Pakkeforløb for hjertesvigt og hjerteklapsygdom

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pakkeforløb for hjertesvigt og hjerteklapsygdom"

Transkript

1 Pakkeforløb for hjertesvigt og hjerteklapsygdom Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Task Force, december 2008 Det faglige grundlag er baseret på kliniske retningslinjer fra Dansk Cardiologisk Selskab 1

2 Fælles platform for en bedre hjertebehandling Nu skal patienter med en hjertesygdom, der ikke er akut også have bedre behandlingsforløb. Behandlingen skal bookes på forhånd, så unødig ventetid undgås, samarbejdet omkring behandlingsforløbet skal styrkes og det skal informationen til patienterne også. Regeringen og Danske Regioner har som led i Aftalen om regionernes økonomi for 2009 aftalt, at der indføres pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme. Pakkeforløbene er blevet udarbejdet og godkendt i I løbet af 2009 skal de implementeres i regionerne. Et pakkeforløb er et patientforløb, hvor de enkelte trin er tilrettelagt som tids- og indholdsmæssigt veldefinerede begivenheder, der som udgangspunkt følger et på forhånd booket forløb. Pakkeforløbene omfatter hele forløbet fra begrundet mistanke om hjertesygdom, gennem udredning, diagnose, behandling og rehabilitering. Pakkeforløbene beskriver de nødvendige undersøgelser og behandlinger, herunder fagligt begrundede forløbstider. Pakkeforløbene beskriver den information, der skal gives til patienterne undervejs, og de målepunkter, der skal gøre det muligt at følge op på, om pakkeforløbene fungerer efter hensigten. Pakkeforløbene er unikke, fordi ledende klinikere på hjerteområdet, administratorer og ledere i regionerne, Danske Regioner, Kommunernes Landforening, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Sundhedsstyrelsen er gået sammen om at skabe bedst mulige forløb med patienten i centrum. Alle har været optaget af at skabe de bedste rammer for behandlingen af hjertesygdomme, og det har været tydeligt, at det fælles mål har været vigtigere end særinteresser. Tak for det konstruktive samarbejde. Mange faktorer er afgørende for, at vi får bedre forløb i behandlingen af hjertesygdomme. Der er brug for et stort ledelsesmæssigt fokus på opgaven, for at sikre en omhyggelig prioritering af ressourcerne. Information til patienterne har en central plads i pakkeforløbene, og det bliver interessant at følge erfaringerne og udviklingen på det område. Pakkeforløbene skal nu ud og stå deres prøve. Det er afgørende, at vi samler erfaringerne og udvikler behandlingen for hjerteområdet, så den hele tiden inkluderer nye teknologiske muligheder, nye behandlingsformer og nye måder at organisere arbejdet på. Der er brug for at være åbne over for hurtigt at lære af hinandens erfaringer. Vi vil helt sikkert møde en række uforudsete udfordringer, når pakkeforløbene implementeres og videreudvikles, men jeg håber, at vi kan holde dialogen og samarbejdet levende, bevare det engagement og den konstruktive tone og fokus på det fælles mål: At give det bedste forløb til behandlingen af hjertepatienterne. Jesper Fisker Administrerende direktør, Sundhedsstyrelsen Formand for Task Force for patientforløb for Kræft- og Hjertepatienter Evt. erfaringer, kommentarer mm. kan sendes til: 2

3 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdsgruppens sammensætning Om pakkeforløb på hjerteområdet Patientkategori Landsdækkende kliniske retningslinjer Det multidisciplinære samarbejde - Hjertekonferencer Indgang til pakkeforløb Klinisk indhold Risikogrupper og kriterier for begrundet mistanke Henvisning til pakkeforløb Information af patienten Beslutning Ansvarlig Fagligt begrundet forløbstid Udredning Klinisk indhold Den primære udredningsfase Undersøgelsesprocessen i detaljer Fastlæggelse af diagnose Information af patienten Beslutning Ansvarlig Fagligt begrundet forløbstid A Hjerteklapsygdom A Den sekundære udredningsfase - hjerteklap A.1 Undersøgelsesprocessen i detaljer

4 5A.2 Ansvarlig A.3 Fagligt begrundet forløbstid A. Behandling af hjerteklapsygdom A.1 Klinisk indhold A.1.1 Hovedgrupper af kliniske behandlingsforløb A.1.2 De hyppigst opståede komplikationer A.2 Information af patienten A.3 Beslutning A.4 Ansvarlig A.5 Fagligt begrundet forløbstid A. Kontrol - hjerteklapsygdom A.1 Klinisk indhold A.2 Information af patienten A.3 Beslutning A.4 Ansvarlig A.5 Fagligt begrundet forløbstid A. Rehabilitering - hjerteklapsygdom A.1 Klinisk indhold B Hjertesvigt B Den sekundære udredningsfase - hjertesvigt B.1 Undersøgelsesprocessen i detaljer B.2 Information af patienten B.3 Beslutning B.4 Ansvarlig B.5 Fagligt begrundet forløbstid B. Behandling af patienter med hjertesvigt B.1 Klinisk indhold B.1.1 Hovedgrupper af kliniske behandlingsforløb

5 6B.2 De hyppigst opståede komplikationer B.3 Information af patienten B.4 Beslutning B.5 Ansvarlig B.6 Fagligt begrundet forløbstid B Kontrol - hjertesvigt B.1 Behandlings modaliteter B.2 Information af patienten B.3 Beslutning B.4 Ansvarlig B.5 Fagligt begrundet forløbstid B. Rehabilitering - hjertesvigt Oversigtsskema for tilrettelæggelse af pakkeforløb for hjerteklapsygdom Oversigtsskema for tilrettelæggelse af pakkeforløb for hjertesvigt

6 1 Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppens sammensætning Beskrivelse af arbejdsgruppen med navn, arbejdssted, speciale og angivelse af hvem personen repræsenterer. Repræsentant Konstitueret ledende overlæge Geert Espersen Kardiologisk afdeling, Aalborg sygehus Overlæge, ph.d., Ole May Regionshospitalet Herning Formand/gruppekoordinator hjerteinsufficiens Specialeansvarlig overlæge, ph.d Lars Videbæk Odense Universitetshospital Overlæge Gunnar V.H. Jensen Kardiologisk afdeling, Roskilde Sygehus Overlæge, ph.d Jan Bech Kardiologisk afdeling P, Gentofte Hospital Konsulent Maj-Britt Winther Professor, ovl. dr. med. Ph.d., Andreas Kjær Klinisk fysiologisk & nuklearmedicinsk afdeling, Rigshospitalet Overlæge, ph.d. Benedikte Haastrup Regionshospitalet Viborg Formand/Gruppekoordinator, hjerteklapsygdom Overlæge, dr.med. Christian Hassager Rigshospitalet Overlæge HD Poul Erik Mortensen Odense Universitetshospital Praktiserende læge Niels Chr. Heebøll-Nielsen Overlæge, ph.d. Steen Abildstrøm Kardiologisk afdeling Glostrup Hospital Praktiserende Speciallæge i kardiologi og intern medicin Søren Strange Overlæge Carl Johan Jacobsen Anæstesiologisk Afdeling, Skejby Sygehus Ledende oversygeplejerske MPA Lone Koch Kardiologisk afdeling, Gentofte Hospital Repræsenterer Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark, Region Sjælland Region Hovedstaden Kommunernes Landsforening Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Thoraxkirurgisk Selskab Dansk Selskab for Almen Medicin Dansk Hjerteregister Foreningen af praktiserende speciallæger Dansk Selskab for Intensiv Medicin og Anæstesiologi Dansk Sygeplejeselskab (DASYS) Oversygeplejerske Anette Pedersen Odense Universitetshospital Dansk Sygeplejeselskab (DASYS) 6

7 2. Om pakkeforløb på hjerteområdet Pakkeforløb på hjerteområdet er beskrevet for fire ikke-akutte livstruende sygdomme. Følgende hjertesygdomme er beskrevet som pakkeforløb: Hjertesvigt Hjerteklapsygdom Stabile hjertekramper (stabil angina pectoris) Ustabile hjertekramper/blodprop i hjertet (ustabil angina pectoris / NSTEMI) En patient kan indtræde i et pakkeforløb, når der er begrundet mistanke om en af de fire hjertesygdomme. Der er begrundet mistanke om en konkret hjertesygdom, når en række kriterier er opfyldt, hvilket er beskrevet i afsnit 3.1. Klinisk indhold. Lægen kan også have mistanke om en hjertesygdom uden at denne er begrundet. I dette tilfælde skal der gennemføres yderligere undersøgelser, der enten kan afkræfte mistanken eller støtte mistanken og derved gøre denne til begrundet mistanke, der så starter pakkeforløbet. Det enkelte patientforløb skal altid tilrettelægges, så det retter sig mod den individuelle patient - pakkeforløb eller ej. Det er ikke alle patienter, der kan gå direkte ind i et pakkeforløb, for eksempel hvis patienten har andre sygdomme, der også skal tages særligt hensyn til. Men kvaliteten af forløbet skal for den individuelle patient være den samme, uanset om patienten kan følge hele pakkeforløbet eller ej. I pakkeforløb for hjertesvigt og hjerteklapsygdom er der beskrevet forløbstider for hver fase i patientforløbet. Forløbstiderne er for hjertesvigt og hjerteklapsygdom angivet i hele hverdage. Pakkeforløbene baseres på de til enhver tid senest opdaterede landsdækkende kliniske retningslinjer som er udarbejdet af Dansk Cardiologisk Selskab eller andre relevante videnskabelige selskaber. Med udgangspunkt i Dansk Cardiologisk Selskabs kliniske retningslinjer for hver af de fire hjertelidelser har kliniske arbejdsgrupper i regi af Sundhedsstyrelsen, Hjertefølgegruppen, repræsentanter udpeget af regionerne og praktiserende læger udarbejdet sundhedsfaglige elementer, flowcahts og oversigstskema som grundlag for pakkeforløb. Som med kliniske retningslinjer generelt gælder, at de sundhedsfaglige elementer opdateres med jævnlige mellemrum. 2.1 Patientkategori Hjertesvigt er en fællesbetegnelse for en heterogen sygdomsenhed, der alene har det til fælles at udgangspunktet er en hjertemæssig dysfunktion. Det skønnes, at der i Danmark er patienter med kronisk hjertesvigt og et lignende antal med nedsat systolisk funktion af venstre ventrikel uden klinisk hjertesvigt. Årligt er der ca indlæggelser for hjertesvigt i Danmark, og på trods af forbedrede behandlingstilbud til disse patienter er 1 års mortaliteten omkring 20 % efter at diagnosen er stillet og den mediane overlevelse 4 5 år, og således sammenlignelig med kræftsygdomme. Det skønnes at den årlige incidens af hjertesvigt og/eller hjerteklapsygdom og er 1,0 1,5, svarende til patienter årligt i Danmark. Omkring halvdelen af disse patienter debuterer med akut hjertesvigt, ligesom en del på grund af comorbiditet ikke vil følge et pakkeforløb. Derfor vil ca patienter årligt følge et pakkeforløb. Hjerteklapsygdom er en fællesbetegnelse for tilstande med dysfunktion af hjerteklapperne. På grund af det højere tryk i venstre hjerteside og dermed belastning af hjerteklapperne her, forekommer symptomgivende 7

8 hjerteklapsygdom langt hyppigere for venstresidige hjerteklapper end for højresidige. Ifølge Landspatientregistret diagnostiseres ca patienter årligt med venstresidige hjerteklapsygdomme og ca patienter opereres årligt for hjerteklapsygdom. Ca. 75 % af de opererede patienter har aortaklapsygdom og knap 25 % mitralklapsygdom. Herudover opereres enkelte med højresidige klapsygdomme. Et groft estimat er at kun 25 % af de henviste patienter med begrundet mistanke om hjertesvigt vil have hjertesvigt, samt at kun 25% af de henviste patienter med begrundet mistanke om hjerteklapsygdom vil have operationskrævende hjerteklapsygdom på henvisningstidspunktet. Andre 25 % af de henviste patienter med begrundet mistanke om hjerteklapsygdom vil have ikke operationskrævende hjerteklapsygdom på henvisningstidspunktet, hvilket kræver årlig ekkokardiografisk kontrol. På baggrund heraf forventes det, at ca patienter vil blive henvist til dette pakkeforløb per år. Denne beskrivelse af de sundhedsfaglige elementer til pakkeforløb for hjertesvigt og hjerteklapsygdom omfatter alle patienter, hvor der på baggrund af symptomer eller kliniske fund er rejst begrundet mistanke om hjertesvigt eller hjerteklapsygdom. Pakkeforløbsbeskrivelsen omhandler udrednings- og behandlingsforløb for det ukomplicerede patientforløb. Akutte patienter og patienter med kendt hjertesvigt eller kendt hjerteklapsygdom er ikke omfattet af pakkeforløbet. Nedenstående beskrivelse af patientforløb forudsætter at patienten gennemgår et udrednings og behandlingsforløb, der ikke forlænges pga. forhold, der knytter sig til comorbiditet, som eksempelvis ekstra udredning og behandlingsjustering m.v. Sådanne forhold skal lede til at uret sættes i stå og monitoreringen skal kunne tage højde for dette. Efter en fælles beskrivelse af den primære udredning deles pakkeforløbet op i 2 forløb: Et for patienter med hjertesvigt og et for patienter med hjerteklapsygdom. 2.2 Landsdækkende kliniske retningslinjer De sundhedsfaglige elementer i denne vejledning bygger primært på nationale konsensusrapporter udarbejdet af Dansk Cardiologisk Selskab (DCS). Disse rapporter findes på DCSs hjemmeside Det multidisciplinære samarbejde - Hjertekonferencer Næsten alle beslutninger i begge forløb tages af enkeltpersoner, som angives under punkterne ansvarlig nedenfor. Ved forventning om revaskularisering eller operation for hjerteklapsygdom afholdes dog en multidisciplinær hjertekonference. Grundstammen i hjertekonferencen er sædvanligvis kardiolog og thoraxkirurg samt eventuelt anæstesiolog. Andre specialer deltager ved behov. 8

9 3 Indgang til pakkeforløb 3.1 Klinisk indhold Risikogrupper og kriterier for begrundet mistanke De kliniske kardinalsymptomer ved hjertesvigt og hjerteklapsygdom er åndenød, væskeretention eller abnorm trætbarhed med nedsat funktionsevne, ligesom der ved hjerteklapsygdom ofte kan høres en mislyd ved hjertestetoskopi. Symptomer og objektive kliniske fund har en ringe sensitivitet og specificitet ved diagnosticering. Derfor findes der ikke acceptable undersøgelsesmetoder, der adskiller begrundet mistanke fra mistanke om hjertesvigt eller hjerteklapsygdom. Der er begrundet mistanke om hjertesvigt eller hjerteklapsygdom, hvis nedenstående kriterier er opfyldt: A) Patienten har mindst ét af nedenstående symptomer: Uforklaret åndenød Væskeretention Abnorm trætbarhed og nedsat funktionsniveau Og hvor mistanken om hjertesvigt opretholdes efter svar foreligger fra følgende undersøgelser: EKG, lungefunktionsundersøgelse samt blodprøver (hæmoglobin, natrium, kalium og kreatinin) B) Patienter med: uafklaret mislyd ved hjertestetoskopi Undersøgelsesprogrammet (jf. punkt A) må ikke være et unødvendigt forsinkende led i forhold til henvisning ved begrundet mistanke om hjertesvigt eller hjerteklapsygdom. Patienten kan have symptomer i varierende grad. Hvis patienten er akut medtaget, som følge af ovenstående, skal patienten indlægges akut. Den praktiserende læges kliniske vurdering af patienten og/eller sværhedsgraden af symptomer og fund, vil i tvivlstilfælde være afgørende for, om patienten henvises til pakkeforløb. Patienter med kendt ikke-operationskrævende klapsygdom skal monitoreres årligt i henhold til gældende retningslinier (jf. afsnit 3.2.1), og skal således ikke henvises til pakkeforløb, selvom der findes mislyd ved hjertestetoskopi Henvisning til pakkeforløb Ved begrundet mistanke om hjertesvigt eller hjerteklapsygdom henvises patienten til pakkeforløb der indledes med ekkokardiografi enten på hospital eller hos praktiserende speciallæge i kardiologi. Modtagende sygehusafdeling eller praktiserende speciallæge i kardiologi, tilrådes at have en bookingsansvarlig person, som telefonisk henvendelse kan rettes til. Der foretages opringning fra den praktiserende læge samtidig med, at der sendes en henvisning. Den bookingansvarlige skal ved den telefoniske henvendelse umiddelbart booke patienten til ekkokardiografi iht pakkeforløb, og den henvisende læge skal sikre at denne tid videregives til patienten. 9

10 Selve henvisningen og samarbejdet med almen praksis. Ved henvisning til pakkeforløb skal henvisende læge anføre anamnese med angivelse af sværhedsgraden af symptomer (NYHA klasse), objektive fund og medicinliste. Af henvisningen skal ligeledes fremgå, hvorledes patienten kan kontaktes telefonisk. Svar på EKG, lungefunktionsundersøgelse samt blodprøver (hæmoglobin, natrium, kalium og kreatinin) skal foreligge på den modtagende afdeling, når patienten møder til første kontakt. 3.2 Information af patienten Patienten skal af henvisende læge orienteres om den begrundede mistanke om hjertesvigt eller hjerteklapsygdom ved henvisning til pakkeforløb, samt at den primære diagnostiske undersøgelse er ekkokardiografi. Der skal gives mundtlig information om denne undersøgelse og at svar på undersøgelsen vil blive givet af undersøgende hjertelæge umiddelbart efter undersøgelsen er foretaget. 3.3 Beslutning Alle patienter med symptomer i form af åndenød, væskeretention eller abnorm trætbarhed og nedsat funktionsniveau uden umiddelbar anden årsag (efter svar på de i afsnit 3.1.1A nævnte undersøgelser) eller uafklaret mislyd ved hjertestetoskopi henvises med begrundet mistanke til pakkeforløb. 3.4 Ansvarlig Henvisende læge er ansvarlig. 3.5 Fagligt begrundet forløbstid Der skal foreligge svar fra EKG, lungefunktionsundersøgelse og blodprøver når patienten møder til den primære udredning i pakkeforløbet. Den maksimale ventetid fra henvisning til pakkeforløb til første diagnostiske undersøgelse i form af ekkokardiografi er 7 hverdage. Dagene op til modtagelse af patienten bruges til at håndtere henvisningspapirerne, evt. blodprøvetagning, LFU samt EKG derudover booke andre relevante undersøgelser og samtaler samt indkaldelse af patienten. 10

11 4 Udredning 4.1 Klinisk indhold Udredningsfasen inddeles i to; den primære og den sekundære udredningsfase. Den primære udredningsfase er fælles for hjertesvigt og hjerteklapsygdom, mens forløbet herefter deles i et forløb for patienter med hjertesvigt og et forløb for patienter med hjerteklapsygdom. 4.2 Den primære udredningsfase Undersøgelsesprocessen i detaljer Alle henviste patienter skal ud over almindelig klinisk vurdering have foretaget en transthorakal ekkokardiografi, der opfylder Dansk Cardiologisk Selskabs minimumskrav herfor. Der skal foreligge svar på denne undersøgelse umiddelbart, så videre forløb og behandling kan planlægges og iværksættes samme dag. Afhængigt af den kliniske vurdering, ekkokardiografiske undersøgelse og resultater af EKG, blodprøvesvar og lungefunktionsundersøgelse kan følgende videre forløb forventes: Hjertesvigt med systolisk dysfunktion af venstre ventrikel uden betydende hjerteklapsygdom. Disse patienter fortsætter i pakkeforløb for hjertesvigt. Hæmodynamisk betydende venstresidig hjerteklapsygdom, der formodes at skulle have et operativt tilbud. Disse patienter fortsætter i pakkeforløb for hjerteklapsygdom. Anden hjertesygdom end ovenstående. Videre opfølgning af speciallæger i kardiologi som anført i DCSs klaringsrapporter. Pakkeforløbet slutter her for disse patienter når henvisning til videre opfølgning er gjort. Patienter med ikke operationskrævende hjerteklapsygdom vil typisk blive fulgt med årlige ekkokardiografier i kardiologisk speciallægepraksis eller i et kardiologisk ambulatorium. Hvis patienten senere udvikler formodet operationskrævende hjerteklapsygdom kan patienten henvises direkte til det sekundære udredningsforløb beskrevet nedenfor med opdateret EKG, lungefunktionsundersøgelse og blodprøvesvar. Formodet hjerterask. Videre forløb via egen læge, pakkeforløbet slutter her for disse patienter når egen læge er informeret. Når der nedenfor refereres til hjertesvigt og hjerteklapsygdom menes henholdsvis hjertesvigt med systolisk dysfunktion af venstre ventrikel og hæmodynamisk betydende venstresidig hjerteklapsygdom der formodes at skulle behandles operativt Fastlæggelse af diagnose Diagnosen hjertesvigt eller hjerteklapsygdom vil kunne stilles eller udelukkes hos næsten alle ved den primære transthorakale ekkokardiografiske undersøgelse og relevant behandling kan påbegyndes umiddelbart. 11

12 4.3 Information af patienten I forbindelse med den primære ekkokardiografiske undersøgelse informerer den ansvarlige læge patienten om: 1. Den primære arbejdsdiagnose/ endelige diagnose 2. Det umiddelbart planlagte behandlingsforløb 3. Eventuelle gener ved det umiddelbart planlagte behandlingsforløb 4. Hvem der har ansvaret for det umiddelbart planlagte behandlingsforløb Undersøgelser i den sekundære udredningsfase, herunder, hvordan og hvor disse foregår, samt ubehag og risici derved 6. Formålet med disse undersøgelser samt mulige behandlingstilbud 7. Hvem der giver svar på undersøgelser og hvornår 4.4 Beslutning Ved den ekkokardiografiske undersøgelse træffer den undersøgende læge beslutning om det videre behandlingsforløb. I forbindelse med viderevisitation skal det klart fremgå, hvem der er den fremtidige ansvarlige. Sideløbende med opstart af den initiale behandling lægges plan for den sekundære udredning af årsag og sygdommens sværhedsgrad. Ved anden betydende sygdom eller hvis patientens almene tilstand tilsiger, at den sekundære udredning ikke får konsekvens for behandlingen, udgår patienten af pakkeforløbet. Der kan være behov for at konferere de primære udrednings fund med andre speciallæger i kardiologi. 4.5 Ansvarlig Den ansvarlige er den læge, der udfører den ekkokardiografiske undersøgelse. 4.6 Fagligt begrundet forløbstid Den fagligt begrundede forløbstid for den primære udredningsperiode for både hjertesvigt og hjerteklap - med hvilket, der menes fra den primære ekkokardiografi er udført til den sekundære udredning begynder - bør ikke overstige 7 hverdage. Som hovedregel startes medicinsk behandling umiddelbart efter ekkokardiografi, hvis det er indiceret. 12

13 5A Hjerteklapsygdom 13

14 5A Den sekundære udredningsfase - hjerteklap 5A.1 Undersøgelsesprocessen i detaljer Patienter, der ved den primære ekkokardiografi får påvist formodet betydende hjerteklapsygdom, henvises efterfølgende til hjertecenter/satellit til yderligere vurdering. Kopi af den initiale ekkokardiografi følger med henvisningen og skal være af en sådan kvalitet (dvs. opfylde Dansk Cardiologisk Selskabs minimumskrav herfor), at der kun i sjældne tilfælde er behov for at gentage undersøgelsen. På hjertecenteret/satellit vil henvisningen samt den primære ekkokardiografi blive vurderet af speciallæge i kardiologi, som planlægger det videre sekundære udredningsforløb på hjertecentret. Det sekundære udredningsforløb, indebærer altid røntgen af thorax og koronararteriografi (hos patienter over 40 år eller ved anden klinisk indikation) samt ofte supplerende transesofageal ekkokardiografi og evt. CT/MR af thorax. Når ovenstående undersøgelser foreligger, vil endelig beslutning om kirurgi blive taget ved hjertekonference mellem speciallæger i kardiologi og thoraxkirurgi samt eventuelt anæstesiologi. Når beslutningen om kirurgi er truffet, og patienten har accepteret dette, reserveres plads til indlæggelse på thoraxkirurgisk afdeling, operation og intensiv plads. Samtidig sendes patienten til tandlægeundersøgelse, som skal være foretaget før operationen. Formålet med tandlægeundersøgelsen er at sikre, at patienten ikke har betændelse i tandrødderne, som efter indoperation af en kunstig hjerteklap evt. kan sprede sig til denne. Hvis tandlægen finder tegn på infektion skal denne behandles inden kirurgi ofte ved tandekstraktion. Såfremt det i forbindelse med den sekundære udredning eller ved ovenstående konference besluttes, at patienten alligevel ikke skal opereres på nuværende tidspunkt, slutter pakkeforløbet for patienten og patienten henvises til videre klinisk opfølgning efter DCSs retningslinier. Hvis patienten senere formodes at have udviklet operationskrævende hjerteklapsygdom, kan patientens papirer henvises direkte til fornyet hjertekonference. Undersøgelser ved hjerteklapsygdom 1 Henvisning med Primær udredning begrundet mistanke Sekundær udredning Anamnese EKG Lungefunktions undersøgelse Blodprøver Klinisk undersøgelse Ekkokardiografi Evt. supplerende ekkokardiografi KAG Rtg af thorax Evt. CT/MR Tandlæge 5A.2 Ansvarlig Den ansvarlige fra indlæggelse på hjertecenter/sattelit og frem til operation er den Personlige Ansvarlige Læge (PAL) (kardiolog). 14

15 5A.3 Fagligt begrundet forløbstid Den samlede fagligt begrundede forløbstid fra start på den sekundære udredningsfase og til operationsdato må maksimalt være 14 hverdage. Forløbstider for de enkelte delelementer beskrives nedenfor. Der kan, afhængig af patientens situation, være behov for fleksibilitet i mellem de enkelte deltider det er den samlede forløbstid, der er væsentlig at overholde. Det sekundære udredningsforløb samt beslutning om at tilbyde kirurgi bør gennemføres på maksimalt 4 hverdage. Patienten kan til enhver tid ønske sig betænkningstid og kan have behov for tid til at vænne sig til tanken om hjertekirurgi. Endvidere skal patienten ses og eventuelt behandles af tandlæge inden operationen. Erfaringsmæssigt er der behov for ca. 7 hverdage til at få gennemført dette. Det vides, at hjertet kan tage skade af for lang ventetid på klapkirurgi, men der findes ingen undersøgelser, der klart viser hvor lang ventetid, der maksimalt må være inden operation. Det anbefales derfor, at patienterne skal tilbydes operation inden for 10 hverdage (inklusiv eventuel tandlægebehandling) efter at beslutningen om kirurgi er taget, men der kan naturligvis forekomme situationer hvor kirurgi bør foretages hurtigere. Langt de fleste patienter er ambulante i dette forløb kun sjældent (< 5%) skal patienten forblive indlagt i ventetiden på operation. 15

16 6A. Behandling af hjerteklapsygdom 6A.1 Klinisk indhold 6A.1.1 Hovedgrupper af kliniske behandlingsforløb Patienten indlægges på kirurgisk afdeling, når alle planlagte undersøgelser er afsluttet og beslutning om kirurgisk behandling er truffet. Operationen udføres med udskiftning/reparation af relevant hjerteklap og eventuel samtidig bypassoperation. Alle hjerteklapoperationer udføres med brug af ekstrakorporal cirkulation med hjertet standset. Efter operationen, der tager 3 til 6 timer, overføres patienten til intensivafdeling med henblik på opvågning og postoperativ observation. Næsten 75 % af patienterne udskrives indenfor 1 døgn til anden afdeling, men den gennemsnitlige liggetid på intensiv afdeling er 1,6 døgn. Overflytning til et intermediært intensivt afsnit inden endelig overflytning til sengeafdeling kan ske. Inden udskrivelsen skal der foretages ekkokardiografi, for at sikre at selve operationen er vellykket og udelukke mekaniske komplikationer eller betydende perikardieeksudat. På grund af den netop overståede operation er det dog ofte vanskeligt at foretage en komplet undersøgelse på dette tidspunkt. 6A.1.2 De hyppigst opståede komplikationer Den alvorligste komplikation til en hjerteklapoperation er død. 30-dages mortaliteten er sædvanligvis 3-10%, men afhænger naturligvis af comorbiditet og alder. Risikoen kan estimeres ved brug af Euroscore ( Ved hjerteklapkirurgi er der risiko for emboli til bl.a. hjernen, ligesom der er risiko for perioperativt hjerteinfarkt. Risiko for emboli til hjernen i tilslutning til operation er i størrelsesordenen 2-3%. Ved en hjerteklapoperation er risikoen for måleligt hjerteinfarkt ca. 10%, men det er kun 1% til 2% der vil få et klinisk betydende infarkt. Hos især ældre ses en periode i efterforløbet med større eller mindre kognitive dysfunktioner især konfusion. Der er ved åben hjertekirurgi 1% risiko for infektion i operationssåret med påvirkning af brystbenet. Risikoen bliver op til 3 gange forøget ved samtidig tilstedeværelse af diabetes og KOL. Ved indsættelse af en kunstig hjerteklap er der en risiko på lidt under 1% for proteseendokardit. Som ovenfor anført skal patienten livslangt have skærpet opmærksomhed på infektionstegn og ved mindre operative indgreb have profylaktisk antibiotikabehandling efter gældende retningslinier. Der er risiko på 5-10 % for blødning i døgnet efter en hjerteklapoperation. Denne komplikation håndteres med en fornyet mindre operation og er sædvanligvis uden risiko for yderligere komplikationer. 6A.2 Information af patienten Ved indlæggelsen informeres patienten grundigt om indgrebets art, forventede forløb samt risici for mortalitet og morbiditet. Anæstesiologisk afdelingen informerer om bedøvelse og efterfølgende intensivophold. Patienten informeres om efterfølgende livslang peroral AK-behandling ved anvendelse af mekaniske hjerteklapper og peroral AK-behandling i 3 måneder ved indsættelse af biologiske hjerteklapper. Der informeres ligeledes om skærpet opmærksomhed på infektion og infektionsprofylakse efter indsættelse af kunstig klap. 16

17 Den kardiologiske centerafdeling/satellit afdeling, der varetager den endelige diagnostik, informerer patienten generelt om hjerteklapoperationens karakter herunder risiko og bivirkninger. Der udleveres eller eftersendes relevant skriftligt informationsmateriale til patienten. Yderligere detaljeret information herom gives af den opererende kirurg hverdagen før operationen. Hvis patienten pga. comorbiditet har betydelig øget risiko ved operation, tilbydes patienten en ambulant risikosamtale med en thoraxkirurgisk speciallæge fra hjertecentret inden operation. 6A.3 Beslutning Beslutning om tilbud om kirurgi og eventuel risikosamtale sker i samråd mellem kardiolog, thoraxkirurg og eventuelt anæstesiolog på hjertekonference når alle undersøgelsesresultater i den sekundære udredningsfase foreligger. Samtidig besluttes det om patienten kan vente i hjemmet, eller om hjerteklapsygdommen er af en sådan sværhedsgrad at patienten skal forblive indlagt indtil kirurgi. Når operationen er veloverstået, og patienten er klar til udskrivelse fra kirurgisk side, overtager kardiologisk afdeling igen planlægningen af et evt. videre forløb. 6A.4 Ansvarlig I det kirurgiske behandlingsforløb er det den opererende kirurg der er forløbsansvarlig. Under dette behandlingsforløb er der udpeget en kontaktsygeplejerske, der sammen med kirurgen fungerer som kontaktperson. 6A.5 Fagligt begrundet forløbstid Samlet postoperativ indlæggelse er 7 til 10 dage. Indlæggelsestiden på centrene kan afhænge af muligheden for overflytning til opfølgning på lokalsygehus dette vil som regel være forsvarligt efter ca. 5 dage når risikoen for behov for gentagen kirurgi pga. f.eks. blødning er overstået. 17

18 7 A. Kontrol - hjerteklapsygdom 7A.1 Klinisk indhold Formålet med klinisk kontrol efter hjerteklapoperation er: at påvise eventuel dysfunktion ved den behandlede/kunstige hjerteklap, at følge anden eventuel kardiel comorbiditet, at optimere den medicinske behandling herunder AK-behandling at sikre at råd om endokarditisprofylakse er forstået at sørge for at patienten er velinformeret om sin sygdom og mulige komplikationer. Den første kliniske kontrol foregår 4-6 uger efter operationen. Patienten får da lavet en ekkokardiografi, der beskriver den postoperative status og kan bruges som senere reference ved evt. problemer. Derudover foretages en biokemisk undersøgelse (væsketal, hæmoglobin, laktatdehydrogenase)og en klinisk undersøgelse af patienten. Hvis patienten på dette tidspunkt er hæmodynamisk stabil, kan patienten påbegynde fysisk rehabilitering. Hvis alt findes i orden kan patienten afsluttes fra kardiologisk regi til eventuel fortsat AK-behandling, enten hos egen læge eller i fortsat hospitalsregi. Patienter, der er egnede til selvstyret AK-behandling og som skal være i livslang behandling, henvises til AK-center mhp oplæring og vejledning i behandlingen. 7A.2 Information af patienten Patienten skal informeres om hvornår han/hun kan påbegynde fysisk rehabilitering. Patienten informeres ved kontrollen om resultatet af operationen, eventuel randlækage, venstre ventrikels pumpeevne m. m. Det besluttes om og hvornår ny kontroltidspunkt er nødvendigt. Råd om endokarditisprofylakse skal gennemgås med patienten. Patienten skal instrueres om at henvende sig, hvis der opstår symptomer i form af åndenød, væskeophobning, brystsmerter, svimmelhed eller besvimelse. Patienten skal oplyses om varighed af AK-behandlingen og muligheden for egenkontrol, ligesom tidspunkt for klinisk kontrol/ekkokardiografi ved kardiolog skal oplyses. 7A.3 Beslutning Det angives, hvilke kliniske beslutninger, der skal tages, herunder hvad der sker ved tegn til recidiv og hvornår patienten kan afsluttes. 7A.4 Ansvarlig I kontrolperioden efter hjerteklapoperationen skal patienten tilknyttes een kardiolog, som har ansvaret for at forløbet er tilfredsstillende. 7A.5 Fagligt begrundet forløbstid Den første kliniske kontrol kan finde sted 4-6 uger efter operationen. 18

19 8A. Rehabilitering - hjerteklapsygdom 8A.1 Klinisk indhold Rehabilitering af patienter med hjerteklaplidelse. Hjerteklapopererede patienter tilhører målgruppen, der bør vurderes med henblik på behov for hjerterehabilitering (SST 2004). En forudsætning er, at der ved udskrivelse fra hospital/henvisning til rehabilitering udarbejdes en genoptræningsplan. I rehabilitering af hjertepatienter indgår fysisk genoptræning. Genoptræningsplanen skal være skriftlig, udarbejdes i samarbejde med patienten og sendes til patientens bopælskommune. Genoptræningsplanen skal indeholde beskrivelse af genoptræningsbehov samt angive, hvorvidt patienten har behov for specialiseret genoptræning, almen genoptræning eller egentræning. Specialiseret genoptræning kræver et tæt tværfagligt samarbejde imellem speciallæge, sygeplejerske, fysioterapeut og sekretær, med henblik på løbende koordinering og justering af behandling. Den specialiserede genoptræning for patienter med hjerteklaplidelse foregår typisk i regi af hjertemedicinsk ambulatorium med højt specialiserede sundhedspersonale og består af fysisk genoptræning og individuel og/eller holdundervisning af patienter i AK-behandling. Formål med rehabilitering: At give patienten viden om deres sygdom og dens behandlingsmulighed og derved give dem øget livskvalitet og styrke deres muligheder for at reagere hensigtsmæssigt på sygdommen, dens symptomer og behandling (SST 2006) Model for hjerterehabilitering af patienter med hjerteklaplidelse. I mangel af nationale retningslinier for hjerteklapopererede patienter, følges Dansk Kardiologisk Selskabs Holdningspapir fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom og kronisk hjerteinsufficiens, oktober Fysisk rehabilitering. Den specialiserede genoptræning foregår på lokalsygehus j.v.f sundhedsloven. Fysisk rehabilitering påbegyndes 4-6 uger efter operationen og forløber over 8-12 uger på hjertehold m.h.p. konditionstræning, styrketræning og almindeligt vedligehold samt forebyggelse af operationsrelaterede gener. Træningen varetages af fysioterapeut og kardiologisk sygeplejerske med mulighed for tilkald af kardiolog (alternativt læge med kardiologisk erfaring). Den specialiserede genoptræningsplan anbefales fulgt op af 6-8 ugers træning i kommunalt regi (kilde: Hjerterehabilitering efter strukturreformen, juli 2007, Netværk af forebyggende sygehuse.) Sygdomsspecifik patientuddannelse Patienter undervises og vejledes specifikt i endokarditprofylakse samt AK-behandling. Undervisningen foregår ambulant 2-3 mdr. efter operationen. Undervisningen foretages af kardiologiske sygeplejersker med specifik AK-kompetence. Egnede patienter i livslang AK-behandling henvises til selvstyret AK-behandling. Generel patientuddannelse Formålet hermed er at lære patienten at håndtere problemer der følger af at leve med en kronisk sygdom. Undervisningen kan foregå primærsektoren eller være en del af den lokale hjertemedicinske afdelings ambulante tilbud. 19

20 5B Hjertesvigt 20

21 5B Den sekundære udredningsfase - hjertesvigt 5B.1 Undersøgelsesprocessen i detaljer Hos alle patienter med bekræftet hjertesvigt skal der gøres overvejelser om årsagen til tilstanden, ligesom der kan være behov for yderligere undersøgelser for at fastlægge sygdommens sværhedsgrad. Hos patienter, hvor der er mistanke om f.eks. takykardiinduceret kardiomoypati, eller andre former for reversibel kardiomyopati vil det være hensigtsmæssigt at se forløbet an på relevant medicinsk behandling og vurdere udviklingen i venstre ventrikels uddrivningsfraktion (Ejection Fraction/EF) i op til 3 måneder før stillingtagen til videre udredning. Udredning for iskæmisk hjertesygdom i form af koronarangiografi (KAG) skal foretages hos alle, hvor undersøgelsen kan få terapeutisk konsekvens. Hos patienter uden oplagte tegn på iskæmisk hjertesygdom (angina pectoris, patologiske Q-takker på EKG eller regional dyskinesi på ekkokardiografi) kan hjerte CT formentlig i nogle tilfælde erstatte KAG. Hos patienter uden angina pectoris skal der forud for eventuel koronar revaskularisering overvejes viability test f.eks. i form af Sestamibi SPECT kombineret med FDG PET-scanning, lav-dosis dobutamin stress ekkokardiografi eller MR-scanning med Gadolinium. Hvis der er usikkerhed om graden af sameksisterende klapsygdom, skal der foretages transesophageal ekkokardiografi (TEE). Hos en mindre gruppe, hvor der er mistanke om betændelsestilstand i hjertet, aflejringssygdom, arytmogen højre ventrikel kardiomyopati eller hvor der er mulig indikation for hjertetransplantation, er der indikation for højresidig hjertekaterisation og evt. myokardiebiopsi. 5B.2 Information af patienten Den for patienten ansvarlige udredende læge informerer patienten om behov for yderligere undersøgelser og mulige behandlingstilbud, herunder ubehag og risici ved undersøgelserne og konsekvenser ved at undlade behandling. 5B.3 Beslutning Den for patienten ansvarlige læge henviser patienten til relevante hjertekonferencer/undersøgelser. 5B.4 Ansvarlig Den ansvarlige for dette forløb er den læge, som modtager patienten til den sekundære udredning. 21

22 5B.5 Fagligt begrundet forløbstid Umiddelbart i forlængelse af ekkokardiografi som har vist hjertesvigt, starter patienten medicinsk behandling. Yderligere undersøgelser og behandling ske efter individuel vurdering. Henvisning til KAG skal udfærdiges så snart indikationen for undersøgelsen er stillet. Undersøgelsen bør foretages inden 5 hverdage efter henvisningen er sendt. Viability-test (test for levende væv) hos patienter uden stabil angina bør gennemføres indenfor 5 hverdage fra KAG Transesophageal ekkokardiografi bør gennemføres indenfor 5 hverdage, efter indikationen for undersøgelsen er stillet Højresidig hjertekaterisation med evt. biopsi bør gennemføres indenfor 5 hverdage, fra indikationen for undersøgelsen er stillet. 22

23 6B. Behandling af patienter med hjertesvigt 6B.1 Klinisk indhold Behandling af patienter med hjertesvigt indeholder flere elementer. Alle patienter med hjertesvigt skal tilbydes non-farmakologisk og farmakologisk behandling. For nogle vil der desuden være tilbud om revaskularisering eller elektromekanisk behandling. Hos få vil der være et tilbud om radiofrekvensablation, mekanisk cirkulationsstøtte med pumpe eller hjertetransplantation. Behandling af patienter med hjertesvigt og reduceret systolisk funktion af venstre ventrikel bør organiseres i et forløb som inkluderer hjertesvigtklinik eller ambulatorium med dedikeret multidisciplinært personale. Der skal i dette team være en overordnet forløbsansvarlig læge. 6B.1.1 Hovedgrupper af kliniske behandlingsforløb Non-farmakologisk behandling inkl. fysisk rehabilitering Indholdet af den optimale non-farmakologiske intervention kendes ikke. Den bør dog indeholde undervisning af patienten om sygdommens natur og behandling, vigtigheden af optimal compliance, monitorering af sygdommen og reaktion ved forværring. Personalet i hjertesvigtklinikken skal monitorere og sikre at den medicinske behandling er i overensstemmelse med gældende retningslinier, ligesom råd om ernæring skal gives. Alle patienter skal tilbydes individualiseret fysisk rehabilitering som er vist at medføre lavere morbiditet og muligvis lavere mortalitet for symptomatiske hjertesvigtpatienter. Farmakologisk behandling Vedrørende startdosis, optitrering, måldosis, forsigtighedsregler, kontraindikationer og intolerance af farmakologisk behandling henvises til DCS vejleding om hjertesvigt Diuretika Behandling med loop og/eller tiazid diuretika bør gives til alle patienter med væskeretention. Der er alene dokumentation for symptomatisk effekt. Dosis skal justeres løbende og patienter bør oplæres i selv at foretage mindre dosisændringer. ACE-inhibitorer (ACE-I)/ Angiotensin II receptor blokkere (ARB) Alle patienter med EF < 45 % skal behandles med ACE-I, idet der er stærk dokumentation for mortalitetsreduktion ved denne behandling. Hos patienter med kontraindikationer eller intolerance for ACE-I skal ARB med dokumenteret behandlingseffekt altid overvejes som alternativ. Betablokkere: Alle patienter med EF < % skal behandles med betablokker, idet der er stærk dokumentation for mortalitetsreduktion ved denne behandling. Der ikke er dokumentation for en klasse-effekt, hvorfor kun betablokkere med dokumenteret effekt ved hjertesvigt kan anvendes. 23

24 Aldosteron receptor antagonister: Alle patienter med LVEF < 40 % som efter optimal behandling med diuretika, ACE-I /ARB og betablokker behandling er i NYHA klasse III-IV skal behandles med aldosteron receptor antagonist, idet der er god dokumentation for mortalitetsreduktion ved denne behandling. Revaskulariserende behandling Der er beskeden evidens for effekten af revaskularisering af patienter med hjertesvigt, men patienter med hjertesvigt og symptomer i form af angina pectoris henvises efter individuel risikovurdering til revaskularisering efter DCSs retningslinier. Patienter uden angina pectoris frarådes som hovedregel revaskularisering, hvis der ikke er tegn på viabelt myokardium. Patienter med mere end % dysfungerende viabelt myokardievæv og koronarstenoser kan efter individuel risikovurdering og grundig information om risiko ved indgreb og manglende sikkerhed for effekt henvises til revaskularisering. Elektromekanisk behandling Kardiel resynkroniserings terapi (CRT) - biventrikulær pacemaker Der er god dokumentation for en symptomreducerende og livsforlængende effekt ved behandling med biventrikulær pacemaker. Behandlingen tilbydes patienter med betydelig symptomatisk hjertesvigt (NYHA klasse III-IV) trods optimal non-farmakologisk og farmakologisk behandling såfremt EF < 35 %, EKG er med venstresidigt grenblok med QRS varighed > 150 msek. Ved QRS varighed msek. bør der samtidig være ekkokardiografiske tegn tydende på mekanisk dyssynkroni. Primær profylaktisk ICD Ved iskæmisk symptomatisk kardiomyopati NYHA klasse II-III og EF 30 % skal patienten vurderes i henhold til DCS vejledning med henblik på henvisning til implantation af profylaktisk ICD. Under disse kriterier er der stærk dokumentation for en livsforlængende effekt ved implantation af en ICD enhed. EF skal bestemmes ekkokardiografisk under optimal farmakologisk behandling, og tidligst 90 dage efter AMI eller CABG. Ved EF < % overvejes profylaktisk ICD iht. såkaldte MADIT I kriterier. Ved non-iskæmisk hjertesvigt er der ikke sikker dokumentation for anvendelse af primær profylaktisk ICD. Der pågår aktuelt dansk multicenterstudie til afklaring af denne indikation. Sekundær profylaktisk ICD Patienter der har overlevet hjertestop udløst af ventrikulær takykardi eller ventrikelflimren, eller har haft hæmodynamisk betydende VT eller VF som ikke er udløst af forbigående eller reversibel årsag er kandidater til ICD behandling. Inden ICD behandlingen bør der foretages koronararteriografi og ved betydende koronarstenoser adækvat revaskularisering. Radiofrekvensablation Symptomatiske patienter med atrieflimren og utilstrækkelig frekvenskontrol kan vurderes med henblik på radiofrekvensablation af atrieflimren eller HIS bundt ablation og implantation af biventrikulær pacemaker. Ablationsbehandling af atrieflimren kan også overvejes ved svære hjerteinsufficiens symptomer trods 24

25 velreguleret atrieflimren. Behandlingen er ringe dokumenteret for hjertesvigtpatienter, og betragtes udelukkende som symptomlindrende. Mekanisk cirkulationsstøtte og hjertetransplantation Kronisk mekanisk cirkulationsstøtte med assist device eller hjertetransplantation skal overvejes ved svært irreversibelt hjertesvigt hos yngre patienter uden betydende comorbiditet. 6B.2 De hyppigst opståede komplikationer Bivirkninger til den farmakologiske behandling i form af nyrefunktionspåvirkning, elektrolytforstyrrelser og hypotension monitoreres af det behandlende team. Der foretages medicinregulering, klinisk kontrol og blodprøvekontrol i henhold til retningslinier i DCS vejledning. Komplikationer til de invasive behandlingsmodaliteter vil primært blive behandlet på behandlingsstedet for proceduren. Teamet i hjertesvigtklinikken kan efterfølgende henvise patienter med komplikationer til de relevante invasive klinikker, hvor indgrebet er foretaget. 6B.3 Information af patienten Den afdeling, der varetager den primære behandling, informerer patienten om behandlingens karakter herunder risiko og bivirkninger. Når behandlingen er afsluttet, skal patienten have besked om det videre forløb. Inden behandling informerer den behandlende læge patienten om: 1. Information om den påtænkte behandling, hvordan denne foregår, mulige risici og ønskede virkninger. Der informeres tillige om andre behandlingsmuligheder, herunder fravalg af behandling. 2. Informeret samtykke indhentes Efter behandling informerer den behandlende læge patienten om: 3. Forløbet af behandlingen. Ny status. 4. Videre forløb 6B.4 Beslutning Non-farmakologisk behandling inkl fysisk rehabilitering Behandlingens opstart besluttes af den ekkokardiograferende hjertemedicinske læge. Farmakologisk behandling Behandlingens opstart besluttes af den læge der foretager den diagnostiske ekkokardiografi. Den forløbsansvarlige læge i hjertesvigt teamet beslutter den detaljerede gennemførelse af den farmakolgiske behandling efter løbende vurdering af effekt og tolerabilitet. 25

26 Revaskularisering Henvisning foretages af den forløbsansvarlige læge i hjerteinsufficiens teamet efter koronar udredning og evt. viabilitets undersøgelser og efter konference med hjertekirurgisk center. Beslutning om afslutning af revaskulariserings forløb tages af forsløbsansvarlige thoraxkirurg eller PCI læge, som tilbagehenviser til kontrol og rehabilitering. Elektromekanisk behandling Henvisning foretages af den forløbsansvarlige læge i hjertesvigt teamet. Den forløbsansvarlige læge på det implanterende center er ansvarlig for programmering af pacemaker mhp. optimering af behandlingen og for tilbagehenvisning til kontrol og rehabilitering. Den forløbsansvarlige læge i hjertesvigt teamet vurderer efterfølgende den kliniske effekt af behandlingen. Radiofrekvensablation, mekanisk cirkulationsstøtte, hjertetransplantation: Henvisning besluttes af den forløbsansvarlige læge i hjertesvigt team efter konference med hjertecentret. Teamansvarlig på hjertecentret tager den endelige beslutningen efter individuel vurdering og eventuel yderligere udredning. Når behandlingen er afsluttet tager det behandlende team individuel stilling til organisering af den opfølgende kontrol som typisk varetages af hjertecentret. Såfremt den opfølgende kontrol besluttes videregivet genoptages forløbet her ved den forløbsansvarlige læge i hjertesvigt teamet. 6B.5 Ansvarlig Non-farmakologisk behandling inkl. fysisk rehabilitering Den forløbsansvarlige sygeplejerske og læge i hjertesvigt team. Farmakologisk behandling Den forløbsansvarlige læge i hjertesvigt teamet. Revaskularisering Den forløbsansvarlige thoraxkirurg og/eller PCI læge har ansvaret for gennemførelse af revaskulariseringen og efterfølgende henvisning til kontrol og rehabilitering. Den forløbsansvarlige læge i hjertesvigt teamet har ansvaret for den efterfølgende kontrol og rehabilitering. Elektromekanisk behandling Den forløbsansvarlige læge på den pacemakerimplanterende afdeling har ansvaret indtil patienten tilbagevises til henvisende læge som herefter overtager ansvar for kontrol og rehabilitering. Den forløbsansvarlige læge på den pacemakerimplanterende afdeling vil fortsat have ansvaret for kontrol af pacemakeren, medmindre henvisende læge påtager sig denne opgave. Radiofrekvensablation, mekanisk cirkulationsstøtte, hjertetransplantation Den forløbsansvarlige læge på det højt specialiserede center har ansvaret indtil patienten eventuelt henvises til andet sted, som typisk vil være til den henvisende læge i hjertesvigt teamet. Herefter har denne læge ansvaret for forløbet. 26

27 6B.6 Fagligt begrundet forløbstid Non-farmakologisk behandling inkl fysisk rehabilitering Behandlingen påbegyndes ved den diagnostiske ekkokardiografi og fortsættes i hjertesvigtklinikken/ambulatoriet og følger forløbstider som beskrevet i NIP-hjertesvigt ( Farmakologisk behandling Behandlingen påbegyndes ved den diagnostiske ekkokardiografi og fortsættes i hjertesvigtklinikken/ambulatoriet og følger forløbstider som beskrevet i NIP-hjertesvigt Revaskularisering Patienter med angina pectoris: forløbstider som ved stabil angina pectoris. Patienter uden sikker angina pectoris: Efter afslutning af farmakologisk og non-farmakologisk behandling foretages sekundær udredning. Når undersøgelser foreligger og der er fundet indikation herfor bør revaskularisering foretages inden 10 hverdage jvf. stabil angina pectoris forløbstider. Elektromekanisk behandling Implantation af CRT ( biventrikulær pacemaker ) bør foretages senest 5 hverdage efter henvisning. Henvisning til primær profylaktisk ICD ved iskæmisk hjertesvigt bør ske når optimal farmakologisk behandling gives og tidligst 3 måneder efter AMI eller CABG. Implantation af primær profylaktisk ICD bør herefter foretages inden fem hverdage efter henvisningen. Radiofrekvensablation, mekanisk cirkulationsstøtte, hjertetransplantation Her kan ikke fastlægges meningsfulde optimale faglige forløbstider idet behandling må individualiseres og er underlagt udefra bestemmende forhold herunder organdonortilbud. 27

28 7B Kontrol - hjertesvigt 7B.1 Behandlings modaliteter Når non-farmakologisk og farmakologisk behandling er gennemført og patienten er sekundært udredt og behandlet, indtræder en fase med efterbehandling og kontrol. Hjertesvigt er en kronisk og ofte progredierende sygdom, og ved nye eller forværrede symptomer kan der således være behov for indledning af ny farmakologisk behandling eller justering af den igangværende, samt nye overvejelser om revaskulariserende og elektromekanisk behandling. Der er ligeledes behov for en stadig kontrol af den farmakologiske behandling af den stabile patient. Denne kontrol tilrettelægges individuelt. Stabile patienter eller patienter for hvem alle behandlingsmuligheder er udtømte kan efter individuel vurdering afsluttes til fortsat kontrol hos egen læge. Afslutning kan også ske efter en individuel vurdering pga. anden comorbiditet, som medfører at en patient efter nøje vurdering og behandlingsforsøg i henhold til ovenstående vurderes at være bedre stillet med en mindre stringent gennemførelse af det beskrevne behandlingsforløb. Såfremt patienten er afsluttet til fortsat efterbehandling og kontrol hos egen læge, kan patienten ved bivirkninger eller komplikationer til behandlingen, ved nyopståede eller forværrede symptomer genhenvises til hjertesvigtklinikken/ambulatoriet eller den praktiserende speciallæge, men ikke til et nyt pakkeforløb. 7B.2 Information af patienten Patienten informeres om hvad den fremtidige efterbehandling og kontrol indebærer, herunder om denne fortsat foregår i hjertesvigtklinikken/ambulatorium, hos den praktiserende speciallæge eller hos egen læge. 7B.3 Beslutning Det besluttes, hvad den fremtidige efterbehandling og kontrol skal indebære, herunder om denne fortsat skal foregå i hjertesvigtklinikken/ambulatorium, hos den praktiserende speciallæge eller hos egen læge. 7B.4 Ansvarlig Den forløbsansvarlige læge i hjertesvigt teamet 7B.5 Fagligt begrundet forløbstid Denne fastlægges individuelt 28

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning

Læs mere

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 111 Offentligt 16. december 2010 Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Ventelisteundersøgelse

Læs mere

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: kardiologi

Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse

Læs mere

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende

Læs mere

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han

Læs mere

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledningen er udarbejdet i tilslutning til bekendtgørelse nr. XX af xx/xx-15 om maksimale ventetider

Læs mere

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Cardiologisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Regionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011.

Regionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011. N O T A T 09-05-2011 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet marts 2011 Danske Regioner har på baggrund af regionernes indberetninger udarbejdet en ny statusopgørelse for implementering

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

KAG uden for højt specialiseret hjertecenter

KAG uden for højt specialiseret hjertecenter N O T A T KAG uden for højt specialiseret hjertecenter Baggrund I forbindelse med s specialegennemgang samt udarbejdelse af pakkeforløb på hjerteområdet blev det tydeliggjort, at der var behov for en revision

Læs mere

Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009

Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009 Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder forløbstid og opfylder ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode

Læs mere

Delmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi

Delmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi Delmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi På møde i moderniseringsudvalget den 21. marts 2012 blev truffet beslutning om at delmodernisere specialet Intern Medicin, Kardiologi. Kardiologernes

Læs mere

mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus

mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning af

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 N O T A T 25-11-2010 Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 Danske Regioner har udarbejdet en statusopgørelse for implementering af pakkeforløbene på hjerteområdet. Statusopgørelsen giver

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011

Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011 N O T A T 14-02-2012 Sag nr. 09/2995 Dokumentnr. 58242/11 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011 Pr. 1. januar 2010 implementerede regionerne pakkeforløb for fire hjertesygdomme:

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Ikke- aku5e livstruende hjertesygdomme

Ikke- aku5e livstruende hjertesygdomme Hjerterpakkerne Regeringsgrundlaget Regeringen vil indføre optimale pakkeforløb for forundersøgelse og behandling for patienter med livstruende hjertesygdomme på samme måde som på kræftområdet. Regeringen

Læs mere

Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015

Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015 Dato: 27-07- 2015 Brevid: 2465835 Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015 Som opfølgning på de nationale krav til overholdelse af standardforløbstider for kræft-

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan

Læs mere

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer. NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning) 01-06-2015 Revideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere

Læs mere

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 26 Tema om HJERTE-CT Tillæg til ÅRSBERETNING 216 DANSK HJERTEREGISTER Tema om Hjerte-CT, tillæg til ÅRSBERETNING 216 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut

Læs mere

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB FOR KRÆFT- OG HJETE- PATIENTER Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme Introduktion Regeringen og Danske Regioner

Læs mere

Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet

Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet Region Syddanmark Med henblik på en samlet og opdateret status i forbindelse med implementeringen af pakkeforløbene er det i regi

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014 N o t a t Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal Dette notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale moni. kvartal. Monitoreringen gør det

Læs mere

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte

Læs mere

Vedr. behandlingen af akut blodprop i hjertet: akut PCI (ballonudvidelse) i Danmark

Vedr. behandlingen af akut blodprop i hjertet: akut PCI (ballonudvidelse) i Danmark Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 428 Offentligt Dato 21. august 2013 Sagsnr. 4-1010-39/1 Vedr. behandlingen af akut blodprop i hjertet: akut PCI (ballonudvidelse) i Danmark

Læs mere

Til Region Syddanmark. Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark

Til Region Syddanmark. Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark Til Region Syddanmark Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark Region Syddanmark har i brev af 7. maj 2010 til forespurgt om en række forhold i forbindelse med etablering af et hjertecenter samt

Læs mere

pakkeforløb for hjerteklapsygdom og hjertesvigt

pakkeforløb for hjerteklapsygdom og hjertesvigt pakkeforløb for hjerteklapsygdom og hjertesvigt 2013 Pakkeforløb for hjerteklapsygdom og hjertesvigt Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på akut kræft i Region Midtjylland per 1. september 2008

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på akut kræft i Region Midtjylland per 1. september 2008 Region Midtjylland Orientering om status på akut kræft i Region Midtjylland per 1. september 2008 Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. 31 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning

Læs mere

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Undersøgelser af børn (0-12 år) 1.1. Det blev undersøgt, om børn (0-12 år) med skelen eller brillekorrigeret

Læs mere

Kardiologisk uddannelse

Kardiologisk uddannelse Sygehus Sønderjylland, Aabenraa MODUL 1 Tirsdag den 20. oktober 2015 Kl 08.30 09.00 Kl 09.00 15.30. Mødelokale1. 08.30 09.00 Præsentation og introduktion v/ Klinikleder Anette N. Sørensen. Overlæge Peter

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for hjerteklapsygdom og hjertesvigt Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet

Læs mere

$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser.

$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser. ! ""# $ % $ &'% Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser. Med Hospitalsplan for Region Midtjylland er det besluttet, at der

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

Sundhedsudvalget. Introduktion til kræftområdet i Region Syddanmark

Sundhedsudvalget. Introduktion til kræftområdet i Region Syddanmark Sundhedsudvalget Introduktion til kræftområdet i Region Syddanmark 1 Nøgletal om kræft - Danmark Ca. 34.000 nye kræfttilfælde/år (2007-2011) Ca. 15.000 kræftdødsfald/år (2007-2011) Ca. 234.000 danskere

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad

Læs mere

Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Dato: 19. januar 2015 Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme I medfør af 88, stk. 6, og 89, stk. 5, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...

Læs mere

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme VEJ nr 9259 af 28/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1702164 Senere ændringer til

Læs mere

9. Opfølgning efter demensudredning

9. Opfølgning efter demensudredning 9. Opfølgning efter demensudredning Af NKR demens, SST (2013) fremgår, at det anbefales, at patienter med diagnosticeret demenssygdom tilbydes en lægelig og kommunal opfølgning med faste aftaler med fokus

Læs mere

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 ÅRSBERETNING 2014 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2014 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen

Læs mere

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse 8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation

Læs mere

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe

Læs mere

50 Specialevejledning for intern medicin: kardiologi

50 Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialebeskrivelse Intern medicin: kardiologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med medfødte og

Læs mere

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer.

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5425 Web www.regionh.dk Dato 14. august 2008 Journal

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

Forslag til fremtidig organisering af hjerteområdet (kardiologi og thoraxkirurgi)

Forslag til fremtidig organisering af hjerteområdet (kardiologi og thoraxkirurgi) Område: Regionssekretariatet Afdeling: Regionssekretariatet Journal nr.: 10/747 Dato: 12. maj 2010 Udarbejdet af: E-mail: Telefon: Notat Forslag til fremtidig organisering af hjerteområdet (kardiologi

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg

Læs mere

Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) 1. juni 2015 Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer

Læs mere

Pakkeforløb på hjerteområdet

Pakkeforløb på hjerteområdet Pakkeforløb på hjerteområdet En analyse af de organisatoriske konsekvenser for kardiologiske afdelinger og almen praksis Publikation Sidsel Vinge Christine Lærke Witzke Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjertesvigt

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjertesvigt Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om PakkeForløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb på hjerteområdet

Læs mere

1 Arbejdsgruppens sammensætning

1 Arbejdsgruppens sammensætning Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita. 1 Arbejdsgruppens sammensætning 1.1 Arbejdsgruppens sammensætning Beskrivelse af arbejdsgruppen med navn, arbejdssted, speciale og angivelse af hvem personen repræsenterer.

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Sekretariatet for Hjertefølgegruppen

Sekretariatet for Hjertefølgegruppen R E F E R A T Sekretariatet for Hjertefølgegruppen Emne Møde i Sundhedsstyrelsens Hjertefølgegruppe Mødedato Tirsdag den 24. juni 2014 kl. 13.00 16.00 Sted Sundhedsstyrelsens mødelokale 501 (Møllen) Deltagere

Læs mere

Helsingør Hospital. Patientrettigheder Februar 2010. Patientrettigheder. vejledning for patienter og pårørende. Helsingør Hospital

Helsingør Hospital. Patientrettigheder Februar 2010. Patientrettigheder. vejledning for patienter og pårørende. Helsingør Hospital Patientrettigheder Februar 2010 Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende Du kan vælge behandlingssted Du kan med få undtagelser selv vælge, hvilket hospital du vil henvises til i og uden

Læs mere

Klinik beskrivelse Hjertemedicinsk sengeafsnit 43-3 HOS

Klinik beskrivelse Hjertemedicinsk sengeafsnit 43-3 HOS Klinik beskrivelse Hjertemedicinsk sengeafsnit 43-3 HOS 1.0 Organisatoriske forhold på det kliniske undervisningssted 1.1 Præsentation af det kliniske undervisningssted Hjertemedicinsk afsnit er specialiseret

Læs mere

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd Udarbejdet af Jørn A. Sollid Uddannelsesansvarlig overlæge Aalborg, Januar 2004 1. Indledning...2

Læs mere

Sundhedsudvalget SUU alm. del Bilag 118 Offentligt N O T A T

Sundhedsudvalget SUU alm. del Bilag 118 Offentligt N O T A T Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 118 Offentligt N O T A T Status vedr. ventetid for hjertepatienter uden for pakkeforløb På Task Force mødet for patientforløb på kræft- og hjerteområdet den

Læs mere

Notat vedr. kapaciteten på hjerteområdet

Notat vedr. kapaciteten på hjerteområdet Notat vedr. kapaciteten på hjerteområdet Der henvises flere og flere patienter til regionernes hjerteafdelinger på grund af demografien med flere ældre samt det øgede fokus på hjerteområdet. Presset på

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Beregningsprincipper i NIP-hjerteinsufficiens indikatorberegninger (revideret nov. 2011)

Beregningsprincipper i NIP-hjerteinsufficiens indikatorberegninger (revideret nov. 2011) Beregningsprincipper i NIP-hjerteinsufficiens indikatorberegninger (revideret nov. 2011) Nedenstående tabel viser, hvordan indikatoropfyldelsesgraden for de forskellige indikatorer er beregnet i NIP-hjerteinsufficiens.

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for ustabil angina pectoris og akut myokardieinfakt uden ST-elevation Denne vejledning indeholder,

Læs mere

Notat Status på kræftpakker

Notat Status på kræftpakker Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 19. januar 11 Udarbejdet af: Morten Jakobsen E-mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365 1. Baggrund Notat

Læs mere

Afbud: Peter von der Recke, Dansk Radiologisk Selskab

Afbud: Peter von der Recke, Dansk Radiologisk Selskab R E F E R A T Emne Møde i Hjertefølgegruppen Mødedato Mandag den 29. september 2008 Sted s mødelokale 501 Deltagere Lars Hvilsted Rasmussen, Region Nordjylland Jane Kragelund, Region Syddanmark Peder Ring

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Sven Trautner Falck Healthcare

Læs mere

Center of Excellence Silkeborg

Center of Excellence Silkeborg Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor

Læs mere

Hjerte-genoptræning Medicinsk afdeling M1. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling Afsnit M1

Hjerte-genoptræning Medicinsk afdeling M1. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling Afsnit M1 Hjerte-genoptræning Medicinsk afdeling M1 Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Afsnit M1 Denne pjece henvender sig til dig, der har været indlagt på hjertemedicinsk afdeling M1, Regionshospitalet

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Ekg tolkning i almen praksis.

Ekg tolkning i almen praksis. Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er

Læs mere

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011. Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,

Læs mere