Dokumentation af pensionsdatabanken PBANK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dokumentation af pensionsdatabanken PBANK"

Transkript

1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Gitte Terp Henriksen 27. september 1999 Dokumentation af pensionsdatabanken PBANK Resumé: I papiret redegøres for baggrunden for oprettelsen af PBANK, variabler, metode mm. PBANK indeholder tidsserier for såvel pensions- som pengeinstitutterne, og kan derfor ses som det første bud på at danne et sæt sammenhængende data vedr. pensionsopsparingen i Danmark. Sammenligning med andre offentliggjorte data tyder på, at eksempelvis formueopgørelserne i PBANK giver en god beskrivelse af den historiske udvikling. Opdateringen af banken foregår primært ud fra Nationalregnskabsdata, PAF-samt CPS-registret. Sidstnævnte registre administreres af Told&Skattestyrelsen, som dog på fast basis leverer rådataene til Danmarks Statistik. I PBANK findes ligeledes en række relevante pensionsvariable, herunder data vedr. ATP-ordningerne og LD. GHE27999.wp Nøgleord: PBANK,pension,data,dokumentation,opsparing Modelgruppepapirer er interne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne, er ikke endelige og kan være ændret inden opstillingen af nye modelversioner. Det henstilles derfor, at der kun citeres fra modelgruppepapirerne efter aftale med Danmarks Statistik.

2 2 1 Indledning Behovet for i modelsammenhæng at kunne beskrive udviklingen i den del af opsparingen, som specifikt knytter sig til alderspensionering, er vokset i takt med at stadigt flere bliver omfattet af arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger. Den skattemæssige behandling af ordningerne - dvs. fradragsretten for indbetalingerne mod den løbende beskatning af afkast og beskatningen af udbetalingerne som personlig indkomst - har på såvel kort som langt sigt betydning for de offentlige finanser. Ikke mindst i de kommende år hvor dækningsgraden bliver stadig større, og hvor befolkningens aldersammensætning varierer kraftigt. For at kunne lave en fornuftig modellering, må der som udgangspunkt foreligge data, der kan belyse problemstillingen, men, som det bla. fremgår af FM(1995a) og ØM(1995), er der hidtil ikke udarbejdet nogen samlet statistisk kortlægning af området. Det naturlige første trin blev derfor at få et overblik over, i hvilket omfang Nationalregnskabsstatistikken indeholder sådanne data og ikke mindst - hvordan der i Nationalregnskabet sondres mellem forskellige typer af pensionsordninger. I modelgruppepapiret GHE01299 redegøres herfor. Hovedkonklusionen er, at i relation til arbejdsmarkedspensionsopsparingen i livs- og pensionsforsikringsselskaber og kasser 1 foreligger der tilgængelige data, hvorimod der intet findes for de tilsvarende ordninger i pengeinstitutterne. For ingen af de to sektorer foreligger beholdningsopgørelser 2. Ud over ønsket om at modellere udviklingen i arbejdsmarkedspensionerne, samt andre pensionsordninger som har skattevirkning 3, er det også hensigten, at ADAM's modellering af det samlede forbrug skal forbedres. I beskrivelsen af valget mellem forbrug og opsparing er det oplagt at operere med en sondring mellem institutionelt fastlagt hhv. frivillig opsparing. I den optik og ud fra et kendskab til en række datakilder vedrørende PIsektoren, er det derfor valgt at danne pensionsdatabanken PBANK, som indeholder et samlet sæt data til belysning af såvel strømstørrelser som formuer i de nævnte sektorer. Opgørelserne er baseret på Nationalregnskabets sondring mellem de forskellige typer ordninger. En præcisering heraf gives i afsnit I resten af papiret benævnes denne sektor PL-sektoren, mens pengeinstitutterne betegnes som PI-sektoren. Danmarks Statistik arbejder p.t. med sådanne opgørelser, men offentliggjort statistik vil formentlig først foreligge om nogle år. Eksempelvis de privattegnede kapitalpensionsordninger

3 Da data fra Told&Skat er opdelt i hhv. privattegnede og arbejdsgiveradministrede ordninger, er det dog valgt ikke at foretage nogen yderligere bearbejdning af dette materiale. I afsnit 3 gives en variabeloversigt. Da det af hensyn til bl.a. formue-opgørelsen - herunder opdelingen på privategnet og arbejdsgiveradministreret formue - har været nødvendigt at gå tilbage i tiden, foreligger der data for samtlige variable tilbage til starten af 60 erne. Tilbageføring er således også foretaget for PLsektoren. I bilag 3 er tilbageføringen dokumenteret for så vidt angår indbetalingsserierne. Øvrig dokumentation fås af forfatteren. I bilag 1 ses, hvorledes data for pengeinstitutsektoren dannes, og metoden tager overvejende udgangspunkt i FM(1997), ved Claus Blendstrup. Ved tilbageføringen er der først og fremmst kædet med Finn Lauritzens serier, BD(1986) og Ole Zacchis serier for 1970 erne, jf. OZ(1978). Med dannelsen af PBANK er det blevet muligt at vurdere betydningen af Nationalregnskabets manglende opgørelse (jf. s.1 i bilag 1) af betalinger til og fra arbejdsmarkedspensionsordninger i pengeinstitutterne, samt den manglende opsplitning af såvel PI- som PL-sektorens afkast i hhv. afkast på privattegnede og arbejdsgivertegnede ordninger. Betydning af dette for sektorregnskabet vil blive behandlet i et kommende arbejdspapir. 3 2 Definitioner Betegnelsen arbejdsmarkedspension - også kaldet kollektiv pension - dækker over en lang række pensionsordninger. I ØM(1995), anføres, at der ikke p.t. findes en entydig afgrænsning af disse ordninger, men at bestemte betingelser bør være opfyldt, hvis en sondring mellem hhv. privat tegnede og arbejdsmarkedspensionsordninger skal være meningsfuld. 4 Indenfor det Europæiske Nationalregnsskabssystem (ENS) opstilles der dog ret præcise kriterier for indplacering af ordningerne - og disse kriterier følges i Nationalregnskabsstatistikken, jf. THT(1999), bilag 2. I ENS er det afgørende, at der er tale om obligatoriske ordninger baseret på tilknytning til arbejdsmarkedet. Selv virksomhedsordninger, hvor bidragene indbetales til individuelt ejede konti, kan høre til i gruppen af sociale sikringsordninger (=den præcise betegnelse ENS anvender i relation til kollektive ordninger). Dette såfremt mindst et af følgende kriterier er opfyldt: a) arbejdsgiver bidrager til ordningen, b) ordningen er obligatorisk på arbejdspladsen, c) ordningen dækker en gruppe af medarbejdere. 4 I bilag 2 er gengivet en oversigt over det samlede pensionssystem fra ØM(1995)

4 4 Der stilles altså ikke noget krav om, at ydelserne fra ordningerne skal beregnes på et kollektivt grundlag for at blive behandlet som en social ydelse i NR/ENS terminologi 5. Det kræves heller ikke, at arbejdstageren selv bidrager til ordningen. Modsat vil en ordning, som udelukkende administreres af arbejdsgiveren på vegne af medarbejderen, skulle rubriceres som privat opsparing 6. Skattemæssige indplacering af pensionsordninger Til beslutningen om, hvilke variable der skal laves, hører skattemæssige overvejelser. I skattemæssig henseende skelnes der ikke mellem opsparingsordninger oprettet i hhv. penge- og pensionsinstitutter 7 - beskatningen er ligeledes uafhængig af, om ordningen er aftalebaseret eller ej. Eksempelvis afhænger beskatningen af det løbende afkast ikke af, om opsparingen er placeret på en individuel konto i et pengeinstitut eller på en arbejdsgiveradministreret kapitalpensionskonto i et livsforsikringsselskab. Skatteteknisk er det alene udslagsgivende, hvilken type ordning, der anvendes - dvs. om det er ordninger med løbende udbetalinger, som fx. alderspensioner og rateordninger, eller ordninger med engangsudbetalinger, ex. kapitalpensionsordninger. 8 I modelsammenhæng vil det ift. skatteberegningen formentlig kun være nødvendigt at sondre mellem disse to typer, da udbetalingerne fra sidstnævnte er pålagt en engangsafgift, mens de øvrige udbetalinger indregnes i den personlige indkomst. Der gælder samme sats for alle ordninger i beregningen af afgiften af det løbende afkast Betegnelsen social ydelse er i ENS ej heller betinget af, om den udbetales fra en offentlig eller privat institution Det er reelt ikke muligt at vurdere T&S s opgørelser på hhv. arbejdsgiveradministreret og privattegnet. Det kan meget vel tænkes, at en del af den indbetaling (CPS-registret), som registreres under ex. arbejdsgiveradministreret kapitalpension - for at nævne det vigtigste - faktisk er frivillige ordninger, som lønmodtageren får arbejdsgiveren til at oprette ved årets slutning. Formentlig overvurdere tallene fra T&S omfanget af indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede ordninger i NR-forstand, men så længe der ingen andre opgørelser foreligger, er T&S tal det bedste bud der fås. Af politiken fra , fremgår dog at det formodentlig ikke vil blive muligt at opkræve afkastskat af privattegnede ordninger i PI-sektoren af personer bosat i udlandet. Udbetalinger fra ATP sidestilles skatteteknisk med udbetalinger fra ordninger med løbende ydelser, mens LD behandles som en kapitalpension.

5 5 3 Variabler i PBANK På ovenstående baggrund gives i nedenstående en samlet oversigt over de dannede serier, og listen skal ses i lyset af ønsket om i modellen primært at kunne belyse virkning for de offentlige finanser(skat), sekundært opsparings/- forbrugsbeslutningen (privat/tvungen opsparing). Hvor intet andet er anført starter tidsserien som minimum fra Eventuelle tal i paranteserne angiver, hvornår der ligger offentligtgjorte tilgængelige data fra. Ud over de 4 nedenstående hoveddatakilder - som alle er umiddelbart tilgængelige - er det nødvendigt særskilt at indhente data vedr. Tffpi 9, (Samlede 10 indbetalinger til PL-sektoren), Tffpu, (Samlede udbetalinger fra PLsektoren), Tipphpp, (PL-sektorens afkast ekskl.skadesvirksomhed) samt iwbko, afkastrate på kontantkonti i pengeinstitutterne. Endelig skal data vedr. LD og ATP-ordningerne opdateres. Data for de 3 første variabler foreligger umiddelbart, idet de anvendes i tilknytning til opgørelsen af NR's sektorbalancer. Data vedr. iwbko hentes på Finansstyrelsens hjemmeside, mens data vedr. LD og ATP-ordningerne er tilgængelige i DS (5.kt.). Sidstnævnte offentliggøres bl.a. i Statistik Årbog. Variablene for ind- og udbetalinger fra de arbejdsgiveradministrerede ordninger i PL-sektoren, Tbhsp og Typshp, er NR-variable. FBPI 1997 Finanstilsynets beretning, Penge- og Realkreditinstitutter, Årspublikation CPS Centrale Pensionssystem, internt materiale, Told og Skat 11. Årlig udskrift (1 side). PAF Pensionsafgiftssystemet, internt materiale, DS 17.kt., Årligt udtræk, kilde:told og Skat. SA 1998 Skatter og Afgifter, Danmarks Statistik, Denne variable har en navnebror i ADAM, som indeholder nettopensionsindbetalingerne til den del af PLsektoren, som vedrører livsforsikringsselskaber, dvs. ej pensionskasserne. I nærværende notat er Topl en ny variabel. (Omdøbes i den endelige model). 10 Sum af arbejdsgiveradministrerede og privattegnede ordninger. 11 Det er de samme CPS data, der anvendes i FO(1998). DS's 4.kt. anvender også disse - i aggregeret form - i forbindelse med opgørelsen af lønsummen.

6 6 Nomenklatur FINDAN s nomenklatur søges fulgt, hvorfor pengeinstitutterne (PI) har sektorbetegnelsen b. Pensionsinstitutterne (PL) får betegnelsen p i stedet for FINDAN s a, da sidstnævnte indeholder de offentlige fonde. Hvor betegnelsen pl anvendes i stedet for p, er der tale om opgørelser baseret på data fra Told&Skat suffiks (dog ej afkast og formuevariabler, se nedenfor) anvendes til angivelse af, hvorvidt der er tale om en arbejdsgiveradministreret, b, eller privattegnet ordning, p. Anvendes ff på suffiks indeholder variablen summen af disse. Betalingsstrømmene går mellem sektorer, hvor suffiks angiver eksempelvis indbetaling fra husholdningerne til selskaberne, 5. ciffer er enten pengeinstitut eller pensionsinstitut. Eksempelvis er Tbhsbk bidrag fra husholdningerne til arbejdsgiveradministrerede kapitalpensionsordninger i pengeinstitutterne. 5./6. ciffer angiver ordningstypen, hvor k:kapitalpension, i:indekspension, r: ratepension, l: pension med løbende ydelser. Tphhbku er udbetalinger fra husholdningerne til dem selv (da privattegnede ordninger) fra kapitalpensionsordninger i pengeinstitutterne. For de privattegnede ordninger angiver sidste ciffer, hvorvidt der er tale om en ind- eller udbetaling, dvs. i/u. Dette efterstilles ordningstypen, jf. ovenfor. Efter den generelle afkastbetegnelse, Tipphp, kan tilføjes enten p eller b ved underopdeling på opsparingsinstitut. Herefter følger ordningens type, s:arb.adm., h:priv.tegnet, i:indeksordn., r:rate, p:pulje, k:pulje,kursgevinst. I formuevariablerne anvendes 2.suffiks til angivelse af formue i privat sektor, 3. suffiks om priv.tegnet eller arb.adm. 4. suffiks=p=pensionsordning, mens 5. suffiks er det administrerende institut. Herefter følger ordningens type, som beskrevet ovenfor under Tbhsbk. Er 3. suffiks p er der tale om samlet formue, hvor de efterfølgende suffiks angiver hhv. administrerende institut efterfulgt af ordningens type, jf. ovenfor dog s:selvpension, og kontoart p:pulje, d:depot. Variabelisten er opdelt i hhv. 3.1 indbetalinger, 3.2 udbetalinger, 3.3 afkast, 3.4 formue og 3.5 beholdningsvariabler, pengeinstitutterne. Der er foretaget en underopdeling af hver gruppe, så det tydeligt fremgår, hvilke variabler, der kræver opdatering. 12 Økonomiminsteriets familietypeberegninger har hidtil været baseret på disse data, og da der på indbetalingssiden er store afvigelser ift. NR s opgørelser medtages disse i banken, indtil der foreligger en afklaring af, hvilke tal der er tættest på virkeligheden.

7 Beregningen af de genererede/afledte variabler er dokumenteret i bilag 1, som samtidig fungerer som opdateringsmodul. Tvivl om variablernes indhold kan derfor fjernes ved at se i bilag 1. Under punkt 3.5 ses hvilke hjælpe variabler, det er nødvendigt at opdatere - jf. bilag 1 - for at kunne opgøre pensionsopsparingen i pengeinstitutterne. I de første linier i bilaget beskrives beregningen af udbetalingerne af hhv. rate- og indeks-ordningerne. Metoden svarer stort set til den, der foreslås i FM(1997). Se i øvrigt afsnit 4.2. [Bemærk:bilagene er ikke tilpasset ny nomenklatur, kan evt. læses via labels på nye variabler, når "disp" ordren anvendes(aremos)] Indbetalinger Tbhsp Tffpi Tbhsbk Tphhbki Tbhsbr Tphhbri Tphhbii Tbhsplk Tbhsplr Tbhspll Tphhplli Tphhplki Tphhplri Tbhspls Indbetaling, arbejdsgiveradministreret pension, PL NR Tabel 5.4.5, Samlet pensionsindbetaling, PL NR, internt materiale baseret på Finanstilsynets beretning. Indbetaling, arbejdsgiveradministreret kapitalpension, PI. CPS(1995-) Indbetaling, privattegnet kapitalpension, PI. CPS(1992-) Indbetaling, arbejdsgiveradministreret rate- og indekspension, PI CPS(1995-) Indbetaling, privattegnet ratepension, PI CPS(1992-) Indbetaling, privattegnet indekspension, PI CPS(1992-) Indbetaling af arbejdsgiveradministreret kapitalpension, PL. CPS, (1995-) Indbetaling af arbejdsgiveradm. rate- og indekspension til PL CPS, (1995-) Indbetaling af arbejdsgiveradministreret pension med løbende udbetalinger, PL. CPS, (1995-) Indbetaling af privat tegnet pension med løbende udbetalinger, PL CPS, (1992-) Indbetaling af privattegnet kapitalpension, PL CPS, (1992-) Indbetaling af privattegnet rate- og indekspension, PL CPS, (1992-) Indbetaling til supplerende engangsydelse, PL CPS, (1992-) Afledte variabler Tbhsb Tphhbi Indbetaling, arbejdsgiveradministrerede pensioner, PI Indbetaling, privattegnede pensioner, PI

8 8 Tffbii Tffbri Tffbki Tffbi Tffplki Tphhpli Tbhs Tphhi Tphhki Tbhsk Tffki Tffi Tphhli Tbhsl Indbetaling, indekspension, PI Indbetaling, ratepension, PI Indbetaling, kapitalpension, PI Indbetaling, pension i alt, PI Indbetaling, kapitalpension, PL Indbetaling, privattegnet pension, PL Indbetaling, arbejdsgiveradministerede pensioner Indbetaling, privattegnede pensioner Indbetaling, privat tegnede kapitalpensioner Indbetaling, arbejdsgiveradministrerede kapitalpensioner Indbetaling, kapitalpensioner Indbetaling i alt Indbetaling, priv. tegnede ordninger med løbende udbetalinger Indbetaling, arb. administrerede ordninger med løbende udbetalinger 3.2 Udbetalinger Typshp Tffpu Typshbk Tphhbku Tphhpku Typshpk Udbetaling, arbejdsgiveradministreret pension, PL NR Tabel 5.4.5, Udbetaling, i alt, PL NR, internt materiale baseret på Finanstilsynets beretning Udbetaling, arbejdsgiveradministreret kapitalpension, PI PAF(1993-) Udbetaling, privattegnet kapitalpension,pi PAF(1993-) Udbetaling af privattegnet kapitalpension, PL PAF, (1993-) Udbetaling af arbejdsgiveradministreret kapitalpension, PL PAF, (1993-) Afledte variabler Tphhlu Udbetaling, priv. tegnede ordninger med løbende udbetalinger Typshl Udbetaling, arb. administrerede ordninger med løbende udbetalinger Tphhku Udbetaling, priv. tegnede ordninger, engangsudbetalinger Typshk Udbetaling, arb. administrerede ordninger, engangsudbetalinger Tffbiu Udbetaling, indekspension, PI Egne beregninger, jf. bilag 1 Tffbru Udbetaling, ratepension, PI Egne beregninger, jf. bilag 1 Typshbr Udbetaling, arbejdsgiveradministreret ratepension, PI Tphhbru Udbetaling, privattegnet ratepension, PI Typshb Udbetaling, arbejdsgiveradministreret pension, PI Tphhbu Udbetaling, privattegnet pension, PI Tffbu Udbetaling i alt, PI

9 9 Tffbku Tphhpu Tffpku Typsh Tphhu Tffku Tffu Udbetaling, kapitalpension, PI Udbetaling, privattegnet pension, PL Udbetaling, kapitalpension, PL Udbetaling, arbejdsgiveradministreret pension Udbetaling, privattegnet pension Udbetaling, i alt, kapitalpension Samlede pensionsudbetalinger 3.3 Afkast Tipphpp Afkast af pensionsordninger, PL 13 NR, internt materiale baseret på Finanstilsynets beretning Afledte variabler Tipphp Tipphps Tipphph Tipphpb Tipphpbi Tipphpbr Tipphpps Tipphpph Tipphpbs Tipphpbh Tidpphp iwpp iwppd Afkast af pensionsordninger i PL- og PI-sektoren Afkast, arbejdsgiveradministrerede ordninger Afkast, privattegnede ordninger Afkast af pensionsordninger, PI Afkast, indeksordninger, PI Afkast, rateordninger, PI Afkast, arbejdsgiveradministrerede ordninger, PL Egne beregninger, jf. bilag 1 Afkast, privattegnede ordninger, PL Egne beregninger, jf. bilag 1 Afkast, arbejdsgiveradministrerede ordninger, PI Egne beregninger, jf. bilag 1 Afkast, privattegnede ordninger, PI Egne beregninger, jf. bilag 1 Afkast, efter skat, pensionsordninger i PL- og PI- sektor Afkastrate, pensionsordninger i PL- og PI-sektoren Disponibel afkastrate, pensionsordninger i PL- og PI-sektoren 3.4 Formue Afledte variabler Wphpk Pensionsformue, privat tegnede kapitalpensionsordninger Wpspk Pensionsformue, arbejdsgiver administrerede kapitalpensionsordninger Wphpl Pensionsformue, privat tegnede løbende ordninger Wpspl Pensionsformue, arbejdsgiver administrerede løbende ordninger Wpsp Pensionsformue, arbejdsgiveradministrerede ordninger Wphp Pensionsformue, privat tegnede ordninger 13 Svarer i princippet til Tii- afkast af skadesforsikringsvirksomhed, opsplittes ikke på hhv. husholdninger og selskaber.

10 10 Wppb Wppp Wpp Pensionsformue i alt, PI Pensionsformue i alt, PL Samlet pensionsformue Wpspb Pensionsformue, arbejdsgiveradministrede ordninger,pi Wpspp Pensionsformue, arbejdsgiveradministrede ordninger,pl Wphpb Pensionsformue, privattegnede ordninger,pi Wphpp Pensionsformue, privattegnede ordninger,pl Wphppk Pensionsformue, privat tegnede kapitalpensionsordninger, PL Wpsppk Pensionsformue, arbejdsgiver administrerede kapitalpensionsordninger,pl Wphpbk Pensionsformue, privat tegnede kapitalpensionsordninger, PI Wpspbk Pensionsformue, arbejdsgiver administrerede kapitalpensionsordninger,pi Wpppk Pensionsformue, kapitalpensionsordninger, PL Wpppl Pensionsformue, løbende ordninger, PL Wpsppl Pensionsformue, løbende arbejdsgiver administrerede ordninger, PL Wppbk Pensionsformue, kapitalpensionsordninger, PI Wppbl Pensionsformue, løbende ordninger, PI Wppk Pensionsformue, kapitalpensionsordninger 3.5 Beholdningsvariabler mv., pengeinstitutterne Wppbi Husholdningernes indestående på indekskonti i pengeinstitutterne FBPI 1997 tabel 4.9, nr.1. Wppbr Husholdningernes indestående på ratekonti i pengeinstitutterne FBPI 1997 tabel 4.9, nr.8. Wppbkh Husholdningernes indestående på kapitalpensionskonti i pengeinstitutterne FBPI 1997 tabel 4.9, nr.2. Wppbs Husholdningernes indestående på selvpensioneringskonti i pengeinstitutterne Wppbrp FBPI 1997 tabel 4.9, nr.4. Husholdningernes puljeindestående, ratekonti i pengeinstitutterne FBPI 1997 tabel 4.9, nr.8.1. Wppbkp Husholdningernes puljeindestående, kapitalpensionskonti i pengeinstitutterne FBPI 1997 tabel 4.9, nr.2.1. Wppbsp Husholdningernes puljeindestående, selvpensioneringskonti i pengeinstitutterne FBPI 1997 tabel 4.9, nr.4.1. Tipphpbp Tipphpbk Wppbd Pensionspuljernes afkast i pengeinstitutterne FBPI 1997 tabel 6.3 Kursgevinster, pensionspuljer i pengeinstitutterne FBPI 1997 tabel 6.3 Husholdningernes samlede pensionsdepoter i pengeinstitutterne FBPI 1997 tabel 4.9

11 Wppbkd Husholdningernes samlede kapitalpensionsdepoter i pengeinstitutterne FBPI 1997 tabel 4.9 iwbkk Forrentning, kontantkonti i pengeinstitutterne Finansstyrelsen, (Variable grundrente,indekskontrakter) Afledte variabler Wppbp Husholdningernes samlede puljeindstående i pengeinstitutterne Wppbkk Husholdningernes samlede indestående på kontantkonti i pengeinstitutterne iwbpu Gennemsnitligt afkast, pensionspuljer i pengeinstitutterne Egne beregninger, jf. bilag 1 iwbpuu Gennemsnitligt afkast ekskl. kursgevinster, pensionspuljer i pengeinstitutterne Egne beregninger, jf. bilag Øvrige variabler i PBANK 11 Tidpld Tidqwm Sdrld Sdrqwm Sdrpp Sdrph Tpldu Wld Tbhsg Tui Afkast efter skat, inkl. kursgevinster mv., LD residual beregnet Afkast efter skat, Den midlertidige pensionsordning Internt materiale, 5.kt. DS Realrenteafgift, LD Internt materiale, 5.kt. DS Realrenteafgift, Den midlertidige pensionsordning Internt materiale, 5.kt. DS Realrenteafgift, Pensions- og forsikringsselskaber Internt materiale, 5.kt. DS Realrenteafgift, Pengeinstitutterne Internt materiale, 5.kt. DS Udbetalinger, LD Som Sdrld, regnskabsbaseret LD s formue, bogført værdi FBPI Indbetaling, gruppeliv FBPL 1998 tabel Indekstillæg, udbetalt af staten Statens Regnskab, 36 Data vedr. ATP-ordningerne: leveres af 5.kt., DS, regnskabsbaseret Saqw1 Saqwy Typw Tqwmu Wpqwm Indbetalingerne, ATP, beskæftigelsesbaserede ordning Indbetalingerne, ATP, lønbaserede ordning Udbetalingerne, ATP, beskæftigelses- og lønbaseret ordning Udbetalingerne, ATP, midlertidige ordning Formuen, ATP, midlertidig ordning

12 12 4 Databeskrivelse 4.1 Afvigelser mellem Nationalregnskabet og Told&Skat s opgørelser Hensynet til opdateringen og ønsket om at anvende data baseret på Nationalregnskabets opgørelser, samt det forhold, at NR p.t. til brug for det institutionelle regnskab opgør strømmene til og fra kollektive ordninger i livsforsikringselskaberne og pensionskasserne (PL-sektoren), har naturligt ført til, at NR s serier benyttes i relation til PL-sektoren. Ved sammenligning med Told&Skat s CPS-opgørelse af indbetalingerne viser det sig, såfremt indbetalingerne til gruppelivsordningerne, Tbhsg - der jo ikke er fradragsberettigede - medregnes til T&S s opgørelse, at summen af indbetalingerne til arbejdsgiveradministrerede ordninger ligger langt fra NR s opgørelse. 14 Årsagen hertil er bl.a., at NR s opgørelse baseres på Finanstilsynets beretninger, hvor 1) overflytninger af ordninger mellem selskaber medregnes som indbetalinger, 2) bidrag til ordninger uden skattebegunstigelse ikke kan udskilles og endelig 3) I NR s opgørelse er der ikke i tilstrækkeligt omfang modregnet for bidrag til gruppelivsordninger. Disse udgør p.t. ca. 3 mia. kr. årligt. I forhold til de dannede tidsserier har dette relevans for fordelingen af indbetalingerne mellem hhv. løbende og engangs-/kapitalpensionsordninger. T&S s opgørelser vedr. sektorens kapitalpensionsordninger anvendes, da det er den eneste kilde, og dette betyder jf. ovenstående, at opgørelsen af PL-sektorens løbende ordninger - uanset type - formentlig vil være overvurderet i PBANK. På udbetalingssiden er problem det samme; her vil 1) opsigelse af ordninger i utide, 2) overflytning af ordninger mellem selskaber (da bogholderiteknisk=udbetaling) samt udbetaling af gruppelivssummer i NR s opgørelse alle optræde som ordinære, dvs. skattepligtige, udbetalinger. 4.2 Afkastet i pengeinstitutterne, Tipphpb Opgørelsen af afkastet af ordningerne i pengeinstitutsektoren sker ud fra Finanstilsynets beretning. Metoden bygger på Claus Blendstrup s forslag i FM(1997), hvor puljernes samlede afkast sættes i forhold til formuen ultimo forige periode, for herefter at anvende denne beregnede sats i opgørelsen af afkastet af alle øvrige konti - undtaget dog kontantkonti. Sidstnævnte antages forrentet med renten gældende for en "typisk" indekskonto, dvs. en sats lig den variable grundrente på disse, iwbko. De historiske data for perioden før 1985 er Finn Lauritzens, FM(1986), opgørelse. Denne serien indeholder, fint i tråd med NR s opgørelser, alene nettorenter og nettoudbytte, og svarer forskellen mellem Finansministeriets nu udgåede variabler Tisp-Tilp. På grund af datamangel kan CBL s opgørelses 14 Årsagen til afvigelsen undersøges p.t. i Danmarks Statistik

13 metode først anvendes fra starten af 90 erne, hvilket sker med den vigtige modifikation, at det er afkastet eksklusiv kursgevinster, der opgøres Grafiske beskrivelser Figur 1 Udviklingen i nettoindbetalingerne i PL-sektoren. Mia. kr Adambk, (topl+topk) Pbank NR I figuren sammenlignes nettoindbetalingerne i gl. ADAMBK (Topl+Topk) med PBANK s opgørelse samt NR s. Indtil ca følges PBANK og ADAMBK ad, men herefter afviger ADAM s egen opgørelse (baseret på Finanstilsynets beretning) en del fra såvel NR s som den i PBANK. Afvigelsen mellem PBANK og NR skyldes, at NR s tal viser nettoindbetalingerne til de arbejdsgiveradministrede ordninger, hvorimod PBANK opgør forskellen i "brutto"-bevægelserne, altså samtlige ordninger - arb. adm. og privat tegnede ordninger - under et. Sidstnævnte gør ADAMBK i princippet også, men som det ses, så har overgangen til en ny opgørelsesmetode fra 1994 ikke været præcis nok. Af figur 2 fremgår, at der er stor grad af overensstemmelse mellem NR s, Tipphpp og ADAM s, Tifpn, opgørelse af sektorens samlede afkast Tipphpbp-Tipphpbk udgør afkastet ekskl. kursgevinster. 16 I det institutionelle regnskab, fordeles afkastet (dog inkl. afkast af skadesvirksomhed) til hhv. husholdninger og selskaber efter en interne nøgle.

14 14 Figur 2 Udviklingen i PL-sektorens afkast, ekskl. skade Mia. kr ADAM, egen opgørelse PBANK, NR ekskl.skade I figur 3 og 4 ses, hvorledes ind- og udbetalingsstrømmene fordeler sig på arbejdsgiveradministrerede og privat tegnede ordninger. Indbetalingerne til sidstnævnte er tydeligvis i vækst. At de arbejdsgiveradministrerede ordninger er under opbygning viser sig tydeligt her, hvor udbetalingerne først i de senere år er ved at antage et mærkbart omfang. Figur 3 Indbetalingerne fordelt på hhv. "kollektiv" og privat pensionsopsparing. Mia. kr I alt Arbejdsgiver administrerede ordninger Privat tegnede ordninger Pengeinstitutter ialt

15 Figur 4 Udbetalingerne fordelt på hhv. "kollektiv" og privat pensionsopsparing. 15 Mia. kr I alt Arbejdsgiver administrerede ordninger Privat tegnede ordninger 0 I figur 5, ses hvorledes kapitalpensionsordningerne fordeler sig på opsparingsinstitut. Adgangen til fra 1987 at oprette privattegnede kapitalpensionsordninger gav, som forventet, en voldsom vækst i indbetalingerne - i første omgang primært i pengeinstitterne, men efterhånden også i pensionsinstitutterne. Med skattereformen i 1994 stagnerer indbetalingerne til pengeinstitutterne, hvorimod der er fortsat vækst i indbetalingerne til pensionsinstitutterne. Figur 5 Indbetalinger til kapitalpensionsordningerne Mia. kr I alt Pi-sektor Pl-sektor

16 16 Figur 6 Udbetalingerne af arb. adm. ordninger fordelt på ordningstyper Mia. kr Udbetaling i alt Løbende ordninger Kapitalpensioner heraf kap.pension, PI heraf Kap.pension, PL Udbetalingerne fra de arbejdsgiveradministrerede kapitalpensionsordninger er som forventet små, de har i 90 erne udgjort ca. 15 pct. af de samlede udbetalinger. Sidstnævnte udgjorde ca. 24 mia.kr i Figur 7 Arbejdsmarkedspensionsbidragenes andel af lønsummen Pct.p Arbejdgiveradministrerede ialt PI PL Anm.: lønsummen er opgjort netto for arbejdsmarkedsbidrag Som forventet ses indbetalingsandelen at vokse kraftigt fra slutningen af 1980 erne. Opkrævning af arbejdmarkedsbidraget fra og med 1994 viser sig som et dyk i indbetalingsandelen - at dette først kan registreres i 1995 skyldes formentlig forskudte regnskabsår, hvilket dog vil blive undersøgt. Medregningen af indbetalingerne til arbejdsgiveradministrerede ordninger i PI-

17 sektoren løfter således den historiske indbetalingsandel med ca. et halvt procent point. 17 Formueopgørelserne Pensionsformuerne i de to sektorer, Wppp og Wppb, er, jf. bilag 1, opgjort som et akkumuleret flow. Da afkastserierne generelt, jf. afsnit 4.2, Tipphpp og Tipphpb ikke indeholder kursgevinster - hverken på aktier eller obligationer - vil, i det omfang disse realiseres, den opgjorte formue være et underkantsskøn for den bogførte værdi. I ØM(1995) anføres, at flere og flere selskaber i PL-sektoren i løbet af 1990 erne har ændret regnskabsprincipper og nu anvender markedsværdier mod tidligere anskaffelsesværdier. Dette hænger naturligt sammen med udnyttelsen af den stadig større adgang til at placere pensionsmidler i aktier, som selskaberne har fået siden slutningen af 1980 erne. I samme periode er kravene til pengeinstitutternes placering af pensionsmidler ligeledes lempet betydeligt. Tidligere måtte disse maksimalt placere 50% af pensionsmidlerne i aktier, men siden 1993 har der ikke været nogen øvre grænse. Denne udvikling, mod en stadig større aktieportefølje i en tid med et aktiemarked i fremgang, ses netop i figur 8 og 9, hvor pensionsformuerne opgjort til markedsværdi - jf. data fra Forsikringsoplysningen og Finanstilsynet - overstiger den i Pbank opgjorte anskaffelsesværdi med ca. 100 mia.kr (Pensionsinstitutterne, figur 8). I 1997 udgjorde obligationsformuen i PLsektoren, Wazz 17, knapt 300 mia.kr. af en samlet formue på ca. 700 mia. kr (markedsværdi) 18. I figur 9 ses opgørelsen i PBANK ud til at stemme godt overens med opgørelserne lavet af Forsikringsoplysningen. Pengeinstitutterne anvender stort set alle markedsværdier som værdiansættelsesprincip, men da placeringen, som nævnt, først blev givet fri i 90 erne, kan dette delvis forklare afvigelsen mellem PBANK s bogførte værdi og markedsværdierne i slutningen af dette årti. En anden forklaring kan være, at pensionsmidlerne i pengeinstitutterne placeret i aktier indtil midten af 90 erne ikke gav nogen merforrentning set i forhold til obligationer Omfanget af aktieinvesteringer illustreres i figur 7 af forskellen mellem ADAM-variablen Wazz, der netop ikke medregner aktier I FO( ) opgøres obligationsformuen (bogført værdi) til hhv. 379 og 404 mia. kr. Givet disse oplysninger overskrides 50% grænse ikke, hvilket kunne tyde på at der skal ses nærmere på opgørelsen af Wazz.

18 18 Figur 8 Pensionsformuen, pensionsinstitutterne Mia. kr Samlede aktiver ekskl. aktier, (Wazz) Markedsværdi, FO(1998) Bogført værdi, FO(1999) Pbank, Samlet pensionsformue (Wppp) Pensionsformuen, DØRS Figur 9 Pensionsformuen, pengeinstitutterne 19 Mia. kr Finanstilsynets beretning Pbank, Samlet pensionsopsparing (Wppb) Det Oekonomiske Råd(1998) Af figur 10 ses det interessante, at afkastet efter skat - givet en alternativ placering i obligationer - følges pænt ad. 19 De indtegnede data fra Det Økonomiske Råds Sekretariat stammer fra rapporten fra efteråret 1998, hvor DØRS - med Finanstilsynets beretning som kilde - ligeledes opgjorde formuerne.

19 19 Figur 10 Disponibelt afkast af hhv. obligationer og pensionsaktiver Mia. kr Pbank : Afkastraten, iwpp Adambk: Den effektive obligationsrente, iwbz Pbank : Dispnibel afkastrate Adambk: Disponibel eff. obligationsrente, Tss0 0

20 20 Kildefortegnelse ØM(1995) Demokrati og åbenhed om pensionsinstitutternes investeringsbeslutninger, Økonomiministeriet, betænkning nr. 1306, FM(1995.a) Pensionsopsparingens udbredelse og dækning, tværministeriel FM(1995.b) arbejdsgruppe under Finansministeriet, juni1995. Indkomster, formue, pensioner og privat forbrug i ADAM, Finansministeriet, notat, SD, 31.januar FM(1996) Dokumentation af beregningerne i forbindelse med pensionsmodellen, Finansministeriet, notat, JBP, 2. oktober 1996 FM(1997) Sammenligning af forskellig statistik vedrørende pensionsopsparing, Finansministeriet, notat, CBL, 10. september BD(1983) En model for pensionsordninger i Danmark, Budgetdepartementet, notat, Finn L./nh, 19.juli/11.november BD(1986) En model for pensionsordninger i Danmark,2), Budgetdepartementet, notat, Finn L/ann, 14. januar FM(1996) OZ(1978) Ældres indkomster og formuer, tværministeriel arbejdsgruppe under Finansministeriet, april 1996 Opsparingsfremmende foranstaltninger, Ole Zacchi, Institut for finansiering, Handelshøjskolen i København, september 1978 FO(1998) Forsikring og pension i Danmark, 1998, Statistik", Forsikringsoplysningen, (årlig publikation) FT(1991) Rapport fra arbejdsgruppen vedr. pengeinstitutternes puljeordninger, Finanstilsynet, september 1991

21 21 Bilag 1 Opdateringsmodul til PBANK Kilde: OPDATNY.CMD! Data vedr. pengeinstitutordningerne ser wbzf "Pensionsformue, PI, FBPI" =wppbi+wppbkh+wppbs+wppbr +wppbd ser wppbp "Puljeindestående, i alt, PI" =wppbkp+wppbrp+wppbsp; ser wppbkk "Kontantkonti, i alt, PI" =Wbzf-wppbp-wppbd;!!Rateordninger ser iwbpu ser iwbpuu ser tipphpbr =tipphpbp/wppbp.1; =(tipphpbp-tipphpbk)/wppbp.1; =iwbkk*(wppbr.1-wppbrp.1)+iwbpuu*wppbrp.1;!!har antaget at 50 % af aktiverne er realrenteafg. pligtige ser Sdrbr =tsdr*(tipphpbr-0.5*iwbpuu*wppbrp.1); ser tffbri =tbhsbr+tphhbri; ser tffbru =wppbr.1+tffbri+tipphpbr-sdrbr-wppbr;!!indeksordninger ser tipphpbi =iwbkk*wppbi.1; ser Sdrbi =tsdr*tipphpbi*(1-wbiz82/wppbi); ser tffbii =tphhbii; ser tffbiu =wppbi.1+tffbii+tipphpbi-sdrbi-wppbi;!!antager at depoter forrentes som puljer, dvs. ser tipphpb =iwbpuu*(wbzf.1-wppbkk.1)+iwbkk*wppbkk.1; ser tffki "Indbetaling, kapitalpensioner" = tbhsbk+tphhbki+ tbhsplk +tphhplki; ser tbhsb "Indbetaling, arb.adm., PI-sektor" = tbhsbk+tbhsbr; ser tphhbi "Indbetaling, priv.tegn., PI-sektor" = tphhbki+tphhbri+tphhbii; ser tffbki "Indbetaling, kap.pens.,pi" = tphhbki+tbhsbk; ser tffplki "Indbetaling, kap.pens.,pl" = tphhplki+tbhsplk; ser tffbi "Indbetalinger i alt, PI-sektor" = tphhbi+tbhsb; ser tbhs "Indbetaling, arb.adm." = tbhsp+tbhsb; ser tphhi "Indbetaling, priv. tegn" = tphhbi+tffpi-tbhsp; ser tphhpli "Indbetaling, priv. tegn., PL" = tffpi-tbhsp; ser tffi "Indbetaling, i alt" = tffpi+tffbi; ser tffbii "Indbetaling, indeks, PI" = tphhbii; ser tphhki "Indbetaling, priv. tegn. kap.pens." = tphhplki+tphhbki; ser tbhsk "Indbetaling, arb.adm. kap.pens." = tbhsplk+tbhsbk;! Afkast ser stindfa ser stindfa ser stoipa ser stoipa ser pp ser ff ser ff ser pp =tbhsp; =stindfa+stindfa.1; =tbhsb; =stoipa+stoipa.1; =tffbi; =tffpi; =ff+ff.1; =pp+pp.1;

22 22 ser awfa "Andel af PL-pensionsformue, arb.adm." =stindfa/ff; ser awpa "Andel af PI-pensionsformue, arb.adm." =stoipa/pp; ser tipphpps "Afkast,arb.adm.,PL-sektor" =tipphpp*awfa; ser tipphpph "Afkast,priv.tegn.,PL-sektor" =tipphpp-tipphpps; ser tipphpbs "Afkast,arb.adm.,PI-sektor" =tipphpb*awpa; ser tipphpbh "Afkast,priv.tegn.,PI-sektor" =tipphpb-tipphpbs; ser tipphps "Afkast,arb.adm." =tipphpps+tipphpbs; ser tipphph "Afkast,priv.tegn." =tipphpph+tipphpbh; ser tipphp "Afkast i alt" =tipphpp+tipphpb; ser typshbr "Udbetaling,rateops., arb.adm., PI" =0.5*tffbru; ser tphhbru "Udbetaling,rateops., priv.tegn., PI" =0.5*tffbru; ser tffbku "Udbetaling, kap.pens.ordninger, PI" =typshbk+tphhbku; ser tffpku "Udbetaling, kap.pens.ordninger, PL" =typshpk+tphhpku; ser tffku "Samlet udbetaling, kapitalpension" =tffbku+tffpku; ser tffbiu "Udbetaling,index,PI" =tffbiu; ser tubri "Udbetaling, rate- og indeksops., PI" =tffbru+tffbiu; ser tffu "Samlede udbetalinger" =tffpu+tubri+tffbku; ser typsh "Udbetaling, arbejdsgiveradministreret" =typshp+typshbk+typshbr; ser tphhu "Udbetaling, privattegnet" =tffu-typsh; ser tphhpu "Udbetaling, privattegnet, PL" =tffpu-typshp; ser tphhbu "Udbetaling, privattegnet, PI" =tphhu-tphhpu; ser typshb "Udbetaling, arbejdsgiveradministreret, PI" =typshbk+typshbr; ser typshk "Udbetaling,kap.pens.,arb. adm." =typshbk+typshpk; ser tphhku "Udbetaling,kap.pens.,priv.tegn." =tphhbku+tphhpku; ser tffbu "Udbetaling, i alt, PI" =tphhbu+typshb;!formuen ser wppp "Pensionsformuen, PL" =tffpi-tffpu+tipphpp-sdrpp; ser wppp =wppp+wppp.1; ser wppb "Pensionsformuen, PI" =tffbi-tffbu+tipphpb-sdrph; ser wppb =wppb+wppb.1; ser wpspp "Arb.adm. pensionsformue, PL" =tbhsp-typshp+tipphpps-awfa*sdrpp; ser wpspp =wpspp+wpspp.1; ser wphpp "Priv.tegnet pensionsformue, PL" =wppp-wpspp; ser wpspb "Arb.adm. pensionsformue, PI" =tbhsb-typshb+tipphpbs-awpa*sdrph; ser wpspb =wpspb+wpspb.1; ser wphpb "Priv.tegnet pensionsformue, PI" =wppb-wpspb; ser wpsp "Pensionsformue, arb.adm. ordninger" =wpspp+wpspb; ser wphp "Pensionsformue, priv.tegn.ordninger" =wphpp+wphpb;

23 23 ser wpp "Pensionsformue" =wppp+wppb; ser iwpp "Afkastsats, pensionsopsparing" =tipphp/wpp.1;! Da aktieafkastskat er indeholdt i sdrp fradrages alene sdrp SER tidpphp = tipphp - sdrp ; ser iwppd "Afkastsats efter skat, pensionsops. ekskl. LD og ATP ordn." =(tipphp-sdrp)/wpp.1;! Bemærk kap.p. formuer dannet givet ingen friholdelse ser wphppk = wphppk.1*(1+iwpp*(1-tsdr))+tphhplki-tphhpku; ser wphpbk = wphpbk.1*(1+iwpp*(1-tsdr))+tphhbki-tphhbku; ser wpsppk = wpsppk.1*(1+iwppd)+tbhsplk-typshpk; ser wpppk "Kapitalpensionsformue, PL" ser wpppl "Formue, løbende ordninger, PL" ser wpsppl "Formue, arb.adm.,løb.ordn, PL" = wpsppk+wphppk; = wppp-wpppk; = wppp-wphpp-wpsppk; ser wppbk "Kapitalpensionsformue, PI" = wppbkd+wppbkh; ser wppbl "Formue, løbende ordninger, PI" = wppb-wppbk; ser wppk "Kapitalpensionsformuen" = wpppk+wppbk; ser wpspbk "Kapitalpensionsformue, arb.adm., PI" = wppk-wpppk-wphpbk; ser wphpk "Kapitalpensionsformue, priv.tegnet i alt" ser wpspk "Kapitalpensionsformue, arb.adm., i alt" ser wpspl "Pensionsformue, arb.adm., løb.ordn." ser wphpl "Pensionsformue, priv.tegn., løb.ordn." = wphppk+wphpbk; = wpsppk+wpspbk; = wpsp-wpspk; = wphp-wphpk; ser tphhli "Indbetaling, priv. tegn., løb.ordn." = tphhi-tphhki ; ser tbhsl "Indbetaling, arb.adm., løb. ordn." = tffi-tffki-tphhli; ser tphhlu "Udbetaling, priv. tegn., løb.ordn." = tphhu-tphhku; ser typshl "Udbetaling, arb.adm., løb. ordn." = tffu-tffku-tphhlu; ser tishl = Wpspl-(Wpspl[-1]+ Tbhsl-Typshl) ; ser tishk = Wpspk-(Wpspk[-1]+Tbhsk-Typshk) ; ser tihhl = Wphpl-(Wphpl[-1]+Tphhli-Tphhlu) ; ser tihsk = Wphpk-(Wphpk[-1]+Tphhki-Tphhku) ; ser tidqwm = tiqwm-sdrqwm; ser tbhsg "Indbetaling, gruppeliv, PL-sektor" = tbhsg;

24 Bilag 3 Dokumentation af tilbageføringen 1 Indbetalingerne Tffpi Tbhsbk 50-88: Kædet med Tbhsp 83-92: Andel af samlede indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede kapitalpensionsordninger[ FM(1995a) tabel 6.4].Andel falder ifl.cps-data for perioden med ca. 4.p.p om året : lineær interpolation, 63-77, [OZ(1978], 50-62, lineær interpolation Tphhbki 87-92: Kædet med væksten i de samlede indbetalinger til privattegnede kapitalpensioner[fm(1995a) tabel 6.4] 50-86: 0, kunne først oprettes fra 1987 Tbhsbr Tphhbri Tphhbii 93-94: Kædet med vækst i tilsvarende privattegnede ordninger[cps] 87-92: Fast andel af samlede indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede rateordninger[fm(1995a) tabel 6.4, FM(1996) bilag 1], Andel ifl.cps ca i perioden efter : 0, rateordninger kunne først tegnes fra 1987, CPS viser at stort set ingen indbetalinger til indeksordninger : Kædet med Tbhsp, da Tbhsplr er kædet hermed : 0, rateordning kunne først tegnes fra : Gennemsnit af forudgående periode 66-82: Beregnet ud fra Wppbi og beregnet afkast,forrentning=iwbkk, og antagelse om ingen udbetalinger før :Lineær interpolation 50-56: Ordning ej etableret Tbhsplk 83-92: Samlet indbetaling[fm(1995a) tabel 6.4, FM(1996) bilag 1] fratrukket Tbhsbk 50-82: Kædet med vækst i Tbhsbk Tbhsplr 50-93: Kædet med vækst i Tbhsp. Tphhplki 87-92: Tffki-Tffbki-Tbhsplk Tphhplri Ej ført tilbage pga. manglende datagrundlag Tffki 87-92: [FM(1995a) tabel 6.4, FM(1996) bilag 1]

Realrenteafgiften i ADAM

Realrenteafgiften i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 27.04.99 Gitte Terp Henriksen Realrenteafgiften i ADAM Resumé: I papiret gives en beskrivelse af den nuværende modellering af realrenteafgiften

Læs mere

Aldersopsparing i ADAM

Aldersopsparing i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 26. marts 2014 1 Aldersopsparing i ADAM Resumé: Aldersopsparing er den nye kapitalpension, dog uden udskudt skat. Papiret beskriver

Læs mere

ATP og LP data. Resumé:

ATP og LP data. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Junge 3. november 25 whatwif ATP og LP data Resumé: MAJ Nøgleord: Modelgruppepapirer er interne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne,

Læs mere

Modelligninger afledt af pensionsmodellen

Modelligninger afledt af pensionsmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Gitte T. Henriksen 21. november 1999 Tony M. Kristensen Henrik C. Olesen Modelligninger afledt af pensionsmodellen Resumé: I papiret opstilles ligninger for

Læs mere

Pensionsaktiver: hvem "ejer" hvad (i VP)?

Pensionsaktiver: hvem ejer hvad (i VP)? Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 15. november 2013 1 Pensionsaktiver: hvem "ejer" hvad (i VP)? Resumé: Papiret præsenterer resultatet af en undersøgelse af ejerforhold

Læs mere

Ligninger for kapitalpension efter skattereform 2012

Ligninger for kapitalpension efter skattereform 2012 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 2. oktober 2012 1 Ligninger for kapitalpension efter skattereform 2012 Resumé: Centrale brugere af ADAM har behov for med modelversion

Læs mere

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 12. november 2012 1 Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 Resumé: Papiret redegør for hvorledes pensionsformuen, ultimo

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Pensionsformuer og udskudt skat i ADAM

Pensionsformuer og udskudt skat i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jes Asger Olsen 21. oktober 2010* UDKAST Pensionsformuer og udskudt skat i ADAM Resumé: Indbetalinger på pensionsordninger kan i forskelligt omfang trækkes

Læs mere

Rentestrømme, LD og Den midlertidige pensionsordning

Rentestrømme, LD og Den midlertidige pensionsordning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Gitte T. Henriksen 4. december 2000 Rentestrømme, LD og Den midlertidige pensionsordning Resumé: I papiret forslås ligninger vedr. husholdningernes og selskabernes

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Nutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM

Nutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 16 februar 2001 Nutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM Resumé: Papiret giver nogle simple sammenhænge mellem nutidsværdien

Læs mere

Note om pensionsmodellens data i ADAM-okt15

Note om pensionsmodellens data i ADAM-okt15 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Dan Knudsen 12.september 2016 Michael Osterwald Lenum Note om pensionsmodellens data i ADAM-okt15 Resumé: Ved beregning af pensionsformuernes afkast og kursudvikling

Læs mere

Disponibel indkomst og pensionsordninger, kort og langt sigt

Disponibel indkomst og pensionsordninger, kort og langt sigt Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen Gitte Terp Henriksen 1. December 2000 Disponibel indkomst og pensionsordninger, kort og langt sigt Resumé: I modellen er der i indkomst

Læs mere

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god

Læs mere

Indhold. 2. Bonus. l. Forord 4

Indhold. 2. Bonus. l. Forord 4 Indhold l. Forord 4 2. Bonus 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3. Indestående

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Pensioner og disponibel indkomst i ADAM

Pensioner og disponibel indkomst i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 4. juni 1997 Pensioner og disponibel indkomst i ADAM Resumé: Virkningen på disponibel indkomst af at øge pensionsindbetalingerne undersøges.

Læs mere

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension Vejledning pensionsoversigt 2015 20.05.2016 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene

Læs mere

Svar til FM om pensionsdata

Svar til FM om pensionsdata Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 17. august 2015 1 Svar til FM om pensionsdata Resumé: Papiret svarer på fire spørgsmål fra FM. 1 Behandlet på modelgruppemødet 2015.10.19.

Læs mere

Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt. Pensionsbeskatning L 24 og L 25

Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt. Pensionsbeskatning L 24 og L 25 Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt Pensionsbeskatning L 24 og L 25 Beskatningen af de danske pensioner Det danske pensionssystem består af tre søjler: 1. Folkepensionen finansieret via skatteindtægter

Læs mere

Indhold. 3. Depot 13. 6. Genkøb 18 6.1 Beregning af genkøbsværdi 18 6.2 Skat ved genkøb 18. 1. Forord 4

Indhold. 3. Depot 13. 6. Genkøb 18 6.1 Beregning af genkøbsværdi 18 6.2 Skat ved genkøb 18. 1. Forord 4 Indhold 1. Forord 4 2. Bonus 5 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3.

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

BankNordiks generelle vilkår for ratepension

BankNordiks generelle vilkår for ratepension Generelle vilkår for ratepension BankNordiks generelle vilkår for ratepension Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen

Læs mere

Kort om den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister

Kort om den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister INFORMATION TIL SAGSBEHANDLEREN Kort om den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister - en ordning der betaler sig 1 INFORMATION TIL SAGSBEHANDLEREN OM DEN SUPPLERENDE ARBEJDSMARKEDSORDNING

Læs mere

Nutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue II

Nutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue II Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Olesen 16. Maj 2001 Nutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue II Resumé: Ideen i papiret er at beregne nutidsværdien af pensionsindbetalinger

Læs mere

Data for banker og sparekassers rentestrømme

Data for banker og sparekassers rentestrømme Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Henrik Christian Olesen 3. december 1997* Data for banker og sparekassers rentestrømme Resumé: Papiret diskuterer opdateringen af banker og sparekassers rentestrømme,

Læs mere

Bud på ændrede tal for pensions ind- og udbetalinger

Bud på ændrede tal for pensions ind- og udbetalinger Danmarks Statistik MDELGUPPEN Arbejdspapir Michael sterwald-lenum 10. november 2010 1 Bud på ændrede tal for pensions ind- og udbetalinger 2005-2009 esumé: Papiret opsummerer et detaljeret arbejde der

Læs mere

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse MA - Aalborg Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg C Telefon 70 20 39 74 6 Efterløn eller ej? A-kassen for højtuddannede NOR DI MA - Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Århus C Telefon 70 20 39 73 Tr y

Læs mere

Effekter på forbrug, indkomst og formue af øgede pensionsindbetalinger

Effekter på forbrug, indkomst og formue af øgede pensionsindbetalinger Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 27. december 1999 Effekter på forbrug, indkomst og formue af øgede pensionsindbetalinger Resumé: Papiret gennemgår forskellige pensionsordningers

Læs mere

Ligningsændringer vedr. LD

Ligningsændringer vedr. LD Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 3. august 2017 1 Ligningsændringer vedr. LD Resumé: Papiret præciserer en række ændringer i ADAMs ligninger vedrørende Lønmodtagernes

Læs mere

Pensionsafkastskattens værdier - fra prognose til endeligt tal

Pensionsafkastskattens værdier - fra prognose til endeligt tal Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 14. januar 2014 1 Pensionsafkastskattens værdier - fra prognose til endeligt tal Resumé: Papiret sporer værdierne for pensionsafkastskatten

Læs mere

Simpel pensionskassemodel

Simpel pensionskassemodel Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 9. februar 15 Simpel pensionskassemodel Resumé: Vi opstiller en model, hvor udbetalingerne fra en pensionsordning bestemmes ud fra en antagelse

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Få økonomisk overblik Måske er du begyndt at tænke på tilværelsen som pensionist eller efterlønsmodtager. Måske er du allerede i gang med at planlægge og undersøge dine økonomiske

Læs mere

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik 06-12-2013 Danske Regioners pensionspolitik 1. Fokus på pension Pensionsområdet er i stigende grad en væsentlig del af samfundsdebatten og et nødvendigt fokusområde for fremtidens velfærdssamfund. Som

Læs mere

Tina Saaby Hvolbøl 24. april 2006 Asger Olsen. Rentesatser i ADAM. Resumé:

Tina Saaby Hvolbøl 24. april 2006 Asger Olsen. Rentesatser i ADAM. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tina Saaby Hvolbøl. april Asger Olsen Rentesatser i ADAM Resumé: Papiret søger at besvare følgende spørgsmål: Hvilke rentesatser indgår i ADAM? Hvad er kilden

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Generelle vilkår for Kapitalpension Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Vilkårene gælder for kapitalpension (opsparing i pensionsøjemed), med mindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Privatøkonomi Pension 15. november 2013

Privatøkonomi Pension 15. november 2013 Privatøkonomi Pension 15. november 213 Relaterede publikationer Privatøkonomi Vi bliver ældre og ældre sparer du nok op? Det har stor betydning for din pensionsopsparing, at du kommer i gang med at spare

Læs mere

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere! Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og af lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove

Forslag. Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og af lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 391 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-321-0014 Udkast (1) 17. august 2009 Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og af lov om ændring af

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 13-0199841 Udkast 21. august 2013. Forslag. 3. I 17, stk. 1, 6. pkt., der bliver 8. pkt., ændres 4. pkt. til: 6. pkt.

Skatteministeriet J. nr. 13-0199841 Udkast 21. august 2013. Forslag. 3. I 17, stk. 1, 6. pkt., der bliver 8. pkt., ændres 4. pkt. til: 6. pkt. Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 283 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 13-0199841 Udkast 21. august 2013 Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven,

Læs mere

Pensionsgruppe udvalgsarbejde i 2015

Pensionsgruppe udvalgsarbejde i 2015 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 22. januar 2015 1 Pensionsgruppe udvalgsarbejde i 2015 Resumé: Papiret opridser et forslag til genvækning af pensionsgruppen fra efteråret

Læs mere

Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger

Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger Analyse marts 2014 Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger Investering gennem investeringsfonde er et alternativ til at købe aktier og obligationer direkte. Når investor

Læs mere

16,4 mia. kr. i afkast i 2011. Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012

16,4 mia. kr. i afkast i 2011. Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012 FOKUS 16,4 mia. kr. i afkast i 2011 Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012 Årsrapporten 2011 fra Sampension er netop godkendt på generalforsamlingen

Læs mere

Tidsbegrænset livrente

Tidsbegrænset livrente Tidsbegrænset livrente En tidsbegrænset (ophørende) livrente er en fradragsberettiget opsparing, der kan give dig en månedlig udbetaling, fra du går på pension og i en aftalt periode på mindst 10 år. Til

Læs mere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad

Læs mere

Vejledning om fleksibel efterløn

Vejledning om fleksibel efterløn Vejledning om fleksibel efterløn Indledning I bekendtgørelse nr. 1621 af 13. december 2006 om fleksibel efterløn, som ændret ved bekendtgørelse nr. 752 af 25. juni 2007, bekendtgørelse nr. 354 af 16. maj

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Modelligninger, pensionsmodellen

Modelligninger, pensionsmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Gitte Terp Henriksen 18. november 1999 Modelligninger, pensionsmodellen Resumé: I papiret opstilles på baggrund af modelskitserne i modelgruppepapiret "Pensionsmodel

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Vejledning om fleksibel efterløn

Vejledning om fleksibel efterløn Vejledning om fleksibel efterløn Indledning I bekendtgørelse nr. 1576 af 17. december 2013 om fleksibel efterløn, er der fastsat regler om fleksibel efterløn. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens

Læs mere

RETNINGSLINIER. for investering og administration af puljer. Gældende fra 1. marts 2014

RETNINGSLINIER. for investering og administration af puljer. Gældende fra 1. marts 2014 RETNINGSLINIER for investering og administration af puljer Gældende fra 1. marts 2014 Generelt Følgende opsparingsformer kan tilsluttes én eller flere af de puljer, som pengeinstituttet tilbyder: - Kapitalpension

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Forord 4 Alderspension fra JØP 5 Hvad skal du gøre, når du vil på pension? 5 Valgmuligheder ved udbetaling 6 Tillæg til din

Læs mere

Pensionsordninger for overenskomstansatte

Pensionsordninger for overenskomstansatte Pensionsordninger for overenskomstansatte Gruppelivsforsikring Den kollektive ordning 3 i 1 Pension 3 i 1 Livspension Præmiefritagelse Behovsanalyse Man skal være opmærksom på, at der eksisterer tre forskellige

Læs mere

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger Skatteguide ved investering i investeringsforeninger 01.06.2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. Privates investeringer i investeringsbeviser - Frie midler... 2 2.1 Beskatning af aktieindkomst... 2 2.2 Beskatning

Læs mere

Vejledningen erstatter den tidligere edb-tekniske vejledning af 7. januar 2013.

Vejledningen erstatter den tidligere edb-tekniske vejledning af 7. januar 2013. Den 28. januar 2013 Edb-teknisk vejledning om Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings overførsel af elektronisk indberettede pensioner mv. til a-kasserne til brug for opgørelse af fradrag i efterløn

Læs mere

Friholdelsesbrøk og realrenteafgift

Friholdelsesbrøk og realrenteafgift Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Rasmus Holm Madsen 9. august 2001 Tony Maarsleth Kristensen Friholdelsesbrøk og realrenteafgift 5HVXPp,GHWWHSDSLUXQGHUV JHVPXOLJKHGHQIRUDWPHGWDJHHQIULKROGHOVHVEU

Læs mere

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011 Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Lederne Sønderjylland

Lederne Sønderjylland Lederne Sønderjylland Fyraftensmøde om efterløn 10. marts 2011 Ved Brian Kjøller DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel Udskydelse

Læs mere

Et portræt af de 810.000 private investorer i de danske investeringsforeninger

Et portræt af de 810.000 private investorer i de danske investeringsforeninger Analyse februar 2012 Et portræt af de 810.000 private investorer i de danske investeringsforeninger Investering i forening er et alternativ til at spare direkte op i aktier og obligationer. Når investor

Læs mere

PENSIONSMØDE YNGRE LÆGER

PENSIONSMØDE YNGRE LÆGER PENSIONSMØDE YNGRE LÆGER PRÆSENTATION Medlemskonsulenter Thomas Krogh & Kent Boye Christensen Rådgivning Kurser Efteruddannelsesgrupper LÆGERNES PENSIONSKASSE 2 PROGRAM Har du valgt den rigtige pensionsordning?

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 65 Folketinget 2009-10. Fremsat den 11. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) til

Forslag. Lovforslag nr. L 65 Folketinget 2009-10. Fremsat den 11. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) til Lovforslag nr. L 65 Folketinget 2009-10 Fremsat den 11. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud? Poul Dahl Hede 62- år, uddannet socialrådgiver mv. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu tilknyttet som underviser og foredragsholder.

Læs mere

Fremrykket provenu ved pensionsloft

Fremrykket provenu ved pensionsloft Der har på det seneste været nogen debat om størrelsen af det fremrykkede provenu ved et samlet pensionsloft på 1. kr. Senest er Finansministeriet kommet med et nyt bud, der ikke afviger meget fra deres

Læs mere

Grovboller og Generationsskifte. 11. december 2009 Helle Hougård Porsfelt Dir. tlf. 38 40 42 30 og mobil 42 13 42 30

Grovboller og Generationsskifte. 11. december 2009 Helle Hougård Porsfelt Dir. tlf. 38 40 42 30 og mobil 42 13 42 30 Grovboller og Generationsskifte Pensioner 11. december 2009 Helle Hougård Porsfelt Dir. tlf. 38 40 42 30 og mobil 42 13 42 30 hhp@hulgaardadvokater.dkdk Forårspakken - pensioner Forårspakken omlægning

Læs mere

Reestimeret forbrugsfunktion, DEC99 og APR00

Reestimeret forbrugsfunktion, DEC99 og APR00 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 1. marts 2000 Reestimeret forbrugsfunktion, DEC99 og APR00 Resumé: Papiret reestimerer forbrugsfunktionen på 95-pris databanken (APR00)

Læs mere

I landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. xx af xx. 2015, foretages følgende ændringer:

I landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. xx af xx. 2015, foretages følgende ændringer: xx. november 2015 FM 2016/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2016 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Beskatning af indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) 1 I landstingslov

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 11999 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den nye fleksible efterløn for medlemmer af en a-kasse, der fylder 60 år den 1. juli

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 213 Svar på Spørgsmål 20 Offentligt J.nr. 2009-311-0333 Dato: 25. maj 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene = Juledag, 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2015 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at

Læs mere

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? 31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

Bilags indholdsfortegnelse

Bilags indholdsfortegnelse Bilags indholdsfortegnelse Bilag 1: Skattetrappe 2009 lønmodtagere... 2 Bilag 2: Skattetrappe 2010 - Lønmodtagere... 3 Bilag 3: Skattetrappe 2009 - Lønmodtagere pensionsmidler... 4 Bilag 4: Fradragsregler

Læs mere

Præmiefritagelse kunne ikke føre til tilbagebetaling af statsafgift ved udbetaling af kapitalpension

Præmiefritagelse kunne ikke føre til tilbagebetaling af statsafgift ved udbetaling af kapitalpension 2015-16 Præmiefritagelse kunne ikke føre til tilbagebetaling af statsafgift ved udbetaling af kapitalpension En mand klagede til ombudsmanden over, at skattemyndighederne havde afvist at tilbagebetale

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Spørgsmål og Svar om Garantifonden for Indskydere og Investorer

Spørgsmål og Svar om Garantifonden for Indskydere og Investorer Spørgsmål og Svar om Garantifonden for Indskydere og Investorer Emne Spørgsmål Svar Udbetaling / behandlingstid Hvor lang er Anmodninger om udbetaling af dækning behandles, så snart de modtages i behandlingstiden

Læs mere

Den offentlige og private sektors investeringer i ADAMBK

Den offentlige og private sektors investeringer i ADAMBK Danmarks Statistik MODELGRUPPEN [UDKAST] Arbejdspapir Peter Rørmose Jensen 27. oktober 23 Den offentlige og private sektors investeringer i ADAMBK Resumé: Ved en gennemgang af de sektormæssigt fordelte

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. september 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 495 (Alm. del) af 14. august

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

PENSIONSMØDE YNGRE LÆGEDAG Region Sjælland 26. september 2015 Roskilde

PENSIONSMØDE YNGRE LÆGEDAG Region Sjælland 26. september 2015 Roskilde PENSIONSMØDE YNGRE LÆGEDAG Region Sjælland 26. september 2015 Roskilde PRÆSENTATION Medlemskonsulenter Thomas Krogh & Kent Boye Christensen Rådgivning Kurser Efteruddannelsesgrupper LÆGERNES PENSIONSKASSE

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af? Poul Dahl Hede 60- år, uddannet socialrådgiver. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu ansat som underviser og foredragsholder.

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 20.05.2016 11/08 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Bilag indholdsfortegnelse:

Bilag indholdsfortegnelse: 3 Bilag indholdsfortegnelse: 1. INVESTERINGSAFKAST I LD... 4 2. TILSKREVET AFKAST MEDLEMMERNES TOPLINJE OG BUNDLINJE... 4 3. INVESTERINGSAFKAST I LD VÆLGER... 5 4. AFKAST I PULJERNE... 5 4.1. Høje aktieafkast

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 13. juni 2016

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 13. juni 2016 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 13. juni 2016 Sag 29/2015 (1. afdeling) Søfartens Ledere som mandatar for A (advokat Poul Hvilsted) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes Petersen)

Læs mere

Sådan er du medlem. Kollektiv overenskomst. Særligt for lægestuderende. Særligt for alment praktiserende læger. Særligt for tjenestemænd

Sådan er du medlem. Kollektiv overenskomst. Særligt for lægestuderende. Særligt for alment praktiserende læger. Særligt for tjenestemænd alment Sådan er du medlem Lægernes Pension er forbeholdt læger og. Du er obligatorisk medlem, hvis du er ansat under en kollektiv overenskomst. Du kan også blive medlem, hvis du er privatansat eller selvstændig

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017

Læs mere

Et portræt af de 800.000 private investorer i de danske investeringsforeninger

Et portræt af de 800.000 private investorer i de danske investeringsforeninger Analyse marts 213 Et portræt af de 8. private investorer i de danske investeringsforeninger Investeringsbeviser er et alternativ til at købe aktier og obligationer direkte. Når investor køber investeringsbeviser,

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 7. september 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 496 (Alm. del) af 14. august

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Magnus:Skat 2013. Nyheder og vejledning til version 1.00

Magnus:Skat 2013. Nyheder og vejledning til version 1.00 Magnus:Skat 2013 Nyheder og vejledning til version 1.00 Indledning - Magnus:Skat 1 Nyheder og vejledning til version 1.00 2 1. Forskudsregistrering for 2013 2 2. Kommuneskatteprocenter inkluderet 2 3.

Læs mere