Sprog og sprogundervisning. Syntaks og tegnsætning

Transkript

1 Sprog og sprogundervisning Syntaks og tegnsætning

2 Program (28.14) 1. Sætningsledsanalyse gennemgang af elevtekst ved Thilde og Susanne 2. Sætningen repetition af teori omkring sætningen med udgangspunkt i en øvelse 3. Elevteksten i sætningsskemaet 4. Gruppearbejde med 3 litterære eksempler 1. Karakteristik af syntaks 5. Refleksion over relevansen i forhold til skolen

3 Program (28.15) 1. Sætningen repetition af teori omkring sætningen med udgangspunkt i en øvelse 2. Elevteksten i sætningsskemaet 3. Gruppearbejde med 3 litterære eksempler 1. Karakteristik af syntaks 4. Refleksion over relevansen i forhold til skolen

4 En oversigt Den kulturelle kontekst diskurser, som teksten indgår i den konkrete kommunikationssituation teksten genrer teksten deltager i kompositoriske og fortællemæssigeforhold syntaktiske forhold - herunder tegnsætning sætningsledniveauet ord morfemer grafemer fonemer

5 Sætningen Perioder, helsætninger, ledsætninger og hovedsætninger Perioderer helsætningskonstruktioner fra Perioderer helsætningskonstruktioner fra punktum til punktum, hvor der indgår et antal ledsætningeri helsætningen. Den overordnede sætning inden for en helsætningskonstruktion kan vi kalde for en hovedsætning.

6 Eksemplet (Periode 1 -helsætning): Når man kysser frøen, kan det alligevel være, at den ikke bliver forvandlet til en prins. (Periode 2): Det kan alligevel være, at frøen ikke bliver forvandlet til en prins, når man kysser den. (Periode 3): At frøen ikke bliver forvandlet til en prins, når man kysser den, kan alligevel være. (Periode 4): Det kan alligevel godt være, at frøen ikke bliver til en prins, når man kysser den.

7 K Forfelt Centralfelt Slutfelt v n a V N A Når man kysser frøen Kan det Alligevel godt være At den ikke bliver forvan dlet til en prins KF Centralfelt Slutfelt n a v V N A at Den ikke bliver forvandlet til en prins

8 Sideordning Parataktiske forbindelser er forbindelser af ord, led eller sætninger, der er sideordnet hinanden. Det betyder, at begge ord, led eller sætninger kan stå alene: Cyklister (og gående) henvises til modsat side. Han røg en cigar, og hun fyrede en fed. Sneen lagde sig som en hvid dyne over landskabet, og luften føltes sødt.

9 Underordning Hypotaktiske forbindelser er forbindelser af ord, led eller sætninger, der er underordnet hinanden. Det betyder, at den ene part er overordnet den anden: Han kan nu ikke være (særlig) syg Manden (med den gule hat) fandt aben i junglen. Jeg anser statsministerens regeringsrokade som en farce, fordiden udelukkende har til hensigt at aflede opmærksomheden fra Løkkes egen dårlige omtale i medierne.

10 Adjektiviske, nominelle og adverbielle ledsætninger Ledsætninger, der udgør underordnede led i forhold til hele sætningen eller til led i hele sætningen: (selvstændigt led) Da det blev morgen, stod vi op (adverbiel) (adled til det direkte objekt) Han tog den bil, der trængte til at blive repareret(adjektivisk) relativsætninger (selvstændigt led) Jeg så, at hunden sked på gaden(nominel) kompletivebisætninger/ objektsætninger

11 Trappediagram 0.grad: Jeg blev beroliget 1.grad: da hun sagde 2.grad: at hun ville ringe 3.grad: når hun kom hjem o. grad Jeg blev beroliget 1.grad da hun sagde 2. grad at hun ville ringe 3. grad når hun kom hjem

12 Vejledning i syntaks 1. Karakteristik af tekstens syntaktiske forhold Eks. Er teksten domineret af parataktiske led? Eller hypotaktiske? Er syntaksen præget af bagvægti sætningerne? Eller forvægt? Er der mange lange perioder med underordnede ledsætninger?

13 Vejledning i syntaks 2. Syntaksens virkning på tekstens makroniveau Hvad bevirker den valgte/ eller ikke valgte syntaks? Bliver sproget monotont? Understøtter syntaksen sprogets eks. spændingsskabendevirksomhed? Eller ikke?

14 Vejledning i syntaks 3. Hvordan kan syntaksen forbedresi forhold til ovenstående analyse? Skal der være mere forvægti sætningerne? Mere bagvægt? Mere variation i forhold til forvægt/ bagvægt? Tekster kan være monotone, hvis der bruges en parataktisk syntaks. Giv eksempler på steder i teksten, hvor mere underordning er relevant. (se for uddybende vejledning i Jørgensen 2005)

15 Vejledning og undervisning Obs. Vejledning og undervisning følges ad: Syntaksgymnastik hurtigskrivning med fokus på eks. forfeltet, at klæde sætninger på og om: Eks.: Katten spiste bliver til 1. Den lumske, modbydelige kat spiste den stakkels lille mus, der skreg højt om hjælpbliver til 2. Det var den modbydelige, lumske kat, der spiste den stakkels lille mus, der skreg højt om hjælp bliver til 3. Den stakkels lille mus, der skreg højt om hjælp blev spist af den modbydelige, lumske kat osv.

16 Det analytiske over for det syntetiske sprog 1. Analytisk sprog er talesprogsnærog har lette vægtforhold. Mange parataktiske sætninger. Få lange og sammensatte ord 2. Syntetisk sprog er sammensat og omvendt analytisk sprog ofte tung og svær at læse. Anvendelse af verbalsubstantiver hjælper til at udvikle et mere syntetisk sprog (godt i argumenterende tekster)

17 Tre litterære tekster Giv en kort overordnet karakteristik af syntaksen i de tre tekster. Se blandt andet på: Forvægt/ bagvægti sætningerne Sideordnede eller underordnede sætninger Forfelterne hvad står i forfeltet? Analytisk eller syntetisk sprog? Lav evt. et trappediagram over sætning nr. 2 i uddraget fra Forføreren Hvad betyder syntaksen i forhold til tekstens fremstillingsform, genre og kommunikationssituation?

18 Refleksionsspørgsmål Hvorfor skal vi kunne foretage en sætningsledsanalyse? Hvorfor hedder bisætninger i dag ledsætninger? Hvorfor er dette hensigtsmæssigt? Hvorfor skal eleverne bevidstgøres omkring, hvordan man danner sætninger på dansk? Hvordan og i hvilke sammenhænge vil I undervise eleverne i sætningsopbygning/ syntaks?