aurora Konference kusanaq Flot konference

Transkript

1 aurora Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 2 mar Ass./Fotos: GA Lars Reimers, greenland tourism Konference kusanaq Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiornermut ataatsimeersuarneq maannamut siullerpaaq iluatsilluarpoq. Piffissami aggersumi AURORA saqqummissaaq tassanilu atuarsinaavarsi ulluni marlunni Katuami susoqarsimasoq isumaliutit, assit nalunaarnerillu assigiingitsut ilanngullugit. Flot konference Grønlands hidtil største erhvervskonference blev en stor succes. Om kort tid kommer et særnummer af Aurora, hvor vi bringer en reportage med indtryk af de 2 dage i Katuaq med kommentarer, fotos og tilbagemeldinger.

2 i n g a a r n Ajornartorsiutit pinnagit periarfissat takusigit Henrik Leth Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat Oqaluttuarisaanermi ajornartorsiorneq periarnissaq nutaamik ineriartornissamut siuariartornissamullu aallaqqaatissiisarpoq. Ajornartorsiornermi, inuiaqatigiit aamma suliffiup sanngeequtai erseqqinnerulersarput oqaluuserineqalertarlutillu allannguutissaat su llisigineqarlersarlutillu. Ukiuni ingerlalluarfinni sinnassaataalersarpoq inuiaqatigiinni naalakkersuinikkut aaqqissuussaa nikkullu naammattumik pitsanngorsaaffigineqanngikkaangamik. Asser suutigalugu aaqqissuus saaneq tu nisas si or ner mi lu ine ri artortitsineq amerlasoorpassu artigut utaqqinneqartarluni, ajun ngilluinnartumimmi ingerlaneqarmat. Ajornartorsiornerput atorluaannartigu Maannakkut silarsuarmi aningaasaqarnikkut ajornartorsiornerit atuun neranni isivut ammariartigit ajo qutit takunialerlugit. Kalaallit Nunaat unammillernarngaartunik saataqarpoq. Aamma siornatigut taamaappoq, kisianni maannakkut eqqaasinneqangaarpugut aningaasaqarnikkut namminersornerulernissamut sukkasuumik aqqutissaqanngitsugut. Inuttut ajornartorsiuterpassuagut ilinniagaqarnikkut kinguaattoornivut, peqqinnissaqarnermi ajornartorsiutivut ineqarnermilu amigaativut pissutigalugit qinikkavut suliassanik ulikkaarput namminersulivinnermut appakaalernermi. Taamaat tumik isumalluutivut atortariaqarpavut pisortaqarfivut atorunnaarlugit pinngitsooratik inuussutissarsiutinik ilisimannittutut isu maqarfigalugit suliffivut suliassaminnik suliarinneqqullugit. Tassami inuussu tis sar siutinik ingerlatsiviit aamma inuiaqatigiinnik piorsaasussaapput. Ilaasortat kisiisa pinnagit kikkulli tamaasa pillugit, soorlu danskit ilisimatuut ilaata suliffissuaqarnermilu immikkut angusaqarsimasup 95-nik ukiullip (sulilu ajunngitsup) Haldor Topsøep unga sinngitsukkut apersorneqarluni oqaatigigaa: Inuussutissarsiorneq suliffissuaqarnerlu imminni isumaqanngillat nunap inuinut piitsortaanullu pitsaanerusumik iliunngikkunik, isumaqanngillallu inuiaqatigiinni siuarsaanngikkunik. Siumukarneq imaassinnaavoq ooriuteqarnerulersugut, aamma imaas sinnaavoq assiinngissutit nungutikkivut. Inunnut ajornartorsiortunut qanorluunniit iliorluta atugaannik oqilisaasugut. Oqaatsit eqqarsariartitsipput ajor nartorsiornitsinni unikaallatsitsil lutik namminissarsornerput eqqor lugu. Pigissaarnerulernissaq innuttaasunut tamanut atuuttussaq inuussutissarsiornermik ingerlatap pinngitsoorsinnaanngilaa. Kalaallit Nunaanni kingornutagaraarput inuussutissarsiutinik ingerlatsisugut akisussaassuseqarlutillu inup paluttuusarlutik. Taamaanerat Pigeqqunaqaaq, kisianni piumasarisariaqarpoq atugaat ajornerulissanngitsut ulluinnarni, aningaa sarsiornikkut imaluunnit tatiginarnikkut. Unnersuus sutigissavara GAp malittarerusul lugit aalajangius irisasger 2 aurora

3 e r u t i t a q Henrik Leth nitz photo saa ni allassimasoqarmat inoo qa tigiinni oqimaaqatigiimmik ingerlanneqassasoq naligiinneq siumukarnerlu oqimaaqatigiillutik. Suliffiit pilerinartut pilersillavut Maanna ajornartorsiornerput aal laa vigalugu inuiaqatigiinni san ngee qutivut periarfissavullu tunnga vi usumik akiortigit. Sioo ranartut periarfissallu. Kikkut tamaasa oqaloqatigalugit. Pissusitoqqanik eqqarsartut qimallugit tatiginnilluta siumullu isigaluta piviusorpaluttumik. Taava maannakkut ajornartorsiornerput iluaqutigilissagaluarparput. Oqaaseq krise naluneqanngitsutut naggueqarpoq græ keritoqqat oqaasiinit isumalik sanguffik -mmik taaneqarsinnaasumik. Aningaasarsiornikkut ajornartorsiorneq qanorluunniit iluaalliortitsisutut misinnaraluarpat immaqa qaangiiniarnermut aqqutaasinnaavoq nammaqatigiinnginnertut inissisimasut silarsuarmi uagullu akunnitsinnilu aningaasaqarneq. Ineriartorneq sumut ingerlava? Kalaallit Nunaannut suliffiutitsinnullu? Silarsuarmiunngorsaaneq peruttulerpoq pikkorissut pikkorinneruleriartorlutik. Tamanna siooragisassatut isiginagu unam milligassatut isigis savarput. Ki sianni eqqaa mas sa varput imminut mattutis sannginnatta. Inuiaqatigiittut, suliffittut ataasiakkaatullu. Aqutsisutut suliffik atugassai tunngavigalugit aqussavarput aqagumullu apuullugu. Tamanna piumasaqaqaaq, aamma periarfissaqaqaaq, eqqortulio raanni. Tamaviaartuartariaqarpugut. Isivut piviusumut isigissapput ungarluinnaannaq isiginata. Qa ngatut eqqarsarnerit, qanganisalerineq imminullu naammageqajaaneq qimassavavut. Nunap po litikerii kisiisa pinnagit aammali uagut akornatsinni isornartoqarpat tamanna puiornagu. Nunatsinni suleqatigisinnaasavut suuneri apeqqutaatinnagit suleqatigissava vut fir mat, branchet, nunap killingi, oqaatsit atugassavut atorlugit kulturikkullu aporfeqarata. Tassunga atatillugu Netværk Grønland-Nordjylland qupperneq 20 allaaserisat ilaat unnersuussutigaara. Silarsuarmiut suleqatiginerusariaqarpavut. Aamma nunatut nutaamik aaqqissuussatut piumasaqarnerusariaqarpugut. Assersuutigalu gu klimamik isumaqatigiissutissaq oqimaaqatigiittariaqarpoq inuus sutissarsiutitigut ineriartornissaq Kalaallit Nunaanni akornusernagu. Ineriartornerussaaq ilinniartitaanermik pigissaarnermillu annerusumik imalik. Klimamik oqallinneq uagullu periarfissavut eqqarsaatigalugit aningaa sarsiornikkut ineriartussagutta Haldor Topsøe issuartariaqarpara aappassaanik: Klimamik oqallinneq isumaqanngilaq inuiaqati giin ni nalilerneqanngikkuni silarsuarmiutut qanoq sunnerneqassalluni isummamik, Uanga isumaqataavunga. Delegeretmødemut tikilluarit Delegeretmødet 2009 Aallartissaaq arfininngornermi 21.marts nal Hotel Hans Egedemi Nuummi. Siulersuisut neriuutigaat aggialluarumaartusi, Kalaallit Nunaan ni inuussutissarsiornernikkut ineriartornerup pisariaqartimmagu naapinnissaq isummanillu annitsineq. Ullormut oqaluuserisassat saniatigut ilaatigut sammissavavut malittarisassatta allanngortinnissaat, kommunet nutaanik aaqqissuunneratigut GA-p nunatsinni agguataanera allanngussammat. Suliat amerlisimagaluartut siulersuisut GA-mut ilaasortaanermut akiliut siulersuisut allanngorinniarlugu siunnersuuteqanngillat. Delegeretmødemi takussaagut. Henrik Sørensen Siulittaasoq aurora

4 L e d e r Lad os se mulighederne frem for problemerne Af Henrik Leth Direktør for Grønlands Arbejdsgiverforening Historisk set er det i krisetider, afsættet er skabt for ny udvikling og fremgang. Det er i krisetider, et samfunds og en virksomheds svagheder kommer tydeligst frem og bliver genstand for debat med efterfølgende initiativer til forandring. En årrække med højkonjunktur bliver omvendt let en sovepude, hvor politiske og strukturelle justeringer ikke bliver foretaget i tilstrækkelig grad i samfundet. Ligesom fx organisatoriske eller produktudviklingsmæssige tiltag i mange virksomheder risikerer at vente rigeligt længe. For det går jo meget godt Lad os bruge krisen konstruktivt Lad os derfor bruge den nuværende afmatning i den internationale økonomi til at åbne øjnene og gøre op med de ting, der ikke fungerer godt nok. Grønland står overfor gigantiske udfordringer. Det gjorde vi også før finanskrisen, men nu er vi for alvor blevet mindet om, at der ikke er nogen hurtig vej til økonomisk selvstændighed. Med store sociale problemer og alvorlige efterslæb inden for uddannelse, sundhed og boliger er der rigeligt for landets ledelse at tage sig af her ved indgangen til selvstyre. Derfor burde vi frigive de offentlige ressourcer, der bruges på at blande sig i erhvervslivets driftsmæssige forhold, og i stedet lade politikerne koncentrere sig om at tilvejebringe de bedst tænkelige rammer for, at virksomhederne kan bidrage til at løse opgaverne. For det er også erhvervslivets rolle at være med til at udvikle et samfund. Ikke blot til gavn for de få, men for alle. Som en af dansk forsknings og industris største personligheder, den 95-årige (men stadig aktive) Haldor Topsøe, for nylig sagde i et interview: Erhvervslivet og industrien har ingen mening i sig selv, hvis den ikke gør det bedre for befolkningen og for fattige lande. Det har ingen mening, hvis det ikke bringer fremdrift i samfundet. Fremdrift kan selvfølgelig være, at vi alle tjener flere penge, men det kan også være, at man ophæver uligheder. At man gør det bedre for folk, som har det vanskeligt af den ene eller anden grund. Det er tankevækkende ord i en krisetid, hvor alle ellers kan være fristet til at tænke egoistisk. At være med til at skabe velstand i et samfund og velfærd for dens borgere er en fælles opgave, hvor et lands erhvervsliv er en selvfølgelig del. I Grønland har vi tradition for, at virksomhederne er både ansvarlige og socialt bevidste. Det vil vi gerne fortsætte med at være, men det kræver, at vilkårene ikke forringes praktisk, økonomisk eller for den sags skyld tillidsmæssigt. Lad mig irisasger 4 aurora

5 Henrik Leth nitz photo henvise til, at der i GA s strategier er en række formuleringer, der netop tager udgangspunkt i visionerne om et socialt afbalanceret samfund, hvor ligeværd og velfærd er nøgleord. Lad os skabe attraktive arbejdspladser Lad os bruge den igangværende krise som udgangspunkt til en grundlæggende analyse af vores samfunds svagheder og styrker. Af trusler og muligheder. Og lad os gøre det i en åben dialog med alle parter. Lad os gøre det i en atmosfære, hvor fordomme og vanetænkning viger for gensidig tillid og visioner baseret på kendsgerninger. Så kan den nuværende krise vise sig at være en fordel på sigt. Ordet krise kommer som bekendt af det oldgræske ord for vendepunkt. Finanskrisen kan, hvor ubehagelig den end føles i øjeblikket, måske være begyndelsen til en løsning af en række ubalancer i både verdensøkonomien og i vores eget samfund. Hvor går udviklingen hen? For Grønland og for vores virksomheder? Vi er midt i globaliseringens tidsalder, hvor de dygtige hele tiden bliver endnu dygtigere. Det skal vi ikke se som en trussel, men som en udfordring. Men det kræver, at vi ikke lukker os om os selv. Hverken som samfund eller i den enkelte virksomhed. Som ledelse skal man på én gang drive virksomheden ud fra de vilkår, der hersker i dag og udvikle den til i morgen. Det stiller store krav, men giver også nye muligheder, hvis vi tør gribe dem. Det skal vi turde. Vi skal turde åbne øjnene for den virkelighed, der ligger uden for vores egne, snævre cirkler. Vi skal turde kaste vanetænkningen, fordommene og selvtilstrækkeligheden over bord. Ikke alene hos landets politikere, men også hos os selv i virksomhederne. Vi skal turde samarbejde på tværs af firmaer, brancher, landegrænser, sprogbarrierer og kulturelle forskelle. I den forbindelse vil jeg henvise til artiklen på side 22 om Netværket Grønland-Nordjylland. Vi skal i endnu højere grad være en del af det internationale samfund. Men som land med en ny status skal vi også turde stille krav. Fx til, at en kommende klimaaftale bliver så afbalanceret, at den ikke forhindrer en nødvendig erhvervsudvikling i Grønland. En udvikling, der skal sikre bedre uddannelse og velfærd for alle. Apropos klimadebatten og vores muligheder for at udvikle en selvstændig økonomi, bliver jeg fristet til at citere Haldor Topsøe igen: Hele klimadebatten er meningsløs, hvis den ikke er ledsaget af en social analyse af, hvad der betyder noget rundt om i verden. Jeg kan ikke være mere enig. Vel mødt på delegeretmødet Delegeretmødet 2009 afholdes lørdag den 21. marts kl. 10,00 på Hotel Hans Egede i Nuuk. Bestyrelsen håber på stort fremmøde, da de store udfordringer i Grønlands erhvervsudvikling gør det ekstra vigtigt at mødes og udveksle synspunkter. Ud over den normale dagsorden skal vi bl.a. diskutere en ændring af vedtægterne, da GA s regionale inddeling skal tilpasses som en konsekvens af kommunalreformen. Trods øget aktivitetsniveau i organisationen lægger bestyrelsen ikke op til ændringer i kontingentbetalingerne til GA På gensyn på delegeretmødet. Henrik Sørensen Formand aurora

6 Ajornartorsiuteqaraluarluni neriulluarneq Aurorami uani GA-p immikkoortui sammissavavut. Siullermik Kujataani pissutsit, allaaserinerisa nalaanni ukuusut: Paamiut, Narsaq, Nanortalik aamma Qaqortoq. Finn Jørn Jakobsen Qanoq agguataarneqassasut kommunet aaqqissuunneqarnerisa aalajangissavaat, taannalu ataatsimeersuarnermi 21. Martsi pissaaq. Naak Paamiut taamanikkut Nuup kommuneanut ilanngutissagaluarpalluunniit Kujataani su li ffiit 60-it sinneqassapput GAmut ilaasortaasut. Suliffiit tamakkua soqutigisanik assiginngitsorpassuarnik ingerlatsisut 1000-it missaannik sulisoqarput. AURORA-p Qaqortumi formandi, Knud E. Simonsen, oqaloqatigaa inussutissarsiornermik apersorlu gu Kujataanilu atugarisaqarnermul lu tunngasunik. Naak ingerlatsiviit ilarpassui ulluni makkunani ajornartorsioraluartut maani Kujataani neriulluarluta ingerlavugut, nalunngilarpummi Kalaallit Nunaanni alianaannerpaami najugaqarluta, Knud qungujuppoq. Angallanneq pitsaanerulersinniarparput Assigiinngitsorpassuartigut siumu kartuarpugut, kisianni ajornartorsiutit siulliutissagutsigit siullermik Kujataani inuussutissarsiornermi pissutsit ima ipput suliffiit mikisualukkuutaaginnaratta tamatta immikkut peqqumaasivissuaqarluta, uffalu amigaateqartuaannarluta kingorartissallu utaqqiuartarlugit! Umiarsuarmut ilaanngikkaangamik timmisartumut inortuisimasarput, imaluunniit timmisartorsuarmit Københavnimi qimaannarneqarsimasarlutik. Amerlaqisugut inissaasuasaqaagut, sannavitsinnut eqqaanilu nunamut. Tamatuma saniatigut sulisussanik amigaateqarpugut, ilami pisariaqartikkaluarpavut sulisorisinnaallugit inus saaleqiunnaassagutta. Puisit amii silarsuarmi tunisaajunnaassagaluarpata uumasunik illersuiniat piliaannik soorunami Kalaallit Nunaat tamarmi eqqorneqassaaq, immaqa Kujataa annermik Great Greenland maaniimmat sulisorpassuit allanullu siunniuterpassui pissutigalugit sulisoqarnermut sunniuteqarmat. Kisianni imaa liallaannaq uninnavianngilagut ammerivillu periarfissanik nutaanik ujarlertuarpoq. Aningaasarsiornikkut ajornartor siornerup aatsitassarsiorneq ajo ra luartumik sunnerpaa neriulluara luaqigattami, Knud na ngippoq. Neriuppugut ajornartorsiorneq sivikitsuinnaassasoq sunniutai ingasappallaaratik. Siunertaagaluarpoq aatsitassarsiorfiit ammarassasut sunniutaat amerliartorniassapput. Timmisartoqarfik umiarsualivillu imarpikkoorutinut tunngasoq pisariaqarput Nunap ilaani maani illoqarfiit annersaanni Qaqortumi timmisartoqarfik maqaasivarput aamma takornariaqarnikkut iluaqutigissagatsigu. Aamma assorsuaq iluassagaluarpoq imarpikkoorutinut talittarfeqalernissaq atortut Nuummukaateqaarnagit pisalissagaluaratsigit. Taamaannera pissutigalugu ullunik qulinik kinguaattoortarpugut. Suliffiit Danmarkimiittut qanoq ilillutik tamanna akuerisinnaassagaluarpaat? Aperivoq Qaqortup formandia. Siuarianissat tamakku utaqqiinnarpavut Kalaallit Nunaat tamaat ingerlalluarneruleqqullugu, taava aamma angalaanneq allissagalarpoq illoqarfimmiit illoqarfimmut inuunerlu pitsaanerulersillugu. GA GA 6 aurora

7 namm./privat GA AURORA tikilluaqquara ukiorpassuarni ilaasortatta attaveqarfiginissaat noqqaassutiginikuugakku. Neriuppunga ilaasortaanerput oqalliffiunerulissasoq uummaarinnerulerlunilu, suut tamarmik Nuummi ingerlatassaanngillat, oqarpoq Knud E. Simonsen Qaqortumit. Jeg hilser AURORA velkommen, jeg har i mange år efterlyst en bredere orientering til alle medlemmerne. Jeg håber den vil medvirke til mere debat og liv i foreningen, som jo nemt bliver skyldt for at være en Nuuk forening, siger lokalformand Knud E. Simonsen fra Qaqortoq. Ataatsimut isigalugu Kujataa alliartorpoq aammalu suli anginernik periarfissaqaraluarluni, nangippoq Knud, oqarporlu Kujataa aningaasaliiffigisariaqartoq. Ukiuni arlalinngortuni kuultisiorfeqarpugut, ajora luartumillu maanna piiaajun naarpoq, kisianni neriulluarnartunik arla linnik peqarpugut. Tamatuma sa niatigut saarullinniarneq aallarteqqippoq, neriuppugullu ingerlalluassasoq. Kisianni sanaartorneq alliartorpoq, iluarsaassinertigut nutaa milu suliatigut. Takornariaqarneq siumukarpoq. Atlantikkut akit qaffasikkaluaqqaat, taamaakkaluar toq Kujataa ornigarneqarluarpoq taamaalillutalu tuniniaalluarnitsigut silarsuarmiut assigiinngitsut takoqqusaarfigisarpavut, aamma ukiuni ajornartorsiorfinni. Aamma puiussanngilarput nunalerinermi assigiinngitsutigut suliniuteqartoqareermat, imeqarnikkullu angisoorsuarnik sanasoqarpoq ineriartorneq iluaquserlugu, Knud oqarpoq. Kinguaariit nutaat inuussutissarsiornermik ingerlatitsipput Nuannaarutigeqaarput Narsami Qaqortumilu atuarfivut ilinniartunikkiartormata. Ilinniartitsineq pitsaanerusoq pingaartorujussuu voq suliffitta angusaat takusinnaassagutsigit, maluginiarsigillu pingaartorujussuit, Knud eqiiallappoq: Nunanit avataaneerlutik suliffinnik piginnittut takussaajunnaarput, suliffittalu amerlanersaani kinguaariit nikissimapput, ullumikkullu inuusuttut piginnittuullutillu aqutsipput. Ila tunngavissaqarpoq siunissap tatiginarneranut. Suliffiit tamarmik politikikkut ingerlanermut misikkarissorujussuupput aamma aningaasaliinernut, kisianni maanninnaangilaq nunarpulli tamakkerlugu taamaappoq, kisianni inuusuttunik aqutsisorissaarluta suut tamaasa anigorsinnaavavut siunissamilu unammillerluarsinnaavugut. Maani Kujataani peqatigiiffitsinni suliassatta annersaraat kommunerujussuangornermut naleqqussarnissarput peqataanerput suleqatigiinnerpullu inuiaqatigiinnut tulluartooqqullugu, Knud naggasiivoq. aurora

8 irisasger Optimisme trods problemer I dette og de kommende nr. af Aurora sætter vi fokus på GA s regioner. Vi starter i Region Sydgrønland, der i skrivende stund omfatter byerne Paamiut, Narsaq, Nanortalik og Qaqortoq. Af Finn Jørn Jakobsen Hvordan den kommende regionsopdeling bliver som en konsekvens af de nye storkommuner bliver endelig vedtaget på delegeretmødet 21. marts. Men uanset om Paamiut fremover vil komme til at indgå i Nuuk regionen, består Sydregionen af over 60 virksomheder, som er medlem af GA. Disse virksomheder, der repræsenterer en bred vifte af brancher, har ca medarbejdere. Aurora har talt med lokalformand i Qaqortoq, Knud E. Simonsen, for at høre lidt om erhvervsstrukturen og vilkårene i Sydgrønland. Selv om mange brancher har det svært i disse tider, har vi her i Sydgrønland en positiv indstilling, for vi er jo så heldige at bo i den smukkeste del af Grønland, smiler Knud. Venter på bedre infrastruktur På mange måder er der vækst i området, men hvis vi skal tage problemerne først, så er det karakteristiske for erhvervslivet her i regionen, at vi er mange små firmaer, som næsten alle er nødt til at have et for stort lager, men alligevel altid venter på varer og reservedele! Enten nåede de ikke skibet eller flyveren, eller også er skibet forsinket eller flyveren har efterladt fragten i København Mange kæmper også med for lidt plads, både til værksteder og udendørs arealer. Derudover er der mangel på kvalificeret arbejdskraft, og man skal have ekstra medarbejdere ansat for at sikre den nødvendige bemanding. Hvis sælskind bliver usælgelige på grund af internationale dyrevelfærdsorganisationers kampagner, rammer det naturligvis bredt i Grønland. Men nok især her i Sydgrønland, hvor Great Greenlands garveri er en stor arbejdsplads med både direkte og indirekte virkning på beskæftigelsen. Men vi giver ikke så let op her i regionen, så garveriet arbejder innovativt med flere alternativer til sælskindene. Finanskrisen ser desværre ud til at ramme dele af minedriften, som vi ellers har store forventninger til, fortsætter Knud. Vi håber 8 aurora

9 at krisens virkninger i relation til opbremsninger i planlagte investeringer, bliver kortvarige, for minedrift er det mest perspektivrige erhverv i fremtiden. Målet er, at flere miner kommer i drift, da det vil trække en masse aktivitet med sig. Lufthavn og atlanthavn vil have stor effekt der vil mon kunne leve med det i fx Danmark?, spørger Qaqortoqs lokalformand. Vi ser frem til disse fremskridt, der vil skabe masser af dynamik til gavn for hele Grønland. Det vil bl.a. også kræve, at infrastrukturen forbedres byerne imellem, hvilket vil øge livskvaliteten for mange mennesker. Overordnet set er regionen som nævnt i vækst, men har potentiale til endnu mere, fortsætter Knud. Det er derfor, det kan betale sig for samfundet at investere i regionen. Vi har haft guldminen i flere år. Den stopper desværre udvindingen, men til gengæld er der lovende forundersøgelser til flere andre miner. Derudover er der kommet gang i torskefiskeriet, som vi i høj grad håber vil udvikle sig ponamm./privat GA Det medfører, at vi får en længe savnet lufthavn i regionens største by, Qaqortoq, hvilket også vil give hele regionen en større andel af turiststrømmen. Et kæmpe fremskridt vil også være, at der bliver anlagt en fælles Atlanthavn, så alt gods ikke skal over Nuuk. Det forsinker alle leverancer med ca. 10 dage. Hvor mange virksomhe Knud E. Simonsen Qaqortumi formandinngoqqaarpoq ukiut 20-t ma tuma siorna tamatumalu ki ngor - na arlaleriarluni formandiu sar lu ni, soorlu aamma ukiut 2-3-t ma tu ma siorna formandinngortoq brancheudvalgimut illuliortunut imi sanasumut ilinnialerpoq 1980-imilu Kalaallit Nunaannut pilluni imi Thermobyg Qaqortoq aallartippaa toqqaannartumillu selskabilluunnit allat aqqutigalugit piginneqataaffigisimallugit illoqarfimmi suliffiit (Sam-Byg, El-Byg aamma Olieservice) piginneqataaffigalugillu RC-Entreprenørservice aamma Nunartaq. Maanna 65-ileeqqammersup taassuma inuussutissarsiornikkut ingerlatani millisarlugit aallartippoq, kisianni suli ingerlataqarpoq siunnersortitullu selskabinut allanut atuuppoq. Knud E. Simonsen blev lokalformand i Qaqortoq første gang for ca. 20 år siden og har været det i flere perioder, ligesom han i 2-3 perioder har været formand for brancheudvalget for bygningshåndværkere. Han kom i lære som tømrer i 1959 og kom til Grønland i Stiftede Thermobyg Qaqortoa i 1984 og har direkte eller gennem de øvrige selskaber, som Thermobyg har ejet i byen (Sam- Byg, El-Byg og Olieservice) været medejer af RC-Entreprenørservice og Nunartaq. I dag har den 65-årige lokalformand trappet erhvervsaktivitetener ned, men er stadig aktiv, idet han udfører konsulentarbejde for andre selskaber. aurora

10 sitivt. Men især byggeriet har været stigende, både renoveringer og nybyggeri. Turistbranchen gør en stor indsats for at skabe vækst. Det er svært på grund af høje priser på Atlantruterne, men til gengæld har Sydgrønland som rejsemål nogle helt enestående kvaliteter for brede målgrupper, så med en fortsat god markedsføringsindsats bør det være muligt at tiltrække flere internationale turister, også i krisetider Vi må heller ikke glemme, at der tages en række initiativer i landbruget, og at store anlægsarbejder som vandkraft spiller en rolle for udviklingen i området, siger Knud. En ny generation præger erhvervslivet Noget, der er meget glædeligt er det stigende antal elever på skolerne i Qaqortoq og Narsaq. Bedre uddannelser er helt afgørende, hvilket vi på mange måder kan begynde at se resultaterne af i virksomhederne. For læg mærke til en meget vigtig ting, påpeger Knud ivrigt: De udenlandske interesser er ude af næsten samtlige firmaer, og der er foretaget særdeles vellykkede generationsskifte i de fleste af dem, så det i dag er forholdsvis unge mennesker, der ejer og lede virksomhederne. Det giver grundlag for optimisme og tro på fremtiden. Alle virksomheder er dog utrolig sårbare overfor politiske beslutninger og bevillinger, men det er jo ikke kun et problem her i regionen, men gælder hele Grønland. Men med den meget velkvalificerede yngre generation som drivkræfter i regionens erhvervsliv, er vi godt rustede til at tage fat på fremtidens udfordringer. Den største opgave for lokalforeningerne her i regionen lige nu er at få organisationen tilpasset den nye storkommune, så vi kan bevare indflydelsen og vores gode samarbejde med det offentlige system, slutter Knud. Facts: Region Kujataa Regionip formandia: Alex Nørskov, Qaqortoq Nanortalik: Suliffiit aqqaneq-marluk. Lokalformandi Niels Tækker Jepsen Qaqortoq: Suliffiit 39-t. Lokalformand Knud E, Simonsen Narsaq: Suliffiit aqqanillit. Lokalformandi Jan Hansen Paamiut: Suliffiit pingasut. Attaveqarfik: Finn Olesen Region Sydgrønland Regionsformand: Alex Nørskov, Qaqortoq Nanortalik: 12 virksomheder. Lokalformand Niels Tækker Jepsen Qaqortoq: 39 virksomheder. Lokalformand Knud E. Simonsen Narsaq: 11 virksomheder. Lokalformand Jan Hansen Paamiut: 3 virksomheder. Kontaktperson Finn Olesen irisasger 10 aurora

11 Qanoq sivisutigisumik unammillernermut kipusoorneq akuersaassavarput? Direktør Henrik Leth Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat Kalaallit Nunaanni namminersorlutik inuussutissarsiortut malunnartumik ineriartornissaanni pi umareqqaataavoq aningaasatigut nammassinnaanissaq. Kikkut tamarmik tamanna nalunngilaat. Kisianni piumasaavoq suliffiit naapertuutinngitsumik unammil lerneqannginnissaat. Atagu misilinni ar tigu selskabit ataavartumik pisortanit aningaasalersorneqartut privatinut unammilleqqajaajuar nerat akuerijuaannassanerlugu. Nalun ngi larput KNIp allinissani piareersaraa, tamannalu naalakkersuisut pilersaarutaannut naapertuutinngilaq aamma selskabit erseqqissumik takuneqarsinnaanissaannik kis saa teqarnermut akerliuvoq. Aamma siunertamut naalakker suisut Pisiffik pilersikkamikku oqaatigi saan nut naapertuutinngilaq. Tassunga atatillugu soqutiginarpoq eqqaasitsissutigeqqissallugu naalakkersuisut ilaata KNIp ataatsimeersuarnerani 2005-mi oqaaserisaa: KNI tulluartumik aaqqissuunneqarnermigut niuertutullu pilersaarusiornermigut kiffartuuussinermut aningaasat atortariaqanngilai selskabinik allanik unammillernissamut selskabit tamakku pisortanit aningaasalersorneqanngippata. KNI imatut pisariitsigisariaqarpoq unammillernermut akornutaasutut pasillerneqarsinnaassanani. Aningaasaliissutit ima pilersaarusiorneqassapput sianigalugu pisortat selskabimikkut aningaasalersukkamikkut toqqaannartumik unammillersinnaaqqunagit. GAp namminersornerullutik oqartussat selskabii inuiaqatigiinnik kiffar tuussisut akerli ler sunngilai aningaasarsi or nermik ingerlatsiviunngippata. Taamaattoqanngilaq. Selskabit taamaattut pigineqartariaqarput allamillu suliaqaratik inger laqqittariaqarlutik Privatit takutissimappas suk ajunngitsumik nu tarteralutillu atuuffiini. Ta tiginassutsimut politikerillu aalajangernerinut aserorsaataavoq privatit aningaasaliisassapata ersissutiginagu landskarsimut kingusinnerusukkut unammillertussanngorlutik. Hvor længe skal vi acceptere konkurrenceforvridning? Af direktør Henrik Leth, Grønlands Arbejdsgiverforening En markant udvikling af Grønlands private erhvervsliv er en forudsætning for økonomisk bæredygtighed. Det er alle enige om. Men det kræver, at virksomhederne ikke udsættes for unfair konkurrence. Lad os nu gøre op med den fortsatte tendens til at lade selskaber, der modtager offentlige midler, få lov at konkurrere med private virksomheder. Vi er vidende om, at KNI forbereder en kraftig ekspansion, hvilket både er i strid med landsstyrets udmeldinger og i strid med det ønske om gennemsigtighed, som selskabet blev skabt på. Endelig er det i strid med de hensigter, landsstyret gav udtryk for, da man privatiserede Pisiffik. I den forbindelse er det interessant endnu engang at minde om, hvad et landsstyremedlem fremhævede ved KNI s generalforsamling så sent som i 2005: KNI bør gennem en hensigtsmæssig organisering og forretningsstrategi undgå at anvende servicekontraktmidler til at konkurrere med andre selskaber, som ikke modtager støtte til sine aktiviteter fra det offentlige. KNI skal gennem tilvejebringelse af den nødvendige gennemsigtighed sikre sig mod at kunne beskyldes for konkurrenceforvridning. Investeringerne bør planlægges ud fra et princip om, at det offentlige ikke gennem de hjemmestyreejede selskaber skal starte direkte konkurrence med private. GA er ikke i opposition til de hjemmestyreejede selskaber, som løser vigtige samfundsopgaver på områder, hvor der ikke er basis for kommerciel drift. Tværtimod. Men disse virksomheder skal nøjes med at opfylde deres mission og ikke kaste sig over områder, som andre har bevist, at de klarer både effektivt og innovativt. Det er ødelæggende for tilliden til landets politiske beslutninger, at private ikke kan investere uden frygt for senere at skulle konkurrere direkte med landskassen. aurora

12 Erik J. Nørskovimut pingaarluinnarpoq meeqqat, ernuttat ernutaqqiutillu assigisaallu ataatsimooqatigissalugit allaffimmi ilaginagit. Assit uku Qaqortumeersuupput Henning Nørskovip ernerata kuisinnerani aasaagaa Saamerlernit Henningip nuliata arnaa angutaalu, Martha Johnilu. Taava Henning Kunullu, angajua Jannick, Henningip nulia Sussi, Erik aamma nulia. namm./privat For Erik J. Nørskov betyder samværet med børn, svigerbørn og børnebørn meget, og han vil hellere fotograferes sammen med familien end på kontoret. Dette billeder er taget i Qaqortoq til Henning Nørskovs søns barnedåb sommeren Fra venstre ses Hennings svigermor Martha og svigerfar John. Derefter Henning med Kunuk, storebror Jannick, Hennings kone Sussi, Erik og fru Lene. Kalaallit Nunaat Australiamut taarsiullugu Aurorami matumani tulliinilu sammissavavut aallarnisaasimasut ilaat Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiornermut Kalaallit Nunaannilu Sulisitsisut Peqatigiiffiannut sunniuteqartut. Siulliutissavarput Kujataata pingaartortaa, entreprenør Erik J. Nørskov jannuaarip aqqaneqaappaanni 60-iliiisoq uummaareqaluni. Ukiorpassuarni GA-mi siulersuisunut ilaasimavoq 1990-it qiteqqunneranni siulittaasuulluni. Finn Jørn Jakobsen Erik Nørskov Højslevimi Skivep eqqaani inunngorpoq, rørsmedi tut ilinniarsimalluni pilersaarsimagaluarlunilu Australialiarniarluni. Kisianni meeraaneranit Kalaallit Nunaat noqitsisimavoq, nunarsuul lu taassuma sutut saviup kajungerisaatut ersinngitsutut noqitarisimavaa. Qangatut meeqqat atuarfianni ukiut arfineqmarluinnaat atuarsimavoq, oqaluttuarpoq. l. klasserpugut, taava 2. Klasserpugut ukiuni marlunni kiisalu 2. Klasserluta aamma ukiuni marlunni. Taava ukiut nutaaliat Højslevimut anngupput, tassanilu centralskoliliorput uanga lu 6. Aamma 7. Klasserpunga. Realskolimut pisussaasimagaluarpunga, kisianni tamatuma nalaani ilinniarfissarsereersimavunga. Pilersaarutit allangortinneqartarput Sunaaffali allarluinnarnik. Aatsisartutut sulillunga aasarsiorpunga, taavali ataata ullut ilaanni aperi vaanga piaartumik ilinniartunngorunner sunga, ilinniarfissaqaramami. Taa maalillunga 14-inik ukioqarlunga 1963imi ilinniartunngorpunga. Taamanikkut nalinginnaavoq ilinniarfigisaq uterfigisarlugu sakkutuujunerup kingorna. Aamma taama neriorsorneqarpunga, kisianni fagforeningimukarama akiliutiga akileriartorlugu allagarsiivimmi takuara Stigsnæs Raffinaderi sulisussarsiortoq. Tassani pissangaammerpunga, taamalu ilinniarfiga pakatsisittariaqarlugu imaluunniit qanoq oqartariaqarnerpoq. Immaqaluunnit eqqissiimiinnarpoq, Erik Nørskov illarpoq. 375 ruujulerisut saffiuullu ataatsikkut inerpugut ilinniarnerput taamani nammassigatsigu, atorfissarsiortullu amerlaqaagut ineratta. Ua nga Kalaallit Nunaannut paasisassarsiornikuuvunga tamaasalu suliffissarsiorfigaakka allakkatigut qinnuteqarlunga tassali nuna takorusukkaluarnermit Australialiartinnanga. Australiami, nunamut tassunga apuuppit? Aap, ataatsikkut arlaliuvugut Australiamut nunasiartorusuttut. Uanga ambassadiannut oqaloqatiginnikkiartorpunga, akuerineqarlu nga upernaakkullu 1969 umiarsuassarsigaluarlunga Haagimit Newcastlemilluunniit. Kisianni inuusoqaanga oqaluttuassarserusullungalu, piffissarlu tamatuma tungaanut atorluartariaqarpoq. Kalaallit Nunaat uannut angi 12 aurora