Finn Nielsen Det gode arbejde om det nye arbejdsbegreb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finn Nielsen Det gode arbejde om det nye arbejdsbegreb"

Transkript

1 Finn Nielsen Det gode arbejde om det nye arbejdsbegreb De nye arbejdsformer Ethvert dybsindigt filosofisk problem ganske simpelt (er (i) FN) et empirisk faktum. Karl Marx, Den tyske ideologi s. 55 Vi lever i en meget spændende og udfordrende epoke. Nogle beskriver det som det post-industrielle samfund, andre om informationssamfundet, andre om drømmesamfundet, andre om det hypermoderne risikosamfund, andre om modernitet og postmodernitet. Uanset hvad vi vil kalde denne epoke så er der meget at tænke over og en del at tage stilling til. - verdensmarkedet er en dominerende realitet, idet der tilstræbes fri bevægelse af kapital, varer, information og arbejdskraft alle steder - nationalstaterne erstattes af større markeder og de største produktionsenheder er transnationale - flertallet af markedsgrupperinger og samfundsformationer er gået over til markedsøkonomi, som fortsat kun har kortsigtet profit som eneste mål - den materielle produktion er blevet industrialiseret, automatiseret og robotstyret - flertallet foretrækker en eller anden form for pluralisme, men der er stadig enighed om det økonomiske imperativ vi skal alle have størst mulig profit. Der er mange veje til dette mål, som vi egentligt ikke overvejere - flertallet ønsker en eller form for demokrati, men man kan kun have det demokrati som man har råd til - den enkelte person anses som en cost-benefit-analytiker, der tænker, taler og handler i adskillelse fra den anden, hvilket er et udtryk for tingsliggørelse og ekstrem individualisme - der er skabt en universel forbrugskultur, som leverer den dominerende ideologi Samtidigt med disse mere globale ændringer er blevet en realitet, er der fremkommet mange forskellige individuelt komponerede arbejdssammensætninger, som har afspejler følgende karakteristiske ændringer i det daglige arbejdet: - en generel forskydning fra den primære forarbejdnings industri til den tertiære service sektor. Arbejdet har mere og mere karakter af abstrakt symbol arbejde. Dette har medført at de arbejdende i stigende grad er nød til at investere sig selv og sine personlige kompetencer i arbejdsprocessen. Alle arbejdsfunktioner er i stigende grad blevet til et emotionelt relationsarbejde. - generelt er grænserne mellem arbejde og de øvrige livssfære blevet slørede. Mange blander f.eks. forskellige ansættelsesformer sammen med hobby, uddannelse og andre frivillige aktiviteter. - de livslange ansættelser er blevet erstattet af et stigende antal skift mellem arbejde på tværs af forskellige sektorer - der stilles større og større krav om fleksibilitet, effektivitet. - en stigende tendens til løsere tilknytning til arbejdsstedet, kollegerne og lederen. De sociale relationer virtualiseres, idet kolleger og ledere geografisk sidder forskellige

2 steder. F.eks. er der indenfor journalist, ITK og bioteknologien medarbejdere, der krydser virksomhedsgrænser ved at arbejde sammen over geografiske afstande. også en række IT-, konsulent- og entreprenørvirksomheder, samt universitets forskere er i stigende grad ansat i en virksomhed, men arbejder sammen med andre virksomheder, kulturer og lande. - et stigende antal freelancere eller trækfugel på arbejdsmarkedet har ikke nogen stabil position i forhold til institutioner som fagforenings og virksomhedens medbestemmelses institution. Denne generelle stigning af freelancere sker ikke kun indenfor journalistbranchen, men også inde for IKT. Dertil kommer alle dem med konsulentsyndromet: personer der arbejder på korttidskontrakter for at løse konkrete opgaver i virksomheder. Når opgaven er løst drager de videre til næste opgave og ansættelsesforhold. Dette stigende antal hjemmearbejdspladser, har kun et virtuelt forhold til deres virksomhed. - Der har været en tendens til decentralisering, idet de tidligere centrale lønforhandlingerne er overgået til et forhold der er blevet afgjort af den enkelte og den enkelte virksomhed - deinstitutionaliseringen i de seneste år: det er ikke længere naturgivet af man henter sin identitet som medlem af en fagforening og dertilhørende lønarbejderidentitet eller som ansat i en bestemt virksomhed og dertil hørende virksomheds identitet. Identitet og tilhørsforhold er ikke længere noget man har eller er, men noget man fortsat skaber ved det man gør lige nu. - i første del af 20. Århundrede udviklede der sig en kollektiv forhandlingsinstitution 1, hvor arbejderen som lønarbejder fik sin identitet i form af medlemskab af et rimeligt stabile arbejdskollektiv og en fagforening. Disse institutionaliserede former med relativ karakter, de kollektive forhandlinger 2 og medbestemmelse 3, er sat under pres af de nye organisationsmåder på arbejdsmarkedet. Kort sagt indgår vi i arbejdet på en anden måde end tidligere. Fremkomsten af nye former for arbejde har igennem hele historien udfordret forskellige institutionaliserede måder at forstå arbejdsidentitet på. Når arbejdets karakter ændre sig, så forandres arbejdets mening og betydning også, idet vi som personer tilskriver arbejdet en anden mening og betydning i vores tilværelse end tidligere. Da vores sproglige udtryk, begreber og kategorier er relationelle og bestemt i de sammenhænge de indgår i, så vil det nødvendigvis også betyde et skred i vores begreb om arbejde. 1 Denne forhandlingsorden udsprang af Septemberforliget 1899, hvor arbejderne fik formel ret til at danne fagforeninger og arbejdsgiveren ret til at lede og fordele arbejdet. Dette medførte at disse partnere var dikotomisk defineret af hinanden: lønarbejder mod leder med en institutionaliseret modsætningslogik. 2 F.eks. steg medlemskabet af fagforeninger fra 1950 erne til 2000 med fra hhv. 60% til 80%. 3 Siden 1980erne har der været en tendens til at medarbejderne er blevet garanteret retten til at diskutere forhold af fælles betydning med ledelsen. Disse diskussioner sker tit gennem tillidsmanden eller direkte med ledelsen igennem de årlige medarbejdersamtaler. Jo tættere bånd der er blevet etableret desto mere loyalitet demonstrere medarbejderne: en ny kollektiv identitet er skabt.

3 Det nye arbejdsbegreb hvad er arbejde? Med ændringerne af arbejdsaktiviteten og dens karakter har også påvirket arbejdsbegrebet. Idehistorisk har arbejdsbegrebet forskellige betydninger, som følgende kan skitseres kort: I det antikke Grækenland blev arbejdet anset af de atheniensiske borgere som en uværdig og ufri aktivitet. Platon ( fvt.) formulere en teori om den arbejdsfrie klasse, idet han fremhæver at fraværet af arbejde, gør mennesket til menneske, personificeret ved filosoffen. Hos Aristoteles ( fvt.) var arbejde ligesom fritid nødvendige dele af menneskets liv: Fritiden var mere ønskværdig end den tid der ikke var fri, for den tid hvor man slappede af og nød det var arbejdets mål i sig selv 4 derfor var arbejde noget man havde slaver til. På Jesus tid var arbejde en forbandelse. I Biblen omtales arbejde som en nødvendighed for at overleve eller som Guds straf for Adam og hans efterfølgere da han havde forsynet sig af kundskabens træ. 5 For Cicero ( f.kr.), som tilskrives at havde sagt: Det er dejligt ikke at gøre noget, var arbejdet forbundet med afhængighed, personlig ufrihed og menneskelig nedværdigelse, fordi arbejdet hovedsageligt blev udført af slaver og andre uanselige. Med fremkomsten af det borgerlige samfund og den klassiske kapitalisme 6 udvikledes der sig en ny arbejdsmoral. Arbejde blev opfattet som en moralsk forpligtelse, idet den der kan passe sit arbejde og tjene penge er et godt menneske. For Martin Luther ( ) var arbejdet f.eks. en velsignelse, et kald. Marx Weber kalder denne protestantiske etik et positivt begreb, selvom det også var forbundet med slid og møje. For Francis Bacon ( ), renæssancens store talsmand, var arbejdet det medium hvorigennem mennesket skulle gøre sig herre over naturen. En af den vestlige kulturs grundlæggere Adam Smith ( ) opfattede arbejde som den eneste kilde til rigdom. Georg Wilhelm Friedrich Hegel ( ) mente at arbejde var en ære for menneskene. Hos Karl Marx ( ) er arbejdet et ontologisk begreb, idet mennesket igennem arbejdet bliver konstitueret som mennesker: Arbejdet er den helt grundlæggende aktivitet i den menneskelige væren, idet den skaber identitet og er det samfunds strukturerende princip. 7 Arbejdet er en samfundsmæssig aktivitet som havde et samfundsfrigørende mål Nogle af de nutidige samfundsforskere, f.eks. Anthony Giddens () og Ulrich Beck (), opfatter arbejde som én social sfære blandt mange, hvor den enkelte person kan skabe sig mening og identitet. Hos dem er arbejdssfæren ikke længere det grundlæggende eller mest betydningsfulde forhold: det vigtigste er hverdagslivssfæren og det civile samfunds aktiviteter. Arbejde er en blandt mange arenaer, hvor den enkelte person har mulighed for at frigørelse af sig selv og iscenesætte sig selv og etablere sociale relationer. Hos Giddens reproducerer og forandre personen selv aktivt de strukturer og institutioner huan indgår i: I takt med frisættelsen er det den enkelte person som skaber mening i forhold til sin egen livssituation og sit livsprojekt. 4 Aristoteles The Politics 1337b33 5 skal Jorden være forbandet for din skyld; med Møje skal du skaffe dig Føde af den alle dit Livs Dage; i dit Ansigts Sved skal du spise dit Brød, indtil du vender tilbage til Jorden. 6 Jeg deler grundlæggende R. Musils definition af kapitalisme som the most gigantic organization of egoism Gesammelte Werke 1978 s. 1390, men skelner mellem den tidlige kapitalisme ( ), den klassiske kapitalisme ( ) den moderne kapitalisme ( ) og den fleksible kapitalisme (1995- ) 7 Karl Marx, Den tyske ideologi, Min relation til mine omgivelser er min bevidsthed. S. 39

4 M.a.o. er det ikke kun arbejdets konkrete karakter og strukturering, som er under forandring, men også arbejdet som begreb. Tilsammen udgør arbejdets karakter og arbejdsbegrebet en dynamisk, men meget kompleks betydningsproces. Hvad arbejdsbegrebet omfatter skal der et større studium til, men her vil jeg kort konstatere at arbejde som begreb spænder over et spektrum lige fra sur anstrengelse til nydelsesfuld tilfredsstillelse. Dog er der i nyere tid en tendens til at opfatte arbejde som en ud af mange mulige kilder til selvrealisering. Arbejdsmarkedet er blevet mere og mere fleksibelt i den fleksible kapitalisme. Der findes ingen stabile gennemgående strukturer, som ikke på et tidspunkt bliver opløst i den fortsatte dynamisk forandring. I dag findes der ikke en fast model for hvordan en typisk arbejder ser ud eller hvad et typisk arbejde er. Men når samfundet forandre sig hele tiden og alle mennesker fokusere på det umiddelbare, hvilke værdier er så varige? Hvilke langsigtede mål har man? Hvilke langsigtede mål forfølger man? hvis man i det hele taget kan forfølge langsigtede mål? Hvordan kan vi realisere langsigtede mål og værdier, når den fleksible kapitalisme og dens arbejdsliv er helliget det kortsigtede? Hvordan kan længerevarende værdier som venskaber og gensidige forpligtelser opretholdes indenfor en kulturformation som konstant nedbryder og forandre alle samværdsformer? Hvad karakterisere det gode arbejde? Vi skal altid lige til at leve, men lever aldrig. Ralph Waldo Emerson Spørg dig selv om du er lykkelig og så er du ikke lykkelig mere. J.S.Mill Min stipulative definition på det gode liv, herunder også arbejdsliv, er : Et liv som er karakteriseret ved - ingen fordømmelse - megen accept og respekt - fysisk aktiviteter sammen: lege og have det rart - faste forhold - vedvarende venskaber - Det gode arbejde er karakteriseret ved at arbejdet er rettet mod bæredygtige værdier og ikke kun kortsigtet profit, dvs. er underlagt optimeringslogikken og ikke maksimeringslogikken. Arbejde bør omdefineres i overensstemmelse med dets oprindelige kosmiske bestemmelse. Hvert enkelt menneske bliver født som et unikt væsen med sine helt specielle potentialer, evner og talenter. Dermed har hvert væsen et kald: at udfylde den specielle plads i fællesskabet, som er den rette bestemmelse. Menneskets kald er det sted, hvor huan tjener universet, idet huan aktualisere sine potentialer, bruger sine gaver

5 og udvikler sine talenter og derved lærer sig selv at kende. På den måde gavner og udvikler sig selv samtidigt med at huan giver fællesskabet noget værdifuldt, som igen er med til at stimulere huan. Hvert enkelt menneske er som en celle i det organ som kaldes Danmark, som igen er del af den samfundsorganisme som hedder jorden. En celle kun fungere kun godt, når den opfylder sin mission for helheden. Dvs. man mister ikke noget ved at give noget til helheden, men man vinder indsigt, udvikling af ens talenter og forståelsen af ens plads i helheden Når man får børn skal man være indstillet på at dele sit arbejde og indtægt med dette barn. Alle arbejdsbesparende maskiner, automater, computere, roboter skal komme helheden til gode. Det nødvendige arbejde for opretholdelsen af samfundsgoderne bør deles lige mellem alle arbejdsduelige mennesker. Dette bør ikke være noget problem, idet det nødvendige arbejde ikke vil tage mere end 5 timer ugentligt, dvs. arbejdstiden er så kort at det er rig mulighed for at have andre hobbys. En måde at løse de fordelings og mangelproblemer vi har i dag er at mindske alle de kunstige indtægter og fordyrende omkostninger, som kun tjener egoistiske formål. Hvis det sker vil vi opleve en ægte velstand. Finn Nielsen, 2002

Nye tendenser og vilkår i arbejdsmiljøet

Nye tendenser og vilkår i arbejdsmiljøet DI Regionalt 17. nov. 10 Nye tendenser og vilkår i arbejdsmiljøet Jan Lorentzen Arbejdsmiljøkonsulent Cand.merc. Strategi, organisation og ledelse Agenda Begreberne arbejde og arbejdsmiljø Udfordringerne

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Arbejdsliv i nyhedsarbejde

Arbejdsliv i nyhedsarbejde Arbejdsliv i nyhedsarbejde CASA & Syddansk Universitet 29. oktober 2008 Signe Pihl-Thingvad, ph.d. studerende Anne Rytter Hansen, CASA Jørgen Møller Christiansen, CASA FORELØBIGE RESULTATER, MÅ IKKE REFERERES

Læs mere

Strategi for fællesskaber for børn og unge FÆLLESSKABER MED FORSKELLIGHED

Strategi for fællesskaber for børn og unge FÆLLESSKABER MED FORSKELLIGHED 1 Fællesskaber for børn og unge Udvikling af fællesskaber er i fokus i Gentofte Kommune. Fællesskaber, hvor børn og unge oplever glæden ved at deltage. Fællesskaber med forskellighed, og fællesskaber der

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Arbejde, selvrealisering og fællesskab: Konflikter og dilemmaer. Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen

Arbejde, selvrealisering og fællesskab: Konflikter og dilemmaer. Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen 1. Forandrede normative krav til arbejdet hvad anerkendes? 2. Nutidens (grænseløse) arbejde og fællesskab. 3. Konflikter. Vi har de sidste 40-50 år bevæget

Læs mere

Om fremtidens erhverv, forretningsmodeller og skitse til et rådgivningssystem. Peter Plougmann Director

Om fremtidens erhverv, forretningsmodeller og skitse til et rådgivningssystem. Peter Plougmann Director Om fremtidens erhverv, forretningsmodeller og skitse til et rådgivningssystem Peter Plougmann Director Arbejdsmarkedet frem mod 2025-30 Mange omvæltninger i arbejdslivet samtidigt Generelt Høj beskæftigelse

Læs mere

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Af Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Filosofisk logik og argumentationsteori Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Nogle vigtige kendetegn på god videnskab rationalitet systematik éntydighed (klarhed) kontrollérbarhed

Læs mere

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Form din karriere. Projektleder Pia Ravn Dyhr

Form din karriere. Projektleder Pia Ravn Dyhr Form din karriere Projektleder Pia Ravn Dyhr Dagens program Velkomst & runde med præsentation af jer: Hvem er du? Karriereforståelser Hvem er du? Hvad kan du? Hvad vil du? Dine grundlæggende værdier øvelse:

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Relationel Velfærd. Kan det offentlige og private samskabe?

Relationel Velfærd. Kan det offentlige og private samskabe? Relationel Velfærd Kan det offentlige og private samskabe? Tekst Narcissus en selvtilstrækkelig idiot Samskabelse er det nye ord Tekst for at tænke velfærd, som noget vi skaber sammen; borger, erhvervsliv,

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Send mere ledelse. En analyse af Ledersamfundets konsekvenser v. Lektor Finn Wiedemann, Institut for Kulturvidenskaber

Send mere ledelse. En analyse af Ledersamfundets konsekvenser v. Lektor Finn Wiedemann, Institut for Kulturvidenskaber Send mere ledelse. En analyse af Ledersamfundets konsekvenser v. Lektor Finn Wiedemann, Institut for Kulturvidenskaber Disposition Indkredsning af Ledersamfundet Ledersamfundets baggrund og udvikling Ledersamfundets

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Den 17. maj 2013 Mads Bilstrup og Poul-Erik Tindbæk Oplæg - grupper - plenum De store linier: Demografi levetid seniorpolitik i 30 år De indre linier: Forskelle - usikre

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Generation mewe og rekruttering anno 2011.

Generation mewe og rekruttering anno 2011. Reflexen. Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, læring og Filosofi, Aalborg Universitet Mette Bidstrup Holmgaard Stud.mag. i Læring og forandringsprocesser Institut for Uddannelse, læring

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Jeg vælger at beskrive de tre filosoffers opfattelse af økonomi i tre separate afsnit i rækkefølgen:

Jeg vælger at beskrive de tre filosoffers opfattelse af økonomi i tre separate afsnit i rækkefølgen: Spørgsmål 1 Redegør ud fra primærteksterne for henholdsvis Platons, Adam Smiths og Marx opfattelse af økonomi. I forlængelse heraf ønskes en sammenlignende diskussion af de tre økonomiske teorier. Tilgang

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål. Oversigt

1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål. Oversigt Durkheim 1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål Oversigt 1) Den menneskelige natur Homo duplex Kroppen vs. Sjælen Følelser vs. Moralsk aktivitet

Læs mere

Hvorfor skal vi satse på realkompetence?

Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Første gang jeg stødte på realkompetenceproblematikken var faktisk før, man havde fundet ud af, at der er noget, der hedder realkompetence. I 70 erne i sidste århundrede

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-2015 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Gymnasium) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

De unge fremtidens arbejdskraft

De unge fremtidens arbejdskraft De unge fremtidens arbejdskraft Handlingsorienteret individualisme Uddannelse og faglighed Unge og arbejdsmarkedet Fra overjeg til overvejende jeg Barnagtiggørelse Moderne politisk identitet 68 erne De

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Opfølgning på APL III med fokus på de unge

Opfølgning på APL III med fokus på de unge Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Opfølgning på APL III med fokus på de unge LO Organiseringskonference Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk LO-skolen, torsdag d. 10. december, 2015 Præsentation

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Indledning. Hjernen. Når barnet fødes er hjernen yderst potent. To processer går i gang:

Indledning. Hjernen. Når barnet fødes er hjernen yderst potent. To processer går i gang: T YTwT T YTT T YTT T YTT TRYGHED BØRN FORANDRER VERDEN GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG OG FRITID FRITID EG ÆRING Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6 årige. Vi vil være

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

*** Baggrundsdokument

*** Baggrundsdokument 1 Offentlig høring om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet ("direktivet om den skriftlige erklæring") *** Baggrundsdokument

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Af Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999

Af Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999 KONSEKVENSPÆDAGOGIK Af Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999 Konsekvenspædagogikken er udviklet af den danske psykolog og filosof Jens Bay. Der er kun

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Relationelt koordinerede historier i en verden beriget med uklarhed

Relationelt koordinerede historier i en verden beriget med uklarhed Relationelt koordinerede historier i en verden beriget med uklarhed Fornuft og forandring ledelse i en verden beriget med uklarhed James G. March 1995 En verden beriget med uklarhed Hvordan kan historiefortælling

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 2 FORORD Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende holdninger og visioner på personaleområdet. Personalepolitikken er således det fælles grundlag

Læs mere

Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål

Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål Katolsk sociallære Kirkens institutioner for fred og retfærdighed Pave Frans og fremtiden for sociallæren Danmark Debat Udvikling

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine

Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine Indledning For 100 år siden havde vi mennesker et helt andet forhold til vores dyr. Om 100 år vil vi muligvis også have et helt andet forhold til

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Nyorientering af verden

Nyorientering af verden 1 Nyorientering af verden World Goodwill www.visdomsnettet.dk 2 Nyorientering af verden Fra World Goodwill (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Den gode vilje Håbet for verdens fremtid ligger

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

det meningsfulde arbejdsliv

det meningsfulde arbejdsliv det meningsfulde arbejdsliv Redigeret af Cecilie Lynnerup Eriksen DET MENINGSFULDE ARBEJDSLIV a aarhus universitetsforlag Det meningsfulde arbejdsliv Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag:

Læs mere