Nyhedsbrev fra Danske Risikorådgivere. Nyt fra foreningen. oktober arrangementer. nyheder på hjemmesiden. Kære medlem

Transkript

1 oktober 2011 Nyhedsbrev fra Danske Risikorådgivere Nyt fra foreningen Kære medlem Kommunerne i hovedstadsområdet har haft travlt med at få takseret de mange skader, som de store oversvømmelser i juli har forårsaget. Vi bringer et interview med en ekstern taksator, Torsten Linck, der hjælper sine kunder med at sikre kvalitet i genopbygningen og med at spare tid og penge i processen. Risikostyringskoordinator Tove Bjørklund fra Faxe Kommune har gennemført uddannelsen som eksamineret kommunal forsikringsrådgiver. Vi har talt med hende om undervisningformen, udfordringerne ved uddannelsen og selve udbyttet. Vi bringer desuden nyt fra foreningens Seniorafdeling, der i dag består af 11 medlemmer, og hvis formål er socialt samvær og assistance ved foreningens arrangementer. Risikostyringskoordinator i Helsingør Kommune, Tuan Ba Cao, har skrevet et indlæg om sondringen mellem risikostyring og risikoledelse. Han kalder sondringen forvirrende og medvirkende til, at vi på feltet har en sløret opfattelse af begrebet risk management. Vi omtaler Captive Dagen 2011, som bringer seneste nyt omkring captives samt udviklingen på området set både i nationalt og internationalt perspektiv. Endelig glæder jeg mig til at se rigtig mange medlemmer og sponsorer til Danske Risikorådgiveres temadag den 27. oktober 2011 i København. På snarligt gensyn og god læselyst! arrangementer 27. oktober 2011 Temadag i Danske Risikorådgivere, København 17. november 2011 BrandBevægelsens temadag, Hvidovre 22. november 2011 Captive Dagen 24. november 2011 Willis Konference, Hotel Nyborg Strand 8. december 2011 ERFA-møde for kommunerne i Region Sjælland december 2011 Bestyrelsesmøde i Danske Risikorådgivere april 2012 Danske Risikorådgiveres Årskonference Læs mere på nyheder på hjemmesiden Med venlig hilsen Steen Nedergaard Jensen Formand for Danske Risikorådgivere» Guides til arbejdsmiljødrøftelse» Facebook giver kreative medarbejdere» Banedanmark fyrer DMI for manglende varsel om skybrud» Rap-battle-konkurrence skal skabe sikkert arbejde for de unge Flere nyheder på Skt. Gertruds Stræde 5, 1129 København K, Telefon , 1

2 EKSTERN TAKSATOR OG RISIKOFOREBYGGELSE I kølvandet på sommerens store oversvømmelser i hovedstadsområdet, har de sjællandske kommuner haft travlt med at få vurderet og opgjort skader. Danske Risikorådgivere har talt med den uvildige taksator Torsten Linck, der hjælper sine kunder med at sikre kvalitet i genopbygningen og med at spare tid og penge i processen. Af Malene Mouritze Marfelt, EIRM, sekretariatet for Danske Risikorådgivere Torsten Linck arbejder bl.a. med opgørelse af bygningsskader for Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) under Undervisningsministeriet, hvor han er ansvarlig for taksering af skader på bygninger tilhørende UBST. UBST er forsikret hos Alm. Brand med en selvrisiko på 1 mio. kr. pr. skadebegivenhed. Torsten Linck takserer alle skader, der beløber sig til under en million kroner, hvor UBST kan se en fordel i at have taksator på opgaverne. Dels fordi selve erstatningen så holder sig til den egentlige skade (og ikke tager vedligeholdelse med ind over skadesagen), og dels fordi det afklares, hvorvidt der er tale om en skade, som skyldes manglende vedligeholdelse eller en forsikringsdækket skade. Som ekstern taksator er Torsten Linck garant for, at der indhentes de billigste priser med den bedste kvalitet på reparationen af skaderne, samt at reparationen styres tidsmæssigt. Får kommunen en større skade, som beløber sig til mere end deres selvrisiko, træder jeg ind og hjælper kommunen til den bedst mulige erstatning fra deres forsikringsselskab. I den situation er jeg kommunens mand overfor forsikringsselskabets taksator. Den ydelse er omkostningsfri for kommunen, idet den skal honoreres af deres forsikringsselskab. Kommunens forsikringsselskab betaler mit honorar for at hjælpe kommunen til den bedst mulige erstatning. Danske Risikorådgivere har stillet Torsten Linck nogle centrale spørgsmål om kommunernes taksering af bygningsskader, hans egen rolle som ekstern taksator og om risikoforebyggelse. Hvordan arbejder kommunerne med taksering af bygningsskader? Kommunerne kan være forsikrede forskelligt, men hvis de blot er forsikrede med en lille selvrisiko i et almindeligt forsikringsselskab, sender forsikringsselskabet typisk en taksator ud og opgør en opstået skade. Mange kommuner er dog forsikrede med en meget høj selvrisiko - eller de er måske endda selvforsikrede. I den situation skal de selv stå for at udbedre skaden. I en typisk skadesituation vil det være en rigtig god ide, at skaden håndteres af en taksator evt. en ekstern som jeg selv, der har stor erfaring med håndtering af fx både brand-, storm- og vandskader. Jeg har stor ekspertise udi begrænsning af skadens udbredelse og med at rekvirere de mest erfarne firmaer til skadebekæmpelse og -begrænsning. Hvis skaden ligger på grænsen af selvrisikoen, eller pludselig blive dyrere end selvrisikoen, så vil kommunens forsikringsselskab typisk acceptere min opgørelse, idet jeg er bekendt med forsikringsselskabernes betingelser. Hvor højt bliver området vægtet i kommunerne? Det er vanskeligt at sige, hvor højt området bliver vægtet. Jeg tror ikke, at kommunerne er så fortrolige med deres muligheder indenfor det forsikringsmæssige, idet det kun er få år siden, at kommunerne begyndte frit at kunne forsikre deres egne værdier. I den forbindelse ville det være godt, hvis kommunerne får øjnene op for deres muligheder - dels for at håndtere sagerne optimalt og dels for at spare udgifter til reparationer. Fortsættes på næste side... Nyhedsbrev oktober Danske Risikorådgivere 2

3 Hvad opnår kommunerne ved at bruge en ekstern taksator? Der kan være store økonomiske fordele i at gribe en skadesituation an på den rigtige måde og få sat de rigtige firmaer på sagen fra starten. Ligesom der kan være meget tid (og dermed også økonomi) at spare ved at få reparationen udført hurtigst muligt. En anden stor fordel ved at få en erfaren taksator på en opgave er, at han kan pege på, hvad kommunen bør gøre i den enkelte skadesituation for at minimere risikoen for at der opstår en lignende skade en anden gang det vi kalder risikoforebyggelse. Hvad forventer du bliver den største fremtidige udfordring på takseringsområdet indenfor bygningsskader? Der vil i fremtiden blive særdeles store udfordringer i forbindelse med nedbør og deraf følgende vandskader. Jeg kan nævne det seneste skybrud i Københavns-området, hvor jeg for tiden arbejder med opgørelser af vandskader på UBST s ejendomme i det indre København for omkring 50 mio. kr. Disse skader opgør jeg i tæt samarbejde med UBST s forsikringsselskab, som har anerkendt, at jeg arbejder som taksator på opgaverne. Om torsten linck Torsten Linck er oprindeligt uddannet civilingeniør indenfor bygningsretningen og startede efter endt uddannelse i entreprenør-branchen. Herefter var han 14 år hos Topdanmark, hvor han behandlede lige fra de helt store millionskader til de almindelige bygningsskader. For ca. seks år siden startede han sin egen virksomhed, Aedifico A/S, hvor han arbejder som freelance taksator for flere af de større forsikringsselskaber samt for UBST under Undervisningsministeriet. Læs mere om Aedifico på Hvordan vil kommunen være rustet til at møde disse udfordringer? De færreste kommuner er rustet til at afsætte mandskab til at styre reparationerne af mange bygningsskader, som sker på én gang. Kommunernes ansatte teknikere har også meget at se til i det daglige, så hvis der pludselig kommer sådan en situation, vil der ikke være erfarne tekniske ressourcer til at klare den mængde skader på optimal vis. Nyhedsbrev oktober Danske Risikorådgivere

4 EKSAMINERET FORSIKRINGSRÅDGIVER Risikostyringskoordinatoren i Faxe Kommune kan efter en længere uddannelse bryste sig af at være eksamineret kommunal forsikringsrådgiver. Uddannelsen har været spændende, udfordrende og gavnlig for det daglige virke. Af Malene Mouritze Marfelt, EIRM, sekretariatet for Danske Risikorådgivere Tove Bjørklund, risikostyringskoordinator i Faxe Kommune og medlem af Danske Risikorådgivere, har som en af de første i landet gennemført uddannelsen som eksamineret kommunal forsikringsrådgiver. Danske Risikorådgivere har stillet Tove fem spørgsmål om uddannelsen. 1. Hvorfor valgte du at tage uddannelsen? Da jeg har ansvaret for hele forsikringsporteføljen i Faxe/ Stevns Kommuner, har det været vigtigt for mig at være faglig godt klædt på til jobbet. Jeg synes, at denne uddannelse kunne give mig den viden, som jeg manglede. 2. Hvad kan du bruge den til i dit daglige virke som risikostyringskoordinator? Jeg har lært utroligt meget, som jeg kan anvende i mit daglige virke. Ud fra en risk management-betragtning har jeg fået en enorm indsigt i hvilke forsikringer, det er muligt at overføre til kommunens risici, og jeg har fået overblik over de lovpligtige forsikringer, der findes. Der er kommet en rød tråd i fagligheden. 3. Hvad synes du om undervisningsformen? Den har været ok. Jeg kan godt lide konceptet med teamuddannelsen, som er kombineret undervisning på Forsikringsakademiet og opgaveløsning hjemmefra, der foregår i teams. Det skaber en god sammenhæng mellem teori og praksis. 4. Hvad har været de største udfordringer i uddannelsesforløbet? Det har været en hård uddannelse, som jeg har lagt mange kræfter i. Jeg kunne godt undervejs have savnet at have haft en coach, som jeg kunne have benyttet. Her har jeg godt kunnet mærke, at jeg ikke var ansat i et selskab men i en kommune. Uddannelsesmæssigt har jeg været gennem samme forløb som dem, der arbejder i et selskab. Tove Bjørklund, risikostyringskoordinator og eksamineret kommunal forsikringsrådgiver OM UDDANNELSEN Uddannelsen bliver udbudt på Forsikringsakademiet og er bygget op omkring et introduktionskursus afholdt i regi af Danske Risikorådgivere og separate uddannelsesmoduler på Forsikringsakademiet. Formålet med kurset er at introducere deltagerne til bl.a. erhvervsforsikring, skadeforsikring og almen forsikringslære. Uddannelsen består af en blanding af tilstedeværelsesundervisning på Forsikringsakademiet i Rungsted og virtuel læring via internettet. Efter hvert modul modtager deltagerne et kompetencebevis. Spørgsmål til uddannelsen kan rettes til Forsikringsakademiets kundeservice på uddannelse@foak.dk / Hvad har været det bedste ved uddannelsesforløbet? Uddannelsen har helt klart gjort mig mere kompetent i mit daglige arbejde og ikke mindst i dialogen med forsikringsselskaber og mæglere. Den har endvidere givet mig stor selvtillid, der smitter af i det daglige virke. Nyhedsbrev oktober Danske Risikorådgivere 4

5 NYT FRA SENIORAFDELINGEN Seniorafdelingen i Danske Risikorådgivere er vokset til 11 medlemmer. Formålet med afdelingen er socialt samvær og behælpelighed ved foreningens arrangementer. Af Jørgen Møller, Seniorafdelingen i Danske Risikorådgivere Efter det stiftende møde i Nyborg d. 25. august 2011 har Seniorafdelingen i Danske Risikorådgivere med glæde modtaget et par nye medlemmer så vi i dag er 11 medlemmer. Formålet med foreningen er socialt samvær - men selvfølgelig også at være behjælpelig ved Danske Risikorådgiveres arrangementer i det omfang, dette ønskes. Medlemmer af Seniorafdelingen udgør i dag: Birthe Duelund, Randers Tlf Bjarne Iwersen, Sønderborg Tlf Detlef Abild, Tinglev Tlf Gert Jensen, Tåstrup Tlf Jørgen Møller, Nyborg Tlf Leo Mortensen, Viborg Tlf Marius Kristensen, Rødkærsbro Tlf Mogens Beck, Odder Tlf Ole Toft, Toftlund Tlf Søren Sørensen, Skælskør Tlf Torben Primsø, Viborg Tlf NÆSTE MØDE Det næste møde i Seniorafdelingen afholdes torsdag den 15. og fredag den 16. december 2011 på Hotel Nyborg Strand, hvor der samtidig afholdes møde med DR s bestyrelse. Du kan læse mere om Seniorafdelingen på Nyhedsbrev oktober Danske Risikorådgivere 5

6 RISIKOSTYRING MANGLER KLAR DEFINITION Drop sondringen mellem risikostyring og risikoledelse. Selvom sondringen ikke er irrelevant i praksis, så bidrager den ikke desto mindre til en voldsom begrebsforvirring og til en sløret opfattelse af risk management som operativ indsats. Af Tuan Ba Cao, risikostyringskoordinator i Helsingør Kommune Begrebet risk management har for alvor vundet indpas hos virksomheder såvel som offentlige organisationer. Men oversat til dansk er begrebet blevet spaltet til to begreber: Risikostyring og risikoledelse. De to begreber bliver brugt i forskellige sammenhænge. Risikostyring retter sig ofte mod den operative/praktiske del af forebyggelsen, mens risikoledelse ofte benyttes højere oppe i hierakiet. Selvom sondringen ikke er irrelevant i praksis, så bidrager den ikke desto mindre til en voldsom begrebsforvirring og til en sløret opfattelse af risk management, som operativ indsats. Jeg foreslår derfor, at man dropper denne sondring og i fremtiden kun bruger begrebet risikostyring for at få en klar og entydig forståelse af faget. FREMTIDENS UDFORDRINGER Kommunernes økonomi er i den grad under pres. Overalt bliver hver en øre vendt og drejet, og kravene til at mindske de offentlige udgifter vil i fremtiden kun blive mere og mere omfattende. De stramme økonomiske tøjler i kommunerne betyder dog ikke kun, at vi skal sætte fokus på, hvordan man på langt sigt kan begrænse udgifterne. De økonomiske rammer kan nemlig også sætte en dæmper på medarbejdernes trivsel og tillid til arbejdsgiveren, pga. øget usikkerhed i ansættelse, besparelser på medarbejdergoder og sociale tiltag, stigende arbejdsbyrder samt pres på lønninger og dermed også potentielle privatøkonomiske problemer for medarbejderne. Et godt arbejdsmiljø er forudsætningen for en god medarbejderkultur, hvor alle har lyst til at gøre en positiv forskel for organisationen ved at tage vare om de fælles værdier. Der er derfor behov for at sætte fokus på at skabe stærk medarbejderkultur, hvor stolthed er med til at sikre et højt fagligt niveau og en fornuftig håndtering af kommunens økonomiske midler. Tuan Ba Cao, risikostyringskoordinator i Helsingør Kommune HVORDAN TACKLER VI UDFORDRINGERNE? Der er ikke tvivl om, at presset på kommunernes økonomi vil vare ved. Derfor må vi tænke langsigtet i alt, hvad der vedrører kommunens virke. Det er ikke tilstrækkeligt at have et klart defineret formål med et tiltag - vi må også have en alternativ plan, hvis tiltagets primære funktion bliver uaktuel. Eksempel: Der bygges en boligblok, hvori der udvikles et lejlighedskompleks. Efter en årrække er der ikke længere behov for den beboelsesmasse, som boligblokken udgør. Derfor rives bygningen ned. Samtidig påbegyndes et byggeri af en ny skole nær ved. Vi bliver fremover nødt til at overveje og planlægge os ud af denne slags scenarier. Kunne den gamle boligblok f.eks. med en række moderniseringer fungere som skole? Den slags ting bliver man på forhånd nødt til at overveje for at kunne bruge kommunens midler, så fornuftigt som muligt. En af de måder, man kan takle fremtidens udfordringer, er, at sætte fokus på medarbejdernes ansvarsbevidsthed overfor kommunens fælles værdier - særligt i forhold til styringen af økonomien. Fortsættes på næste side... Nyhedsbrev oktober Danske Risikorådgivere

7 RISICI VED ØKONOMISTYRING Økonomien er ikke kun stram for kommunerne, også et stigende antal privatpersoner kan forventes at få økonomiske problemer i fremtiden. Derfor kan vi forvente en stigning i antallet af kreative bogføringsmetoder eller lignende, hvis der ikke bliver sat ind imod det. Risikostyring retter sig typisk mod at holde tyvene ude og hærværksmagerne væk. Men ofte oplever man, at det er de interne syndere, som gør størst skade. Korruption, f.eks. i form af overfakturering og falskfakturering, medfører ikke kun et økonomisk tab for virksomheden eller den offentlige organisation. Det er også med til at skabe en mistænkeliggørelse over for de øvrige medarbejdere, som kan skabe mistillid og et dårligt psykisk arbejdsmiljø, hvilket er med til at hindre den fælles stolthed og ansvarsfølelse overfor de fælles værdier. Vi mangler retningslinjer, kontrol og regler for opfølgning i forhold til forebyggelse af dårlig eller ligefrem ulovlig omgang med kommunens økonomiske midler. Derfor er der behov for øget revision og fokus på, at indkøbspolitikken skal overholdes. Indsatsen skal i gang på forebyggelsesniveau - brandene skal ikke slukkes, men hindres i at bryde ud! Derfor skal der lægges en strategi med lang tidshorisont, som styrker organisations værdier og kultur. Vi skal stille høje krav til medarbejdernes moral og etik, hvad angår varetagelsen af organisationens værdigenstande. KONKRETE INITIATIVER Klare forretningsgange omkring økonomiske transaktioner, f.eks. at flere skal godkende ordre og køb. Medarbejdere med økonomisk ansvar skal have økonomisk kompetence. (Man skal ikke give et gevær til én, der ikke kan skyde). Fælles mål ved innitiativerne er at gavne samfundet, æren og ansvarsbevidstheden. bidrag er velkomne! Danske Risikorådgivere udsender nyhedsbreve en gang om måneden. Bidrag til nyhedsbrevet er velkomne. Har du en god historie, har du taget et godt billede eller har du lyst til at bidrage med forslag eller debat, kan du sende det til dr@eirm.dk. Vi glæder os til at høre fra dig! Nyhedsbrev oktober Danske Risikorådgivere 7

8 CAPTIVE DAGEN 2011 Forsikringsakademiet inviterer til seminar på Rungstedgaard den 22. november Captive dagen vil bl.a. fokusere på seneste nyt omkring captives samt udviklingen på området set både i nationalt og internationalt perspektiv, Solvency II udfordringerne, som også omfatter captives. Finanskrisen har med al tydelighed understreget vigtigheden af at have styr på virksomhedens risici og omkostninger. Et captive forsikringsselskab kan være et redskab for virksomhederne til at opnå dette. Der er i dag etableret 15 captives i Danmark samt et antal captives i udlandet ejet af danske moderselskaber. Forsikringspræmien i de danske captives udgjorde i 2010 ca. 600 mio. kr. med samlede investeringsaktiver på mio. kr. Dermed er captives blevet en endnu større del af det danske marked for industriforsikring. Captive dagen vil bl.a. fokusere på seneste nyt omkring captives samt udviklingen på området set både i nationalt og internationalt perspektiv, og på Solvency II udfordringerne, som også omfatter captives. Der vil også være gennemgang af et par case studies samt et indblik i hvorledes en multinational transportvirksomhed udnytter captives til at generere væsentlige indtjeningsmuligheder. Forsikringsakademiet har inviteret en række erfarne praktikere på området, som vil give et bredspektret billede af mange aspekter i forbindelse med opstart og drift af captives. Med afsæt i foredragsholdernes viden og erfaring vil de forsøge at besvare spørgsmål og skabe debat. Seminaret giver endvidere deltagerne mulighed for at være en del af et netværk i et professionelt forum, hvor man kan mødes, udveksle erfaringer, diskutere aktuelle problemstillinger og få styrket kendskabet til captives og den seneste udvikling samt få inspiration til nytænkning på området. ORDSTYRER Sebastian Bregning Forsikringsakademiet FOREDRAGSHOLDERE Vice president Bill Fitzpatrick Deutsche Post DHL Director, cand.scient.oecon Frank Lyhne Hansen Deloitte Direktør Klaus Møller Danish Crown Insurance Director Group Insurance Ole Petersen DONG Energy Senior Business Developer Frants Krebs Nielsen Danske Capital Office Head Lars Henrik Andersen Marsh Captive Solutions SEMINARET HENVENDER SIG TIL Risk Managere i private og offentligt ejede virksomheder Specialister og ledere i forsikringsselskaber Forsikringsmæglere Økonomichefer og forsikringsansvarlige i private og offentligt ejede virksomheder Risikokoordinatorer og økonomiansvarlige i kommunerne Advokater der arbejder med området Revisorer TID OG STED 22. november 2011 på Rungstedgaard. PRIS OG TILMELDING Pris for Forsikringsakademiets aktionærer er 3.980,- kr. ekskl. moms og for andre 4.680,- kr. ekskl. moms. Tilmeldingen er bindende, og der fremsendes faktura. Nyhedsbrev oktober Danske Risikorådgivere

9 Danske Risikorådgivere Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for forsikring, sikring, arbejdsmiljø, beredskab, sundhed og jura. Foreningen er i stærk vækst og tæller knap 390 medlemmer ansat i kommuner, regioner, stat og private virksomheder. Danske Risikorådgivere spiller en central rolle, når det handler om at sikre danskernes daglige virke og velfærd. Det handler både om at forebygge og håndtere arbejdsskader og ulykker og også om at bidrage til, at samfundet er gearet til at håndtere en lang række udefra kommende risici, der kan påvirke os. Danske Risikorådgiveres ambition er at blive bedre til det, som medlemmerne laver, og aktivt bidrage til velfærdssamfundet. Derfor satser foreningen på dygtiggørelse af medlemmerne via seminarer, videreuddannelse, erfaringsudveksling og faglige fællesskaber. Vi takker for støtten fra følgende sponsorer: Sekretariat Danske Risikorådgivere Skt. Gertruds Stræde København K Telefon: dr@eirm.dk