En analyse og vurdering

Transkript

1 En analyse og vurdering af sprogkvaliteten af Hun græder ikke af Naja Marie Aidt Eksamensopgave i Tekstanalyse med henblik på sprogligkvalitet og æstetisk vurdering under tilvalget Skrivekunst ved Syddansk Universitet. Vinter Skrevet af Eksaminator Maja Lucas.

2 Indholdsfortegnelse Indledning Analysen Analytisk og syntetisk syntaks Paratakse Asyndetisk og polysyndetisk paratakse Hypotakse Billedsproget Konklusionen Litteraturliste

3 Indledning Den udgav forlaget Gyldendal Naja Marie Aidts novellesamling Bavian, der blandt andet indeholder novellen Hun græder ikke. Om novellen imidlertid er god, kan der være mange og delte meninger om. Dette afhænger bl.a. af, hvad man lægger til grund for at vurdere novellen. Den enkelte kan fx opleve novellen som velfungerende på nogle områder og mindre på andre. Alligevel vil den enkelte måske alt i alt opleve novellen som god, fordi den pågældende lader de forskellige positive og negative kvaliteter ved teksten indgå i en samlet vurdering. Dette at lade så mange forskellige faktorer som muligt spille med i vurderingen af novellen synes også at være rimeligt og i hvert fald det mest nuancerede. Det er således i princippet også den fremgangsmåde, jeg benytter i nærværende eksamensopgave i disciplinen Tekstanalyse med henblik på sprogkvalitet og æstetisk vurdering under tilvalgsfaget Skrivekunst ved Syddansk Universitet i Kolding. I opgaven analyserer og foretager jeg en begrebsfunderet argumentation for sprogkvaliteten i novellen Hun græder ikke. Når jeg ovenfor skriver, at det i princippet er denne fremgangsmåde, jeg benytter, så skyldes det, at netop det kun er i forhold til udvalgte tekstforhold. Disse forhold er syntaks og billedsprog. For at fastholde et klart fokus inddrager jeg ikke flere forhold end de to nævnte, og af dem vægter jeg undersøgelsen af syntaksen højest. Begrundelsen for dette fremgår af hovedafsnittet Analysen. Jeg er imidlertid enig med Jørgen Dines Johansen, når han i Forsøg på en systematisering af vurderingskriterier for skønlitterære tekster hævder, at det for at foretage en kvalificeret vurdering er nødvendigt at opstille nogle vurderingskriterier at vurdere ud fra. Dette skyldes, som Jørgen Dines Johansen forklarer, at ikke alle udsagn om en tekst er lige gode, men at kvaliteten af udsagnene bl.a. er afhængig af, hvad der perciperes af teksten. Dette er igen afhængig af læserens træning og læserkompetencer. En teksts litterære værdi er således ikke proportional med antallet af personer, der værdsætter teksten. 1 Som en konsekvens af denne opfattelse opstiller Jørgen Dines Johansen selv fire kriterier, hvorefter en tekst bør vurderes, nemlig nogle strukturelle kriterier, mimetiske kriterier, kriterier vedrørende digterisk autenticitet og fantasi og endelig nogle etiske og politiske kriterier. 2 For stadig at fastholde et fokus behandler jeg kun forhold, der vedrører de strukturelle kriterier. I den forbindelse inddrager jeg således forhold om strukturel enhed og kompleksitet. Fremgangsmåden i opgaven er den, at jeg efter analysen af hvert enkelt forhold foretager en fortløbende opsummerende vurdering af resultatet af analysen af 1 Johansen 1984, s Ibid. s

4 hvert enkelt punkt. Jeg vil efterfølgende opsummere og opsamle disse vurderinger i en afsluttende konklusion. Analysen Da enhver tekst og dets sprog er konstitueret og skabt af de sætninger, der udgør teksten, får det altafgørende konsekvenser for tekstens sprogkvalitet, hvordan disse sætninger er struktureret og opbygget. Det er derfor, jeg har valgt novellens syntaks som hovedfokus i denne opgave. Jeg vil derfor som det første i min undersøgelse af sprogkvaliteten i Hun græder ikke undersøge dennes syntaks. Analytisk og syntetisk syntaks Det første, jeg observerer i denne forbindelse, er, at det er karakteristisk for teksten, at syntaksen er konstrueret ved hjælp af korte forfelter med bagvægtskonstruktion. Sådanne sætningskonstruktioner fremmer et analytisk talesprogsnært skriftsprog. Her et par eksempler på dette: Det er Anika der står på en støvet perron[ ] og Imens stirrer hun på en lille pige, der sidder på sin mors hofte på den modsatte perron.. Det analytisk talesprogsnære skriftsprog med korte forfelter er forstærket af, at sætningerne hyppigt er konstrueret som korte helsætninger med korte ledsætninger, hvis der er ledsætninger. Dette ses fx ved: Hun skreg da faren bar hende ud. og Der lugtede dårligt i bilen. Konstruktionen med korte forfelter er så gennemført, at den næsten udgør en syntaktisk enhed. Når jeg skriver næsten, så er det, fordi den kun for alvor bliver brudt en enkelt gang, nemlig sidst i novellen med Et lille, sort frø, der til forveksling ligner pupillen i farens ene øje, det der skeler en lille smule, når han ikke ved, hvad han skal sige, er nu plantet i hende. Som det fremgår af sætningen, er den udtryk for et brud på den syntaktiske enhed, da den udtrykker den diametrale modsætning til den analytiske sætningskonstruktion, nemlig den syntetiske. Denne er netop kendetegnet ved lange forfelter og forvægtskonstruktion. Da sætningen nemt kunne været skrevet med bagvægtskonstruktion, fx I hende er nu plantet et lille, sort frø, der til forveksling ligner pupillen i farens ene øje, det der skeler en lille smule, når han ikke ved, hvad han skal sige, er konstruktionen unødvendig for etableringen af sætningens semantiske indhold. Da sætningen tillige ud over den syntetiske konstruktion også er hypotaktisk, er der således her tale om en syntetisk hypotakse. Syntetisk hypotakse er kendetegnet ved lange forfelter med forvægt kombineret med mange ledsætninger både før og ofte også efter sætningens styrende finitte verbal. 4

5 Syntetisk hypotakse er således det mest markante skriftsproglige træk, man kan finde i en tekst, og optræder hyppigst i tungt juridisk skriftsprog. Man kan sige, at den syntetiske hypotakse fungerer som en syntaktisk antitese til flertallet af de øvrige sætninger i novellen. Jeg vurderer derfor dette syntaktiske skift som et brud på den syntaktiske talesprogsnære enhed og dermed som en forringelse af sprogkvaliteten. Paratakse Ved siden af de relativt korte sætninger, jeg nævnte ovenfor, er der også en flittig, men ikke overdreven brug af parataktiske sætninger. Dette ses fx ved De tog en taxa til banegården, og Anika sad helt stille og så på chaufførens tykke, grå nakke og Hun ser lige op i den fremmede mands ansigt, og hun længes ikke mere efter at komme tilbage til sin mor i lejligheden med de gule gardiner og katten, der næsten altid ligger i en solstråle på køkkengulvet med halvt lukkede øjne. De parataktiske sætninger optræder nogenlunde lige så hyppigt som de korte helsætninger, jeg refererede til ovenfor. Jeg vurderer dem ikke som et brud på en syntaktisk enhed, men som en forøgelse af de talesproglige træk og dermed som en tilvækst til denne enhed. Desuden skaber de syntaktisk variation og forøger dermed den talesprogsnære enheds kompleksitet. Fra dette synspunkt fungerer de som en forøgelse af sprogkvaliteten og dermed den litterære værdi. På den anden side er nogle af disse parataktiske sætninger unødvendigt lange, hvilket bevirker, at man nemt mister overblikket over dem. Det tydeligste eksempel på dette er: Hun kan næsten ikke stå stille mere, hun vil hoppe op og ned, hun vil løbe helt hen til skraldespanden i den anden ende af perronen, men da hun så skæver til sin far og manden, der siger noget med en dyb, brummende stemme, konstaterer hun at de begge står fuldstændig roligt, ligesom låst i deres store, bjørneagtige kroppe, så Anika bliver stående og gnider sig i stedet over hagen med tommel- og pegefinger, ligesom faren netop er i færd med at gøre. Problemet med sætningen er ikke kun, at den er uforholdsmæssigt lang, hvilket som sagt i sig selv er et problem. Problemet er tillige, at den indeholder en indlejret syntetisk hypotakse. Denne gang med ledsætninger både før og efter det styrende finitte verbal. Sætningen er derfor det mest eklatante eksempel på syntetisk hypotakse i novellen og derfor også det mest markante brud på den talesprogsnære og litterære syntaks og enhed. Forekomsten af syntetisk hypotakse er derfor endnu 5

6 engang en forringelse af den litterære sprogkvaliteten. Forholdene i forbindelse med de andre hypotaktiske træk i teksten kommer jeg ind på i et selvstændigt afsnit om hypotakse. Asyndetisk og polysyndetisk paratakse I forrige afsnit begyndte jeg min analyse og vurdering af de sproglige konsekvenser af tilstedeværelsen af paratakse i novellen. I dette afsnit uddyber jeg undersøgelsen af dette fænomen, idet jeg udvider undersøgelsen til at handle om forholdene omkring tilstedeværelsen af asyndetisk og polysyndetisk paratakse. Jeg noterer mig i den forbindelse, at polysyndetisk og asyndetisk paratakse optræder nogenlunde lige meget. To eksempler på det første ses i de to første eksempler på parataktiske sætninger. Det skal bemærkes, at det måske kan diskuteres, hvor polysyndetiske de er. De indeholder nemlig hver kun to helsætninger, der er sideordnet med konjunktion. Nogen vil måske mene, at der bør være tre, før man bør kalde det for polysyndese. Et eksempel på asyndetisk paratakse ses, fx i citatet Hun kan næsten ikke stå stille mere, hun vil hoppe op og ned, hun vil løbe helt hen til skraldespanden[ ] i forrige afsnit. Sætningen Og det føles også lidt som dengang hun var i svømmehallen med sin mor, vandet var koldt, hun hvinede, men det var rart, og hun flytter nu på sin venstre fod, præcis som faren lige har gjort, og noget vidunderligt strømmer igennem hende, noget på én gang fløjlsagtigt blødt og mørkt, men alligevel meget stærkt oplyst er et eksempel på asyndetisk og polysyndetisk paratakse inden for samme sætning. Effekten af en sådan sætningsstruktur er, at de talesprogsnære kvaliteter ved parataksen henholdsvis svækkes af den skriftsprogsnære asyndese og forstærkes af den talesprogsnære polysyndese. I et videre perspektiv frembringer de asyndetiske parataktiske syntakser en tydeligere litterær stil, idet de kombinerer og blander talesproglige og skriftsproglige kvaliteter inden for samme syntaks. De polysyndetiske parataktiske syntakser derimod frembringer en talesprogsnær og barnlig syntaktisk stil. Sætningen er derfor i forhold til dette en almen videreførelse og variation af den generelle talesprogsnære stil og sprogkvalitet i novellen. Det skal bemærkes, at sætningen er lidt for lang, og med noget på én gang fløjlsagtigt blødt og mørkt, men alligevel meget stærkt oplyst får den et hypotaktisk præg. Dette bevirker, at den alligevel ikke fuldt ud lever op til den talesproglige stil. Når man ser bort fra, at nogle af de parataktiske sætninger er uforholdsmæssigt lange, og en enkelt indeholder syntetisk hypotakse, så indeholder de også de kvaliteter, jeg har redegjort for. 6

7 Hypotakse Ovenfor lovede jeg at genoptage undersøgelsen af de hypotaktiske træk i novellen, hvad jeg hermed gør. I denne forbindelse kan jeg så konstatere, at de andre hypotaktiske træk i teksten, fx Anika græder hjerteskærende mens hun ser på pigen, der i det samme bliver sat ned på perronen af sin mor og straks løber væk og kravler op på en bænk stadigvæk er holdt inden for den talesprogsnære syntaks med korte forfelter og bagvægt, selvom de peger mod det skriftsproglige. De markerer således ikke egentlige brud på denne enhed, men snarer en kvalificerende variation af denne. Desuden skaber de den tydeligste litterære syntaks, der jo opnås ved en enhed af skriftsproglige og talesproglige træk inden for samme sætning. Fra et sådan synspunkt kan disse hypotaktiske træk opfattes som en forøgelse af den sproglige kompleksitet og dermed som en berigelse af den litterære sprogkvalitet. Det skal i min gennemgang af syntaksen afslutningsvis bemærkes, at den generelt talesprogsnære syntaktiske enhed i novellen modsvares af en generelt lige så talesprogsnær og lejlighedsvis barnlig enhed i forbindelse med ordvalg og formuleringer. Dette fremgår bl.a. af det citerede fra novellen. Men også af Så kører det store, brune tog ind på mellem børnene med sydende, hvæsende lyde. Dette skaber yderligere kompleksitet og enhed i den sproglige enhed og bidrager således positivt til sprogkvaliteten. Der er således samlet set både positive og negative faktorer forbundet med den syntaktiske konstruktion i novellen. Billedsproget Ifølge Jørgen Dines Johansen er billedsprog et af de elementer, der kan forøge den sproglige kompleksitet og dermed den sproglige kvalitet. Jeg har på baggrund af en undersøgelse ud fra ovenstående optalt fremkomsten af billedsproglige elementer til fire. Der er med andre ord en begrænset anvendelse af billedsprog i novellen. Alligevel bør billedsproget i novellen indgå i analysen og vurderingen af novellen, idet Den betydningskompleksitet, billedbrugen bevirker, er værdifuld, fordi den ikke kan erstattes af andre typer af semantiske relationer[ ] 3. Måske er det tydeligste eksempel på anvendelsen af billedsprog det, der kommer til udtryk i citatet om Et lille, sort frø[ ] ovenover, men også citatet med noget vidunderligt strømmer igennem 3 Ibid. s

8 hende, noget på én gang fløjlsagtigt blødt og mørkt, men alligevel meget stærkt oplyst er et eksempel på dette. Da der således er en begrænset mængde af billedsprog i teksten, er det ifølge Jørgen Dines Johansens teori en tilsvarende begrænset mængde af sanselighed og kompleksitet og dermed sproglig kvalitet og litterær værdi, der er tilført novellen via billedsprog. Man kan derfor overveje, om tilstedeværelsen af dette sparsomt anvendte billedsprog kommer til at virke som et brud på en ellers stabil normalsproglig enhed. På den anden side passer de generelt lidt naive billedsproglige udtryk med den øvrige alment puerile stil i novellen, der, som det er fremgået, generelt kommer til udtryk både i syntaksen, ordvalget og i selve formuleringerne. Fra dette sidste synspunkt kommer billedsproget trods alt til at virke som en generel forbedring af sprogkvaliteten, idet det harmonerer med den dominerende talesproglige enhed. Desuden tilfører billedsproget kompleksitet og sanselighed til denne enhed. Når jeg ovenfor skriver, at billedsproget generelt passer med den øvrige barnlige stil, så er det, fordi det måske kan diskuteres om det semantiske indhold i sætningen Et lille, sort frø[ ] er for abstrakt til denne stil. På den anden side kan bruddet måske delvist berettiges, idet sætningens billedsproglige udtryksside korrelerer med en tilsvarende forandring på indholdssiden. Anika gennemgår nemlig på dette sted i novellen en psykisk udvikling, hvori hun bliver mere moden. På trods af de nævnte betænkeligheder ved anvendelsen af billedsproget, vurderer jeg alligevel dets positive kvaliteter som de mest tungtvejende. Billedsproget kommer således alt i alt til at virke som en berigelse for sprogkvaliteten. 8

9 Konklusionen Jeg har i det foregående analyseret og vurderet forhold vedrørende billedsprog og syntaks i Hun græder ikke. I den forbindelse var jeg inde på forhold vedrørende analytisk og syntetisk syntaks, hypotakse og paratakse og herunder også asyndetisk og polysyndetisk paratakse. I min gennemgang af forholdene vedrørende analytisk og syntetisk syntaks konstaterede jeg, at den analytiske syntaks er så dominerende i novellen, at dens talesproglige implikationer udgør en enhed. Dette vurderede jeg som positivt for sprogkvaliteten. Men jeg konstaterede også, at der er brud på denne enhed i form af syntetisk hypotakse. Jeg bemærkede desuden, at der er en flittig, men afbalanceret brug af parataktiske sætninger. I den forbindelse vurderede jeg, at der både er kvalificerende og diskvalificerende forhold forbundet med disse parataktiske sætninger. De kvalificerende forhold er, at de parataktiske syntakser bevarer, uddyber og varierer den talesproglige enhed. De bidrager således som sådan med kompleksitet til denne. De diskvalificerende forhold er for det først, at nogle af de parataktiske sætninger er uforholdsmæssigt lange, hvilket gør dem tunge og uoverskuelige. For det andet er en enkelt parataktisk sætning tillige overbelastet med en syntetisk hypotaktisk indlejring, der bryder den talesprogsnære enhed. Begge de nævnte forhold er følgelig ødelæggende for sprogkvaliteten. Jeg vurderede desuden, når man ser bort fra tilfældene med syntetisk hypotakse, at de tilfælde af hypotaktiske træk, der forekommer i novellen, medfører en forøgelse af den litterære sprogkvalitet. Til denne vurdering af sprogkvaliteten kommer de forhold, jeg har behandlet i forbindelse med novellens billedsprog. I tilknytning til dette konstaterede jeg, at billedsproget alt i alt generelt virker som en almen forbedring af sprogkvaliteten. Den endelige konklusion er derfor på baggrund af alt det omtalte, at sprogkvaliteten i Hun græder ikke må vurderes som rimelig. 9

10 Litteraturliste Jacobsen, Henrik Galberg: Grammatisk talt, Dansklærerforeningen & Dansk Sprognævn (2000). Jacobsen, Henrik Galberg og Jørgensen, Peter Stray: Håndbog i Nudansk, JP/Politikkens Forlagshus A/S (2005). Jacobsen, Henrik Galberg og Skyum-Nielsen, Peder: Dansk sprog. En grundbog, Det Scønbergske Forlag (1996). Johansen, Jørgen Dines: Forsøg på en systematisering af vurderingskriterier for skønlitterære tekster in: Johansen, Jørgen Dines og Nielsen, Erik (red.): Litterær værdi og vurdering, Odense Universitetsforlag (1984). Rasmussen, Henrik (red): Gads Litteraturleksikon, Gads Forlag, (2004). 10