Tina Saaby Hvolbøl 24. april 2006 Asger Olsen. Rentesatser i ADAM. Resumé:
|
|
- Birgitte Jakobsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tina Saaby Hvolbøl. april Asger Olsen Rentesatser i ADAM Resumé: Papiret søger at besvare følgende spørgsmål: Hvilke rentesatser indgår i ADAM? Hvad er kilden til de nuværende satser? Hvad skal kilden være fremover? Hvilke rentesatser ønsker vi at beholde i modellen, og hvilke udgår? På nuværende tidspunkt er niveauet for flere af rentesatserne ikke i overensstemmelse med kilden. Årsagen er, at der har været adskillige databrud, hvorfor satserne i stedet er blevet ført frem med vækstraten. Dette har givet anledning til lidt forvirring. Med den kommende modelversion bør vi lave et skift, således at niveauet kommer til at stemme overens med kilden, og at renterne í stedet føres tilbage med vækstraten. Alle ændringer vedrørende rentesatserne bør være lavet inden usercost genberegnes. THV Nøgleord: Kilder, rentesatser Modelgruppepapirer er interne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne, er ikke endelige og kan v re ndret inden opstillingen af nye modelversioner. Det henstilles derfor, at der kun citeres fra modelgruppepapirerne efter aftale med Danmarks Statistik.
2 1. Indledning I papiret gennemgås de forskellige rentesatser i ADAM. Formålet er først og fremmest at beskrive kilden til rentesatserne, herunder hvad kilden skal være fremover, og hvordan rentesatserne skal føres tilbage. Det vil fremgå, hvilke rentesatser der indgår i den kommende modelversion, og hvilke der bør udgå. I den kommende modelversion bør der skabes bedre overensstemmelse med niveauet i kilden. Dette indebærer, at flere af rentesatserne skal føres tilbage med vækstraten, idet der har været flere databrud. Fremover skal vi være bedre til at dokumentere, hvordan rentesatserne opdateres. I flere tilfælde har det været svært at genskabe renterne tilbage i tiden. I flere af kilderne er rentesatserne opgjort både som månedsgennemsnit og årsgennemsnit. I begge tilfælde er der korrigeret for antal bankdage. Almindeligvis opdaterer vi rentesatserne på kvartaler (for at lette overgangen til en eventuel kvartalsmodel), hvilket indebærer, at den årlige rentesats i ADAM er beregnet som et simpelt gennemsnit af kvartalsværdierne. Dette svarer imidlertid ikke altid til den årlige rentesats i kilden, idet der herved ikke korrigeres for antal bankdage. Forskellene er som regel meget små, men den årlige rentesats i ADAM kan altså afvige fra den tilsvarende sats i kilden. Fremover vil der generelt være behov for færre rentesatser. Den nye behandling af pengeinstitutternes rentemarginal (FISIM) i nationalregnskabet indebærer, at der ikke længere sondres mellem forskellige rentesatser i NR s rentestrømme. Der benyttes i almindelighed én fælles rentesats, referencerenten, til at danne alle rentestrømme. I praksis minder referencerenten meget om en 3-måneders pengemarkedsrente. Forskellen mellem den faktiske betalte rente og referencerenten opfattes ikke som en rentebetaling i NR, men som et gebyr for pengeinstituttets tjenester, altså som en almindelig pris for en tjenesteydelse (der indgår i ADAMs forbrugskomponent Cs eller i erhvervenes køb). Renterne på obligationer og realkreditlån er dog undtaget fra dette princip. Der er således ikke brug for så mange rentesatser som tidligere til at bestemme rentestrømmene - referencerenten og en obligationsrente er tilstrækkelige.. Rentesatser i den kommende modelversion Effektive ind- og udlånsrenter i pengeinstitutterne, iwde og iwlo Kilden er Statistiske Efterretninger (SE), Penge- og kapitalmarked. Der har været databrud i årene 1991, 199 og. I perioden er niveauet i ADAM-banken i overensstemmelse med SE. Herefter er rentesatserne ført frem med vækstraten. Dog er der i enkelte år sket mindre fejl i opdateringen (formentlig fordi beregningerne er foregået på lommeregneren). Databruddet i skyldes primært en ny sektorafgrænsning. Den væsentligste ændring er, at de finansielle selskaber nu er medtaget i statistikken. Dog kan vi fra 5. kontor fortsat få en serie, som bedst muligt er tilnærmet den gamle
3 3 sektoropdeling (Finanstilsynets afgrænsning), dvs. uden mellemværender med penge- og kreditinstitutterne. Alternativt kunne denne serie have været brugt til at føre rentesatserne frem efter. I perioden før 1991 er den effektive rente delt op på hhv. banker og sparekasser. Først fra 1991 er der lavet en samlet rente for pengeinstitutterne. Før 1991 er den effektive indlånsrente, iwde, beregnet som summen af kvartalets renteudgifter i forhold til kvartalets gennemsnitlige udlånsmasse (se fx SE, Penge- og kapitalmarked 1991: tabel ). Herefter er renten omregnet til en p.a. rente (inkl. rentes rente). Renterne i ADAMs databank er gennemsnittet af de kvartalsvise (p.a.) renter. På samme måde er udlånsrenten, iwlo, beregnet som summen af renteindtægter i forhold til indlånsmassen (kategorien særlige indlånsformer er dog udeladt her) 1. Som nævnt er der databrud i 1991, hvorfor de effektive renter før 1991 ikke umiddelbart kan sammenlignes med de effektive renter efter 1991, jf. SE, 199:. Der er imidlertid ikke noget overlap, som kan bruges til at føre rentesatserne tilbage. I FINBK dokumentationen er der nogle ganske få kommentarer til opdateringen af hhv. iwde og iwlo, fx hvordan de er tilbageført før 197. I den kommende modelversion bør niveauet for rentesatserne være i overensstemmelse med kilden. Dette indebærer, at renterne skal føres tilbage med vækstraten i den gamle serie. Derudover skal vi overveje, om vi vil bruge rentesatsen med eller uden mellemværender med penge- og kreditinstitutter. Rentemarginalen bliver generelt mindre, hvis vi bruger satsen med mellemværender. I begge tilfælde er der tale om en samlet rente for fire forskellige sektorer (offentlig forvaltning og service, finansielle selskaber, ikke-finansielle selskaber og husholdninger). Derfor vil rentesatserne muligvis også være påvirket af sammensætningseffekter. En anden mulighed er at have flere forskellige udlånsrenter. I Statistiske Efterretninger kan man finde rentesatser for både husholdninger, finansielle selskaber og ikke-finansielle selskaber (typisk virksomheder i erhvervslivet). Rentesatsen for de finansielle selskaber er lavest, mens husholdningerne står over for den højeste rente. Udlånsrenten, iwlo, indgår i usercost-udtrykket for kapitalmængden for maskiner og transportmidler i de enkelte erhverv. Her vil det være mest optimalt at bruge rentesatsen for de ikke-finansielle selskaber. Udlånsrenten indgår også i bilrelationen. Her bruger vi på nuværende tidspunkt iku (se afsnit om iku nedenfor). iku udgår i den kommende modelversion, og skal derfor erstattes af iwlo eller en anden rente. Her må man formode, at rentesatsen for husholdningssektoren er den mest korrekte. Indlånsrenten, iwde, indgår på nuværende tidspunkt ikke i modellen. Vi kan derfor overveje helt at lade den udgå. 1 Tak til Dan Knudsen for opklaring af dette.
4 På nuværende tidspunkt bestemmes ind- og udlånsrenterne endogent i modellen. Relationerne er gamle FINDAN-relationer. I virkeligheden bør renterne måske være eksogene. D-mark rente, iwdm Kilden er på nuværende tidspunkt International Financial Statistics, IMF. Her bør vi i stedet bruge Nationalbankens som kilde, da tallene herfra er lettere tilgængelige. Nationalbanken opgør en 3-måneders (usikret) pengemarkedsrente for euroområdet. Euro-renten findes naturligvis kun tilbage til 1999, og den skal derfor føres tilbage. Her vil det være mest korrekt at bruge en usikret tysk rente. Det er uvist, om den nuværende tyske rente er en sikret eller usikret rente. Umiddelbart vurderer vi, at den nuværende rente kan bruges til tilbageføring. Pengemarkedsrenten, iwmm Kilden er Nationalbanken (NB). Rentesatserne i ADAM er lig gennemsnittet af månedsgennemsnittene for sikrede 3-måneders pengemarkedsrenter. NB s serie for pengemarkedsrenten går i øvrigt kun tilbage til 199. Der er databrud i 1995, hvorfor der ikke overensstemmelse mellem ADAM og NB før Kilden før 1995 er også NB. Tidligere brugte vi gennemsnittet af dag-til-dag pengemarkedsrenten. På et eller andet tidspunkt (formentlig i 199) er vi gået over til at bruge 3-måneders pengemarkedsrenten. Før i tiden var kilden International Financial Statistics fra IMF, jf. dokumentationen af den finansielle databank Penge. I modellen er den danske pengemarkedsrente, iwmm, knyttet til den tyske rente (euro renten). Vi har følgende relation iwmm = kiwmm iwdm, (1) hvor kiwmm er rentespændet mellem den danske og tyske pengemarkedsrente, beregnet som kiwmm = iwmm / iwdm ( iwdm er eksogen). Under normale omstændigheder vil Nationalbanken kun ændre på de pengepolitiske renter i takt med at Den Europæiske Centralbank ændrer på sine renter. Kun i tilfælde af uro på valutamarkedet eller store ind- eller udstrømninger af valuta vil der være en selvstændig reaktion fra Nationalbankens side. Relationen giver netop mulighed for sådanne afvigelser. Figur 1 viser udviklingen i den danske og tyske pengemarkedsrente. Som det Den sikrede sats er baseret på genkøbsforretninger i statspapirer. 3 Se evt. Michael Andersen (1997), Den finansielle katastrofe, modelgruppepapir. Se FINDAN dokumentationen. Helt præcist er rentesatserne i ADAM er beregnet som gennemsnittet af månedsobservationerne (disse findes i Nationalbankens Kvartalsoversigt).
5 5 ses, er der en meget tæt sammenhæng mellem renterne, specielt i de senere år. Relationen i (1) giver altså en meget god beskrivelse. Figur 1 Dansk og tysk 3-måneders pengemarkedsrente % % Dansk pengemarkedsrente, iwmm Tysk pengemarkedsrente, iwdm Tysklands effektive rente af langfristede obligationer, iwbdm Kilden er Konjunkturstatistikken. På nuværende tidspunkt opdateres tallene på kvartaler, hvorefter de omregnes til årstal. Det bemærkes, at gennemsnittet af kvartalstallene svarer ikke altid svarer til den årlige rentesats fra kilden. I ADAM har vi følgende relation iwbdm = kiwbdm iwdm, () hvor kiwbdm = iwbdm / iwdm. De lange renter er typisk en funktion af de korte renter. Figur viser udviklingen i de korte og lange tyske renter, samt rentekurvens hældning. Hvis forskellen mellem den lange og korte rente er positiv, har vi en stigende rentekurve. Hældningen på rentekurven kan være negativ, fx hvis der forventes lavere kortere renter i fremtiden.
6 Figur Kort og lang tyske rente, samt rentekurvens hældning % % Lang tysk obligationsrente, iwbdm Tysk 3-måneders pengemarkedsrente, iwdm Forskellen mellem lang og kort rente, iwbdm - iwdm I den sammenhæng kan det også være interessant at se forholdet mellem de korte og lange danske renter, se figur 3. Figur 3 Kort og lang dansk rente, samt rentekurvens hældning % % årig dansk statsobligationsrente, iwbos Dansk 3-månders pengemarkedsrente, iwmm Forskellen mellem lang og kort rente, iwbos - iwmm - - Rente på -årig statsobligation, iwbos/iwbosu (u angiver ultimo året, intet u er årsgennemsnit) Rentesatsen indgår første gang i juli 5-modelversionen. Kilden er Nationalbanken. Her opdaterer vi med årsgennemsnittet for den -årige statsobligationsrente (stående lån). I virkeligheden burde vi måske opdatere på
7 7 kvartaler og derefter omregne til årsgennemsnit (hvilket er fremgangsmåden for flere af de andre rentesatser). Vi har følgende relation iwbos = kiwbos iwbdm, (3) hvor kiwbos er rentespændet mellem danske statsobligationer og tyske obligationer, beregnet som kiwbos = iwbos / iwbdm. De danske obligationsrenter vil typisk være korreleret med de tyske. Figur viser sammenhængen. Ligeledes her bliver forholdet mere stabilt over tid. Figur Dansk statsobligationsrente og tysk obligationsrente % % Dansk statsobligationsrente, iwbos Tysk obligationsrente, iwbdm 5 Effektiv rente af lange realkreditobligationer, iwbm/iwbmu (u angiver ultimo året, intet u er årsgennemsnit) Realkreditrenten i ADAM foreslås fremover at være renten på en typisk lang nyudstedt realkreditobligation (dvs. en åben serie, pt. 3-årig). Nationalbanken offentliggør en sådan serie for 197 og frem. Realkreditrådet offentliggør også en sådan serie for en lang byggerente. 5 Der er imidlertid ikke så god overensstemmelse mellem de to kilder i perioden 199-1, se figur 5. 5 Endelig offentliggør Nationalbanken fra og med 3 en serie for effektiv forrentning af både nyudlån og udestående lån, fordelt på ikke-finansielle selskaber og husholdninger (boligformål).
8 Figur 5 Lange renter Realkreditrådet, lang NB, -årig stat 1 3 NB, 3-årig realkredit 5 Det betydelige dyk i Realkreditrådets byggerente i 199 til midt 1999 afspejles ikke i Nationalbankens serie for realkreditrenten; Realkreditrådets serie følger bedre statspapirrenten i denne periode. Fra stemmer de to serier fint. Det nemmeste er, at vi baserer os på Nationalbankens serie, men det må undersøges, om den bør korrigeres i perioden 199-1, og det bør muligvis følges løbende, om der opstår nye afvigelser i forhold til Realkreditrådets lange byggerente. Serien tilbageføres ved nyindsamling af typiske lange realkreditrenteserier for tiden før 197. Det er nødvendigt at indsamle disse på månedsbasis, for at vi kan danne en god approksimation til det ønskede årsgennemsnit. Tilbageføringen beskrives i et særskilt papir. USA s effektive rente af langfristede obligationer, iwbud Kilden er Konjunkturstatistikken. På nuværende tidspunkt opdateres tallene på kvartaler, hvorefter de omregnes til årstal. Det bemærkes, at gennemsnittet af kvartalstallene svarer ikke altid svarer til den årlige rentesats fra kilden. Eksempelvis er den årlige rentesats lig,9 i 1995, mens satsen i ADAMbanken er lig,9 (gennemsnittet af de kvartalsvise værdier). Sammenvejet udenlandsk rentesats, iwbu Den udenlandske rentesats er et vejet gennemsnit af iwbdm og iwbud. På nuværende tidspunkt indgår iwbu slet ikke i modellen. Det bør overvejes, om variablen helt skal udgå. I så fald bliver iwbud også overflødig.
9 9 3. Rentesatser som udgår Banker og sparekassers gennemsnitlige udlånsrente, iku Vi har problemer med at finde kilden tilbage i tiden. I VARLIST henvises der til et notat fra 191 (AL.9.1). Her er kilderne gengivet som: 1) ADAM-bank (19-5) ) NATBANK*JHH (1955-7) 3) SE, Penge- og kreditforhold, effektiv udlånsrente i pengeinstitutterne (1977-B). Umiddelbart er kilden til iku og iwlo altså den samme, men rentesatserne er forskellige. Hvis der i beregningen af iwlo fra ikke bruges rentes rente (se evt. afsnit om iwlo ovenfor), fås der noget, der minder meget om iku, jf. Dan Knudsen. Dette kan muligvis forklare forskellen mellem iwlo og iku før 19. Fra 19 er iku beregnet som hvilket svarer til forholdet i 193. iku =,9 iwlo, () iku indgår kun i bilrelationen. Da iku nærmest er identisk med iwlo (og rentesatserne faktisk dækker over det samme), virker det oplagt at droppe iku. Der er imidlertid et lille problem. Hvis iku erstattes med iwlo i bilrelationen, bryder relationen sammen i starten af 197 erne (helt præcist bliver usercost negativ). Dette skal der findes en løsning på. Diskontoen, iwdi Kilden er Danmarks Nationalbank. Umiddelbart mener vi, at diskontoen bør udgå. Spørgsmålet er, hvor relevant en rente diskontoen overhovedet er i dag. Ingen af de pengepolitiske instrumenter forrentes direkte med diskontoen. Derimod fungerer diskontoen som en signalrente, dvs. den angiver det overordnede niveau for de pengepolitiske renter. Pengeinstitutterne vil almindeligvis følge ændringerne i diskontoen, men dette vil jo fremgå af bankernes ind- og udlånsrenter. Derudover forrentes statens indskud i Nationalbanken med diskontoen. Hvis ind- og udlånsrenterne fortsat skal være endogene, vil det selvfølgelig være problematisk at lade diskontoen udgå. Iwdi indgår i følgende relationer: iwde, iwlo og Tiir_z_os (anden renteindkomst, staten).
10 Effektiv obligationsrente, iwbz/iwbzu (u angiver ultimo året, intet u er årsgennemsnit) Kilden er Nationalbanken. I tidligere versioner af ADAM har obligationsrenten været iwbz, den gennemsnitlige effektive rente af udestående obligationer (uden medlemsbidrag) med andre ord en blanding af stats- og realkreditpapirer og af forskellige løbetider. Problemet med denne rente er, at den er følsom over for sammensætningseffekter, fx at der siden 1999 er fremkommet store mængder af korte realkreditpapirer i forbindelse med introduktionen af flexlån, eller at andelen af statspapirer har været vigende (renten er lavere på statspapirer, da der ikke er konverteringsrisiko). Desuden falder iwbz ikke nok i perioder med konverteringspotentiale, fordi kursen på konvertible obligationer er utilbøjelig til at blive over. Endelig er det til de fleste formål renten på nye obligationslån, der er interessant, ikke renten på gamle lån. Variablen iwbz foreslås derfor skrottet og erstattet af statspapirrenten, se iwbos ovenfor, og den lange realkreditobligationsrente, se iwbm ovenfor. Forventet obligationsrente, iwbze Renten er specifikt knyttet til FINDAN, hvorfor den udgår. Marginal lånerente i Nationalbanken/pengemarkedsrente, iwnz Fra 19 lig pengemarkedsrenten, iwmm. Renten er specifikt knyttet til FINDAN, hvorfor den udgår.
Dokumentation for ny kilde til realkredit-data
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj Mose Hansen 12. oktober 215 Jes Asger Olsen Dokumentation for ny kilde til realkredit-data Resumé: Dette papir dokumenterer ændringer i forbindelse
Læs mereVedrørende renteeksperimenter i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt
Læs mereData for banker og sparekassers rentestrømme
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Henrik Christian Olesen 3. december 1997* Data for banker og sparekassers rentestrømme Resumé: Papiret diskuterer opdateringen af banker og sparekassers rentestrømme,
Læs mereKursen på statens obligationsgæld
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 21. august 2013 Kursen på statens obligationsgæld Resumé: Kursen på statens obligationsgæld beregnes i ADAM som forholdet mellem
Læs mereOmskrivning af ligningerne for statens indenlandske og udenlandske gæld
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 4. september 2013 Omskrivning af ligningerne for statens indenlandske og udenlandske gæld Resumé: En skitse til formulering af samspillet
Læs mereAldersopsparing i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 26. marts 2014 1 Aldersopsparing i ADAM Resumé: Aldersopsparing er den nye kapitalpension, dog uden udskudt skat. Papiret beskriver
Læs mereIndførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj Mose Hansen 9. oktober 2015 Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen Resumé: Dette papir dokumenterer indførelsen af eksogen variabel i relationen
Læs merePensionsformuer og udskudt skat i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jes Asger Olsen 21. oktober 2010* UDKAST Pensionsformuer og udskudt skat i ADAM Resumé: Indbetalinger på pensionsordninger kan i forskelligt omfang trækkes
Læs mereRealrenteafgiften i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 27.04.99 Gitte Terp Henriksen Realrenteafgiften i ADAM Resumé: I papiret gives en beskrivelse af den nuværende modellering af realrenteafgiften
Læs mereOpstilling af rente- og valutakurseksperiment, Jul13
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 8. november 2013 Jacob Nørregård Rasmussen Opstilling af rente- og valutakurseksperiment, Jul13 Resumé: ADAM beskriver sammenhængene i Danmark betinget
Læs mereNy serie for ejendomsskatter på husholdninger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 30. januar 2013 Ny serie for ejendomsskatter på husholdninger Resumé: I denne note fremlægges et forslag til hvordan en ny serie for ejendomsskatter
Læs mereBidragssatser i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj M. D. Hansen 3. april 2018 Bidragssatser i ADAM Resumé: Antagelsen om bidragssatser har tidligere været, at de har været konstante og dermed uden betydning
Læs mereTjek af prisindekset på enfamiliehuse
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tanja Tan Quach 27. august 2008 Tjek af prisindekset på enfamiliehuse Resumé: papiret sammenlignes Told & Skats prisindeksserie med Danmarks Statistiks statiske
Læs mereOm boligpriserne. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen. Arbejdspapir* 12. februar 2009
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 12. februar 2009 Om boligpriserne Resumé: ADAM s boligprisindeks er Danmarks Statistiks prisindeks for 1-familiehuse. Indekset afspejler prisudviklingen
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE
i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte
Læs mereRalph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé:
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 20. december 2010 Lønligningen Resumé: Dette papir skal ses som et supplement til den nye Dec09- ADAM dokumentation, hvor nogle af de beregninger,
Læs mereFinanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 9. November 216 Dan Knudsen Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Resumé: Dette papir sammenligner reaktionerne på et finanspolitisk
Læs mereSammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
15.8.2002 L 220/67 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 30. juli 2002 om visse krav fra Den Europæiske Centralbank til statistiske indberetninger samt procedurerne for
Læs mereRentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise
Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),
Læs mereVedr. offentlige overførsler til udlandet
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 15. august 2013 Vedr. offentlige overførsler til udlandet Resumé: Modelegenskaberne virker uhensigtsmæssige ved ændringer i de offentlige
Læs mereOpdatering af Ha og Hdag
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Sofie Andersen 22. august 2013 Opdatering af Ha og Hdag Resumé: Ha og Hdag opdateres med en 37 timers arbejdsuge og de nyeste helligdage Soa22813 Nøgleord:
Læs mereOffentlige investeringer i kædede værdier for endelige år
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 28. april 2010 1 Offentlige investeringer i kædede værdier for endelige år Resumé: Aktuelt fokus på de offentlige investeringer i kædede
Læs mereKvartalsrapportering KAB 2. kvartal 2012. 2. kvartal 2012 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET
Kvartalsrapportering KAB Rapportering fra KAB investeringsforeninger Kvartalskommentar Obligationsrenterne faldt i. Hvor der tidligere har været stor forskel på renteudviklingen landene imellem, var udviklingen
Læs merePensionsafkastskattens værdier - fra prognose til endeligt tal
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 14. januar 2014 1 Pensionsafkastskattens værdier - fra prognose til endeligt tal Resumé: Papiret sporer værdierne for pensionsafkastskatten
Læs mereRentevåbnet løser ikke vækstkrisen
. marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne
Læs merei:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian
i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det
Læs mereNutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 16 februar 2001 Nutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM Resumé: Papiret giver nogle simple sammenhænge mellem nutidsværdien
Læs mereArbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 6. august 15 Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM Resumé: I dette papir vises fortrængningstiden for to typer af stød
Læs mereReestimation af DLU. Resumé:
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 4. Oktober 2004 Reestimation af DLU Resumé: I papiret præsenteres en reestimation af forbrugssystemet. Baggrunden for reestimationen er ændringer
Læs mereFaxe Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling mellem fast og
Læs mereBILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs mereRenteprognose. Renterne kort:
08.02.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Inflationsforventningerne er faldet yderligere med de faldende oliepriser. De medfører, at vi ser større sandsynlighed for, at ECB vil sænke renten
Læs mereNote om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Peter Agger Troelsen 17. juni 2015 Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse Resumé: Vi modellerer ADAM med fremadrettede forventninger i løndannelsen,
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereSammenligning af faktorblok og aggregeret produktionsfunktion for private byerhverv
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. september 2008 Sammenligning af faktorblok og aggregeret produktionsfunktion for private byerhverv Resumé: Vi afgrænser private byerhverv til
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereDen offentlige og private sektors investeringer i ADAMBK
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN [UDKAST] Arbejdspapir Peter Rørmose Jensen 27. oktober 23 Den offentlige og private sektors investeringer i ADAMBK Resumé: Ved en gennemgang af de sektormæssigt fordelte
Læs mereRenteprognose. Renterne kort:
03.05.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Efter rentesænkning fra ECB har vi ikke yderligere forventning om rentenedsættelse. Sandsynligvis forholder Nationalbanken sig passivt i 2016, hvorfor
Læs mereÆ n d r i n g s f o r s l a g. til
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 89 Bilag 7 Offentligt (01) Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til Lov om ændring af lov om realkreditlan og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel
Læs mereData for arbejdstid og timeløn
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Asger Olsen 7. februar 1994 Data for arbejdstid og timeløn Resumé: Datakonstruktionen af Hgn og lna eftergås. Hgn bør nok rettes i årene før 1966. hgn.jao
Læs merePensionsgruppe udvalgsarbejde i 2015
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 22. januar 2015 1 Pensionsgruppe udvalgsarbejde i 2015 Resumé: Papiret opridser et forslag til genvækning af pensionsgruppen fra efteråret
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereRentestrømsrelationerne: Sammenhæng mellem afdragsandel og restløbetid
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir * Morten Malle Pedersen 17. november 1993 Rentestrømsrelationerne: Sammenhæng mellem afdragsandel og restløbetid Resumé: Dette papir er ment som et bilag til
Læs mereDanmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber
Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede
Læs mereNutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue II
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Olesen 16. Maj 2001 Nutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue II Resumé: Ideen i papiret er at beregne nutidsværdien af pensionsindbetalinger
Læs mereReestimation af lagerligninger til Okt16
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* UFR 5. april 217 Reestimation af lagerligninger til Okt16 Resumé: Reestimation af lagerligninger til Okt16 er gennemført uden ændringer af estimationsmetode.
Læs mereKonjunkturNYT - uge 42
KonjunkturNYT - uge 13. oktober 17. oktober 1 Danmark Stort set uændret byggebeskæftigelse i 3. kvartal 1 Producent- og importpriserne steg i september Internationalt USA: Fald i detailhandlen og stigning
Læs mereNOTAT KVARTALSVISE FINANSIELLE KONTI - ESA2010 BACKDATA
NOTAT KVARTALSVISE FINANSIELLE KONTI ESA21 BACKDATA Rasmus Kofoed Mandsberg lokal 686 Finansiel Statistik Penge, Bank og Nationalregnskabsstatistik Sagsnr.: 166392 Dokumentnr.: 165798 29. september 217
Læs mereMarkedsudviklingen i 2005 for fondsmæglerselskaber
Markedsudviklingen i 2005 for fondsmæglerselskaber Konklusioner Fondsmæglerselskabernes nettoindtjening er steget. Selskabernes kerneindtjening - i form af gebyrer og provisionsindtægter etc. - er steget
Læs mereDanmark har vundet markedsandele
Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser
Læs mereImportrelationer til ADAM oktober 2015
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Uffe Bjerregård Friis 15. september 215 Importrelationer til ADAM oktober 215 Resumé: Der er udført en reestimation for modellens fire importgrupper med estimeret
Læs mereForholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 22. september 1997 Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I Resumé: Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde indgår
Læs mereLynettefællesskabet I/S
Lynettefællesskabet I/S Bilag til pkt. 4 19. februar 2007 Lånepolitik Med henvisning til mødet 13. december 2006 har direktionen udarbejdet et udkast til en lånepolitik for Lynettefællesskabet. Udkast
Læs mereSkat af negative renter
- 1 Skat af negative renter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har udarbejdet et udkast til et lovforslag om beskatningen af det særegne fænomen negative renter. Gennem de
Læs mere08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise
08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring
Læs mereFrederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune Rapportering den 10. februar 2011, version 2 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 10. februar 2011 Side 1 af 10 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at
Læs mereRente og udbytte af Danmarks udlandsgæld
23 Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld Frank Øland Hansen og Lill Thanning Hansen, Statistisk Afdeling INDLEDNING I 998 var den gennemsnitlige nettoforrentning af Danmarks udlandsgæld 8,7 pct. Dette
Læs merePotentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån
Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Baggrund og forudsætninger Formålet med dette notat er at vise konsekvenserne for heltidsbedrifternes gældsforhold,
Læs mereGældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad
Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit
Læs mereForbrug og selskabernes formue
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 5. juli 213 Dan Knudsen Forbrug og selskabernes formue Resumé: Dette papir behandler en af de udfordringer, der er opstået ved at opsætte
Læs mereSimpel pensionskassemodel
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 9. februar 15 Simpel pensionskassemodel Resumé: Vi opstiller en model, hvor udbetalingerne fra en pensionsordning bestemmes ud fra en antagelse
Læs mereSvar til FM om pensionsdata
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 17. august 2015 1 Svar til FM om pensionsdata Resumé: Papiret svarer på fire spørgsmål fra FM. 1 Behandlet på modelgruppemødet 2015.10.19.
Læs mereRealkredit til byerhverv
Side 1 af 6 Realkredit til byerhverv Marts 2016 DLR Kredit er realkredit Realkreditfinansiering af fast ejendom er altid en vigtig del af den samlede finansiering. I DLR koncentrerer vi os kun om realkreditbelåning.
Læs mereR E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T
R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T Gælder fra den 1. juli 2016 1. Generelt Vi investerer efter vores eget skøn i aktiver (værdipapirer
Læs mereNote om pensionsmodellens data i ADAM-okt15
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Dan Knudsen 12.september 2016 Michael Osterwald Lenum Note om pensionsmodellens data i ADAM-okt15 Resumé: Ved beregning af pensionsformuernes afkast og kursudvikling
Læs merePRESSEMEDDELELSE. Første offentliggørelse af rentestatistik for MFI-sektoren i euroområdet 1
10. december 2003 PRESSEMEDDELELSE Første offentliggørelse af rentestatistik for MFI-sektoren i euroområdet 1 Den Europæiske Centralbank (ECB) offentliggør i dag en ny, harmoniseret rentestatistik. Fra
Læs mereModellering af PSO i Adam oktober 2014
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen Tony Maarsleth Kristensen. november 24 Modellering af PSO i Adam oktober 24 Resumé: I dette papir dokumenteres behandlingen af PSO-afgiften
Læs mereOm boligpriserne - En opfølgning
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 18. oktober 13 Om boligpriserne - En opfølgning Resumé: Nærværende papir sammenligner ADAMs boligprisindeks, som er Danmarks Statistik
Læs mereHvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel
Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning
Læs mereAnalyse af 1. halvårs 2012 finansieringsomkostninger for udvalgte pengeinstitutter (Banker i Danmark 05/10-2012) Lars Krull 05/10-2012
Analyse af 1. halvårs 2012 finansieringsomkostninger for udvalgte pengeinstitutter (Banker i Danmark 05/10-2012) Lars Krull 05/10-2012 Mine analyser Når danske pengeinstitutter aflægger rapport om deres
Læs mereRudersdal Kommune. Status på låne- og placeringsportefølje. Materialet er udarbejdet som rapport med status pr. den 12. august. 2015.
Rudersdal Kommune Status på låne- og placeringsportefølje Materialet er udarbejdet som rapport med status pr. den 12. august. 2015. Indhold Kommentarer til risiko side 2 Nøgletal til risikostyring side
Læs mereIntroduktion til ADAM kørsler i PCIM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Tony M. Kristensen 31 januar 1996* Introduktion til ADAM kørsler i PCIM Resumé: Dette papir er en kort introduktion til kørsler med ADAM i Ib Hansens simulationsprogram
Læs mereMarkedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger
Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal december 2015
Status på udvalgte nøgletal december 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men det ser dog indtil
Læs mereKonjunkturNYT - uge 47
KonjunkturNYT - uge 7 9. november. november Danmark Fald i detailomsætningsindekset i oktober Lille stigning i forbrugertilliden i november Svage forventninger til industriens investeringer i Fortsat lavere
Læs mereANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille
2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til
Læs mereKonjunkturstatistik. Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer 2000:2. Indholdfortegnelse. Indledning og datagrundlag
Konjunkturstatistik 2:2 Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer Indholdfortegnelse Indledning og datagrundlag... 1 Beskrivelse af den økonomiske udvikling, 1955 til 1999... 2 Metode...
Læs mere16. august 2012. Rudersdal Kommune. Finansiel strategi. - Rapportering med prognose 15. august
16. august 2012 Rudersdal Kommune Finansiel strategi - Rapportering med prognose 15. august Indhold Nøgletal til risikostyring -side 3- Kommentarer til risikooverblik -side 4- Låneporteføljen -side 5-
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Note om forstærket samarbejde vedrørende
Læs mereSæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170
Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal februar 2015
Status på udvalgte nøgletal februar 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Endnu en måned med blandet udvikling i de forskellige nøgletal fortæller,
Læs mereSammenligning af tal for investeringer og afskrivninger i ADAM og NR.
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lena Larsen 7. november 1996 Sammenligning af tal for investeringer og afskrivninger i ADAM og NR. Resumé: Papiret præsenterer grafer, der sammenligner bruttoinvesteringerne
Læs mereFinansieringspolitik for Brønderslev-Dronninglund Kommune
BILAG TIL MØDE I: ØP 23.11.2006, pkt. 4 SLU 28.11.2006, pkt. Finansieringspolitik for Brønderslev-Dronninglund Kommune 1. Baggrund I økonomiaftalen for 1999-2000 mellem regeringen og KL blev der henstillet
Læs mereØkonomiudvalget til orientering
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. maj 2012 Sags id 2009-10185 Login fnj Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 Økonomiudvalget til orientering E-mail fnj@esbjergkommune.dk Finansiel
Læs merePensionsaktiver: hvem "ejer" hvad (i VP)?
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 15. november 2013 1 Pensionsaktiver: hvem "ejer" hvad (i VP)? Resumé: Papiret præsenterer resultatet af en undersøgelse af ejerforhold
Læs mereLÅNTYPER Privatkunder 10. april 2015
LÅNTYPER Privatkunder 10. april 2015 OBLIGATIONSLÅN MED FAST RENTE Kort beskrivelse Rente Løbetid Obligationslån med fast rente. Lånets rente er lig med renten på obligationerne og er fast i hele lånets
Læs mereSupplerende dokumentation af boligligningerne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 13. september 2010 Supplerende dokumentation af boligligningerne Resumé: Papiret skal ses som et supplement til den nye Dec09-ADAM dokumentation
Læs mereBenchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003
1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 12. november 2012 1 Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 Resumé: Papiret redegør for hvorledes pensionsformuen, ultimo
Læs mereDatabrud i ATR ved overgang til eindkomst
Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Arbejdstidsregnskabet (ATR) off1entliggjorde et revideret kvartalsregnskab d. 13. december 2012 og et revideret årsregnskab d. 18.december 2012. Tidsserien for
Læs mereNy konstruktion af pengeinstitutternes effektive indskuds- og udlånsrente, IWDE og IWLO
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Ralph Bøge Jensen Arbejdspapir* 6. juli 2009 Ny konstruktion af pengeinstitutternes effektive indskuds- og udlånsrente, IWDE og IWLO Resumé: I dette papir laves en ny tilbageføring
Læs mereMere dokumentation til Kapitel 13 i ADAM bogen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 22/9-1996 Mere dokumentation til Kapitel 1 i ADAM bogen Resumé: Sammenligning af multiplikatorer i ADAM Okt91 og ADAM Mar95, på ens
Læs mereIvanna Blagova 23. maj Boligpriserne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 23. maj 2016 Boligpriserne Resumé: ADAMs boligprisindeks er DSTs prisindeks for 1-familiehuse. DSTs boligprisindeks, der dækker hele landet,
Læs mereÅbningsdato Lukkedato Udløbsdato Valuta (kupon) DK000976458-1 Variabel 37D 500CF6 2017 5 % 0,35% 6 mdr. 01/08 2006 31/10 2016 01/01 2017 DKK.
Til Københavns Fondsbørs Ændring i Endelige vilkår for prospekt for udbud af realkreditobligationer i Nykredit Realkredit A/S i serie 37D (amortisable obligationer med variabel rente i DKK med eller uden
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på
Læs merePristilpasningen i ADAM, I
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 16. november 1999 Pristilpasningen i ADAM, I Resumé: Papiret søger at erstatte sektorprisligningerne i ADAM, maj98, med estimerede ligninger
Læs mereVariable for den offentlige sektor i Okt14 input- vs. outputbaseret
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nina Gustafsson 5. september 2014 Variable for den offentlige sektor i Okt14 input- vs. outputbaseret Resumé: I forbindelse med hovedrevisionen af Nationalregnskabet
Læs mere