Cøliaki og mad uden gluten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cøliaki og mad uden gluten"

Transkript

1 Cøliaki og mad uden gluten

2 2 HVAD ER CØLIAKI OG HVOR MANGE HAR SYGDOMMEN? 3 Hvor findes gluten? 8 Kostråd 11 ideer til dagens måltider 14 Hjemmebagt brød 16 I køkkenet og på indkøb 18 Varedeklarationer 19 Denne pjece henvender sig til dig, der hos lægen eller på sygehuset har fået konstateret cøliaki, eller som har et barn med cøliaki. Pjecen kan også bruges, når familie, venner, daginstitution, skole og andre skal informeres om sygdommen. Cøliaki er en sygdom i tyndtarmen. Sygdommen behandles livet igennem med en diæt uden protein fra hvede, rug og byg. Især hvede findes i mange fødevarer. Det kræver derfor viden og overskud at sammensætte diæten. Pjecen fortæller, hvordan man klarer det i praksis. Ved mistanke om cøliaki skal man altid kontakte lægen og undersøges, før man begynder på en diæt. Begynder man på diæten, inden diagnosen er stillet, begynder tyndtarmen at hele, og man risikerer at skulle spise gluten i en længere periode igen, før diagnosen kan stilles. Det kan være svært, hvis man har fået det bedre under diæten. At spise ude 22 Spørgsmål og svar 24 Leksikon 26 Få mere at vide 31

3 3 HVAD ER CØLIAKI OG HVOR MANGE HAR SYGDOMMEN? Cøliaki er en sygdom i tyndtarmen. Sygdommen er kronisk, dvs. livslang. Cøliaki udløses af nogle proteiner, som findes i hvede, rug og byg. Populært kaldes disse kornproteiner for gluten. For havre gælder særlige forhold (se side 10). Cøliaki skyldes overfølsomhed over for gluten. Behandlingen er som ved andre former for overfølsomhed over for mad, hvor man skal undgå det, som man ikke kan tåle. Cøliaki skal dog ikke forveksles med fødevare allergi. Fødevareallergi udløses af en anden mekanisme, og symptomerne ved fødevareallergi kommer oftest hurtigt efter, at man har spist det, man ikke kan tåle. Ved cøliaki kan symptomerne være mindre tydelige. Cøliaki er delvis arvelig. Derfor er der ofte flere inden for samme familie, som har cøliaki. Blandt førstegradsslægtninge (forældre, søskende, børn) regner man med, at ca. 10 procent udvikler cøliaki. Derfor er det vigtigt, at førstegradsslægtninge bliver undersøgt også selvom de ikke har tydelige symptomer. Man regner med, at op mod 1 procent af befolkningen har sygdommen. Blandt personer med cøliaki har kun én ud af syv klare symptomer. Hvem får cøliaki og hvorfor? Cøliaki kan opstå i alle aldre. De første symptomer på cøliaki kommer dog oftest i barndommen, men en del får først symptomer omkring 30 årsalderen eller endnu senere. Årsagen til, at nogle personer udvikler cøliaki, er endnu ukendt, men man ved, at sygdommen pluds elig kan bryde ud, hvis modstandskraften er påvirket, fx ved en infektion. Når personer med cøliaki spiser mad med gluten, skader proteinerne tyndtarmens frynsede slimhinde. Tarmens overflade bliver derved mindre, og maden fordøjes dårligere, så alle næringsstoffer ikke bliver optaget, som de skal. Hvis en person med cøliaki spiser en glutenfri kost, heler tyndtarmens overflade, og evnen til at optage næringsstoffer bliver langsomt normal. Hvis man igen spiser mad med gluten, bliver tarmen atter skadet. Selv om man ikke får symptomer af at spise små mængder gluten, kan tarmen godt blive skadet alligevel. Man kan altså ikke nødvendigvis mærke, at man har fået for meget gluten. Der er også individuelle forskelle på, hvor lidt gluten der skal til, før man får symptomer. Derfor er det meget vigtigt, at personer med cøliaki spiser glutenfrit resten af livet. Cøliaki på dansk og engelsk Dansk Cøliaki Gluten-intolerans Gluten-sensitiv enteropati Engelsk Celiac disease Coeliac disease Non-tropical sprue

4 4 Hudsygdommen dermatitis herpetiformis Patienter med hudsygdommen dermatitis herpetiformis har de samme forandringer i tarmen som ved cøliaki og skal derfor også spise en kost uden gluten. Dermatitis herpetiformis viser sig som små væskefyldte blærer og stærk kløe på huden. Symptomer på cøliaki Symptomerne på cøliaki kan være rigelig tarmluft, tynde afføringer, vægttab og hos børn tillige dårlig trivsel med manglende tilvækst. Symptomer, som ikke umiddelbart forbindes med cøliaki: ledsmerter, forstoppelse, træthed og dårligt humør ses jævnligt. Hos voksne kan i sjældne tilfælde også ses vægt øgning. Symptomerne kan omfatte alle grader fra lette til svære. Når sygdommen opstår senere i livet, er symptomerne ofte mindre udtalte. Specielt hos mindre børn kan symptomerne være oppustet mave, tynde afføringer og dårlig trivsel. Når børnene optager for få næringsstoffer fra maden, vokser og vejer de mindre, end de skal. Hos personer med lette symptomer kan der gå år, fra de første gang har symptomer, til det kan fastslås, at sygdommen er cøliaki. Mange, måske de fleste, med cøliaki får aldrig stillet diagnosen, fordi de kun har få eller ingen symptomer. Ud fra vores nuværende viden er det dog vigtigt, at sygdommen opdages uanset om symptomerne er lette eller svære, fordi man herved kan forebygge senfølger (se under Behandling, side 7). Diagnose Personer med cøliaki, som spiser gluten, har forhøjet indhold af bestemte antistoffer. Antistoffet, anti-transglutaminase, kan måles i en blodprøve. Antistofferne afspejler i grove træk, hvor meget gluten der er i kosten. Det er derfor vigtigt at spise rigeligt med gluten, før man skal have taget blodprøverne. Så er der større chance for, at blodprøverne viser rigtigt.

5 5 Måling af antistoffer kan ikke bruges som et sikkert bevis for sygdommen, når diagnosen skal stilles, men resultatet er vejledende for, om der skal tages en vævsprøve fra tyndtarmen. Mængden af antistoffer falder langsomt til normale værdier, når kosten ikke længere indeholder gluten. Normale antistofværdier udelukker dog ikke med sikkerhed, at man har sygdommen. Den endelige diagnose stilles ved, at man undersøger vævsprøver (biopsier) fra slimhinden i tyndtarmen. Vævsprøverne tages som regel med en mavekikkert (et gastroskop). I perioder, hvor en person med cøliaki spiser gluten, er slimhinden flad og uden frynser. Se tegningen. Forandringerne er ikke ligeligt fordelt i tyndtarmen, så det er vigtigt, at vævsprøverne bliver taget det rigtige sted. På en glutenfri diæt bliver tarmens overflade igen som før, sygdommen brød ud, men der går måneder, før alt er normalt. Det tager længere tid hos voksne end hos børn. Udsnit af en normal tarm eller en tarm hos en person med velbehandlet cøliaki. Tarmens slimhindeoverflade er foldet. Udsnit af en tarm hos en person med ubehandlet cøliaki. Tarmens slimhindeoverflade er flad. Forandringerne er ikke ligeligt fordelt i tyndtarmen. Hos små børn kan andre sygdomme føre til en flad slimhinde i tarmen. Der skal ofte tages blodprøver og afføringsprøver, før diagnosen kan stilles. Afføringsprøver undersøges for at udelukke at, symptomerne skyldes bakterier eller parasitter. I yderst få tilfælde kan der blive behov for at tage vævsprøver (biopsier) i flere omgange, f.eks. hvis undersøgelsen af vævsprøven ikke giver et helt sikkert resultat, eller hvis barnet er startet på en glutenfri diæt, før der er taget blodprøver eller vævsprøve (biopsi). I disse tilfælde kan man have behov for vævsprøver fra en glutenfri og en glutenholdig periode.

6 6 Behandling Cøliaki behandles livslangt med en livslang diæt uden gluten. I praksis vil det sige en diæt, der ikke indeholder protein fra hvede, rug og byg. Undersøgelser viser, at de fleste med cøliaki kan tåle havre. Der må dog kun anvendes specialfremstillet havre (se side 10). Hvis man mod forventning får symptomer, skal man lade være med at spise havre. Under diætbehandlingen bliver tarmslimhinden normal og kan optage de nødvendige næringsstoffer fra maden. Det er vigtigt at overholde diæten også selvom man måske ikke umiddelbart får symptomer, når man spiser gluten. Hvis man spiser gluten, når man har cøliaki, er der nemlig en øget risiko for knogleskørhed og mangel på vitaminer og mineraler. Desuden er der en øget risiko for at få kræft i mave-tarmkanalen. Holder man derimod diæten, har man ikke større risiko for at få disse sygdomme, end andre har. Både børn og voksne med cøliaki bør have regelmæssig kontakt med sundhedsvæsenet, herunder en klinisk diætist (se side 13). Gravid med cøliaki Gravide med cøliaki skal spise en varieret glutenfri kost og følge de øvrige kostråd, som gives til alle gravide. Hvis man er i tvivl om sin reaktion over for specialfremstillet havre, bør man som gravid lade være med at spise havre. Forebyggelse For at forebygge cøliaki bør alle spædbørn undgå glutenholdige kornprodukter i kosten før 6 måned ers alderen. Af samme grund må der ikke tilsættes glutenholdige kornprodukter til babymad på glas til børn under 6 måneder. I familier med cøliaki har et barn gode chancer for ikke selv at udvikle cøliaki tidligt i livet, hvis man følger Sundheds styrelsens generelle anbefalinger for amning. Barnet bør ammes fuldt, til det er omkring 6 måneder og først efter 6 månedersalderen få mad med gluten. Man kan desuden nedsætte risikoen for, at barnet udvikler cøliaki, hvis man fortsætter amningen efter 6 månedersalderen, når barnet gradvist begynder at få mad med gluten.

7 7 Cøliaki behandles livslangt med en livslang diæt uden gluten. I praksis vil det sige en diæt, der ikke indeholder protein fra hvede, rug og byg.

8 8 Hvor findes gluten? Gluten er en samlet betegnelse for protein, som findes i kornsorterne hvede, rug og byg, men ikke i havre. Læs mere om havre på side 10. Gluten indgår i mange fødevarer med forskellige benævnelser. Der kan dukke nye produkter op, som man ikke umiddelbart vil forvente, indeholder gluten. Derfor er det vigtigt altid at læse varedekla rationen (se side 19-21). Gluten findes i Hvedemel, durumhvede, grahamsmel, fuldkornshvedemel, sigtemel, hvedeklid, hvedekim, hvede kerner, mannagryn, semulje, bulgur, couscous, spelt, urhvede, emmer, enkorn, kamut Rugmel, rugkerner. Havregryn, havremel, havremix, müsli, havreklid, havrekager med mindre det er lavet af specialfremstillet havre. Byggryn, perlebyg. Brød, kager, pasta, panering (rasp), vafler, kiks, biskuits, bageblandinger, ristede løg. Madlavningsfløde, undtaget Cremefine. Gluten kan findes i Mange morgenmadsprodukter. Farsvarer, paté, pølse, pålægsvarer, færdige middagsretter, stuvning, sovs, bouillon. Sennep, ketchup, mayonnaise, remoulade, karry og andre krydderiblandinger. Fyldt chokolade, lakrids, lakridskonfekt, vingummi, karameller. Frosne kartoffelprodukter, chips. Øl og milkshake. Sojasauce Fødevarer, naturligt fri for gluten Fødevarerne på denne liste indeholder sjældent gluten. For at være på den sikre side bør man alligevel altid læse varedeklarationen. Kød (fersk, frossent, røget og saltet), fjerkræ, fisk, indmad, æg. Kartofler og grøntsager (friske og konserverede). Frugt (frisk, tørret, frosset eller konserveret), kokos, nødder, mandler. Mælk, syrnede mælkeprodukter (uden müsli), ost. Margarine, smør, olie, minarine. Saft, juice, sodavand, vin, spiritus. Mel, naturligt fri for gluten Majsmel, majsstivelse, kartoffelmel, boghvedemel, rismel, sojamel, tapioka, quinoa, polenta, kikærtemel, hirsemel, teffmel. Gryn og kerner naturligt fri for gluten Ris, boghvedegryn, majsgryn, hirseflager, sagogryn, sesamfrø, birkes, solsikkekerner, græskarkerner, loppefrøskaller, hørfrø, kokosmel, amarant, chiafrø. Glutenfri specialvarer I handelen findes en række glutenfri specialvarer, fx brød, knækbrød, kiks, müsli, pasta, og melblandinger. Disse produkter er enten naturligt fri for gluten eller lavet af glutenfri hvedestivelse, dvs. hvedemel renset for protein. Fødevarer uden gluten Fødevarer uden gluten kan enten være naturligt fri for gluten eller gjort glutenfri, dvs. behandlet så gluten er fjernet. Naturligt fri for gluten Nogle fødevarer er fra naturens side fri for gluten, fordi de ikke har noget at gøre med hvede, rug og byg. Glutenfri Fødevarer må kaldes glutenfri, hvis de indeholder mindre end 20 mg gluten/kg. Meget lavt indhold af gluten Betegnelsen Meget lavt indhold af gluten må bruges om produkter, der indeholder under 100 mg gluten/kg. (læs mere på side 19 under overskriften Nye regler for glutenfri fødevarer).

9 9 Specialfremstillet havre Specialfremstillet havre er naturligt fri for gluten og kan derfor indgå i en glutenfri kost. Specialfremstillet havre er helt ren havre uden iblanding af andre kornsorter. Almindelige havreprodukter kan indeholde små mængder af andre kornsorter, fx fra marken eller møllen, og er derfor ikke glutenfri. De fleste med cøliaki kan spise specialfremstillet havre. Hvis du mod forventning får symptomer, skal du lade være med at spise havre. Gravide må også spise specialfremstillet havre. Men hvis man er i tvivl om sin reaktion over for havre, bør man som gravid lade være med at spise det. Det er vigtigt at være opmærksom på, at almindelige produkter med havre ikke er fremstillet af ren havre, og derfor kan være forurenet med gluten. Øl Glutenfri øl findes. Der kan i Danmark købes øl, der er certificeret glutenfri. De kan findes på internettet og i visse specialbutikker og supermarkeder. Øl brygget på byg indeholder gluten i varierende mængder. Mængderne varierer fra ikke målbare d.v.s. mindre end 10 mg/l til op til 100 mg/l. De fleste øl har et indhold på mindre end 40 mg/l. Med de nuværende tal er det ikke muligt at give nogle retningslinjer for, hvilke øl der har det laveste glutenindhold. Der er tilsyneladende ingen sammenhæng mellem glutenindhold og alkoholstyrke. Du bør derfor lade være med at drikke øl. Hvis du en sjælden gang drikker almindeligt øl så nøjes med én. Hold øje med om det giver dig symptomer, men husk, at din tarmslimhinde godt kan blive skadet, uden du kan mærke det. Hvedeøl har et højt indhold af gluten omkring 1 g/liter. Drik derfor aldrig hvedeøl eller andre øl, der indeholder hvede (det gør mange gourmet øl ). Ovenstående er baseret på svenske analyser af øl, der også omfatter enkelte dansk producerede øl.

10 10 Kostråd Nyopdaget cøliaki Cøliaki er en permanent tilstand, og den glutenfri mad skal derfor spises hele livet. Det kan tage år, før tyndtarmen er normal. Derfor skal man være tålmodig og ikke miste modet, selvom symptomerne ikke forsvinder helt på en glutenfri diæt. Hvis man mod sin vilje har tabt i vægt, inden diag nosen blev stillet, bør man spise mad, der er særligt rig på energi (kalorier/kilojoule), protein, vitaminer og mineraler, indtil vægten igen er normal. De fleste kan tåle brød lavet af melblandinger baseret på glutenfri hvedestivelse. Får man mavesmerter og diarré af mælk, kan man blive nødt til at nedsætte forbruget eller helt undgå mælk i nogle uger eller eventuelt nogle få måneder. Årsagen kan være, at den skadede tarm i en periode ikke danner enzymet laktase, som er nødvendigt for at nedbryde mælkesukker (laktose). Man kan fortsat spise ost og evt. syrnede mælkeprodukter. En anden mulighed er at købe laktase på apoteket, som kan tilsættes mælken, så mælkesukkeret nedbrydes, eller købe laktosefri/lactosereduceret mælk eller yoghurt. Så længe tarmen ikke er normal, kan den ikke optage alle næringsstoffer fuldt ud. Derfor kan man have behov for specielle tilskud, fx af B12-vitamin, D-vitamin og kalk. Rug og hvede er gode kilder til B-vitamin, E-vitamin, calcium og jern i en typisk dansk kost. De glutenfri produkter fremstillet af fx stivelse har sjældent det samme næringsindhold som almindeligt rugbrød, franskbrød, pasta osv. For at dække kroppens behov er det derfor særlig vigtigt, at man sørger for, at den øvrige kost er varieret sammensat. Tal jævnligt med lægen eller en klinisk diætist om sammensætningen af kosten og eventuelt tilskud af vitaminer og mineraler. Læs mere om diætvejledning på side 13. Hos syge børn bør virkningen af den glutenfri mad kunne mærkes i løbet af nogle uger, både humørmæssigt og på afføringen. Hos voksne og børn med lette symptomer kan det vare længere. Efter nogle måneders behandling ses også en virkning på børns vækst. Ved hudsygdommen dermatitis herpetiformis går der længere tid, før effekten af diætbehandlingen mærkes. Gode råd om glutenfri mad Glutenfrit brød fremstillet af stivelse har sjældent det samme næringsindhold som almindeligt brød. Vær derfor opmærksom på, at den øvrige kost er varieret, hvis du vælger at spise brød lavet af stivelse. Indholdet af fibre i den glutenfri kost er lavt, hvis den indeholder mange produkter lavet af stivelse. Vælg derfor fiberrige madvarer som fx frugt og grønt, bælgfrugter, kartofler, brune og røde ris samt specialfremstillet havre se side 10. Det er desuden en god idé at tilsætte hjemmebagt brød fx tørret frugt, nødder, revne gulerødder, kartoffelfibre, ærtefibre, loppefrøskaller og lignende. Personer, der lige har fået stillet diagnosen cøliaki, kan basere kosten på både glutenfri hvedestivelse og naturligt glutenfri produkter. Hvis du er træt og synes, at den nye tilværelse med diætbehandlet cøliaki hos dig selv eller i familien virker uoverkommelig, skal du ikke bruge energien på opskrifter og hjemmebag, men købe færdigbagt glutenfrit brød.

11 11 Glutenfrit brød er ikke en absolut nødvendighed. Har du mulighed for at spise varm mad to gange om dagen, kan brød let erstattes med kartofler, ris m.v. Øvelse gør mester også når det gælder om at bage glutenfri brød og kager. Spis brød i tykke skiver. Riskiks og knækbrød vejer mindre og indeholder bl.a. af den grund mindre kostfibre og energi. Derfor bør disse brødtyper ikke i længden bruges som erstatning for brød. En god erstatning kan være glutenfri havreknækbrød, hvor fiberindholdet er højere. En del glutenfrit færdig fremstillet brød har et højt fedtindhold. En tommelfingerregel er, at brød maksimalt må indeholde 7 g fedt pr 100 g. Ved at spise og drikke energirigt og spise mange regelmæssige måltider hver dag, kan man få sin vægt til at stige, hvis det er nødvendigt. Forældre til børn med cøliaki bør smage på den glutenfri mad og følge med i, om barnet kan lide maden. Det kan være svært i starten. Personer, som har cøliaki, spiser ofte, ligesom mange andre, en kost, der indeholder for meget fedt og sukker og for få fibre og vitaminer. Vær opmærksom på, at kosten er ernæringsmæssigt rigtigt sammensat, fx er en del glutenfrit brød meget fedtholdigt. Glutenfri kost er dyrere Glutenfrit brød og mel er betydeligt dyrere end tilsvarende normale brød- og meltyper. Derfor har man mulighed for at søge om støtte til den nødvendige merudgift, som den glutenfri diæt medfører. For at få tilskud skal diagnosen være stillet af en læge og på baggrund af blodprøver og vævsprøve. Børn under 18 år får altid økonomisk støtte til indkøb af glutenfri kost i henhold til Serviceloven i Serviceloven handler om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning og pleje af et barn med handicap eller en kronisk lidelse. Her kan evt. også være mulighed for at få støtte. Voksne mellem 18 og 64 år er ligeledes berettiget til økonomisk støtte til glutenfri kost efter Serviceloven 100. Tilskuddet er uafhængig af den enkeltes økonomiske situation. Pensionister kan evt. søge støtte som et personligt tillæg. Man skal selv søge om at få tilskuddet hos kommunen, og man kan først få tilskud fra ansøgningstidspunktet. Personer med cøliaki skal vænne sig til de nye typer af brød og pasta. Der er flere at vælge imellem, så køb ikke for store portioner hjem i starten. Diætvejledning En person med cøliaki, som følges af sygehuset, kan få en henvisning til en klinisk diætist, men ellers afhænger mulighederne for at få diætvejledning af, hvor man bor. Det er derfor en god idé at forhøre sig hos den praktiserende læge. Man kan også kontakte en privatpraktiserende klinisk diætist. Foreningen af Kliniske Diætister kan oplyse adresser (se side 31). Man skal selv betale for besøg hos den privatpraktiserende kliniske diætist. Der er ikke tilskud fra det offentlige, men nogle private sygeforsikringer, fx Danmark, giver tilskud.

12 12 Ved at spise og drikke energirigt og spise mange regelmæssige måltider hver dag, kan man få sin vægt til at stige, hvis det er nødvendigt.

13 13 Ideer til dagens måltider Morgenmad Syrnede mælkeprodukter Fx ylette, ymer, yoghurt, frugtyoghurt, tykmælk, Cultura eller A38 med frisk frugt, frugtkompot, tørrede frugter, glutenfri müsli og sukker. Pas på mælkeprodukter med tilsat kornprodukt og müsli. Brød Brød uden gluten. Pålæg Ost, kødpålæg uden gluten, æg, marmelade eller honning. Morgenmadsprodukter Morgenmadsprodukter uden gluten, fx specialfremstillet havre, müsli uden gluten eller glutenfri cornflakes (se dog leksikonet side 26). Grød Kogt på fx specialfremstillet havre, hirse, ris, rismel, majsstivelse, majsmel eller boghvede. Frugt og grøntsager Alle slags. Frokost Brød er ikke en absolut nødvendighed. Har man mulighed for at spise varm mad to gange om dagen, kan brød erstattes med kartofler, ris m.v. Brød Brød uden gluten. Som variation kan anvendes glutenfri boller eller sandwichbrød med pålægs- og grøntsagsfyld. Råkost og salat Råkost eller salat, gerne med kartofler, ris, pasta uden glu ten eller bælgfrugter som kikærter, bønner og ærter som fyld. Pålæg Fx kødpålæg uden gluten, fisk, indmad, æg, ost eller middagsrester. Kød Skinke, saltkød, roastbeef, hamburgerryg, gravad skinke (pas på gluten i dressing), steg, lam, røget mørbrad, hjemmelavede frikadeller, diverse middagsrester. Pølse, paté Spegepølse samt andre pølsetyper, der ifølge varedeklarationen ikke indeholder gluten. Leverpostej og paté uden hvedemel. Fjerkræ Kyllingebryst, kalkunfilet, and, vildt m.m. Fisk Makrel i tomat, tun, dampet fisk, stegt fiskefilet (vendt i mel uden gluten), kogt laks, røget hellefisk, marineret sild, røget ål, torskerogn (uden gluten) m.m. Skaldyr Rejer, muslinger, hummer m.m. Æg Hårdkogt, spejlæg, røræg eller omelet. Ost Skæreost, brie, camembert, smøreost, hytteost. Grøntsager Tomat, kartoffel, agurk, råkost m.m. Frugt Banan, rosiner, figenpålæg m.m. Pålægssalat Salater kan laves med mayonnaise rørt op med fx kvark. Som fyld fx fisk, skaldyr, kødtern, æg, asparges, majs, ærter. Pas på købesalater, som kan indeholde pasta og dermed gluten. Pynt Friske eller syltede grøntsager, frugt og krydderurter. Aftensmad Stegt eller kogt kød, fisk, indmad eller fjerkræ Farsretter Farsen røres med mel uden gluten, kogte ris, rismel, kartofler, kartoffelmel, majsmel eller hirseflager. Sammenkogte retter Sovsen jævnes med majsstivelse, linser, purerede grøntsager, fløde eller syrnede mælkeprodukter (undgå madlavningsfløde, Cremefine kan benyttes). Panering Mel og rasp uden gluten, hirseflager, sesamfrø, birkes, nødder eller mandler. Tilbehør Kartofler, ris, pasta eller brød uden gluten, grøntsager, salat. Pande kager af glutenfri mel. Sovs Jævnet med majsstivelse, purerede grøntsager, syrnede mælkeprodukter eller fløde, dog ikke madlavningsfløde (Cremefine kan benyttes) Suppe Jævnet med majsstivelse, linser, purerede grøntsager eller legeret med æg. Grød Risengrød, risvandgrød med frugtkompot, hirsegrød, boghvede grød, grødblanding uden gluten, grød af majsstivelse. Havregrød af s pecialfremstillet havre er også en mulighed (se side 10). Mellemmåltider Frugt Alle slags. Grøntsager Kogte eller rå, fx reven gulerod med rosiner, agurkestave, tomater, blegselleri m.m. Brød Grovbrød, boller eller ristet brød uden gluten med pålæg, fx kød, ost, grøntsager eller frugt. Toast af brød uden gluten med ost og skinke imellem. Kage Kage eller vafler, kiks o.l. uden gluten. Syrnede mælkeprodukter Fx ymer, yoghurt, A38 eller Cultura eventuelt med müsli uden gluten eller frugtkompot, tørret frugt, nødder m.m. Drikkevarer Vand, dansk vand, mælk, frugt- og grøntsagsjuice, sodavand, kaffe, te, cider og glutenfri øl.

14 14 Ideer til dagens måltider I handlen findes enkelte kogebøger med mad uden gluten. Producenterne af melblandinger og bageforbedrende fibre (fx FiberHusk og Malbymix) har udviklet opskrifter, som man kan få tilsendt eller finde på internettet, hvor der i det hele taget er mange opskrifter. Det er anderledes at bage brød uden glutenholdige kornsorter. Dej uden gluten er mere klistret end almindelig dej. Det er melets indhold af gluten, der gør almindelig brøddej elastisk. Da gluten mangler i den glutenfri dej, er der tilsat fortykningsmidler til glutenfri melblandinger for at give en struktur, der kan holde sammen på brødet, når det hæver. Nogle dejtyper uden gluten skal røres i længere tid end normalt. Derfor kan det være en fordel at have en røremaskine med motorkraft over 1000 W eller en bagemaskine. Brødet får en god konsistens og et højere fiberindhold, hvis der tilsættes fx kartoffel- eller ærtefibre eller loppefrøskaller. Få flere bagetips på Nemt grovbrød naturligt fri for gluten (1 stk.) 25 g gær 9 dl lunkent vand 5 spsk. olie 2 spsk. salt 100 g rismel 150 g majsmel 500 g Jyttemel (kan købes i mange supermarkeder) Opløs gæren i det lunkne vand, og tilsæt olie og salt. Kom melet i, og rør dejen med håndmikser eller i en røremaskine mindst 5 min. Tip: Da brødet er bedst de første fire dage, kan man skære en del af det i skiver og lægge dem i fryseren i passende portioner. Optøs med fordel på brødristeren. Grovbrød med specialfremstillet havre 4 ¾ dl. væske: vand eller mælk 1 spsk. olie 1 dl blandet hørfrø, sesamfrø, solsikkekerner, amarant, quinoa flager e. lign. efter smag ½ spsk. tørgær eller ½ pakke frisk gær 1 spsk. FiberHusk 2 dl specialfremstillet havregryn 100 g. kikærtemel 170 g. Mjölmix fra Finax (orange karton) ½ tsk. salt ½ tsk. sukker evt. lidt kulør, hvis brødet skal have rugbrødsfarve. Ved brug af bagemaskine: Alle ingredienser inkl. frø m.m. hældes i maskines skål og maskinen startes på et fuldkornsprogram som skal vare mellem 3-4 timer. Hvis maskinen er programmeret til at starte forskudt eller med tids forskydelse, skal tørgær og FiberHusk hældes på toppen af melet, så det først kommer i berøring med væsken, når maskinen starter. Ved brug af ovn: Håndvarm væske og olie hældes i røreskålen. De øvrige ingredienser inkl. frø m.m. afvejes og blandes sammen. Hældes derefter i væsken og det hele røres godt i røremaskinen i min. Dejen hældes i en smurt form og hæver i formen i min. Bages ved 200 grader i ca 30 min. Kom dejen i en slip let-form (størrelse ca. 3 liter), og lad den hæve i køleskabet i ca. 1 time. Sæt formen i en kold ovn, og bag brødet på næst nederste rille ved 200 grader i 1 time. Vend brødet ud af formen, og bag det de sidste 15 min. uden form.

15 15 Nogle dejtyper uden gluten skal røres i længere tid end normalt. Derfor kan det være en fordel at have en røremaskine med motorkraft over 1000 W eller en bagemaskine. Brødet får en god konsistens og et højere fiberindhold, hvis der tilsættes fx kartoffel- eller ærtefibre eller loppefrøskaller. Få flere bagetips på

16 16 I køkkenet og på indkøb Varedeklaration Hold glutenfri varer væk fra mad med gluten Under tilberedning og opbevaring skal varer uden gluten holdes adskilt fra fødevarer, som indeholder gluten. Det gælder både hjemme i ens eget køkken og i institutionskøkkener, som laver mad til personer med cøliaki. Mange med cøliaki har prøvet at få deres sædvanlige bageri til at bage brød med mel uden gluten. Men bagerierne skal være opmærksomme på, at det kan have uheldige følger for personer med cøliaki, hvis støv af hvedemel, krummer og rester af dej bliver blandet i det glutenfri brød. Problemet kan bl.a. løses ved, at dagens brødbagning starter med de glutenfri brød. Vær opmærksom på, at der kan være støv af hvedemel og lignende i kokosmakroner, marengs, kransekage eller andre kager naturligt fri for gluten, uanset om de er fremstillet på en fabrik eller i et bageri. Vær opmærksom på, at der tit er hvedemel i f.eks. kransekage, hvor man ikke vil forvente det. Indkøb Varer uden gluten kan købes i almindelige supermarkeder, i helsekostforretninger, enkelte bagerforretninger og på internettet. Der er dog stor forskel på, hvor mange forskellige produkter de enkelte forretninger har. ange forretninger er villige til at bestille varer hjem, hvis man kan sikre, at varerne bliver købt. Så efterspørg de glutenfrie varer! I nogle tilfælde kan man købe direkte hos forhandleren. De fleste glutenfri varer er meget dyrere end tilsvarende produkter med gluten. Enkelte fabrikanter og enkelte butikker udgiver lister med deres sortiment af varer uden gluten. Selv om en vare står på sådan en liste, bør man læse vare deklarationen på varen. Der er generelt et større udbud af glutenfri varer i Sverige og Tyskland. Nye regler for glutenfri fødevarer 9. februar 2009 trådte en ny EU-forordning i kraft. Den handler om kravene til fødevarers glutenindhold, når de anprises som henholdsvis Glutenfri eller Meget lavt indhold af gluten. Der har hidtil ikke været specifikke EU-regler på dette område. De nationale retningslinjer for anprisning med Glutenfri gælder fortsat frem til 1. januar Så i en overgangsperiode på knap 3 år er der forskellige grænser for indholdet af gluten i varer anprist med Glutenfri, afhængig af om virksomheden bruger de gamle retningslinjer eller den nye forordning. Glutenindhold i fødevarer efter den nye forordning Fødevarer, som er mærket med Glutenfri må indeholde op til 20 mg gluten pr. kg. Denne mærkning inkluderer både de naturlig glutenfri fødevarer og fødevarer, hvor indholdet af gluten er reduceret. Indtil 1. januar 2012 kan visse fødevarer, som er mærket Glutenfri dog indeholde op til 200 mg gluten pr. kg. Dette gælder dog ikke de produkter, som udelukkende indeholder naturlig glutenfri ingredienser. Fødevarer med op til 100 mg gluten pr. kg kan mærkes Meget lavt indhold af gluten. Som noget nyt må mærkning med Glutenfri, nu også bruges på almindelige sammensatte fødevarer, der indeholder op til 20 mg gluten pr. kg. fødevare. Det kan være fødevarer, som normalt indeholder glutenholdige ingredienser, hvor disse ingredienser er erstattet med andre uden gluten. Det har ikke tidligere været tilladt at anprise disse varer med Glutenfri. Oplysningerne står i ingredienslisten Oplysningerne om madens indhold findes i ingredienslisten, hvor ingredienserne står i rækkefølge efter faldende vægt. Det betyder, at det, der er mest af, står først osv.

17 17 Den generelle regel er, at alle ingredienser skal stå i ingredienslisten. Det betyder, at alle de råvarer, der er brugt i varen, skal fremgå af mærkningen. Der er dog nogle få undtagelser fra denne regel, men glutenholdige ingredienser skal altid deklareres. Det gælder også når de ikke er egentlige ingredienser, men kun bruges som fx tekniske hjælpestoffer. Derudover skal det være tydeligt, hvor en ingrediens stammer fra. Fx skal man skrive couscous (hvede), da ikke alle formodes at vide, at couscous er lavet af hvede. Tilføjelsen hvede siger ikke noget om, hvor meget hvede eller gluten produktet indeholder. I leksikonet (fra side 26) kan du finde flere oplysninger om indholdet af gluten i forskellige fødevarer og ingredienser. For at være sikker på at en vare er fri for gluten, er det nødvendigt at læse ingredienslisten hver gang, du køber varen. Producenten kan nemlig ændre sammensætningen af varen fra gang til gang. Kravet om en ingrediensliste gælder kun for færdig-pakkede fødevarer, men fx ikke for slagterens pålæg, som pakkes ind, mens man venter. Samlebetegnelser I nogle ingredienslister skriver producenterne ikke præcis, hvilken ingrediens der er brugt, men anvender de såkaldte samlebetegnelser. Fx kan samlebetegnelsen stivelse være kartoffel-, ris- eller majsstivelse. Stivelse, der kommer fra de glutenholdige kornsorter skal altid mærkes, så det fremgår, hvilken kornsort stivelsen kommer fra, fx om det er hvedestivelse. Denne regel gælder også for modificeret stivelse. Ordet rasp anvendes om rasp af enhver oprindelse. Det kan fx være lavet af hvede, rug eller soja. Det skal fremgå, hvis raspen er lavet af en glutenholdig kornsort. Vegetabilsk protein er ofte lavet af ærter eller soja, men det kan ikke udelukkes, at det er fremstillet af hvede. Hvis det er tilfældet, skal det fremgå af ingredienslisten. Små pakker Små pakker med fødevarer, hvis største overflade er under 10 cm2 (en lille tændstikæske), behøver ikke at have en ingrediensliste. I forbindelse med salg af små pakker, skal det oplyses, hvis der er glutenholdige kornsorter i varen. E-numre 11 tilsætningsstoffer med E-numre mellem E1404 og E1451 kan indeholde spor af gluten, hvis de er fremstillet af stivelse fra glutenholdige kornsorter. Det skal fremgå, hvis stivelsen kommer fra en glutenholdig kornsort (se leksikonet side 26).

18 18 At spise ude I daginstitution og skole Hvis man har et barn med cøliaki i daginstitution eller dagpleje, skal man fortælle personalet, hvad barnet må få at spise. Det kan være en god ide at lave en samlemappe til institutionen eller dagplejen. Den kan fx indeholde denne pjece og enkle opskrifter på brød, kager og pålæg samt forslag til, hvad barnet kan spise, når der fejres fødselsdage o.l. Man kan også have glutenfri mad liggende i institutionen eller dagplejen samt kage og slik til særlige lejligheder. Personalet skal være opmærksomt på, at små børn ofte spiser af hinandens mad, mader hinanden og samler krummer op fra møbler og gulv. Hvis man har et skolebarn med cøliaki, kan man foreslå, at et par af hjemkundskabstimerne behandler emnet mad uden gluten. Det kan være med til at give kammeraterne større forståelse for barnets madvalg og en bedre baggrund for at vise hensyn. Ofte indeholder nogle af teenagernes foretrukne fast foodmåltider gluten, fx pizza, burger og pastaretter. Her må den unge lære at vælge fra og i stedet spise fx en bagt kartoffel eller salat. Det er lettere at holde diæt, når man har gode glutenfri produkter. Det er en god ide med en kasse med glutenfri fristelser i institutionen, klassen og fritidsordningen. Det er en god ide at informere de andre forældre i daginstitutionen eller skolen om, hvad cøliaki er, og hvad ens barn må spise. bud på, hvad man godt kan spise, fx jeg kan spise sovsen, hvis den er jævnet med majsstivelse eller jeg spiser gerne kød, men mit stykke skal være uden panering. Skal der serveres brød til nogle af retterne, vil de fleste kokke og værter nok sætte pris på, at man selv medbringer det. Er udespisningen ikke planlagt på forhånd, skal man undgå sovs, sammenkogte retter, paneret mad, frosne kartoffelprodukter og brød eller anden mad, hvis der kan være tvivl om indholdet. Rejser Inden afrejsen er det vigtigt at undersøge mulighederne for at købe glutenfri mad i det land, man rejser til. Det er også en god idé at overveje alternativer til brød, fx ris og kartofler, og at undersøge muligheden for opbevaring af medbragt brød. I udlandet kan der være gluten i fødevarer, som ikke ville indeholde gluten i Danmark. Dansk Cøliaki Forening kan hjælpe med adresser på cøliakiorganisationer i udlandet, der kan henvise til forhandlere se på Nogle flyselskaber tilbyder mad uden gluten på fly turen. Maden skal bestilles i forvejen, evt. samtidig med billetten. Det koster ofte ekstra. Det er fornuftigt også selv at medbringe noget mad til flyveturen. I kirke Man kan almindeligvis undlade at spise oblaten, når man deltager i nadveren. Kommunens sundhedsplejerske eller børneungelægen kan evt. hjælpe med at informere. Der kan ligeledes hentes hjælp hos Dansk Cøliaki Forening, på På restaurant Det kan godt lade sig gøre at spise på restaurant eller som gæst ved private selskaber, selv om man har cøliaki. Er udespisningen aftalt på forhånd, kontaktes kokken. I stedet for at opremse fødevarer, man ikke tåler, kan man give et

19 19 Det er en god ide at informere de andre forældre i daginstitutionen eller skolen om, hvad cøliaki er, og hvad ens barn må spise.

20 20 Spørgsmål og svar Er cøliaki det samme som fødevareallergi? Nej. Cøliaki er ligesom allergi en sygdom i immunsystemet. Men mekanismerne bag cøliaki og allergi er forskellige. Ved cøliaki dannes der således ikke allergi-antistoffet IgE, men andre antistoffer (se side 4-5). Symptomerne er heller ikke de samme. Ved allergi ses ofte mere voldsomme og akutte symptomer som astma, høfeber og nældefeber eller i værste fald allergisk shock. Sygdomsbilledet ved cøliaki er derimod ikke akut, men mere præget af kronisk besvær som træthed, mavesmerter, diarré, oppustet mave og dårlig trivsel. Får man for meget gluten, hvis man spiser meget glutenfrit brød bagt på melblandninger med hvedestivelse i? Følsomheden over for små mængder gluten er forskellig fra person til person. Selv om ens krop måske ikke umiddelbart reagerer på det, bør man ikke udelukkende basere sin kost på glutenfri hvedestivelse, men også benytte produkter, som er naturligt fri for gluten. Det er også vigtigt, at man spiser varieret for at få vitaminer og mineraler nok. Kan man forebygge cøliaki hos et barn, som har cøliaki i familien? Det ved man ikke så meget om. Barnet vil have gode chancer for ikke at udvikle cøliaki tidligt i livet, hvis det, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, ammes fuldt til det er omkring 6 måneder og først efter 6 måneders alderen får mad med gluten. Man kan desuden nedsætte risikoen for at udvikle cøliaki, hvis barnet stadig ammes, mens det gradvist begynder at få mad med gluten. Skal man spise anderledes, når man er gravid og har cøliaki? Nej, man skal spise en varieret kost uden gluten og følge de øvrige kostråd, som gives til alle gravide kvinder. Lad være med at spise havre, hvis du er i tvivl om din reaktion over for havre. Er der gluten i babymad på glas? Det kan der være i mad til børn over 6 måneder. Der må derimod ikke tilsættes glutenholdige kornprodukter til babymad på glas beregnet til spædbørn under 6 måneder. Det skal i øvrigt altid stå i varedeklarationen, hvad glasset indeholder. Hvad er hvedeallergi? Allergi over for hvede er sjælden og er ikke det samme som cøliaki. Hvedeallergi skyldes, at kroppen har dannet allergiantistoffer (IgE) over for et eller flere af proteinerne i hvede. Proteinerne, man danner antistoffer overfor, kan være gluten, men det kan også være andre af proteinerne i hvede. Symptomerne er normalt hurtigt indsættende og kan være kløe i munden, høfeber, nældefeber, astma, opkastninger, diarré eller i værste fald allergisk shock. Skal man holde en glutenfri diæt, når man har hvedeallergi? Man kan fint spise de fødevarer, der er naturligt fri for gluten, fordi de er helt fri for hvedeprotein. Det er derimod ikke sikkert, at man kan tåle de såkaldte glutenfri produkter, som er specialprodukter, hvor glutenindholdet er reduceret. Her kan der stadig være ganske små mængder hvedeprotein tilbage, som kan være nok til at udløse allergiske symptomer hos en person med hvedeallergi (se også under Hvedestivelse side 27). Ved hvedeallergi skal man ikke undgå rug, byg og havre. Man skal dog være opmærksom på, at fx rug, byg og havre kan være forurenet med hvede. Se spørgsmålet nedenfor om kontaminering. Hvad er kontaminering og er det et problem ved cøliaki? Alle kornprodukter kan blive kontamineret (forurenet) med andre kornprodukter, fx hvede, rug eller byg, på marken eller i møllen. Det betyder, at de kan indeholde små mængder gluten. Det er et problem ved havre, og derfor må personer med cøliaki kun spise specialfremstillet havre, som ikke er kontamineret. Hirse, boghvede o.l. kan formodentlig også være forurenet med glutenholdigt korn. Hvis du oplever, at du får symptomer af de naturligt glutenfri kornsorter, kan du spørge hos producenten, hvor omhyggelige de er med at holde kornsorterne adskilt, og evt. prøve et andet mærke. Hvor kan man få opskrifter på glutenfri brød og kager? Der findes enkelte kogebøger med glutenfri mad. Producenterne af melblandinger, FiberHUSK og Malbymix har også udviklet opskrifter, som man kan få tilsendt eller finde på internettet.

21 21 Leksikon Fødevarer skrevet med blågrønt må spises ved cøliaki. Ved nogle af disse fødevarer står der, at de kan indeholde spor af gluten. For personer med cøliaki har disse spor af gluten ingen praktisk betydning, fordi mængderne er meget små. Fødevarer skrevet med rødt og kursiv må ikke spises ved cøliaki. Amarant Kommer fra en sydamerikansk plante. Har et højt indhold af protein, vitaminer og mineraler. Naturlig fri for gluten. Boghvede Planteslægt af skedeknæfamilien. Frøene, hvis kemiske sammensætning ligner kornarternes, anvendes til blandt andet gryn. Naturligt fri for gluten. Bulgur Knækkede hvedekorn. Koges som ris. Indeholder gluten. Byg Kornsort. Indeholder proteinet hordein, som er i familie med gluten og har samme effekt som gluten Chiafrø Højt indhold af vitaminer og mineraler. Naturlig fri for gluten. Cider Alkoholholdig eller -fri drik baseret på frugt. Naturlig fri for gluten Cornflakes Fremstilles af majsflager. Behandles ofte med maltekstrakt for at bevare sprødheden. Produkter med maltekstrakt kan indeholde gluten. Fx indeholder produkter fra Kellogg s så meget gluten, at de ikke bør indgå i en glutenfri kost. Der findes også cornflakes, som er naturligt fri for gluten. Spørg producenten, hvis du ønsker oplysninger om et konkret produkt. Couscous Fremstilles af hvede. Er grove gryn og anvendes som ris. Indeholder gluten. Cremefine Madlavningsfløde med majsstivelse. Glutenfri. Dextrose Sukkerstof fremstillet af stivelse, evt. på basis af hvede eller byg. Kan indeholde spor af gluten. Durumhvede En hvedesort specielt egnet til pastafremstilling. Indeholder gluten. Emmer En gammel hvedesort. Indeholder gluten. Enkorn En gammel hvedesort. Indeholder gluten.

22 22 E-numre Nedenstående tilsætningsstoffer kan være fremstillet af stivelse fra glutenholdige kornsorter. Det skal fremgå, hvis stivelsen kommer fra en glutenholdig kornsort. Det formodes, at indholdet af gluten i tilsætningsstofferne er lavt. Den stivelse, der bruges, vil formodentlig være renset, så den har et indhold af gluten på niveau med glutenfri hvedestivelse (se under Hvedestivelse, glutenfri). Desuden spiser man ikke tilsætningsstofferne i store mængder. E 1404: Oxideret stivelse E 1410: Mono-stivelse-phosphat E 1412: Distivelse-phosphat E 1413: Phosphateret di-stivelse-phosphat E 1414: Acetyleret di-stivelse-phosphat E 1420: Acetyleret stivelse E 1422: Acetyleret di-stivelse-adipat E 1440: Hydroxy-propyl-stivelse E 1442: Hydroxy-propyl-di-stivelse-phosphat E 1450: Stivelse-natriumoctenyl-succinat E 1451: Accetyleret oxideret stivelse. Glucosesirup Sukkerstof fremstillet af stivelse, evt. på basis af hvede eller byg. Kan indeholde spor af gluten. Glutaminsyre E 620 er et tilsætningsstof, der anvendes som smagsforstærker. Indeholder ikke gluten. Glutaminat E er tilsætningsstoffer. Anvendes som smagsforstærker. Indeholder ikke gluten. Gluten Proteiner i hvede. Er opbygget af proteinerne gliadin og glutein. Gluten og de tilsvarende proteiner fra rug og byg kaldes ofte bare gluten. Guldkorn Er fremstillet af hvede. Indeholder gluten. FiberHusk Fibre. Pulveriserede loppefrøsskaller (psyllium). Virker bageforbedrende. Naturligt fri for gluten. Havre Kornsort. Indeholder proteinet avenin, som minder om gluten, men har ikke samme effekt på personer med cøliaki. Almindelig havre kan dog ikke indgå i en glutenfri kost, da det kan være forurenet med andre kornsorter, fx hvede. Havre, specialfremstillet Specialfremstillet havre er ren havre uden iblanding af andre kornsorter. Aftal nærmere med din læge om, hvornår du må spise havre. Hirse Kornsort, naturlig fri for gluten Husk Fibre. Skaldele fra loppefrø (psyllium). Bruges til at øge indholdet af fibre i kosten. Naturligt fri for gluten. Hvede Kornsort. Indeholder gluten. Hvedeprotein Proteinstof udvundet af hvede. Indeholder gluten. Hvedeprotein, hydrolyseret Er fremstillet af hvede. Indeholder gluten. Se også Vegetabilsk protein, hydrolyseret. Hvedestivelse Stivelse fremstillet af hvede. Indeholder formodentlig gluten. Almindelig hvedestivelse er ikke renset så meget, at det kan kaldes glutenfrit. Se også under Hvedestivelse, glutenfri. Hvedestivelse, glutenfri Renset hvedemel, hvor stort set alt proteinet er fjernet. Hvedestivelse kan indeholde spor af gluten. Hvor stort indholdet af gluten er, afhænger af, hvor fint stivelsen er renset. Glutenfri hvedestivelse må efter de nye regler højst indeholde 20 mg gluten/kg. Se også afsnittet Nye regler for glutenfri fødevarer, side 19. Jyttemel Melblanding. Naturligt fri for gluten. Kartoffelfibre Fremstillet af kartofler. Naturligt fri for gluten. Kamut En hvedesort, der minder om Durumhvede. Indeholder gluten. Kassava Se maniok. Kikærtemel Mel fremstillet af bælgfrugten kikært. Højt indhold af protein, vitaminer og mineraler. Naturligt fri for gluten. Laktose Mælkesukker. Kan give enkelte forbi gående mavesmerter og diarré i starten af behandlingen med glutenfri kost. Symptomerne lettes, hvis man sparer på mælken i en kortere periode. Naturligt fri for gluten. Loppefrøskaller Skaldele fra loppefrø (psyllium). Naturligt fri for gluten. Madlavningsfløde Fløde med 18 pct. fedt tilsat hvedemel. Indeholder gluten. (Se dog også Cremefine, side 26) Maizena Handelsnavn for majsstivelse bruges i daglig tale synonymt med majsstivelse. Naturligt fri for gluten. Majs Kornsort. Naturligt fri for gluten. Majsstivelse Stivelse fremstillet af majs. Naturligt fri for gluten.

23 23 Malbymix Blanding af loppefrøskaller, æggehvideprotein og tørgær til bagning af glutenfrit brød. Malt Fremstillet af spiret korn, normalt byg. Malt bruges fx til brød fremstilling. Indeholder gluten. Maltekstrakt Er et vandigt udtræk af malt, der inddampes til sirup. Indeholder gluten. Maltodekstrin Stivelseshydrolysat bestående af tre til 10 glukoseenheder. Kan indeholde spor af gluten. Maltose (maltsukker) Sukkerstof opbygget af to molekyler glukose. Kan indeholde spor af gluten. Maniok Kaldes også kassava. Er stivelsesholdige rodknolde af Maniot utilissima. Af knoldene udvindes stivelse, der blandt andet sælges som tapiokastivelse (se Tapioka). Naturligt fri for gluten. Mannagryn Gryn af hård proteinrig hvede. Indeholder gluten. Modificeret stivelse Anvendes til at påvirke madens konsistens. Benyttes i stedet for almindelig stivelse, da det er mere stabilt. Er ofte udvundet af majs. Hvis den er lavet af hvede, skal det fremgå af varedeklarationen. Modificeret stivelse af hvede kan indeholde spor af gluten. Polenta Er gryn af majs, som afskalles. Ser ud som mannagryn. Naturligt fri for gluten. Quinoafrø/-mel Kommer fra en sydamerikansk plante. Er i familie med spinat. Har et højt proteinindhold og en god bageevne. Naturligt fri for gluten. Rasp Almindelig rasp er fremstillet af glutenholdige kornsorter. Rug Kornsort. Indeholder proteinet secalin, som er i familie med gluten og har samme effekt som gluten. Sagogryn Kommer oprindelig fra marven af en palme, som vokser i Sydøstasien. Fremstilles oftest af kartoffelstivelse. Bruges i frugtsuppe. Naturligt fri for gluten. Semulje En slags durumhvede, som anvendes til fremstilling af couscous. Indeholder gluten. Sojasovs, glutenfri Fremstilles ved forgæring af sojabønner. Sojasovs Fremstillet ved forgæring af sojabønner og hvede. Kan indeholde gluten. Spelt Gammel hvedesort. Indeholder gluten. Stivelse Stivelse er kulhydrat, som findes i store mængder i kartofler og kornprodukter. Herfra kan stivelsen udvindes, så den kan købes i ren form. Stivelse fra kartofler, ris eller majs indeholder ikke gluten. Se også Hvedestivelse. Tapioka Stivelsesrigt mel fra maniok eller kassawa. Naturligt fri for gluten. Teffmel Kommer fra en græsplante. Højt indhold af protein, vitaminer og mineraler. Naturlig fri for gluten. Urhvede Gammel hvedesort. Indeholder gluten. Vegetabilsk protein Dækker normalt over protein fra soja eller ærter, som er naturligt fri for gluten. Man kan dog ikke være sikker på hvilke råvarer, der er anvendt, og dermed om de indeholder gluten. Det fremgår, hvis der er anvendt en glutenholdig kornsort. Se også Hvedeprotein og Hvedeprotein, hydrolyseret. Vegetabilsk protein, hydrolyseret Dækker normalt over protein fra soja eller ærter, som er naturligt fri for gluten. Man kan dog ikke være sikker på hvilke råvarer, der er anvendt. Det fremgår, hvis der er anvendt en glutenholdig kornsort. Se også Hvedeprotein, hydrolyseret. Ærtefibre Fibre udvundet af ærter. Naturligt fri for gluten. Øl, glutenfri Der kan i Danmark købes øl der er certificeret glutenfri. Se også side 10. Øl, almindelig Øl brygget på byg indeholder gluten i varierende mængder. Mængderne varierer fra ikke målbare d.v.s. mindre end 10 mg/l til op til 100 mg/l. De fleste øl har et indhold på mindre end 40 mg/l. Øl, hvede Hvedeøl har et højt indhold af gluten omkring 1 g/liter. Se også side 10.

24 24 Få mere at vide Dansk Cøliaki Forening Dansk Cøliaki Forening er en patientforening, hvis formål er at varetage cøliakipatienters særlige interesser og at informere og rådgive om de fysiske, sociale og økonomiske konsekvenser af sygdommen. Dansk Cøliaki Forening afholder bagekurser, medlemsmøder og landsmøde. Foreningen rådgiver personer med cøliaki og udgiver medlemsbladet Cøliakinyt fire gange årligt samt en række oplysende materialer, der kan bestilles hos foreningen, herunder bage og kogebøger. Telefon: Telefontid: mandag, tirsdag og torsdag kl , onsdag kl , samt mandag aften kl Hjemmeside: Astma-Allergi Forbundet Astma-Allergi Forbundet er en patientforening, som bl.a. rådgiver om overfølsomhed over for mad. Rådgivningen har åbent på hverdage på tlf Hjemmeside: På kan du læse mere om fødevareallergi og anden overfølsomhed over for mad. Bag hjemmesiden står Fødevareministeriet, Sundhedsstyrelsen, DTU Fødevareinstituttet og Astma- Allergi Forbundet. Foreningen af Kliniske Diætister Foreningen af Kliniske Diætister kan bl.a. henvise til privatpraktiserende kliniske diætister. Tlf Hjemmeside: Hvem har skrevet pjecen? Denne fjerde udgave af pjecen Cøliaki og mad uden gluten er udarbejdet i en arbejdsgruppe bestående af: Mette Borre, klinisk diætist Mia Rasholt, klinisk diætist Jüri Johannes Rumessen, lektor, overlæge, dr.med. Steffen Husby, overlæge, dr. med. Birgitte Weile, klinikchef, dr. med., MPA Dansk Cøliaki Forening Charlotte Madsen, Forskningsleder, DTU-Fødevareinstituttet Jette Blands, læge, MPH, Sundhedsstyrelsen Betina Hjorth, Rådgivningschef, Astma-Allergi Forbundet Fødevareministeriet

Patientvejledning. Glutenintolerance, glutenallergi, cøliaki. Hos voksne

Patientvejledning. Glutenintolerance, glutenallergi, cøliaki. Hos voksne Patientvejledning Glutenintolerance, glutenallergi, cøliaki Hos voksne Glutenintolerance er en kronisk sygdom, hvor slim hinden i tyndtarmen beskadiges af proteinet gluten. Gluten er et protein, der findes

Læs mere

Fra www.foedevareallergi.dk Cøliaki (overfølsomhed over for gluten) Indholdsfortegnelse

Fra www.foedevareallergi.dk Cøliaki (overfølsomhed over for gluten) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Cøliaki (overfølsomhed over for gluten) Side 2 Symptomer Side 4 Diagnose Side 5 Behandling Side 6 Hvor findes gluten? Side 7 I køkkenet Side 9 Hjemmebagt brød Side 10 På indkøb Side

Læs mere

HAR SYGDOMMEN? 3. Leksikon 26

HAR SYGDOMMEN? 3. Leksikon 26 Cøliaki og mad uden gluten 2 cøliaki og mad uden gluten HVAD ER CØLIAKI OG HVOR MANGE HAR SYGDOMMEN? 3 Hvor findes gluten? 8 Kostråd 11 ideer til dagens måltider 14 Hjemmebagt brød 16 I køkkenet og på

Læs mere

Cøliaki og mad uden gluten

Cøliaki og mad uden gluten Cøliaki og mad uden gluten 2 Cøliaki og mad uden gluten Hvad er cøliaki? 3 Hvor findes gluten? 8 I køkkenet og på indkøb 11 Varedeklarationer 12 Kostråd 15 Ideer til dagens måltider 18 Hjemmebagt brød

Læs mere

Cøliaki og mad uden gluten

Cøliaki og mad uden gluten Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 14, 2015 Cøliaki og mad uden gluten Borre, Mette; Rasholt, Mia; Rasmussen, Jori Johannes ; Husby, Steffen; Weile, Birgitte; Madsen, Charlotte Bernhard; Blands, Jette;

Læs mere

Cøliaki og mad uden gluten

Cøliaki og mad uden gluten Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 01, 2017 Cøliaki og mad uden gluten Borre, Mette; Rasholt, Mia; Rasmussen, Jori Johannes ; Husby, Steffen; Weile, Birgitte; Madsen, Charlotte Bernhard; Blands, Jette;

Læs mere

CØLIAKI OG MAD UDEN GLUTEN

CØLIAKI OG MAD UDEN GLUTEN CØLIAKI OG MAD UDEN GLUTEN 2 CØLIAKI OG MAD UDEN GLUTEN HVAD ER CØLIAKI OG HVOR MANGE HAR SYGDOMMEN? 3 HVOR FINDES GLUTEN? 8 HVAD ER GLUTENFRIT? 9 KOSTRÅD 12 GODE RÅD OM GLUTENFRI MAD 14 IDEER TIL DAGENS

Læs mere

Cøliaki og mad uden gluten

Cøliaki og mad uden gluten Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 04, 2015 Cøliaki og mad uden gluten Borre, Mette; Folkenæs, Christina; Friis, Steffen Ulrik; Haugbølle, Annette; Weile, Birgitte; Madsen, Charlotte Bernhard; Olsen,

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Patientinformation. Ny med cøliaki. Råd og opskrifter fra en familie med et barn med cøliaki

Patientinformation. Ny med cøliaki. Råd og opskrifter fra en familie med et barn med cøliaki Patientinformation Ny med cøliaki Råd og opskrifter fra en familie med et barn med cøliaki Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Ny med cøliaki: Grundlæggende køkkenredskaber: Det er en rigtig god ide

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Mælkeallergi Børn og mad

Mælkeallergi Børn og mad Mælkeallergi Børn og mad 2 Hvad er mælkeallergi? 3 Sådan stilles diagnosen 4 Mælkeallergi behandles med diæt 6 Hvilken slags mælk eller mælke -erstatninger kan dit barn tåle? 7 Varedeklarationer 9 I køkkenet

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

falder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk

falder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk spis mad med spis mad med mindre salt morgenmad Brød med både ost og skinke 3 Cornflakes med mælk 2 Spis højest 5-6 g salt om dagen. Brød med en skive ost og marmelade 1,9 Spiser du brød, så brug kun en

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Brød og kager uden gluten, korn og mælk

Brød og kager uden gluten, korn og mælk Brød og kager uden gluten, korn og mælk Dette opskriftshæfte er blevet til på baggrund af det efterhånden store antal danskere, som udviser allergiske reaktioner fysisk som psykisk efter indtagelse af

Læs mere

Patientvejledning. Cøliaki. Glutenintolerans

Patientvejledning. Cøliaki. Glutenintolerans Patientvejledning Cøliaki Glutenintolerans Cøliaki er en kronisk sygdom i tyndtarmen, hvor slimhinden i tyndtarmen beskadiges af proteinet gluten. Gluten er et protein, der findes i kornprodukter, særligt

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Brød i kostrådene - nu og i fremtiden

Brød i kostrådene - nu og i fremtiden Brød i kostrådene - nu og i fremtiden BRØD FOR LIVET FREMTIDENS SUNDE BRØD, IDA 4. oktober, 2016 Else Molander, Fødevarestyrelsen Danskernes indtag af brød og fuldkorn Voksne danskere har gennem en række

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Morgenmad. Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38

Morgenmad. Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38 Morgenmad Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38 A-38, yoghurt naturel, havregryn, økologiske rosiner, mandler, nødder, bananer, solsikkekerner, hørfrøkerner, græskarkærner, æbler, appelsiner, pærer

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn,

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Allergi over for korn, jordnødder, nødder og soja

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Allergi over for korn, jordnødder, nødder og soja Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Allergi over for korn, jordnødder, nødder og soja 2 KORN, JORDNØDDER, NØDDER OG SOJA Varedeklarationer Side 4 Korn Side 7 Jordnødder

Læs mere

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Minipizza (6 stk) Tid: 1 time (inkl. hævetid) Det skal du bruge:

Minipizza (6 stk) Tid: 1 time (inkl. hævetid) Det skal du bruge: Noget med brød Minipizza (6 stk) Tid: 1 time (inkl. hævetid) 4 dl mini- eller skummetmælk 50 gram gær 200gram hvedemel/durummel 450gram fuldkornshvedemel 2 tsk. salt 2 spsk. olivenolie Fyld: 6 spsk. tomatsovs

Læs mere

Inspiration til madpakken

Inspiration til madpakken Inspiration til madpakken Karen Kim Søndergaard, klinisk diætist Randers Kommune Dagens program Madpakkens betydning Gi madpakken en hånd - 5 gode huskeregler Indpakning Inspiration Planlægning og prioritering

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet

DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet DIÆT UDEN FARVE OG KONSERVERINGSSTOFFER Denne vejledning er til dig, der skal

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.

Læs mere

FROKOSTFORSLAG fase 2

FROKOSTFORSLAG fase 2 FROKOSTFORSLAG fase 2 Du skal spise mad i starten af dagen og nedsætte indtagelsen i slutningen af dagen. De fleste har opbygget vaner der er modsat; man springer morgenmaden over eller spiser meget lidt

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 HVAD KAN JEG SPISE I STEDET FOR? Med denne lille guide giver jeg dig inspiration til,

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne

Læs mere

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn. Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Tak for i dag Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces

Læs mere

ÆG- OG REJESALAT INGREDIENSER: SÅDAN GØR DU:

ÆG- OG REJESALAT INGREDIENSER: SÅDAN GØR DU: ÆG- OG REJESALAT 1 ½ spsk. soja yoghurt (fx Alpro soya naturel) 3 spsk. mayonnaise 1 spsk. ketchup ½ spsk. sukker Lidt citronsaft Smages til med salt og peber 1 hårdkogt æg 150 g rejer Soja yoghurt, mayonnaise

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn. Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces

Læs mere

Hvordan passer du din surdej?

Hvordan passer du din surdej? Hvordan passer du din surdej? En surdej kan overleve i flere år, hvis du bare giver den lidt førstehjælp i ny og næ. Derfor er det en god idé at blive gode venner med den, det kunne jo ende med et langt

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Mad og måltider i. DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune

Mad og måltider i. DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune Mad og måltider i DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune Kære Forældre til børn i dagplejen i Skanderborg Kommune Denne pjece er en del af udmøntningen af Skanderborg Kommunes kostpolitik på dagplejeområdet.

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2012 - BØRNEHUSENE BULDERVANG MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK BØRNEHUSENE BULDERVANG Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt Vi spiser

Læs mere

Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose

Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose Indhold 1. Anprisninger vedr. reduceret indhold eller fravær af gluten... 2 1.1 Gluten og kornarter,

Læs mere

Kalium og fosfat. Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium og fosfat i blodet

Kalium og fosfat. Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium og fosfat i blodet Kalium og fosfat Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium og fosfat i blodet Forord Denne pjece indeholder gode råd til dig, som har for meget kalium og fosfat i blodet, og derfor bør være

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Hvad spiser du i løbet af dagen?

Hvad spiser du i løbet af dagen? Navn: Alder: Højde: Vægt: Hvad spiser du i løbet af dagen? Sæt kryds ud for hvad du spiser Hvor ofte spiser du morgenmad? Hver dag 5-6 gange om ugen 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Mindre end 1-2 gange

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

I julen er der mange muligheder for at spise fuldkorn både til julefrokosten, og når sneen daler ned fra himlen, og vi skal julehygge inde i varmen.

I julen er der mange muligheder for at spise fuldkorn både til julefrokosten, og når sneen daler ned fra himlen, og vi skal julehygge inde i varmen. PRESSEMEDDELELSE 10. DECEMBER 2013 side 1/5 Jul med fuldkorn Vinterkulden og julestemningen har sænket sig over Danmark. Julen er hyggens og festernes tid, så Fuldkornspartnerskabet giver dig tre nye lækre

Læs mere

Det drejer sig om: Vidste du, at... der er stor forskel på, hvad du skal spise, når du har god appetit eller er småtspisende

Det drejer sig om: Vidste du, at... der er stor forskel på, hvad du skal spise, når du har god appetit eller er småtspisende Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09 FLF alm. del Bilag 268 Offentligt damsh meat association Til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Maj 2009 MJ/GA/110055 ga@danishmeat.dk Tlf.:

Læs mere

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte

Læs mere

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise

Læs mere

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd BRØD OG BOLLER

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd BRØD OG BOLLER BRØD OG BOLLER Myslibrød (forsat) Dag 2: Kom dag 1 dejen i en stor skål, og tilsæt vand, honning, revet æble, hakkede hasselnødder, speltflager, havregryn og rosiner, rør det godt sammen, tilsæt hvedemel

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

Madkassen. Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution

Madkassen. Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution Madkassen Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution Forord Denne lille folder er beregnet til dig, der har et barn i en dagpleje eller daginstitution i Skanderborg Kommune.

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Sunde Børn i en Sund By

Sunde Børn i en Sund By Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri

Læs mere

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal Patientvejledning Kostplan 1200 kcal Kostplan på 1200 kcal/ 5000 kj Morgen Formiddag ½ skive (25 g) rugbrød ½ skive groft franskbrød skrabet minarine 1 skive ost 30+/18% 150 ml skummetmælk Se forslag ½

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &

Læs mere

Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki

Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki Mandag d. 20 1,250 kg kyllingefilet 100 g fedtstof 2½ agurk 1 tsk. salt 5 fed hvidløg 5 dl creme fraiche 2 spsk. olie Kartofler Kylling: 1. Krydder kyllingefileterne

Læs mere

KARTOFFELFRIKADELLER (DET SUNDE FIBREKØKKEN)

KARTOFFELFRIKADELLER (DET SUNDE FIBREKØKKEN) VEGETAR RETTER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) KARTOFFELFRIKADELLER VARM CHAMPIGNON PATE' SELLERIPOSTEJ GULERODSPOSTEJ GRØNSAGSTERRIN STEGT RØDBEDEFARS GRØNSAGSFRIKADELLER MED RÅ GRØNSAGER GRØNSAGSFRIKADELLER

Læs mere