LYSET DIN CHIP FORD IT DUMME? RUTSCHEBANE OG IDEEN STOL PÅ DEN SORTE VI SKAL STILLE TAL MED DIN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LYSET DIN CHIP FORD IT DUMME? RUTSCHEBANE OG IDEEN STOL PÅ DEN SORTE VI SKAL STILLE TAL MED DIN"

Transkript

1 LYSET OG IDEEN STOL PÅ DIN CHIP DEN SORTE FORD IT VI SKAL STILLE DUMME? TAL MED DIN RUTSCHEBANE

2 kolofon OPLAG EKSPL. ISBN: TRYK: KAILOW-GRAPHIC PROJEKTLEDER: HENRIK MAHNCKE, VTU TILRETTELÆGNING OG GRAFISK DESIGN: CAMILLA BEHR OG JESPER MØRCH, FORMIDABEL JOURNALIST: HENRIK TOUBRO, CBINDSLEV FOTOGRAF: CAMILLA BEHR, FORMIDABEL OMSLAG, BAM, MIKKEL ØSTERGAARD SIDE 6-7, LARS BECH SIDE 61, 71, CLAES BECH POULSEN SIDE 63, 71, (BIL) JENS P. MORTENSEN, (FORELÆSNING) HEINO KNUD KJELLERUP SIDE 65, (JOHANNES FLENSTED-JENSEN), ORLA JENSEN SIDE 23, 70, (KIM GULDSTRAND LARSEN), PRIVAT FOTO UDGIVERE: MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLING JYSK-FYNSK ERHVERVSSAMARBEJDE ISIS KATRINEBJERG ALEXANDRA INSTITUTTET A/S CISS - CENTER FOR INDLEJREDE SOFTWARESYSTEMER KNOWLEDGE LAB DK CSI - CENTER FOR SOFTWARE INNOVATION

3 Indhold FORORD MUSIKALSK SANS FOR FORSKNING OG INNOVATION INTRO DANSK / ENGLISH ISIS KATRINEBJERG DEN PERFEKTE PARTNER DET VIRTUELLE HOSPITAL HELT UD I SKOVEN MED COMPUTEREN LYSET OG IDEÉN CISS - CENTER FOR INDLEJREDE SOFTWARE SYSTEMER CATWALK FOR IT-MODELLER STOL PÅ DIN CHIP DET STORE MARKED FOR DE SMÅ DIGITALER KLIMAANLÆG TIL DYR KNOWLEDGE LAB DK VIDENDEL OG HERSK DEN SORTE FORD IT LÆRING I NETVÆRK JOB NUMMER IT-KORRIDOREN IT-KORRIDOREN IT PÅ BYGGEPLADSEN TAL MED DIN RUTSCHEBANE EMBEDDED UNIFIED DEVELOPMENT PROCESS JYSK-FYNSK ERHVERVSSAMARBEJDE VÆKST I VESTDANMARK ENGLISH SUMMARY CONTACT ISIS KATRINEBJERG CSI - CENTRE FOR SOFTWARE INNOVATION CISS - CENTRE FOR EMBEDDED SOFTWARE SYSTEMS KNOWLEDGE LAB DK THE IT CORRIDOR JUTLAND-FUNEN BUSINESS COOPERATION CSI - CENTER FOR SOFTWARE INNOVATION FRA FORSKNING TIL FAKTURA CSI OG MCI CSI SET FRA NORDBORG VI SKAL STILLE DUMME?

4 MUSIKALSK SANS for forskning og innovation Forskning og innovation er afgørende for den erhvervsudvikling, vi skaber i Danmark. Derfor skal der sættes strøm til tonerne af den offentlige forskning, så vi sikrer, at det kan høres i hele landet. Ingen dygtig musiker kan opnå succes uden at kunne spille sammen med de øvrige musikere, og sjældent udvikles de store musiske værker uden inspiration og input fra andre kunstnere. Et velfungerende samspil skaber nye toner og innovation. Derfor er samspillet mellem den offentlige forskning og de private virksomheder af helt afgørende betydning. Hvis samfundet skal have gavn af de offentlige investeringer i forskning og innovation, skal der skabes en tæt forbindelse til de virksomheder, som i sidste ende skal kommercialisere forskningens resultater. Det kræver, at vi skaber en bedre samspilskultur i Danmark. Vi skal udvikle gode rammer for både virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner, som ønsker at arbejde sammen. Det er målet med regeringens handlingsplan Nye veje mellem forskning og erhverv. Der er et uudnyttet potentiale for samspil i Danmark. mellem den viden om it, som findes i erhvervslivet og i forskningsverdenen. Og her udvikles en innovativ samspilskultur, som knytter virksomheder og forskere sammen i fælles projekter. Det tager tid at udvikle en fælles kultur og musikalitet. Det gælder også på forskningsområdet. Med kun ét år bag sig har de fire it-kompetencecentre i Sønderborg, Odense, Århus og Aalborg allerede vist, at det kan lade sig gøre at skabe fælles projekter, og at der er en stor interesse hos danske virksomheder for at spille tæt sammen. Erfaringerne fra den jysk-fynske it-satsning kan bruges til at gøre rammerne for samspillet mellem erhvervsliv og den offentlige forskning endnu bedre. Vi skal fjerne barrierer og gøre det lettere for forskere og virksomheder at udnytte hinandens viden og kompetencer. Regeringens vision er, at Danmark skal udvikle sig til at være blandt de bedste i verden, når det gælder samspillet mellem virksomheder og videninstitutioner. 05 MUSIKAL ET Den jysk-fynske it-satsning er et godt eksempel på regeringens målsætning. Her skabes synergien Helge Sander Minister for videnskab, teknologi og udvikling

5 Intro I FORBINDELSE MED DEN JYSK-FYNSKE IT-SATSNING ER DER ETABLERET EN RÆKKE KOMPETENCECENTRE INDEN FOR IT OG SOFTWARE. CENTRENE BYGGER PÅ DE SÆRLIGE IN CONNECTION WITH THE JUTLAND-FUNEN IT VENTURE, A NUMBER OF COMPETENCE CENTRES HAVE BEEN ESTABLISHED WITHIN IT AND SOFTWARE. THE CENTRES ARE BASED ON THE SPECIAL REGIONAL REGIONALE SPIDSKOMPETENCER I DET JYSK-FYNSKE OMRÅDE INDEN FOR IT OG FRONT-RUNNER COMPETENCES IN IT AND SOFTWARE THAT ARE SITUATED IN THE JUTLAND-FUNEN SOFTWARE, SOM UDDANNELSESINSTITUTIONER, FORSKERPARKER M.V. BESIDDER. SIGTET AREA IN THE FORM OF EDUCATIONAL INSTITUTIONS, SCIENCE PARKS, ETC. THE OBJECTIVE IS TO ER AT STYRKE FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSSAMARBEJDET MELLEM ERHVERVSLIVET OG STRENGTHEN THE RESEARCH AND DEVELOPMENT COOPERATION BETWEEN BUSINESS LIFE AND THE DE REGIONALE IT-VIDENMILJØER FOR AT ØGE UDVIKLING OG UDBREDELSE AF NY VIDEN REGIONAL IT KNOWLEDGE ENVIRONMENTS IN ORDER TO ENHANCE DEVELOPMENT KOMPOS ON 06 INDEN FOR IT OG SOFTWARE. FØLGENDE FIRE IT-KOMPETENCECENTRE HAR FÅET TILSAGN OM TILFØRSEL AND NEW KNOWLEDGE SHARING WITHIN IT AND SOFTWARE. THE FOLLOWING FOUR IT COMPETENCE CENTRES HAVE BEEN ASSURED 07 KVANT ET AF I ALT 87,5 MIO. FRA STATEN: A TOTAL OF DKK 87.5 MILLION FROM THE GOVERNMENT: CISS, CENTER FOR INDLEJREDE SOFTWARE SYSTEMER I AALBORG ISIS KATRINEBJERG, KOMPETENCECENTER FOR INTERAKTIVE RUM, SUNDHEDS-IT OG SOFTWARE I ÅRHUS KNOWLEDGE LAB DK I ODENSE CSI, CENTER FOR SOFTWARE INNOVATION I SØNDERBORG CISS, CENTRE FOR EMBEDDED SOFTWARE SYSTEMS IN AALBORG ISIS KATRINEBJERG, CENTRE FOR INTERACTIVE SPACES, HEALTH IT AND SOFTWARE IN AARHUS KNOWLEDGE LAB DK IN ODENSE CSI, CENTRE FOR SOFTWARE INNOVATION IN SOENDERBORG ENDVIDERE HAR STATEN AFSAT MERE END 85 MIO. KR. OVER 4 ÅR ( ) TIL NYSKABENDE IT-KORRIDOR PROJEKTER I VESTDANMARK. FURTHERMORE, MORE THAN DKK 85 MILLION HAVE BEEN EARMARKED FOR INNOVATIVE IT-CORRIDOR PROJECTS OVER A FOUR-YEAR PERIOD ( ) IN WEST DENMARK.

6 ISIS Katrinebjerg DEN PERFEKTE PARTNER UNIVERS ET 09 DET KRÆVER EN AKTIV INDSATS AT FINDE DEN RIGTIGE PARTNER, OG HOS ISIS KATRINEBJERG GØR MAN EN STOR INDSATS FOR AT PARRE VIRKSOMHEDERNES UDVIKLINGSBEHOV MED DE RIGTIGE FORSKERE OG INSTITUTIONER

7 Jakob E. Bardram, forskningschef i Center for Pervasive Healthcare DET VIRTUELLE HOSPITAL Ole Lehrmann Madsen, direktør for Alexandra Instituttet A/S DE VISIONER, SOM FORSKERNE I CENTER FOR PERVASIVE HEALTHCARE ARBEJDER MED, ER MANGFOLDIGE, OG DE DÆKKER SUNDHEDSSEKTOREN BREDT. BLANDT ANDET UDVIKLER MAN EN INTELLIGENT PILLEÆSKE Pervasive-teknologier kan for eksempel lette dagligdagen for sundhedspersonalet, når computerkraften frigøres fra pc en på skrivebordet og flytter derud hvor personalet faktisk befinder sig: i stuerne, på gangene og i konstant bevægelse fra den ene arbejdsopgave til den næste, siger Jakob Bardram, chef for Center for Pervasive Healthcare. Her kan håndholdte computere, interaktive vægge, intelligente pilleæsker og hospitalssenge give it-støtte hvor der reelt er brug for det. En intelligent pilleæske, der kender sin position og ved hvilken patient den befinder sig i nærheden af, kan for eksempel mindste risikoen for fejlmedicinering. Uden for hospitalerne kan kronisk syge, handicappede og andre med vedvarende kontakt til sundhedsvæsenet serviceres bedre ved for eksempel løbende monitorering. Eller genoptræning kan finde sted i patientens hjem via specialudviklede interaktionsværktøjer, mens patientens fremskridt overvåges over nettet af fysioterapeuter og andre fagfolk. Men selvom behandlingen af den slags sår i teknisk forstand er forholdsvis banal, kan behandlingen let blive dyr på grund af langvarige hospitalsindlæggelser. Derfor arbejder man i Center for Pervasive Healthcare med et projekt, hvor et intelligent plaster registrerer sårets tilstand 24 timer i døgnet og rapporterer til læger og sygeplejersker, hvis såret kræver behandling. Ideen er, at en sensor i plasteret bl.a. måler blodgennemstrømningen i området.. Overvågningen sikrer, at såret får den rette pleje, men gør også at man i mange tilfælde ikke behøver indlæggelse. Patienten kan i stedet blive derhjemme i tryg forvisning om at plasteret tilkalder plejepersonale, hvis der er noget galt. God samtalepartner, meget erfaring, mange venner, god adresse og orden Aarhus Universitet placeret al sin forskning og alle uddannelser inden for it på i økonomien. Hvis man skulle få den tanke, at det her drejer sig om en af de Katrinebjerg. ISIS s overordnede tanke er at bygge bro mellem forsknings- og populære hjemmesider, der bringer mennesker sammen, tager man fejl. For erhvervslivet ved at afprøve og udvikle samarbejdsformer inden for tre ovenstående er en beskrivelse af ISIS Katrinebjerg et af de fire it-kompetencecentre i landet. Og her handler det om forskning. Seriøs forskning inden for itningen drives som et ligeværdigt samarbejde mellem virksomheder, offentlige forskningsområder - interaktive rum, sundheds-it og softwareudvikling. Forskteknologi. En ting har ISIS dog tilfælles med datingsiderne på nettet. Begge arbejder for at bringe mennesker med samme interesser sammen. Hos ISIS har man tet. Desuden bruger ISIS kræfter på et stort formidlingsarbejde, så andre kan institutioner og forskere under ISIS, hvor alle parter skyder ressourcer i projek- bare en teknologisk, økonomisk og samfundsmæssig vinkel i sigte, når man starter projekter mellem forskere, virksomheder og offentlige institutioner. få del i centrets forskningsresultater. Styrkepositioner Kirsten Giftekniv Områderne er valgt ud fra de både forsknings- og erhvervsmæssige styrkepositioner i Århusregionen, og der har da også været overvældende interesse for Først under Center for it-forskning, CIT og senere i Alexandra Instituttet har vi arbejdet med at bringe forskning og virksomheder sammen. Den tradition ISIS-samarbejdet, både fra virksomheds- og forskerside. Det kan aflæses på de har vi nu ført videre i ISIS, og sammenlagt har vi nu søsat samarbejdsprojekter tørre tal. Det oprindelige mål var, at man skulle skaffe 17 mio. kr. fra erhvervslivet til ISIS. Nu har man rundet de 25 for et beløb der nærmer sig en halv mia. kr. siger Ole Lehrmann Madsen, direktør for >> MATCHMAKING ER EN AKTIV mio. i de i alt 17 ISIS-projekter, der har et Alexandra Instituttet, som er det samlet budget på 65 mio. kr. Og der PROCES, MEN OGSÅ EN LANG PROforskningsaktieselskab, der forvalter driften af arbejdes videre med at etablere endnu ISIS Katrinebjerg. CES, HVOR DET ER VIGTIGT, AT DER flere ISIS-projekter. ISIS er ydermere gennem projekterne med til at understøtte SKABES KONKRETE RESULTATER << Vi har erkendt, at det ikke er nok bare at ansættelsen af unge forskere, herunder have en webside liggende ude på nettet. Ph.d.-studerende. Matchmaking er en aktiv proces, men også en lang proces, hvor det er vigtigt, at der ud over ny forskning skabes konkrete resultater, der kan anvendes af En god forudsætning for videndeling er den tætte fysiske kontakt, og derfor har virksomhederne. Alexandra Instituttet for nylig lanceret et projekthotel på Katrinebjerg, hvor virksomheder kan flytte ind for en periode med nogle af deres udviklingsaktiviteter. It-byen i Århus hedder Katrinebjerg, og der har man valgt at placere ISIS. Placeringen i it-miljøet gør, at ISIS dels har fået en stor kontaktflade, men også at centsomheder, forskere og studerende sammen i et inspirerende netværk. For som Meningen er, at de fælles kontorer, laboratorier og projektrum kan smelte virkret har mulighed for at trække på al den kompetence, der findes her. Bl.a. har de siger i Århus: Udvikling kommer længst med de rigtige partnere. SEKSUAL ET 10 Telemedicin giver tryghed Ved at flytte funktionaliteten ud fra hospitalerne, gør man behandlingen billigere. For patienten er det også bedre, at man flytter den kliniske ekspertise ud i stuerne. For patienterne bliver bare mere syge af, at ligge på hospitalet når såret udsættes for alle de bakterier, der findes der, siger Jens Peder Rasmussen, vicedirektør i firmaet Systematic, som ISIS samarbejder med på projekt Den mobile patient. BABYS TER 11 Ifølge Jakob Bardram kan pervasive healthcare på længere sigt danne basis for visionen om det virtuelle hospital, hvor patienterne er indlagt der hvor de helst vil være derhjemme. De monitoreres og tilses fra centralt placerede eksperter, der rykker ud når der er behov for hjælp, men ellers holder sig ajour med patientens tilstand via sensorer og dataopsamling. Interaktivitet I softwarefirmaet Systematic beskæftiger man sig bl.a. med elektronisk patientbehandling. I samarbejde med ISIS koncentrerer man sig om it-støtte til overvågning og medicinering af patienter. Et felt man kalder for telemedicin. Med pervasive healthcare går it-udviklingen i sundhedssektoren fra passive data lagringssystemer til allestedsnærværende interaktivitet, og dermed kan it modnes til et allestedsnærværende omsorgsværktøj, der hjælper direkte til en bedre, hurtigere og mere effektiv behandling af patienterne. En anden ide er at give hjemmeplejen mobiltelefoner med indbygget kamera, så de kan sende billeder af såret og rådføre sig med en sårspecialist uden at flytte patienten, hvis de er i tvivl om behandlingen. Center for Pervasive Healthcare arbejder på at gøre behandlingen af hospitalspatienter bedre ved at indlejre software i hospitalsudstyr. Et plaster med sensorer, der måler blodgennemstrømning, er en af løsningerne. Mange patienter og særlig sukkersygepatienter døjer med sår, der har svært ved at hele. Den slags sår kræver megen behandling og nøje overvågning. Og i alvorlige tilfælde hospitalsindlæggelse. Ved at flytte behandlingen ud i hjemmene får patienten måske ikke den samme personlige kontakt til lægen, men behandlingen skal være et positivt valg, der gør, at både læge og patient kan slippe for at bruge ressourcer og tid på transport til og fra hospitalet.. Patienten kan endda tage på ferie med konen og stadig være tryg, siger Jens Peder Rasmussen.

8 HELT UDE I MED COMPUTEREN Eigil Nybo, Helge Tindal og Karsten Bro, arkitektfirmaet Arkitema. FREMTIDENS SKOLE OG ARBEJDSRUM ER ET FELT, SOM OPTAGER ISIS KATRINEBJERG. NY TEKNOLOGI SKAL IKKE BARE GØRE UNDERVISNINGEN BEDRE, MEN OGSÅ FORBEDRE MILJØ OG INDEKLIMA. IDEER OG LØSNINGER BLIVER TIL I ET SAMARBEJDE MELLEM DATALOGER OG ARKITEKTER FR IME 12 Kridt og støvede tavlesvampe har i århundreder været lærerens værktøj, og den slags organiske redskaber bliver stadig brugt, selvom også computere har fået en plads i nutidens skoler. Men den form for undervisning er ved at være fortid. Inden for undervisning tænker man i dag meget traditionelt, når vi taler it, siger professor i datalogi, Kaj Grønbæk, der er leder af Center for Interaktive Rum, Bygninger og Byrum. I stedet for de stationære computere kunne man forestille Senest har ISIS kørt et forsøg i en 7. klasse på Katrinebjergskolen, hvor eleverne optog video ude i marken på deres mobiltelefon og sendte den ind til deres kammerater inde i redaktionslokalet på skolen. Derfor er ISIS Katrinebjerg i løbende dialog med et stort dansk arkitektfirma, Arkitema, som har stor erfaring i moderne skolebyggeri. Arkitekt og partner i Arkitema, Helge Tindal, ser gode grunde til det samarbejde. FAC 13 Klasseundervisning og den traditionelle pc-opstilling med mange grå arbejdsstatio- sig, at eleverne får adgang til informationer på skolens net eller internettet, i samme ner er forældet, i forhold til de muligheder der ligger i den ny teknologi. Muligheder der også vil forandre arbejdspladser og andre institutioner, hvor computere er en øjeblik som de træder ind i et rum. Enten ved hjælp af en stregkode eller en chip. Augmented reality De bærbare computere og håndholdte PDA ere er dog stadig dyre, og det er et problem, mener Kaj Grønbæk. >> SAMARBEJDET GIVER BÅDE LANG- TIDSHOLDBARE RESULTATER, MEN OGSÅ Vi har en mangeårig tradition for at være med på nye byggemetoder, når det gælder it.vi deler by med ISIS og del af dagligdagen. Traditionel tankegang Netop stregkoden eller chippen er bærende elementer i nogle af de modeller, som Kaj Grønbæk arbejder med. Alt skal registreres og mærkes digitalt. Information hentes på nettet og vises på de store interaktive displays i bordene, hvor Desuden er der en risiko for, at eleverne taber eller smider de kostbare instrumenter væk. INSPIRATION PÅ DEN KORTE BANE << har derfor en forpligtigelse til at dele kompetence, men derudover føler vi, at samarbejdet gør os interessante På ISIS Katrinebjerg forsker man i interaktive bygninger og rum med tanke på at integrere flere kan arbejde på den samme flade. Eleverne arbejder på projekter i grupper, og hvis nogle er ude i skoven for at finde insekter, kan kommunikationen foregå Samarbejde med arkitekter over for omverdenen, fordi vi arbejder i periferien af vores fag. Det giver os en kant i forhold til prækvalifikationer, mener Helge Tindal. Kaj Grønbæk fra informationsteknologi i rum og bygningsde- visuelt over deres håndholdte computer og deres mobiltelefon. Et andet tema som ISIS beskæftiger sig med, er den stigende mængde af tekno- ISIS er enig. le. Men inden man kommer så langt som logi, der skal proppes ind i bygninger og rum, som mennesker færdes i. Dels er til at skulle proppe computere ind i væg- Vi arbejder med kontekstbaserede informationssystemer. Det handler om at få der et æstetisk problem med de grå kasser og grimme ledninger, men compu- Samarbejdet giver både langtidsholdbare resultater, men også inspiration på gene, kræver det mange overvejelser og it ud i de naturlige omgivelser. I den kontekst man befinder sig i. Det hedder tere har det også med at udvikle varme og støj, og det går ud over miljøet. den korte bane, siger professoren. forestillinger om, hvordan fremtidige augmented reality og er en måde at forstærke virkeligheden på, i modsætning til arbejds- og undervisningssituationer virtual reality. Det betyder, at eleverne kan stå ude i skoven og hente informationer, Vi undersøger, hvordan mennesker færdes i rum og bygninger, for derved at få Helge Tindal har også en anden grund til at samarbejde med ISIS. kommer til at foregå. Hvilke mulighe- der kan bruges til at identificere den guldsmed, de har fanget. Det er måske også en ide om hvordan man fylder it ind i rum, så teknologien ikke ødelægger mil- Det er ikke alene spændende, men også nødvendigt at gå ind i det arbejde. der ligger der i den ny teknologi, og lidt mere spændende end at læse bøger, siger Kaj Grønbæk. jøet og forstyrrer de kvaliteter, som bygningen har. Det kan jo være ligegyldigt Hvis vi som arkitekter ikke blander os i formgivningen, vil det være entrepre- hvordan kan det gøres bedre? med funktionaliteten, hvis der ikke er rart at være, siger Kaj Grønbæk. nører og ingeniører, der får det sidste ord, slutter arkitekten. Kaj Grønbæk, chef for Center for Interaktive Rum

9 LYSET OG IDÉEN EN TUR I GRØFTEN GAV ANLEDNING TIL AT UDVIKLE ET NYT SIKKERHEDSSYSTEM FOR BILER PÅ VINTERGLATTE VEJE. EN PRIVAT VIRKSOMHED FIK IDEEN, MEN ET SAMARBEJDE MED ISIS KATRINEBJERG SKAL GØRE DEN FLYGTIGE TANKE TIL ET HÅNDGRIBELIGT PRODUKT Ulrik Merrild, direktør, LIWAS 15 V AL Hvad kommer gode ideer af? For Jack Fridthjof var det en udskridning på en vinterglat vej og den efterfølgende tur i grøften, der gav ham en ide. Hvorfor ikke lave et system, der kan advare bilister imod glatte veje? Som fotograf kendte Jack Fridthjof noget til lys og refleksioner, så han startede et samarbejde med igangsætteren Ulrik Merrild om at lave en sensor, der ved hjælp af lysrefleksioner kan bedømme, om en vejbane er glat. Det er nu to år siden, at Life Warning System blev startet, og siden er det lykkedes LIWAS at fremstille en sensor, som firmaet har patentanmeldt. Men arbejdet stopper ikke der. Det nytter jo ikke noget at en sensor registrerer, at der er glat, på det sted bilen befinder sig så er det måske allerede for sent. Vi fandt hurtigt ud af, at vi manglede kompetence, og at vi var nødt til at være flere for at komme videre. siger direktør i LIWAS, Ulrik Merrild. Virkelighedens verden Derfor tog LIWAS kontakt til Teknologisk Innovation A/S og ISIS Katrinebjerg. Og sammen med ISIS har LIWAS udtænkt et system, hvor biler der har gennemkørt en glat strækning, sender en advarsel til andre biler, der er på vej mod det glatte område. Det er LIWAS, der koordinerer udviklingsarbejdet, mens ISIS tager sig af at udvikle den teknologi og software, der skal til for at få systemet til at snakke sammen. LIWAS-projektet er et blandt mange projekter under indsatsområdet softwareudvikling. Området baserer sig på Katrinebjergs førende position inden for objektteknologi og softwareudvikling generelt, med centrale kompetencer inden for brugerinddragelse i systemudvikling, menneske-maskin interaktion, sikkerhed og teoretisk datalogi. Software-delen i LIWAS-projektet tager Søren Christensen sig af. Han er lektor i datalogi, med speciale i mobile systemer og trådløs teknologi, og han er glad for det input samarbejdet giver ham.

10 Søren Christensen, lektor i datalogi Med sådan en opgave bliver man konfronteret med rigtige krav. Hvor meget skal apparatet fylde? Hvordan skal displayet se ud? Hvordan er det med stykantal i forhold til pris? Det gør en verden til forskel at få besvaret nogle spørgsmål, som man ikke selv ville have stillet. Som forsker vurderer man proble- Projekthotel Projektet møder stor åbenhed, så til vinter hvor vejene igen bliver glatte, har LIWAS lavet en aftale med Århus Kommune om at teste udstyret på deres saltspredere og særlig udsatte veje skal forsynes med sensorer. På baggrund af de resultater skal der fremstilles en prototype. Også Vejdirektoratet har vist interesse. Pengene til det samlede udviklingsprojekt på 8 mio. kr er på plads. Bl.a. har Teknologisk Innovation bidraget med penge og viden. Lige nu arbejder LIWAS på at finde investorer, der kan finansiere prototypen. mer ud fra et forskningsmæssigt synspunkt, og nogle gange kan man antage for- Samarbejdet med LIWAS gør, at ISIS kan ansætte forskere i kerte ting om virkeligheden. Normalt er det mit arbejde at producere artikler Ph.d.-stillinger.Til september i år regner Søren til tidsskrifter, så det er godt med et anvendelsesorienteret fokus som supple- Christensen med, at der vil være 7 forskere tilknyt- ment, siger Søren Christensen. tet projektet. Planen er, at ISIS foreløbig deltager i projektet i to år, men selvom han mener, at ISIS S UATION 16 En win-win situation Lektoren er ikke sen til at kalde projektet for en win-win situation, hvor både ISIS og LIWAS får noget ud af samarbejdet. Direktøren i LIWAS giver ham ret. Der har været stor villighed til videndeling, og en følelse af at vi gør det her i fællesskab.tillid er er streng i deres vurdering af mulige projekter, regner han med, at projektet bliver forlænget. Alexandra Instituttet har for nylig etableret et projekthotel, som ISIS benytter sig af, og derfor har LIWAS netop flyttet deres kontor til Katrinebjerg, hvor deres forsøgsopstilling også står. Samarbejdet er på den måde blevet mere enkelt, og den tætte >> DER HAR VÆRET STOR VILLIGHED TIL VIDENDELING, OG EN FØLELSE AF AT VI GØR DET HER I FÆLLESSKAB. TILLID ER VIGTIGT, MEN DET HAR KRÆVET, AT VI HAR SKULLET SVARE PÅ EN MASSE SPØRGSMÅL, FOR AT ISIS KUNNE INVOLVERE SIG. ALT SKULLE PÅ BORDET, FOR AT KOMPETENCECENTRET KUNNE TAGE SIG AF SAGEN << 17 A TT UDE vigtigt, men det har krævet, at vi har skullet personlige kontakt er svare på en masse spørgsmål, for at ISIS en forudsætning for kunne involvere sig. Alt skulle på bordet, videndeling, siger for at kompetencecentret kunne tage sig Ulrik Merrild, som af sagen, fortæller Ulrik Merrild. er overbevist om, at LIWAS kommer til Detaljer om rettigheder fik parterne på at dyrke det plads, da de startede samarbejdet i maj. forskningsmæssige Vi har en klar aftale om rettigheder. ved kommende Normalt siger vi, at metoderne er vores, projekter. mens produktet er deres, og den udvikling af sensoren der foregår ude hos LIWAS, ved vi ikke så meget om, fortæller Søren Christensen.

11 Katalysator for innovation En række nytænkende danske og internationale it- og industrivirksomheder, højere læreanstalter og offentlige institutioner bygger via Alexandra Instituttet bro mellem privat erhvervsliv og offentlig forskning og uddannelse. Instituttets 42 medlemsvirksomheder engagerer sig aktivt i banebrydende samarbejdsprojekter, båret af en fælles forståelse af, at et tæt samarbejde mellem forskning og erhvervsliv er en afgørende forudsætning for innovation. Alexandra Instituttet arbejder ud fra den erkendelse, at fremtidens forskning og uddannelse organiserer sig i tværgående miljøer, på tværs af faglige grænser og på tværs af offentlig forskning og privat initiativ. En af Alexandra Instituttet centrale opgaver er rollen som operatør på ISIS Katrinebjerg, kompetencecenter for interaktive rum, sundheds-it og software. Også her arbejder instituttet med stor succes som katalysator for kreativ kommunikation og innovation i krydsfeltet mellem it-forskning og erhvervsliv, til gavn for begge parter. Arkitektskolen i Aarhus Alexandra Instituttet A/S.

12 CISS Catwalk FOR IT-MODELLER Center for Indlejrede Softwaresystemer CISS - CENTER FOR INDLEJREDE SOFTWARE SYSTEMER - FOKUSERER PÅ AT FÅ ELEKTRONIK OG SOFT- W ARE TIL AT SPILLE SAMMEN PÅ OPTI- MAL VIS. MANGE VIRKSOMHEDER ER INTERESSERET I DEN KOMPETENCE CENTERET HAR OPBYGGET, BL.A. INDENFOR TEST OG MODEL- LERING, OG DERFOR HAR CENTERET ALLEREDE KONTAKT TIL MANGE SMÅ OG SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDERNE OG NETVÆRKET ER NØGLEFAKTO- RER I CENTRETS ARBEJDE. MAN KAN IKKE LIGE SE DET, MEN VI ER OMGIVET AF SOFT- W ARE. GEMT I PRODUKTER SOM VI BRUGER I VORES DAGLIGDAG. FAKTISK FINDES MERE END 80% AF ALT SOFTWA- RE INDLEJRET I DAGLIGDAGS PRODUKTER - FRA MOBILTELEFONER OG 21 FL TIG STORE VIRKSOMHEDER I DET JYSKE. FJERNSYN TIL BILER OG FLY.

13 Kim Guldstrand Larsen, centerleder og professor. SATEL 23 ELEKTRIC ET 22 Hos CISS, Center for Indlejrede Software særligt på test og validering og på at kunne ind- pris. Det drejer sig også om minimalt forbrug af udvalgte områder. For eksempel har vi et platforms- Vores succeskriterium er, at mange bliver påvirket Systemer i Aalborg, udvikler man netop software bygge en fejltolerance i systemerne. Og netop energi, plads og tid i det færdige produkt, siger laboratorium, hvor vi afprøver operativsystemer. af de ting vi laver, og at folk bruger de værktøjer, til indlejrede systemer. I CISS fokuserer vi på, at den del af CISS virke gør forskningen særlig inter- Kim Guldstrand Larsen, der også er professor i Jeg kan levende forestille mig, at der kommer til at vi har udviklet. Virksomhederne skal få elektronikken og softwaren til at spille sammen essant for både små og store virksomheder i datalogi. blive et netværk omkring det, spår centerlederen. kunne sige, at de har ændret deres på optimal vis, siger centrets leder, professor Kim regionen. Vi ved, at virksomhederne interesserer Guldstrand Larsen. Ude på markedet findes alle mulige applikationer, man selv kan skrue sammen, men vi har udviklet nye metoder >> I CISS FOKUSERER VI PÅ AT FÅ ELEKTRONIKKEN OG SOFTWAREN TIL AT SPILLE SAMMEN PÅ OPTIMAL VIS << sig for test og modulering. På grund af strenge sikkerhedskritiske krav udgør testdelen faktisk procent af de samlede produk- Netværkets lange tråde Man kan sige, at arbejdet i CISS handler om netværk i flere betydninger. Dels forsker man i at få indlejrede softwaresystemer til at kommunikere, men centret lever også af forskningssamarbejder med virksomheder, og har på den måde fået en stor kontaktflade ud i regionen. Endvidere har CISS gør en forskel Netværket, og samarbejdet omkring det, giver den tværfaglighed, som Kim Guldstrand Larsen mener er nøgleordet i centrets arbejde. Det er interessant, at sætte folk der har bedrevet softwareudvikling sammen med kompetente folk inden for hardware og elektronik. Her i CISS går elektronik- praksis på grund af samarbejdet med CISS, siger Kim Guldstrand Larsen. Det har CISS faktisk flere eksempler på allerede! og forbedrede værk- tionsomkostninger. CISS glæde af at, Aalborg Universitet råder over ingeniører side om side med dataloger, siger han. tøjer til at styre processerne, Hvad nu, hvis man kunne bringe den omkostning et netværkscenter, der tager initiativ til at sætte Centerlederen arbejder for, at de fælles projekter Færre omkostninger ned? spørger Kim Guldstrand Larsen. Indlejrede systemer skal fungere på en ressourcemæssig god mennesker og virksomheder sammen. får et generelt tema, og dermed bliver relevante for flere virksomheder end den enkelte. Alle fire it-kompetencecentre lægger vægt på sik- måde. Derfor gør vi os mange overvejelser og Vi har et netværk omkring test og modulering, og kerhedskritisk software, men i CISS satser man tester mange modeller. Det handler ikke bare om vi kommer til at have flere af slagsen inden for

14 Anders B. Christensen, datalog og forskningsassistent STOL PÅ DIN CHIP S-CARD ER EN MINDRE MEN MEGET SPECIALISERET VIRKSOMHED, DER SAMARBEJDER MED CISS OM AT FÅ DEN LILLE COMPUTER- CHIP I BETALINGSKORT TIL AT PRÆSTERE ENDNU MERE Først for nogle få år siden begyndte man at programmere i Java på de små computerchips, der bl.a. De værktøjer, vi har nu, kan ikke bruges med de krav om funktionalitet og sikkerhed, der bliver stil- Flere årsager Det fælles mål er at stå klar med et helt nyt værktøj 25 POS IV sidder indlejret i betalingskort. Hidtil havde man let, når det drejer sig om betalingskort. Målet er at inden for de næste 4-5 måneder. Men parterne har brugt et sprog, der svarer til det, almindelige com- forbedre kvaliteten og sikkerheden og samtidig også mere individuelle mål. Min ide med jobbet var putere brugte for 25 år siden. Nok et fremskridt, bringe udviklingstiden ned, siger Steen Rasmussen, at få erhvervskontakter ud over mine forsknings- men problemet er, at Java kræver en større regne- adm. direktør hos S-Card. mæssige interesser, fortæller Anders B. Christensen. kraft og derfor en dyrere chip. En dyr chip er et problem i en branche, hvor udviklingen går eks- Hos CISS er det datalog og forskningsassistent For Steen Rasmussen der også sidder i bestyrelsen i tremt hurtigt, og den voldsomme konkurrence kræ- Anders B. Christensen, der varetager den komplice- CISS rækker interessen ud over virksomheden og ver billigere produkter. rede opgave. Kravet er at lave programmerne på langt ud i regionen. et højere niveau, når vi ikke kan ændre på platfor- Simpelt sprog men. Istedet må vi ændre på de ting, vi lægger ned Jeg vil gerne bidrage til at bringe Smart Cards er betegnelsen for plastickort med en på den. Gøre sproget mere simpelt, og det er forskningsviden videre. Det har en indlejret chip, som virksomheden S-Card i Aalborg svært, fortæller forskeren. Vi har haft flere hold stor betydning for industrien, at bl.a. lever af at producere. For den meget speciali- studerende i gang, der har testet ideer og modeller, vi har et godt forsknings- serede virksomhed giver det mening at udvikle og nu skal vi sammen med S-Card til at beslutte, miljø, og det er vigtigt teknologien, så produktet kan blive bedre og hvilken vej vi går. Det næste bliver så at lave en med et godt øko- omkostningerne mindre. Derfor har virksomheden prototype, så vi kan teste om tingene fungerer ned nomisk miljø her taget kontakt til CISS, for at de sammen kan udvikle i detaljen, siger Anders B. Christensen, der sparrer på egnen, siger et nyt sprog, som effektiviserer udviklingen og som med udviklerne fra S-Card ved ugentlige møder. Steen Rasmussen. kan testes og dokumenteres. Steen Rasmussen, bestyrelsesmedlem i CISS

15 DET STORE MARKED for de små digitaler VED HJÆLP AF MÅLRETTET FORSKNING INDEN FOR TREDJE GENERATION AF TRÅDLØSE KOMMUNIKATIONSSYSTEMER HÅBER RTX TELECOM I AALBORG AT FÅ FODEN INDENFOR PÅ DET KINESISKE MARKED KVANT ET 26 Forskellige lande, forskellige standarder. Det gælder også inden for mobiltelefoni, Traditionelt programmerer man manuelt, men det kan tage lang tid, og er hvor verden benytter sig af forskellige GSM-systemer. I Europa bruger man en proces der er behæftet med fejl. Derfor undersøger vi i øjeblikket, om det UMTS. I USA, Japan og Korea bruger man CDMA Og så er der kineserne, som har udviklet deres helt egen standard inden for tredie generation af Skovgaard Christensen. ud fra de grafiske modeller kan lade sig gøre automatisk, siger Søren trådløse kommunikationssystemer. Systemet kaldes TD-SCDMA, og bag den bogstavkombination gemmer sig et kæmpestort kinesisk marked, som den Skarpere i konkurrence nordjyske televirksomhed RTX Telecom gerne vil ind på. Men vilje er ikke nok, Tredie generation af trådløse kommunikationssystemer, eller 3G, er trådløs så på trods af den store virksomheds ellers omfattende kompetence har RTX kommunikation i high-speed og skal afløse tidligere GSM-systemer. 3G overfører data i en hastighed, der svarer til en ADSL-forbindelse.TD-SCDMA er to indledt et samarbejde med forskere fra Aalborg Universitet og CISS. til tre gange billigere end de andre 3G systemer, og alene det er en god Matematiske værktøjer grund for RTX til at forske i mulighederne. Sammen med CISS og DICOM, en forskningsenhed under Aalborg Universitet, arbejder RTX på at implementere en speciel modtager til TD- Vi er ledende inden for leverandørteknologi, og det er vi nødt til at være for >> RTX ER ET GODT EKSEMPEL PÅ EN VIRKSOMHED, DER GØR SIG I 3G FORSKNING I NORDJYLLAND << at holde os på markedet på længere sigt. Forskning er nødvendigt, hvis vi skal forbedre vores konkurrenceevne, siger Klaus Ahlbeck. Professoren fra DICOM, Bernard Fleury, har sine grunde til at være med i projektet. SCDMA-systemet. DICOM har for nogle år siden udviklet avancerede matematiske algoritmer, og det værktøj forsøger man at raffinere og tilpasse, så RTX kan bruge det i sine produkter. Det kræver et stort arbejde at flytte algoritmerne fra computeren og ind i microprocessoren. Derfor er det vigtigt at trække på kundskaberne fra alle tre aktører, siger Klaus Ahlbeck, som er udviklingschef i RTX Telecom. Vi håber, at vi kan åbne andre døre med produktet. Det vigtigste i forskning- Målet er at udvikle en metode, der også skal kunne bruges i andre produkter. en er, at vejen, hvor viden flyder ind i produktet, er meget kort, siger manden Opgaven for CISS, er at optimere samspillet mellem algoritmerne og den bag algoritmerne. underliggende arkitektur. I dette tilfælde en Blackfin-DSP-platform. Desuden fokuserer man på selve implementeringsstrategien, med udgangspunkt i RTX er et godt eksempel på en virksomhed, der gør sig i 3G forskning i Nordjylland. Området har ellers været kritiseret for kun at beskæftige sig med 2G. abstrakte grafiske modeller. Det er et arbejde, som forskningsassistent Søren Skovgaard Christensen tager sig af. Søren Skovgaard Christensen, forskningsassistent Klaus Ahlbeck, udviklingschef i RTX Telecom. Bernard Fleury, Professoren fra DICOM,

16 KLIMAANLÆG TIL DYR ET FREMTIDIGT PROJEKT HOS CISS GÅR UD PÅ AT UDVIKLE ET SENSOR- SYSTEM, DER SKAL FORBEDRE KLIMAET I SVINE- OG FJERKRÆSSTALDE OG GIVE BEDRE VÆKSTBETINGELSER FOR DYRENE. DET GIVER SUNDERE DYR, OG GAVNER LANDMANDENS ØKONOMI HUMAN ÆR 28 Virksomheden Skov i Glyngøre laver ventilationsanlæg til stalde. Den slags er nødvendige i nutidens industrialiserede husdyrproduktioner, hvor mange Martin Riisgaard-Jensen, der er den projektansvarlige hos Skov, har fået til opgave at sørge for, at samarbejdet med CISS fører til de rigtige værktøjer, og at Og i de store bedrifter i udlandet er der en tendens til at ansætte mindre kvalificeret arbejdskraft, der ikke har så meget forstand på dyr. Ved at lade dyr er samlet under ét tag. Forhold som varme, den software, de sammen udvikler, kan forankres i en sensor observere dyrene kan man til en vis grad kulde, træk og luftfugtighed er vigtige faktorer for Skovs produkter. automatisere noget af landmandens arbejde, siger dyrenes velfærd. God ventilation giver et bedre Martin Riisgaard-Jensen. miljø, som igen giver færre syge dyr og en hurtigere Målet er at optimere tilvæksten, men også at øge vækst. Landmænd har mange gode grunde til at dyrenes velfærd. Dyrevelfærd skal automatiseres, og Han lægger ikke skjul på, at forskningen ikke alene investere i et godt staldmiljø, også når det handler her kommer CISS ind, siger Martin Riisgaard-Jensen, er en måde at blive i markedet på, men også, at det om penge. der forventer en kraftig synergieffekt mellem land- er vejen frem, hvis Skov skal fortsætte med at være Luft på formel bruget og CISS. dominerende. Men et ventilationsanlæg er andet end vinduer, der Skov er blandt de tre største i verden inden for Vi ser CISS som en kærkommen lejlighed til at kan åbnes. Et moderne klimaanlæg kræver elektro- staldventilation, og eksporterer ventilationsanlæg til skabe et forum og et videnskabeligt miljø. Ved at nisk styring, og det er her CISS kommer ind. CISS hele verden. Den slags kræver, at produktet bliver yde tilskud til forskernes løn får vi rådighed over og Skov har netop i fællesskab ansat 4 ph.d.-ere til tilpasset de gældende forhold. Hvor det i Danmark den viden, der findes på universitetet. Netto har vi at forske i et sensorsystem, der skal observere er vigtigt at holde dyrene varme, gælder det i et flow ud af kassen, men vi føler, at vi får meget for dyrene. Ved at lave en matematisk model der Australien om at holde dyrene afkølede. de penge, og jeg tror, at det på sigt beskriver, hvordan luft bevæger sig i stalde, skal computere i samspil med sensorer beregne og Forskning giver forspring kan give os et markedsmæssigt forspring, siger Martin regulere ventilationen. I moderne landbrug er besætningerne blevet så Riisgaard-Jensen. store, at landmændene ikke kender den enkelte gris. Martin Riisgaard-Jensen, Skov

17 NEED WIRELESS PRODUCTS? VI STØTTER OP OM futarque CONTACT RTX

18 Knowledge Lab DK Bo Eriksen, professor. VIDENDEL OG HERSK VI VED ALLE, AT VIDEN ER MAGT, MEN EN STADIG STØRRE STRØM AF INFORMATIONER ER IKKE ALTID EN HJÆLP. INTERNETTET BLIVER MAN IKKE NØDVENDIGVIS MEGET KLOGERE AF. MÅSKE ENDDA BARE MERE FORVIRRET. SÅ HVORDAN ADMINISTRERER MAN VIDEN FOR AT FÅ MEST MULIGT UD AF DEN? PROFESSOR LARS QVORTRUP, DER ER 33 EL E LEDER AF KNOWLEDGE LAB I ODENSE, MENER AT VIDEN ER EN AFGØRENDE RESSOURCE, OG AT VIRKSOMHEDER HAR MEGET AT LÆRE OM VIDENDELING.

19 Lars Qvortrup, professor og leder af Knowledge Lab. Der var engang Viden er ikke bare en ting, dvs. mange små virksomheder at arbejde med efterud- hvor oliesmurte eksplicit viden. Viden er også dannelse. Opgaven er tit at koble de rigtige men- maskiner trak tavs viden eller praktisk viden. nesker sammen, mere end at fylde mere og mere Danmark ud af Det er evnen til at løse opgaver, information i hovedet på folk. landbrugssamfundet og gjorde landet til et improvisere og kombinere det vi allerede ved. Altså evnen til at tænke Digitale redskaber industrisamfund. Meget har nyt og være kreativ, siger Lars Qvortrup. I Knowledge Lab handler det også om at sortere IDEAL ET 34 siden ændret sig, og Danmark er i dag et vidensamfund.viden er en ressource, og den får en afgørende betydning for fremtiden. Det ved man godt på Fyn, og derfor er it-kompetencecentret Knowledge Lab DK blevet til i tilknytning til Syddansk Universitet i Odense. Det er vores opgave at lette overgangen fra industrisamfund til vidensamfund.viden er et konkurrenceparameter, og vidensamfundet stiller krav om nye kompetencer og måder at agere på både mellem mennesker og organisationer, siger professor Lars viden. Mange gange er problemet ikke at vide så Videnregion Fyn meget som muligt, men at vide det rigtige.vi kender det fra fikserbilleder: Man kan ikke se skoven Det er ikke kun de menneskelige kompetencer man arbejder med. På Knowledge Lab udvikler man også for bare træer. Det gælder om at sortere. Det gælder om at gøre sammenhænge synlige. Tag nu videnprocesser og kompetencer på tværs af de den rammer, der normalt opdeler sektorer og brancher. Målet er at skabe en videnregion, hvor forskningen spiller sammen med den offentlige sektor og >> DET ER VORES OPGAVE AT LETTE OVERGANGEN FRA INDUSTRISAMFUND TIL VIDENSAMFUND << digitale patientjournal. Normalt forestiller vi os journalen som en samling papirer. Men i realiteten er den et billede af patienten. Så hvordan skal det billede se ud? 35 SUBJEKTIV ET Qvortrup, som leder Knowledge Lab. erhvervslivet. Hvor Hvad er vigtigt? Skal der Spild af viden I dag er viden en ressource, som vi misbruger. Vi skøjter rundt, uden at vide hvordan vi skal bruge den. Du kan meget på internettet, men du kan også fare vild. Én af forklaringerne på problemet er, at vi misforstår, hvad viden er. Vi tror, at viden er en ting videndeling foregår mellem forskning og erhvervsliv og mellem den offentlige og den private sektor. Der er tale om helt nye strategiske modeller for regionerne. Knowledge Lab arbejder bl.a. med at udvikle ledelsesværktøjer. Sammen med virksomheder, seminari- bruges billeder, video, lyd? Hvordan gør man den til et kreativt redskab? Desuden er patientjournalen et kommunikationsredskab.via en digital patientjournal kan læger, sygeplejersker, praktiserende læger, apoteker osv. kommunikere om det, det hele drejer sig om: Patienten. >> DET ER JO TIL AT BLIVE HELT KINESISK I HOVEDET AF << eller en substans, ligesom mælk eller benzin: Jo mere er, CVU er og skoler udvikler man også videnværk- Så igen drejer det sig ikke om at proppe alle tæn- man har, des bedre. Derfor fokuserer vi i grund- tøjer. Specielt med fokus på det, man kan kalde kelige data sammen, men om at vælge ud, kombi- forskningen på, hvad viden er. I Knowledge Lab anden-generations videnværktøjer. Dem der ikke nere og gøre sammenhænge synlige. behandler vi viden som en ressource til at løse bygger på eksplicit viden, men på tavs og kreativ opgaver og til at skabe ny viden. viden. Et eksempel er vores projekt med lærings- Jo mere man ved, desto mere ved man, at man øer.ved hjælp af e-læring skaber man kreative miljø- ikke ved, siger den fynske professor, og det er jo er for medarbejdere, og man gør det muligt for til at blive helt kinesisk i hovedet af.

20 Bo Eriksen, professor. DEN SORTE FORD IT UNDER VIRKSOMHEDERS DAGLIGE RUTINER LAGRER COMPUTERE MASSER AF INFORMATION, SOM ALDRIG BLIVER BRUGT. PROFESSOR BO ERIKSEN FRA KNOWLEDGE LAB MENER, AT AL DENNE SKJUL- TE VIDEN KAN HJÆLPE VIRKSOMHEDERNE, HVIS BARE DEN BLIVER BRUGT RIGTIGT Vi har i dag en eksplosion i datamængde. Jeg har læst en undersøgelse, der konkluderer, at mængden af al elektronisk data bliver fordoblet hvert år. Mængden af data og måden den bliver brugt på eller rettere ikke bliver brugt er netop det dilemma, som professor Bo Eriksen forsøger at komme til bunds i. Tænk bare på alle de muligheder, der er i et almindeligt Word-program, og hvor lidt man bruger dem. Har man brug for et økonomistyresystem i sin virksomhed med 20 ansatte, kommer man let til at skyde over målet ved at investere i et SAP-system. Den slags it-løsninger er designet til store virksomheder. Problemet er, at de bruges af mennesker, og den menneskelig faktor ofte virker forstyrrende. F. eks. kan nogle virksomheder gå i stå en hel dag, fordi nogen har glemt at taste en leverance ind, som systemet så tror, de mangler.virksomheder skal have styr på de administrative rutiner, hvis de skal drage fuld nytte af it. En database er et rigtig godt værktøj til at lagre data. Alt kan smides ind på den, men hvordan skal man håndtere alle de informationer? Virksomheder der har råd til det, og for hvem det ikke er ualmindeligt at bruge 100 millioner kroner på Virksomheder og organisationer kan lære utroligt meget af at se på den måde viden bliver udvekslet på. Videnledelse kræver, at der er It-producenterne ved noget om at designe databaser, der kan indeholde viden, men i Knowledge Lab tager man fat i den anden ende. >> MODELLEN FINDES KUN I SORT, MEN DEN BLIVER TIL GENGÆLD VED MED AT KØRE << styr på samspillet mellem mennesker, strategi, teknologi og organisation. Det er i dette krydsfelt, vi lægger vores forsknings- og udvi- Vores opgave starter der, hvor brugeren står med sine behov. Der er ingen ende på alle de data, man kan trække ud, men vi forholder os kritisk til alle de data og udvikler værktøjer, der er tilpasset den enkelte brugers behov, siger Bo Eriksen. at implementere systemet. Spørgsmålet er så, hvad de mindre firmaer skal købe, når de heller ikke har ressourcer til at udvikle deres eget system. Her i Knowledge Lab forsøger vi at nyttiggøre it gennem en større forståelse for organisatoriske og klingsindsats. På den måde kan vi være med til at skabe ny viden om, hvordan mennesker og organisationer kan skabe resultater, siger Bo Eriksen. Vi skal frem til at udvikle værktøjer, der er simple at implementere og anvende. Opskriften hedder relevans, Databaser indeholder en masse viden, og virksomheder kan få en masse at vide ved at sammensætte data på forskellige måder. Relevant viden, som f.eks. at finde ud af hvilke kunder man tjener penge på, og hvilke der bare er tidsrøvere. Meget viden er skjult i databaserne, og derfor handler det om at prioritere, siger professoren. personlige forhold. Vi får vi en række mindre virksomheder til at lave en top 5 over deres behov. Analysen går på tværs af brancher, men der vil være en række sammenfald, som vi kan lave et standardværktøj ud fra. Et der både er billigt og samtidig tilpasset gennemsnittets behov for viden, siger Bo Eriksen. Knowledge Lab har allerede udviklingsprojekter med en række forenkling og billige løsninger. Vi ved godt, at den perfekte model ikke findes. En budget model giver aldrig nogensinde præcis den information, som du lige har brug for. Derfor udvikler vi sammen med vores erhvervspartnere it-verdenens Ford T. Modellen findes kun i sort, men den bliver til gengæld ved med at køre, siger Bo Eriksen. Standardværktøj Mange computersystemer er designet sådan, at alle funktionaliteter er indbefattet, når man køber systemerne. Det betyder dels, at systemerne er dyre, men også at man som bruger får en masse funktioner, som man aldrig bruger, fordi man ikke ved hvordan de fungerer. virksomheder kørende. Datadisciplin Vi vil gerne vide noget, om hvordan de små virksomheder fungerer, og hvordan mennesker og organisationer bruger. Computere er gode til at håndtere data. Hvis man nu fik de mindre virksomheder til at lave en top 5 over deres behov, ville der måske være flere sammenfald på tværs af brancher, som vi så skal forsøge at dække ved hjælp af et standardværktøj, siger Bo Eriksen. POS ION 37

21 LÆRING I netværk BÅDE VIRKSOMHEDSLEDERE OG MEDARBEJDERE STILLES I DAG OVER FOR KRAV OM STADIG UDVIKLING OG FORNYELSE. DERFOR ER DER BEHOV FOR AT UDVIKLE NYE TILGANGE TIL ARBEJDSRELATERET KOMPE- TENCEUDVIKLING, HVILKET KUN KAN SKE I ET TÆT SAMARBEJDE MELLEM VIRKSOMHEDER OG UDDANNELSESUDBYDERE. Succeshistorier Vi vil gerne ud og finde succeshistorier frem finde hverdagsmennesker, som kan fortælle om læring, kompetenceudvikling og videndeling, som virker. Et eksempel herpå er VUC Fyns læringsnetværk vedrørende kompetenceudvikling af korttidsuddannede medarbejdere i de fynske kommuner Hårby-Assens-Glamsbjerg. I netværket samarbejder erhvervsfolk og uddannelsesinstitutioner om at udvikle praktiske løsninger, som gør det muligt at tilbyde undervisning til målgruppen på sådanne vilkår og med en sådan form, at de enkelte virksomhedsledere kan se formålet med at prioritere kompetenceudvikling og så den enkelte medarbejder samtidig motiveres til at indgå i et læringsforløb. Sideløbende med sådanne netværk bør der så foregå en udvikling af undervisningen i retning af digitalisering, hvilket vil have mange fordele. Det vil for eksempel gøre det langt lettere at etablere hold på tværs af hele Fyn, og at nå de fynboer, som bor på de mange småøer. Endvidere kan digitale læremidler med fordel bruges i forhold til medarbejdere med læseproblemer. Endelig betyder digitale læremidler, at virksomhederne ikke i så omfattende grad behøver at sende medarbejderne ud af huset i forbindelse med kompetenceudviklingskurser, siger Marianne Karlshøj. Marianne Karlshøj har store forventninger til samarbejdet med Knowledge Lab og de mange partnere i Videnregion-netværket. Måske sker der uforudsete ting i det netværk. Nye samarbejdsmodeller eller ændrede systemer. Det er vores vision for at deltage i projektet med Knowledge Lab, slutter Marianne Karlshøj. ADD ION 38 Funktionelle analfabeter Det er ikke længere nok at stå op om morgenen for at passe sit job. Hvis manden mister sit arbejde, så ryger familien ud af parcelhuset og kan kozonen for at blive funktionelle analfabeter, siger Marianne Karlshøj. Videnregion siske produktionsvirksomheder, reklamebureauer, forlag, uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder. blive nødt til at flytte fra regionen. Min hjertesag er den store gruppe af ufaglærte, både ud fra et VUC Fyn samarbejder med Knowledge Lab i det såkaldte Videnregion-projekt, som sigter mod at Selv er Marianne Karlshøj aktivt engageret i Videnregion-projektets branding-gruppe. socialt og et økonomisk perspektiv, siger Marianne Karlshøj, der er leder af Udviklingsafdelingen hos VUC Fyn. 60% af alle danskere har adgang til Internettet. Det betyder, at der er >> PÅ FYN ER ALLE VIRKSOMHEDER OG BORGERE VIGTIGE LED I RELEVANTE NET- VÆRK TIL VIDENDELING OG LÆRING << Vi skal arbejde med identitetsudvikling af den fynske region, vi skal forsøge at facilitere en proces, der bidrager til at der i den fynske kollektive bevidsthed dannes en fælles 40%, som ikke har adgang, og jeg antager, at en stor del af de ufaglærte findes her. Samtidig er der ca. 20% af befolkningen, som har problemer med grundlæggende færdigheder som læsning, stavning, regning og informationsteknologi. Set i forhold til give Fyn et hårdt tiltrængt løft på viden- og kompetenceudviklingsområdet. Dette foregår i konkrete netværkssamarbejder på tværs af traditionelle skel mellem offentlige og private virksomheder. forestilling om at: På Fyn prioriteres det højt at vi udvikler, vedligeholder, systematiserer og anvender viden, og at alle virksomheder og borgere er vigtige led i relevante netværk til videndeling og læring, siger Marianne Karlshøj. den hastige udvikling fra industri- til vidensamfund Mere end 40 fynske virksomheder er invol- må de betegnes som allerede værende eller i risiveret i projektet, der bl.a. repræsenteres af klas- 39 L TERATUR Marianne Karlshøj, leder af Udviklingsafdelingen hos VUC Fyn.

22 JOB NUMMER VIRKSOMHEDSEJEREN OG BESTYRELSESMEDLEMMET I KNOW- LEDGE LAB, HELGE MUNK, BRUGER MEGET AF SIN TID UDE PÅ UNIVERSITETET. FOR HAM HANDLER DET OM AT BRYDE GRÆNSER NED OG TÆNKE I NYE UDFORDRINGER, HVIS MAN VIL SÆTTE GANG I EN ERHVERVSUDVIKLING DIG AL 40 Det samspil som Knowledge Lab lægger op til påvirket til at tænke på andre måder, selv om det indeholder den rigtige kombination af forskere, sikkert er møgirriterende at have mig gående herude, erhvervsfolk og politikere. Udfordringen er at tilpasse forskningen til gavn for de små virksomheder. min måde at gøre tingene på, siger Helge Munk. fordi jeg stiller så mange spørgsmål, og fordi jeg har Dem der mangler ressourcer, siger Helge Munk, som er medlem af bestyrelsen i Knowledge Lab. Man skal vare sig for at presse forskningen til resultater. Udviklingen skal have lov til at tage tid, I Helge Munks eget firma Munk it samarbejder man hvis vi skal være med ude i verden og på længere med Knowledge Lab, og har flere udviklingsprojekter i gang. Når vores kunder er med til at teste de for at være sikker på at kunne komme over. Vi skal sigt. Det gælder ikke om at sætte overliggeren ned produkter, vi udvikler, udfordre sender vi et signal om at være et firma, der er på forkant med ny teknologi. Det er god markedsføring, siger virksomhedsejeren. >> MAN SKAL VARE SIG FOR AT PRESSE FORSKNINGEN TIL RESULTATER. UDVIKLINGEN SKAL HAVE LOV TIL AT TAGE TID << grænserne, og hvis vi ikke selv gør det, så kan vi heller ikke forlange, at andre skal Helge Munk, som også sidder i styregruppen for itkorridoren, gøre det. Det samme gælder for politikerne. har etableret sig med et kontor på uni- Kommunen skal også tænke konstruktivt, og være versitetet i Odense. På universitetet bliver jeg klar til at flytte sig, siger Helge Munk. For erhvervsmanden handler arbejdet i Knowledge Lab om at udvikle et produkt, der betaler sig, så pengene kan bruges til mere forskning. Regionen har det svært, og en øget forskningsindsats vil være midlet til at skabe en positiv spiral omkring flere og gode arbejdspladser i regionen. Helge Munk har sin egen målestok til at vurdere, hvor erhvervsmæssig attraktiv en region er. Han kalder den Job nummer to. Hvis man overvejer at tage et job et andet sted i landet, der kræver, at man flytter familien, er det interessant at vide, om der også er et job til konen. Men det er også vigtigt, at der findes andre lignende jobs i området, hvis det første job ikke lever op til forventningerne, så ungerne ikke skal skifte skole igen, siger Helge Munk. Og det er målet for Helge Munk. At gøre Fyn til en region med mange job nummer to. Helge Munk, bestyrelsenmedlem i Knowledge Lab og virksomhedsejer

23 43 KVANT ET KVANT ET 42

24 CSI Center for Software Innovation FRA FORSKNING TIL FAKTURA 45 KAP AL CENTER FOR SOFTWARE INNOVATION I SØNDERBORG ARBEJDER MED FORSKNING UD FRA ET FORRETNINGSMÆSSIGT SYNSPUNKT. FORSKNINGSRESULTATER SKAL KUNNE AFLÆSES DIREKTE PÅ VIRKSOMHEDERNES BUNDLINIE

25 Skal et it-kompetencecenter overhovedet beskæfti- For CSI der ligger lige midt i den højteknologiske formidler i form af kurser og seminarer. ge sig med at forske? Det mener direktøren fra sønderjyske industri, har det været en naturlig Særligt iværksættere skal hjælpes. 7 ud af 10 Center for Software Innovation (CSI), Jimmy Ander- beslutning, at centret skal koncentrere sig om at iværksættere går ned igen. På grund af jantelo- sen ikke nødvendigvis at man skal. udbygge kompetencerne indenfor software i den ven er du færdig efter en konkurs her i landet. mechatroniske klynge.til det formål indgår Sådan ser man ikke på det i andre lande. Der Vi vil ikke lave forskningsprojekter, hvis der ikke CSI i et tæt samarbejde med Mads mener man, at folk først har den rette erfaring er profit i det for os eller vores kunder. Vi vil Clausen Instituttet under Syddansk efter tre konkurser. De mennesker vil vi gerne hellere have ét patent, der tjener penge, end ti der Universitet, der forsker i kunne hjælpe med metoder eller måske finansielt, ikke gør. Og det med forskningen gør de jo så godt embedded software, mate- siger Jimmy Andersen. i de andre it-kompetencecentre. Visionen er at blive et innovationsmiljø mere end et forskningsmiljø, matisk modellering og brugerorienteret design. Desuden Silicon Sønderborg siger direktøren, som ikke lægger skjul på, at han samarbejder CSI med mange andre En mulighed kunne også være at tilbyde virk- gerne vil revolutionere forskningsverdenen. innovations- og kompetencecentre. somheder sin hjælp som viden- FR ÆNKER 46 Jimmy Andersen ser CSI gå andre veje i forhold til de øvrige centre. I stedet for ensidigt at fokusere på Ph.d.-forløb og grundforskning, vil vi fokusere mere på virksomhedernes bundlinieresultater. Vores Ph.d.-forløb er startet som en refleksion på virk- Både nationalt og internationalt. Flere forretningsmodeller Lige nu befinder CSI sig i en afsøgende fase, og arbejder med mange forretningsmodeller for hvad centeret skal kunne tilbyde virksomheder fremover. agent. En teknologiovervåger, der finder relevant viden på et givent område. Eller også kunne CSI lave modenhedsanalyser, der skal sikre at virksomheder, der gerne vil indføre ny teknologi, somheders ønsker, hvor den slags ofte er forskning reelt også er gearet til det. Måske for forskningens skyld, siger Jimmy Andersen, hvis Jeg kunne også tænke mig, at spørge kunderne i form af en certificering. forretningsmæssige tankegang blandt andet stammer hvilke områder de kunne tænke sig, at forskningen fra hans seneste stilling som administrerende direk- retter sig imod, og på den måde lave en top 10, Målsætningen for CSI er tør i Mærsk Data Defence. siger Jimmy Andersen. Tanken er så at poole et direktøren ikke i tvivl om. Virksomheden CSI antal Ph.d.-forløb, hvor virksomhederne betaler for én forsker, men til gengæld får adgang til samtlige Mit ambitionsniveau er højt. Center for Direktøren i CSI betragter de penge som Staten, resultater. Et Ph.d.-forløb tager typisk 2-3 år, og i Software Innovation skal Sønderjyllands Amt og Sønderborg Kommune har den periode kan teknologien nå at flytte sig i en bidrage til et innovativt vækstmiljø indskudt i centeret som en startkapital til at udvikle anden retning. På vores måde får man et bredere i verdensklasse. Visionen er at skabe et CSI som en virksomhed. Centeret er etableret som og mere tidssvarende spektrum. regionalt vækstmiljø, som skal bringe specielt den en erhvervsdrivende fond, der bliver drevet i en syddanske region på verdenskortet. Et Silicon selskabslignende struktur. Derfor er indtjeningen En anden mulighed kunne Sønderborg baseret på samarbejde og dialog vigtig. Men for at tjene noget skal man også have være at fungere som med virksomheder og andre videnmiljøer, siger noget at tilbyde brugerne af centeret. Eller kunder- facilitator eller Jimmy Andersen, som bruger sin fritid på at flyve. ne, som man kalder dem i CSI. Jimmy Andersen, direktør for CSI,

26 CSI OG MCI ARBEJDET MED TEKNOLOGISK INNOVATION KRÆVER EN FAGLIG KOMPETENCE INDEN FOR TEKNOLOGIUDVIKLING, OG DERFOR SPILLER MADS CLAUSEN INSTITUTTET FOR PRODUKT-INNOVATION EN STOR ROLLE I CSI S ARBEJDE Frands Voss, direktør for MCI AMB ON 48 gør, at der er en stor mangel på software, siger Frands Voss. Direktøren for Mads Clausen Instituttet (MCI) ved hvad han taler om, for med 16 års erfaring som udviklingsmand i det daværende Danfoss Flow har han set udviklingen med egne øjne. >> CSI ER DET VIRKSOMME BINDELED MELLEM INDUSTRI OG UDDANNELSESVERDEN << Tilbage i tidernes morgen var Danfoss en maskinfabrik, der lavede mekaniske dele. I dag er den ringspunkt beskæftiger sig med produktinnovation. Mads Clausen Instituttet, der er CSI s faglige forank- slags dele blevet fuldelektroniske, hvilket bare er et Instituttet har en stor forskningsmæssig kompetence eksempel på, at software udgør en stadig større indenfor produktudvikling og herunder også soft- andel af industriproduktionen. Efterspørgslen ware. Et område, som MCI arbejder meget med er kode til produkter. Men vi er nok ikke specielt gode til at lade vores forskning finde vej til industrien, og det er her at CSI kommer ind. CSI har et mere anvendelsesmæssigt perspektiv, hvor vi er mere langsigtede. De kan bidrage til, at vores produkter bliver anvendt i industrien, siger Frands Voss. Arbejdsfordeling Begge forskningsenheder ligger i Sønderborg, og er ens på mange punkter. Derfor ligger der en opgave for de to direktører, Frands Voss og Jimmy Andersen, i at lave en arbejdsfordeling imellem de to centre. I øjeblikket diskuterer vi, hvor vi hver især skal lægge vores kræfter. Opgaven bliver at styrke samarbejdet mellem industri og uddannelsesverden. CSI er det virksomme bindeled mellem de to, siger Frands Voss, der var med til at udarbejde konceptet og projektansøgningen for CSI. Mads Clausen Instituttet er meget internationalt orienteret. Halvdelen af medarbejderstaben er udlændinge, og undervisningen foregår på engelsk. Ud af de 120 studerende er kun 40 fra Danmark. statue af Mads Clausen

27 CSI SET FRA NORDBORG CSI HAR ET STÆRKT BAGLAND I DET LOKALE ERHVERVS- UDVIKLINGSCENTER OG KRÆFTERNE I DANFOSS LOKAL ET 50 Nis Storgaard har indirekte haft indflydelse på, at Fyrene fra Sønderborg CSI blev realiseret. Direktøren i Danfoss har i de Fra sin stol i Danfoss har han også en virksomhedsmæssig interesse i, at CSI bliver en succes. Danfoss sidste år været aktiv i forbindelse med erhvervsfremme gennem Center for Erhvervsudvikling i kan kun have interesse i, at der bliver opbygget en Sønderborg, hvor han nu sidder som bestyrelsesformand. Et center der arbejder på at synliggøre området i forhold til de mange kompetencer >> DE FYRE FRA CSI I SØNDERBORG KAN NOGET HELT SPECIELT << kompetenceklynge i området. Det handler også om uddannelse af fremtidige medarbejdere, siger direktøren, der ud over en faglig sparring indenfor it og mechatronics, der findes her. med CSI også kan forestille sig et egentligt projektsamarbejde mellem CSI og Danfoss. CSI udsprang af Center for Erhvervsudvikling i et samarbejde mellem kommune, amt og ministerium. Ud over Danfoss vurderer Nis Storgaard, at området har omkring selskaber, der skal fungere For Nis Storgaard er målet, at det sønderjyske område bliver kendt for sin spidskompetence indenfor software, og at arbejdet i CSI munder ud i kompetencer, og på den måde understøtte lokal- som stakeholders i CSI. Sammen skal de udbygge noget, der kan bruges. samfundet. 51 KAP AL Vi er ikke interesserede i drømmeprojekter. Det interessante må være konkrete opgaver, hvor erhvervslivet bliver involveret, siger Nis Storgaard. Det skal være sådan, at folk siger, De fyre fra CSI i Sønderborg kan noget helt specielt, siger Nis Storgaard.

28 VI SKAL STILLE DUMME KVANT ET 52 Når man i 2005 kradser i overfladen på det nye Danfoss-produkt, vil man se, at det er udviklet i samarbejde med CSI, siger Michael Mathiesen. Bestyrelsesformanden i CSI har en klar vision, men Michael Mathiesen har også før prøvet at matche industrien med forskningsverdenen. Jeg var med til noget lignende i CIT (Center for it-forskning) under den tidligere regering. Dengang prøvede man på traditionel vis, at få universiteterne og erhvervslivet til at sidde ved samme bord. Jeg var med til at skaffe 200 mio. kroner, ud over de 130 mio. vi havde fået i opstart, så i al ubeskedenhed bør der være en del erfaringer, jeg kan bruge i det sønderjyske projekt, siger Michael Mathiesen. Leg og alvor Michael Mathiesen, bestyrelsesformand i CSI Som iværksætter ved bestyrelsesformanden noget om, hvad der kræves for at gøre det nystartede kompetencecenter i Sønderborg funktionsdygtigt. CSI befinder sig i en opstartsfase. Vi starter med BESTYRELSESFORMANDEN I CSI, MICHAEL MATHIESEN, DER SELV HAR EN DEL ERFARING SOM IVÆRKSÆTTER, FORTÆLLER OM DEN FASE SOM CSI BEFINDER SIG I, OG HVAD HAN FORVENTER AF CENTRET at gå i dialog. Vi har en lang liste med ideer, og med dem i hånden skal vi ud i virksomhederne og stille dumme spørgsmål. Vilje og opbakning er enormt vigtigt. Det kræver et godt netværk. Også politisk, siger Michael Mathiesen. >> DET KRÆVER ET GODT NETVÆRK. OGSÅ POLITISK << CSI adskiller sig fra de andre kompetencecentre. Indgangsvinklen er anderledes. Vi ser mere holistisk og forretningsbetonet på sagen. Det er dog ikke sådan, at forskningen kun skal gøre som erhvervslivet siger. God forskning kræver et helle og et frikvarter. Det er mere innovativt at lege med ideer, end at skulle frembringe ting der skal bruges om 6-12 måneder. Vi prøver ting af, men vi skal sørge for, at forskningen bliver erhvervsrelateret. I dag er der brug for en stigende grad af software i produkter, og det marked skal vi levere kompetence til. Vi skal opbygge nye virksomheder og lave nye forbedrede produkter. Der findes mange gode og innovative virksomheder, men ikke alle har ressourcer til at forske. For dem kunne der for eksempel være en ide i at poole udviklingsprojekter og Ph.d.-forløb, så hver enkelt ikke skal ud og opfinde den dybe tallerken. Det lange ben Vi skal udvikle kompetencer. Resultaterne i CSI skal tilbage i virksomhederne, og de folk der i en periode har arbejdet i CSI, skal tilbage til virksomhederne og forskningsverdenen igen. Det giver en spændende grænseflade. Personligt synes jeg, at der ligger en sjov og spændende opgave i CSI.Tanken er, at centeret bliver et erhvervsaktiv i regionen. Men det geografiske skal ikke bruges defensivt. Man kan også blive træt af at stå på et ben i regionen, derfor skal vi vende os offensivt mod resten af verden, siger Michael Mathiesen. KRED 53

29 CSI's lokale engagement møder stor opbakning og interesse fra centrets nære samarbejdspartnere

Alexandra Instituttet A/S. broen mellem it-forskning og erhvervsliv

Alexandra Instituttet A/S. broen mellem it-forskning og erhvervsliv Alexandra Instituttet A/S broen mellem it-forskning og erhvervsliv Forskningsbaseret aktieselskab Offentlig/privat brobygger Medlemsdrevne aktiviteter Aktiv matchmaking Netværkende organisation Synlig

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 1

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 1 ALEXANDRA Instituttet Nyhedsbrev nr. 1 December 1999 Alexandra i støbeskeen Af Michael Holm, formand for bestyrelsen, Alexandra Instituttet A/S Alexandra er kommet godt igennem den første udviklingsfase,

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Studietur til Brabant, Holland

Studietur til Brabant, Holland Studietur til Brabant, Holland 7-8. december 2011 MedCom International har for Welfare Tech Region arrangeret en studietur til Brabant provinsen i Holland. Studieturen blev afholdt i begyndelsen af december,

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem

Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem gunnar.kramp@alexandra.dk Alexandra Instituttet A/S Anvendelsesorienteret forskning Pervasive computing it i alting Viden baseret på den nyeste forskning

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Inspirationsoplæg: teknologiske muligheder og hvad gør de andre

Inspirationsoplæg: teknologiske muligheder og hvad gør de andre Alders Tsunamien / Bomben Inspirationsoplæg: teknologiske muligheder og hvad gør de andre v. Stefan Wagner, Ingeniørhøjskolen i Århus Pervasive Healthcare Der bliver færre unge Færre i sundhedsvæsenet

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

VoIP++ Kommunikation til det nye årtusinde

VoIP++ Kommunikation til det nye årtusinde VoIP++ Kommunikation til det nye årtusinde Gr. 680 Morten V. Pedersen Morten L. Jørgensen Sune Studstrup Peter Nejsum Gr. 620 Jesper H. Pedersen Gavin Murray Kap 1 - Sammendrag VoIP++ er en ny innovativ

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Lektor: - Små og mindre virksomheder risikerer at blive sat tilbage, hvis de ikke rider med på den digitale bølge I Danmark har vi i årevis bildt os selv

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

TDC understøtter sundhedssektoren med kommunikations løsninger

TDC understøtter sundhedssektoren med kommunikations løsninger TDC understøtter sundhedssektoren med kommunikations løsninger Offentlig-privat samarbejde om de nye sygehuse i Danmark 10. marts 2011 Jesper Stig Mølbæk Christensen Kommunikations løsninger TDC har de

Læs mere

Anders Laustsen, Projektkoordinator 17. Juni 2015

Anders Laustsen, Projektkoordinator 17. Juni 2015 Anders Laustsen, Projektkoordinator 17. Juni 2015 Netværkets organisering Hvad er vi sat i verden for? at bygge bro mellem vidensinstitutioner og produktionsvirksomheder med højværdiproduktion med henblik

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Stålcentrum-RTC. Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien. Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent

Stålcentrum-RTC. Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien. Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent Stålcentrum-RTC Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent anne.boye-moller@teknologisk.dk info@staalcentrum.dk Stålcentrums åbningskonference Kolding,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen Clinical Research Centre CRCHomepage From bench to bedside and back Biomarkers in Cancer-Virology and Inflammation Clinical RC esearch entre v/ Linda Andresen og Ove Andersen Baggrund Forskningschef for

Læs mere

Foredrag nr. 7 Har du en IT-strategi?

Foredrag nr. 7 Har du en IT-strategi? Foredrag nr. 7 Har du en IT-strategi? IT-drift Landsdækkende IT-service til landbrug Installation og drift af netværk IT support (via fjernbetjening) Softwareudvikling Datalogi Herd Management Statistik

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Innovationschef Alexandra Instituttet A/S Jane Clemensen: Sygeplejerske, cand.cur., phd.stipendiat indenfor Pervasive Healthcare, Leder af det højteknologiske

Læs mere

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r 8. 2012 Fremtidens kommune med nytænkning, tværfaglighed og godt arbejdsmiljø Kære ledere Et solidt budget og en velfungerende organisation er vores udgangspunkt,

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Professionel rådgiver og sparringspartner indenfor IT

Professionel rådgiver og sparringspartner indenfor IT Professionel rådgiver og sparringspartner indenfor IT Virksomhedens IT afdeling TNM it TNM it er stiftet af Thomas Nejsum Madsen og Peter Søby i 2003. Vi baserer os på et indgående kendskab til landbruget

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Fremtidens organisationer og inddragende innovation

Fremtidens organisationer og inddragende innovation Fremtidens organisationer og inddragende innovation Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Ny optimisme 2014-2020 Vi ser lys forude -

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Fremtidens virksomheder, den digitale infrastruktur og itkompetencer i Silkeborg frem mod

Fremtidens virksomheder, den digitale infrastruktur og itkompetencer i Silkeborg frem mod Fremtidens virksomheder, den digitale infrastruktur og itkompetencer i Silkeborg frem mod 2015. Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

DESIGN-MATCH 15.12.06. Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers

DESIGN-MATCH 15.12.06. Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers 15.12.06 Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers DESIGN-MATCH Målet med projekt Design-Match er at iværksætte konkrete designprojekter i Randersvirksomheder med sparring fra markante uddannelsesinstitutioner

Læs mere

når modellens begreber er kontekstbestemte

når modellens begreber er kontekstbestemte Kirsten Bak Andersen Alice Bonde Nissen Johannes Fibiger Lars Peter Bech Kjeldsen, Hilmar Dyrborg Laursen, Lene Mark Digitale medier iog indskolingen Evalueringen kvalificeres, Farvel til kridttavlen når

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020" De usikre! Demographic development

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020 De usikre! Demographic development De usikre! Verden, Give me virksomheder, direction! kompetencer og Erhvervsskoler frem mod 2020" Unge, som har tøj, penge, mobil og I- pod Unge, som har ondt i selvværdet Unge, som ikke kan hente støtte

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Program. vbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq 5/3/2010

Program. vbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq 5/3/2010 qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzx cvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

CETREA Erfaringer med offentligprivat innovation og hvad det førte til. Jakob E. Bardram, professor, forskningsdirektør

CETREA Erfaringer med offentligprivat innovation og hvad det førte til. Jakob E. Bardram, professor, forskningsdirektør CETREA Erfaringer med offentligprivat innovation og hvad det førte til Jakob E. Bardram, professor, forskningsdirektør Agenda Klinisk Logis/k hvad er klinisk logis/k hvordan passer det ind i et hospitals

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012 Idékatalog Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland Forår 2012 Med udgangspunkt i spørgsmålet Hvordan kan vi aktivere patienter med kroniske sygdomme

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse!

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! 2 dages top-motiverende seminar samt personligt coachingforløb, der giver dig energi, glæde, effektive værktøjer og nye indsigter, der vil bane vejen til din

Læs mere

Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER

Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER Kommunikationsstrategi for Region Hovedstadens større byggeprojekter Formålet med en fælles kommunikationsstrategi

Læs mere

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning Map of the future Innovation Bolig og Beklædning Hvordan navigerer din virksomhed i fremtidens livsstils industri? Kunne det være interessant med et landkort over fremtidens ukendte territorier? Ville

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

NNIT Empower Patients

NNIT Empower Patients NNIT Empower Patients Telemedicinsk løsning med OpenTele Malene Hjelm-Svennesen Industry expert, Healthcare NNIT A/S kort fortalt Datterselskab af Novo Nordisk A/S Hovedkontor i Søborg NNIT er en af Danmarks

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere