360 grader rundt om underernæring v/ Forum for Underernæring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "360 grader rundt om underernæring v/ Forum for Underernæring"

Transkript

1 Dato 18. januar 2016 Side 1 af grader rundt om underernæring v/ Forum for Underernæring Kort sammenfatning Underernæring Underernæring er særlig udbredt blandt ældre og patienter og er et betydeligt problem for den enkelte. Ældre er ikke bare ældre Mange ældre klarer sig godt, spiser god mad, dyrker fritidsinteresser og socialt samvær og har høj livskvalitet. Underernæring er således ikke udbredt blandt raske og velfungerende ældre. Andre ældre har mistet appetitten, har svært ved at få købt ind og laver ikke længere mad. Ensomhed, fysisk svækkelse, sygehusindlæggelse, tygge- og synkeproblemer er blandt de vigtigste faktorer, som gør det svært at spise. Det betyder, at der blandt ældre er flere, som er undervægtige. Tal fra Socialstyrelsen viser, at knap halvdelen af ældre, der bor på plejehjem eller modtager hjemmepleje oplever uplanlagt vægttab. 1 Patienter på sygehus Ved indlæggelse på et dansk hospital er ca. 20 pct.af patienter underernærede eller i risiko for at blive det, og blandt de indlagte patienter er knap 40 pct. underernærede eller i risiko. 2 Potentiale Der er potentiale i at forebygge underernæring, så raske borgere vedbliver med at være raske borgere og kan tage hånd om deres eget liv. Der er potentiale i at forebygge, bekæmpe og reducere underernæring hos patienter og ældre, der modtager hjemmepleje eller bor på plejehjem både i forhold til den enkeltes mulighed for at kunne leve et godt og aktivt liv og i forhold til samfundsøkonomien. Underernæring har betydning for, hvorvidt man er i stand til at leve et godt liv, hvor man bestemmer og handler, som man ønsker. Underernæring har en række alvorlige konsekvenser for den enkelte f.eks. øges risikoen for sygdom, indlæggelse, genindlæggelse, længere indlæggelse, flere komplikationer under sygdom og indlæggelse samt tidlig død. Underernæring har samtidig betydning for om, og med hvilken hastighed man bliver rask. Og dermed en direkte sammenhæng med pleje-, service- og sygehusudgifterne. Der er påvist positive effekter ved systematisk indsamling af data vedr. ældre og patienters ernæringstilstand 3. Flere danske og udenlandske studier viser 4 endvidere, at en indsats vedr. undernæring giver resultater, både i forhold til vægtøgning, fysisk 1 Socialstyrelsen- faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab, 2 Kondrup J, Johansen N, Plum LM et al. Incidence of nutritional risk and causes of inadequate nutritional care in hospitals. Clin Nutr 2002;21: og Rasmussen HH, Kondrup J, Staun M et al. Prevalence of patients at nutritional risk in Danish hospitals. Clin Nutr 2004;23: (Holland) 4 Bl.a. Cost-effectiveness studie af tværfaglig ernæringsintervention blandt skrøbelige underernærede ældre, Socialstyrelsen 2014

2 Side 2 af 11 funktionsevne og livskvalitet. Hertil kommer besparelser på sundhedsudgifterne bl.a. i form af færre genindlæggelser. En fokuseret, tværfaglig, forebyggende og blivende indsats rettet mod underernæring i DK tyder på besparelser på omkring 1,5 mia. kr. årligt Forum for Underernæring Forum for Underernæring har gennem 2015 drøftet og videndelt de mange forskellige aspekter af underernæring blandt ældre og patienter i Danmark med henblik på at pege på en række anbefalinger til forebyggelse og behandling og dermed reduktion af omfanget af underernæring i Danmark. Der er bred enighed om, at det er grundlæggende vigtigt, at den enkelte borger sættes i centrum for en indsats mod underernæring og risiko for underernæring. Der er desuden bred enighed om, at fundamentet for en styrket og blivende indsats mod underernæring er et yderligere samspil mellem de mange forskellige faggrupper, som arbejder de steder, hvor underernæring eller risiko for underernæring kan konstateres og som skal løses. Der er endvidere bred enighed om, at der savnes større fokus på en tværgående indsats i forhold til mulighederne for at handle effektivt ift. forebyggelse og behandling af underernæring, så antallet af underernærede reduceres. Der er endelig bred enighed om, at en større tværfaglig indsats og fokus på tilpasning til den enkeltes behov, muligheder og evne til at spise, er helt centralt for en vellykket indsats over for underernæring. Mange forskellige faggrupper skal således bringes i spil i forhold til at afhjælpe underernæring hos den enkelte borger. De pågældende faggrupper er alle repræsenteret i Forum for Underernæring og kompetencerne spænder bredt fra madprofessionelle/kyndige og diætister, over ergo- og fysioterapeuter til plejepersonale til tandplejere og teknikere, sygeplejersker og læger. Herudover har virksomheder, forskningsinstitutioner, organisationer og myndigheder alle en central rolle at spille for at medvirke i forebyggelse, behandling og reduktion af underernæring; det gælder ikke mindst både patient- og ældreorganisationer som repræsenterer målgruppens interesser. En liste over deltagerne i Forum for Underernæring fremgår af bilaget til dette vidennotat. De forhold, som Forum for Underernæring har delt viden om og drøftet gennem 2015 fremgår i det følgende. 5 Underernæring - Det skjulte samfundsproblem https://www.kost.dk/sites/default/files/uploads/public/underernaering_publikationsmallpdf.com.pdf

3 Side 3 af 11 Målgruppe Størst effekt af en forstærket indsats mod underernæring Den foreliggende viden om omfanget af underernæring i DK beror på enkeltstående forsknings- og udviklingsprojekter og myndighedernes skøn. Heraf fremgår det, at underernæring er særligt udbredt blandt ældre og blandt patienter. 6 Derfor er en indsats over for disse grupper særlig vigtig. Forum for Underernæring sætter fokus på underernæring og risiko for underernæring alle relevante steder/i alle relevante sammenhænge. Derfor spænder den indsats, som Forum For Underernæring peger på skal til, fra ældre borgere, som er raske, og som kan have gavn af en forebyggende indsats mod underernæring, over plejekrævende ældre, som modtager hjælp efter serviceloven eller bor på plejehjem, til patienter, hvor underernæring er en del af en sundhedsfaglig problemstilling og behandling. Indsats Differentierede løsninger Underernæring er en kompleks udfordring, og derfor er der behov for differentierede løsninger helt afhængigt af, hvad underernæringen skyldes, og hvor den konstateres i systemet. Som eksempler kan nævnes, at den forebyggende indsats typisk retter sig mod ældre, som i høj grad klarer sig selv i hverdagen, men som samtidig har en større risiko for underernæring og uplanlagt vægttab. Det kan f.eks. være ældre, som har mistet en samlever eller ægtefælle, eller ældre, der har en alvorligt syg samlever/ægtefælle, ældre der udskrives fra sygehus eller afslutter et rehabiliteringsforløb. Her er borgeren først og fremmest netop borger, og indsatsen kan f.eks. bestå i forebyggende hjemmebesøg, visitering af mad efter serviceloven eller i et samarbejde mellem kommune og frivillige foreninger om at spise sammen med andre. Den forebyggende indsats foregår typisk i kommunalt regi. Indsatsen i forhold til patienter 7 har umiddelbart et andet udgangspunkt, fordi der er tale om borgere, som, udover at have en diagnose/fejler noget, der skal behandles, også kan være i risiko for eller er underernæret, og de to forhold skal håndteres i en sammenhæng. Nu er borgeren først og fremmest patient og indsatsen sker i regionalt regi og i henhold til retningslinjer mv. udarbejdet i sundheds- og sygehusregi, f.eks. i form af ernæringsterapi, sondemad mv. Definitioner 8 Underernæring defineres som mangel på energi, protein og næringsstoffer, der medfører vægttab, en forringelse af kropssammensætningen og reducerede fysiologiske funktioner. Undervægt defineres som BMI (Body Mass Index) under 18,5, og Uplanlagt vægttab er et vægttab, der ikke er tilsigtet, og hvor borgeren taber sig uden specifikt at ville det. 6 Socialstyrelsen faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab, 7 Til patienter henregnes også patienter, som er udlagt dvs. tilknyttet et sygehus og/eller i ambulant behandling 8 Lochs, H Allison SP, Meier R, et al. Introductory to the ESPEN Guidelines on Enteral Nutrition: Terminology, Definitions and General Topics Clinical Nutrition (2006); 25, (180).

4 Side 4 af 11 Omfang af underernæring Der er i dag ikke tal, som i tilstrækkelig grad beskriver omfanget og udviklingen af forekomsten af underernæring blandt patienter og ældre på sygehusene, ældre på plejehjem eller i hjemmeplejen og sætte målrettet ind. Den foreliggende viden om omfanget af underernæring i DK, beror på enkeltstående forsknings- og udviklingsprojekter og myndighedernes skøn, jf. nedenfor. Heraf fremgår det, at underernæring er særligt udbredt blandt ældre og blandt patienter. 9 Derfor er en indsats over for disse grupper særlig vigtig. Ældre patienter og plejekrævende ældre samt raske ældre Uplanlagt vægttab og underernæring er særligt udbredt blandt ældre indlagt på sygehus, men også blandt ældre, der modtager hjemmepleje og bor på plejehjem. Tal fra Socialstyrelsen 10 viser, at knap halvdelen af ældre, der bor på plejehjem eller modtager hjemmepleje oplever uplanlagt vægttab. Ældre, som indlægges på sygehus er ofte i dårlig ernæringstilstand allerede ved indlæggelse på sygehus og vil tabe sig yderligere under indlæggelsen. Tal fra den landsdækkende database for Geriatri (2012) viser, at knap 43 pct. af ældre undergår et vægttab under indlæggelsen på sygehus og studier fra 2014 viser, at vægttabet typisk fortsætter i mindst tre måneder efter udskrivelsen (Beck, 2013 og 2014). Stort set alle ældre patienter vil dermed fortsat have behov for en ernæringsindsats ved udskrivelsen til eget hjem/plejehjem. Undersøgelser fra Holland 11 viser, at knap 10 pct. af de ældre, der henvender sig til praktiserende læge mhp. influenzavaccination, i løbet af en seks måneders periode har oplevet et uplanlagt vægttab. Der er ikke foretaget lignende undersøgelser i Danmark, men det forventes, at tallet er sammenligneligt med de hollandske forhold 12. Imidlertid ved man, at ca. de 1/3 af ældre, der lever sammen med en ægtefælle/samlever, som lider af en demenssygdom, er i risiko for eller allerede er i en dårlig ernæringstilstand 13. Ved indlæggelse på et dansk sygehus er ca. 20 pct. af patienterne underernærede eller i risiko for at blive det. Blandt de indlagte er ca. 40 pct. underernærede eller i risiko for at blive det 14. Årsager til underernæring Årsagerne er kendte 9 Socialstyrelsen faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab, 10 Socialstyrelsen faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab, 11 Schilp J, Kruizenga HM, Wijnhoven HA, Leistra E, Evers AM, van Binsbergen JJ, Deeg DJ, Visser M. High prevalence of undernutrition in Dutch community-dwelling olderindividuals. Nutrition 2012; 28: Socialstyrelsen faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab, 13 Socialstyrelsen faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab, 14 Kondrup J, Johansen N, Plum LM et al. Incidence of nutritional risk and causes of inadequate nutritional care in hospitals. Clin Nutr 2002;21: og Rasmussen HH, Kondrup J, Staun M et al. Prevalence of patients at nutritional risk in Danish hospitals. Clin Nutr 2004;23:

5 Side 5 af 11 Der er enighed blandt eksperter om de hyppigste/vigtigste årsager til underernæring. Blandt de vigtigste risikofaktorer for plejekrævende ældre er tygge- og synkeproblemer, dårlig tandstatus, afhængighed af hjælp til at spise samt akut sygdom/forværring af kronisk sygdom 15. For patienter på sygehusene er dårlig appetit, svækkelse, kvalme og opkastninger 16 blandt de hyppigste årsager. Spørger man ind til de ældres egen forklaring på, hvorfor de ikke spiser, peges der bl.a. på manglende appetit, at maden ikke smager, som den plejer, at det er trist at spise alene, at man ikke kan lave mad, og at man er blevet enlig. Der peges tillige på, at det er vanskeligt at tygge maden, at der er proteseproblemer (tænder), og på at de portioner, der serveres er uoverskuelige mv. 17 Der er således en lang række faktorer som er medbestemmende for, om den enkelte risikerer at blive/er underernæret: Tænder og mund Munden og tændernes tilstand har stor betydning for det at kunne spise. Tandsygdomme som huller i tænderne, betændelse i tandkødet og paradentose har en direkte betydning for, om maden kan tygges. Hertil kommer at mundtørhed kan forværre tandsygdomme og i sig selv medvirke til, at det bliver vanskeligt at tygge, synke og fordøje maden. Dermed bliver god tandstatus en vigtig faktor ift. at forebygge, behandle og reducere forekomsten af underernæring. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, om borgeren selv kan børste sine tænder; kan borgeren ikke løfte en ske eller rede sit hår, så kan borgeren heller ikke børste tænder; om borgeren kommer til tandlæge eller til tandplejer, eller om der serveres mad, som både tager højde for manglende spyt og for en ændret smagsoplevelse. Dysfagi Dysfagi er enhver form for synkebesvær, som forhindrer mad og væske i at passere sikkert fra munden til maven og to typiske komplikationer er lungebetændelse og underernæring; risiko for dysfagi har tæt sammenhæng med underernæring og udgør en risikofaktor blandt hjemmeboende ældre, ældre, der bor på plejehjem eller institution samt patienter på sygehus. Forekomsten af dysfagi er på 27 pct. blandt selvhjulpne ældre over 70 år i egen bolig samt på over 51 pct. blandt ældre bosiddende på plejehjem 18 For patienter/borgere med apopleksi er sammenhængen umiddelbar og nærmest sammenfaldende, idet forekomsten af underernæring er op til 49 pct. og forekomsten af dysfagi op til knap 53 pct Socialstyrelsen faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab, 16 Sundhedsstyrelsens vejledning til læger, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko, 2008, 17 FaKD, Serra-prat et al Foley et al 2009

6 Side 6 af 11 Afhængighed af hjælp til at spise Det siger sig selv, at såfremt man ikke kan løfte skeen til munden, må man have hjælp til at spise. Forebyggende og rehabiliterende muskeltræning er vigtig for at understøtte, at patienter og ældre får mulighed for at sidde selv (eller med hjælp) og spise maden. Sygdom Ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse (KB) oplever 15 pct. af kræftpatienterne vægttab som følge af kræftsygdom. Knap 44 pct. udviser symptomer på appetitløshed og andre ændret smagssans og tandproblemer. I den forbindelse svarer knap 31 pct. af kræftpatienterne, at de oplever utilstrækkelig hjælp fra sundhedsvæsnet, herunder på sygehuset ift. ernæring. Den manglende hjælp kan bestå i, at der trods konstaterede spiseproblemer ikke kobles en diætist, fysio-, eller ergoterapeut eller tandplejer til den pågældende patient, så der kan gives en individuel vejledning eller behandling for underernæring og/eller synketræning og muskeltræning mv. Redskaber Mindre papir - mere handling I praksis kan det konstateres at mad først bliver til ernæring, når maden er spist. Der er i dag udarbejdet en lang række værktøjer, som kan anvendes i forbindelse med forebyggelse og behandling af risiko for underernæring og underernæring. Der eksisterer redskaber til gennemførelse af ernæringsscreening, der er handleplaner, faglige anbefalinger, måltidspolitikker, forebyggelsespakker, evalueringsværktøjer samt implementeringspolitikker. Et eksempel på måder at arbejde med en tværfaglig indsats ift. mad og måltider er Måltidsbarometeret 20, som er et elektronisk kvalitetsevalueringsredskab, som giver produktionskøkkener, plejecentre og hjemmeplejedistrikter i kommunen en indikation af, hvor gode de er til i fællesskab - inden for samarbejdsrelationen - at levere måltider af høj kvalitet til ældre borgere. Måltidsbarometeret er baseret på lederes og udvalgte medarbejderes besvarelser af en række spørgsmål inden for fem principper, der samlet set definerer en god måltidssituation (f.eks. måltidets sociale og fysiske rammer samt kulinarisk-, og råvarekvalitet). Der genereres en rapport på baggrund af besvarelserne, der omfatter målrettede anvisninger til, på hvilke områder der med fordel kan skabes øget fokus, og hvor der kan igangsættes en indsats for at sikre bedre måltider til ældre borgere. Viden om hvad der skal til for at forebygge, behandle og reducere/eliminere underernæring Det kan gøres! Der arbejdes flere steder konkret på at forebygge og reducere underernæringen blandt ældre og patienter. Der er således flere gode både udenlandske og nationale/regionale/kommunale indsatser, der kan trækkes på i forhold til at styrke ernæringstilstanden blandt ældre og patienter, som er i risiko for eller er underernærede. Fødevarestyrelsen har etableret en videnbank Bedre Måltider hvor der er inspiration og 20 Deloitte for Socialstyrelsen og Københavns Madhus, 2010

7 Side 7 af 11 hjælp at hente i forhold til indsatser 21. Der er i flere tilfælde påvist, at en ernæringsintervention på tværs af faggrupper har haft en positiv effekt på svage ældre borgeres fysiske funktionsevne og på deres livskvalitet, herunder at vægtøgning har tæt sammenhæng med øgning i livskvaliteten 22. Det tværfaglige samarbejde i det pågældende studie omfattede klinisk diætist, ergoterapeut og fysioterapeut, og det formaliserede samarbejde viste større effekt end indsatser, der kun var mono-fagligt. Samtidig viste studiet, at indsatsen var omkostningseffektiv med mulighed for gevinst (udover funktionsevne, livskvalitet og vægtøgning) Holland I Holland har man iværksat systematiske opgørelser af f.eks. ældre patienters ernæringstilstand og derved påvist en sammenhæng mellem systematiske opgørelser og iværksættelse af handlingsindsatser, hvilket har skabt positive resultater i form af nedbringelse af undervægt. Det gælder for patienter, ældre på sygehuse, på plejehjem eller i hjemmeplejen. I Holland 23 har man gennem en årrække (siden 2004) arbejdet fokuseret med underernæring, og resultaterne har over en kort årrække været bemærkelsesværdige: Der er sket et fald i forekomsten af underernæring i alle såkaldte health care settings dvs. på hospitaler, på plejehjem og i hjemmeplejen; Underernæring er anerkendt som en central udfordring ift. sundhed; Underernæring er siden 2007 en primær kvalitetsindikator inden for det hollandske sundhedsvæsen. Hertil kommer, at den indsats, som er iværksat ift. screening, inddragelse af ernæringsfaglig ekspertise, introduktion af mellemmåltider mv. på hospitalerne viser sig at være cost-effektiv. En af de afgørende styrker i den hidtidige indsats har været, at der løbende og på baggrund af obligatoriske screeninger, kan gives opdaterede prævalensdata om underernæring på hospitaler, på plejehjem og i hjemmeplejen. Der er nedsat en styregruppe med repræsentanter for myndigheder, universiteter og praktikere, som følger udviklingen nøje. Underernæring indgår som en kvalitetsindikator blandt ca. 20 i målingen af de hollandske hospitaler, hvilket gør ernæringsindsatsen til et helt centralt fokus- og målepunkt i den samlede sundhedsindsats i Holland. Screening vha. en enkel metode (SNAQ) medvirker i øvrigt til, at Holland siden 2008 har kunnet præsentere forekomsten af underernæring og bench-marke på indsatsen mellem hospitaler. Implementering af en screeningsmodel har taget to år i Holland og i dag screenes næsten 80 pct. af patienterne på hospitalerne, og ca. halvdelen når deres Cost-effectiveness studie af tværfaglig ernæringsintervention blandt skrøbelige underernærede ældre, Socialstyrelsen

8 Side 8 af 11 individuelle ernæringsbehov på fjerdedagen af indlæggelsen. I Holland arbejdes der med at sætte nye kvalitetsmål i forhold til underernæring, som omhandler et optimalt proteinindtag, således at der konkret måles på procentandelen af underernærede patienter, der når et optimalt indtag af protein på fjerdedagen af indlæggelsen. Dysfagi I forhold til dysfagi er det bl.a. fastslået, at træning af synkefunktionen er en effektiv strategi til at øge sikkert indtag og forbedre ernæringstilstanden og i øvrigt reducere tilfælde af lungebetændelse 24. Mund og tænder Underernæring forårsaget af tyggebesvær (mund og tænder) kan afhjælpes bl.a. ved hjælp af systematisk kontrol af tænder, proteser og slimhinder, idet det gælder om at fastholde så mange som muligt inden for en normalfunktion og forebygge, at man havner i svære problemer. I forbindelse med en undersøgelse på Geriatrisk afdeling, Marselisborg omfattende ældre patienter over 80 år og i risiko for underernæring eller allerede underernærede, kunne det om tandstatus konstateres, at godt 75 pct. havde deleller helproteser, kun 2 pct. svære problemer ift. mundstatus, og ca. 10 pct. af de pågældende patienter oplevede problemer med at synke. Ensomhed Rammerne omkring maden og måltiderne har stor betydning for, om maden bliver spist. Spisevenner er et initiativ, der oprindeligt er startet i Odense som et samarbejde mellem kommunen og Ældre Sagen. Formålet er at skærpe appetitten hos småtspisende ældre ved at tilbyde socialt samvær til måltidet. De foreløbige erfaringer tyder på, at en frivillig spiseven både hjælper på vægten, humøret og betyder, at ældre i målgruppen klarer sig bedre i hverdagen. I Odense er 79 ældre blevet interviewet ved opstart med en frivillig spiseven, og 36 blev interviewet et halvt år efter. 15 personer har fået et højere funktionsniveau, og ca. en tredjedel scorer højere point i test, der måler borgerens eget syn på helbredsrelateret livskvalitet. 25 Udfordringer i forhold til handling Fortsat noget at komme efter Flere årsager, herunder strukturelle forhold er medbestemmende for, om der handles på risiko for underernæring og konstateret underernæring. Det vil sige, at de pågældende forhold kan udgøre en reel barriere for iværksættelse af initiativer rettet mod forebyggelse, behandling og reduktion af underernæring. Nedenfor er listet en række vigtige forhold, idet der gøres opmærksom på, at listen ikke er udtømmende. Overordnet er indsatsen over for underernæring delt mellem flere myndigheder, hvilket medfører en utydelig defineret ansvarsfordeling og dermed også på klart definerede forpligtelser i planlægning og styring af ernæringsmæssig omsorg. Overgange mellem forskellige sektorer medfører usammenhængende forløb. Der er 24 Sura et al

9 Side 9 af 11 typisk tale om overgang fra region (sygehus) til kommune (pleje/eget hjem), men der kan også være tale om, hvilken rolle den praktiserende læge har ift. forebyggelse af underernæring. Der er i dag f.eks. ikke særlig fokus på, hvilken rolle den praktiserende læge (primærsektoren) kan spille i forhold til en forebyggende indsats over for underernæring. Ernæring, mad og måltider integreres ikke tilstrækkeligt i kommunernes eller regionernes kerneopgaver, og sammenhængen mellem gevinster og omkostninger ved en god ældrebespisning er uklare. Der stilles generelt ikke krav til kvaliteten (og smagen) af mad og måltider i forbindelse med gennemførelse af udbud i den offentlige bespisning og madservice. Ernæring, mad og måltider anvendes ikke systematisk i rehabiliterings- og genoptræningsindsats og ses ikke i sammenhæng med behandling og pleje; dermed er madens og måltidernes forebyggende og rehabiliterende effekt ikke i fokus. Der kan være meget langt fra køkken til mave. I en nyligt udført rundspørge blandt ældrechefer i kommunerne, svarer hele 64 pct. ja til, at der er behov for tiltag, for at mad, måltider og ernæringsindsatsen i kommunen kan blive forbedret, og at et af de store forbedringspotentialer ligger i muligheder for samvær under spisningen 26 Fravær af et klart ledelsesmæssigt fokus og en klar ledelsesmæssig prioritering medfører, at forebyggelse og reducering af underernæring ikke iværksættes i tilstrækkeligt omfang, og det medfører igen, at opgaven underernæring ikke efterspørges løst og forlades uløst i forhold til den enkelte. Forebyggelse og behandling af underernæring er en opgave, som er delt mellem kommunerne og regionerne. Kommunerne skal i dag betale en vis andel af regionernes sundhedsudgifter og har på den baggrund et incitament til at forebygge (og behandle) underernæring, så man undgår at borgeren indlægges og (genindlægges). Økonomiske incitamentsstrukturer kan således hjælpe en indsats på vej. Med måltal om max. indlæggelsestid på sygehusenes akutmodtagelser på 18 timer og dermed færre patienter, som havner på sygehusafdelingerne, men sendes hjem, bliver sammenhænge mellem de forskellige pengekasser og indsatsen mod underernæring i kommunerne og regionerne yderligere aktualiseret. Referenceramme Videngrundlag Forum For Underernæring har foruden viden opsamlet, delt og drøftet på Forums møder gennem 2015 i øvrigt stået oven på/taget afsæt i allerede eksisterende viden om underernæring, som primært fremgår af: Socialstyrelsens faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab,, Sundhedsstyrelsens vejledning til læger, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko, 2008, Sundhedsstyrelsens håndbog til kommunerne om forebyggelse på ældreområdet, 26 Megafon for Ældresagen Undersøgelse blandt kommunale ældrechefer, 2015 Undersøgelsen er gennemført som telefoniske interview i perioden fra de n15. april til den 7. maj ældrechefer har svaret.

10 Side 10 af 11 oktober 2015 Underernæring, det skjulte samfundsproblem v/ Kost og Ernæringsforbundet og Arla Foods, Hvidbogen SMAG fra Københavns Universitet og Madkulturen om Skønne Måltider til Alle Gamle, 2015 Socialstyrelsen: National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre i hjemmeplejen og plejeboligen, 2013

11 Side 11 af 11 Bilag til viden-notat Medlemmer af Forum for Underernæring Arla Foods Danish Crown-DC Ingredients Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter Danske Tandplejere DTU Ergoterapeutforeningen FMF FOA Foreningen af Kliniske Diætister Fødevarestyrelsen Kost & Ernæringsforbundet Kræftens Bekæmpelse Københavns Madhus Landbrug & Fødevarer Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere Madkulturen Metropol Sundhedsstyrelsen Ældre Sagen Det skal understreges, at myndighedsrepræsentanterne fra Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Madkulturen og DTU ikke er medafsendere af anbefalingerne, idet et sådant politisk arbejde naturligvis falder helt uden for, hvad myndighederne skal beskæftige sig med. Myndighedsrepræsentanternes deltagelse i Forum for Underernæring har således alene en faglig og ikke politisk karakter.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

STOP UNDERERNÆRING - Viden, der virker v/forum for Underernæring

STOP UNDERERNÆRING - Viden, der virker v/forum for Underernæring STOP UNDERERNÆRING - Viden, der virker v/forum for Underernæring Februar 2016 Forebyg og reducér underernæring Det er Forum for Underernærings mål, at god og ordentlig ernæring for patienter og skrøbelige

Læs mere

Meget mere end mad. Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020

Meget mere end mad. Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020 Meget mere end mad Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020 Forord I Ældre- og Handicapforvaltningen vil vi fremme borgernes mulighed for at leve en selvstændig tilværelse - sammen

Læs mere

Hvad siger forskningen om mad til ældre?

Hvad siger forskningen om mad til ældre? Hvad siger forskningen om mad til ældre? Professor Arne Astrup Institut for Idræt og Ernæring Christiansborg den 7. januar 2016 Dias 1 Department of Food Science Demografisk udvikling hos seniorer i Danmark

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre. Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand

Læs mere

SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen

SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen 1 SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen Hvidbogen Hvidbogen giver et bud på hvilke udfordringer, der er i at tilbyde

Læs mere

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på

Læs mere

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Dejlig mad og gode måltider giver os livskvalitet, bidrager til at vi holder os raske og bevarer vores

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

0 kost&ernæringsforbundet www.kost.dk/kommunalvalg. Forslag til spørgsmål til kandidaterne

0 kost&ernæringsforbundet www.kost.dk/kommunalvalg. Forslag til spørgsmål til kandidaterne Besparelser går ud over kvaliteten For mange ældre er måltiderne et af dagens højdepunkter. På den ene side giver måltidet energi til at klare dagens udfordringer. På den anden side er ernæringsrigtig

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Disposition. God mad godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring. Vigtigheden af tværfaglighed

Disposition. God mad godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring. Vigtigheden af tværfaglighed Disposition God mad godt liv National handlingsplan for måltider og ernæring Vigtigheden af tværfaglighed Redskaber til at understøtte tværfaglighed: Måltidsbarometeret Implementeringsmodellen Kort om

Læs mere

Det handler om respekt

Det handler om respekt Værdighed Det handler om respekt Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring En værdig død At være afhængig af hjælp, fordi man er blevet ældre, bør aldrig betyde tab

Læs mere

Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (hjemmepleje)

Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (hjemmepleje) Center for Sundhed & Pleje Version marts 2015 Titel: Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (hjemmepleje) Gældende for: Ansvarlige: Målgruppe: Formål: Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune

Læs mere

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring)

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring) Indledning I dette bilag findes de initiativer, som Social- og Sundhedsudvalget har peget på skal igangsættes via Værdighedspuljen for 2016. Forslagene styrker/understøtter dels igangværende indsatser,

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

Udkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap

Udkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap Udkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap Forord Ældre borgeres ernæringsmæssige status har stor betydning for deres helbred og livskvalitet. Fejlernæring har store konsekvenser for den daglige

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. - til borgere i Viborg Kommune

Mad- og måltidspolitik. - til borgere i Viborg Kommune Mad- og måltidspolitik - til borgere i Viborg Kommune 2 Forord Kære borger i Viborg Kommune Jeg er stolt over at kunne præsentere de nye politiske mål, som byrådet har vedtaget for vores tilbud på mad-

Læs mere

Spisevenner i Odense er med til at styrke livskvaliteten hos ældre, der modtager madservice.

Spisevenner i Odense er med til at styrke livskvaliteten hos ældre, der modtager madservice. Spisevenner i Odense Måltider Spisevenner i Odense er med til at styrke livskvaliteten hos ældre, der modtager madservice. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Mange ældre klarede sig godt i hjemmet,

Læs mere

Høringsskema Kommunerne. Forebyggelsespakke j.nr. 1-1010-104/9

Høringsskema Kommunerne. Forebyggelsespakke j.nr. 1-1010-104/9 Høringsskema Kommunerne Forebyggelsespakke j.nr. 1-1010-104/9 Ambitionsniveau i forebyggelsespakken I hvor høj grad kan forebyggelsespakken bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme-

Læs mere

Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer?

Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer? Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer? Workshop: Værdige og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet for de ældre medicinske patienter hvad skal der til? DSKS, 14.1.2011 Mirjana

Læs mere

Forebyggende tiltag Sundhed

Forebyggende tiltag Sundhed DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er

Læs mere

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

Politisk prioriteret høj madkultur i Københavns Kommune

Politisk prioriteret høj madkultur i Københavns Kommune Det politiske styre i København Borgerrepræsentationen BR træffer beslutninger for hele Københavns Kommune Økonomiudvalget Teknik- og Miljøudvalget Beskæftigelsesog Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget

Læs mere

BCA: Dysfagi. OPI-Platform

BCA: Dysfagi. OPI-Platform BCA: Dysfagi OPI-Platform Hvor er vi i processen fra case til OPI forløb? BCA en er et beslutningsgrundlagt for den offentlige part: BCA en indeholder en mere detaljeret beskrivelse af udfordringen, de

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Indsatsteori og mulige indikatorer

Indsatsteori og mulige indikatorer Benchmarkanalyse og udvikling af serviceindikatorer på ældreområdet i Holbæk, Køge, Næstved og Slagelse Kommune Indsatsteori og mulige indikatorer Notat Dette notat beskriver for det første den indsatsteori

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse 8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation

Læs mere

Ældre- og Handicapudvalget

Ældre- og Handicapudvalget Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til

Læs mere

Tværfaglig ernæringsintervention

Tværfaglig ernæringsintervention Tværfaglig ernæringsintervention Frederiksberg har regnet på fordelene ved at tilbyde en tværfaglig indsats til ældre i ernæringsmæssig risiko. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Ifølge kommunens

Læs mere

STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT

STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT NATIONAL HANDLINGSPLAN 2016 Indhold 1 Indledning 3 2 Vision og værdier 8 3 Hvem er den ældre medicinske patient? 11 4 Derfor er der brug for en styrket

Læs mere

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.

Læs mere

01-01-2014 31-12-2014 Politisk udvalg: Socialudvalg

01-01-2014 31-12-2014 Politisk udvalg: Socialudvalg Demensområdet I fremtiden stiger antallet af personer med demens markant. Også forbruget af antidemens-medicin og de samfundsøkonomiske omkostninger af sygdommene forventes at stige. I Danmark indikerer

Læs mere

Resumé af Sundhedsaftalerne

Resumé af Sundhedsaftalerne Resumé af Sundhedsaftalerne Følgende resumé er et sammendrag af regionernes sundhedsaftaler med kommunerne med henblik på at skabe et overblik over, hvorvidt og hvordan Sundhedsplanerne inkluderer palliation.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Fristetid. Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system

Fristetid. Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system Fristetid Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Fristetid Inspiration til, hvordan tilbud

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende. Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem

Læs mere

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt? Hvorfor skal sygeplejersker forske? Sygeplejersker tager selvstændige kliniske beslutninger, og det er af største betydning, at dette sker på evidensbaseret grundlag. Endvidere stilles der fra alle sider

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen 28. september 2009. Hjælp demente og pårørende Støt Alzheimerforeningen

Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen 28. september 2009. Hjælp demente og pårørende Støt Alzheimerforeningen Alzheimerforeningen Baggrunden: 80.000 danskere har i dag Alzheimers eller en anden demenssygdom om 30 år vil antallet af demente være fordoblet Næsten 400.000 personer lever i dag som pårørende med demens

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

Seniorrådets høringssvar vedr. Kvalitetsstandarder 2015

Seniorrådets høringssvar vedr. Kvalitetsstandarder 2015 Seniorrådet i Gladsaxe v/ formand Carl Erik Andersen Rådhus Allé, 2860 Søborg Formanden træffes på telefon 40 19 54 43 Formandens e mail: carl.e.andersen@gmail.com 3. marts 2015 Seniorrådets høringssvar

Læs mere

IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer 08.10.2007

IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer 08.10.2007 IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer for det kommunale område FOA Fag og Arbejde takker for muligheden for at afgive høringssvar

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden Måltider der forebygger og rehabilitere Vibeke Høy Worm Voksenenheden Det handler om Uden mad og drikke duer helten ikke heller ikke når man bliver ældre Baggrund for projekt God mad - godt liv Regeringen

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

I Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:

I Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever: Redegørelse Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt en Værdig død. I vil vi sikre disse værdier, så

Læs mere

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter Til: Den Administrative styregruppe Koncern Plan, Udvikling & Kvalitet Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 38666069 Mail planogudvikling@regionh.dk

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Session 4: Skal vi kvalitetssikre beskrivelse af funktionsevnen i overgangen mellem sygehus og kommune for patienter/borgere

Læs mere

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Stort fokus på

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

DEMENSPOLITIK 2016-17

DEMENSPOLITIK 2016-17 DEMENSPOLITIK 2016-17 DEMENSPOLITIK THISTED KOMMUNE 2016-2017 Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 4 Fokusområder... 6 Tidlig opsporing, udredning og afklaring... 6 Pleje-

Læs mere

Beskrivelse af indsats i forbindelse med Ældre milliarden for 2015

Beskrivelse af indsats i forbindelse med Ældre milliarden for 2015 Indsatsens kaldenavn: Øget bevilling til kørsel til aktivitetstilbud Indsatsen vedrører: Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Under titel: Styrke rehabiliteringsindsatsen, styrke genoptræningsindsatsen

Læs mere

Resultatrapport 2/2012

Resultatrapport 2/2012 Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Ældrepuljen. 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats NOTAT

Ældrepuljen. 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats NOTAT Ældrepuljen I 2014 og 2015 fik kommunerne tilført ekstra midler til Ældreområdet, i form af ældrepuljen. Frederikssund Kommune har i 2015 modtaget 8,6 mio. kr. fra Ældrepuljen. Anvendelsen af midlerne

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

TeleCare Nord Resultater og erfaringer

TeleCare Nord Resultater og erfaringer TeleCare Nord Resultater og erfaringer Hvorfor Global udfordring med øget antal kronikere Pilot og forskningsprojekter viste potentiale Kronisk sygdom udgør en stor og stigende del af sundhedsbudgettet

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken stevns kommune 2016 VærdigHedspolitik om politikken I Værdighedpolitik 2016 beskriver vi de overordnede værdier, vi i Stevns Kommune arbejder efter for at støtte ældre medborgere i at opnå størst mulig

Læs mere

Notat. Forebyggelse og Sundhed. Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: 31-03-2011. Serviceniveau + 20 timer. Sag: Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef

Notat. Forebyggelse og Sundhed. Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: 31-03-2011. Serviceniveau + 20 timer. Sag: Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef Forebyggelse og Sundhed Notat Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: 31-03-2011 Sag: Sagsbehandler: Serviceniveau + 20 timer Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef Indledning Som led i analyse og revision af serviceniveauer

Læs mere

SMAG Skønne måltider til alle gamle

SMAG Skønne måltider til alle gamle SMAG Skønne måltider til alle gamle Københavns Universitet og Madkulturen har kortlagt forskning og gode erfaringer om måltider til ældre i en hvidbog. Denne folder skal ses som en appetitvækker. Mange

Læs mere

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab 17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt

Læs mere

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer Tallerkenen rundt En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Tallerkenen rundt En

Læs mere

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H E-sundhedsobservatoriet årsmøde d. 12. oktober 2010 Jan Utzon, overlæge Enhed for Udvikling og Kvalitet Disposition: * Baggrund for projektet * Rapportens

Læs mere

Dato: 12. maj 2015. Indkomne høringssvar. Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben. Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929

Dato: 12. maj 2015. Indkomne høringssvar. Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben. Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 velfaerdogsundhed@horsens.dk www.horsenskom.dk Sagsnr:00.30.10-S00-1-15 Dato: 12. maj 2015 Indkomne høringssvar

Læs mere

Integreret proaktiv forebyggende og behandlende indsats. - Nyt udviklingsprojekt i et samarbejde mellem Region Nordjylland og Aalborg Kommune.

Integreret proaktiv forebyggende og behandlende indsats. - Nyt udviklingsprojekt i et samarbejde mellem Region Nordjylland og Aalborg Kommune. Integreret proaktiv forebyggende og behandlende indsats. - Nyt udviklingsprojekt i et samarbejde mellem Region Nordjylland og Aalborg Kommune. Baggrund Den politiske styregruppe for sundhedsaftalen mellem

Læs mere

Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering på ældreområdet Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg. Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov

Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg. Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov 20. januar 2016 Indhold 1. Indledning...2 2. Organisatorisk forankring...3 3. Strategiske hovedspor...4 4. Det

Læs mere

E-læringskursus om dysfagi

E-læringskursus om dysfagi E-læringskursus om dysfagi Til sundhedspersonale i regioner og kommuner»det er igennem jeres e-læring, at jeg har lært mest om dysfagi«nyuddannet ergoterapeut E-læringskursus om dysfagi Til sundhedspersonale

Læs mere