AALBORG BYRÅD. Aalborg Byråd. Byrådet. Mødet den , kl. 16:00. Medborgerhuset

Transkript

1 AALBORG BYRÅD Mødet den , Medborgerhuset

2 1. Aftale mellem Aalborg Kommune og Skråen i Nordkraft Aalborg Karneval - Udviklingsaftale Vedtægter for Nordkraft Big Band Klimastrategi status Varmeplanlægning Etablering af fjernkøling Spildevandsplanlægning - Ændring af spildevandsplanen vedrørende udvidelse af eksisterende bassin ved Brådalvej, nordvest for Nøvling (2. behandling) Spildevandsplanlægning - Forslag til tillæg til Spildevandsplan , Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold - regler og praksis (2. behandling) Aalborg Forsyning, Gas - takstændringer Etablering af Business Region North Denmark Institutionerne Hammer Bakker, Kommuneplantillæg og Lokalplan med Miljøvurdering (2. forelæggelse af reviderede planer) Forfaldne beboelsesejendomme i landdistriktet, 2. pulje samt midlertidig delegation af beslutningskompetence til By- og Landskabsudvalget Vivabolig - Kjellerupsgade og Kayerødsgade (Symfonien) - Ansøgning om støtte til opførelse af 105 almene ungdomsboliger (skema A) Plus Bolig - afdeling Visionsvej 2-4-6, 9000 Aalborg almene ungdomsboliger - godkendelse af projekt og anskaffelsessum inden byggestart (skema B) Boligselskabet NordBo Niels Ebbesens Gade Godkendelse af projekt og anskaffelsessum inden byggestart (skema B) - 22 almene ungdomsboliger og 2 familieboliger Modtagelse af nye flygtninge i Aalborg Kommune Henvendelse fra Enhedslistens byrådsgruppe vedrørende Aalborg Kommunes indsats for at skaffe billige boliger til byens borgere Henvendelse fra Enhedslistens byrådsgruppe vedrørende Israel/Gaza

3 AALBORG BYRÅD Tid Mødet den , Sted Fraværende Medborgerhuset Hans Peter Arnth Beck (I) Kirsten Algren (O) Til stede Åben Punkt 1. Aftale mellem Aalborg Kommune og Skråen i Nordkraft Sundheds- og Kulturudvalget indstiller, at godkender udviklingsaftalen mellem Aalborg Kommune og Skråen i Nordkraft. Daniel Nyboe Andersen og Mads Sølver Pedersen var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Mads Duedahl var fraværende. Sagsbeskrivelse Udviklingsaftalen er udarbejdet i et samarbejde mellem Skråen i Nordkraft og Sundheds- og Kulturforvaltningen. I udarbejdelsen af aftalen er indsatsområderne i Aalborg Kommunes kulturpolitik så vidt muligt implementeret i de angivne udviklingsmål. Møde den Side 1

4 Skråen i Nordkraft har tidligere været udpeget som regionalt spillested hvilket afspejler sig i de valgte udviklingsmål i de tidligere aftaler. Den udarbejdede udviklingsaftale afspejler i denne omgang at Skråen i Nordkrafts er mere end et spillested. Profil og Strategi Skråen er og vil fortsat være et af regionens stærkeste kulturelle brands Skråen præsenterer rytmisk musik samt comedy og shows med internationale navne, danske topnavne og de bedste lokale navne, alt under fællesnævneren kvalitet inden for genren. Skråen har stor spredning på genrer, og henvender sig til alle målgrupper og alle aldersgrupper, men altid med fokus på en god smag. Skråen udvikler løbende nye ideer og platforme for den levende kultur, bl.a. for lavsæson perioderne januar og juni til august og arbejder ligeledes på, at udbyde og udvikle nye store markante og profilerende koncerter, festivaler og events. Udviklingsmål Der er opstillet i alt 6 udviklingsmål, som Skråen i Nordkraft skal fokusere på i aftaleperioden. Skråen i Nordkraft som rytmisk spillested Skråen i Nordkraft og performancearrangementer Skråen i Nordkraft og Nordkraft Skråen i Nordkraft i byens rum Samarbejde med andre Publikumsudvikling I lighed med andre foreninger og institutioner, der har en udviklingsaftale med Aalborg Kommune, skal Skråen i Nordkraft hvert år indsende et revideret og godkendt regnskab, en årsberetning samt en kortfattet redegørelse for, hvor langt foreningen er nået med opfyldelsen af de aftalte udviklingsmål, Skråen i Nordkraft skal endvidere udarbejde og vedligeholde en virksomhedsplan. Udviklingsaftale mellem Skråen i Nordkraft og Aalborg Kommune Beslutning: Godkendt. Hans Peter Beck og Kirsten Algren var fraværende. Møde den Side 2

5 Punkt 2. Aalborg Karneval - Udviklingsaftale Sundheds- og Kulturudvalget indstiller, at byrådet godkender udviklingsaftalen mellem Aalborg Kommune og Aalborg Karneval. Salah Nuuradiin Hussein var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Sagsbeskrivelse Udviklingsaftalen er udarbejdet i et samarbejde mellem Aalborg Karneval og Sundheds- og Kulturforvaltningen. I udarbejdelsen af aftalen er indsatsområderne i Aalborg Kommunes kulturpolitik så vidt muligt implementeret i de angivne udviklingsmål. Ved udarbejdelsen af Aalborg Kommunes budget for , blev Aalborg Karnevals tilskud forhøjet fra kr. til kr. Dertil lægges værdien af karnevalets lokaler på Huset, kommer foreningen op over de kr. i kommunalt tilskud, og den rykker dermed op blandt de institutioner, som Aalborg Kommune har fireårige udviklingsaftaler med. Det forhøjede tilskud blev givet specifikt til Børnekarneval og Carnival Village, hvorfor udviklingen af disse tiltag er nævnt specifikt i aftalen. Aalborg Karneval har eksisteret siden 1983 og er organiseret som en forening under ledelse af en bestyrelse på 7 11 personer, valgt på foreningens generalforsamling. Aalborg Kommune stiller lokaler til rådighed for sekretariatet, der er beliggende på Huset i Hasserisgade. Der er ansat en leder og en medarbejder på fuld tid og dertil kommer et variabelt antal medarbejdere i fleksjob, i praktik og i midlertidige ansættelser. Aalborg Karnevals formål er: At udbrede forståelsen af og kendskabet til karnevalets traditioner, historie, musik, universelle karakter og lokale forskelligheder. At stille rammer til rådighed for folkekulturel egenaktivitet for børn og unge gennem karneval og andre kulturarrangementer der relaterer sig til årets gang og folkelige traditioner. Aalborg Karneval er det eneste i Danmark og Nordeuropas største med ca deltagere. Samtidig er det det eneste tilbageværende folkelige og medskabende karneval i verden. Andre steder har karneval udviklet sig i kommerciel retning, hvor deltagerne betaler relativt mange penge til et firma for at være med. Møde den Side 3

6 Aalborg Karneval nyder stor popularitet blandt unge fra både Aalborg og resten af landet og blandt tilrejsende gæster fra især Norge, Sverige og Tyskland. Udviklingsmål Der er opstillet i alt 9 udviklingsmål, som Aalborg Karneval skal fokusere på i aftaleperioden. Konsolidere økonomien Udvikle kunstnerisk, bl.a. med et nyt årligt tema samt sideaktiviteter Udvikle konceptet for Kildeparken Øge karnevalsgæsternes loyalitet Udvikle samarbejdet med sponsorer og andre partnere Intensivere samarbejdet med egne frivillige Udvikle børnekarnevalet i samarbejde med andre aktører Udvikle lokale kunstneriske produktioner på et stigende kunstnerisk niveau og med stadigt flere deltagere i regi af Carnival Village Arbejde kontinuerligt med en offensiv og positiv fortællestrategi. Økonomi 2008/09: kommunalt tilskud: kr. indtægter: kr. resultat: kr. 2009/10: kommunalt tilskud: kr. indtægter: kr. resultat: kr. 2010/11: kommunalt tilskud: kr. indtægter: kr. resultat: kr. 2011/12: kommunalt tilskud: kr. indtægter: kr. resultat: kr. 2012/13: kommunalt tilskud: kr. indtægter: kr. resultat: kr. Ovenstående nøgletal giver et billede af Karnevalets økonomi over de sidste 5 år. I 2010 mistede foreningen halvdelen af sit tilskud løb samtidig ind i en række uheld under afviklingen. Sidste år lykkedes det at genoprette økonomien, men forretningsudvikling og økonomisk stabilitet vil være fokuspunkter igennem hele aftalens forløb. I lighed med andre foreninger og institutioner, der har en udviklingsaftale med Aalborg Kommune, skal Aalborg Karneval hvert år indsende et revideret og godkendt regnskab, en årsberetning samt en kortfattet redegørelse for, hvor langt foreningen er nået med opfyldelsen af de aftalte udviklingsmål. Aalborg Karneval skal endvidere udarbejde og vedligeholde en virksomhedsplan. Udviklingsaftale 2014 vedtægter Beslutning: Godkendt. Hans Peter Beck og Kirsten Algren var fraværende. Møde den Side 4

7 Punkt 3. Vedtægter for Nordkraft Big Band Sundheds- og Kulturudvalget indstiller, at byrådet godkender vedtægterne for den selvejende institution Nordkraft Big Band, og at der udpeges et medlem til bestyrelsen for Nordkraft Big Band, og at der udpeges to medlemmer til Nordkraft Big Bands repræsentantskab. Magistraten anbefaler indstillingen. Sagsbeskrivelse Den selvejende institution Nordkraft Big Band (herefter NBB) har den 29. marts 2014 afholdt stiftende generalforsamling og har fremsendt vedtægter til godkendelse hos Aalborg Kommune. NBB har eksisteret som rytmisk ensemble siden 2010 og har hidtil været organiseret som et selvstændigt projekt med administrativ hjælp fra den Rytmiske i Nordkraft. NBB var ledet af en styregruppe bestående af repræsentanter for musikerne i NBB. Der er altså tale om en ny selvejende institution, der ikke tidligere har haft en formel bestyrelse/ledelse. NBB har til formål: at skabe grundlag for et ambitiøst, dynamisk og professionelt rytmisk ensemble, et ensemble i stil med fx Aarhus Jazz Orchestra. NBB ønsker at være medvirkende til at sikre fødekæden i det nordjyske musikmiljø og på sigt at skabe flere nordjyske job til rytmiske musikere. NBB afholdelser egne koncerter med både nyt og gammelt materiale, fælles projekter med andre kulturinstitutioner og projekter rettet imod børn. I forbindelse med Aalborg Kommunes budget 2014 fik NBB bevilget et fast årligt tilskud på kr. Med baggrund i det faste driftstilskud og arbejdet med at fortsætte den positive udvikling som rytmisk ensemble og indfri formålet, har NBB valgt at danne en selvejende institution. NBB vil have en ledelse bestående af et repræsentantskab (institutionens øverste myndighed) og en bestyrelse. Repræsentantskabet består af de faste musikere i NBB, to medlemmer udpeget af Aalborg Kommune, en repræsentant for henholdsvis Dansk Musiker Forbunds Aalborg afdeling, Aalborg Kulturskole og Det Jyske Musikkonservatoriums Aalborg Afdeling. Bestyrelsen skal bestå af i alt 5 medlemmer: 3 medlemmer valgt af repræsentantskabet (dog minimum to musikere), et medlem udpeget af Aalborg Kommune og en ekstern person udpeget af de fire øvrige medlemmer af bestyrelsen. Møde den Side 5

8 Med et medlem i NBB s bestyrelse samt to i repræsentantskabet, udpeget af Aalborg Kommune, ønsker NBB; at Aalborg Kommune som central bevillingsgiver er medvirkende til at udvikle og indfri ambitionerne og visionerne med NBB og dermed styrke det rytmiske musikmiljø i Aalborg og Nordjylland. Sundheds- og Kulturforvaltningen har i samarbejde med Juridisk Kontor i Borgmesterens Forvaltning gennemgået vedtægterne, og kan med en konsekvensrettelse af, at medlemmer til repræsentantskab og bestyrelse udpeges af Aalborg Kommune, anbefale at vedtægterne godkendes. Bilag 1 - vedtægter Beslutning: Godkendt. Hans Peter Beck og Kirsten Algren var fraværende. Møde den Side 6

9 Punkt 4. Klimastrategi status Miljø- og Energiudvalget fremsender til byrådets orientering status for Klimastrategi Jan Nymark Thaysen og Tommy Eggers var fraværende. Magistraten har haft sagen til orientering. Sagsbeskrivelse godkendte den 12. december 2011 (punkt 14) Aalborg Kommunes Klimastrategi Klimastrategi bygger dels på en vision om, at Aalborg Kommune skal være fri af fossile brændsler i 2050, dels på et ønske om, at kommunen bliver i stand til at tilpasse sig klimaforandringerne med bl.a. stigende havvandsstand og mere ekstrem nedbør. Klimastrategiens forebyggelsesdel indeholder strategier, mål og indsatser for, hvordan Aalborg Kommune (geografisk set) kan styrke indsatsen de næste 4 år for mere vedvarende energi i energiforsyningen og for et reduceret energiforbrug med henblik på at blive en kommune fri af fossile brændsler i Tilpasningsdelen indeholder strategier, mål og indsatser for, hvordan Aalborg Kommune bedst muligt tilpasser sig konsekvenserne af klimaforandringerne ved at minimere risikoen for oversvømmelser og få styret vandet, så det gør mindst mulig skade. Status på strategiens indsatsområder Status på Klimastrategien er udarbejdet i samarbejde med de forvaltninger, som, jf. strategiens implementeringskatalog, har projektansvaret for de enkelte indsatsområder. Hver indsats er vurderet ud fra, om indsatsen er i planmæssig drift (grøn), om forvaltningen er på vej (gul) eller om der er store udfordringer med at få indsatsen gennemført (rød). Vurderingerne fremgår af bilag 1 og 2. Klimaforebyggelse Langt de fleste (90 %) af Klimastrategiens indsatser vedr. forebyggelse er allerede implementeret (grøn) eller under implementering (gul). Det gælder bl.a. initiativer inden for energibesparelser på gadelys, grøn IT og i kommunens bygninger. Det gælder også vedr. vedvarende energi, lavenergi byggeri, varmeplanlægning, samarbejde med erhvervslivet mv. Møde den Side 7

10 For nogle indsatsområder er implementeringen endnu ikke påbegyndt, fordi der mangler afklaring af projektansvar, eller det fortsat er inden for tidsfristen. Det gælder bl.a. energiscreening af større byggerier (NT 1 jf. bilag 1) og tilbud for kommunale medarbejder om miljøvenlig kørsel (NT 25). Særligt på transportområdet er der indsatser, som ikke forventes gennemførte. Det gælder bl.a. brug af el-biler i kommunens hjemmepleje (NT 22), hvor Ældre- og Handicapforvaltningen vurderer, at el-biler endnu ikke har tilstrækkelig rækkevidde til at opfylde deres behov. Også inden for den kollektive trafik er der indsatser, der ikke er gennemførte, hvilket primært skyldes manglende økonomisk råderum. Det gælder ruter i nye bydele (R 30), undersøgelser af forbedret fremkommelighed for den kollektive trafik på bekostning af privatbilismen (U 27) og undersøgelse af lavere priser i den kollektive trafik for at opnå større passagertal (U 28). Klimatilpasning Af Klimastrategiens tilpasningsdel er der også mange indsatser (82 %), der enten er implementeret eller er under implementering. Af ikke gennemførte indsatser afventer nogle af Statens Vandplaner. Det gælder bl.a. indarbejdelse af klimaeffekter i regulativer og naturgenopretningsprojekter (NT 7). Enkelte indsatsområder vedr. forhøjet grundvand og forringet muligheder for håndtering af spildevand uden for kloakerede områder og håndtering af regnvand generelt er ikke igangsat, fordi opgaverne skal konkretiseres og afklares organisatorisk såvel som økonomisk, inden stillingtagen til implementering. Det gælder bl.a. for ønsket om en plan for, hvor nedsivning af husspildevand skal undgås, i oplande til vandindvinding med høj grundvandstand, i fremtiden (NT 19). Tilsvarende afventes udarbejdelse af et katalog over muligheder for øget brug af lokal afledning af regnvand (NT 3). Klimastrategiens tilpasningsdel blev i år suppleret af kommuneplantillæg H.029 (Klimatilpasningsplan), som fastlægger retningslinjer for den fremadrettede planlægning og byudvikling under hensyntagen til klimatilpasning. Flere af strategiens indsatser er implementeret via dette kommuneplanstillæg. Hvordan den eksisterende by, infrastruktur, natur mv. konkret klimasikres, jf. strategiens indsats om inden 2015 at undersøge behovet for en klimasikrings indsats (U 2), vil blive håndteret i forbindelse med en kommende risikostyringsplan. Økonomi Det vurderes ikke nødvendigt med supplerende økonomi for at få klimastrategien implementeret fuldt ud. Den hidtidige implementering er sket inden for forvaltningernes eksisterende budgetter og normeringer og/eller finansieret via projektmidler mv. Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 1 - Status Klimastrategi /Forebyggelse Bilag 2 - Status Klimastrategi /Tilpasning Beslutning: Til orientering. Hans Peter Beck og Kirsten Algren var fraværende. Møde den Side 8

11 Punkt 5. Varmeplanlægning Etablering af fjernkøling Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Miljø- og Energiforvaltningen udarbejder projekt om etablering af fjernkøling i området ved det nye Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet blandt andet med henblik på at udarbejde tilbud til Nyt Aalborg Universitetshospital, at Miljø- og Energiforvaltningen i forbindelse hermed sammen med Aalborg Forsyning, Varme indgår aftale med rådgiver om bistand til at varetage opgaver i forbindelse med fjernkøling inden for en samlet ramme på maksimal kr., ekskl. udlæg i 2014, at Miljø- og Energiforvaltningen meddeler Region Nordjylland, at Miljø- og Energiforvaltningen fortsat arbejder frem mod etablering af fjernkøling til Nyt Aalborg Universitetshospital, og at Aalborg Kommune i forbindelse med budgetlægningen for 2015 i budgetåret 2015 og i budgetoverslagsårene 2016 og 2017 i alt afsætter en maksimal trækningsramme i kommunekassen, svarende til et regnskabsafsnits mellemregningskonto på 50 mio. kr. til etablering af fjernkøling, fordelt på 20 mio. kr. i 2015, 20 mio. kr. i 2016 og 10 mio. kr. i 2017, heraf eventuelt kr. til aktiekapital, såfremt der skal etableres et aktieselskab, jfr. sagsbeskrivelsen. Anna Kirsten Olesen var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen, idet indstillingens 4. "at" indgår i budgetlægningen for Sagsbeskrivelse Forsyningsvirksomhederne har tidligere orienteret Forsyningsudvalget om mulighederne for etablering af fjernkøling i Aalborg, ligesom Forsyningsudvalget i mødet den 27. november 2013 (punkt 15) godkendte, at der blev igangsat et forprojekt med henblik på kortlægning af potentialet i forbindelse med fjernkøling i Aalborg. I forbindelse med det nævnte forprojekt har en ekstern rådgiver udarbejdet rapporten Kortlægning af potentielle fjernkølingsområder i Aalborg. Rapporten anbefaler, at Aalborg Forsyning går videre med undersøgelserne af et fjernkølingskoncept til at dække kølebehovet i universitets- og hospitalsområdet i Aalborg. Rapporten konkluderer endvidere, at der er et betydeligt potentiale for køling i området omkring Aalborg Universitet og det nye Aalborg Universitetshospital, og at fjernkøling set over en 20-årig periode er den mest attraktive løsning, både selskabs- og samfundsøkonomisk samt for de enkelte forbrugere. Møde den Side 9

12 På indeværende tidspunkt er det ikke muligt at konkludere, hvilken fjernkølingsløsning, der er den mest optimale. Som udgangspunkt er det imidlertid nærliggende at undersøge mulighederne for at udnytte både køle- og varmesiden på kompressionsvarmepumperne til henholdsvis køling og opvarmning (fjernvarme) samt at undersøge mulighederne for lagring af køl og varme. Miljø- og Energiforvaltningens ønske om at få udarbejdet et projektforslag, der kan belyse forholdene omkring etablering af fjernkøling i området omkring Aalborg Universitet og det nye Aalborg Universitetshospital, er helt i tråd med Aalborg Kommunes Klimastrategi, hvori der blandt andet står følgende: I forbindelse med større byggeprojekter gennemføres samfunds-, selskabs- og privatøkonomiske samt miljømæssige vurderinger af større klimavenlige køleanlæg eksempelvis i forbindelse med det nye sygehus i Aalborg Øst Mulighederne for etablering af fjernkølingsanlæg undersøges. Indledende opgørelser for Nyt Aalborg Universitetshospital viser bl.a., at den forventede køleeffekt vil være nogenlunde identisk med den forventede varmeeffekt. Region Nordjylland har således i lighed med Miljø- og Energiforvaltningen et ønske om få undersøgt mulighederne for etablering af fjernkøling, der kan sikre en energieffektiv og bæredygtig køling af det nye universitetshospital. En forudsætning for det indstillede projekt er, at der indgås aftale med det nye Aalborg Universitetshospital om levering af fjernkøl. Retlige rammer for fjernkøling Den hidtidige lovgivning om kommunal fjernkøling har gjort det vanskeligt for kommunale forsyningsselskaber at etablere fjernkølingsanlæg. Den 1. april 2014 vedtog Folketinget imidlertid Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling og forskellige andre love, Lov nr. 345 af 08/04/2014. Denne lov, der trådte i kraft den 5. juni 2014 medfører, at kommunal fjernkøling i form af varmepumper til kombineret produktion af varme og køling kan varetages uden krav om, at aktiviteten selskabsudskilles. Samtidig er det med lovændringen blevet tilladt, at kommunale fjernkølingsaktiviteter kan drives på basis af eldrevne varmepumper, hvilket ikke var muligt tidligere. For Aalborg Forsyning, Varme medfører denne lovændring, at det fremover er muligt at etablere en varmepumpe til kombineret produktion af varme og køling i henhold til Varmeforsyningsloven uden krav om, at aktiviteten udskilles fra varmevirksomheden i et særskilt selskab, blot der sker regnskabsmæssig adskillelse mellem varmeaktiviteten og køleaktiviteten, og blot varmepumpen sammen med køleformålet har til formål at producere varme til rumopvarmning og varmt brugsvand. For al anden fjernkølingsvirksomhed, herunder frikøling og absorptionskøling, gælder fortsat et krav om, at aktiviteten skal ske i selvstændige selskaber med begrænset hæftelse, der ikke udøver andre aktiviteter end fjernkøling. Kommunal fjernkøling er efter Lov nr. 345 ikke begrænset til komfortkøling af bygninger, men omhandler også andre køleformål. Møde den Side 10

13 Såfremt Aalborg Forsyning, Varme etablerer fjernkøling, kan finansieringen af anlægget for så vidt angår varmedelen af anlægget ske over varmepriserne. Køledelen kan ikke finansieres af varmemidler, og vil derfor skulle finansieres enten ved indskud fra kommunen på markedsøkonomiske vilkår, ved fremmedfinansiering i form af lån eller ved indskud fra kunderne eller en kombination heraf. I forbindelse med køledelen kan der ikke ydes kommunalt tilskud eller stilles kommunegaranti. Varmepumpens køleaktivitet skal udøves på kommercielle vilkår, dvs. at køling skal leveres til markedspris. Et overskud på køledelen kan anvendes til varmeformål uden modregning i kommunens bloktilskud. Et underskud må ikke dækkes med varmemidler. Energistyrelsen vil udstede en bekendtgørelse vedrørende omkostningsfordelingen, hvilket forventes at ske ultimo 2014 eller primo Indtil da må fordelingen af fællesomkostninger vurderes efter rimelige produktions- og driftsøkonomiske principper. I relation til kravet om regnskabsmæssig adskillelse fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at Energistyrelsen forventer, at Energitilsynet vil etablere den samme praksis, som i dag gælder for kollektive kraftvarmeværker, hvorefter Energitilsynet kan dispensere fra kravet om regnskabsmæssig adskillelse, såfremt hele anlægget drives efter hvile-i-sig-selv-princippet til fordel for varmen. En sådan dispensation vil i givet fald betyde, at et overskud på kølevirksomheden og tilsvarende et evt. periodisk underskud vil kunne indregnes i varmeprisen. Dette vil kunne få betydning for mulighederne for finansiering af det samlede anlæg over varmepriserne og bør derfor undersøges nærmere. Ved en eventuel anvendelse af et overskud er det dog væsentligt at være opmærksom på modregningsreglerne efter El- og Varmeforsyningsloven samt stoploven på vandområdet. Anvendes et overskud fra køleleverancen til andre aktiviteter inden for den kommunale forvaltning end til forsyningsformål i form af el, naturgas, varme eller fjernkøling vil det udløse modregning i bloktilskuddet. Projekter til etablering af kompressionsvarmepumpe med kombineret produktion af varme og køling skal som andre kollektive varmeforsyningsanlæg godkendes af kommunen i henhold til Projektbekendtgørelsen. Anvendelse af varme fra en kompressionsvarmepumpe i et centralt varmeforsyningsområde som Aalborg kræver dispensation fra Energistyrelsen og en positiv samfundsøkonomi, inden kommunen kan godkende projektet. Potentiale for fjernkøling i Aalborg Som tidligere nævnt har en ekstern rådgiver udarbejdet rapporten Kortlægning af potentielle fjernkølingsområder i Aalborg, der identificerer en række områder, hvor der er potentiale for fjernkøling. De områder, hvor der umiddelbart er størst potentiale for fjernkøling, er Aalborg Midtby, lufthavns-området, City Syd og Svenstrup og området omkring Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital. Det nuværende potentielle kølebehov i sidstnævnte område er på ca. 9 MW, mens det fremtidige potentielle kølebehov i området forventes at overstige 20 MW. Hovedparten af det fremtidige potentiale for fjernkøling ventes realiseret frem til 2030 i forbindelse med yderligere udbygningen i området ved Aalborg Universitetshospital. Møde den Side 11

14 Indledende business case for fjernkøling På baggrund af rapporten Kortlægning af potentielle fjernkølingsområder i Aalborg har Miljø- og Energiforvaltningen fået udarbejdet en indledende business case for etablering af fjernkøling i området omkring Aalborg Universitet og Nyt Aalborg Universitetshospital. Det er forudsat, at der etableres en kølecentral med en kapacitet på 2 MW, som efterfølgende udvides til 6 MW, eksklusiv kølelager, når Aalborg Universitetshospital kobles på i Kølecentralen forudsættes ved fuld udbygning at have en kapacitet på 8,4 MW, når kølelager medregnes, svarende til en tilslutningsprocent på 92 %. I forbindelse med etablering af dette fjernkølingsanlæg påregnes anlægsinvesteringer på i alt 52 mio. kr. Heraf udgør omkostninger til projektering samt anlægsinvestering i fjernkølecentral ca. 41 mio. kr. og ca. 9,3 mio. kr. i anlægsinvesteringer til fjernkølenet. Tilkendegivelse angående fjernkøling Region Nordjylland påregner, at der skal være etableret køling til det nye universitetshospital senest i Region Nordjylland har således af hensyn til den videre projektering af Nyt Aalborg Universitetshospital udtrykt ønske om, at der medio 2014 foreligger en afklaring af, om Aalborg Kommune har til hensigt at etablere et fjernkølingsanlæg i området omkring Aalborg Universitet og det nye Aalborg Universitetshospital med henblik på at sikre en energieffektiv og bæredygtig køling til det kommende universitetshospital. På baggrund af den indledende business case for etablering af fjernkøling i området omkring Aalborg Universitet og Nyt Aalborg Universitetshospital forventer Miljø- og Energiforvaltningen, under forudsætning af byrådets godkendelse, skriftligt at tilkendegive over for Region Nordjylland, at Aalborg Kommune for indeværende påregner at arbejde frem mod etablering af fjernkøling til Nyt Aalborg Universitetshospital. Projekt og business case På baggrund af de indledende undersøgelser forventer Miljø- og Energiforvaltningen at igangsætte en indledende detailprojektering af fjernkølingsanlæg i området ved Aalborg Universitet og Nyt Aalborg Universitetshospitalet, blandt andet med henblik på en mere nøjagtig prisfastsættelse af fjernkøling og dermed også fastsættelse af takster og takststruktur i forhold til kunder. Sideløbende hermed forventes det af projektet, at potentielle fjernkølingskunder kontaktes med henblik på en mere detaljeret kortlægning af behovet for køling, krav til forsyningssikkerhed, interesse for fjernkøling mv. I forbindelse med dette arbejde vil der være behov for en projektmedarbejder, der forventes ansat på konsulentbasis. Ovenstående arbejde, der forventes gennemført i løbet af efteråret, påregnes blandt andet at omfatte en endelig business case, der omhandler organisering, finansiering, takststruktur mv. Aftaler om fjernkøling På baggrund af ovennævnte projekt og business case forventes der ultimo 2014 udarbejdet et tilbud om levering af fjernkøling til Nyt Aalborg Universitetshospital til Region Nordjylland. Møde den Side 12

15 Såfremt Region Nordjylland accepterer dette tilbud og indgår aftale om levering af fjernkøling til Nyt Aalborg Universitetshospital, forventer projektet ligeledes at tilbyde fjernkøling til de øvrige potentielle fjernkølingskunder i området ved Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital. Organisering og finansiering Grundlæggende er der efter gældende lovgivning følgende to muligheder for organisering af fjernkøling i Aalborg: 1) Som en del af Aalborg Forsyning, Varme, i lighed med decentrale kraftvarmeanlæg, i det omfang der er tale om fjernkøling med varmepumpe til kombineret produktion af varme og køling. 2) Som et selvstændigt fjernkølings-aktieselskab, der muliggør anvendelse af frikøling. Herudover er der endvidere mulighed for at lave en kombination heraf, hvor fjernkøling med varmepumpe til kombineret produktion af varme og køling placeres som en selvstændig regnskabsenhed under Aalborg Forsyning, Varme, og hvor alle aktiviteter vedrørende frikøling placeres i et særskilt selskab. Valg af organisering vil blandt andet afhænge af kommende bekendtgørelser, Energitilsynets kommende praksis og udfaldet af yderligere lovarbejder, der på nuværende tidspunkt er igangsat i Energistyrelsen. Finansieringen af fjernkølingsaktiviteterne vil afhænge af den valgte organisering. Eksempelvis vil etablering af et særskilt selskab kræve at Aalborg Kommune indskyder minimum kr. i aktiekapital i fjernkølingsselskabet. I forbindelse med afklaringsfasen, skal der i 2014 bruges 1,5 mio. kr. til færdiggørelse af business case og til at afgive endeligt tilbud til Nyt Aalborg Universitetshospital (fordeles imellem Aalborg Forsyning, Varme og køleprojektet). Køleprojektets andel må ikke finansieres via Aalborg Forsyning, Varme. Hvis der indgås en aftale med Nyt Aalborg Universitetshospital, vil udgiften blive overført til projektet. Sker dette mod forventning ikke, foreslås det, at køleprojektets andel finansieres via AK-Indkøbs opsparede overskud via en efterfølgende tillægsbevillingssag. Videre forløb Aktiviteterne i forbindelse med en eventuel etablering af fjernkøling i området ved Aalborg Universitet og Nyt Aalborg Universitetshospital kan sammenfattes som følger: Tidsplan Juni 2014 Efter behandling i Miljøog Energiudvalget August 2014 Efter byrådets budgetdrøftelser August-december Aktiviteter Foreløbig tilkendegivelse til Region Nordjylland angående mulig fremtidig levering af fjernkøling til Nyt Aalborg Universitetshospital Skriftlig tilkendegivelse til Region Nordjylland angående mulig fremtidig levering af fjernkøling til Nyt Aalborg Universitetshospital Indledende detailprojektering og udarbejdelse af endelig business case Møde den Side 13

16 Ultimo 2014 Tilbud til Region Nordjylland vedrørende levering af fjernkøling til Nyt Aalborg Universitetshospital, udarbejdet på grundlag af ovennævnte projekt og business case Ultimo 2014/primo 2015 Aftale med Region Nordjylland om levering af fjernkøling til Nyt Aalborg Universitetshospital Efteråret 2014 Kontakt til og dialog med øvrige mulige kunder i Universitetsområdet Primo 2015 Miljø- og Energiudvalgets og byrådets godkendelse af igangsættelse af detailprojektering af fjernkølingsanlæg og eventuel godkendelse af oprettelse af fjernkølingsselskab Medio 2015 Ansøgning om godkendelse af projekt for fjernkøling Medio 2015 Eventuel oprettelse af fjernkølings-aktieselskab Endelig projektering og udførelse af anlægsarbejder i forbindelse med etablering af fjernkølingsanlæg Beslutning: Magistratens indstilling godkendt. Hans Peter Beck og Kirsten Algren var fraværende. Møde den Side 14

17 Punkt 6. Spildevandsplanlægning - Ændring af spildevandsplanen vedrørende udvidelse af eksisterende bassin ved Brådalvej, nordvest for Nøvling (2. behandling) Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at kommunens spildevandsplan ændres vedrørende udvidelse af eksisterende bassin ved Brådalvej, nordvest for Nøvling, og at Aalborg Kommune gennemfører ekspropriation til gennemførelse af spildevandsplanen, hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler med de berørte lodsejere. Lasse Frimand Jensen deltog ikke i sagens behandling. Magistraten anbefaler indstillingen. Sagsbeskrivelse Miljø- og Energiforvaltningen har modtaget en ansøgning fra Aalborg Forsyning, Kloak A/S om ændring af kommunens spildevandsplan. Området, som ændringen vedrører, er markeret på vedlagte uddrag af spildevandsplanens bydelsplan R23 (bilag 1). Årsag til ændringen Aalborg Forsyning, Kloak A/S har i tilknytning til anlægsarbejde i Nøvling i 2012 konstateret, at det eksisterende bassin ved Brådalvej nordvest for Nøvling ikke har en tilfredsstillende størrelse. For at opnå en tilfredsstillende gentagelsesperiode for opstuvning af bassinet, planlægger Aalborg Forsyning, Kloak A/S at udvide bassinet. Kloakoplandsgrænsen er ikke ændret. Bassinet modtager såvel separat overfladevand som opspædt spildevand fra hele Nøvling by, inden det ledes mod nordvest til Indkildestrømmen via en ca. 750 m lang udløbsledning langs Brådalsvej. Udløbsledningen neddrosler udledningen for at beskytte vandløbet mod en hydraulisk overbelastning, og ved større regnskyl tilbageholder bassinet de overskydende vandmængder, indtil der igen er plads i udløbsledningen. For at opnå at bassinet kun løber over ved allermest ekstreme regnhændelser, er det dermed nødvendig, at bassinet har et tilfredsstillende volumen. Aalborg Forsyning, Kloak A/S vurderer, at der er behov for m 3, og aktuelt forefindes der kun ca. 350 m 3. Aalborg Forsyning, Kloak A/S ejer det areal, hvorpå det eksisterende bassin er placeret. Arealet er imidlertid ikke tilstrækkeligt stort til at gennemføre den nødvendige udvidelse af bassinet, og det vurderes derfor nødvendigt at inddrage knap 0,3 hektar af de tilstødende landbrugsarealer. Herudover vil der være behov for et midlertidigt arbejdsareal. Møde den Side 15

18 Grundet en tværgående forsyningsledning forventes bassinet opdelt i to sektioner. Et omrids af det planlagte bassin er illustreret på vedlagte bilag 2. Konsekvenser af ændringen Spildevandsplanen ændret således, at der til illustration af bassinudvidelsen angives et planlagt bassin ved det eksisterende bassin ved Brådalvej nordvest for Nøvling. Bassinudvidelsen kræver, at ejerne af de tilstødende landbrugsparceller afgiver arealer. Miljøvurdering I henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24. september 2009) 3, stk. 3.2 skal der ikke gennemføres miljøvurdering, hvis planer (eller ændringer heri) omfattet af 3, stk. 1, nr. 1 fastlægger anvendelse af mindre områder på lokalt plan, eller alene omfatter mindre ændringer i planen, som ikke vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet. Det vurderes, at nærværende revision af spildevandsplanen for Nøvling kun fastlægger anvendelse af et mindre område på lokalt plan. Revisionen af spildevandsplanen vurderes endvidere ikke at få væsentlig (negativ) indvirkning på miljøet, da bassinudvidelsen samlet vurderes at have en positiv effekt på miljøet. På baggrund af ovenstående kriterier vurderes der ikke at skulle foretages en miljøvurdering af spildevandsplanrevisionen i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Jf. VVM-bekendtgørelsen (Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning) skal kloakprojektet vurderes inden det igangsættes. Fordele ved ændringen Ved at ændre spildevandsplanen, som anført, skabes det formelle juridiske grundlag for at gennemføre ekspropriation, hvis dette bliver nødvendigt for at gennemføre det planlagte anlægsarbejde. Følgende to matrikler forventes aktuelt at blive direkte berørt af projektet: Matr. Ejerlav Beliggenhed Ejer Ejers adresse Postdistrikt nr. 2f Nøvling By, Nøvling Nøvlingvej 122 Boet efter Karen Himmelhøj Aalborg SØ Margrethe Borup c/o Inger Luise Borup 10aa Nøvling By, Nøvling Nøvling Kirkevej Arne Houmann Nøvlingvej Gistrup Thomsen (Ejer- og matrikeloplysninger er opgjort den 10. februar 2014). Det bemærkes, at spildevandsplanen kun fastlægger de overordnede rammer for udarbejdelse af kloakprojekter, og at det derfor normalt kun er muligt at angive en omtrentlig placering af nye anlæg. Alle ejendomme, der ligger tæt på den planlagte placering af bassinudvidelsen, kan derfor forvente at kunne blive berørt af projektet. Møde den Side 16

19 Ved byrådets vedtagelse af ændringsforslaget besluttes, at Aalborg Kommune vil gennemføre ekspropriation til gennemførelse af spildevandsplanen, hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler med de berørte lodsejere. Økonomi Aalborg Forsyning, Kloak A/S udgifter forbundet med bassinudvidelsen estimeres til ca. 1,1 mio. kr. Tidsplan Aalborg Forsyning, Kloak A/S anlægsarbejder forventes udført i perioden , såfremt de økonomiske forhold tillader det. Offentliggørelse mv. af ændringsforslaget Efter behandling i Miljø- og Energiudvalgets møde den 19. marts 2014 (punkt 6) har ændringsforslaget været offentliggjort ved annoncering og offentlig fremlæggelse. Da der ved indsigelsesfristens udløb ikke er fremkommet indsigelser til forslaget, forelægges det hermed til byrådets behandling. Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 1 - Uddrag af spildevandsplanens bydelsplan R23, Nøvling. Ændringsforslag vedrørende udvidelse af eksisterende bassin ved Brådalvej, nordvest for Nøvling. Bilag 2 - Oversigtskort, med skitseret bassinudvidelse ved Brådalsvej. Bilag 1 - Uddrag af spildevandsplanens bydelsplan R23, Nøvling. Ændringsforslag vedrørende udvidelse af eksisterende bassin ved Brådalvej, nordvest for Nøvling Bilag 2 - Oversigtskort, med skitseret bassinudvidelse ved Brådalsvej Beslutning: Godkendt. Hans Peter Beck og Kirsten Algren var fraværende. Møde den Side 17

20 Punkt 7. Spildevandsplanlægning - Forslag til tillæg til Spildevandsplan , Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold - regler og praksis (2. behandling) Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til tillæg til Spildevandsplan , Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold - regler og praksis samt tilhørende miljøvurdering. Offentlighedsfasen godkendte den 7. april 2014 (punkt 2) forslag til tillæg til Spildevandsplan , Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold - regler og praksis. (1. behandling). Forslag til tillæg til Spildevandsplan , Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold - regler og praksis har været offentliggjort ved annoncering og offentlig fremlæggelse i perioden den 23. april til den 18. juni Forslaget er fremsendt til Naturstyrelsen og Aalborg Forsyning Kloak A/S. Forslaget er endvidere annonceret i Nordjyske Stiftstidende den 19. april 2014, Tylstrup Folkeblad, Ugeavisen Svenstrup, Hals Avis og Østhimmerlands Folkeblad den 22. april 2014 samt i Midt-vest Avis, Nørresundby Avis, Vejgaard Avis, Vodskov Avis og Nibe Avis den 23. april Samtidig har der været lagt en annonce vedrørende forslaget ud på Miljø- og Energiforvaltningens hjemmeside. En printet udgave af forslaget har været fremlagt i Kundecentret, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby. Da der ved indsigelsesfristens udløb ikke er fremkommet indsigelser til forslaget, forelægges det hermed til byrådets behandling. Magistraten anbefaler indstillingen. Sagsbeskrivelse Spildevandsplanmyndigheden har i samarbejde med miljømyndigheden og Aalborg Forsyning, Kloak A/S det seneste år været undervejs med en generel revision af Spildevandplan , idet der vurderes at være behov for en række større og mindre ændringer og ajourføringer. Arbejdet med den generelle revision af spildevandsplanen blev bl.a. initieret af de statslige vandplaner og i særlig grad den tilhørende kommunale vandhandleplan, der blev godkendt af byrådet den 26. november 2012 (punkt 2). Møde den Side 18

21 Da de statslige vandplaner blev erklæret ugyldige i december 2012 forsvandt grundlaget for vandhandleplanen imidlertid samtidigt. På den baggrund vurderes det ikke hensigtsmæssigt at gennemføre en generel revision af Spildevandsplan på nuværende tidspunkt, og det er derfor besluttet at lade den generelle revision afvente vandplanarbejdets færdiggørelse, og herunder byrådets gentagne behandling af den kommunale vandhandleplan. Det vurderes imidlertid, at der her og nu med fordel kan foretages en præcisering og delvis opdatering af Spildevandsplan via nærværende tillæg. Tekstdelen til den gældende Spildevandsplan er vedlagt som bilag. Med tillægget ændres Spildevandsplan på følgende to områder: a) Det præciseres, at alle fælleskloakerede områder i Aalborg Kommune planlægges separatkloakeret inden år 2100, og samtlige fælleskloakerede områder angives dermed til planlagt separatkloakering i planvisningen. På de vedlagte kortsnit af spildevandsplanens bydelsplan for Vadum er ændringen i planvisningen illustreret ved henholdsvis Aktuel planvisning og Fremtidig planvisning. b) Den administrative praksis ajourføres og præciseres. Der tilføjes især en administrativ praksis for berigtigelser af spildevandplanen og forhold vedrørende eksisterende tilledninger til spildevandsselskabets spildevandsanlæg, køkkenkværne, fællesprivate anlæg, mulighed for udtræden af kloakfællesskabet, ekspropriation og vandløb/kloak ajourføres og præciseres. Ved at angive alle fælleskloakerede områder til separatkloakering kan antallet af tillæg til spildevandsplanen, som følge af vedtagne lokalplaner, samtidigt reduceres væsentligt. Idet der er tale om væsentlige ændringer af Spildevandsplan , er det valgt at udarbejde en miljøvurdering, som i omfang er svarende til miljøvurdering af en fuld revision af en spildevandsplan. På den måde belyses de forskellige miljømæssige fordele og ulemper i forbindelse med vedtagelse af tillægget, og samtidigt angives eventuelle afbødende foranstaltninger. Den fortsatte separatkloakering - separatkloakeringsstrategien Spildevandplan er baseret på en overordnet separerings-strategi, der går ud på, at så meget regnvand som muligt skal fjernes fra renseanlæggene ved gradvist at separatkloakere kloaksystemet, således at regnvandet håndteres decentralt. Strategien bygger på beslutningen om, at alle fælleskloakerede områder i Aalborg Kommune planlægges separatkloakeret inden år Ved separatkloakering adskilles regnvand og spildevand i hvert sit rør. Trods udgiften til at separere på egen grund er det til fordel for borgerne, idet kælderafløb derved tilsluttes den separate spildevandskloak, og dermed ikke udsættes for risiko for oversvømmelser under regn. Det er ligeledes til fordel for samfundet, idet oversvømmelser og overløb fra kloakken under regn efterfølgende ikke er blandet med spildevandet, der indeholder sygdomsfremkaldende bakterier. Gennemførelsen af separatkloakeringsstrategien vil med andre ord medvirke til en forbedring af sundhedstilstanden for dyr og mennesker. Møde den Side 19

22 Med tillægget fastholdes den overordnede strategi for spildevandshåndteringen i Aalborg Kommune. Aalborg Kommunes håndtering af spildevand sker således fortsat i henhold til den separatkloakeringsstrategi, der blev indledt i slutningen af 1960 erne, og som efterfølgende er fastholdt via spildevandsplanen. Tillægget medfører, at alle fælleskloakerede områder angives til planlagt separatkloakeret i perioden , såfremt de ikke er angivet til separatkloakering inden for spildevandsplanens tidshorisont ( ). Tillæggets afsnit Separatkloakeringsstrategien indgår ved byrådets vedtagelse af tillægget formelt som et selvstændigt afsnit i Spildevandsplan Afsnittet samler og præciserer flere af planens nuværende tekstdele. Hvorfor præcisere separatkloakeringsstrategien? Den aktuelt gældende Spildevandsplan bygger i lighed med de tidligere spildevandplaner på separatkloakeringsstrategien. Dette er i planens tekstafsnit bl.a. formuleret som følger: Kloakforsyningen arbejder efter en overordnet strategi, der går ud på, at så meget regnvand som muligt skal fjernes gradvist fra renseanlæggene ved gradvist at separatkloakere, således at regnvandet udledes decentralt. Efter den i 2010 gennemførte selskabsgørelse af kloakforsyningen kan formuleringen imidlertid opfattes som tvetydig i forhold til, om strategien er spildevandsselskabets eller Aalborg Kommunes. Med tillægget tydeliggøres det derfor, at separatkloakeringsstrategien er fundamental for såvel Aalborg Kommune som Aalborg Forsyning, Kloak A/S. Den offentlige digitalisering af bl.a. plandata via PlansystemDK, hvor borgerne har mulighed for at se, hvad der gælder for deres ejendom, har i lighed med statens DIADEM-projekt (Digital adgang til oplysninger i forbindelse med ejendomshandel) ligeledes medført et behov for at tydeliggøre, at alle fælleskloakerede ejendomme i Aalborg Kommune planlægges separatkloakeret. Med den aktuelle planvisning fremstår alle ejendomme, der ikke er planlagt separatkloakeret indenfor spildevandplanens tidshorisont, som planlagt bibeholdt som fælleskloak, når ejendommenes data søges digitalt. Dermed sendes et forkert og i mange henseender uheldigt signal til borgerne. Efter tillæggets vedtagelse vil alle de i dag fælleskloakerede ejendomme i Aalborg Kommune fremover være angivet som planlagt separatkloakeret, og borgerne vil blive oplyst om dette ved ejendomshandler og andre digitale opslag mv. Dermed vil købere og ejere af en i dag fælleskloakeret ejendom få et varsel om, at der fremtidigt forestår en udgift til separatkloakering på egen grund. Ved ombygninger og lignende giver det ligeledes mulighed for at forberede den private kloak på den fremtidige separatkloakering. Møde den Side 20

23 Tidsplan for gennemførelse af separatkloakeringen i perioden Grundejerne, der er beliggende i områder, hvor separatkloakeringen planlægges gennemført i perioden , vil i forbindelse med byggeprojekter ofte efterspørge et forventet tidspunkt for separatkloakeringen i netop deres område. Imidlertid viser al erfaring, at udefrakommende forhold i form af f.eks. EU-direktiver og lovændringer (herunder affødte krav om indsatser udmeldt i vandplaner og ønsker om klimatilpasning) løbende ændrer prioriteringerne. Det vil derfor være mere misvisende end retvisende at udmelde en konkret tidsplan for separatkloakeringens gennemførelse i perioden Overordnet vil prioriteringen af områder, hvor separatkloakeringen igangsættes, typisk bero på en afvejning af følgende forhold: Separatkloakering muliggør sløjfning af overløbsbygværker og dermed reduktion af spildevandsbelastningen på en lokal recipient med høj målsætning og/eller stor æstetisk værdi. Separatkloakering indgår i en optimering af det overordnede kloaknet. Ved at udlede alt regnvand direkte til den lokale recipient reduceres den mængde opspædt spildevand, der under regn belaster afskærende ledninger og pumpestationer samt renseanlæggene. Separatkloakeringen gennemføres for at forbedre afledningsmulighederne i områder, hvor der i utilfredsstillende grad er forekommet opstuvning under ekstremregn. Separatkloakering indgår i saneringen af det lokale kloaksystem. I forbindelse med den generelle registrering af kloaksystemets tilstand, der løbende foretages, kan det vise sig, at mange ledninger er i fysisk ringe stand eller har for lille kapacitet, og at en stor del af områdets ledningsnet derfor skal udskiftes. Separatkloakeringen gennemføres i forbindelse med koordinerede ledningsarbejder, hvor andre ledningsejere har behov for at udskifte ledninger i vejen, og det derfor er økonomisk og samfundsmæssigt optimalt samtidigt at udføre separatkloakeringen. Generelt vil der ved den løbende prioritering af de områder, hvor separatkloakeringen søges gennemført, blive lagt vægt på at opnå flest mulige synergieffekter. Dette vil forventeligt medføre, at indsatsen typisk udføres udefra og ind, det vil sige, at oplandsbyernes kloaksystemer separatkloakeres først, og at de fælleskloakerede områder i selve Aalborg og Nørresundby i højere grad må afvente. Transportafstanden til renseanlægget, og dermed behovet for pumpning mv., er generelt størst i tilknytning til oplandsbyerne, og ved at gennemføre en separatkloakering af de tilknyttede oplande ophører pumpningen af regnvand over lange strækninger. Oplandsbyernes udløb er endvidere ofte beliggende opstrøms i vandløbssystemerne, og dermed vil tiltagene have en positiv effekt i hele det nedstrøms vandløbssystem. Møde den Side 21

24 Ved udgangen af 2012 var ca ejendomme fortsat beliggende i et fælleskloakeret område. Hvis separatkloakeringen forudsættes gennemført med en jævn takt, vil ca. 375 ejendomme derfor årligt skulle separatkloakeres. I perioden har ca. 600 ejendomme skiftet status fra fælleskloakeret til separatkloakeret, svarende til kun ca. 120 ejendomme årligt. Aalborg Forsyning, Kloak A/S har i samme periode anvendt væsentlige ressourcer på at afskære de mindre renseanlæg i overensstemmelse med Spildevandsplanens målsætning om en centralisering af spildevandsrensningen. I de kommende år forventes tempoet for separatkloakeringen derfor øget væsentligt, og det er dermed fortsat realistisk at opnå en 100 % separatkloakeret Aalborg Kommune i år Separatkloakeringsstrategien fundamental i forhold til klimatilpasning Separatkloakeringsstrategien vurderes som fundamental i forhold til tilpasning af kloaksystemet til klimaforandringernes øgede nedbørsmængder, og alle planlagte tiltag i spildevandsplanen skal i videst muligt omfang udføres i henhold til strategien. I Kommuneplantillæg H.029, Klimatilpasningsplan foretages en kortlægning af risikoen for terrænoversvømmelser fra kloaksystemet i forbindelse med ekstreme nedbørshændelser. Planen skal skabe overblik over kommunens udfordringer vedrørende oversvømmelser og prioritere indsatsen. Efterfølgende skal særskilte handlingsplaner, herunder sektorplaner, som eksempelvis spildevandsplanen, afdække de potentielle udfordringer som følge af klimaforandringerne og fastsætte konkrete mål og virkemidler for de konkrete klimatilpasningsprojekter. Handlingsplanerne/tillæg til spildevandsplanen (forventes udarbejdet i løbet af 2014) udarbejdes løbende efterhånden som grundlaget tilvejebringes. Optimering af separatkloakeringsstrategien Separatkloakeringsstrategien er vigtig, såvel for spildevandsplanens udmøntning af Klima- og Bæredygtighedsstrategierne, som for opfyldelse af vandplanernes målsætning. Det har derfor stor betydning, at alle strategiens enkelte delelementer fungerer optimalt. Aalborg Kommune og andre danske kommuner har gennem de senere årtier høstet en lang række erfaringer med gennemførelse af separatkloakering i tidligere fælleskloakerede områder. Det har bl.a. vist sig, at et uforholdsmæssigt stort antal grundejere ikke overholder den udmeldte tidsfrist, ligesom den udførte separering ikke altid efterlever principperne som forudsat. Med udgangspunkt i en analyse af de administrative arbejdsgange vil Aalborg Kommune derfor i nærværende spildevandsplans planperiode sætte øget fokus på at sikre, at separatkloakeringsstrategien fungerer optimalt. Administrative forhold regler og praksis Med tillægget præciseres en række administrative forhold. Tillæggets afsnit Administrative forhold regler og praksis træder i stedet for det tilsvarende afsnit 3 i den gældende spildevandsplan, samt den afsluttende tekst under afsnit 5.3 vedrørende vandløb/kloak. Møde den Side 22

25 Den dynamiske spildevandsplan og administrativ praksis for berigtigelser I modsætning til tidligere tiders relativt statiske spildevandsplaner med tekst og kortbilag i papirform har Aalborg Kommune nu gennem en længere årrække anvendt begrebet dynamisk spildevandsplan, der primært dækker over en løbende ajourføring af spildevandsplanens datagrundlag i databaseform og med en tilhørende opdateret kortvisning via internettet. I det daglige arbejde med Spildevandsplanen sker der således løbende ændringer i datagrundlaget: Planlagte kloakarbejder udføres, byggemodninger og nye ejendomme kloakeres i overensstemmelse med planen, fejl i datagrundlaget konstateres osv. Alle disse ændringer, der samlet betegnes som berigtigelser, kan via den dynamiske spildevandsplan løbende indarbejdes i planen. Dermed sikres, at administrationsgrundlaget for den daglige anvendelse af spildevandsplanen er det bedst mulige. Der er i bilag til tillægget redegjort for Aalborg Kommunes administrative praksis for berigtigelser. Ved godkendelse af tillægget godkender byrådet derfor, at spildevandsplanen løbende ajourføres via administrative berigtigelser ud fra en skriftligt defineret praksis, samt at den i bilaget definerede praksis for berigtigelser tilsvarende løbende opdateres administrativt ud fra de her beskrevne kriterier. Udgangspunktet for den administrative praksis er, at der ved gennemførelse af berigtigelser ikke i praksis ændres på eventuelle berørte parters rettigheder og pligter, samt at ændringer ikke gennemføres som berigtigelser, såfremt der foreligger tvivlsspørgsmål eller uenighed mellem kommunen og eventuelle berørte parter. Ekspropriation Med tillægget præciseres det, at byrådet vil gennemføre ekspropriation til gennemførelse af spildevandsplanen, hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler med de berørte grundejere. I det omfang planlagte nye spildevandsanlæg forventes at kunne medføre ekspropriation, er placeringen af de nye anlæg angivet på spildevandplanens kortvisning. Det er dog generelt kun muligt at angive en omtrentlig placering af nye anlæg. Ejendomme, der ligger tæt på de viste nye anlæg, må derfor ligeledes forvente at kunne blive berørt af anlæggene. Mulighed for udtræden af kloakfællesskabet I visse områder kan der være miljømæssige og driftsmæssige fordele, hvis ejendomme ophører med at aflede overflade til spildevandsselskabets ledningssystem, og i stedet bortskaffer overfladevandet på egen grund. Ved vedtagelsen af Spildevandsplan blev der derfor udpeget få enkeltstående områder, hvor Aalborg Kommune gav mulighed for ophævelse af tilslutningspligten for overfladevand. Aalborg Forsyning, Kloak A/S har forsøgsvist givet tilbud om udtræden mod kompensation i et afgrænset delområde ved St. Restrup og ved den tidligere KMD-bygning på Hadsundvej i Vejgård. På baggrund af erfaringerne fra disse forsøg er det såvel Aalborg Forsyning, Kloak A/S som Aalborg Kommunes vurdering, at gevinsten ikke står mål med indsatsen. Møde den Side 23

26 Den tidligere udpegning af områder, hvor Aalborg Kommune gav mulighed for ophævelse af tilslutningspligten annulleres derfor med tillægget, og der udpeges aktuelt ikke nye områder med mulighed for udtræden med kompensation. I tilknytning til byggemodningsområder, der i status er ukloakerede, og hvor det planlagte kloakeringsprincip er angivet til separatkloak, gives der dog en generel gældende mulighed for udtræden, for så vidt angår overfladevand, hvis der er dokumenteret enighed mellem grundejeren og Aalborg Forsyning, Kloak A/S herom, og grundejeren hos kommunen har søgt og fået tilladelse til alternativ bortskaffelse af overfladevandet. Aftalerne skal være indgået inden kloakering af området igangsættes. Områdets kloakeringsprincip vil efterfølgende administrativt blive ændret til spildevandskloakeret. Såfremt bortskaffelse af overfladevandet planlægges at ske i et fællesskab, skal der etableres et spildevandslaug, og i dette tilfælde er det en betingelse for udtræden, at der forudgående gennemføres en spildevandsplanændring. Køkkenkværne Med tillægget fastholdes det hidtil gældende princip, at det i Aalborg Kommune generelt ikke er tilladt at installere og bruge køkkenkværne i husstande og virksomheder mv. Disponeringen af affald fastlægges i affaldsplanen. Såfremt det i forbindelse med affaldsplanlægningen vurderes hensigtsmæssigt, at der anvendes køkkenkværne i f. eks. etageejendomme, åbnes der med tillægget dog op for, at der på baggrund af en konkret vurdering kan gives tilladelse til anvendelse af køkkenkværne. Tilladelser til anvendelse af affaldskværne vil i givet fald kun kunne meddeles efter en konkret vurdering i lokalt afgrænsede områder, der er separatkloakeret, og hvor spildevandet ledes direkte til rensning på renseanlæg. Det vil være en forudsætning for, at der kan meddeles tilladelse, at anvendelsen af køkkenkværn ikke medfører risiko for forringelse af tilstanden i vandområderne. Miljøvurdering af tillægget I henhold til Lov nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer skal der foretages en miljøvurdering af spildevandsplaner. Spildevandsplan og miljøvurderingen af denne blev vedtaget af byrådet på møde den 19. maj 2008 (punkt 13). I nærværende forslag til tillæg til Aalborg Kommunes Spildevandsplan , Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis er der tale om så væsentlige ændringer af Spildevandsplan , at det er valgt at udarbejde en miljøvurdering, som i omfang er svarende til miljøvurdering af en fuld revision af en spildevandsplan. På den måde belyses de forskellige miljømæssige fordele og ulemper i forbindelse med vedtagelse af tillægget og eventuelle afbødende foranstaltninger. Miljøvurderingens hovedkonklusioner Tillægget til Spildevandsplanen har overordnet set en positiv virkning på den biologiske mangfoldighed, fauna og flora. Møde den Side 24

27 Separatkloakeringsstrategien og den decentrale håndtering af overfladevand vil bevirke, at der bliver mulighed for en mere stabil rensning af spildevand på renseanlæggene, hvilket vil være medvirkende til at forbedre vandkvaliteten i recipienter. Separatkloakering vil ligeledes bevirke en løbende reduktion af overløb med urenset spildevand til vandområderne med en forbedret vandkvalitet og dyreliv i recipienterne til følge. På sigt undgås overløb. I perioden fra separatkloakeringen er igangsat, og til den er afsluttet, kan der være behov for midlertidig overløbsmulighed til recipient. Det vil således være fordelagtigt, at perioden for separatkloakeringen er så kort som muligt. Aalborg Kommune har erfaret, at der i forbindelse med en separatkloakering forekommer fejlkoblinger, som påvirker fauna og flora negativt. I forbindelse med separatkloakeringen vil der blive udledt separat regnvand direkte til recipient. I større eller mindre grad indeholder dette regnvand forurenede komponenter, som vil kunne påvirke fauna og flora i recipienter negativt. Den årlige stofbelastning kan for nogle stofkategorier være af sammen størrelsesorden fra separatkloakerede oplande, som for udledninger fra de fælleskloakerede oplande. Det skal dog ses i lyset af, at der efter en separatkloakering er en væsentlig forbedring af blandt andet den bakteriologiske kvalitet i vandet, der udledes, idet der før blev udledt urenset spildevand direkte til recipienter ved overløb fra fællessystemerne. Eventuelle krav til rensning af det separate regnvand stilles via udledningstilladelser. Separatkloakeringen vil medføre, at der skal afledes overfladevand til recipienter. Hvis der ikke sker en tilstrækkelig neddrosling og rensning af overfladevandet, vil den hydrauliske og stofmæssige belastning kunne påvirke fauna og flora negativt i vandløbene. Der er som tidligere nævnt igangsat et arbejde for at optimere separatkloakeringsstrategien, og resultaterne heraf vil blive implementeret løbende. Habitatscreening Overordnet set vurderes planen ikke at have væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget for de to berørte Natura 2000 områder. Resultatet af den foreløbige konsekvensvurdering medfører, at der ikke skal foretages en egentlig Natura 2000 konsekvensvurdering af forslag til tillæg til Aalborg Kommunes Spildevandsplan , Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis. Samarbejde med miljømyndigheden, Aalborg Forsyning Kloak A/S og intern høring Spildevandsplanmyndigheden har i samarbejde med miljømyndigheden og Aalborg Forsyning, Kloak A/S udarbejdet det foreliggende forslag til tillæg til Spildevandsplan samt miljøvurderingen af tillægget. Forslaget og den tilhørende miljøvurdering har været i intern høring i By- og Landskabsforvaltningen fra den 14. januar til den 30. januar By- og Landskabsforvaltningen har meddelt, at der ikke er bemærkninger til materialet. Møde den Side 25

28 Følgende bilag er vedhæftet: Revideret Bilag 1 - Forslag til tillæg til Spildevandsplan , Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold - regler og praksis samt tilhørende miljøvurdering. Revideret Bilag 2 - Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis. Bilag 3. Bilag 3 - Kortsnit af spildevandsplanens bydelsplan for Vadum der viser henholdsvis Aktuel plan-visning og Fremtidig planvisning. Bilag 4 - Spildevandsplan (tekstdelen) Bilag 3 - Kortsnit af spildevandsplanens bydelsplan for Vadum der viser henholdsvis Aktuel planvisning og Fremtidig planvisning. Bilag 4 - Spildevandsplan (tekstdelen) Revideret Bilag 1 - Forslag til tillæg til Spildevandsplan , Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold - regler og praksis samt tilhørende miljøvurdering. Revideret Bilag 2 - Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis. Bilag 3. Beslutning: Godkendt. Hans Peter Beck og Kirsten Algren var fraværende. Møde den Side 26

29 Punkt 8. Aalborg Forsyning, Gas - takstændringer Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at gastaksten for Naturgas Salg justeres pr. 1. september 2014, jf. sagsbeskrivelsen og takstoversigten. Sagsbeskrivelse Taksten for Naturgas Salg ønskes ændret pr. 1. september 2014 fra 3,10 kr. pr. m 3, ekskl. moms, til 2,75 kr. pr. m 3, ekskl. moms, idet markedspriserne for naturgas er faldende. De budgetmæssige konsekvenser af takstjusteringen vil blive indregnet i en kommende budgetrevision. Følgende bilag er vedhæftet: Aalborg Forsyning Gas - Takstoversigt pr. 1. september 2014 Beslutning: Godkendt. Hans Peter Beck og Kirsten Algren var fraværende. Møde den Side 27

30 Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner og Region Nordjylland om vækst og udvikling Business Region North Denmark, at Aalborg Kommune afsætter 15 kr. pr. indbygger til deltagelse i det nye samarbejde finansieret af midler afsat til det nuværende Aalborg Samarbejdet, og at samarbejdet etableres pr. 1. januar 2015, idet vedtægter mv. vil komme til behandling hos de deltagende parter i efteråret Sagsbeskrivelse Bemærkning jf. styrelseslovens 8, stk. 4 Magistratens beslutning foreligger ikke tids nok til at fremgå af dagsordenen. De nordjyske kommuner og Region Nordjylland har i foråret 2014 i regi af KKR og Kontaktudvalget drøftet muligheden for at etablere et nyt forstærket samarbejde om erhvervsudvikling og turisme. På den baggrund har der været nedsat en gruppe på tværs af kommuner og region, som har udarbejdet et konkret oplæg til, hvordan et sådant samarbejde kunne realiseres. Oplægget er drøftet på KKR-møde den 6. juni 2014 og på Kontaktudvalgsmøde den 11. juni Begge fora har anbefalet initiativet og ønsket det fremsendt til behandling i de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland. Formål og indhold Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant rolle i forhold til udvikling og vækst i eget område. Både nationalt og internationalt er der en erkendelse af, at lokale og regionale myndigheder sammen med virksomheder og uddannelsesinstitutioner kan udnytte geografiske og historiske styrkepositioner som afsæt for fremtidig vækst. På den baggrund har mange regioner i Danmark og Europa etableret nye samarbejdsstrukturer ofte under betegnelsen Business Regions som fælles afsæt for et stærkere samarbejde. Med henblik på at fastholde og udvikle væksten i Nordjylland og understøtte fremtidig jobskabelse i regionen foreslås derfor etableret et nyt forstærket samarbejde imellem de nordjyske kommuner og Region Nordjylland pr. 1. januar Samarbejdet benævnes: Business Region North Denmark fælles om vækst og udvikling. Møde den Side 28

31 Samarbejdet vil give de nordjyske kommuner og regionen mulighed for målrettet at samarbejde om fælles satsninger, som flere eller alle parter finder centrale for en fælles vækstdagsorden. De fælles satsninger vil samtidig sikre en tæt kobling imellem de enkelte kommuners egne udviklingsstrategier og den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi, REVUS. Endelig vil de fælles satsninger være gode platforme for at søge betydelig ekstern finansiering til regionale vækstinitiativer. Det nye samarbejde vil således påtage sig en vigtig rolle mellem det strategiske niveau, hvor rammen sættes af den regionale vækst- og udviklingsstrategi (REVUS) sammen med de kommunale strategier og det udførende niveau, hvor en lang række aktører, herunder de enkelte kommuner og Regionen, fortsat skal fungere som program- og projektansvarlige. Samarbejdet får således sin styrke på det operationelle niveau og vil bidrage til at samle kræfterne i regionen og sikre mere koordinerede indsatser. Succeskriterierne for Business Region North Denmark vil være: Tydelig samklang imellem kommunernes vækststrategier og den regionale vækst- og udviklingsstrategi Et dagsordenssættende og proaktivt partnerskab på områder, der er særligt vigtige for en positiv udvikling i regionen Igangsætning af en række konkrete fælles initiativer, så fælles midler kommer ud at arbejde Udbyttet af investeringer via partnerskabet bliver større via betydelig ekstern medfinansiering Regionens samlede kompetencer og styrkepositioner synliggøres for arbejdskraft og investorer. Alle kommuner og regionen har allerede i dag bundet engagement og ressourcer i en række fælles tiltag: Norddanmarks EU-kontor, Væksthus Nordjylland, Visit Nordjylland mm. Der findes ikke i dag et forum, hvor partnerne sammen og tværgående kan drøfte deres engagement i disse indsatser. På turismeområdet er der yderligere et særligt behov for samarbejde de kommende år som konsekvens af den ændrede nationale satsning. Disse tiltag er alle centrale i forhold til det nye samarbejde og vil derfor indgå som en del af den fælles kerne. Indsatsområderne for Business Region North Denmark som også rummer ovenstående tiltag - vil være: Erhvervsudvikling og jobskabelse Cementering og videreudvikling af regionale styrkepositioner og fælles platforme. Regionale virksomheds- og iværksætterprogrammer. Turisme Ny platform for fremtidigt nordjysk turismesamarbejde. Match til regeringens Vækstplan for dansk turisme. Udvikling af turisme som erhverv. Adgang til kvalificeret arbejdskraft Samle og styrke indsats for virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft. Fastholdelse af nyuddannede og udenlandsk arbejdskraft. Møde den Side 29

32 Infrastruktur Koordinering af planstrategier med henblik på at understøtte en funktionelt sammenhængende region. God tilgængelighed både fysisk og digitalt. Internationalt samarbejde Øget internationalt samarbejde og hjemtag af flere midler. Styrkelse og synliggørelse af EUkontoret i Nordjylland og Bruxelles. Organisering For at indfri målene skal det nye samarbejde være kendetegnet ved følgende principper: Beslutningskraft Handlekraft Medejerskab Samarbejde Fleksibilitet. Business Region North Denmark bør derfor have en enkel og smal organisering kendetegnet ved et dagsordenssættende og igangsættende samarbejde, fælles midler til fælles indsatser og fleksibilitet i medfinansiering på yderligere projekter og endelig et skarpt fokus på opfølgning og evaluering. Konkret foreslås Business Region North Denmark etableret som et selvstændigt samarbejde med egne vedtægter, f.eks. i form af en forening. Samarbejdet ledes af en bestyrelse med borgmestrene fra de 11 kommuner og regionsrådsformanden samt en direktion med kommunaldirektørerne og direktøren for Region Nordjylland. Der etableres et bredt sammensat Erhvervsforum, som kan give inspiration til fremtidige satsninger og foreslå konkrete initiativer. Erhvervsforum kan om relevant etablere temagrupper om udvalgte emner. Bestyrelse, direktion og Erhvervsforum betjenes af et fælles sekretariat bestående af medarbejdere fra kommuner og Region. Det nye samarbejde vil ikke være udførende på de konkrete fælles projekter. Operatøransvar placeres hos de enkelte kommuner (erhvervskontor, turistkontor, forvaltning mv.) eller regionen ud fra interesse og forudsætninger. Den ansvarlige kommune varetager projektledelse på vegne af og i tæt samarbejde med øvrige deltagende kommuner og eksterne partnere herunder erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner m.fl. Væksthus Nordjylland, EU-kontoret og en evt. ny fælles turismeenhed kan ligeledes tildeles operatøransvar. Økonomi Alle kommuner og regionen bidrager til samarbejdet med et basisbidrag. Dette består af: Deltagelse i møder i bestyrelse og direktion Udpegning af medlemmer til ErhvervsForum Medarbejdertimer til det fælles sekretariat 15 kr. pr. indbygger fra hver kommune og 9 kr. pr. indbygger for regionen, hvoraf en andel disponeres af bestyrelsen til fælles initiativer og resten disponeres af den enkelte kommune/regionen til deltagelse i konkrete projekter efter ønske. Møde den Side 30

33 De enkelte kommuner og regionen kan herudover vælge yderligere at medfinansiere konkrete projekter, som nogle eller alle parter i samarbejdet tager initiativ til. Størrelse og fordeling af den konkrete medfinansiering, som kan være både kontant og timer, aftales konkret for det enkelte projekt. De 15 kr. pr. indbygger fra kommunerne svarende til ca. 8,7 mio. kr. - foreslås disponeret således: 5 kr. disponeres af bestyrelsen til fælles erhvervsinitiativer 5 kr. disponeres af den enkelte kommune til deltagelse i konkrete projekter efter eget valg 1 kr. til analyser, mødeaktivitet mv. 4 kr. reserveres til en fælles turismeindsats. Dertil kommer den nuværende finansiering af Norddanmarks EU-kontor (2 kr. pr. indbygger pr. kommune, dog 1,8 mio. kr. fra Aalborg Kommune og Region Nordjylland) og Væksthus Nordjylland (ca. 40 kr. pr. indbygger pr. kommune som bundne midler via bloktilskud). Herudover kan det nye samarbejde søge finansiering via de regionale udviklingsmidler/eu-strukturfonde, som administreres af Vækstforum samt statslige pulje og EU-programmer. Aalborg Kommunes bidrag foreslås finansieret via det nuværende bidrag til Aalborg Samarbejdet, som aktuelt udgør 28,5 kr. pr. indbygger. Fremtiden for Aalborg Samarbejdet skal ses i lyset af eventuel etablering af det nye regionale samarbejde og vil blive behandlet af byrådet i efteråret Tidsplan Tidsplan for etablering af Business Region North Denmark: August oktober: Oplæg indgår i budgetforhandlinger i kommuner og region Oktober december: Forberedelse, vedtægter mv. godkendes af deltagende parter, udpegninger 1. januar 2015: Ikrafttræden. Notat om etablering af Business Region North Denmark Beslutning: Godkendt. Hans Peter Beck og Kirsten Algren var fraværende. Møde den Side 31

34 Punkt 10. Institutionerne Hammer Bakker, Kommuneplantillæg og Lokalplan med Miljøvurdering (2. forelæggelse af reviderede planer) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. John G. Nielsen var fraværende. Ændringer i planerne I forhold til de godkendte forslag (april 2014) er der, ud over redaktionelle justeringer, foretaget følgende ændringer: Lokalplanen Delområde Æ (Avlsgården): Oversigtskortet side 94 og lokalplanens Bilag 2 er justeret, så der kun er vist de gennemgående stier/skovveje og ikke indkørsel til f.eks. gårdplads. Øvrige ændringer I Lokalplanens pkt om Energiklassificering er teksten justeret, så der henvises til det til enhver tid gældende bygningsreglement. Endvidere er tilføjet, at der som udgangspunkt anbefales fjernvarmeforsyning, hvor det er muligt. Magistraten anbefaler indstillingen. Thomas Krarup kan ikke anbefale udvidelsen af anvendelsesmulighederne i delområde P (Kastanjebo på Pitsvej) til også at omfatte Kriminalforsorgens institutioner. Sagsbeskrivelse Bemærkning jf. styrelseslovens 8, stk. 4 Magistratens beslutning foreligger ikke tids nok til at fremgå af dagsordenen. 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 24. april 2014 (punkt 3). Magistratens møde 28. april 2014 (punkt 12). s møde 28. april 2014 (punkt 6). Forslagene har været offentliggjort i perioden 30. april til 25. juni Møde den Side 32

35 Formål Danmarks Naturfredningsforening og Aalborg Kommune besluttede i 2012 at rejse et nyt fredningsforslag for en del af Hammer Bakker nord for Vodskov. Fredningen omfatter ca. 165 ha og har omtrent samme omfang som den gamle fredning fra De områder, hvor der ligger institutioner, er holdt ude af fredningen. Den nye fredning blev tiltrådt af Fredningsnævnet ved Fredningsafgørelse af 25. marts Samtidig er den gamle fredning ophævet. Lokalplanforslaget omfatter 28 delområder, og udfylder hullerne i den nye fredning. For hvert delområde gives en kort beskrivelse af bebyggelsen og dens historie, og der er fastsat bestemmelser for fremtidige anvendelses- og byggemuligheder, bl.a. ud fra bygningernes bevaringsværdighed. Anvendelsesmulighederne er stort set begrænset til funktioner af almen karakter, herunder også funktioner, som retter sig mod fritidsinteresserne i Hammer Bakker-områder (f.eks. muligheden for at indrette vandrehjem og restaurant). For delområde P (Kastanjebo på Pitsvej) omfatter anvendelsesmulighederne også Kriminalforsorgens pensioner. MV Miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har, fra Kirsten Elkjær Schrøder, modtaget bemærkning / indsigelse til den udarbejdede miljørapport (lokalplanens Bilag 3), se nedenfor i afsnittet Indsigelser, bemærkninger og øvrige ændringer. Miljøvurderingen er udbygget med en sammenfattende redegørelse. Her beskrives, hvordan de modtagne indsigelser / bemærkninger mv. er taget i betragtning, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, hvorfor den godkendte plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, og hvordan kommunen vil overvåge de væsentlige påvirkninger af planen. VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet Kommunens beslutning om at projektet ikke er VVM-pligtigt er ikke blevet påklaget. Kommuneplanen Kommuneplanens Hovedstruktur, kapitel 5, handler om Arkitektur og kulturarv. Institutionsbyen i Hammer Bakker er udpeget som værdifuldt kulturmiljø nr. 54. De udarbejdede planer er i overensstemmelse med Hovedstrukturen. Med byrådets endelige vedtagelse af kommuneplantillæg er lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanrammerne for delområde 5.2.R1, Hammer Bakker. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Til gengæld vil kommunen få en indtægt ved salg af Kastanjebo på Pitsvej. Møde den Side 33

36 Indsigelser, bemærkninger og øvrige ændringer Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Danske Handicaporganisationer Aalborg v. Ulla Ringgren Nielsen 2. Industrigaardens Boliginvest v. Peter Larsen 3. Kirsten Elkjær Schrøder, Tidselbakken 3, 9310 Vodskov 4. Landsforeningen Autisme, Kreds Nordjylland v. formand Jørn Poulsen. Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1. Bemærkning fra Danske Handicaporganisationer som er tilfredse med, at institutionsbyens kulturarv søges bevaret og gøres tidssvarende, bl.a. gennem alternative anvendelsesmuligheder som fx museum, vandrehjem, restaurant og hospice. Organisationerne er også tilfredse med, at der i lokalplanen er tænkt på tilgængelighed for handicappede. Handicaporganisationerne er derimod bekymrede for, at delområde P, V og X kan anvendes til Udslusningsafdeling for Kriminalforsorgen, da det er lige i hjertet af bostederne, hvor især borgere med autisme og udviklingshæmmede altid trygt har kunnet færdes. Handicaporganisationerne ser derimod gerne et hospice indrettet i disse bygninger. Organisationen henleder opmærksomheden på, at man ikke bør genopbygge fortidens store institutioner, og henviser til et medsendt brev fra Handicaporganisationernes formand. Heraf fremgår bl.a., at koncentrationen af boliger til sårbare grupper ikke bør være for høj og institutionel, men at man så vidt muligt skal inkluderer de sårbare borgere i lokalsamfundet. Svar: Ikke imødekommet. Der er ikke, som angivet af Danske Handicaporganisationer, tale om, at Kriminalforsorgens pensioner kan indrettes i delområde V og X. Det kan udelukkende ske i delområde P (Kastanjebo). Denne anvendelsesmulighed ønskes fastholdet, jf. også besvarelserne under pkt. 3 og 4 nedenfor. 2. Indsigelse fra Industrigårdens Boliginvest v. Peter Larsen, der gør indsigelse mod delområde Æ (Avlsgården), som han mener ikke er i tråd med lokalplanens formål, som er at fordele områdets forvaltning mellem Aalborg Kommune og Fredningsnævnet. Specielt gøres indsigelse mod lokalplanens pkt. 5Æ, 6Æ og 7Æ, som indsiger finder i strid med Planlovens 15, stk. 5 vedr. landzonearealers anvendelse til jordbrugsmæssige formål. Endvidere gøres indsigelse mod lokalplanens pkt. 8Æ om opretholdelse af visse stier og skovveje. Indsiger oplyser, at de stier, der bl.a. er vist på lokalplanens Bilag 2, er private indkørsler og arbejdsveje, som ikke er omfattet af Naturbeskyttelsesloven 26 og 26 a, da de ikke er gennemgående og ikke ligger i det åbne land, hvorfor de kan nedlægges alene efter ejerens beslutning. Endvidere mener indsiger, at hvis stierne ønskes fastholdt af kommunen, skal lokalplanens formål redigeres og kommunen skal ekspropriere de private veje og påtage sig vedligeholdelsespligten. Møde den Side 34

37 Svar: Delvis imødekommet. Lokalplanens bestemmelser i pkt. 5Æ (vedr. bebyggelsens placering og omfang), 6Æ (vedr. bebyggelsens udseende) og 7Æ (vedr. ubebyggede arealer) omfatter bestemmelser, der skaber sammenhæng i fredningsbestræbelserne og sikrer opretholdelse af kulturmiljøet i institutionsbyen - herunder bevaring af bygninger og sammenhænge, beplantning mv. Bestemmelserne er, efter kommunens opfattelse, ikke i strid med Planlovens 15, stk. 5. Der er ikke tale om en landbrugsejendom i gængs forstand. Ejendommen er oprindelig opført, indrettet og drevet som institutionen under Åndssvageforsorgen, i form af et beskæftigelsesprojekt inden for landbrug. Ejendommen anvendes fortsat til institutionsformål til utilpassede unge, lige som skovholdet holder til her. Delområde Æ udgør en væsentlig brik i kulturmiljøet Institutionsbyen i Hammer Bakker, og er på lige fod med lokalplanens øvrige delområder underlagt bestemmelser, der skal tilgodese væsentlige bevaringsinteresser. Det skal bemærkes, at det af lokalplanens pkt. 3Æ fremgår, at ejendommen kan drives som landbrug. I forlængelse heraf fremgår det af pkt. 5Æ, at begrænsninger for ombygninger og udvidelse af eksisterende bygninger ikke gælder, når det drejer sig om avls- og driftsbygninger, som er nødvendige for drift af landbrugsejendommen. Mht. stier / skovveje sikrer lokalplanen, at de gennemgående forbindelser - som også fremgår af den nye fredning - opretholdes. Det er ikke tanken, at lokalplanen skal sikre offentligheden adgang via fx Avlsgårdens gårdsplads. De forbindelser, der opretholdes er: - Fra Skeldalsvej og vestpå langs delområde Æ s sydlige afgrænsning (eksisterende asfaltvej / grusvej). Denne sti / skovvej har forbindelse til vejen Gennem Bakkerne og Østerbæk. - Fra Skeldalsvej og østpå lang delområdes Æ s sydlige afgrænsning, nordpå via alléen langs P- pladsen og videre østpå (eksisterende grusveje). Denne sti / vej har forbindelse til Storemosevej. Ovenstående er meddelt Industrigårdens Boliginvest i mail af 22. maj 2014, vedlagt en pdf-fil der viser, hvordan oversigtskortet side 94 (samt lokalplanens Bilag 2) justeres, for at undgå misforståelser angående stiforbindelsen via gårdspladsen. Da der er tale om gennemgående forbindelser, som giver adgang til eller fører forbi beskyttet natur med stor rekreativ værdi, er stierne / skovvejene omfattet af Naturbeskyttelseslovens 26 og 26 a, og kan derfor ikke nedlægges uden kommunens tilladelse. Endvidere er der tale om vej- og sti forbindelser, som har eksisteret og været benyttet i mange år. 3. Indsigelse fra Kirsten Elkjær Schrøder som savner en beskrivelse i forslagene og miljøvurderingen af følgende forhold i lyset af, at der placeres en af kriminalforsorgens pensioner i området: - Tryghed ved at færdes i området for dem der bor i og bruger bygningerne og området/bakkerne. - Omfanget af kriminalitet i området - Antallet af borgere fra nær og fjern, der bruger bakkerne til gåtur/cykle mv. - De historiske/kulturelle meget tætte bånd mellem de eksisterende institutioner og Vodskov By. Møde den Side 35

38 Svar: Ikke imødekommet. I såvel lokalplanen som i miljørapporten er der redegjort for områdets historie, kulturmiljøet samt bevaringsværdige bygninger, beplantninger og sammenhænge. Disse forhold er yderligere uddybet under planbestemmelserne, hvor de enkelte delområders / bygningers oprindelige og nuværende anvendelse er beskrevet. I miljørapporten er kort beskrevet forholdet til Vodskov by. Lokalplanen (og den tilhørende fredning) indskrænker ikke brugen af området for borgerne - tværtimod bliver visse områder lettere tilgængelige. Flere delområder (bygninger) anvendes allerede i dag til andre formål end oprindelige tænkt. Der er bl.a. undervisning, museum, bevaringscenter og private boliger. Med lokalplanen gives der yderligere mulighed for andre funktioner, bl.a. hospice, ældreinstitutioner, restaurant og vandrehjem. I delområde P kan der tillige indrettes Kriminalforsorgens pensioner. Pensionerne er institutioner, som er mere åbne end åbne fængsler. Pensionerne er især for indsatte, der er ved at være færdige med at afsone deres domme og skal vende tilbage til samfundet. De indsatte har som regel arbejde eller følger en uddannelse uden for pensionen. Det eksisterende Behandlingscenter Hammer Bakker (i delområde E) er en allerede eksisterende institution med boliger for domsfældte, udviklingshæmmede personer. Det er kommunens opfattelse, at lokalplanens gennemførelse ikke vil ændre på tilgængeligheden eller trygheden ved at færdes i området. 4. Indsigelse fra Landsforeningen Autisme som er bekymret for placeringen af en af Kriminalforsorgens pensioner midt i institutionsområdet. Frygter at det kan give problemer i forhold til de personer med autisme, der bor i område mennesker der bl.a. er afhængig af struktur og genkendelighed, ro og forudsigelighed og samtidig har lav forståelse for, hvad der er rigtigt og forkert. Svar: Ikke imødekommet. Kriminalforsorgens pensioner er institutioner, som er mere åbne end åbne fængsler. Pensionerne er især for indsatte, der er ved at være færdige med at afsone deres domme og skal vende tilbage til samfundet. De indsatte har som regel arbejde eller følger en uddannelse uden for pensionen. Det er kommunens opfattelse, at lokalplanens gennemførelse ikke vil ændre på, at områdets autister også fremover kan færdes sikkert i området. Fredningsafgørelse af 25. marts 2014 med kortbilag Lokalplan med Miljørapport, Institutionsområdet, Hammer Bakker, Vodskov Samlet oversigt over henvendelser vedrørende lokalplan , Institutionerne, Hammer Bakker Tillæg for institutionerne i Hammer Bakker Møde den Side 36

39 Beslutning: Godkendt. Thomas Krarup og Tommy Eggers bemærkede, at de stemmer for indstillingen, men er imod udvidelsen af anvendelsesmulighederne i delområde P (Kastanjebo på Pitsvej) til også at omfatte Kriminalforsorgens institutioner. Hans Peter Beck og Kirsten Algren var fraværende. Møde den Side 37

40 Punkt 11. Forfaldne beboelsesejendomme i landdistriktet, 2. pulje samt midlertidig delegation af beslutningskompetence til By- og Landskabsudvalget By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender Bygningsforbedringsbeslutning (nedrivning) efter Byfornyelseslovens 8 for følgende ejendomme: Elkærvej 79, Sulsted Landmandsgade 47A, Nr. Kongerslev Jyllandsgade 4, Kongerslev Gl. Egensevej 24, Mou, samt at bygningsforbedringsbeslutninger efter Byfornyelseslovens 8 (nedrivning/istandsættelse/ oprydning) og Byfornyelseslovens 38 d (opkøb af nedslidte ejendomme med henblik på nedrivning/istandsættelse) kan træffes af By og Landskabsudvalget i perioden 2014 og Magistraten anbefaler indstillingen. Mads Duedahl var fraværende. Sagsbeskrivelse Opgaven er opfølgning på kommunens landdistriktspolitik, som Teknik- og Miljøudvalget blev orienteret om ved mødet den 6. december 2012 (punkt 6). Økonomien til projektet blev godkendt ved byrådets budgetforhandlinger i oktober 2013 og fremgår af Investeringsoversigten , s Konsulentkontrakt (og strategi) blev godkendt i Teknik- og Miljøudvalgets møde den 12. december 2013 (punkt 15). 1. pulje (nedrivning af tre ejendomme) blev godkendt i byrådets møde den 26. maj 2014 (punkt 13). Formål Det overordnede formål er at nedrive (eller istandsætte) skæmmende og usunde boliger i landdistriktet. Bygningerne nedrives med hjemmel i 8, stk. 2, nr. 3 i Lov om byfornyelse og udvikling af byer (Bekendtgørelse nr. 504 af 16. maj 2013 af Lov om byfornyelse og udvikling af byer). Møde den Side 38

41 Det vurderes hensigtsmæssigt, at kompetencen vedrørende disse sager placeres hos By og Landskabsudvalget, da der er tale om ydelse af mindre tilskud. Kompetencen placeres alene hos udvalget i årene 2014 og 2015, som er den periode, hvor der ved budgetforhandlingerne i oktober 2013 er afsat en rammeøkonomi til nedrivning og istandsættelse af skæmmende bygninger i byer med færre end indbyggere eller i det åbne land. Indsatsen skal gøre det mere attraktivt at bo og færdes i kommunens landdistrikter, så man kan tiltrække ressourcestærke indbyggere og borgere. Samtidig forventes en afsmittende effekt, således at der skabes grundlag for private investeringer. Denne pulje består af 4 frivillige nedrivninger: Elkærvej 79, Sulsted Landmandsgade 47A, Nr. Kongerslev Jyllandsgade 4, Kongerslev Gl. Egensevej 24, Mou. Ejendomsblad med beskrivelse af de enkelte ejendomme er vedhæftet som bilag. Nedrivningerne gennemføres af Aalborg Kommune ved en af kommunen udpeget entreprenør. Kommunen dækker samtlige udgifter ved nedrivningen. Forholdet til anden planlægning Nedrivning af bygningerne vil ikke være i strid med kommuneplanen for de enkelte områder, som foreskriver en fastholdelse og udvikling af landsbyerne som fremtidige attraktive lokalsamfund. Ingen af bygningerne er omfattet af en lokalplan og nedrivningerne udløser ikke lokalplan, da det vurderes, at de ikke fysisk eller miljømæssigt medfører en væsentlig ændring i det bestående miljø. Miljø I nedrivningsprojekterne foretages screening og kortlægning for PCB, bly, asbest og andre miljøfarlige stoffer samt bortskaffelse, jf. gældende lovgivning på området. Tidsplan De fysiske arbejder med nedrivningerne forventes igangsat og afsluttet inden 4. kvartal Økonomi Udgiften til nedrivning af bygningerne er anslået til i alt ca kr. Udgiften finansieres over den afsatte ramme på investeringsoversigten, projektnummer XA Forfaldne huse i landdistrikter. Møde den Side 39

42 Finansieringen sker med en fordeling på 60% statslige midler og 40% kommunale midler. Staten refunderer ligeledes 60% af udgiften til opkøb. Der blev ved budgetforhandlingerne i oktober 2013 afsat en rammeøkonomi på 12,7 mio. kr. i hvert af årene 2014 og 2015 til nedrivning og istandsættelse af skæmmende bygninger. Rammen forudsætter statslig medfinansiering på 60%. Budgetmæssigt er der tale om to forskellige puljer, dels en pulje til landsbyfornyelse og dels en ordinær byfornyelsespulje. Kommunen er ikke forpligtet til at bruge hele den tildelte ramme. Ejendomsblad - Elkærvej 79, Sulsted Ejendomsblad - Gl. Egensevej 24, Mou Ejendomsblad - Jyllandsgade 4, Kongerslev Ejendomsblad - Landmandsgade 47 A, Nr. Kongerslev Beslutning: Godkendt. Hans Peter Beck og Kirsten Algren var fraværende. Møde den Side 40

43 Punkt 12. Vivabolig - Kjellerupsgade og Kayerødsgade (Symfonien) - Ansøgning om støtte til opførelse af 105 almene ungdomsboliger (skema A) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der gives tilsagn om støtte efter lov om almene boliger m.v. til projektet med en støtteberettiget anskaffelsessum på kr., at der til Landsbyggefonden ydes et grundkapitalindskud på kr., svarende til 10% af anskaffelsessummen, at den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansiering af projektet bevilges, og at der på statens vegne gives tilsagn om driftstilskud i form af et ungdomsboligbidrag på 179 kr. pr. m 2 pr. år, hvoraf kommunen skal godtgøre staten 20%. John G. Nielsen var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Sagsbeskrivelse Bemærkning jf. styrelseslovens 8, stk. 4 Magistratens beslutning foreligger ikke tids nok til at fremgå af dagsordenen. Bygherre: Vivabolig, afdeling 28 (tidligere Boligselskabet Limfjorden). Projekt Projektet er med på boligprogram med 100 ungdomsboliger, som et af de 16 projekter, som byrådet har besluttet skal opføres med støtte efter almenboligloven, og som indgår i kommunens budgetforslag Projektet er udvidet til 105 ungdomsboliger, men holder sig indenfor det fastsatte bruttoetageareal på m 2 og dermed indenfor den afsatte økonomi. I stueetagen indrettes ca m 2 ny administration for Vivabolig, som i dag har til huse på Vesterbro. Grunden med det tidligere Symfonien ligger på hjørnet af Kjellerupsgade og Kayerødsgade. har den 16. juni 2014 (punkt 17) godkendt en lokalplan, der muliggør nedrivning af Symfonien og opførelse af omhandlede byggeri som en afslutning af karrébebyggelsen ud mod Kjellerupsgade og Kayerødsgade. Vivabolig har i 2013 færdiggjort en ombygning af nabobygningen, den tidligere 3F bygning, som er indrettet til 90 ungdomsboliger. Den samlede bebyggelse på arealet, som også indeholder AOF s bygning langs Kayerødsgade og anden bebyggelse mod Løkkegade og Søndergade omkranser et forholdsvist stort gårdrum, som er indrettet med både parkeringspladser og opholdsarealer. Møde den Side 41

44 Projektets arkitektoniske hovedidé Intentionen med byggeriet er at skabe en samlet bebyggelse, som en afslutning af karreerne rundt om gårdrummet og skabe mulighed for gode udendørs opholdsarealer. Den vestlige del af gårdrummet fastholdes som parkeringsareal. Den østlige del, tilhørende de to ungdomsboligbyggerier, bliver friholdt for parkering og udlægges til fælles grønt område. Tilkørsel skal ske fra Løkkegade via en tinglyst færdselsret over eksisterende parkeringsplads. Parkering til de nye ungdomsboliger placeres i en parkeringskælder, hvor også cykelparkering skal foregå. Vivaboligs administration får parkeringsmulighed på AOF s parkeringspladser på nabogrunden. Opholdsarealerne adskilles fra parkeringsområdet med grønt espalierhegn og indrettes med grønne opholdspladser, et areal med motionsredskaber og et grillområde forbundet med stier i rødt asfalt. Et stort trappeanlæg forbinder gårdanlægget med en stor tagterrasse på 1. sal over administrationsbygningen. Byggeriet opføres i 7 etager med tilbagetrukket tagetage og med fuld kælder. Facader udføres i blødstrøgne teglsten i forskellige nuancer og puds. Administrationsbygningens facade mod gården udføres i fibercementplader. Den tilbagetrukne tagetage beklædes med zink. Vinduer og døre udføres i træ/aluminium. Variationen i materialer er valgt for at opdele bygningen udtryksmæssigt i mindre enheder og skabe en sammenhæng på hjørnet mod Kjellerupsgade og Kayerødsgade, hvor der er en meget varieret bygningsmasse. Stueetagen bygges ud i gårdrummet og hele stueetagen indrettes som administration for Vivabolig og med 3 ungdomsboliger ud mod Kjellerupsgade. Den 1-etages bygning i gårdrummet indrettes med tagterrasse med adgang fra gårdrum og fra boliger. Der indrettes cafe på 1. sal med adgang til tagterrassen. Øvrige etager indrettes med ungdomsboliger i forskellig størrelse og orientering. Overordnet er projektet disponeret med en midtergang med boliger på begge sider. Erhvervsdel (Vivaboligs administration) og boligdel opdeles i 2 selvstændige afdelinger. Størstedelen af boligerne indrettes som 2-rums boliger med kombineret køkken/opholdstue og værelse. En del etableres som 2-rums boliger med separat køkken. Der etableres også enkelte 1-rums boliger. De nordvendte boliger får større vinduesareal end de øvrige boliger. I forhold til de ret ens ungdomsboliger i den gamle 3F-bygning, der er disponeret som altangangsbyggeri, har man ønsket et mere varieret udbud af boligtyper i den nye afdeling, hvor f.eks. to personer kan dele én bolig. Der har under projekteringen været afholdt møder med beboere i den eksisterende ungdomsboligbebyggelse for at opsamle erfaringer og sikre, at de to bebyggelser kan supplere hinanden med bl.a. fælles udeopholdsarealer og fælleslokaler, såsom vaskeri og cafemiljø mv. Møde den Side 42

45 Det samlede etageareal til ungdomsboliger bliver på m 2. Byggeriets art Antal boliger Husleje pr. måned 1) Etagebyggeri 6 1-rums á ca.37 m kr rums á ca.48 m kr. Planforhold Lokalplan , Boliger og erhverv, Kjellerupsgade 12 og 14, Symfonien, Aalborg Midtby 1): Huslejen er fratrukket et ungdomsboligbidrag på 179 kr. pr. m 2 pr. år. Der har gennem lokalplanproceduren og det hidtidige projektforløb været afholdt en række dialogmøder med bygherren, arkitekt og ingeniør. Arkitektur og bæredygtighed har været drøftet og projektet er vurderet med udgangspunkt i bæredygtighedsblomsten og det brede bæredygtighedsbegreb. Der er forskellige forhold som skal bearbejdes yderligere i det videre projekteringsforløb frem mod skema B i forhold til lokalplanens bestemmelser om bebyggelsens udseende. Det skal derfor være et vilkår, at kommunen, inden bygherrens udsendelse af udbudsmateriale i licitation, endeligt skal godkende facadeløsninger og materiale- og farvevalg. Byggeriet projekteres, så det overholder energikravene til lavenergibygninger, klasse 2015 i bygningsreglement Energikravene vil blive opfyldt uden anvendelse af solceller ved bl.a. ekstra isolering af klimaskærmen og etablering af genvinding på ventilationsanlægget. Økonomi Anskaffelsessum og finansiering (pr. maj 2014): Anskaffelsessum Realkreditlån (88%) Kommunal grundkapital (10%) Beboerindskud (2%) Årlig kommunal ungdomsboligbidrag 1) Kommunal garanti 2) Kr Ikke beregnet 1): Ungdomsboligbidraget er en løbende ydelse, der er indeksreguleret og udgør 179 kr. pr. m 2 pr. år i Heraf betaler kommunen 20% og staten 80%. 2): Kommunen skal stille en garanti for den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi. Ejendommens værdi (markedsværdien) fastsættes senere af det långivende realkreditinstitut. Sagen medfører ikke yderligere kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af staten. Udgiftsfordeling: Grundudgifter 23%, omkostninger 16% og håndværkerudgifter 61%. Møde den Side 43

46 Den samlede anskaffelsessum pr. m 2 er på kr., svarende til det gældende rammebeløb i 2014 incl. energitillæg på kr. for etagebyggeri. Den politiske udmelding fra budgetdrøftelserne er, at det afsatte kommunale grundkapitalindskud til dette projekt på ca. 11,5 mio. kr. er bindende for projektet og skal overholdes ved byggeriets aflevering (skema C). Ifølge driftsbudgettet for det første år er den årlige husleje pr. m 2 beregnet til 964 kr. (uden fradrag af ungdomsboligbidrag). Heraf udgør kapitaludgifterne 696 kr. og de øvrige driftsudgifter ekskl. forsyningsudgifter 268 kr. pr. m 2 pr. år. Anskaffelsessummen svarer til rammebeløbet. Den beregnede husleje og den samlede anskaffelsessum må betegnes som rimelige. Almindelige og særlige vilkår - Skema A - Kjellerupsgade og Kayerødsgade Beslutning: Godkendt. Hans Peter Beck og Kirsten Algren var fraværende. Møde den Side 44

47 Punkt 13. Plus Bolig - afdeling Visionsvej 2-4-6, 9000 Aalborg almene ungdomsboliger - godkendelse af projekt og anskaffelsessum inden byggestart (skema B) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender projekt og anskaffelsessum inden byggestart, herunder at den støtteberettigede anskaffelsessum forhøjes med kr. til kr., at det kommunale grundkapitalindskud forhøjes med kr. til kr., at der på statens vegne gives tilsagn om driftstilskud i form af et ungdomsboligbidrag på 180 kr. pr. m 2 pr. år, hvoraf kommunen skal godtgøre staten 20%, og at den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansiering af projektet bevilges. John G. Nielsen var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Sagsbeskrivelse Bemærkning jf. styrelseslovens 8, stk. 4 Magistratens beslutning foreligger ikke tids nok til at fremgå af dagsordenen. Bygherre: Plus Bolig, afdeling 123. Projekt Projektet er med på boligprogram med 167 almene ungdomsboliger og er planlagt til byggestart i Ved at udvide antallet af boliger til 181 er der skabt mulighed for at opnå en bedre arkitektonisk løsning for byggeriet som helhed, idet byggeriet hænger sammen med Plus Boligs administrationsbygning og derfor skal ses i denne sammenhæng. Udvidelsen har samtidig bidraget til en bedre økonomi, der således har gjort det muligt at gennemføre de arkitektonisk bedste løsninger. By- og Landskabsudvalget har i mødet den 6. marts 2014 godkendt udvidelsen af grundkapitalindskuddet for de 14 ekstra ungdomsboliger. Der er i budgettet afsat 19,2 mio. kr. til grundkapitalindskud for det aktuelle projekt. Grundkapitalindskuddet ved skema B beløber sig til 20,5 mio. kr. Overskridelsen på 1,3 mio. kr. skal således finansieres sammen med finansieringen af det i forvejen opsamlede underskud på konto 8 vedrørende allerede godkendte projekter. Møde den Side 45

48 Projektet indeholder 181 almene ungdomsboliger og udfylder tilsammen med Plus Boligs kontordomicil byggefelt I, indenfor delområde A på Eternitgrunden. Byggeriet er omfattet af lokalplan Ungdomsboligbebyggelsen er placeret som en åben karré med facader mod Visionsvej, Poul Larsens Vej og Bygaden. Det runde hus, der udgør kontordomicilet, afslutter karréen og danner sammen med en Ankomstplads hovedindgangen til ungdomsboligbebyggelsen fra Bygaden. Herudover er der portgennemgange til bebyggelsen fra Tankedraget og Poul Larsens Vej og indkørsel fra Visionsvej. Karréen danner et gårdrum Platanhaven, der indeholder parkeringspladser og opholds- og aktivitetsrum. Byggeriet opføres med en karakteristisk tagform med referencer til Eternitområdets tidligere industribebyggelser med shedtage. Byggeriet varierer fra 3-7 etager. Det er intentionen at skabe en unik arkitektur, der kan være med til at sætte sit præg på hele området ved Eternitten. De karakteristiske rammer på facaden udføres i hvid puds. Resten udføres i puds i lyse farver. Alle boligerne er 1-rums boliger, men opleves som 2-rums, idet der omkring en central toilet- og køkkenkerne bliver skabt et rum til hver side. Der er boliger både i ét plan og i 2 plan. Alle ét-plans boliger har enten egen altan eller terrasse. Dette ungdomsboligprojekt prioriterer at skabe en bebyggelse med en markant og unik arkitektur og med en markeret grøn kant udvendigt mod omgivelserne og et grønt mere intimt og frodigt gårdrum inde i bebyggelsen. Det fordrer, at der er ekstra opmærksomhed både på materiale- og farvevalg, der kan understrege hovedidéen, karakteren og strukturen i bebyggelsen, og den endelige indretning og udformning af de udeopholdsarealer i gården og ved ankomstpladsen. Der har været afholdt en række dialogmøder med bygherren og arkitekten og byggeriet er set i sammenhæng med udviklingen af området på Eternitten med Bygaden, benævnt Ankomstpladsen og Tankedraget øst for bebyggelsen. Arkitektur og bæredygtighed har været drøftet, og projektet er vurderet med udgangspunkt i bæredygtighedsblomsten og det brede bæredygtighedsbegreb. Projektet prioriteres højest på de lokale og de sociale værdier og også relativt højt økonomisk. De lokale værdier giver sig udslag i den markante arkitektur, der trækker referencer fra det tidligere industriområde og kulturarven. Møde den Side 46

49 De sociale værdier er begrundet i stor boligkomfort med god indretning, indeklima og lysforhold. Herudover er Eternitten samlet set et område med mange forskellige funktioner; boliger, kontorer, erhverv og detailhandel. Ungdomsboligerne og de fysiske rammer med et forholdsvist åbent gårdrum med gode forbindelser til området, kan være med til styrke bylivet i de offentlige byrum (her tænkes særligt på Bygaden og Tankedraget) ligesom det kan støtte eksisterende funktioner i nærområdet med butikker, fitness osv. Økonomien er grundet rammebeløbets størrelse af stor betydning for projektet. Boligerne indrettes med stor fleksibilitet så to boliger i fremtiden kan omdannes til en større familiebolig. Projektet overholder krav til energiramme 2015, men har ikke prioriteret særlige miljømæssige tiltag, ud over de der er givne i forhold til den centrale beliggenhed, med kort afstand til lokal service og transport. I forhold til natur har gårdrummet potentiale til at skabe attraktive opholdsområder, med en diversitet i beplantningen. Der etableres ikke grønne tage. I kælderen etableres teknikrum, depotrum og cykelparkering. Det samlede bruttoetageareal er på m 2. Byggeriets art Antal boliger Husleje pr. måned Skema A 1) Husleje pr. måned Skema B 2) Etagebyggeri rums á ca. 50 m kr kr. 1) Huslejen er fratrukket et ungdomsboligbidrag på 180 kr. pr. m 2 pr. år (2013). Baggrund for ansøgning Skema A blev godkendt i byrådet den 7. oktober 2013 (punkt 10). Byggeriet opfylder de skærpede krav til lavenergibygninger, energiklasse 2015 i bygningsreglement Der har været afholdt licitation som oversteg de budgetterede håndværkerudgifter væsentligt. Der er herefter foretaget nogle ændringer i projektet for at bringe håndværkerudgifterne ned til den budgetterede entreprisesum. Der er i denne forbindelse også fundet nogle besparelser. I det ændrede projekt er lette facadepartier blevet ændret til pudsede overflader i lys farve. Endvidere er nogle af de fælles indendørs opholdsarealer blevet omdannet til boliger. Fælles altaner er udgået af projektet. På denne baggrund har der efterfølgende været afholdt en ny licitation den 15. maj 2014, som gik godt, således at det samlede projekt kan holdes indenfor rammebeløbet. Møde den Side 47

50 Økonomi Den samlede anskaffelsessum er i forhold til skema A steget med 220 kr. pr. m 2 til kr. pr. m 2. Denne stigning skyldes, at rammebeløbet er steget fra kr. pr. m 2 ved skema A (2013) til kr. ved skema B (2014). Udgiftsfordeling: Grundudgifter 26%, omkostninger 8% og håndværkerudgifter 66%. Rammebeløbet for almene ungdomsboliger påbegyndt i 2014 er på kr. pr. m 2 inkl. et energitillæg på kr. pr. m 2 boligareal, da der er tale om etagebyggeri. Byggeriet skal finansieres indenfor nævnte beløb og ifølge almenboligloven må rammebeløbet inkl. energitillæg godkendt ved skema B ikke overskrides ved byggeriets aflevering (skema C). Den gennemsnitlige årlige husleje er faldet med 1 kr. i forhold til skema A til 846 kr. pr. m 2. Heraf udgør kapitaludgifterne 683 kr. og de øvrige driftsudgifter ekskl. forsyningsudgifter 163 kr. pr. m 2 pr. år. Finansiering Anskaffelsessum og finansiering pr. maj 2014: Realkreditlån (88%) Kommunal grundkapital (10%) Anskaffelsessum Beboerindskud (2%) Kommunal garanti 1) Årlig kommunal ungdomsboligbidrag 2) Kr Skema A Ændring Skema B ): Den kommunale garanti omfatter den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi. Ejendommens værdi (markedsværdien) og dermed garantibeløbet er foreløbig beregnet af det långivende realkreditinstitut. 2): Kommunen kan på statens vegne give tilsagn om ungdomsboligbidrag. Bidraget er en løbende ydelse, der er indeksreguleret og udgør 180 kr. pr. m 2 pr. år for tilsagn meddelt i Heraf betaler kommunen 20% og staten 80%. Sagen medfører ikke yderligere kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af staten. Anskaffelsessummen svarer til rammebeløbet. Den beregnede husleje og den samlede anskaffelsessum må betegnes som rimelige. Møde den Side 48

51 Beslutning: Godkendt. Hans Peter Beck og Kirsten Algren var fraværende. Møde den Side 49

52 Punkt 14. Boligselskabet NordBo Niels Ebbesens Gade Godkendelse af projekt og anskaffelsessum inden byggestart (skema B) - 22 almene ungdomsboliger og 2 familieboliger By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender projekt og anskaffelsessum inden byggestart og godkender, at projektet udvides med 2 ungdomsboliger og reduceres med 1 familiebolig, at det samlede etageareal forøges med 28 m 2, at den støtteberettigede anskaffelsessum forhøjes med kr. til kr., at det kommunale grundkapitalindskud forhøjes med kr. til kr., at den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansiering af projektet bevilges, og at der på statens vegne gives tilsagn om driftstilskud i form af et ungdomsboligbidrag på180 kr. pr. m 2 pr. år, hvoraf kommunen skal godtgøre staten 20%. Kirsten Algren og Jens Toft-Nielsen kan ikke anbefale, da antallet af familieboliger er nedbragt fra de ønskede 3, til nu kun 2. Magistraten anbefaler indstillingen. Mads Duedahl var fraværende. Sagsbeskrivelse Bygherre: Boligselskabet NordBo, afd. 44 v/ Alabu Bolig. Projektet er med på boligprogram med 20 ungdomsboliger. Politisk er projektet efterfølgende udvidet med 3 familieboliger som en teknisk ændring i budgetforliget. Byggegrunden ligger på hjørnet af Niels Ebbesens Gade og Danmarksgade ud mod Frederiks Torv. Projektet er startet op i 2010 som et privat erhvervs- og boligbyggeri, men på grund af en konkurs hos en tidligere ejer blev dette projekt opgivet og erstattet af et kombineret erhvervs- og alment boligbyggeri. Den eksisterende bebyggelse på grunden i 2½ etage skal nedrives og i stedet ønskes opført et 3½ etages byggeri som udfyldning mellem eksisterende nabobebyggelser og tilpasset den eksisterende bebyggelse omkring Frederiks Torv. Ågades Passage ud mod Frederiks Torv overbygges, og der etableres i stedet en portgennemgang. Møde den Side 50

53 I forbindelse med det tidligere private byggeprojekt meddelte Teknik- og Miljøudvalget den 20. januar 2011 (punkt 8) efter en nabohøring dispensation fra en række bestemmelser i lokalplan , herunder til et byggeprojekt i 3½ etage og til at bygge hen over Ågades Passage. Skema A blev godkendt i byrådet den 10. juni 2013 (punkt 7) med 3 familieboliger og 20 ungdomsboliger. Der har været afholdt licitation i indbudt hovedentreprise. Licitationen gik dårligt og der var tale om en overskridelse på 24% i forhold til de budgetterede entrepriseudgifter ved skema A. Som følge heraf er projektet og aftalerne mellem de involverede parter genbearbejdet og forhandlet flere gange i dialog mellem bygherrer, entreprenør og totalrådgiver m.fl. Forskellige projektforslag har flere gange været drøftet med kommunen. By- og Landskabsudvalget har i mødet den 6. februar 2014 (punkt 12) behandlet en ansøgning om ændring og udvidelse af projektet med 5 ungdomsboliger til i alt 30 ungdomsboliger ved at inddrage erhvervsareal på 1. sal til boliger. Byggeriet skulle fortsat være i 3½ etager. De 3 familieboliger ønskedes af hensyn til økonomien ændret til ungdomsboliger. By- og Landskabsudvalget traf ingen afgørelse i sagen, men det blev overfor bygherrerne tilkendegivet, at udvalget vil være indstillet på at godkende et udvidet projekt, hvor der inddrages erhvervsareal til boliger, men kun til flere familieboliger. Det samlede boligareal kunne udvides med ca. 200 m 2 i forhold til skema A. Det var en forudsætning, at det almene byggeri skulle holdes indenfor det i boligprogrammet og budget samlede afsatte beløb til kommunal grundkapitalindskud. Bygherrer og totalrådgiver har herefter bearbejdet projektet. Bygherren for erhvervsdelen har efterfølgende tilkendegivet, at man alligevel ønsker at fastholde erhvervsarealerne på 1. sal og kun ønsker at afgive erhvervsareal til cykelparkering og vaskeri i stueetagen. Samtidig ønsker den almene bygherre at ændre planløsningerne, så der kun indrettes 2 familieboliger, som placeres nærmest trappe- og elevatorrum i stedet for på hjørnet mod Danmarksgade, samt at antallet af ungdomsboliger forøges med 2 til 22 ungdomsboliger. Det samlede areal til almene boliger forøges herved med 28 m 2 til m 2 i forhold til skema A. Byggeriet opføres som muret byggeri, opbrudt i to facadepartier i hver sin murstensfarve og med hvert sit facadeudtryk, hvor bygningsfløjen mod Danmarksgade afsluttes i et gavlparti, der flugter med facaden mod Frederiks Torv. Taget udføres som et saddeltag med eternitskifer. Vinduer og døre udføres i træ/alu og med mindre facadefelter i galvaniseret stål. Indvendige vægge og lofter udføres i beton og gips. Møde den Side 51

54 Byggeriet udføres som et altangangshus med adgang fra bagsiden mod Ågades Passage. Der udføres små altaner i stål til boligerne ud mod Frederiks Torv og franske altaner i stål mod Danmarksgade. Stueetagen indrettes til butikslokaler, og en del af 1. salen indrettes til erhverv som selvstændige ejerlejligheder. Resten af 1. salen og 2. og 3. sal indrettes til almene boliger som en selvstændig ejerlejlighed. Der indrettes 1 familiebolig på 2. og 3. sal nærmest trapperummet. Ungdomsboligerne placeres med 6 stk. på 1. sal og 8 stk. på 2. og 3. sal. Familieboligen og 4 af ungdomsboligerne på 3. sal får hver en lille hems på mellem 5 og 8 m 2. Der etableres ikke fælles opholdarealer indvendigt i bygningen, men der etableres udvendige opholdsnicher på altangangene og beboerne får mulighed for at benytte de udvendige, fælles opholdsarealer, der samlet tilhører karreen ved Ågades Passage. Boligindretning, materialevalg og arkitektur er aftalt med forvaltningen gennem de afholdte dialogmøder. Bygningens samlede bruttoetageareal bliver på m 2. I forhold til By- og Landskabsudvalgets udmelding fra mødet den 6. februar 2014 er der med det nu foreliggende projekt tale om et arealmæssigt mindre projekt (dog lidt større end det ved skema A godkendte) og den ene familiebolig ønskes i princippet udskiftet med 2 ungdomsboliger. Projektet er ifølge bygherrer og rådgivere det bedst opnåelige kompromis mellem de involverede parter, både indretningsmæssigt og økonomisk. Der er ikke overskydende midler på budgettet til finansiering af yderligere kommunal grundkapitalindskud. Der er pt. et opsamlet underskud på ca. 5,3 mio. kr. på allerede godkendte projekter, som det politisk er besluttet skal finansieres af de i 2016 og 2017 foreløbigt afsatte midler til kommunal grundkapitalindskud på i alt 50 mio. kr., og som der ikke er tilknyttet projekter til, jf. budget Den mindre overskridelse på kr. skal således finansieres sammen med finansieringen af det opsamlede underskud på konto 8. Byggeriets art Antal boliger Husleje pr. måned Skema A Etagebyggeri Familiebolig 2 2-vær. á ca. 87 m kr. Ungdomsboliger 1) 22 2-vær. á ca. 48 m kr. Husleje pr. måned Skema B kr kr. 1): Huslejen for ungdomsboligerne er fratrukket et ungdomsboligbidrag på180 kr. pr. m 2 pr. år. Møde den Side 52

55 Økonomi Den samlede anskaffelsessum er i forhold til skema A steget med 229 kr. pr. m 2 til kr. pr. m 2 for ungdomsboligerne og med 181 kr. pr. m 2 til kr. pr. m 2 for familieboligen svarende til stigningen i maksimumbeløbene fra 2013 til Rammebeløbet for almene ungdomsboliger og familieboliger påbegyndt i 2014 er på henholdsvis kr. pr. m 2 og kr. pr. m 2, inkl. energitillæg på kr. pr. m 2 boligareal. Byggeriet skal finansieres indenfor nævnte beløb og ifølge almenboligloven må rammebeløbet inkl. energitillæg godkendt ved skema B ikke overskrides ved byggeriets aflevering (skema C). Udgiftsfordeling er uændret i forhold til skema A: Grundudgifter 21%, omkostninger 17% og håndværkerudgifter 62%. Ifølge driftsbudgettet for det første år er den gennemsnitlige årlige husleje pr. m 2 steget med 55 kr. til 855 kr. for familieboligerne og med 11 kr. til 986 kr. for ungdomsboligerne (uden fradrag af ungdomsboligbidrag). Den indberettede gennemsnitlige husleje i afdelingen er på 958 kr. pr. m 2 pr. år. Finansiering: Anskaffelsessum og finansiering pr. maj 2014: Realkreditlån (88%) Kommunal grundkapital (10%) Anskaffelsessum Beboerindskud (2%) Kommunal garanti 1) Årlig kommunal ungdomsboligbidrag 2) Kr Skema A Ikke beregnet ca Ændring Skema B Ikke beregnet ca ): Den kommunale garanti omfatter den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi. Ejendommens værdi (markedsværdien) fastsættes senere af det långivende realkreditinstitut. 2): Kommunen kan på statens vegne give tilsagn om ungdomsboligbidrag til ungdomsboliger. Bidraget er en løbende ydelse, der er indeksreguleret og udgør 180 kr. pr. m 2 pr. år i Heraf betaler kommunen 20% og staten 80%. Sagen medfører ikke yderligere kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af staten. Almindelige og særlige vilkår - Skema B - Niels Ebbesens Gade Møde den Side 53

56 Beslutning: For indstillingen stemte 28. Imod 1 (Jens Toft Nielsen, Socialistisk Folkeparti). Indstillingen var herefter godkendt. Hans Peter Beck og Kirsten Algren var fraværende. Møde den Side 54

57 Punkt 15. Modtagelse af nye flygtninge i Aalborg Kommune Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune selv varetager opgaven, til trods for tilbud om hjælp fra andre kommuner, angående modtagelse af nye flygtninge, at der etableres en fælles koordineringsgruppe vedr. modtagelse af flygtninge på tværs af forvaltningerne. Koordineringsgruppen sparer løbende med Integrationsrådet, at der i den fælles koordineringsgruppe drøftes principper for modtagelse af flygtninge samt udarbejdes en endelig strategi, at der for nuværende arbejdes videre efter fremsendte foreløbige strategi for modtagelse af nye flygtninge i Aalborg Kommune, at der i september modtages en mindre gruppe flygtninge (forventeligt 10-12), at Familie og Beskæftigelsesforvaltningen via Jobcenteret er ansvarlig for at koordinere integrationsplanen for nyankomne udlændinge og familiesammenførte, der tager imod tilbud om en integrationsplan, at udgifter på det budgetgaranterede område forventes at kunne afholdes indenfor den nuværende budgetramme i budget Hvis ikke dette er muligt søges en tillægsbevilling til budget 2014, at der til familier med børn ansættes familiekonsulenter til at varetage en tidlig forebyggende indsats. Familiekonsulenterne finansieres via fuld statslig refusion, at den nuværende midlertidige planlæggerstilling på flygtningeområdet finansieres via kommunekassen, og at stillingen videreføres i Der påregnes en årlig udgift på kr til løn og følgeudgifter, at der hurtigst muligt i 2014 ansættes en boligsocial medarbejder finansieret via kommunekassen og at denne stilling videreføres i Der påregnes en årlig udgift på kr til løn og følgeudgifter, og at behovet for ekstra medarbejdere på myndighedssiden (rådgivere og jobkonsulenter) vurderes løbende. Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget har haft sagen til orientering. Magistraten anbefaler indstillingen med den ændring, at spørgsmålet om afgivelse af eventuelle tillægsbevillinger til planlæggerstilling og til en boligsocial medarbejder tages op i forbindelse med budgetlægningen for Møde den Side 55

58 Sagsbeskrivelse Baggrund Udlændingestyrelsen har opjusteret det antal flygtninge, der hidtil var udmeldt at komme til Nordjylland i 2014 med 197 flygtninge, således at det samlede antal nu er 663. KKR besluttede på mødet den 14. marts 2014 at fordelingen mellem kommunerne af de ekstra 197 flygtninge sker efter den matematiske model, hvilket betyder, at Aalborg Kommune skal modtage 49 flygtninge i Baggrunden herfor er, at der ikke følger tilstrækkelig statslig finansiering med til integrationsindsatsen. For Aalborg Kommune betyder det, at kommunen for første gang siden 2003 skal modtage flygtninge, som skal boligplaceres og tilbydes et integrationsprogram. Der er derfor foreløbigt nedsat en intern styregruppe samt en arbejdsgruppe i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, som planlægger dette. Både styregruppe og arbejdsgruppe består af repræsentanter fra Jobcenter og Socialafdelingen. Se kommissorium for den interne styregruppe i medsendte bilag. Når forligspartierne har godkendt det foreløbige udkast til strategi for modtagelse af flygtninge, vil der blive etableret en fælles koordineringsgruppe på tværs af forvaltningerne. Denne koordineringsgruppe drøfter principper for modtagelse af flygtninge samt udarbejder en endelig strategi. KKR har anmodet Udlændingestyrelsen om, at Aalborg Kommune modtager flygtninge så sent som muligt i 2014, da Aalborg Kommune i mange år ikke har modtaget flygtninge, og derfor er i gang med at opbygge det nødvendige beredskab til at håndtere opgaven. KKR besluttede endvidere, at den matematiske model skal anvendes også ved fordelingen af flygtninge for Udlændingestyrelsen har udmeldt, at Nordjylland skal modtage 652 flygtninge i KKR har på deres møde den 6. juni 2014 besluttet at følge Udlændingestyrelsens forslag til kommunekvoter, hvilket betyder, at Aalborg Kommune skal modtage 208 flygtninge i Tidshorisont De første to flygtninge fra Aalborg Kommunes kvote modtages den 1. juli. På den baggrund er der rettet henvendelse til Udlændingestyrelsen ift. opfølgning på den forudgående anmodning fra KKR om, at Aalborg Kommune modtager flygtninge så sent som overhovedet muligt i Udlændingestyrelsen foreslår, at Aalborg Kommune modtager flygtninge i august for dermed ikke at skulle håndtere så stort et antal i årets sidste kvartal. Oprindeligt var det vurderet, at Aalborg Kommune kunne være klar til at modtage de 49 flygtninge fra den 1. oktober Det vurderes dog muligt at modtage flygtninge tidligere, som Udlændingestyrelsen foreslår. Forvaltningen foreslår, at Aalborg Kommune anmoder om, tidligst at modtage de næste flygtninge fra den 1. september. Den resterende del af gruppen forventes således modtaget fra oktober til december. Primært kræver det tid at finde passende boliger til de nye flygtninge samt være klar med integrationsindsats. Udlændingestyrelsen oplyser, at der er en del enlige blandt flygtningene, men også nogle familier. Møde den Side 56

59 Ved modtagelse af flygtninge er princippet, at Aalborg Kommune orienteres med varsel på løbende måned plus en måned, hvilket giver tid til at forberede praktiske forhold omkring modtagelsen. Sammensætningen af flygtningegruppen har naturligvis stor betydning for tilrettelæggelsen af det beredskab og den indsats, som Aalborg Kommune skal tilbyde. Det er derfor fortsat en udfordring, at sammensætningen samt ankomsttidspunkt pt. ikke fuldt ud er kendt, men der kan være tale om familier, enlige i forskellige aldersgrupper og/eller uledsagede flygtningebørn. Hvis hovedvægten er familier vil det eksempelvis kræve en anden indsats end hvis gruppen primært består af enlige unge. Efterfølgende kan der være tale om familiesammenføringer. Foreløbig strategi Den interne styregruppe og arbejdsgruppe har udarbejdet en foreløbig strategi for modtagelse af de nye flygtninge, der er vedlagt som bilag. Strategien tager udgangspunkt i Aalborg Kommunes Integrationspolitik samt gældende lovgivning på integrationsområdet, og har som primært mål at alle personer over 18 år i løbet af den treårige integrationsperiode påbegynder uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Hovedtræk i strategien: Modtagelsen fra flygtning til borger: Det er vigtigt at sikre en god modtagelse, hvilket bl.a. fremmes af forudgående kontakt til evt. asylcenter, en modtageplan med klar ansvarsfordeling mellem de involverede afdelinger/personer i Aalborg Kommune samt god forberedelse af praktiske og formelle ting. Der vil fra starten blive udarbejdet en helhedsorienteret integrationsplan i samarbejde med flygtningen, hvor det er tydeligt, at en aktiv indsats forventes, og det er nødvendigt at tage ansvar for eget liv. Der laves en samlet integrationsplan for familier. Samarbejde med forenings- og fritidsliv: Det frivillige forenings- og fritidsliv tænkes ind i integrationsindsatsen både ift. børn og voksne. Frivillige tilbud kan fungere som et værdifuldt supplement ift. aktivitet og netværk for flygtninge, og samtidig kan det betyde en bedre integration i lokalområdet. Der lægges også vægt på, at præsentere det frivillige forenings- og fritidsliv som et forum, hvor det er muligt for den enkelte at involvere sig og sætte sine personlige ressourcer i spil. Beskæftigelsesrettet integrationsprogram: Alle over 18 år skal deltage i treårigt integrationsprogram med danskuddannelse samt undervisning i samfunds- og arbejdsmarkedsforståelse. Hertil arrangeres virksomhedsbesøg, landsmandspraktikker, sprog- og erhvervspraktikker, opkvalificering mv. Der foretages vurdering af anvendelsesmuligheder af evt. uddannelse og kompetencer. Der vil fra starten være fokus på samfundet og arbejdsmarkedet for at motivere og hurtigst muligt at udruste den enkelte til at blive selvforsørgende. For personer mellem 18 og 30 år vil der være fokus på uddannelsesmuligheder. Integration af familier: Det skal sikres, at alle børn hurtigst muligt får en hverdag med dagpleje, daginstitution eller skole. Der sættes ind med en tidlig forebyggende indsats i familierne i form af familiekonsulenter, der kan give praktisk hjælp og støtte, hjælpe med kontakt til skole eller dagtilbud, lægebesøg og andre ting efter behov. Ved familier med behov for en særlig indsats sikres det nødvendige samarbejde med relevante samarbejdspartnere, f.eks. Familiegruppen eller Børne- og Familieafdelingen. Møde den Side 57

60 Boligplacering: Boligplacering kan ske i gennemgangsboliger, men for familier vil det tilstræbes at boligplacere i permanent bolig fra starten. I begge tilfælde vil der med boligplacering forsøges at tage hensyn til transport- og indkøbsmuligheder samt pasnings- og skolemuligheder, således at den enkelte person/families hverdag fungerer bedst muligt. Der lægges vægt på at udnytte stærke lokalmiljøer. Der gives støtte og vejledning til, hvordan man bor og lever i Danmark, men udgangspunktet er altid hjælp til selvhjælp. Samarbejdspartnere: Der samarbejdes tværfagligt og bredt med interne og eksterne samarbejdspartnere. Siden juli 2013 har det været et lovkrav, at kommunen skal tilbyde alle nyankomne flygtning og familiesammenførte en integrationsplan inden der er gået 3 måneder efter at kommunen har overtaget integrationsansvaret. Der skal tillige tilbydes en helbredsmæssig screening af helbredsproblemer såvel fysiske som psykiske. Integrationsplanen består af en udredningsdel og en indsatsdel og skal også omfatte mindreårige børn. Integrationsplanen er et tilbud til de nyankomne og det er ikke et krav fra myndigheden, at familien tager imod tilbuddet. Det vil imidlertid være et nyttigt redskab i forhold til en tidlig helhedsorienteret og tværfaglig udredning af de nyankomnes situation til gavn for etablering af en tidlig og målrettet integrationsindsats. Integrationsplanen ønskes derfor anvendt aktivt i kommunens integrationsindsats jf. den foreløbige strategi for modtagelse af nye flygtninge. Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvilken forvaltning, der skal være ansvarlig for at koordinere og følge op på integrationsplanen. Det indstilles, at opgaven varetages af Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og at opgaven placeres i Jobcenteret, hvor opgaven har en naturlig sammenhæng med integrationskontrakten. Økonomi Selvom der er givet tilkendegivelser om sammensætningen af flygtningegruppen og tidspunktet for hvornår de ankommer, så er der endnu stor usikkerhed omkring dette, og dermed også hvilke udgifter, der vil være forbundet med modtagelsen af de 49 flygtninge. Jf. Udlændingestyrelsens kommunekvoter, skal Aalborg Kommune i 2015 modtage 208 flygtninge, hvor sammensætningen for nuværende ligeledes er ukendt. Udover de flygtninge, som skal modtages, kan forventes et antal familiesammenføringer, hvilket betyder at flere personer skal gennemgå integrationsprogram de følgende år. Dermed vil Aalborg Kommune ved udgangen af 2015 have modtaget 257 flygtninge samt eventuelle familiesammenføringer. Møde den Side 58

61 Budgetgaranterede udgifter Udgifter til forsørgelse af nye flygtninge, boligsikring mv. samt enkeltydelser til etablering (indbo, tøj o.lign) afholdes på det budgetgaranterede område. Etableringsstøtten må være i en størrelsesorden, der giver de nye flygtninge forudsætningen for at starte en hverdag i Aalborg Kommune. Aalborg Kommunes etableringsstøtte vil lægge sig på niveau med landsgennemsnittet på kr for en familie med to voksne og to børn, hvoraf en del af denne støtte gives som moduler (på forhånd indkøbte standardpakker), f.eks. dyner og sengetøj, køkkenudstyr, møbler mv. Udgifter knyttet til sprogundervisning og øvrig undervisning i integrationsprogrammet (råd og vejledning i arbejdsmarkedsforhold, uddannelsesmuligheder, danske samfundsforhold, dansk kultur og historie mv.) skal ligeledes afholdes indenfor den budgetgaranterede ramme. Det er forvaltningens vurdering, at ovennævnte udgifter vil kunne afholdes indenfor den nuværende budgetramme i budget 2014, hvilket blandt andet skyldes, at der er tale om et relativt begrænset antal nye flygtninge, samt dialogen med Udlændingestyrelsen om, at Aalborg Kommune modtager flygtninge i sidste halvår af Det er således vurderingen, at der ikke kræves en tillægsbevilling til budget Hvis disse forudsætninger ændrer sig væsentligt, må der ansøges om en tillægsbevilling. I 2015 vil der med yderligere 208 flygtninge, som forventes modtager, samt eventuelle familiesammenføringer være minimum 257 nytilkomne flygtninge, som samlet medfører en udgift som alt andet lige vil indebære behovet for tillægsbevilliger til det budgetgaranterede område. Forvaltningen vil følge udviklingen i udgifterne via den månedlige økonomiopfølgning og løbende orientere. Et groft skøn på merudgifter til de nyankomne flygtninge er netto kr. 10 mio. på det budgetgaranterede område i Serviceudgifter Ud fra målet om, at alle personer over 18 år indenfor den treårige integrationsperiode påbegynder uddannelse eller kommer i ordinær beskæftigelse og bliver selvforsørgende, er det nødvendigt at investere i integrationsindsatsen med en særlig indsats fra starten. Der er fra 1. maj 2014 midlertidigt ansat en planlægger ift. koordineringsopgaven omkring modtagelse af nye flygtninge. Denne stilling ønskes finansieret via kommunekassen og videreført i 2015 med henblik på at facilitere den fælles koordinationsgruppe på tværs af forvaltningerne samt planlægningsopgaverne vedr. modtagelse af et større antal flygtninge i Der påregnes en årlig udgift på kr til løn og følgeudgifter. Med henblik på at sikre en god modtagelse af de nye flygtninge samt en tidlig forebyggende indsats i familierne ansættes familiekonsulenter jf. SEL 11 stk. 3. Familiekonsulenterne skal yde støtte og vejledning i hjemmet. Der ydes fuld statslig refusion af lønudgiften til familiekonsulenter knyttet til familier indenfor den treårige integrationsperiode jf. SEL 181 stk. 2. Antallet af familiekonsulenter vil afhænge af, hvor stort et antal familier der modtages. Møde den Side 59

62 Der er behov for hurtigst muligt at ansætte en boligsocial medarbejder både ift. praktiske opgaver omkring etablering af flygtninge i boliger, men også med henblik på støtte til enlige flygtninge ift. at lære at begå sig i en dansk bolig og i lokalsamfundet. Sidstnævnte støttefunktion svarer til den indsats, som familiekonsulenterne yder i familierne. Der påregnes en årlig udgift på kr til løn og følgeudgifter som ønskes finansieret via kommunekassen. Endvidere vil der for at realisere den beskrevne strategi for modtagelse af nye flygtninge i 2014 samt i de følgende år, også være behov for at tilknytte ekstra medarbejdere til de afsnit, som skal løse integrationsopgaven på myndighedssiden. Der kan f.eks. være tale om ansættelse af jobkonsulenter, tolke, rådgivere i socialcenter og jobcenter samt familiegrupperådgivere. Ved løbende opnormering forventes det samlede behov i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen at blive i størrelsesordenen kr. 2,5 3,5 mio. Udgiften til disse medarbejdere vil være en serviceudgift, som i 2014 forventes afholdt indenfor det nuværende budget. I 2015 vil Aalborg Kommune løbende skulle modtage flygtninge, og der vil derfor blive behov for yderligere opnormering, og de nødvendige medarbejdere vil blive ansat løbende. Antallet af medarbejdere vil afhænge af flygtningegruppens sammensætning. En del af udgiften til de ekstra medarbejdere forventes at kunne finansieres via de ekstra tilskud, som Aalborg Kommune opnår som følge af flere flygtninge i kommunen. Der er blandt andet tale om øget grund- og resultattilskud, særligt tilskud til mindreårige uledsagede børn, øget generelt bloktilskud samt yderligere tilskud fra den særlige udligningsordning, der findes mellem kommunerne i fht. antallet af borgere som er indvandrere, flygtninge og efterkommere fra ikke-vestlige lande (se bilag). Det skal nævnes at, de ekstra tilskud vil indgå i budgettet for Borgmesterens Forvaltning/kommunekassen, og dermed ikke være en del af Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens budgetramme. Udover udgifter til ekstra normering på integrationsområdet kan der blive tale om udgifter ift. gennemgangsboliger og permanente boliger. Der arbejdes på løsninger på dette område samt at afklare de økonomiske konsekvenser. Hvis der er familier eller uledsagede børn blandt de modtagne flygtninge, vil der også blive behov i forhold til f.eks. pladser i daginstitutioner, modtagerklasser, klubber mv. Udgifterne hertil vil afhænge af flygtningegruppens sammensætning og blive opgjort løbende. Indstillingen blev behandlet på Budgetforligspartierne møde den 16. juni Referat: Forslaget til indstilling tiltrædes med den ændring, at spørgsmålet om afgivelse af eventuelle tillægsbevillinger til planlæggerstilling og til en boligsocial medarbejder tages op i forbindelse med budgetlægningen for Møde den Side 60

63 Bilag Kommissorium for intern styregruppe Strategi for modtagelse af nye flygtninge Økonomi ifm. modtagelse af flygtninge Baggrundsviden vedr. nye flygtninge BILAG: Baggrundsviden vedr. nye flygtninge BILAG: Økonomi ifm modtagelse af flygtninge Foreløbig strategi for modtagelse af nye flygtninge Kommissorium intern styregruppe vedr. modtagelse af flygtninge Beslutning: Magistratens indstilling godkendt. Hans Peter Beck og Kirsten Algren var fraværende. Møde den Side 61

64 Punkt 16. Henvendelse fra Enhedslistens byrådsgruppe vedrørende Aalborg Kommunes indsats for at skaffe billige boliger til byens borgere Enhedslistens byrådsgruppe anmodet om, at følgende optages på byrådets dagsorden til mødet den 18. august 2014: Enhedslistens byrådsgruppe vil gerne på et kommende byrådsmøde have en redegørelse for Aalborg Kommunes indsats for at skaffe billige boliger til byens borgere - herunder de studerende og andre økonomisk dårligt stillede unge efterfulgt af en debat. Den aktuelle baggrund er, at der i de seneste dage er kommet kritik af prisniveauet på boligerne til uddannelsessøgende i Aalborg. Vi mener imidlertid, at sagen må ses i en større sammenhæng - og at vi derfor har brug for en generel drøftelse af, hvad Aalborg Kommune kan og vil gøre for at sikre billige boliger til borgerne i Aalborg Kommune. Magistraten har haft sagen til orientering. Redegørelse er vedhæftet. Redegørelse for billige boliger i Aalborg Kommune Beslutning: Drøftedes. Hans Peter Beck og Kirsten Algren var fraværende. Møde den Side 62

65 Punkt 17. Henvendelse fra Enhedslistens byrådsgruppe vedrørende Israel/Gaza Enhedslistens byrådsgruppe har anmodet om, at følgende optages på byrådets dagsorden til mødet den 18. august 2014: På baggrund af Israels massive bombardementer med 100vis af civile dødsofre heraf mange børn - tager Aalborg Kommune følgende initiativer: - Undersøger sammen med Ungdommens Røde Kors og Røde Halvmåne muligheden for at yde humanitær støtte til Gaza målrettet børn og sårede civile. - Undersøger sammen med Ungdommens Røde Kors og Røde Halvmåne muligheden for at invitere en gruppe palæstinensiske børn på et ophold i Aalborg. - Etablerer venskabsbyforbindelser med Gaza by eller en anden palæstinensisk by som et supplement til den venskabsbyforbindelse Aalborg har med Haifa i Israel. - Stopper med at købe produkter og tjenesteydelser fra israelske virksomheder og fra virksomheder, der opererer i palæstinensiske områder, der er besat i strid med FN's resulotion 242. Magistraten har haft sagen til orientering. Beslutning: For Enhedslistens indstilling stemte 3 (Enhedslisten). Imod 26. Indstillingen var herefter forkastet. Hans Peter Beck og Kirsten Algren var fraværende. Mødet hævet kl Møde den Side 63