Spørgsmål 1.1: Hvorledes influerer den modtagne fratrædelsesgodtgørelse på Anne Albertsens indkomstopgørelse?

Transkript

1 2 Opgave 1 Anne Albertsen havde gennem en årrække været beskæftiget i kosmetikfirmaet Beauty A/S, hvor hun senest havde haft funktion som salgschef. Selskabet havde imidlertid igennem længere tid været i økonomiske vanskeligheder, hvilket havde nødvendiggjort en reduktion af selskabets medarbejderstab. Anne Albertsen, hvis månedsløn på kr belastede selskabets likviditet betragteligt, blev på den baggrund opsagt fra sin stilling den 31. november 2000 med øjeblikkelig fratræden. Til fuld og endelig afregning modtog hun i forbindelse med fratrædelsen et beløb på kr Ifølge sin ansættelseskontrakt havde Anne Albertsen fire måneders opsigelse. Spørgsmål 1.1: Hvorledes influerer den modtagne fratrædelsesgodtgørelse på Anne Albertsens indkomstopgørelse? En del af den modtagne fratrædelsesgodtgørelse udgørende kr udlånte Anne Albertsen pr. 1. januar 2001 til sin søster Bente Albertsen, der gennem længere tid havde været i økonomiske vanskeligheder. Lånet skulle sammen med påløbne renter udgørende 5% p.a. tilbagebetales pr. 1. januar Låneprovenuet anvendte Bente Albertsen til køb af 30-årige realkreditobligationer med en pålydende rente 6% p.a. til kurs 85. De erhvervede obligationer blev lagt til sikkerhed for lånet, hvilket blev registreret hos Værdipapircentralen. Obligationerne, som var udstedt i 1997 hvor mindsterenten udgjorde 4% p.a., solgte Bente Albertsen den 1. januar 2002 til kurs 90. Samme dag indfriede Bente Albertsen lånet. Spørgsmål 1.2: Hvorledes påvirkes Bente Albertsens indkomstopgørelse af lånearrangementet med Anne Albertsen? Med påbegyndelse den 1. februar 2001 var Anne Albertsen, der var bosat i Århus, tiltrådt en stilling som salgschef hos den konkurrerende virksomhed Cosmetics A/S, der havde en mindre afdeling i Århus. Hendes funktion bestod herefter primært i varetagelsen af salg til større nøglekunder i Jylland. Hun havde

2 forud for ansættelsen i løbet af januar måned været til to ansættelsessamtaler på virksomhedens hovedkontor i København. Udgifterne til flybilletter og hotelophold androg i alt kr , som Anne Albertsen havde afholdt af egen lomme. Hun havde desuden umiddelbart forud for ansættelsessamtalerne indkøbt et sæt tøj til kr , da hun var af den formening, at den ydre fremtoning var af helt afgørende betydning inden for hendes branche. Tøjet havde hun efterfølgende brugt i forbindelse med sit arbejde hos Cosmetics A/S. 3 Spørgsmål 1.3: Kan Anne Albertsen fratrække de afholdte udgifter i sin indkomstopgørelse? Cosmetics A/S havde desuden med henblik på at gøre medarbejderne mere fleksible i forbindelse med udførelsen af arbejdet indført en hjemmepc-ordning. Ordningen, der trådte i kraft pr. 1. juli 2001, var tilrettelagt således, at Cosmetics A/S afholdt størstedelen af de udgifter, der var forbundet med ordningen; dog skulle de medarbejdere, der valgte at få stillet en pc til rådighed, herunder Anne Albertsen, månedligt betale selskabet kr. 400 som vederlag herfor. Betalingen blev rent praktisk gennemført derved, at de ansattes bruttoløn blev reduceret med kr. 400 pr. måned. Hjemmepc-ordningen havde nødvendiggjort indkøb af pc er til en samlet værdi af kr svarende til en stykpris på kr Spørgsmål 1.4: Giv en begrundet redegørelse for i hvilket omfang hjemmepc-ordningen udløser beskatningsmæssige konsekvenser for hhv. Anne Albertsen og Cosmetics A/S. Cosmetics A/S, der var en del af en større amerikansk koncern, var i branchen kendt for at føre en amerikansk inspireret personalepolitik. Hver måned offentliggjorde man således en liste over virksomhedens ti bedste sælgere målt i forhold til omsætning. Anne Albertsen toppede listen i august måned 2001, hvilket udløste et luksusweekendophold i London til en værdi af kr Anne Albertsen var imidlertid forhindret i at deltage. Da hun ikke kunne få rejsen konverteret til kontanter, indgik hun i stedet en aftale med sin nabo Christian Christensen, der var tømrer, om, at han kunne overtage rejsen mod til gengæld

3 vederlagsfrit bygge en carport til hendes seneste nyerhvervelse - en rød Peugeot 307, hvilket ellers ville have kostet kr Spørgsmål 1.5: Hvorledes påvirker det skitserede hændelsesforløb indkomstopgørelsen for hhv. Anne Albertsen, Christian Christensen samt Cosmetics A/S? I december måned 2001 besluttede ledelsen i Cosmetics A/S sig for at udlodde nominelt kr aktier i Cosmetics A/S fra selskabets beholdning af egne aktier til samtlige medarbejdere i virksomheden dog således, at det var en forudsætning for modtagelsen af aktierne, at den pågældende medarbejder havde været ansat i virksomheden i mindst to år på udlodningstidspunktet. Antallet af begunstigede medarbejdere kunne på den baggrund fastsættes til i alt 40. Aktierne, hvis kursværdi på tildelingstidspunktet kunne fastsættes til 200, var båndlagt i syv år regnet fra den 1. januar De udloddede aktier udgørende i alt nominelt kr , var erhvervet af selskabet i 1995 til kurs 100. Spørgsmål 1.6: Redegør for de beskatningsmæssige konsekvenser af den skitserede medarbejderaktieordning for såvel medarbejderne som Cosmetics A/S. Opgave 2 Anders Agger havde gennem en årrække været ansat i den velrenommerede City Bank A/S, hvor hans primære opgave havde været at foretage investeringer i værdipapirer på bankens vegne. Anders Agger var efter egen mening ganske habil til sit job og

4 havde da også gjort adskillige gode handler på bankens vegne, ligesom han med succes havde foretaget nogle få private investeringer til trods for et generelt gældende forbud herimod for bankens ansatte. Foranlediget heraf og med det formål at sikre familien lidt ekstra indtægter til husholdningen havde han i 1997, hvor mindsterenten udgjorde 4%, optaget et personalelån på kr i banken med en rente på 2%, hvilket svarede til bankens indlånsrente. Anders Agger opnåede derved en betydelig besparelse, da markedsrenten på et tilsvarende udlån på dette tidspunkt kunne fastsættes til 10%. Låneprovenuet skulle anvendes til diverse private investeringer. Han havde dog ikke fortalt sin kone Cecilie Agger om sine planer, da han følte sig overbevist om, at hun ikke syntes om den slags risikobetonede projekter. Sin erfaring inden for branchen taget i betragtning var Anders Agger imidlertid af den formening, at der var tale om relativt sikre investeringer. 5 Den 1. november 1997 erhvervede Anders Agger således nominelt kr aktier i den børsnoterede medicinalvirksomhed Medico A/S. Kursen på aktierne udgjorde på erhvervelsestidspunktet 200 svarende til en anskaffelsessum på Investeringen viste sig umiddelbart at være fornuftig. Kursen på aktierne var således opadgående, hvorfor Anders Andersen den 1. juni 1998 besluttede sig for at erhverve yderligere nominelt aktier i selv samme virksomhed. På dette tidspunkt udgjorde kursen på aktierne 300 svarende til en anskaffelsessum på Et stort opslået produkt slog imidlertid fejl på det amerikanske marked i januar 2000, og aktiekursen på Medico-aktier faldt dramatisk. Anders Agger, der i mellemtiden havde fået kolde fødder, besluttede sig for at realisere en del af aktiebeholdningen. Den 1. februar 2000 solgte han derfor nominelt kr til kurs 125 svarende til en afståelsessum på kr , idet han besluttede sig for at beholde de resterende aktier udgørende nominelt kr i håbet om bedre tider for medicinalvaregiganten. En beslutning der efterfølgende viste sig at være fornuftig, idet kursen på aktierne pr. 1. juli 2001 var steget til 400. Spørgsmål 2.1: Du bedes redegøre for de beskatningsmæssige konsekvenser af det skitserede hændelsesforløb.

5 Anders Aggers 13-årige søn Benjamin Agger var en meget talentfuld tennisspiller. Han var således regerende dansk mester og fast deltager på det danske ungdomstennislandshold. Takket været en ihærdig indsats fra sin farfar, Christen Agger, havde Benjamin Agger sikret sig en særdeles gunstig sponsoraftale med det lokale byggemarked, Byg og Spar A/S, der var 100% ejet af Christen Agger. Benjamin Agger modtog således over en femårig periode årligt kr , hvilket var næsten tre gange så meget som andre spillere på ungdomslandsholdet. Som modydelse herfor skulle Benjamin Agger i såvel danske som udenlandske turneringer spille med byggehandlens logo på ærmet af sin T-shirt. Benjamin Agger modtog første udbetaling den 1. marts Spørgsmål 2.2: Hvilke skattemæssige konsekvenser har sponsoratet for de involverede parters indkomstopgørelser? Den 1. maj 2001 tiltrådte Anders Agger en stilling som aktiechef i City Bank A/S filial i Milano. Af hensyn til børnenes skolegang flyttede Cecilie Agger og børnene først til Milano pr. 1. juli 2001 på hvilket tidspunkt familiens bolig, der var Anders Aggers særeje, var blevet udlejet uopsigeligt fra hans side for en tre-års periode for kr pr. måned, ligesom familiens bil blev solgt. De første to måneder i Milano tilbragte Anders Agger i en 1-værelses møbleret lejlighed, som banken havde stillet til rådighed for ham. Det danske flyttefirma Inter Trans havde dog den 15. maj 2001 transporteret forskellige personlige ejendele ned til Milano. Under transporten var firmaet uforsætligt kommet til at beskadige Anders Aggers helt nye B&O fjernsyn, og Anders Agger modtog i den anledning den 10. juni 2001 en erstatning fra flyttefirmaet på kr Boligen i Danmark var belånt med et realkreditlån. I 2. halvår af 2001 havde Anders Agger for denne periode betalt kr i afdrag på lånet, ligesom han havde betalt kr i renter. Derudover havde han afholdt samlet kr til el, vand og varme, ligesom han havde måttet afholde en udgift på kr til dækning af en ikke-forsikret rørskade. Den 1. november 2001 solgte Anders Agger den resterende del af sin aktiebeholdning i Medico A/S udgørende nominelt kr ,

6 idet han vurderede, at kursen på aktierne, der på dette tidspunkt kunne fastsættes til 300, igen var nedadgående. 7 Opholdet i Milano var imidlertid set ud fra en familiemæssig synsvinkel ikke nogen videre succes. Cecilie Agger og børnene havde således svært ved at falde til, og ægtefællerne blev derfor enige om at gå hver til sit. Allerede den 1. december 2001 rejste Cecilie Agger til Danmark med børnene. Cecilie Agger forespurgte ved hjemkomsten sin søster, Dorte Drivertsen, om muligheden for at leje sig ind i dennes sommerhus i Nordsjælland, hvilket søsteren indvilligede i. Søstrene indgik herefter med virkning fra den 1. december 2001 en lejeaftale, hvorefter Cecilie Agger månedligt skulle udrede kr , hvilket skønsmæssigt svarede til ca. halvdelen af markedslejen. Dorte Drivertsen, der havde giftet sig godt og bestemt ikke var i økonomisk bekneb, foreslog, at Cecilie Agger skulle udrede lejevederlaget direkte til Dorte Drivertsens 20-årige søn Emil Drivertsen, der netop var flyttet hjemmefra og derfor havde hårdt brug for ekstra indtægter. Anders og Cecilie Agger blev skilt pr. 1. april De tidligere ægtefæller aftalte som led i skilsmissen, at Anders Agger i stedet for månedligt at udrede et kontant bidrag pr. 1. april 2002 skulle stille familiens tidligere fællesbolig, som netop var blevet ledig på grund af lejers død, til rådighed for Cecilie Agger og børnene for kr pr. måned. Den årlige markedsleje for villaen kunne anslås til kr svarende til en månedlig leje på kr Spørgsmål 2.3: Der ønskes en begrundet stillingtagen til de skatteretlige problemer, som det skitserede hændelsesforløb aktualiserer for de implicerede parter.