Helt enkelt. Gentagelse er fordybelse. Helt enkelt er en tanke om at det er blevet problematisk at omgås mad.

Transkript

1 Helt enkelt Helt enkelt er en tanke om at det er blevet problematisk at omgås mad. Jeg vil gerne lette folks sind og forsøge at gøre det helt enkelt Karatekokken Gentagelse er fordybelse

2

3 1. Fang og opfat kedsomhed og uendelige gentagelser som et vunden meditativ stund 2. Tag ikke andres følelser på dig. Accepter ar de ser livet anderledes end dig. 3. Giv lidt af dig selv til andre, og udfordringerne bliver gennemsigtige 4. Vedligehold og plej dine stærke sider dyrk, elsker og brug dine svage sider 5. What we think we become Wabi sabi Se det perfekte i det uperfekte og se det uperfekte i det perfekte : det er wabi sabi. Jeg samler på små og store skåle og fade som jeg nu finder på min vej. Jeg går ikke op i om det er et specielt mærke : det betyder ikke noget. Det er hvad der havner i skålen som er af betydning. Om glasuren er krakeleret gør mig ikke noget. Det minder mig blot om en revne i en klippe. Grønt blad Sort fiskefad

4 Brune misoskåle Tilbehør til te Soya skåle og misoskål Salatskåle og tekande Hvidt fiskefad Soya skåle og nudelskål

5 Den nøgne krop lyver ikke Som ung spirende kunster brugte jeg mange timer på Glyptoteket i salene med deres store samling af marmorskulpturer. Særligt de romerske skulpturer har altid fascineret mig, men også andre skulpturer fra antikken i Middelhavsområdet. De har formået at fange de fineste finesser af menneskets krop, og gengivet et smukt billede af kvinde såvel som mand. Kroppen er unik og noget smukt og følsomt. Jeg sad tit med min tegneblok, fast besluttet på at jeg skulle arbejde med menneskekroppen, og dens kunstform og funktion. Jeg var så heldig at komme til at tegne hos billedkunstner Ulrik Hoff, som i mange år havde sin egen tegne- og maleskole på Enighedsvej i Charlottenlund.Skolen betragtes som et vigtigt skridt i forberedelsen til optagelse på Danmarks design-, arkitekturog kunstuddannelser. Hos ham tegnede jeg Croquis, og fandt en ro og forståelse af kroppen som jeg videreførte i mit amatør

6 malearbejde. Min fascination af menneskekroppen har altid været stor. Dens funktion, og hvordan vi kan præge den, med vores livstilvalg. Jeg har altid set kroppen som noget smukt, som skal respekteres. Når jeg ser på skulpturer af menneskekroppe, får jeg altid lyst til at lægge min hånd nænsomt på den. At stryge den blidt og mærke dens former. De stærke romerske mænd hugget ud i stenhårdt marmor, og de smukke kurvede kvinder som slænger sig, de fortæller alle en historie. Kroppen er vores værktøj, og den fortæller vores livshistorie: man kan læse meget i mennesker, ved at se og observere deres kroppe, og deres egen holdning og opfattelses af netop deres egen krop. Som ivrig sportsudøver og madelsker, har min fascination af kroppen, fulgt mine fag tæt. Om jeg har dyrket fitness, svømning eller kampsport, har mad altid været en vigtig del. Jeg troede i mange år at det ville være kunst, i form af billedeskabelse, som ville blive mit fag, men min glæde ved mad og skabelsen af denne, vandt. Jeg dyrker min kunst på hobbyplan, det bliver til lidt skitser engang imellem, men for mig er kunsten i naturen så stor, at jeg nu nyder denne, og forsøger respektfuldt at skabe mer-kunst-funktionalitet ud af naturens råvare. Og den nøgne krop? Ja mange år med kunst, mad og sport har givet mig en stærk krop. Jeg påstår at hvis vi ser på vores krop som et taknemmeligt værktøj, husker at bruge vores sanser, og lytte til vores mavefornemmelse, så vil vores krop genere kraft og overskud.og hvis man har en påstand, om at netop éns holdning til mad kan skabe en stærk krop, er det helt i min optik, en selvfølge at så man også være stærk nok til at vise beviset. Billedet i min bog hvor jeg ligger nøgen og spiser nudler, er inspireret af det indsatte billede, og mine minder fra Glyptoteket :Det handler om at have et nøgent åbent sind og

7 stå ved det man tror på. China rose Vil du have sprøde knasende proteiner? Øv dig i at blive god til at bruge spirer i din mad. På samme måde som de fleste idag er gode til at bruge friske urter. Nogle spirer er vanvittige smukke og giver din ret et visuelt kick. China rose er en af mine ynglings-spire. Spirerne strammer fra radisefrø. De er super sunde. De er meget rig på vitamin A, B1, B2 og C. China rose er virkelige gode i sandwich, wraps og salater, men

8 jeg elsker at bruge dem som smuk spiselig topping på nogle af mine supper. China rose er delikat spicy, sprøde, friske og fulde af smag. Danmark producere selv spire i spiregatnerier året rundt. De dyrkes uden gødning, da den vokser ud af det frø de er skabt i. Sake revolution

9 Jeg har tænkt mig at starte en sake-revolution. Jeg syntes at danskere skulle blive meget bedre til at drikke sake og bruge

10 det til madlavning Ved min bogreception i November mødte BudoXperten op med en bod, og stillede op med de skønneset flasker sake og vidunderlige knive til skue. Min kærlighed faldt dog på den smukke, meget personlige sake i den matte sarte lyserøde farve. Saken er mælkehvid og historien lyder at den ufiltreret sake er den oprindelige samurai drik. Jeg er forelsket i netop den sake fordi den ikke er som de andre. Den har personlighed, kant, sit eget udtryk og en oplevelse andre ikke kan give når man får den lidt tørre mælkehvide sake i munden. Den kan købes hos Budoxperten: tør du servere den sammen med en misosuppe til dine gæster? (foto er fra Jyllands Posten Karatekokkens wabisabi hjem Suppe søndag d. 05/

11 For mig er suppe en af de bedste spise man kan opdrive. Jeg plejer at sige at suppe er en taknemmelig spise. Den kan rumme alt, og den er ekstrem tilpasnings venlig. Du kan skabe de mest fantastiske måltider i en suppe, og det er en genial måde at undgå madspild på. Alle lande har en eller anden form for suppe som er kendetegn for netop deres land. De kan både være kolde og varme supper. Hvis jeg koger kød gemmer jeg altid kogevandet ( jeg tilsætter altid de grøntsager som er blevet lidt bløde og kedelige til mit kogevand.), sier urenheder væk og fryser det ned i portionsposer. Så har jeg altid en base til et hurtigt måltid. Jeg gemmer desuden altid små rester af alt. De kan blive til vidunderlige gode måltider. En dag havde jeg en lille portion kyllingboller i overskud. Jeg havde urter fra dagen før, et par gulerødder, lidt peberfrugt,bønnespirer, lidt kål osv. Jeg tog kogevandet ud af fryseren, gav den liv og smag med lidt soja, chili, honning, sake, peber og koriander. tilsattet kyllingbollerne, kogte lidt nudler:

12 nudlerne i bunden af en skål, fyld op med grøntsagerne, hæld suppen over og top med kyllingboller: og på meget kort tid havde jeg en solid suppe ( og kalorielet, hydrerened, og proteinrig ). Det jeg gerne vil opfordre til med den lille historie er: vær aldrig arrogant overfor selv de små rester som ved første øjekast virker ligegyldige. De kan bruges, og glæden ved at have tømt køleskabet ved at spise indholdet og ikke smide ud er stor. Jeg vil gerne opfordre til at se muligheder i hvad man selv har bragt hjem. Suppe er en rigtig god måde at skabe måltider ud af rester. Prøv selv med julens. Hvad med en god suppe med strimler af julens steg, eller and? kartoffel i overskud? smid dem i suppen, lidt rødkål, chili, stjerneanis, urter og peber. tilsæt fx grønkål som er virkeligt prisvenligt i vinterhalvåret og du får mineraler. Tillægsteksten er fra : Ordet suppe kommer af mnty., afledn. af germ. *sūpa drikke, beslægtet med dansk søbe suppe, madret baseret på vand, der koges med kød, vildt, fjerkræ, fisk, grøntsager, kornprodukter og/eller frugt. Suppe strækker sig fra ganske enkle og billige tilberedninger til avancerede og tidskrævende fremstillinger. Suppe serveres oftest varm, men kolde supper forekommer. en franske køkkenchef Escoffier inddelte supper i to hovedgrupper: klare supper og jævnede supper. Klare supper baseres på kød, fjerkræ, fisk og grøntsager, skummes under kogningen og koges senere ind, så smagen koncentreres (bouillon). De serveres med eller uden fyld. Jævnede supper kan tyknes med opbagning eller stivelse (veloutéer), med puré af suppekød eller urter (fx bisque og tomatsuppe), med æg, fløde eller smør eller med blandinger heraf (cremesupper).

13 Supper har fra gammel tid hørt til hverdagsmaden som eneste ret, især de supper, hvor kød, fisk, fjerkræ og grøntsager spises sammen med suppen, fx hønsekødsuppe, grønkålssuppe og bouillabaisse. Til hverdagssupperne hører også supper drøjet og jævnet med gryn, brød, tørrede ærter eller bælgfrugter, fx gule ærter og bønne- og linsesupper. I det fine borgerkøkken blev det i løbet af 1800-t. almindeligt at servere klar kraftig suppe (consommé eller bouillon) i kopper som optakt til middagen; blandt de fineste var skildpaddesuppe og svaleredesuppe. Suppen gav udtryk for kokkens formåen og viste hans gastronomiske talent. Sammen med brød hører suppe til de fundamentale tilberedninger, hvor råvarer, der er karakteristiske for de enkelte landes kulturer, anvendes, fx borsjtj, minestrone, clam chowder, hajfinnesuppe og pot-au-feu. I den danske dagligdag har supper af sydlandsk oprindelse, både varme og kolde, nu indtaget deres plads, fx gazpacho, ligesom den øgede tilgang af råvarer fra Kina og Indien har gjort, at de asiatiske klare supper med meget fyld også er blevet hverdagsmad. Svampe

14 Det er nemt at rense og håndtere svampe. Der er mange typer svampe i de danske supermarkeder idag, men du kan også købe dem med fordel, hos de små grønt butikker som efterhånden ligger overalt i storbyen. Her ligger de ofte så man selv kan vælge og veje af. I supermarkedet er de pakket i skumbakker dækket med film. Jeg har erfaret at det skaber kondens i pakkerne og syntes det påvirker svampen. Når du køber friske svampe skal de ikke skylles eller vaskes. Du kan nøjes med at børste dem fri for jord. Du kan køb en en blød pensel som ikke ødelægger svampen. Hvis du skal stege dine svampe bliver de gode på følgende facon:

15 læg din svamp i en ren hånd. Knæk stiklen af. Børst evt rester af jord væk. vend svampene i mel det renser dem yderligere. læg dem i en sigte og ryst det overskydende mel. lyn steg i fx sesamolie. Vejen til et vægttab dårlig samvittighed uden

16

17

18 Spinat og spire i ingefær Det handler om enkelthed. Om at gribe den tid man er i og fange nuet. Du skal ryste bare ryste det af dig. En sætning jeg som fighter har hørt rigtig mange gang. For ja, jeg er rigtig nervøs og spændt hver gang jeg træde ind på en kampflade. Istedet for at ryste nervøsiteten af mig, griber jeg den og bruger en som energi. I min tid som fighter har jeg kæmpet mange gang med netop det at få følelser der er ubehagelig til at forsvinde. Jeg har haft svært ved det trods at jeg har trukket en del pokaler med hjem. Vendepunktet blev for mig da jeg i 2011 hjemvendt efter WM i Ashihara karate og stod tilbage med en placering som nr.6. I stedet for at finde ud af al det der var gået galt, og alt det jeg ikke var god til, besluttede jeg mig for at tage fat i alt det jeg havde lært, alt det jeg var god til og kernen i karate/kampsport. Jeg har som sort bælte været igennem mere end 10 gradueringer over 7 år i Ashihara hvor man bliver evalueret, og alt det man ikke er dygtig nok til bliver konstruktivt hevet frem, for at man fremadrettet kan finde værktøjer og dygtiggøre sig i sine mangler. Jeg er derfor i dag meget åben og kompatible over for kritik og favner den altid konstruktivt. Jeg har en baggrund som fitnessudøver. Jeg har seriøst dyrket fitness i mere end 20 år og har en god erfaring omkring træning, vægt, og mad i den konstellation. Da jeg var 30 år var jeg fyldt op af fitnessverden og fandt at jeg ikke blev tilfredsstillet mentalt ved at dyrke fitness som min primærsport. Jeg søgt og fandt Ashihara karate, og blev dybt forelsket i filosofien bag kampsport og hele dens væsen. Det var ikke længere blot en sport jeg dyrkede, men en livsstil med filosofiske tanker, og en dyb historisk grundkerne. I forbindelse med mit karatestudie udviklede sig greb jeg mit fag, som madudvikler med nye øjne. Jeg fandt funktion i det japanske køkken og begyndte at dyrke det som min primær mad-

19 inspiration. Jeg søgt og fandt læsestof om samuraier, krigere, og munke der brugte det japanske køkken som en kilde til overlevelse på deres togter. Som fitnessudøver var min tilgang til mad, proteintilskud, mager mad, kogte grøntsager, fuldkornsris, ingen søde sager, og kun vand og skummetmælk som drikke. Det virkede for mig, jeg stod altid fit og min krop var set med fitness øjne flot og veltrænet, med lav fedt procent. Det blev en livsstil og jeg havde altid en madkasse i rygsækken med den obligatoriske kogte kylling, ris og grønt. Jeg spiste på bestemte tidspunkter og var meget striks omkring min mad. Men noget jeg manglede var glæde ved mad og den virke og funktion blev mekanisk, i stedet for en glæde og en nydelse som man kunne se frem til. Da jeg trænede op til WM i 2011 var det som fighter i ny vægtklasse end jeg før havde været i. Jeg havde forinden kæmpet i + 70 kg, + 65 og skulle nu ned i minus 60. Jeg havde som kæmper i de andre vægtklasser skabt gode resultater, og havde sågar kæmpet mig til en plads på landsholdet i fuld kontakt karate i en alder af 38 år. Men efter at have set kvinder kæmpe i minus 60 kg fik jeg virkelig lyst til at prøve det. Kampene var dynamiske og eksplosive, og modstanderne jeg ville kunne møde var hurtigt med deres teknikker, hvilket ville give mig mulighed for at teste min karate i praktisk. Den observation gjorde at jeg stillede op i minus 60 kg ved WM 2011 i Rumænien. For at komme ned i den vægtklasse brugte jeg min kost/diæt-erfaring fra mine mange år som fitnessudøver og skruede op for cardio. Efter mit nederlag i 2011 analyserede jeg som tidligere nævnt forløbet og min egen performance. Det gik op for mig at hele processen med vægttab og en diæt bestående af proteintilskud og monoton kost gjorde at det blev en kedelig og tung adfærd. Jeg begyndte at lytte til idrætsfolk omkring mig og i mit netværk, jeg læste på internettet og fulgte med i sportsforum. Alle steder blev jeg

20 ramt af en fælles følelse af det tungeste ved at være eliteudøver, eller blot et menneske med dyb passion for sport, var at skulle forholde sit til sin kost i noget som generede god og dårlig samvittighed. De fleste har ingen problem med at yde det der skal til for at ens fysik bliver super effektiv men kosten er altid den sorte sky. Det var den også for mig. Jeg blev udtaget til WM 2012, og besluttede mig for at skabe forandringer og forbedre mig gennem studie og forståelse. Jeg gjorde hvad der skulle til for at komme i super form: min cardio, styrke, og kamptræning blev dyrket som det bør gøres til sådan en event. Men jeg brugte mere tid på at favne min kost helt anderledes. Til hverdag går jeg ikke rundt og er minus 60 kg. Jeg er en kvinde på 176 cm og 40 år, så det ville være lidt af en bedrift at holde den vægt. Jeg vejer til dagligt (aftenvægt ved sengetid) ca 64 kg. Så før deltagelse i stævner skal jeg tabe 5 kg. Jeg var så træt af diætmad og hele den kedelige adfærd det er. Min holdning er helt klart at man må ændre sine tankegang og finde ny inspiration hvis man ikke er tilfreds. Det nytter ikke at sidde og vente på forandringerne sker. Få den til at ske. Jeg arbejder som madudvikler, blogger og er kogebogsforfatter. Det var igennem mit job at jeg fandt min kilde til forandring. Jeg begyndte at se min egen mad og føle glæden ved det at tilberede og spise den med et let sind. Jeg besluttede mig for at udsætte mig selv for et eksperiment: kunne jeg tabe mig det der skulle til for at kæmpe i minus 60 kg, ved at spise min egen mad, ved at fjerne proteintilskud, og kun spise mad inklusiv kulhydrater, olie osv. Jeg fjernede også kaffe, og selvfølig hverken ryger jeg eller drikker alkohol. Min første holdningsændring var at jeg fremover kun ville spise mig 70 % mæt. Jeg havde den tanke at hvis man nu altid

21 er bare lidt sulten er vores sanser så intakte? Vores overlevelse instinkter og jægergen? Da jeg over en mindre periode havde fået det på plads, begyndte jeg kun at spise med pinde. Kunne jeg skærpe min opmærksomhed på min mad og glæden og nydelsen ved denne ved at skulle spise med pinde? Man er så meget mere fokuseret på at det skal lykkes når ét stykke mad skal løftes med to pinde, end når en stor spiseske fyldes og tømmes i et væk. Hver gang jeg havde taget en mundfuld mad, begyndte jeg at ligge mine pinde fra mig, tygge min mad og nyde den. Først når alt var tygget tog jeg mine pinde op igen, for først der at skabe en ny mundfuld. Ofte tager man allerede nyt på gaflen og sidder klar før det man har puttet i munden er slugt. Da det var på plads, begyndte jeg at forenkle mine opskrifter. Jeg havde brugt mange år på at lære at lave mad, kompliceret mad for at skabe gode smage. Men der var mange ingredienser og masser af timer der skulle bruges på det. I stedet at tilføre ingredienser fjernede jeg dem og skabte komplette smage med få ingredienser, som blev skabt af ren råvare. Den sidste mdr. inden WM satte jeg mit madforbrug ned så jeg kun spiste mig 60 % mæt, men jeg spiste det samme som resten af familien. Undervejs formede jeg opskrifter som jeg i dag har udgivet i min kogebog Karatekokken helt enkelt som er dybt inspireret af den enkelt sanselige oplevelse jeg fik ved at skabe positiv nærvær omkring mad så i stedet for at leve med begreberne Sund og usund lever jeg nu med begreberne sanselig og funktionel. Der sket det under min madrejse, at jeg tabte mig hvad jeg skulle, helt uden stress, og dårlig samvittighed. Jeg bevarede mine sanser, og jeg vil faktisk påstå at jeg blev meget mere opmærksom og levende i processen. Men vigtigst af alt så bevarede jeg mit overblik og havde mulighed for at dele

22 måltider med min familie, og stadigvæk nyde hjemmebag, søde snack, nudler og andre herlige kulhydrater. Jeg er ikke den store kødspiser, men jeg spiser mange æg, og fisk. Jeg nyder dog kylling men spiser ikke rødt kød. Jeg syntes jeg bliver træt og tung i kroppen af rødt kød. Da jeg gik til indvejning i Serbien 2012 var jeg 39 år, blev indvejet kl 21 om aftenen, blev godkendt på 59 kg, kæmpede 6 kampe, vandt 5 og tog hjem tre dage efter som verdensmester glad, mæt, og mæt på en funktionel måde. I dag spiser jeg stadigvæk sådan, og i min netop udkommet bog er flere af de opskrifter som jeg udviklede under min madrejse med: fx en af mine favoritter: spinat og spire i frisk ingefærmarinade (ren grøntsags protein med antioxidant). Jeg er i gang med at udvikle en mere kommerciel kogebog, men med samme fokus, og mange flere opskrifter, flere varianter. Hvornår den kommer ved jeg ikke endnu men den kommer helt sikkert. Imens blogger jeg om mad og kampsport. Jeg er begyndt at snuse til thai boksning det er svært og dejligt udfordrende. Fremtiden og stævner? Dagene vil visen mig vejen, og mine coaches vil fortælle mig om de syntes jeg er klar til flere stævner. Men uanset hvad så dyrker jeg kampsport og kampsportselementer hver dag. Det virker som en mental renselsekur hver gang man har gennemført et træningspas. Det, og god sanseligt mad er mit daglig endorfin skud. Jeg ønsker jer alle en god rejse på jeres vej, uanset køn, alder eller stilart. Man lære kun lidt af sejren men meget af nederlaget

23 Mærk din mad Kan mad være sexet, eller er det i virkelighed de øjne der ser maden, eller to mennesker som er intime i et øjeblik. Er det nuet som definerer om mad er sexet, eller er mad bare sexet alene?

24 Jeg som menneske, som kvinder er drevet af min passion for mad og dens virke. Uanset om måltid skal samle mennesker, gøre en mæt, eller give en oplevelse ser jeg liv og puls omkring mad. Mænd har alle tider brugt en middagsinvitation til at gøre forsøg på at forføre kvinden. Hvem kender ikke scene med to stole omkring et lille intimt rundt bord, en mand, en kvinde, vin i glasset og måltidet der deles over bordet. Der ligger så mange undertoner af forførelse i den scene. Vi anretter vores mad som små kunstværker på tallerken, og servere den for kvinden først. Hun skal se og føle mesterværket. Der er en kæmpe forventning i mad. Hvordan dufter det, smager det, føles det? Alle sanser arbejder på højtryk under måltidet. Er mad så sexet? Mad kan altid fremstå sensuelt hvis man anretter det med tanke derom. Men mad er mest sexet i øjeblikket det bliver anvendt og håndteret. Hvem kender ikke billedet af kvinder der spiser kirsebær! Vi kan spise og mærke: -Sesam ægget med Gomashio: som er blødt, lunt, den gule farve overraskelse, knasende sesam omkring den bløde æggehvide. Server det pillet men helt rullet i sesam. Del det med fingrene, og den bløde blomme vil flyde. -Lysegrøn kål dampet, rullet om mango og spire: som er spirende lysegrøn, blød og parfumeret mango, knasende provokerende spire. -Nudler i klar suppe.

25 -vi kan suge de lange nudler op uden at bide dem over, og bagefter slubre den lune suppe drikkende direkte fra skåle Mad er for mennesket et basalt behov. Men hvis vi er tilstede i måltidet er det nuet fremstår og opmærksomhed omkring det at putte i munden bliver skræpet. Et godt måltid hvor alle sanser er stimuleret giver selvværd. Et smukt anrettet måltid giver selvtillid