioner kr. kontant, selv om ejendomsværdien pr. 1. januar 2002 var ansat til 6,5 millioner kr. kontant. Roger Rasmussen, der ejede ejendommen som fuldstændigt særeje, fandt dog snart en køber, som efter hårde økonomiske forhandlinger var villig til at betale den ønskede pris. Roger Rasmussen havde forinden gennemført en udstykning af ejendommen i to ejendomme: dels en ejendom på 1300 m2, hvorpå villaen var beliggende, og dels en ejendom på 1200 m2,

6 7 hvorpå gæstehytten var beliggende. Den indgåede handel skulle derfor omfatte begge de nyudstykkede ejendomme. Det blev aftalt, at overdragelserne skulle vederlægges på en sådan måde, at den med villaen udstykkede ejendom skulle sælges for 4,5 millioner kr. kontant, medens den med gæstehytten udstykkede ejendom skulle sælges for et vederlag bestående af en aktiepost på en nominel værdi af 1 million kr. i det børsnoterede IT-selskab IT-DATA A/S, som køberen havde stiftet. Den 1. juli 2002 blev ejendommen solgt ved en købsaftale betinget af købesummens berigtigelse, der skulle ske 1. august 2002 samtidig med køberens overtagelse af de to ejendomme. Ved underskriften af den betingede købsaftale den 1. juli 2002 var kursen på de modtagne aktier i IT-DATA A/S 150 svarende til en kursværdi på 1,5 millioner kr. Da Roger Rasmussens fraskilte hustru først havde skaffet sig en ny bolig pr. 1. august 2002, og da de tidligere ægtefællers forhold ikke var hjerteligt, havde Roger Rasmussen overnattet i gæstehuset og alene benyttet villaen til et dagligt bad- og toiletbesøg. Pr. 1. august 2002 flyttede de fraskilte ægtefæller fra henholdsvis villaen og gæstehuset, og Roger Rasmussen modtog vederlaget for de solgte ejendomme, herunder aktieposten i IT- DATA A/S, hvilket vederlag indtil dette tidspunkt havde været deponeret i en bank. Kursen for aktieposten var i mellemtiden steget, således at denne pr. overtagelsesdagen den 1. august 2002, hvor handlerne blev endelige, var kurs 200 svarende til en kursværdi på 2 millioner kr. Spørgsmål 2.1: Giv en begrundet redegørelse for de skatteretlige problemer, som det beskrevne begivenhedsforløb aktualiserer for Svend Sørensen og Roger Rasmussen Årsagen til Roger Rasmussens skilsmisse var, at han havde forelsket sig i en finsk sociolog, Raina Ryväninen, og at parret ønskede at bo sammen i Århus. Raina Ryväninen havde derfor opgivet sin bopæl i Finland pr. 30. juni 2002 og var med sit bohave flyttet til Århus, hvortil hun var ankommet den 1. juli Det var lykkedes Raina Ryväninen at blive ansat som forskningsassistent på Institut for Psykologi, Aarhus Universitet, fra og med 1. august 2002 til en månedsløn på kr. Da Roger Rasmussen først havde skaffet en lejlighed til parret fra 1. august 2002, flyttede Raina Ryväninen ind på et lejet klubværelse for juli måned 2002.

7 8 Raina Ryväninen ønskede at lære dansk hurtigst muligt - ikke mindst for at kunne bestride jobbet på Psykologisk Institut bedst muligt - hvorfor hun havde tilmeldt sig et intensivt danskkursus. Kursusafgiften androg kr., som blev opkrævet hos Raina Ryväninen ved et tilsendt girokort. Da Roger Rasmussen netop havde modtaget den kontante betaling for sit ejendomssalg, betalte han kursusafgiften. I november 2002 var IT-DATA A/S kommet i akutte økonomiske vanskeligheder, hvorfor kursværdien af Roger Rasmussens aktier i IT-DATA A/S var styrtdykket til 1 million kr. Da Roger Rasmussen i januar 2002 havde konstateret en aktieavance på kr. ved salg af en post aktier i et andet børsnoteret selskab, hvilke aktier han havde erhvervet i marts 1999, besluttede han sig for at udbyde sin aktiepost i IT-DATA A/S til salg. Aktieposten blev derfor overgivet til salg gennem en vekselerer. Den 15. november 2002 blev aktieposten i IT- DATA solgt over børsen til kurs 100 svarende til en kursværdi på 1 million kr. Det var imidlertid Roger Rasmussens opfattelse, at IT-DATA A/S s økonomiske problemer var ganske overdrevne, og at selskabets aktiekurs snart ville stige igen. Allerede den 16. november 2002 gav Roger Rasmussen derfor ordre til sin vekselerer om genanskaffelse af en post aktier på nominelt 1 million kr. i IT-DATA A/S. Dagen efter - den 17. november erhvervede Roger Rasmussen en post aktier i IT-DATA A/S på nominelt 1 million kr. til kursværdien på salgsdatoen, som var 100. De nyerhvervede aktier i IT-DATA A/S blev således anskaffet til en kursværdi på 1 million kr. I december måned 2002 blev Roger Rasmussen tilbudt en attraktiv direktørstilling i Oslo, hvilket tilbud blev accepteret den 30. december Både Roger Rasmussen og Raina Ryväninen opsagde derfor deres stillinger i Århus, og deres fælles lejlighed blev fremlejet uopsigeligt i 3 år pr. 15. januar Den 14. januar 2003 afrejste parret med deres bohave til Oslo. På denne dato var kursen af de erhvervede aktier i IT-DATA A/S steget til kurs 175 svarende til en kursværdi på 1,75 millioner kroner. Spørgsmål 2.2: Giv en begrundet redegørelse for, hvilke skatteretlige problemer det beskrevne begivenhedsforløb aktualiserer for Roger Rasmussen og Raina Ryväninen.