flagesalt 125 g majsmel 3 bananer Sesamolie Saltflager Tænd ovnen på 220 grader Beklæd en bageplade med bagepapir

Transkript

1 Majspaneret flagesalt banan med 125 g majsmel 3 bananer Sesamolie Saltflager Tænd ovnen på 220 grader Beklæd en bageplade med bagepapir Skræl bananerne og flæk dem på langs. Del dem herefter på midten

2 Hæld majsmelet i en skål og vend forsigtigt bananerne deri. Læg dem på bagepapiret med rundingen opad Stænk dem med sesamolie og drys med saltflager Bag dem i 12 minutter på nederste rille Kartofler med Mizuna

3 1 kg små kartofler 2 spsk. rapsolie 2 tsk. krydder-havsalt 125 g store pinjekerner 100 g Mizuna (Japansk rucula) 1 bundt springløg Ca. 6 store radiser 1 stor økologisk citron Tilberedning: Tænd ovnen på varmeluft 190 grader Vask kartoflerne lad skrællen blive på Skær dem derefter i halve direkte ned i en bageplade Hæld olie og kryddersalt over kartoflerne vend og fordel det hele godt sammen Kartoflerne bages til de er møre midt i ovnen i ca. 15 min Mens kartoflerne bages klargøres resten af ingredienserne Varm en god stegepande op og tør-rist under let omrøring pinjekerne til de får en gylden farve Vask og rens springløgnene og snit dem fint på skrå Skyl salaten og ryst den for overskydende vand Vask og rens radiserne og snit dem i fine flager

4 Vend alle de klargjorte ingredienser med de afkølet kartofler og anret på et fad Vask og riv citronen over kartoffelsalaten inden servering Vejen til et vægttab dårlig samvittighed uden

5

6

7 Spinat og spire i ingefær Det handler om enkelthed. Om at gribe den tid man er i og fange nuet. Du skal ryste bare ryste det af dig. En sætning jeg som fighter har hørt rigtig mange gang. For ja, jeg er rigtig nervøs og spændt hver gang jeg træde ind på en kampflade. Istedet for at ryste nervøsiteten af mig, griber jeg den og bruger en som energi. I min tid som fighter har jeg kæmpet mange gang med netop det at få følelser der er ubehagelig til at forsvinde. Jeg har haft svært ved det trods at jeg har trukket en del pokaler med hjem. Vendepunktet blev for mig da jeg i 2011 hjemvendt efter WM i Ashihara karate og stod tilbage med en placering som nr.6. I stedet for at finde ud af al det der var gået galt, og alt det jeg ikke var god til, besluttede jeg mig for at tage fat i alt det jeg havde lært, alt det jeg var god til og kernen i karate/kampsport. Jeg har som sort bælte været igennem mere end 10 gradueringer over 7 år i Ashihara hvor man bliver evalueret, og alt det man ikke er dygtig nok til bliver konstruktivt hevet frem, for at man fremadrettet kan finde værktøjer og dygtiggøre sig i sine mangler. Jeg er derfor i dag meget åben og kompatible over for kritik og favner den altid konstruktivt. Jeg har en baggrund som fitnessudøver. Jeg har seriøst dyrket fitness i mere end 20 år og har en god erfaring omkring træning, vægt, og mad i den konstellation. Da jeg var 30 år var jeg fyldt op af fitnessverden og fandt at jeg ikke blev tilfredsstillet mentalt ved at dyrke fitness som min primærsport. Jeg søgt og fandt Ashihara karate, og blev dybt forelsket i filosofien bag kampsport og hele dens væsen. Det var ikke længere blot en sport jeg dyrkede, men en livsstil med filosofiske tanker, og en dyb historisk grundkerne. I forbindelse med mit karatestudie udviklede sig greb jeg mit fag, som madudvikler med nye øjne. Jeg fandt funktion i det japanske køkken og begyndte at dyrke det som min primær mad-

8 inspiration. Jeg søgt og fandt læsestof om samuraier, krigere, og munke der brugte det japanske køkken som en kilde til overlevelse på deres togter. Som fitnessudøver var min tilgang til mad, proteintilskud, mager mad, kogte grøntsager, fuldkornsris, ingen søde sager, og kun vand og skummetmælk som drikke. Det virkede for mig, jeg stod altid fit og min krop var set med fitness øjne flot og veltrænet, med lav fedt procent. Det blev en livsstil og jeg havde altid en madkasse i rygsækken med den obligatoriske kogte kylling, ris og grønt. Jeg spiste på bestemte tidspunkter og var meget striks omkring min mad. Men noget jeg manglede var glæde ved mad og den virke og funktion blev mekanisk, i stedet for en glæde og en nydelse som man kunne se frem til. Da jeg trænede op til WM i 2011 var det som fighter i ny vægtklasse end jeg før havde været i. Jeg havde forinden kæmpet i + 70 kg, + 65 og skulle nu ned i minus 60. Jeg havde som kæmper i de andre vægtklasser skabt gode resultater, og havde sågar kæmpet mig til en plads på landsholdet i fuld kontakt karate i en alder af 38 år. Men efter at have set kvinder kæmpe i minus 60 kg fik jeg virkelig lyst til at prøve det. Kampene var dynamiske og eksplosive, og modstanderne jeg ville kunne møde var hurtigt med deres teknikker, hvilket ville give mig mulighed for at teste min karate i praktisk. Den observation gjorde at jeg stillede op i minus 60 kg ved WM 2011 i Rumænien. For at komme ned i den vægtklasse brugte jeg min kost/diæt-erfaring fra mine mange år som fitnessudøver og skruede op for cardio. Efter mit nederlag i 2011 analyserede jeg som tidligere nævnt forløbet og min egen performance. Det gik op for mig at hele processen med vægttab og en diæt bestående af proteintilskud og monoton kost gjorde at det blev en kedelig og tung adfærd. Jeg begyndte at lytte til idrætsfolk omkring mig og i mit netværk, jeg læste på internettet og fulgte med i sportsforum. Alle steder blev jeg

9 ramt af en fælles følelse af det tungeste ved at være eliteudøver, eller blot et menneske med dyb passion for sport, var at skulle forholde sit til sin kost i noget som generede god og dårlig samvittighed. De fleste har ingen problem med at yde det der skal til for at ens fysik bliver super effektiv men kosten er altid den sorte sky. Det var den også for mig. Jeg blev udtaget til WM 2012, og besluttede mig for at skabe forandringer og forbedre mig gennem studie og forståelse. Jeg gjorde hvad der skulle til for at komme i super form: min cardio, styrke, og kamptræning blev dyrket som det bør gøres til sådan en event. Men jeg brugte mere tid på at favne min kost helt anderledes. Til hverdag går jeg ikke rundt og er minus 60 kg. Jeg er en kvinde på 176 cm og 40 år, så det ville være lidt af en bedrift at holde den vægt. Jeg vejer til dagligt (aftenvægt ved sengetid) ca 64 kg. Så før deltagelse i stævner skal jeg tabe 5 kg. Jeg var så træt af diætmad og hele den kedelige adfærd det er. Min holdning er helt klart at man må ændre sine tankegang og finde ny inspiration hvis man ikke er tilfreds. Det nytter ikke at sidde og vente på forandringerne sker. Få den til at ske. Jeg arbejder som madudvikler, blogger og er kogebogsforfatter. Det var igennem mit job at jeg fandt min kilde til forandring. Jeg begyndte at se min egen mad og føle glæden ved det at tilberede og spise den med et let sind. Jeg besluttede mig for at udsætte mig selv for et eksperiment: kunne jeg tabe mig det der skulle til for at kæmpe i minus 60 kg, ved at spise min egen mad, ved at fjerne proteintilskud, og kun spise mad inklusiv kulhydrater, olie osv. Jeg fjernede også kaffe, og selvfølig hverken ryger jeg eller drikker alkohol. Min første holdningsændring var at jeg fremover kun ville spise mig 70 % mæt. Jeg havde den tanke at hvis man nu altid

10 er bare lidt sulten er vores sanser så intakte? Vores overlevelse instinkter og jægergen? Da jeg over en mindre periode havde fået det på plads, begyndte jeg kun at spise med pinde. Kunne jeg skærpe min opmærksomhed på min mad og glæden og nydelsen ved denne ved at skulle spise med pinde? Man er så meget mere fokuseret på at det skal lykkes når ét stykke mad skal løftes med to pinde, end når en stor spiseske fyldes og tømmes i et væk. Hver gang jeg havde taget en mundfuld mad, begyndte jeg at ligge mine pinde fra mig, tygge min mad og nyde den. Først når alt var tygget tog jeg mine pinde op igen, for først der at skabe en ny mundfuld. Ofte tager man allerede nyt på gaflen og sidder klar før det man har puttet i munden er slugt. Da det var på plads, begyndte jeg at forenkle mine opskrifter. Jeg havde brugt mange år på at lære at lave mad, kompliceret mad for at skabe gode smage. Men der var mange ingredienser og masser af timer der skulle bruges på det. I stedet at tilføre ingredienser fjernede jeg dem og skabte komplette smage med få ingredienser, som blev skabt af ren råvare. Den sidste mdr. inden WM satte jeg mit madforbrug ned så jeg kun spiste mig 60 % mæt, men jeg spiste det samme som resten af familien. Undervejs formede jeg opskrifter som jeg i dag har udgivet i min kogebog Karatekokken helt enkelt som er dybt inspireret af den enkelt sanselige oplevelse jeg fik ved at skabe positiv nærvær omkring mad så i stedet for at leve med begreberne Sund og usund lever jeg nu med begreberne sanselig og funktionel. Der sket det under min madrejse, at jeg tabte mig hvad jeg skulle, helt uden stress, og dårlig samvittighed. Jeg bevarede mine sanser, og jeg vil faktisk påstå at jeg blev meget mere opmærksom og levende i processen. Men vigtigst af alt så bevarede jeg mit overblik og havde mulighed for at dele

11 måltider med min familie, og stadigvæk nyde hjemmebag, søde snack, nudler og andre herlige kulhydrater. Jeg er ikke den store kødspiser, men jeg spiser mange æg, og fisk. Jeg nyder dog kylling men spiser ikke rødt kød. Jeg syntes jeg bliver træt og tung i kroppen af rødt kød. Da jeg gik til indvejning i Serbien 2012 var jeg 39 år, blev indvejet kl 21 om aftenen, blev godkendt på 59 kg, kæmpede 6 kampe, vandt 5 og tog hjem tre dage efter som verdensmester glad, mæt, og mæt på en funktionel måde. I dag spiser jeg stadigvæk sådan, og i min netop udkommet bog er flere af de opskrifter som jeg udviklede under min madrejse med: fx en af mine favoritter: spinat og spire i frisk ingefærmarinade (ren grøntsags protein med antioxidant). Jeg er i gang med at udvikle en mere kommerciel kogebog, men med samme fokus, og mange flere opskrifter, flere varianter. Hvornår den kommer ved jeg ikke endnu men den kommer helt sikkert. Imens blogger jeg om mad og kampsport. Jeg er begyndt at snuse til thai boksning det er svært og dejligt udfordrende. Fremtiden og stævner? Dagene vil visen mig vejen, og mine coaches vil fortælle mig om de syntes jeg er klar til flere stævner. Men uanset hvad så dyrker jeg kampsport og kampsportselementer hver dag. Det virker som en mental renselsekur hver gang man har gennemført et træningspas. Det, og god sanseligt mad er mit daglig endorfin skud. Jeg ønsker jer alle en god rejse på jeres vej, uanset køn, alder eller stilart. Man lære kun lidt af sejren men meget af nederlaget