Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Transkript

1 Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater. - I samarbejde med Arbejdsmarkedsafdelingen og Skoleafdelingen at vurdere rammeaftalen med Center for kommunikation og hjælpemidler inkl. stillingstagen til, om det er relevant at ændre aftalens indhold og trække opgaver hjem. - Hjælpemiddelafsnittet har ændret sagsgange på høreområdet, således at borgeren efter undersøgelse hos ørelæge bevilges høreapparatbehandling forud for borgerens valg af offentlig eller privat leverandør. - Hjælpemiddelafsnittet har opsagt samarbejdet vedr. borgere med nedsat hørelse hos Center for Kommunikation og hjælpemidler. Hørerådgivning vil pr. 1. Jan blive løst ved nyansat hørepædagog i Hjælpemiddelafsnittet. Mulighederne for at trække flere af de opgaver hjem, der i dag købes af Center for kommunikation og hjælpemidler følges tæt. 1.2 Vederlagsfri fysioterapi Tilbud om vederlagsfri fysioterapi oprettes på Genoptræningscentret. GenoptræningsCentret har etableret holdtilbud under Vederlagsfri fysioterapi inden for begge hovedkategorier: Svært fysisk handicap og progressiv lidelse. Vederlagsfri fysioterapi til borgere med neurologiske lidelser er kommet fint fra start med fysisk træning og vejledning 2 x 1½ time pr. uge. Vederlagsfri fysioterapi til gigtramte er ikke i gang, på grund af få henviste. Kontakt til praktiserende læger intensiveres. Oversigt over indsatsområder fra de tværgående sektorpolitikker Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Patientrettet forebyggelse, inkl. diabetes Planen for patientrettet forebyggelse implementeres til og med Rehabiliteringsafdelingen har etableret Patientrettet forebyggelse målrettet borgere med: Hjerte/karsygdomme, Diabetes type 2, KOL, gigt, knogleskørhed og kroniske ryglidelser. Rehabiliteringsindsatsen foregår på GenoptræningsCentret i et tæt samarbejde mellem fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker og klinisk diætist. Der er generel stor efterspørgsel på de enkelte forebyggelses tilbud målrettet borgere med kroniske lidelser. Størst efterspørgsel inden for de store sygdomsområder: KOL, hjerte/kar lidelser, type 2 diabetes og kronisk ryglidelse. 1.2 Rehabilitering i samarbejde med Arbejdsmarkedsafdelingen Rehabiliteringsafdelingen samarbejder med Arbejdsmarkedsafdelingen om at iværksætte rehabiliterende indsatser til borgere, der efterspørger ydelser i Arbejdsmarkedsafde-

2 lingen. Der er etableret tæt dialog mellem Rehabiliteringsafdelingen og Arbejdsmarkedsafdelingen med fokus på Længst muligt i arbejdslivet. Der er udarbejdet projektansøgning til Forebyggelsesfonden vedr. tidlig rehabiliterende indsats til sygemeldte medarbejdere ansat i plejen. Der arbejdes med mulighederne for, at Fredericia Kommune indgår, som anden aktør i Aktiv sygemelding, for at fremme tværgående og rehabiliterende indsatser til sygemeldte. Indsatserne forventes opstartet primo 2011 efter politisk behandling. 1.3 Længst muligt i eget liv Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og evaluere en model for samspil mellem den ældre borger og kommunen om rehabilitering. Projekt Længst muligt i eget liv udmøntes på tværs af afdelinger og faggrupper i Pleje & Sundhed. I projektet afprøves forskellige metoder til at fastholde og vedligeholde borgernes fysiske, sociale og kognitive evner, så den aldersbetingede svækkelse udskydes. Derved får den ældre borger højere livskvalitet, og tidspunktet for, hvornår den ældre borger får brug for kompenserende hjælp og personlig pleje forsinkes. Projektperioden er 4-årig ( ). 1. Udvikling af hverdagsrehabilitering som erstatning/supplement til kompenserende hjælp i borgerens eget hjem. I indsatsen etableres tværfaglige rehabiliterende teams, som har til opgave at igangsætte en tidlig og målrettet rehabiliteringsindsats ud fra borgerens plan. I indsatsen uddannes medarbejderne i hverdagsrehabilitering. 2. Forebyggelse af sygdom og funktionstab hos ældre > 65 år. De forebyggende hjemmebesøg omlægges, og der etableres en pensionistuddannelse og andre forebyggende aktiviteter. 3. Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra sygehus indføres til borgere med særlig risiko for at blive genindlagt på sygehus. De opfølgende hjemmebesøg udføres i et samarbejde mellem praktiserende læger og hjemmesygeplejen. 4. Tidlig opsporing af akut sygdom, der er undervejs kan forebygge sygdom hos ældre og forebygge indlæggelser på sygehusene i Regionen. 5. Ny teknologi vurderes, afprøves og implementeres med henblik på at støtte borgeren i at klare sig selv og/eller på at frigøre arbejdskraft til andre serviceydelser. 1. Hverdagsrehabilitering overgik fra projekt til daglig drift den 1. februar Den eksterne økonomiske evaluering viser en årlig besparelse på ca. 15. millioner kr. ved mærkbar fald i plejeydelser hos borgere som efterspørger ny eller mere hjælp fra plejen. 270 borgere deltaget i Hverdagsrehabilitering siden starten i 2008og der er opnået følgende resultater: 46 % afsluttes som selvhjulpne, 39 % afsluttes med mindre hjælp, 14 % afsluttes uden effekt. Generelt oplever borgerne, at Hverdagsrehabilitering og fokus på selvhjulpenhed bidrager til øget livskvalitet i hverdagen. Projekt Trænende hjemmehjælp: 20 marts 2010 startede udrulningen af trænende hjemmehjælp til hele plejen. Første etape er plejedistrikt 1 og Hannerup Pleje og Rehabiliteringscenter, hvor der er etableret et tværfagligt team med ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske og visitatorer. Teamets opgave er at fremme den rehabiliterende kultur sammen med plejen og bidrage til at borgere og hjemmehjælpere arbejder målrettet på at fremme borgerens selvhjulpenhed ud fra en fælles plan Borgerens plan. De første 20 borgere er afsluttet. Heraf er 5 blevet selvhjulpne og 9 afsluttet med væsentligt mindre hjælp end hidtil 2. De forebyggende hjemmebesøg er omlagt, og ca borgere har med stor tilfredshed deltaget i årets 6 seniorkurser. 3. Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra sygehus afprøves aktuelt i et pilotforskningsprojekt i distrikt 1, 2 og 3. Der er aktuelt foretaget 33 ud af 100 besøg. Det er endnu ikke muligt at beskrive resultaterne af delprojektet. 4. Tidlig opsporing af sygdom er afgrænset til 2 hovedområder: KOL og fald og afprøves i pilotprojekt.

3 5. Aktuelt afprøves velfærdsteknologi som fx selvskyllende toiletter og pille doseringsmaskiner afprøves fortsat i Plejen. Der er fortsat stor interesse for Længst mulig i eget liv fra medierne, andre Kommuner og fra Norge. Temadag for interesserede afholdes gentages den 13. oktober og 9. dec Der er oprettet en hjemmeside om LMIEL, hvor interessenter kan orientere sig om projektet. 2. Sundhedssekretariatet 2.1 Evaluere nuværende Sundhedspolitik Sundhedspolitikken, der gælder frem til udgangen af 2010, har beskrevet en række resultatmål, der skal evalueres. Programstyregruppen til Sundhedspolitikken har godkendt en plan for evalueringen. Evalueringen er påbegyndt medio 2010 og forelægges Sundhedsudvalget i november mødet Proces for ny Sundhedspolitik Proces for udarbejdelse af ny Sundhedspolitik fastlægges. Forslag til ny Sundhedspolitik skal foreligge til godkendelse primo Sundhedsudvalget har i deres møde godkendt en overordnet model og proces for den nye Sundhedspolitik. Sundhedssekretariatet har udarbejdet et forslag til sundhedspolitiske dilemmaer, som drøftes i Sundhedsudvalget, hvorefter det skal præsenteres for et digitalt borgerpanel. 2.3 Indgå nye sundhedsaftaler med regionen Sundhedsaftalerne er gældende indenfor kommunalbestyrelsens valgperiode. Der skal udarbejdes nye, 2. generationsaftaler, som skal indsendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen januar Færdige udkast til grundaftale og specifikke sundhedsaftaler foreligger. Sundhedsudvalget har i august og oktober drøftet emner m.v., som skal indgå i de politiske forhandlinger om aftalerne, der forhandles den Når forhandlingerne er gennemført forelægges Byrådet endelige udkast til sundhedsaftaler. Dette sker i december-januar Aftalerne implementeres fra Fremme det tværsektorielle samarbejde om lighed i sundhed Sundhedssekretariatet vil arbejde videre med strategisk at sætte lighed i sundhed på dagsordenen. Der vil være fokus på tre områder: Planlægge politiske dialogmøder med Sundhedsudvalget og de øvrige stående udvalg i efteråret Dialogmøderne forventes afviklet i foråret Form og indhold på møderne vil blive planlagt i samarbejde med Sundhedsudvalget. Afholde fælles temadage om folkesundhed for administration og politikere. Aktivere sundhedsfaglige miljøer med henblik på at udvikle tværfaglige meto-

4 der til at fremme lighed i sundhed. Sundhedssekretariatet har afholdt fælles temadag om folkesundhed De sundhedsfaglige miljøer er aktiveret i forbindelse med udvikling af strategier for tobaksforebyggelse, overvægt samt kronisk syge. Planlægning af de politiske dialogmøder mellem Sundhedsudvalget og de øvrige stående udvalg udgår på grund af reduktion af Sundhedssekretariatets personale. I stedet gennemføres i 2011 møder efter en tilrettet og mindre ressourcekrævende form. 2.5 Evaluere Bydelssundhed. Resultatopgørelse midtvejs I 2010 vil projekt Bydelssundhed i Korskærparken være midtvejs i sin tidsplan, hvor der foretages en midtvejsevaluering af projektet. Sundhedsudvalget fik i mødet i september forelagt en midtvejsevaluering af projekt Bydelssundhed. Konklusionen blev, at der fremad vil blive sat yderligere fokus på måling af effekter frem mod den endelige evaluering af Korskærprojektet i Redskaber til sundhedskonsekvensvurderinger I samarbejde med Teknik og Miljø udvikles og afprøves værktøjer til at sundhedskonsekvensvurdere beslutninger på Teknisk Udvalgs område. Erfaringer herfra skal anvendes til udvikling af sundhedskonsekvensvurderinger af beslutninger på de øvrige politikområder. Sundhedskonsekvensvurderinger er afprøvet som pilotprojekt på Fredericia Cykelby-projektet, som er forankret i Vej og park. Herefter er der udviklet et screeningsværktøj, der testes i Miljøvurderingsgruppen, som er en tværgående gruppe i Teknik & Miljø, der arbejder med VVM-redegørelser. Efter denne test drøftes mulighederne for at udbrede værktøjet til hele Teknisk Udvalgs område. 2.7 Udvikle mål og indsatser på baggrund af børne- ungesundhedsprofilen I samarbejde med nøglemedarbejdere fra de faglige miljøer, skal der udarbejdes forslag til mål og indsatser til fremme af sundheden blandt børn og unge i Fredericia som supplement til de mål, der allerede findes i Sundhedspolitikken. Børne- og ungeområdet har udarbejdet et udkast til en ny Børn- og Ungepolitik, der pt. er i høring. I udkastet indgår også sundhed dog er ambitionsniveauet endnu ikke afklaret. 2.8 Videreudvikle den Virtuelle Sundhedsafdeling Den virtuelle sundhedsafdeling skal opdateres og gøres mere borgerrettet. Sundhedssekretariatet er i gang med at videreudvikle hele kommunens sundhedsportal, så den

5 bliver mere direkte orienteret mod borgerne. Arbejdet fortsættes året ud. 2.9 Samarbejde med flere afdelinger om muligheder for at påvirke den aktivitetsbestemte medfinansiering. Det er ikke alene borgerens sundhed og sygelighed, der er bestemmende for forbruget. Samspillet imellem almen praksis, sygehuset og kommunen spiller også en rolle. Forbruget kan desuden være knyttet til kommunens egne indsatser indenfor f.eks. handicapområdet, arbejdsmarkedsafdelingen, hjemmeplejen og sundhedsplejen. Sundhedssekretariatet vil udarbejde et notat, der belyser indlæggelsesmønstret for forskellige målgrupper af borgere med henblik på at indgå dialog med afdelingerne om muligheder for at påvirke den aktivitetsbestemte medfinansiering. Medfinansieringsdata for 2009 blev frigivet i maj Der er udarbejdet et notat for medfinansieringsudgifterne for 2009, som er forelagt Sundhedsudvalget i oktobermødet. På baggrund af notatet afholder Pleje og sundhed dialogmøder med Sygehus Lillebælt i december 2010.