ISAAC, Vingsted d. 15. marts

Transkript

1 ISAAC, Vingsted d. 15. marts Fagligt udfordret Hvordan en faglig relationel tilgang og neuropædagogisk intervention kan støtte og supplere hinanden?

2

3 Refleksioner Mange reflektioner i forhold til det stillede spørgsmål Reflektioner over: Hvordan man som fagperson møder DET UNIKKE MENNESKE med den rette viden og forståelse ud fra en dynamisk tilgang, så kommunikationen tilpasses det unikke menneske og således at personens resurser udvikles og kompetencer videreudvikles kognitivt, fagligt, socialt og personlighedsmæssigt i konstant vekselvirkning mellem relationel tilgang og neuropædagogisk intervention

4 Indhold Model på baggrund af reflektioner Dynamisk tilgang Kompetencer Relationel og faglig tilgang til personer med multiple funktionsnedsættelser, kommunikation søge viden startpakke Neuropædagogik og neuropædagogisk intervention søge viden startpakke Eksempler på, hvad fagpersoner kan gøre i dagligdagen Til videre inspiration: eksempler på hvad det er vigtigt at vide i forhold til den enkeltes kognitive funktioner.

5 Faglig relationel tilgang og pædagogisk intervention Dynamisk tilgang Faglig relationel Pædagogisk tilgang intervention Læringsmuligheder, udvikling af kompetencer. Kompensere og støtte dysfunktioner, tilpasning af kommunikation og hjælpemidler i relationerne

6 Dynamisk tilgang Interesseret i hvad personen kan under optimale forhold Guide personen til nærmeste udviklingszone- potentialer- indlæring ( Ikke kun aktuelt færdighedsniveau men specielt også potentialer) posttest ikke udgangspunkt i Kuno Beller eller lignende vurderinger Hvor meget og hvordan personen problemløser Man anvender styrker til at hæve/kompensere for svagheder Personen skal opleve succes og føle, at han/hun bliver guidet Tidsmæssigt omfattende Tid der skal til Man lægger mærke til, hvad det er, der evt. bremser personen i forhold til at være på det niveau, som det kunne være på, hvis Prøve at forstå personens ræsonneringsproces Bygger blandt andet på viden om neuropsykologi, neuropædagogik, observerbare fænomener og relationel tilgang.

7 Udvikling af kompetencer Læring er afhængig af relationer til andre personer. Kognitive funktioner udvikles i samspil med omverdenen. Kognitiv og intellektuel udvikling er afhængig af relationistisk kommunikationsforståelse og er grundlæggende for at udvikle sig som menneske, der kan indgå i relationelle sammenhænge Faglige: Læsning, stavning, regning, viden. Kognitive : på kognitive funktionsområder

8 Personlige/føelsesmæssige kompetencer Basal tillid Selvfølelse Selvtillid Selvværd Selvopfattelse Selvdisciplin

9 At blive socialt kompetent Viden om hvordan sociale færdigheder anvendes Forstå verbal og nonverbal kommunikation Tro på at et mål kan nås i fællesskab Nysgerrighed og interesse for andres synspunkter Skal kunne regulere sine egne følelser og behov og kunne opfatte andres følelser og behov Skal kunne tage ved lære af tidligere erfaringer og anvende det indlærte i forskellige sociale situationer

10 Kunstig opdeling Løbende vekselvirkning For overskueligheds skyld dele op i to startpakker hvad er det vi vil/bør vide inden for det enkelte område, der vil konstant være nysgerrighed mod og informationer til det andet felt, og der vil være overlap ved en sådan opdeling

11 Relationel tilgang/ relationer mellem mennesker Man er ikke alene Man er fysisk i nærheden af hinanden Man ser hinanden Man mærker hinandens nærvær og tilstedeværelse, gensidighed Man evner at sætte sig ind i den andens sted, empati Man udveksler ord og mimik, kropssprog Man anvender det talte sprog Man taler sammen om oplevelser

12 Eksempler på negative relationelle situationer Skælde ud Se væk Vende ryggen til Taler ned til: Nu skal VI, Nu skal Else Vælger for personen- evt. under niveau f.eks. Bamse og kylling * Ikke til stede mentalt Tanker og opmærksomhed rettet mod næste eller forrige opgave Personale taler hen over hovedet på personer

13 Personer med multiple funktionsnedsættelser/ komplekse kommunikationsbehov de særlige udfordringer Har ikke noget talesprog Lever med bevægelsesvanskeligheder ( påvirker muligheder for synkronicitet ( en læringsvej *) Har sansefunktionsnedsættelser i forskellige kombinationer Har ofte på grund af funktionsnedsættelser dårligt helbred Har større hjerneskade- flere diagnoser Hyppigst: c.p., mental retardering*, synshandicap, epilepsi Har ikke mulighed for at gøre sig de samme erfaringer som børn, der kan bevæge sig mod det mål, de gerne vil og stille de spørgsmål de gerne vil!

14 Personer med multiple funktionsnedsættelser Udviklingen påvirkes af : at børnene/de unge ikke kan bruge deres krop- påvirker oplevelser og betyder afhængighed af omsorgspersoner at syn og hørelse kan være påvirket at de periodevis kan miste bevidstheden at de ikke kan tale at de uanset deres funktionsnedsættelser udvikler sig positivt gennem meningsfulde samspil med andre Forældre og nære fagpersoner har behov for viden og inspiration for at kvalificere samspil og kommunikation, hjælp til barnets/den unges udforskning og kommunikationsmuligheder at de er helt afhængige af vores tilgange og de situationer, vi sætter dem i

15 De personlige relationer De personlige relationer kan påvirke: Udviklingsforløb Områderne social og følelsesmæssig udvikling ( herunder selvudvikling) Sproglig kommunikation sprog generelt Kognitiv udvikling Under forudsætning af kendskab til funktionsområder.

16 Kommunikation som en spejling af den relationelle tilgang De måder mennesker udtrykker sig på lyde, mimik, øjne, kroppens holdning, bevægelser, vi skal have kommunikationen med hele tiden. Anerkendende tilgang Kommunikasjon er en fundamental menneskelig eksistensbetingelse Per Lorentzen Øjenkontakt, fælles opmærksomhed, turtagning Gensidighed- dialog- vækst til tillid, selvtillid og selvforståelse Alle signaler: alle nuancer prøvende fortolkninger, afværgende /tilnærmende udtryk Udpege? Med fod, håndrod, øjne..? Essentielt med ja og nej for at udbygge dialog Tematavler PODD-bog? Hjælpemidler generelt, hvad skal der til til netop denne person? At blive forstået og imødekommet på aktuelt niveau

17 Anvendt alternativ og støttende kommunikation (Social Networks) Anvender andre udtryksmåder: blik, mimik, fagter, tegn, billeder, symboler, skrift samt teknologiske hjælpemidler Der kan ses tendens til, at mennesker, der er afhængige af ASK kan være forholdsvis passive og afventende, og at de generelt har begrænsede muligheder for at interagere med andre mennesker

18 Interaktionen/kommunikationen Social Networks Er påvirket af, at samtalepartneren dominerer interaktionen Der bliver først og fremmest stillet ja/nej spørgsmål Samtalepartnere kan ofte afbryde og giver dermed den pågældende person få muligheder for at svare Samtalepartneren kan have en tendens til at fokusere på personens teknologi i stedet for på personen og et evt. budskab Samtalepartneren husker ikke altid at bekræfte indhold af budskab

19 Konsekvenser for den relationelle tilgang : søgen viden om. en startpakke Søge viden om personens historik: anamnese herunder diagnoser (fællestræk), sygehusophold, operationer med mere, særlig betydningsfulde personer gennem opvæksten Orientering i egne data? ( selvforståelse) Særlige oplevelser, angstfyldte f.eks. Syn (CVI?)og hørelse sansning generelt Smerter hvordan kan de evt. lindres Kontakt, øjenkontakt, generthed (øjenudpegningsramme) Aktuel viden om kommunikationspartnere og uddybende information vedr. kommunikation( f.eks. Ved hjælp af Social Networks), hjælpemidler og kommunikationshjælpemidler Oplevelser og erfaringer

20 Nutidige følelsesmæssige kompetencer og selvopfattelse Hvem er jeg, hvad kan jeg lide*-hvad er svært/hvad kan jeg? Venner Hvad skal jeg orientere mig imod- hvad er min fremtid?

21 Konsekvenser for den relationelle tilgang Prøvende fortolkninger: Hvad ville der ske hvis.., og kan det tænkes at Kan personen mærke følelser? sætte ord på? Give valgmuligheder, bidrage til den personlige/følelsesmæssige kompetence Aktuel viden om personens egne ønsker og behov, hvad han godt kan lide at foretage sig/ hvad bryder han sig ikke om- f.eks. Aktiviteter og farver ud fra Talking Mat *interesser og ønsker samt holdninger til et bestemt emne. Hvem er jeg Ønsker og håb for fremtiden hvor er jeg på vej hen? Relationel tilgang tilpasset funktionsniveau (kognitive funktioner/dysfunktioner) Neuropædagogisk intervention

22

23 Neuropædagogik Neuropædagogik er en form for anvendt neuropsykologi Viden om hjernen, dens opbygning, udvikling og funktioner. Særlig kendskab til basale og kognitive funktioner Observerbare fænomener Relateret til en helhedsorienteret individuel træning og undervisning ( stærke og svage sider). Læring ( på alle områder) er centralt, give personen mulighed for at blive så selvhjulpen som muligt Neuropædagogikkens sigte er at kompensere for og støtte i.f.t. dysfunktioner. Bygger på viden om pædagogik og læreprocesser samt praksiserfaringer Prøve til og prøve af- hvad virker hvad virker ikke netop i forhold til denne person?

24 Neuropædagogisk intervention- en startpakke Viden om /erfaringer i forhold til det unikke menneskes : Basale funktioner Kognitive funktioner Prøvefortolkende, hypoteser, prøve til og prøve af, afdække

25 Basale funktioner/begreber Taktile funktioner og dysfunktioner Kulde, varme, sult, mæthed, smerte Latenstid Udtrætning Årsag/virkning Motivation Motorik Syn (CVI), høre (Smerte mere generelt, overbelastning )

26 Kognitive funktioner Energi* Basal opmærksomheds styring * Perception Hukommelse* Sprog og kommunikation (sprogopfattelse) * Forarbejdning spatialt, i rækkefølger, i helheder/detaljer Social kognition, * Eksekutive funktioner* at styre sine følelser og sin tænkning og adfærd Observerbare fænomener Neuropædagogisk intervention potentialer, kompetencer, træning, kompensering.

27 Hvis bare vi vidste Ofte mangelfulde papirer ved overgange- selv være afsøgende Ofte gætte og bygge på tolkninger Det handler om at få fat i kompetencer ikke hvor det er i relation til handicap ( f.eks. motorik) men hvor det giver næring til selvopfattelse ( f.eks. på det sproglige område) beskrive det unikke menneske Det handler om at finde potentialer og at udvikle disse potentialer: F.eks.: Han ved ikke, hvad længste er, men han ved, hvad lang er kan han lære længste, og kan han huske det og overføre til andre opgaver i morgen om en uge?

28 Neuropædagogisk viden Viden vedr. de kognitive funktioner, potentialer og kompetencer betyder træning af kognitive funktioner og har betydning for det kompenserende indsats og læring fagligt, socialt og følelsesmæssigt dette Tilpasning på den relationelle tilgang herunder kommunikation- bl.a. valg af ordforråd, f.eks. om der skal anvendes konkreter, fotos eller symbolbilleder,- og nye spørgsmål vedr. de kognitive funktioner Påvirker læringsmæssigt: personligt, fagligt og socialt

29 Faglig relationel tilgang og pædagogisk intervention Dynamisk tilgang Faglig relationel Pædagogisk tilgang intervention Læringsmuligheder, udvikling af potentialer og kompetencer. Kompensere og støtte dysfunktioner, tilpasning af kommunikation og hjælpemidler møde det unikke Menneske.

30 Bidrag til selvforståelse- afmystificering Vil det sige, at jeg nu bliver forstået, som den, jeg er? Jeg har noget at bevise Hvorfor overså I mig?

31 Metoder- kvalitative - fagpersoner Grundlæggende observerbare fænomenerkendskab til de kognitive funktioner Videoanalyse efter VIKOMs principper med prøvende fortolkninger Strukturerede observationer Direkte afprøvning af kognitive funktionermed gentagelser ( gerne videooptage ), der gives eksempler på!

32 0rintering i egne data og livshistorie Kendskab til egne data Orientering om data til omverden via kommunikationspas Livshistorie

33 Valg Kan personen vælge/udvælge? Give så mange valgmuligheder som muligt vælge mellem 2, vælge mellem 3, fastholde valg Stor betydning for selvforståelse Udvikler kognitivt

34 Neuropsykologisk/pædagogisk fokus i videoanalyse ( zone for nærmeste udvikling og intervention Ser løbende og grundlæggende på: - Vågenhed - Fokusering af opmærksomhed/koncentration - Hvor/ i hvilke situationer er det, at noget går godt, hvornår er dernoget ikke lykkes, hvad kan overstimulere? - Deler opmærksomhed? ( sociale initiativer) - De øvrige kognitive funktioner mere som tolkning af situationer og med k.d.t.a. og h.v.s.h.

35 Eksempler Mor siger: Kan du rykke numsen længere tilbage! Morten rykker numsen længere tilbage. Opfattelse af besked og sætningsspændvidde Spatial forståelse tilbage Kropsorientering I klassen leges Bro Bro Brille med en hula-hop-ring. Anders reagerer, da han kan se, hvornår det bliver hans tur. Anders kan forudse Anders kan tælle ( sekventiel forståelse)

36 Eksempler Peter kører hen foran fjernsynet, som hans 2 søskende ser på. Det opleves, at han driller! At kunne drille kræver planlægning og initiativtagning Anne viser tegn for mere, da der har været fokus på et bogstav i Halfdan Rasmussens ABC Kan det tænkes, at Anne er parat til at arbejde mere generelt med bogstaver, hvad ville der ske, hvis hun fik bogstaver, der kan danne hendes eget navn. Peter er generelt flagrende og utilfreds, han går sine egne veje. Hvad ville der ske, hvis man anvendte skema og gav valgmuligheder for nogle aktiviteter?

37 Hvad fagpersoner selv kan gøreafdække Stille spørgsmål f.eks. Om informationer.: Hvad hedder hovedstaden i Spanien?, tjek om ledetråde hjælper? Hvad er det, der er en del af en computer, og hvorpå der er tal og bogstaver? Udgangspunkt i interesseområder (kongetesten) Særlige omstændigheder, hvis det generelt er svært at fastholde barnets/den unges fokus se på rammernekan der være ting, der motiverer, ting der overstimulerer, ting der afleder? Optimale rammer

38 Anders- eks. på kongetest Den længste Træne (fotos)..afprøve. Kronprinsesse Mary øreringe*, Prinsesse Isabella længste nederdel*, Joakim-Felix de længste ski Hvor er der flest mennesker? Hvor er der en, der glad? Ked af det? Hvor er der en, der har fødselsdag? Hvor er Mary, Marie, Kate?

39

40 Anders kongetest Hvor er Prins Henrik, (vil gerne have gennemgået de øvrige kendte) Hvor er Danmarks statsminister? Hedder statsministeren: Hans Otto Bisgård, Lars Løkke Rasmussen, Karl Gammelgård? Farver, Genkendelse, Viden om ting fra dagligdagen og fra TV, Mængde/størrelsesbegreber, Overbegreber, Følelsesmæssige udtryk, genkende sit navn, skole ( orientering i egne data)

41 Historie/genfortælling Opmærksomhed Spændvidde Hukommelse ( p.s.a.s., staveplade eller andet)

42 Case -Ung mand 24 år hvilke informationer Aldrig været testet eller beskrevet kognitivt Ikke udredt synsmæssigt Aktuelt sammen med ældre borgere Lidt usikker ja/nej ved undersøgelsesstart Rigtig mange spasmer bare se på mig, når du er klar Meget nysgerrig og imødekommende. Anden gang VIL ikke falde i søvn Får styr på ja (smil og forsøg på at mobilisere et ja)- nej hovedrejning til højre. Forstærkes af et grønt ja kort og et rødt nej kort

43 Case ung mand 24 år Forstår informationer Griner ved sjove informationer/hændelser Klukler, da han får sin historie- alle 6 spørgsmål rigtige Begreber som størst, mindst, flest på plads Vedr. ordforråd- ved f.eks., hvad drage, trampolin og puslespil er p.s.a.s. Mangler komunikationshjælpemidler har øjenstyret computer; men

44 Livshistorie fortællinger-at have fortiden med Livshistoriefortællinger til identitetsdannelse Som sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid med opdateringer på nutid og fremtid: Hvem er jeg Se videoklip billeder af nære personer (specielt når man ikke er hjemmeboende) Som forståelse for omgivelserne Hjælp til fagpersoner/skift

45 Videre inspiration Hvordan f.eks. få mere viden om persones: Energi og opmærksomhed Hukommelse Sprog

46 Energi og opmærksomhed Energiniveau? Er der klumper i energien? Hvordan er søvnen? Kan han fokusere sin opmærksomhed: Visuelt, auditivt- afledes han af associationer Kan han være fokuseret over længere tid?

47 Umiddelbar - korttidshukommelse Obs/videoanalyse: Mor: Kan du rykke numsen længere tilbage 6 ord ( spatial forståelse, kropsorientering ) Fotografi * spørge ind til elementer Spændvidde hvor lange sætninger?* Historie om den pågældende læse op, stille spørgsmål hvor meget har han/hun husket hvor stor en mængde kan man præsentere (se hvordan personen reagerer, når det går op for ham/hende, at man er hovedperson, humor) *

48 Korttid/mellemtid - langtid Huske indhold i film-i bøger Genkendelse f.eks. Ansigter- præsentere 5 fotografier/10- lave ja og nej bunker, samt prøve med konkrete billeder Indlæring af nye ord eks. længste! Kan han huske kort tid efter, en uge efter?* Huske episoder? Spørge ind (nylige og tidligere ( viden om fortid) Oplæsning af historie spørgsmål evt. ud fra psas-

49 Fremadrettet hukommelse Kan han /hun huske aftaler prøve af observere Ofte svært for personer med CP Æggeur, der ringer gøre en aktivitet * Huske gemt ting * Betydning for, om man fremadrettet kan glæde sig, frygte noget eller forberede sig

50 Hukommelse aktuel status Genkendelse Umiddelbar (spændvidde) Korttid og mellemtid Langtidshukommelse (Arbejdshukommelse) Prospektiv hukommelse Hukommelse for facts Hukommelse for episoder Huske fremadrettet

51 Sprog Sprogforståelse det indre sprog ordforståelse, overbegreber Mængder (tal) Informationer/ paratviden Farver, former Verbal ræsonneren Orientering i egne data Muligheder for at udtrykke sig