nyt Giv mig julefred og nærvær men fri mig for gløgg og nisser / 2014 Tv-vært Jes Dorph-Petersen:

Transkript

1 nyt 2 / 2014 Jul på døgninstitution Julegaranti også uden mor og far side 7 9 Tv-vært Jes Dorph-Petersen: Giv mig julefred og nærvær men fri mig for gløgg og nisser Nye tal fra børnetelefonen Ensomhed knækker det gode børneliv side 4 6 Børneindsamlingen Stjernestøv til fordel for børn i Danmark side 14 15

2 nyt 2 / 2014 Leder Ensomhed er børns problem men voksnes ansvar Nogle gange sætter jeg mig bare til at læse. Andre gange sidder jeg bare og hører musik, mens jeg kigger tomt ud ad vinduet. Og hvis jeg er helt nede og har grædt, skærer jeg måske lidt i mig selv. Pigen, der har skrevet til BørneTelefonen.dk, er ensom, og hun er ikke den eneste. Som vi skriver om i dette blad, er der flere og flere ensomme børn og unge i Danmark. Det mærker vi også på BørneTelefonen, hvor børn fortæller om, hvordan det føles at gå alene rundt henne i skolen. Samtidig kan vi ud fra en analyse af samtalerne om ensomhed se, at mange børn, der er ensomme oplever, at de ikke bliver hørt, når de beder om hjælp. Her ser vi et stort problem: Ansvaret for at stoppe mobningen og blive en del af kammeratskabsgruppen kan aldrig blive barnets. Det er først og fremmest de voksnes ansvar. Forældrenes og lærernes. Dit og mit. Hvert år har BørneTelefonen mindst rådgivninger af børn og unge. De har kontakt med en rådgiver, der tror på dem. Som stiller sig i barnets sko og sammen med barnet taler om mulige løsninger og handlemuligheder. For nogle børn er det første gang, de for alvor oplever sig hørt og når de lægger på, ser de som regel lysere på tingene end før. De har en plan for, hvem de kan gå til og hvad de skal sige. Men kære forælder, lærer, pædagog og fodboldtræner: Du kan også tage dig tid til at lytte, når et barn rækker hånden ud. Sætte dig i barnets sted. Og tage ansvar for forandring. Alle børn har ret til en tryg barndom. God læselyst! Med venlig hilsen Rasmus Kjeldahl, Direktør i Børns Vilkår Ansvaret for at stoppe mobningen kan aldrig blive barnets. Det er først og fremmest de voksnes ansvar. Forældrenes og lærernes. Dit og mit Rasmus Kjeldahl nyt 2 / 2014 nyt er Børns Vilkårs medlemsblad, som udkommer to gange om året i et oplag på stk. Udgiver Børns Vilkår Trekronergade 126 F, 2. sal, 2500 Valby bv@bornsvilkar.dk Telefon Ansvarshavende Rasmus Kjeldahl Redaktør Marianne With Bindslev Foto Lars Kristiansen, Jeppe Carlsen, Flemming Nielsen, Ditte Damsgaard Layout / Produktion Kristina Witek - PRinfoTrekroner Støt BørneTelefonen SMS støt til 1220 så støtter du med 100 kr. Beløbet + alm. smstakst faktureres på din telefonregning 2 Leder Ensomhed er børns problem men voksnes ansvar

3 Kort nyt En julekalender, der styrker sammenholdet Ding-Dong lyder det i entreen og udenfor står håbefulde børn og unge for at sælge en julekalender. Tag godt imod dem, for det kan meget vel være Børns Vilkårs julesælgere, der i år tæller mere end 287 foreninger, klubber og klasser over hele landet. Børnene tjener op til 20 kr. pr. solgt julekalender til klasse- eller foreningskassen. Samtidig går overskuddet fra salget til Børns Vilkår. Køberne af julekalenderne kan vinde flotte præmier, bl.a. en bil af mærket VW up!. Du kan også købe en julekalender via Børns Vilkårs webshop, børnsvilkår.myshopify.dk Etniske minoritetsbørn særligt udsatte ved skilsmisser Fattigdom, social isolation og et farvel til far går hånd i hånd med skilsmisse i etniske minoritetsfamilier, viser nyt forskningsprojekt, som SFI står bag i samarbejde med Børns Vilkår. For mange etniske minoritetsbørn handler skilsmissen udover fattigdom og social isolation, også om at håndtere vrede og savn efter den far, der i mange tilfælde forsvinder helt, konkluderer rapporten. I forbindelse med projektet er udarbejdet et hæfte, der formidler projektets resultater til fagfolk. Hæftet kan downloades via Børns Vilkårs hjemmeside. Irmas kunstdåser booster BørneTelefonen Irma har indsamlet kroner til BørneTelefonen gennem salg af kunstdåser, bakker og genbrugsposer i butikkerne i det forgangne år. Der lyder en stor tak til Irma fra Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl: Irmas donation er med til at sikre, at flere børn kommer igennem på BørneTelefonen og får hjælp til at løse de problemer, de tumler med, lyder det fra Kjeldahl. Kunstneren Eske Kath står bag designet af den farverige kunstserie, som Irma har solgt til fordel for Børns Vilkår. Rene biler gav over kr. til Børns Vilkår Bilister der kørte fra Statoil i perioden 25. september til den 22. oktober med en nyvasket bil har samtidig støttet en god sag. Statoil har nemlig doneret 40 kroner pr vask, når kunderne købte en Sæson Polish Deluxe, Sæson Polish eller Krystal bilvask. Det blev til i alt kroner, som går til Børns Vilkår og BørneTelefonen. Børn skal bisiddes i Statsforvaltningen Børns Vilkår har indgået et partnerskab på skilsmisseområdet med Egmont Fonden. En del af samarbejdet indebærer professionel bisidning af børn, der er i klemme mellem deres forældre i skilsmissesager og har en sag i Statsforvaltningen. Erfaringer viser, at professionel bisidning giver børnene øget tryghed, bedre overblik og bedre mulighed for at blive hørt i deres egen sag. I løbet af de næste to år, forventes knap 400 børn at modtage bisidning børn bagte til fordel for BørneTelefonen Torsdag d. 9. oktober blev der i mere end 1200 skoler og institutioner landet over afholdt Bag for en Sag børn bagte og solgte efterfølgende lækkerierne til forældre, bedsteforældre og venner. Hele indtjeningen blev doneret til Børns Vilkår og deres arbejde med BørneTelefonen. Bag for en Sag blev sidste år en stor succes i alt indsamlede bagende børn landet over godt 1,4 mio. kroner, som bl.a. gik til Børns Vilkårs BørneTelefonen. Kort nyt 3

4 nyt 2 / 2014 Ensomhed knækker det gode bø 4 nye tal Ensomhed

5 Stadig flere børn og unge føler sig ensomme. Det kan give sig udslag i lavt selvværd, angst og selvmordstanker, viser en ny analyse af samtaler på BørneTelefonen. Tekst FLEMMING NIELSEN og marianne with bindslev Det har aldrig været nemmere at være forbundet til andre mennesker gennem enten aktiviteter, internet eller mobil. Alligevel føler børn og unge sig mere ensomme end nogensinde før, dokumenterer flere undersøgelser. Samtidig viser en ny analyse fra Børns Vilkår en klar sammenhæng mellem ensomhed og angst, selvmordstanker samt selvdestruktiv adfærd. Nogle af dem, vi taler med, overvejer at tage livet af sig. At tale med børn, der ikke kan se nogen vej ud af de problemer, de har, udover at begå selvmord, er ubærligt, fortæller chef for BørneTelefonen, Bente Boserup, der tilføjer: rneliv Når børn og unge har det skidt, vender de i højere grad end tidligere tingene indenad. De holder på følelserne og facaden og reagerer i stedet ved at gøre skade på sig selv. Børnene går alene rundt Analysen viser ikke overraskende, at ensomhed er nært beslægtet med mobning, drillerier og forholdet til kammeraterne. Børnene fortæller, at de ikke har en bedste ven eller veninde og henne i skolen, går de meget for sig selv. Ensomheden kan være selvforstærkende i den forstand, at de ikke føler, de har nogen værdi for fællesskabet. Derfor trækker de sig helt automatisk og stopper med at byde ind, siger Boserup. Noget tyder på, at ensomme børn ikke har en voksen at gå til. En af de mere opsigtsvækkende resultater fra Børns Vilkårs analyse er nemlig, at ensomme børn og unge ikke føler sig lyttet til eller forstået af voksne omkring dem: forældre og lærere og pædagoger. Ofte siger børnene efter en rådgivning på BørneTelefonen, at det er første gang, de oplever at blive hørt og forstået. Det er rigtig ærgerligt, for ansvaret for at hjælpe et ensomt barn ind i et fællesskab kan aldrig blive barnets. Det er de voksnes, siger Boserup. Fællesskabet skal hjælpes på vej Hun mener, at en meget vigtig faktor for at hjælpe børn ud af ensomhed, er skolekulturen. Når børn og unge har det skidt, vender de i højere grad end tidligere tingene indad. Bente Boserup, chef for BørneTelefonen Når vi arbejder med mobning og trivsel gennem SkoleTjenesten, ser vi hvordan en skoles og en klasses kultur er helt afgørende for, hvordan fællesskaberne fungerer og børnene trives, siger Boserup. Hun oplever klart mindre mobning og udstødelse på de skoler, der har en klar holdning til, hvordan man omgås hinanden og hvor der er plads til at være forskellige. Børn er rigtig gode til at tage hånd om hinanden. Men de skal nogle gange have et skub i den rigtige retning og her spiller skolens ledelse og lærerne en kæmpe rolle. Men det gør forældrene også: De skal lytte til barnet og skubbe på for forandring, når han eller hun har det dårligt. slutter Bente Boserup. Fortsættes på næste side nye tal Ensomhed 5

6 nyt 2 / 2014 Det siger børnene om ensomhed Kilde: BørneTelefonen.dk Jeg har ondt i mit hjerte. Føler, jeg vil væk herfra, flytte skole og helst bare dø nogle gange. Oftest spiller jeg pc for at glemme det. Men hvis det ikke virker, cutter jeg. Det virker altid. FAKTA Dem jeg går med, er fuldstændig ligeglade med mig. De hakker på mig og spørger ikke til mig. Når jeg gør noget sødt for dem, gør de aldrig noget sødt mod mig. Ensomhed på BørneTelefonen Jeg føler mig udenfor og uelsket Jeg føler, jeg ikke betyder noget og at folk ville være ligeglade, hvis jeg døde. Jeg føler mig vildt ked af det. Også når jeg ser andre have det sjovt med hinanden, kommer jeg bare her helt alene. Hele grundlaget for rådgivningen på BørneTelefonen er at give børn mulighed for at fortælle om det, de oplever under vilkår, der er fortrolige og trygge. Gennem samtalen finder rådgiverne sammen med barnet frem til løsninger på situationen. Når barnet lægger røret på, har de dermed en idé om, hvem de kan gå til og hvad de skal sige. De seneste tre år har 4200 samtaler på BørneTelefonen handlet om ensomhed. Børns Vilkårs analyse af ensomhed bygger 522 rådgivninger af børn og unge på BørneTelefonen i I samtlige 522 rådgivninger er ensomhed den primære henvendelsesårsag. Hjælp ensomme børn Vær med til at støtte Børns Vilkårs arbejde for ensomme børn og unge gennem blandt andet BørneTelefonen og SkoleTjenesten. Sms BØRN til 1220 så støtter du med 150 kroner +alm. sms-takst. Du kan se andre muligheder for at støtte Børns Vilkår her: Nogle gange sætter jeg mig bare til at læse. Andre gange sidder jeg bare og hører musik, mens jeg kigger tomt ud ad vinduet. Og hvis jeg er helt nede og har grædt, skærer jeg måske lidt i mig selv. Jeg har engang overvejet at tage mit eget liv. Men gør det ikke, fordi jeg er bange for blod og døden. 6 nye tal Ensomhed

7 TEMA Jul Jul på døgninstitution Juleaften planlægges, når anden sættes i ovnen Julen på opholdsstedet Josephine Schneiders Børnehjem er svær at spå om, når mellem 1 til 11 børn og unge fejrer jul på børnehjemmet i stedet for hos familien Tekst og FOTO FLEMMING NIELSEN Træet skal være af ædelgran, flæskestegen langtidssteges og gaverne uddeles efter fire salmer. Julen kan byde på helt faste traditioner, men kan også være helt uforudsigelig. Børns Vilkår har været på besøg hos opholdsstedet Josephine Schneiders Børnehjem som ligger i Københavns Nordvestkvarter, for at tale om jul og juletraditioner i et hus, der er det tætteste husets 12 børn og unge i alderen 8-18 år kommer på et hjem. Selvom vi kommer med vidt forskellig baggrund, er det vigtigt med traditioner i huset. Vi har en stor julefest med familie, og en julemiddag, kun for børnene, i løbet af december. Børn elsker den her tid på året, fortæller Bent Andersen, der i 26 år har været socialpædagog på Josephine Schneiders Børnehjem. Jul med elastik Alle børn og unge, der bor på Josephine Schneiders Børnehjem, har alvorlige sociale problemstillinger. Vi har børn af misbrugere af hårde stoffer og alkohol. Vi har børn af misbrugere. Vi har incestramte, børn fra familier med vold, omsorgssvigtede børn og børn af psykisk syge, fortæller Bent Andersen. Børnenes baggrund er i høj grad med til at forme en højtid som julen. Den 23. december beder jeg om, at folk melder ind, hvad de skal juleaften og hvilke planer de har. Nogle gange ved jeg først den 24., hvem og hvor mange der kommer, fortæller Bent Andersen. Han har prøvet at sidde alene en enkelt juleaften, men ellers er der mellem ét og elleve børn og voksne juleaften. Hen på eftermiddagen mødes vi, der holder juleaften sammen. Her spørger jeg ind til børnenes forventninger, for jeg vil gerne, at de er med på, hvad vi gør den her aften, forklarer Bent Andersen. Sidste år var der fx kun muslimer og så blev juleaften holdt uden dans om juletræet. Det blev i stedet en god aften med masser af god mad, film og spil. Stadig godt netværk Sofia Sakko, der i dag er 26 år, kommer oprindeligt fra Kenya og boede på Josephine Schneiders Børnehjem fra hun var 11 til hun blev 18 år. I dag har hun en uddannelse og arbejde som sosu-assistent og er alenemor til datteren Latifa på seks år. Fortsættes på næste side Tema Jul på døgninstitution 7

8 nyt 2 / 2014 Juleaften planlægges, når anden sættes i ovnen uleaften Hun har fortsat kontakt til børnehjem met og holder nogle år juleaften her. Da jeg boede på Josephine Schneiders Børnehjem, havde jeg ingen kontakt med min mor, men jeg har en moster. Så nogle år var jeg hos min moster juleaften og andre år her på børnehjemmet, fortæller Sofia. Hun erindrer juleaften som en speciel aften, men det var altid forskelligt hvem og hvor mange, der kom. Det har altid været Bent, der har været her og han forventede, at du deltog og stillede også krav til os. Han tog sig af anden og bad om, at man lige skar lidt grøntsager eller var med til at dække bord. Vi var nødt til at deltage. Sådan er det med Bent, siger Sofia. Sofia fortsatte, efter hun flyttede fra Josephine Schneiders Børnehjem, med at komme til blandt andet juleaften og skal deltage i år. Denne gang sammen med sin datter, Latifa. Julen kan desværre være forbundet med ballade, især hvis der er druk involveret. Jul 26 gange i træk I år bliver det 26. år i træk, at Bent Andersen kan fejre juleaften på opholdsstedet. Det er en aften, der gennem årene har budt på udfordringer. Enkelte gang har han måttet hente nogle børn hjem til børnehjemmet. Julen kan desværre være forbundet med ballade, især hvis der er druk involveret. Som oftest er der ret faste aftaler, så det er blot tre-fire gange, jeg har været udsat for noget akut, fortæller Bent Andersen. En enkelt gang har han oplevet at stå med to små børn, der ikke blev afhentet af deres mor. 25 år i træk har socialpædagog Bent Andersen fejret juleaften på døgninstitutionen Josephine Schneiders Børnehjem, som ligger i Københavns Nordvestkvarter. Moderen var junkie, og børnene havde glædet sig til at være sammen med hende. Så måtte jeg redde den situation i land, erindrer Bent Andersen. De fleste juleaftner forløber dog fredeligt med god mad, og når opvasken er taget, bliver der nogle gange danset om juletræet med efterfølgende gaver og risalamande. 8 Tema Jul på døgninstitution

9 TEMA Jul Sofia Sakko, 26 år: Børnehjemmet en del af mig Josephine Schneiders Børnehjem var Sofia Sakkos hjem fra hun var 11 til hun fyldte 18 år. Hun har fortsat kontakt til institutionen selv efter, hun selv har fået både barn Sofia Sakko Sakko er datter af en kenyansk mor og en far fra Tanzania, og kom til Danmark som 10 årig. Efter et år i Danmark blev hun anbragt på et midlertidigt opholdssted, inden hun kom til Josephine Schneiders Børnehjem. På den første institution var der kaos. Der var altid larm, nogen som skar sig og nogen, som hele tiden lavede ballade. Det var en meget stor omvæltning at komme til børnehjemmet, hvor der var ro, fortæller Sofia Sakko. Gik amok uden nytte I løbet af den allerførste tid på institutionen kom Sofia Sakko op og skændes med en pædagog, fordi hun ikke ville sætte sit krus i opvaskemaskinen. Jeg blev rigtig sur og prøvede at være, som de andre børn, jeg havde set på den første institution. Jeg kastede rundt med tingene inde på mit værelse og smed mit fjernsyn ned på gulvet. Pædagogen var iskold og sagde Sofia Sakko, du er godt klar over, at det er dine ting. Du skal selv rydde op efter dig og så gik han. Siden den dag har jeg aldrig reageret på den måde, fortæller Sofia Sakko, der den dag i dag både smiler og ryster på hovedet af episoden. Det var bare sådan en god lærestreg, at jeg i dag kan grine af det. Det gik ud over mig selv i stedet for. Det betyder, at der er mange ting, jeg kan tage med mig som voksen. De har givet mig en god opdragelse her, syntes jeg, siger Sofia Sakko. Voksenliv med lille netværk I dag har Sofia en uddannelse som social- og sundhedsassistent og et job på et plejehjem for demente. Hun bor alene med datteren Latifa på seks år. Jeg har ikke selv en særlig stor familie, blot min datter og min moster. Derfor er børnehjemmet stadig en del af mit netværk. Jeg har ikke selv en særlig stor familie, blot min datter og min moster. Derfor er børnehjemmet stadig en del af mit netværk. Samtidig synes jeg, det er meget rart at kunne vise mit barn, hvor jeg kommer fra og hvor jeg er opdraget henne, siger Sofia Sakko. Samtidig tænker hun også fremadrettet på, at hendes datter har en alder, hvor hun kan have gavn af at kende til børnehjemmet. Hvis jeg ikke skulle være her en dag, så ved hun, at der findes det her sted. Samtidig får hun også set den danske del af julen her på børnehjemmet. Det har også været en del af mig, at man også kan holde jul på den her måde, fortæller Sofia Sakko. FAKTA Fakta om Josephine Schneiders Børnehjem Josephine Schneiders Børnehjem er en døgninstitution, beliggende i Københavns Nordvestkvarter for 12 børn i alderen 8-18 år. Børnene kommer typisk fra familier, der er ramt af psykiske eller sociale problemer med eksempelvis omsorgssvigt, mis-brug eller sygdom. Huset blev bygget i 1907 og har været brugt som børnehjem siden den tid. Tema Interview 9

10 nyt 2 / 2014 Tekst FLEMMING NIELSEN Foto Jeppe Carlsen Hvem? Jes Dorph-Petersen, studievært på TV3 Sport. Gift med Louise Dorph-Pedersen i 2013, far til Jens Emil 15 år, og Louises børn Gustav 12 år, samt Anna 10 år. Hvad? Medvært på Børneindsamlingen på TV3. Hvorfor? Juleminder, traditioner og om hvordan man holder jul i en sammenbragt familie. Giv mig julefred og nærvær men fri mig for gløgg og nisser 10 Tema Interview

11 TEMA Jul Jeg er ikke det store julemenneske med julefrokoster, gløgg og julemænd, faktisk bliver jeg lidt deprimeret af det. Derimod sætter jeg pris på at være sammen med familien og ser frem til roen i juledagene Hvordan fejrer du og din familie jul i år? Min kone og jeg fejrer jul skiftevis med og uden børn, fordi vi begge har børn fra tidligere ægteskaber og i år har vi børnefri juleaften. Den holder vi alene kun os to. I stedet holder vi en reserve-juleaften med børnene nogle dage inden den 24. Og så er vi også sammen med børnene i juledagene efter juleaften. Hvordan har du det med julen? Jeg er ikke særlig juleagtig, og ikke den store tilhænger af den her julemåned med klementiner med nelliker og folk, der drikker gløgg. Jeg holder mig væk fra det. Jeg går til én julefrokost i løbet af julemåneden, og det er på min arbejdsplads. Jeg kan godt lide at købe gaver til andre, men jeg er ikke typen, der render rundt i nissetøj. Min pointe er, at man da sagtens kan være sammen uden de her materielle ting omkring julen. Jeg har aldrig været fascineret af nisser og grønlangkål, men jeg synes, at det er hyggeligt at være sammen med folk, og jeg elsker juleevangeliet. Hvilke nye og gamle juletraditioner har I? Vi kører ud og køber juletræet sammen op til jul, og så går vi til julegudstjenesten i den lokale kirke juleaften. Det kan jeg enormt godt lide. Her sidder man i stilhed sammen med sine naboer og bare nikker til hinanden og hører på salmerne, prædiken, og det synes jeg faktisk er enormt hyggelig. Der er sådan en ro og fred i de der timer, inden festen bryder løs på godt og ondt. Hvad er på bordet juleaften? Der er både and og flæskesteg. Min kone står i køkkenet, og jeg hjælper til. Jeg er meget dårlig til at lave sovs, fugle og risalamande. Det kan jeg ikke finde ud af, men jeg kan finde ud af kartofler, så det er hende, som laver det meste. Det er bare som om at det er hendes laboratorium. Hvis det var mig, ville jeg fx bare købe risalamande i et plastikbæger og en halv liter fløde, og så dreje rundt. Hvad er særligt i julen? Det er juleaften efter gaverne, hvor der er ro på, bare med en kop kaffe i sofaen, og så er det dagen efter. Jeg har arvet en tradition fra min afdøde far, som sagde jeg vil ikke noget første juledag. Jeg vil ikke ud og besøge andre mennesker og spise videre. Juledag ville han slappe af og gik altid i tøfler og slåbrok. Den tradition har jeg arvet fra ham, sådan helt ufravigeligt. Det kan jeg godt lide. Hvad har skilsmissen betydet for jeres måde at holde jul på? Det er noget nyt, at jeg ikke er sammen med min søn juleaften. Det giver et lille stik, at man ikke er sammen med sin egen søn, men omvendt så ved jeg, at han har det godt, og han lider på ingen måde under det. Og så har vi været heldige, at Louise og jeg har nogenlunde ens juletraditioner. Hun er nok mere juleagtig end jeg er. Ellers er jeg jo rimelig fleksibel, netop fordi jeg ikke er så juleagtig og ikke har så mange traditioner. Hvad siger børnene til at holde jul to steder? Børnene er meget tilfredse med at få to juleaftener. Det er meget klassisk, at de gerne vil have så mange gaver som muligt, så de ville måske gerne holde tre eller fire juleaftener, hvis det var muligt. Jeg er selv skilsmissebarn, så jeg var vant til at være to steder. For det meste holdt jeg jul med min far før jul og med min mor til jul. Det kan jeg huske, at det syntes jeg var helt fint. Og jeg har altid betragtet det som noget, der var en forholdsvis naturlig del af julen. Tema Interview 11

12 nyt 2 / 2014 Gode skilsmissejul: Tænk mest på barnet I juletiden er der rigtig mange følelser på spil, fordi alle vil have den perfekte jul. Særligt i skilsmissefamilier giver det nogle udfordringer. Når man er et barn, der skal holde jul i to familier, så er det dobbelt så mange forventninger og krav. Det er noget, som kan vende julen fra at være en god oplevelse, til en begivenhed, der får børnene til at brænde helt sammen, fortæller leder af BørneTelefonen, Bente Boserup. Hun opfordrer forældrene til at se mere på barnets behov, end på at få delt sol og vind lige i julen, og har 10 gode råd til at skabe en børnevenlig jul for skilsmissebørn. BørneTelefonen nu åben juleaften I år har BørneTelefonen også åbent juleaften, hvor vi tager mod opkald mellem 11 og 23 på telefon Dermed har BørneTelefonen åben alle dage, året rundt. 12 Tema Skilsmissejul

13 TEMA Jul 10 gode råd til en børnevenlig skilsmissejul 1. Planlæg i god tid. Det er vigtigt for børnene at vide, hvor de skal være, ikke mindst, når kammeraterne spørger. 2. Tag som voksne ansvar for julen. Det er de voksne, som skal tage beslutninger om julen, og tænk på, hvad der er bedst for barnet. 3. Hold juleaften sammen - hvis I kan finde ud af det. 4. Lad søskende holde jul sammen. Søskende har brug for at være sammen, når forældrene er delt i to hjem. 5. Værn om traditionerne. Hvis barnet i flere år fx har været sammen med fars familie, så hold fast i det, selv om mor må give afkald. 6. Hold jer til én juleaften. Barnet har også brug for fred og ro i ferien. Det er hårdt at stille op til mange voksnes forventninger. 7. Gør plads til juleferie. Sørg for, at der bliver flere dage i det hjem, der holdes jul, så barnet når at nyde julen og holde fri. 8. Behandl stedbørn og biologiske børn ens. 9. Bedsteforældre må give afkald. Der er mange andre dage, hvor gode traditioner kan skabes. 10. Overvej transporten. Bor i langt fra hinanden, så sørg for, at finde ud af hvordan barn og gaver kan transporteres bedst, et overfyldt tog med mange pakker helt alene er ikke sjovt. Det ringer børnene om i julen Julen er hjerternes og børnenes fest. Men ikke for alle børn. For nogle børn er julen lig bekymringer. Fx hvis man skal holde jul med mor og far, der misbruger eller skændes. Eller hvis man er skilsmissebarn og ikke ved, hvor man skal holde jul. Problemstillinger på BørneTelefonen Barnet er bekymret for at skulle være hjemme sammen med forældre eller plejeforældre i julen. Børn der normalt bor i plejefamilie, på opholdssted eller lignende, og som skal holde jul hos biologiske forældre, er ligeledes bekymrede. Barnet holder jul i en familie med vold, overgreb eller misbrug. Barnets forældre er skilt, hvilket afføder problemer i forhold til hvor barnet skal holde jul henne. For eksempel vil barnet ikke holde jul hos den ene forælder, gerne holde jul begge steder eller har dårlig samvittighed over at skulle vælge. Barnet får ikke julegaver eller fejrer ikke jul. Barnet har en spiseforstyrrelse og synes det er svært at skulle forholde sig til alt den julemad. Problemstillinger på ForældreTelefonen Hovedsageligt problemer i skilsmissefamilier angående aftaler omkring hvor børnene skal holde jul, herunder også aftaler, der brydes af den anden forælder samt børn, der ikke vil holde jul hos den ene forælder. Kilde: Analyse af samtaler om jul på Børne- og ForældreTelefonen 2012 og 2013 Tema Det ringer børnene om 13

14 nyt 2 / 2014 Kendte i Callme-centret under Børneindsamlingen: Stjernedrys til forde Under Børneindsamlingen sad en række kendte klar ved telefonerne i Callme-centret og snakkede med børn og voksne fra hele landet, der ønskede at støtte op om Børns Vilkårs arbejde. Samtalerne gjorde indtryk. Gustav Andersen Salinas Der var den sødeste 11-årige dreng, der ringede ind for at sige, at han følte sig rigtig ensom. Han ville ikke donere penge, men blot fortælle, at han selv brugte BørneTelefonen rigtig meget. Derfor var han så glad for vores indsamling. Det gjorde stort indtryk på mig. Vi glemmer ofte, hvor dårligt børn kan have det i Danmark. Det gør helt ondt i hjertet! Linse Kessler Jeg har snakket med så mange søde unger og deres forældre. Især én dreng var helt speciel. Vi snakkede længe om Børne- Telefonen, og bagefter snakkede jeg med hans mor om, at hun skulle opfordre drengen til at ringe. De var bare så søde! Julie Berthelsen En ung kvinde fortalte mig, at hun selv havde været udsat for vold og overgreb som barn. Hun sagde, at hun ikke snakkede med nogen om det, fordi hun dengang var så bange for fremtiden. Ville hendes forældre komme i fængsel? Ville hun blive tvangsfjernet? Derfor ville hun gerne støtte BørneTelefonen, fordi børn her kan ringe anonymt. Det gjorde stort indtryk på mig. 14 glimt Børneindsamlingen

15 Bedre vilkår for børn i Danmark l for børn i Danmark Tekst og Foto Ditte damsgaard Basim Den samtale, der gjorde størst indtryk på mig, var med en 12-årig dreng. Han fortalte, at han før i aften ikke kendte til BørneTelefonen, men at han bestemt ville ringe snart. Han blev nemlig mobbet rigtig meget i skolen. Han turde ikke fortælle det til sin mor, så vi snakkede om, at han kunne ringe til BørneTelefonen og tale med en voksen. Camilla Martin En mor og en søn ringede ind og fortalte deres historie. Sønnen havde ADHD, og de havde kæmpet en lang og hård kamp for at få ham behandlet. Deres historie inspirerede mig, for hvis man kæmper længe nok, skal det nok lykkes. Men de havde godt nok været igennem en del puha. FAKTA Manu Sareen Jeg har snakket med to børn, som begge donerede indholdet af deres sparegrise. Det rørte mig dybt. Så giver det bare rigtig god me ning at sidde her og tage imod donationer. Det er børnene, vi hjælper i dag. Stephanie Geggo Kessler Jeg havde en ret vild samtale med en ældre kvinde, der fortalte om sin barndom, hvor hun havde været udsat for vold og seksuelt misbrug. Derfor donerede hun penge, fordi ingen børn skal gå igennem det samme, som hun. Det gjorde nullernaller helt nede i min mave. Børneindsamlingen Den 15. november blændede TV3, Bag for en Sag og Børns Vilkår for første gang op for Børneindsamlingen. Aftenen var spækket med underholdning, musik, fortællinger fra børn og konkurrencer alt sammen for at sætte fokus på børn og unge, der har det svært. Der blev indsamlet 4,56 mio. kroner, der går til Børns Vilkårs arbejde med børn gennem bl.a. BørneTelefonen, SkoleTjenesten og bisidderkorpset. Indsamlingen er et led i en langsigtet plan om at skabe større opmærksomhed om børn og unges vilkår i Danmark. Tak for din støtte! glimt Børneindsamlingen 15

16 Én samtale kan ændre et liv Forsøgte selvmord på grund af ensomhed Kira H. Knudsen er frivillig rådgiver på BørneTelefonen. Her fortæller hun om en samtale, hun aldrig glemmer. Den samtale, Kira Knudsen husker bedst på BørneTelefonen var da en 14-årig pige ringede ind. De talte lidt og det fremgik, at pigen var ked af det og følte sig ensom. Hun havde ingen venner og følte, at der ikke var nogen, der kunne lide hende. Hun fortalte, hun havde skåret i sig selv, fortæller Kira Knudsen, der fortsætter: Så meget, at hun havde viklet en t-shirt om sit håndled, og den var allerede gennemblødt. Oplysningerne fik rådgiverens indre alarmklokker til at bimle, og hun fandt ud af, at pigen heldigvis ikke var alene hjemme. Jeg overtalte pigen til at gå ind til sin mor, da hun havde brug for hjælp. Med mig i røret gik hun de tunge skridt og rakte røret til sin mor, fortæller Kira Knudsen, der lynhurtigt satte moderen ind i situationen. Moderen blev forskrækket og vi talte kort om, at hendes datter havde brug for at tale sin situation igennem. Men her og nu skulle de på psykiatrisk skadestue, siger Kira Knudsen, der lagde røret på i sikker forvisning om, at pigen ville få hjælp. Det var en hård oplevelse, der heldigvis fik en god slutning, bemærker rådgiveren. Linjen til én, der lytter Rådgiver Kira H. Knudsen, 32 år, udannet lærer og specialunderviser. Sidste år havde vi samtaler på BørneTelefonen, men mindst ligeså mange børn kom ikke igennem. Din støtte er med til at sikre rekruttering af flere frivillige, så færre børn ringer forgæves. Sms BØRN til 1220 så støtter du med 150 kroner + alm. sms-takst. Samarbejdspartnere og sponsorer Dampskibselskabet Orients Fond Poul Due Jensens Fond Hempel Fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal