Beskrivelse af Bo- & Gadeteamets Opgangsfællesskaber samt Mentorordning

Transkript

1 2013 Beskrivelse af Bo- & Gadeteamets Opgangsfællesskaber samt Mentorordning Bo & Gadeteamet Aalborg Kommune

2 Boteamet - Opgangsfællesskaberne Hvad er et opgangsfællesskab i Aalborg kommune, og hvilke roller har de sociale viceværter? Det har givet anledning til mange spørgsmål, når man har ønsket at få en borger i opgangsfællesskabet og måske er endt med et afslag. Hvad skal der til, hvem kan komme i betragtning, hvilke regler gælder og hvorfor og hvornår skal der bevilges Bostøtte til nogle borgere, når der er en social vicevært tilknyttet. Vi har valgt at lave en beskrivelse af Opgangsfællesskaberne i et håb om, at det kan være med til at afklare en række spørgsmål, samt give et billede af, hvad der kendetegner det enkelte opgangsfællesskab og hvorfor vi gerne vil bibeholde det enkelte opgangsfællesskabs særkende. Jeg fandt en artikel fra Socialpædagogen 2001, hvor Juan Winther og konsulent Per Lorang Sørensen fra Formidlingscenteret Storkøbenhavn. Her er nogle udpluk fra artiklen, hvor de fortæller om hvad et opgangsfællesskab bør indeholde: I Opgangsfællesskaberne er de enkelte boliger ukrænkelige. De sociale viceværter har ikke adgang til lejlighederne, med mindre beboerne ønsker det. Udsmidning bruges ikke som sanktion, hvis beboeren ikke følger en handlingsplan. De sociale viceværter kan heller ikke blande sig i beboerens døgnrytme, i omfanget af fester og overnattende gæster eller i det stofmisbrug, som finder sted i lejlighederne. Beboerne har fået anvist lejligheden efter lejelovens bestemmelser og kan kun opsiges, hvis de ikke overholder husordenen eller undlader at betale husleje. I de skæve huse er der ingen sanktioner. Det kræver en ny tilgang til det socialfaglige arbejde. Arbejdet skal bygge på ligeværdige relationer, siger konsulent Per Lorang Sørensen fra Formidlingscenteret Storkøbenhavn. - Det er klart at socialarbejdere ikke bare kan stå og se passivt til, hvis en beboer gør skade på sig selv eller andre. Men vi skal passe meget på, at diskussionerne ude i boligprojekterne ikke kommer til at handle om, hvordan man omgår lejeloven. I stedet må socialarbejderne diskutere, hvordan og hvornår de kan og skal gribe ind, siger Per Lorang Sørensen. - Lejeloven er jo helt klar. Lejlighederne er beboernes, og ikke en del af en institution. Jeg kan ikke låse mig ind, men jeg kender godt til lysten til det. For eksempel hvis vi ved, at en beboer er kommet til penge, og vi frygter at stofmisbruget løber løbsk. Det værste ville være hvis der lå en beboer med en overdosis bag døren, siger Juan Winther, som efterhånden har lært de forskellige beboeres bevægelsesmønstre og interesser at kende. Han ved også, at der foregår misbrug af både alkohol, piller og stoffer i lejlighederne. Der står et glas antabus i fællesstuen. Men beboeren skal selv komme og bede om det. - Vi skal altid vente, til de beder om hjælp, og så være klar til at sende dem videre til et behandlingstilbud, hvis det er det, der skal til. Det kan også være, at de er klar til at lære, hvordan man koger et æg. Den pædagogiske udfordring ligger i at vælge hvornår og hvordan der skal gribes ind. Om man skal slå i bordet, eller vente, siger Juan Winther. - På forsorgshjemmet bliver man afruset og får noget at spise. Mange hjemløse misbrugere vælger den løsning for at komme lidt ovenpå igen. Når de møder de frie rammer i Suensonsgade, går det ofte galt. Det kan være svært, når vi ser en beboer blive dårligere og dårligere, efter at vedkommende har fået sin egen lejlighed. Men på længere sigt stabiliseres deres misbrug. De undgår de store udsving og får et socialt 2

3 fællesskab, som de kan bygge videre på. Blandt andet derfor har vi ikke den store udskiftning af beboere. Vi er med til at stabilisere deres liv, siger Vibeke Sieborg, konsulent i Brobyggerselskabet og formand for Opgangsfællesskabets bestyrelse. I fremtiden vil vi være endnu mere nøjagtige i vores udvælgelse af beboere. Tilbuddet skal være til dem, der kan eller vil bo i egen bolig. Vi skal hverken hæve eller sænke bunden. Men man skal kunne holde ud at have fire vægge omkring sig. De absolut dårligste har brug for mere støtte, end de får her, siger Vibeke Sieborg. Grundholdningen i opgangsfællesskaberne har ikke forandret sig siden, men målgruppen ændrer sig stille og roligt, således at vi ser flere med dobbeltdiagnoser og flere med blandingsmisbrug end tidligere i alle opgangsfællesskaber, uden at det har ændret på normeringen af personale. Det betyder også at der er blevet et større behov for SKP (støttekontaktperson) eller bostøtte til nogle af borgerne, da den sociale vicevært ikke skal betragtes som sådan. Organisering Bo-teamet består af 4 opgangsfællesskaber fordelt på 6 adresser i hhv. vestbyen, Vejgård og Nørresundby. Hvert opgangsfællesskab har sit eget særpræg af forskellige organisatoriske og historiske årsager, som vi vil komme nærmere ind på senere. Til hvert opgangsfællesskab er tilknyttet 1 eller 2 sociale viceværter med forskellige socialfaglige uddannelser: Antal lejemål Antal beboere Antal sociale viceværter Suensonsgade Signalvejkvarteret Poul Paghs Gade /Istedgade Bakkebo/Søvangen I alt De 4 opgangsfællesskaber er fra 2012 alle organiseret under Bo- & Gadeteamet i UC/CMU og fra 2013 i Center for Voksne i Aalborg Kommune under samme ledelse. Dette har betydet at visitationen til de 4 opgangsfællesskaber sker i samarbejde mellem de sociale viceværter via Aalborg kommunes boligadministration. De fleste ejendomme er privat ejede og en enkelt er alment boligbyggeri, der udlejet til Aalborg kommune. Lejlighederne udlejes med en almindelig lejekontrakt, jf. lejelovenes bestemmelser. Det må forventes at der i lejlighederne kan bo mennesker med psykiske lidelser, forskellige nationaliteter samt at der er en generel høj tolerancetærskel i forhold til støj og anderledes adfærd, hvilket betyder at man som beboer må forvente at der kan forekomme støj og uro. Ingen af ejendommene er handicapvenlige, og der må ikke holdes husdyr, ligesom der ikke må bo børn, idet der kan forekomme aktivt misbrug af alkohol eller stoffer. Opgangsfællesskaberne er ikke et behandlingstilbud, men et botilbud. 3

4 Visitation Alle socialt udsatte i Aalborg Kommune kan søge en bolig i Opgangsfællesskaberne. Mange vælger at besøge et par af opgangsfællesskaberne først, for at se en bolig samt få en snak med den sociale vicevært. Der findes et særligt ansøgningsskema til opgangsfællesskaberne, der kan hentes hos de enkelte rådgivere i forvaltningen, eller findes på Aalborg Kommunes hjemmeside. Rådgiver skal have underskrevet og udfyldt side 2, for at det er en gyldig ansøgning. På ansøgningsskemaet kan borgeren afkrydse sine ønsker for hvilke eller hvilket opgangsfællesskab der ønskes bolig i. Rådgiver sender ansøgningen til Aalborg kommune boliganvisning, der registrerer ansøgningen, hvorefter den videreformidles til Bo-teamet. Her kommer ansøgningen på en boligliste, indtil der bliver en ledig bolig. Når der er en ledig bolig i det ønskede opgangsfællesskab, vil ansøgerne blive kaldt ind til en samtale med den sociale vicevært, hvis ikke ansøgerne allerede har været på et forbesøg. Hvis der er gået lang tid, vil ansøger blive genindkaldt. Der er visitationsmøde på det førstkommende teammøde, efter at der forefindes en ledig bolig og kandidaterne til boligen har været til en samtale. Her vurderes den enkelte ansøger ud fra ønsker, akut behov, støttebehov og matchning til det enkelte opgangsfællesskab. Som oftest er det meget ligetil at tilbyde den enkelte borger det opgangsfællesskab de ønsker, men i enkelte tilfælde kræver det en nærmere vurdering og ofte tæt kontakt til eventuelle støtte-kontaktpersoner og rådgiver, for at få vurderet støttebehov. Det kan betyde at Boteamet peger på et andet opgangsfællesskab end det ønskede, idet det vurderes at de behov den enkelte borger har, bedst kan tilgodeses der. Målgruppe Målgruppen kan variere lidt fra opgangsfællesskab til opgangsfællesskab, men der er en række generelle eller fælles karakteristika, der gælder for alle: Personer der er hjemløse det være sig reelt eller funktionelt, eller i tilfælde, hvor de er opsagt af nuværende bolig Personer, der på grund af personlige eller sociale forhold ikke er i stand til at bo i egen bolig uden støtte. Personer over 30 år vil have fortrinsret det vurderes ikke hensigtsmæssigt at lade unge under 30 år bo i et opgangsfællesskab, hvor der ikke tilbydes behandling. Personer der selv kan holde deres bolig, sørge for den personlige hygiejne samt selv være i stand til at opsøge hjælp/støtte hos den sociale vicevært opgangsfællesskaberne er ikke egnede til plejekrævende. Personer, der har et kontrolleret misbrug dvs. at det er et misbrug der ikke fylder hele deres hverdag. Vedkommende skal have en adfærd som gør, at de kan indgå i et fællesskab med de øvrige beboere og profitere af dette, samt modtage støtte fra den sociale vicevært, hvis de ønsker det. Personer der ikke har hjemmeboende børn/unge eller bruger deres samkvemsret i hjemmet. Da der forekommer aktivt misbrug af alkohol og stoffer, finder vi det ikke hensigtsmæssigt at der kommer børn/unge i opgangsfællesskaberne. Vold og trusler om vold af personale eller andre brugere accepteres ikke, og er opsigelsesgrund. 4

5 I stadig flere tilfælde er ansøger visiteret til bostøtte, rengøring, hjemmepleje, hjemmesygepleje, psykiatriske støtteforanstaltninger, og lignende, inden en indflytning. Dette forventes at fortsætte, så længe der skønnes at være behov. Ligeledes vil der i enkelte tilfælde blive stillet krav til at der er bevilget en eller flere af ovenstående, ved indflytning. Dette med baggrund i at de sociale viceværter ikke har mulighed for at bistå med så omfattende støtte til beboerne. Vigtigt at holde sig for øje at Opgangsfællesskaberne er et botilbud og ikke et behandlingssted. Der er ikke personaledækning ud over åbningstiderne i dagtimerne på hverdage. Supervision, møder og uddannelse: Der afholdes fælles supervision med de 4 opgangsfællesskaber og mentor ca. hveranden måned. Herudover har de enkelte viceværter individuel supervision ca. 5 gange årligt. Opgangsfællesskaberne afholder fælles teammøde sammen med Mentor hver anden torsdag. Her er mulighed for orientering samt faglig sparring. Der er fælles Personalemøde med hele Bo- & Gadeteamet ca. en gang i måneden. Hele Bo- & Gadeteamet har været på et fælles 2-årigt uddannelsesforløb i KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuserende og Anerkendende Pædagogik) v/ Psykologcentret i Viborg. Herudover får de sociale viceværter og Mentor tilbudt forskellige relevante temadage og kurser. Alle har deltaget i et 2½ dages konflikthåndteringskursus, ligesom alle også har Førstehjælpskursus. 5

6 Beskrivelse af de 4 Opgangsfællesskaber Suensonsgade Opgangsfællesskabet Suensonsgade blev etableret i 1996, på initiativ fra Aalborg Kommune og Brobyggerselskabet. Opgangsfællesskabet har været selvejende indtil januar 2012, hvor det overgik til Bo- & Gadeteamet, Aalborg kommune. Opgangsfællesskaberne i Suensonsgade indeholder 16 lejligheder fordelt over tre opgange. Der forefindes en fælles lejlighed beregnet til forskellige aktiviteter. Denne fungerer også som base for de sociale viceværter. Ligeledes er der et kontor til personalet, hvor der også kan afholdes individuelle samtaler. Ejendommen ejes af Boligselskabet Lykkebo. Aalborg Kommune har anvisningsretten. Der er ansat to Sociale Viceværter. Husleje De 2-vær. lejligheder på 60 m2 koster i årlig leje kr ,30. Det giver en mdr. husleje på kr. 4215,30. Hertil kommer a/c for varme + vand kr. 654,00. De 1- vær. lejligheder på 48 m2 koster i årlig leje kr ,28. Det giver en mdr. husleje på kr ,44. Hertil kommer a/c for varme + vand kr. 654,00. Dette giver en m2 pris pr. år på kr. 826,71 Depositum ved indflytning svarer til 3. mdr. s husleje + 3 mdr. s depositum samt 1 måneds forudbetalt husleje. Beboersammensætning Kønnene fordeler sig med 75 % mænd og 25 % kvinder. Aldersfordelingen er fra år, med en gennemsnitsalder på ca. 45 år. Indkomstgrundlaget fordeler sig således: 10 på førtidspension, 4 på kontanthjælp og 3, hvor indkomstgrundlaget ikke er kendt af viceværterne. Målgruppe Hjemløse, som har vanskeligheder ved at klare sig i egen bolig, og som har et ønske om egen bolig med tilsyn og støtte fra en social vicevært. Primært er det borgere der har et misbrug, som har en psykiatrisk diagnose eller andre psykiske vanskeligheder. Hovedformål Formålet er at skabe en boform for hjemløse i et fællesskab, hvor den enkelte kan bevare sin selvstændighed og sin bolig. Som beboer kan man indgå i et socialt liv i den udstrækning, man magter, og få den nødvendige støtte/hjælp til at kunne fastholde egen bolig på trods af sit eventuelle misbrug. 6

7 Der er tæt samarbejde med hjemmesygeplejen og der afholdes månedlige møder. Herudover er der et samarbejde med psykiatrien om konkrete beboere. Tilbud i opgangsfællesskabet Åbningstider i fællesstuen: mandag til torsdag fra kl Fredag fra kl (undtagen når den sociale vicevært er til møder, kurser og lignende) Kost Der tilbydes morgenmad hver dag og et varmt måltid fire dage om ugen. Beboerne hjælper selv til med borddækning og afrydning. Det er frivilligt at hjælpe til med madlavningen. Der afholdes julefrokost hvert år, ligesom andre højtider og fødselsdage fejres. Indretning Fælleslejligheden har en stue, der er opdelt i en spiseafdeling og dagligstue med sofagruppe. Der er ligeledes to computere til brug for borgerne, hvor der er internetadgang. Stuen har et tv placeret i spiseafdelingen, hvor der bl.a. kan ses morgen-tv. Placeringen er bevidst, da det giver mulighed for at man kan sætte sig i sofahjørnet med en avis eller lignende og være i fred. Fællesrummet giver beboerne mulighed for at mødes på neutral grund og være fri for misbrug. Der er gårdhave, hvor beboerne selv er med til at plante og passe blomster, krydderurter og lignende, og der er grill om sommeren, som kan benyttes af beboerne om aftenen. Aktiviteter Der tilbydes fælles aktiviteter efter ønske fra beboerne, såsom bankospil, gåture, udflugter, film, fodboldkamp på stadion og lignende. Pleje og støtte De fleste beboere har visiteret rengøringshjælp i lejlighederne. De sociale viceværter har efter aftale med beboerne, nøgle til lejlighederne. I aftalen indgår, at hvis en beboer ikke har haft kontakt til de sociale viceværter eller andre beboere i en 2-3 dage, kan de sociale viceværter låse sig ind og se om alt er vel. De sociale viceværter kan også være opsøgende i beboerens hjem i perioder, hvor beboeren ikke har det så godt. I sådanne perioder kan de sociale viceværter også være behjælpelige med tøjvask og personlig hygiejne. Beboermøder Der er beboermøder ca. 1 gang i måneden, hvor beboerne kan komme med ønsker og drøfte trivsel i opgangene. De sociale viceværters ydelser Beboerne kan få rådgivning og vejledning til både sociale, psykiske og praktiske problemer. De sociale viceværter deltager ligeledes i bisidder-funktioner hos læge, sygehus, rådgiver og lignende. 7

8 Istedgade/Poul Paghs Gade (OFIPP) Opgangsfællesskaberne i Istedgade og Poul Paghs Gade indeholder 17 lejligheder i tre opgange. Der forefindes fællesrum i henholdsvis Poul Paghs Gade og Istedgade, hvor den sociale vicevært har daglige træffetider. Istedgade ejes af PWH-gruppen og administreres af ProDomus og Poul Paghs Gade ejes af Ejendoms-Invest I/S og administreres af Aalborg Boligadministration Aalborg Kommune har anvisningsretten til boligerne. Der er ansat 1 social vicevært Husleje Lejlighederne er enten 2, 3 eller 4 værelses lejligheder på kvadratmeter. Den månedlige husleje er mellem kr. Dette giver en m2 pris i gennemsnit pr. år kr. 900,23. Depositum i Istedgade svarer til 3 mdr. s husleje Depositum i Poul Paghs Gade svarer til 6 mdr. s husleje Beboersammensætning Kønnene fordeler sig med ca. 90 % mænd og 10 % kvinder. Aldersspredningen er fra år, med en gennemsnitsalder på 45 år. Indkomstgrundlaget fordeler sig således: 8 på førtidspension, 1 på alderspension, 6 på kontanthjælp og 1 på sygedagpenge. Målgruppe Målgruppen for OFIPP er kendetegnet ved at være socialt udsatte borgere, der har vanskeligt ved at bo i deres egen bolig uden støtte. Der kan således være tale om funktionelle hjemløse og en gruppe af personer uden bopæl. Tidligere var det primært borgere med alkoholmisbrug der henvendte sig, men de senere år er der kommet flere henvendelser fra yngre misbrugere og stofmisbrugere, hvilket betyder at beboergruppen har ændret sig en del og deres behov ligeså. Disse forandringer er primært koblet til alder, misbrug, psykisk helbred og den fysiske tilstand hos de beboere, der har boet i OFIPP i en længere periode. Beboerne skal være selvhjulpne i forhold til varetagelse af egen bolig, herunder rengøring, tøjvask, indkøb og madlavning. Beboerne skal kunne indgå i og bidrage til fællesskabet, hvilket vil sige at de skal have en adfærd og en omgangsform, der passer ind i fællesskabet. Hovedformål Formålet er at skabe en boform for hjemløse i et fællesskab, hvor den enkelte kan bevare sin selvstændighed og sin bolig. 8

9 Som beboer kan man indgå i et socialt liv i den udstrækning, man magter, og få den nødvendige støtte/hjælp til at kunne fastholde egen bolig på trods af sit eventuelle misbrug. Opgangsfællesskabet er et botilbud og ikke et behandlingssted. Der er ikke personaledækning ud over åbningstiderne i dagtimerne på hverdage. Tilbud i opgangsfællesskabet Åbningstider i fælles rum: Mandag, tirsdag, torsdag, fredag fra kl Onsdag fra kl (undtagen når den sociale vicevært er til møder, kurser og lignende) Kost Der er tilbud om morgenmad dagligt, for at sikre beboerne en god start på dagen. Der er ligeledes fællesspisning ca. 1 gang månedligt med en symbolsk egenbetaling. Der afholdes julefrokost hvert år, ligesom andre højtider og fødselsdage fejres. Indretning Fællesrummene er beliggende i kælderen i hhv. Istedgade og Poul Paghsgade. Den sociale vicevært er i Istedgade hver tirsdag og torsdag og i Poul Paghs Gade mandag, onsdag og fredag. Beboerne fra begge ejendomme kommer i begge fællesrum. Indretningen er i Istedgade et stort bord med tilhørende stole, hvor al aktivitet foregår. Der er et mindre tekøkken, så der kan laves kaffe/te og lignende. Den sociale vicevært har et mindre kontor i et tilstødende lokale. I Poul Paghs Gade er kælderrummet inddelt med borde og stole i den ene ende af rummet. Der er et køkken i forlængelse af rummet, hvor der laves mad til fællesspisning. I denne afdeling er der også opsat computere med netadgang, der bliver flittigt brugt af beboerne. I den anden ende af lokalet er der en hjørnesofa, hvor det meste foregår i dagligdagen. Her sidder beboerne og snakker og får en kop kaffe. Toilettet er specielt indrettet til at hjemmesygeplejersken kan foretage sårbehandling og lignende. Fællesrummet giver beboerne mulighed for at mødes på neutral grund og være fri for misbrug. Aktiviteter Der tilbydes fælles udflugter mod en symbolsk egenbetaling, efter ønske fra beboerne, såsom ture til Fårup Sommerland, Brugernes Bazar, Den gamle By, Nordsø Museet, mv.. Baggrunden for egenbetalingen er, at det forpligter mere, når man tilmelder sig. Pleje og støtte Den sociale vicevært har en koordinerende og brobyggende funktion i forhold til bl.a. visitator, hjemmepleje og hjemmesygepleje. Der er næsten daglig kontakt med alle beboerne og min. 2-3 gange ugentligt. Beboermøder Der afholdes beboermøder ca., en gang i kvartalet, hvor aktuelle problemer kan drøftes, ris og ros, samt forslag til aktiviteter. 9

10 Den sociale viceværts ydelse Beboerne kan få rådgivning og vejledning til både sociale, psykiske og praktiske problemer. Den sociale vicevært deltager ligeledes i bisidder-funktioner hos læge, sygehus, rådgiver og lignende, i det omfang der er mulighed herfor. I det omfang det skønnes nødvendigt, kan den sociale vicevært i en periode efter indflytning, tilbyde hjælp til tøjvask sammen med beboerne samt daglige indkøb, som en del af en botræning. Sigtet med dette er at hjælpe beboerne til at blive selvhjulpne. Den sociale vicevært hjælper beboerne med at holde en struktur i hverdagen gennem sin tilstedeværelse i fællesrummet. Den sociale vicevært er ligeledes rollemodel i forhold til at opøve færdigheder hos beboerne i at kommunikere hensigtsmæssigt med hinanden, konfliktløse uden vold, være grænsesættende, respektfuld og at gøre tingene sammen. Den sociale vicevært kan efter aftale og ønske fra beboere, have nøgle til lejlighederne. I aftalen indgår, at hvis en beboer ikke har haft kontakt til de sociale viceværter eller andre beboere i en 2-3 dage, kan de sociale viceværter låse sig ind og se om alt er vel. 10

11 Boligerne i Signalvejskvarteret Boligerne i Signalvejskvarteret består af 50 lejligheder, fordelt på 7 opgange; 4 på Signalvej, 2 på Øster Sundbyvej og endelig 1 på Lundbyes Passage. På Signalvej 7 findes fælles lejligheden, hvor den sociale vicevært holder åbent hver dag. Ejendommen ejes af boligforeningen Vanggården. Aalborg Kommune der har anvisningsretten til boligerne. Der er en social vicevært ansat Husleje Lejligheder på 51 m2 koster 4200,00 kr. ekskl. a/c varme og vand. De største lejligheder er på 74 m2, og de koster 5728,00 kr. ekskl. a/c varme og vand. Dette giver en m2 pris pr. år på kr. 960 kr. Derudover kommer så forbrug af el og gas på ca. 300,00 kr. pr. lejlighed. Depositum er på ca. ml kr. Beboersammensætningen Kønnene fordeler sig med 80 % mænd og 20 % kvinder. Gennemsnitsalderen er ca. 45 år. Indkomstgrundlaget fordeler sig således: Godt halvdelen er førtidspensionister, og den anden halvdel er kontanthjælpsmodtagere. Kun meget få er i arbejde eller på dagpenge ligesom enkelte er på alderspension. Målgruppe Beboerne er i de fleste tilfælde tidligere boligløse, eller personer der er udsat af deres bolig og henvises direkte derfra til en bolig i Signalvejskvarteret. Ofte som følge af at de har vanskeligt ved at bo i egen bolig uden støtte på grund af personlige eller sociale forhold. Beboerne skal selv være i stand til at opsøge den hjælp og støtte de har behov for hos den sociale vicevært. Beboerne skal være selvhjulpne i forhold til varetagelse af egen bolig, herunder rengøring, tøjvask, indkøb og madlavning. Beboerne skal kunne indgå i og bidrage til fællesskabet, hvilket vil sige at de skal have en adfærd og en omgangsform, der passer ind i fællesskabet. Hovedformål Formålet er at skabe en boform for hjemløse i et fællesskab, hvor den enkelte kan bevare sin selvstændighed og sin bolig. Som beboer kan man indgå i et socialt liv i den udstrækning, man magter, og få den nødvendige støtte/hjælp til at kunne fastholde egen bolig på trods af sit eventuelle misbrug. Opgangsfællesskabet er et botilbud og ikke et behandlingssted. Der er ikke personaledækning ud over åbningstiderne i dagtimerne på hverdage. 11

12 Tilbud i Opgangsfællesskabet Åbningstider i fællesstuen: Mandag til fredag fra kl (undtagen når den sociale vicevært er til møder, kurser og lignende) Kost Der er ikke tilbud om mad. Der er en årlig tradition med æbleskiver og gløgg i december måned. Der kan i perioder efter beboernes ønsker serveres brød eller kage, som beboerne selv har været med til at bage i køkkenet, eller beboerne tager noget med selv til at dele ud. Indretning Fælleslejligheden er en toværelses lejlighed, der består af en fælles stue med et langbord og tilhørende stole. Der er en computer med netadgang til rådighed for beboerne. Derudover er der et køkken, toilet og et kontor/aktivitetsrum, hvor mere private samtaler kan foregå. Lejligheden fungerer som samlingssted og kaffestue, hvor beboerne kan mødes i et misbrugs frit miljø. Beboere der er meget påvirkede og har en uhensigtsmæssig adfærd overfor andre, vil blive bedt om at gå til egen lejlighed og komme igen, når de er klar igen. Dette er for at sikre beboerens egen værdighed og af hensyn til de andre. Aktiviteter Der tilbydes fælles udflugter mod en symbolsk egenbetaling, efter ønske fra beboerne. Herudover kan der være aktiviteter som bagning og hobbyaktiviteter. Pleje og støtte Det er en forudsætning at beboere der tidligere har været visiteret til andre støtteforanstaltninger, som bostøtte, rengøring, hjemmepleje psykiatriske støtteforanstaltninger mv., bibeholder dette efter indflytning og at de der skønnes at have behov får dette tildelt ved en indflytning. Beboermøder Beboerne er til møder arrangeret af Boligforeningen Vanggården, hvor de kan komme med ris og ros vedr. deres lejligheder og ejendommene. Den sociale viceværts ydelse Den sociale viceværts primære rolle, er at være tilgængelig for beboerne. Tilbuddet er et åbent tilbud, hvorfor det er valgfrit for den enkelte beboer om de ønsker at benytte tilbuddet fra den sociale vicevært. Det er vigtigt at den sociale vicevært er trygheds- og tillids skabende både i forhold til hele beboergruppen og til den enkelte beboer, så alle er trygge ved at henvende sig og har tillid til at den sociale vicevært varetager beboernes interesser indenfor de gældende love og regler. Den sociale vicevært hjælper beboerne med at holde en struktur i hverdagen gennem sin tilstedeværelse i fællesrummet. Den sociale vicevært er ligeledes rollemodel i forhold til at opøve færdigheder hos beboerne i at kommunikere hensigtsmæssigt med hinanden, konfliktløse uden vold, være grænsesættende, respektfuld og at gøre tingene sammen. Den sociale vicevært arbejder endvidere motiverende med henblik på skadesreduktion. 12

13 Det er vigtigt at den sociale vicevært ikke laver projekter på beboernes vegne, men afventer at de selv definerer behovene. Undtagelser finder kun sted ved livstruende helbred eller for at hjælpe en beboer til at fastholde sin bolig (manglende rengøring, mislighold, manglende huslejeindbetaling, mv.) Beboerne kan få rådgivning og vejledning til både sociale, psykiske og praktiske problemer. 13

14 Boligerne Bakkebo/Søvangen. Bakkebo/Søvangen blev som en del af den kommunale omstrukturering flyttet fra Socialområde Nord til Bo- og Gadeteamet den 1. juli Bakkebo er en boligblok i Lindholm med 3 opgange og i alt 42 lejligheder. Ud af disse er 6 udlejet som udslusningslejligheder til Svendstrupgård. Bakkebo er ejet af Nordbolig A/S. Søvangen består af 17 mindre rækkehuse på ca. 50 m2. Boligerne er ejet af Aalborg kommune. Aalborg kommune har anvisningsretten til samtlige boliger. Der er ansat en social vicevært Husleje Bakkebo består af 1 og 2-værelses lejligheder. Lejligheder på 38 m2 koster pr. mdr. 2972,00 kr. ekskl. a/c varme og vand. De største lejligheder er på 60 m2, og de koster pr. mdr. 4375,00 kr. ekskl. a/c varme og vand. Dette giver en m2 pris pr. år på ca. 875 kr. Derudover kommer så forbrug af vand/varme pr. mdr. på ca. 375 kr pr. lejlighed. Depositum er på ca. ml kr. Søvangen består af små rækkehuse på 2-3 værelser. Rækkehusene koster fra 2425,90 kr. til 2922,45 kr. ekskl. a/c varme. Derudover kommer så forbrug af vand/varme pr. mdr. på ca kr. Depositum er 2500 kr. Beboersammensætningen Kønnene fordeler sig med 80 % mænd og 20 % kvinder. Gennemsnitsalderen er ca. 45 år. Indkomstgrundlaget fordeler sig således: Lidt under halvdelen er kontanthjælpsmodtagere, en tredjedel er førtidspensionister, og de resterende er i arbejde eller på dagpenge ligesom enkelte er på alderspension. Målgruppe Beboerne er i de fleste tilfælde tidligere boligløse, eller personer der er udsat af deres bolig og henvises direkte derfra til en bolig i Bakkebo. Ofte som en følge af at de har vanskeligt ved at bo i egen bolig uden støtte på grund af personlige eller sociale forhold. Beboerne skal selv være i stand til at opsøge den hjælp og støtte de har behov for hos den sociale vicevært. Beboerne skal være selvhjulpne i forhold til varetagelse af egen bolig, herunder rengøring, tøjvask, indkøb og madlavning. 14

15 Beboere der har boet i Bakkebo, kan søge bolig i Søvangen, da denne bolig er at betragte som en slag aftægtsbolig for beboere, der trænger til lidt ro på deres gamle dage. Hovedformål Formålet er at skabe en boform for hjemløse i et fællesskab, hvor den enkelte kan bevare sin selvstændighed og sin bolig. Som beboer kan man indgå i et socialt liv i den udstrækning, man magter, og få den nødvendige støtte/hjælp til at kunne fastholde egen bolig på trods af sit eventuelle misbrug. Opgangsfællesskabet er et botilbud og ikke et behandlingssted. Der er ikke personaledækning ud over åbningstiderne i dagtimerne på hverdage. Tilbud i Opgangsfællesskabet Åbningstider i kontoret på Bakkevej: Mandag til fredag fra kl Åbningstider i kontoret på Søvangen: Mandag til fredag fra kl (undtagen når den sociale vicevært er til møder, kurser og lignende) Kost Der er ikke tilbud om mad. Indretning Bakkebo Kontoret er en toværelses lejlighed, der med Svenstrupgård. Der er almindelige kontorfaciliteter. Derudover er der et køkken og toilet. Den sociale vicevært træffes om formiddagen på kontoret, hvis ikke han er ude hos en beboer. I så fald hænger der besked på døren. Beboerne skal købe vaskekort hos den sociale vicevært, hvilket sikrer at han ser alle beboere jævnligt. Søvangen Her deler den sociale vicevært kontor med den kommunale vicevært, der har et mindre værksted tilknyttet. Kontoret er placeret centralt ved siden af det fælles vaskeri. Ud over kontorfaciliteter, er der også opført et værksted, som beboerne kan bruge til reparationer af knallerter og cykler mv. Aktiviteter Der tilbydes fælles udflugter mod en symbolsk egenbetaling, efter ønske fra beboerne. Pleje og støtte Det er en forudsætning at beboere der tidligere har været visiteret til andre støtteforanstaltninger, som bostøtte, rengøring, hjemmepleje psykiatriske støtteforanstaltninger mv., bibeholder dette efter indflytning og at de der skønnes at have behov får dette tildelt ved en indflytning. Beboermøder Der er ingen beboermøder i Bakkebo eller Søvangen. 15

16 Den sociale viceværts ydelse Den sociale viceværts primære rolle, er at være tilgængelig for beboerne. Tilbuddet er et åbent tilbud, hvorfor det er valgfrit for den enkelte beboer om de ønsker at benytte tilbuddet fra den sociale vicevært. Det er vigtigt at den sociale vicevært er trygheds- og tillids skabende både i forhold til hele beboergruppen og til den enkelte beboer, så alle er trygge ved at henvende sig og har tillid til, at den sociale vicevært varetager beboernes interesser indenfor de gældende love og regler. Den sociale vicevært har et tæt samarbejde med udlejer, som led i at hjælpe den enkelte til at fastholde sin bolig. Den sociale vicevært er rollemodel i forhold til at opøve færdigheder hos beboerne i at kommunikere hensigtsmæssigt med hinanden, konfliktløse uden vold, være grænsesættende, respektfuld. Det er vigtigt at den sociale vicevært ikke laver projekter på beboernes vegne, men motiverer dem til at være selvhjulpne. Beboerne skal selv gøre det, de kan gøre. Undtagelser finder kun sted ved livstruende helbred eller for at hjælpe en beboer til at fastholde sin bolig (manglende rengøring, mislighold, manglende huslejeindbetaling, mv.) Beboerne kan få rådgivning og vejledning til både sociale, psykiske og praktiske problemer. 16

17 Mentor Til opgangsfællesskaberne er tilknyttet en mentorfunktion. Mentoren har base i Boligerne i Signalvejskvarteret, hvor han har mulighed for at tilbyde værkstedsaktiviteter for beboerne, ligesom han kan invitere beboere fra andre opgangsfællesskaber med. Mentoren kommer i alle fire opgangsfællesskaber efter behov og samarbejder således med alle de sociale viceværter. Ordningen er organiseret som to sideløbende forløb med dels en fuldtidsansat professionel socialarbejder med mentor-funktion for 4 5 beboere, dels en deltids-ansat ikke-professionel studerende. Mentorerne og de sociale viceværter, der er tilknyttet opgangsfællesskaberne, har i dagligdagen et tæt samarbejde og faglig sparring. Målgruppe Udvalgte beboere i alle opgangsfællesskaberne, der har et særligt behov. Det er beboere det ofte er for dårligt fungerende til at de kan modtage almindelig bostøtte, da de som oftest ikke er mødestabile i udgangspunktet, har svært ved at tage imod støtte, har vanskeligt ved at holde boligen og lave en struktur i dagligdagen. Ofte drejer det sig om beboere der har vanskeligt ved at omgås andre, og enten isolerer sig eller har en problemskabende adfærd. Hovedformål Formålet med Mentorordningen er, gennem intensiv involvering og bostøtte til udvalgte beboere i opgangsfællesskaberne, at beboerne gennem vejledning, motivation og en støttende holdning kan trænes og oplæres i praktiske og sociale færdigheder med henblik på dels at højne den almene livskvalitet, dels at bibringe beboerne en varig boevne og dermed hindre fremtidig hjemløshed, hvilket kan indbefatte at der på sigt etableres rengøring, hjemmepleje og bostøtte. Da beboerne ofte har et lavt funktionsniveau ved opstarten af forløbet, er der ofte tale om langvarige forløb. Aktiviteter Mentoren kan tilbyde en række aktiviteter for de beboere der er tilknyttet ordningen samt af og til enkelte andre beboere, som et led i at udvikle sociale færdigheder. Aktiviteten vil som oftest afhænge af den konkrete borgers ønsker og behov, eller det vurderede behov, og er derfor varierede. Som eksempel kan nævnes værkstedsarbejde (træ og metal), fisketure, udflugter til museer, zoologisk have, ture i naturen, madlavning, og lignende. Mentorens ydelser Mentoren yder rådgivning og vejledning til både sociale, psykiske og praktiske problemer. Mentoren deltager ligeledes i bisidder-funktioner hos læge, sygehus, rådgiver og lignende, som en del af relationsarbejdet. Udgangspunkter er at møde beboerne, hvor de nu engang er - og i beboernes eget tempo, gennem involvering, sociale aktiviteter og praktisk hjælp i eget hjem. I fællesrummene prøver mentorerne at motivere, inspirere, vejlede, hjælpe og støtte borgeren i dagligdagens problematikker, samt støtte dem i at indgå i de sociale relationer. Hver beboer har en fast dag med sin mentor. Mentorerne benyttes også i akutte tilfælde. 17