fokus: TRANSPORT ENERGI NYT

Transkript

1 fokus: TRANSPORT ENERGI NYT DECEMBER 2008

2 4 6 8 INDHOLD LEDER Individuel eller kollektiv transport 2 TRANSPORT Delebil - hel bil til halv pris 4 Letbane på vej i Århus 8 Ekstra kræfter med el-cykel 9 FORBRUGERGUIDE Op på cyklen - igen 6 NYT FRA FOLK OG FORENINGER Grønne drinks og netværk 10 KALENDER Kurser og arrangementer 11 BAGSIDE Husbesøg efterspørges 12 KOLOFON Ansvarshavende: Jakob Worm Redaktør, layout: Rikke Schak Toustrup-Jensen Miljøvenligt tryk: Lavpris-Trykkeriet, Axel Kiers Vej 40, Postboks 1835, 8270 Højbjerg. EnergiNYT er trykt på CyclusPrint som er tildelt miljømærkerne: Den Nordiske Svane, Den Blå Engel samt EU Blomsten. Udgiver: Energitjenesten Midt- og Østjylland c/o FEMMØ, Bautavej 1A, 8210 Århus V Tlf.: Mail: jsk@energitjenesten.dk Udgivelsen sker i samarbejde med Energi- og Miljøforeningerne i Midt- og Østjylland, Bakkelandet og Vestjylland. Forsidefoto: El-cykel Fotograf: Carsten Sohl Indlæg: Indlæg til bladet modtages gerne pr. mail: midtogoest@energitjenesten.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i det tilsendte. Næste nummer: Udkommer februar 2009 Deadline for indlæg: 12. januar 2009 Bycyklen vinder international pris Den danske bycykel vandt i november prisen for bedste bæredygtige transportmiddel og teknologi ved verdens største turistmesse World Travel Market i London. Bycyklen vækker overraskelse blandt udenlandske turister og pressefolk, der ikke kender til ordningen. Bycyklen har været en del af gadebilledet i København i 10 år, og i 2008 fik Århus 400 bycykler til glæde for byens borgere og turister. I København og Århus anvendes bycyklerne typisk i perioden fra april/maj til oktober/november. Elbiler på vej Tesla Roadster er en el-sportsvogn med 248 hestekræfter og en rækkevidde på km på en opladning, og er nok uden for økonomisk rækkevidde for almindelige lønmodtagere. Til gengæld er både Smart, Mitsubishi, Chevrolet m.fl. på vej med elbiler. Mitsubishis MiEV ventes i produktion i 2009, og Chevrolets Volt i Der er forskellig rækkevidde på bilerne, lige fra km for en almindelig størrelse personbil. Det er f.eks. i byområder, at det ikke er nødvendigt med længere rækkevidde, derfor er kommunerne også interesserede i elbiler til f.eks. hjemmeplejen. KORT NYT Individuel eller kollektiv transport LEDER AF: Jakob Worm jw@energitjenesten.dk Jeg sidder i toget og skriver denne leder. Jeg har holdt foredrag for en gruppe personer fra boligforeninger om fremtidens energiformer i Farum. Her fortalte jeg om det problematiske i vores transportsektor; at energiforbruget er stigende og at staten ikke kommer med nogle oplagte løsninger. Løsninger der virkelig kunne knække kurven for vores benzin- og dieselforbrug. På det øvrige energiområde; varme og el, der ved vi godt, hvad der skal til for at lave et CO2-neutralt energisystem. Men i transportsektoren er det kun elbilerne, der i den offentlige debat er det gode forslag til en radikal ændring. Elbiler er et godt fremtidssenarie. Vi får en væsentlig mere energiøkonomisk bil med en virkningsgrad på 80% i forhold til benzinmotorens 20%. Så vil der selvfølgelig være nogle tab i elnettet og på kraftværkerne. Men hvis vi udnytter spildvarmen ved elproduktionen, så vil det samlede energiregnskab være langt bedre for elbilerne. Samtidig vil elbilernes batterier have en stabiliserende virkning på elnettet, især hvis de bliver ladet op, når vi har overskudsstrøm fra vindmøllerne. Dansk Energi har udregnet, at hvis vi skiftede alle personbiler i Danmark til elbiler ville det årlige elforbrug til dem kunne dækkes af 500 havvindmøller. Det er godt nok mange vindmøller, men ikke en uoverkommelig opgave at få etableret i de danske farvande. Imidlertid er der jo brug for vindmøllestrømmen til andre formål og det bringer os frem til overskriften. Skal vi stadig have de mange privatbiler, og behøver vi køre så meget i dem? I trafikdebatten er der for lidt fokus på at mindske dette kørselsforbrug. Turen i toget på tværs af landet giver mulighed for at skrive, læse, sove eller andet, som man ikke kunne, hvis man havde taget bilen. Mange har desværre stadig kun bilen på lystavlen når de skal transporteres over længere afstande. Det lader til at politikerne og infrastrukturkommissionen desværre også har mest fokus på privatbilen. Det resulterer i stadig flere motorveje, hvor løsningen i stedet bør være flere tog og busser til den rigtige pris. At sidde her i toget med kaffe og en god bog giver for mig langt mere livskvalitet, end hvis jeg skulle have kørt hele turen i min bil. Det er ikke fordi jeg ikke er glad for min bil, men jeg undværer den gerne, hvis jeg har et bedre transporttilbud. Og hvis energi og transport i denne situation skulle gå op i en højere enhed, så skulle toget køre på el, og så ville vi have den helt rigtige kollektive el-forsynede transportform. I denne udgave af EnergiNYT sætter vi fokus på spørgsmålet om individuel eller kollektiv transport, og giver dig nogle bud på, hvordan du kan komme omkring individuelt, men stadig have tanke på miljøet, f.eks. ved at bruge elcykel eller delebil. I den store sammenhæng betyder lidt også rigtig meget, så tænk over, hvordan du transporterer dig fra A til B -JW 2 3

3 Underrubrik Har du ikke brug for din bil hver dag, er der store fordele ved at købe en bil i fællesskab med din nabo, ven eller et familiemedlem Udgiften til forsikring, brændstof mm. bliver halveret ved at dele bilen Trafiktætheden på de danske veje kan minimeres ved at flere indgår i delebil-ordninger Delebil - hel bil til halv pris TEKST OG FOTOS: JANUS MARTIN JØRGENSEN, jmj@energitjenesten.dk Delebilismen i Danmark er hovedsageligt præget af foreninger med mange biler og mange medlemmer. Efter at have været glad ejer af halve biler to gange vil jeg i denne artikel lægge hovedvægt på biler delt imellem to parter. Fra hel til halv bil Efter på almindelig vis at haft bil i et års tid og efter første gang blandt andet at have betal kr. i forsikringspræmie, kr. i vejhjælp og kr. i vægtafgift, solgte min kæreste og jeg halvdelen af vores bil til vores nabo. Vores nabo var til forskel fra os elitebilist, hvilket i sig selv gjorde at forsikringspræmien faldt til ca kr. årligt. Nu havde vi bil til langt under halv pris stort set uden at vi oplevede nogen ulemper. Delebiler for alle Delebiler imellem to parter egner sig for alle der ikke skal bruge bilen hver dag. I byer med delebilsforeninger vil jeg anbefale at du benytter dig af disse tilbud, men på landet og i forstæder er delingsmodellen i mellem to parter mere realistisk, da der sjældent vil være foreninger i disse områder. Det er ubetinget en fordel at bo tæt på din medejer og at I parkerer samme sted, så I kan låne bilen på hinandens dage. Delebil på to forskellige måder Du kan vælge at dele bilen efter uger og betale direkte for benzin eller diesel. Det betyder at du har bilen hveranden uge og kan køre hvor og hvornår du vil. Den sidste aften i din uge tanker du bilen op og stiller den på et aftalt sted. Ofte kan det være rart at kunne låne bilen i medejerens uge. Afregning for de lånte kilometer afregnes nemt ved at lægge kilometerpenge i en kasse i bilen. Den som har bilen tømmer kassen for kilometerpenge, når bilen tankes op den sidste dag i ugen. Du kan også vælge at dele bilen efter dage, og bruge kalenderbetaling for benzin eller diesel. Det betyder at du har bilen to dage om ugen og hver anden weekend, fredag til søndag. Hver gang du har kørt noterer du i en kalender, hvor mange kilometer du har kørt og hvor mange penge du har brugt til påfyldning af brændstof. Hver måned gøres det op, hvor meget hver især har kørt og betalt, og den der har betalt for lidt betaler til den anden part, så differencen udjævnes. Vi har benyttet os meget af bilen på hinandens dage, og har haft den aftale at hvis ikke den som har bilen skal bruge den, har vi lånt den, og afregnet efter en af de to metoder. Det at dele Vi har følt meget stor frihed ved det fælles ejerskab og også en glæde ved at bilen bliver brugt og ikke står og forfalder. Miljøhensynet har for os haft stor betydning. Det er klart at det koster store mængder energi og CO2 at producere en bil (ca. 5 tons) og at denne miljøbelastning halveres, når der kun skal produceres én bil i stedet for to. Desuden afhjælper en delebil nogle af de dårlige vaner, der nemt kan opstå ved at have bil. Så tager du måske cyklen ned og handler ind i de uger du ikke har bilen og genopdager måske at det er lige så let og skønt at cykle, som at tage bilen. Vi har haft den aftale at sliddele på bilen betales i fællesskab, og at selvrisiko ved skader på bilen betales af den part som påfører skaden. Det er en fryd at kunne halvere udgifterne ved det at have bil, og også skønt at være to parter til at holde bilen i stand. Med hensyn til forsikring er det en god ide at alle brugere af bilen skrives i forsikringen, så alle opnår anciennitet i løbet Miljøvenlig kørsel af ejerskabet. Selv om vi reel kun har haft bilen halvdelen af tiden, har det føltes som at have en hel bil stort set hele tiden. Uanset om du deler din bil eller ej, så kan du bruge disse råd om miljøvenlig kørsel, og spare atmosfæren og dine lunger for meget partikeludslip og CO2: Vær forudseende og opmærksom i trafikken, og tilstræb en glidende kørsel. Glidende kørsel mindsker benzinforbruget. Fjern tagbagagebærere og lignende, når de ikke er i brug. En bagageboks på taget øger forbruget med ca. 10% ved blandet kørsel og med ca. 20% ved 110 km/t Skift altid til et højere gear så hurtigt som muligt, spring gerne gear over, dog uden at motoren sejtrækker. Hold bilen i gear under nedbremsning, og udnyt fuel cut-off. En moderne bil vil, hvis speederen slippes og bilen holdes i gear, stoppe indsprøjtningen af brændstof. Dette kaldes fuel cut-off. Forbruget vil derfor falde til nul, og i 4. eller 5. gear triller bilen næsten lige så langt, som den ville i frigear. Man sparer altså brændstof ved at rulle eller bremse med motorbremsen i stedet for at koble ud og køre i frigear. Tryk speederen ca. halvt ned under acceleration. Overhold hastighedsgrænserne. En bils brændstofsforbrug er typisk 25 % højere ved 130 km/t end ved 110 km/t. Undgå korte ture og koldstart motoren bruger ved udetemperatur på 20 grader ca. 70% mere brændstof end normalt. Ved udetemperatur øges brændstofforbruget med 200% Links: Hjemmeside med links til de forskellige delebilsforeninger i landet. Se flere råd om miljøvenlig kørsel her. Formidler kontakt mellem faste pendlere, så flere kan køre sammen. 4 5

4 Christiania-cyklen er blevet et populært transportmiddel i de største byer i Danmark. En solid cykel med plads til både barn og madkurv til turen. Information på nettet om cykling Website, der formidler ny og eksisterende viden om sikker cykeltrafik. Cykelviden udgives af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket. Website med stor samling af viden og inspiration, kalender over cykelaktiviteter, kampagner og politik. Bestyres af Dansk Cyklist Forbund, der har lokalafdelinger rundt om i landet. Forbrugerguide: Op på cyklen - igen Vi bør cykle noget mere. Sætningen har vi hørt til hudløshed, og måske har vi selv haft den på tungen. Alligevel har den svært ved at finde fodfæste i vores liv. Hvad er det nu, cykling er godt for? I en travl hverdag, hvor jobbet skal passes, der skal købes ind på vejen hjem, ungerne skal hentes, måske køres til fritidsaktiviteter og vi også selv ønsker at komme hurtigt hjem, kan det være svært at lade bilnøglerne ligge i lommen. Og det kan være yderst svært at få bugseret cyklen ud af skuret. Men vi ved det godt: Der er et utal af goder forbundet med Tag cyklen - og mærk foråret. Et lokkende budskaber i en af Odenses kampagner for at ændre cykeladfærd blandt borgerne. FOTO: Odense Cykelby cykling. Fra tid til anden skal vi bare mindes om dem, så de overdøver alle hverdagens barrierer. Mange kommuner arbejder i disse år med at forbedre forholdene for cyklister. De laver nye og forbedrede cykelstier, sørger for sikkerheden og ændrer trafikken, så det nu er bilisterne, der i mange sammenhænge skal holde tilbage for cyklisterne. Det er dog ikke nok med disse fysiske forbedringer. Der kan være nok så mange gode cykelstier, men hvis de individuelle barrierer ikke bearbejdes, sætter vi os stadig ikke op på cyklen. Kommunerne er klar over dette, og derfor ser vi flere og flere kommuner, der lader de fysiske forbedringer af cyklistforhold følge af kampagner, der både opmuntrer og prikker til vores samvittighed over for os selv, vores familie og miljøet. Odense Danmarks Nationale Cykelby Odense er en by, som mange lader sig inspirere af, når det handler om at kombinere fysiske ændringer for cyklister med kampagner for at ændre borgernes cykelmæssige adfærd. Det gælder både i Danmark og i andre europæiske lande. Odense har nemlig lagt store kræfter i at blive cyklisternes by, både i en decideret projektperiode fra men også tiden efter. I perioden er der kommet 20% flere cyklister, og sundhedsgevinsten er ikke til at komme udenom: 20% færre personskader blandt cyklister 33 mio. kr. sparet i sundhedsudgifter Dødeligheden er faldet 20% for de årige Projektet har vundet 2131 leveår blandt borgere i Odense Du kan læse mere om aktiviteterne, erfaringerne og ikke mindst udbyttet på cykelfronten på Nogle af de gode argumenter At cykle er en god måde at få sin daglige motion på, og det kan rense hovedet for tanker efter en lang arbejdsdag; Når du cykler med dine børn, får I gode motionsvaner. Selv et barn, der sidder i barnestolen, får frisk luft og bliver vænnet til at skulle ud. De korte bilture, f.eks. hen til bageren eller kiosken, kræver mest benzin. Cyklen er et oplagt, bæredygtigt alternativ. Med dine cykelture sparer du både penge til benzinen og skåner miljøet for CO2-udledning. Når du er i fysisk god form, overkommer du bedre stress og svære opgaver. Ved regelmæssig motion styres din appetit bedre. TEKST OG FOTOS: LENE ADAMS RASMUSSEN, lar@energitjenesten.dk Cykelhjelm for eller imod? De fleste mennesker har en klar holdning til, om det er fornuftigt at bruge cykelhjelm. Mange voksne mener, at deres børn skal bruge hjelmen, men bruger i øvrigt ikke en selv. Argumenterne for at slippe for hjelmen handler blandt andet om, at man får ødelagt sin frisure; at man sveder under hjelmen; at en hjelm ser dum ud osv. Børnene vil ikke bruge hjelm, når vennerne heller ikke bruger en. Der er mange argumenter for at lade være, men de er dårlige, udtaler Dansk Cyklist Forbund. Virkeligheden er, at der hvert år dræbes op mod 50 cyklister i trafikken. Samtidig får 1600 alvorlige hovedskader. Ifølge Dansk Cyklist Forbund kan seks ud af ti hovedskader undgås, hvis alle spænder hjelmen. Alligevel kører kun cirka halvdelen af alle børn med hjelm og blandt de voksne er det bare én ud af 17. Cykelhjelmen er dog ikke længere så upopulær, som den har været. Markedet for cykelhjelme er bredt, og blandt andet er de tætsiddende skaterhjelme kommet frem, nogle af dem endda med en eller anden hovedbeklædning på toppen, så man næsten ikke aner, at der sidder en hjelm inden under. Firmaet Yakkay er en af dem, der producerer hjelme til den kræsne cyklist. Foto: ved Finn Wodschow Lidt cykelhistorie 1817: Den tyske baron Karl Drais ses ridende på et køretøj med to hjul, hvor fødderne løber på jorden. Året efter gør Drais forhjulet styrbart, og nu kaldtes køretøjet en Draisine. Den kom til Danmark i : Den første litteratur om det at cykle opstod. Samme år kom Velocipeden (med pedaler på forhjulet) til Danmark. Velocipede-feberen opstod. 1881: Dette år er der 10 høje bicykler i Danmark; blot et år efter er der flere hundrede. 1892: Cykel bliver nu den almindelige betegnelse for dette tohjulede køretøj, afledt af bicycle og cycle. Læs mere på ved cykelhistoriker Finn Wodschow På Danmarks Cykelmuseum, der ligger I Aalestrup finder du det eneste museum i Norden, der beskriver cyklernes tekniske udvikling i detaljer. Danmarks Cykelmuseum er indrettet i den forhenværende direktørbolig, der blev opført i 1921 til cykelfabrikken»jyden«. 6 7

5 Der er både fordele og ulemper ved den kommende letbane i Århus. Vi ridser plus og minus op for Rådmand Peter Thyssens (R) hjertebarn. Letbane på vej i Århus Ekstra kræfter med el-cykel Man kan nemt cykle det dobbelte xxx Carsten Sohl er glad for sin nye el-cykel. Batteriet er den nærmest usynlige, lille hvide boks, placeret under bagagebæreren. TEKST: RIKKE SCHAK TOUSTRUP-JENSEN, rsl@energitjenesten.dk FOTO: MIDTTRAFIK Udsigten til at en stribe huse og den store blodbøg på Randersvej skulle vige for letbanen fik Århusianerne til at protestere henover forsommeren Letbanen, der i 1. Etape kobler Århus havneområde med Skejby, Lisbjerg og Lystrup, er blevet til i lyset af Århus bys planer om boligbyggeri på havnen, en ny bydel ved Lisbjerg og planerne om en udbygning af Skejby Sygehus. Rådmand Peter Thyssens (R) hjertebarn har allerede været i gennem flere politiske kampe, og skal igennem både VVM-redegørelse og endnu en offentlig høring. Til trods for de indledednde protester, har den første høring dog ikke givet mange henvendelser fra borgerne ifølge projektleder Ole Sørensen fra Midttrafik: - De fleste forslag til projektet har handlet om alternativer til den planlagte rute eller hvordan banen kunne integreres i bygninger, fortæller han. Knæfald eller nødvendighed? Der graves netop nu på Randersvej for at gøre plads til busbaner på begge sider, med tiden er det meningen at letbanen skal dele spor med Tværsnit af Randersvej i Århus med fordeling af letbane, bil- og busspor, samt cykelsti og fortov. busserne. Kritiske røster ser det som et knæfald for privatbilismen, at der stadig er to bilspor efter udvidelsen og der derfor ikke er incitament til at bruge kollektiv trafik. Tilhængere af udvidelsen ser det som en nødvendighed, at der stadig er et tilbud til privatbilisterne. Der er både fordele og ulemper ved letbanen, alt efter øjnene der ser: Set i forhold til busser og tog har letbaner væsentlige fordele: Letbanen kan både køre i sin egen bane, indpasses langs eksisterende veje eller køre i blandet trafik Letbanevogne kan med en længde på meter transportere flere passagerer end busser. Et dobbelt togsæt kan erstatte fire ledbusser Etableringen af en letbane kan reducere bustrafikken på vejnettet og dermed bustrafikkens miljøgener Letbanevognenes lave gulve og præcise placering ved perronen gør det lettere for ældre, gangbesværede, køretolsbrugere og folk med barnevogne at stige på og af. Letbaner kan etableres forholdsvis hurtigt i forhold til jernbaner, da eksisterende infrastruktur udnyttes. Erfaringer viser, at en letbane giver en stigning i brugen af kollektiv trafik. Ulemperne er at letbanen ikke er så fleksibel som busser. Der er endvidere ulemper i forhold til biltrafikken: Ved kørsel på samme vejstykke som biler kan letbanen forårsage gener, f.eks. forhindring af venstresving. Etableringen af en letbane i et eksisterende areal medfører en nedprioritering af de øvrige vejelementer f.eks. parkering Visse steder kan det være nødvendigt at omlægge trafikken eller ekspropriere eksisterende bygninger En reduktion af biltrafikken på vejnettet langs med letbanen kan betyde en stigning andre steder. I følge planen skal letbanens første etape være klar til brug i Det er Region Midtjylland, Midttrafik, Odder, Skanderborg, Favrskov, Randers, Norddjurs, Syddjurs og Århus, der står bag letbaneprojektet. Læs mere om fordele og ulemper samt projektets baggrund på www. midttrafik.dk TEKST: CARSTEN SOHL og LENE ADAMS RASMUSSEN FOTO: CARSTEN SOHL, cs@energitjenesten.dk Når man kommer lidt op i årene og måske har nogle små handicaps, vil mange gerne have lidt hjælp, når man cykler op af bakker eller har modvind. Det er en af årsagerne til, at el-cyklen er blevet så populær og grunden til, at jeg selv for nylig igen er blevet ejer af en el-cykel. Cyklens hjælpemotor giver et ekstra kick ved start, f.eks. når man skal i gang ved en lysregulering. Hvis man derimod er oppe på 25 km/t og det går nedad, eller der er medvind så er det meget svært at komme længere op i fart, p.g.a. cyklens bremsende funktion. Ifølge lovgivningen må el-cyklen nemlig højst køre 25 km/t. Hos de danske cykelhandlere mærker man den stigende interesse for el-cyklen og salget steg hen over sommeren Der er samtidig kommet flere modeller på markedet. Bl.a. sælger Bilka nu el-cykler i den billige ende fra ca kr. Min kostede kr. Valg af cykel Selvom jeg før har haft el-cykel (en af de første på markedet), undersøgte jeg udvalget ret grundigt, bl.a. ved at afprøve flere cykler af svingende kvalitet. Det er individuelt, hvad man kan lide, men generelt mener jeg, at alt for tunge cykler giver for lidt i forhold til prisen og man mærker for lidt til hjælpen. På min cykel kan batteriet kan køre mellem 35 og 50 km ud af landevejen lidt kortere, hvis det er bykørsel. For hver opladning bliver batteriet lidt dårligere, men det skal kunne oplades op til 600 gange. Et batteri bør generelt ikke veje for meget, og desuden bør man læse instruktionen grundigt igennem, inden man lader batteriet op før den første cykeltur. Jeg har regnet ud, at mit batteri koster ca øre pr. gang at lade op, og jeg kan køre op imod 40 km på en opladning, mens batteriet er nyt. Om at undvære bil nr. to og få mere motion Da min kone og jeg for nylig flyttede til Varde fra mindre oplandsby, kom vi til at bo i nærheden af tog og busser. Dermed behøver vi faktisk ikke to biler mere, og kombineret med ønsket om mere motion valgte jeg at investere i cyklen. Jeg cykler for at nyde naturen undervejs, og jeg hører radio på de lange strækninger på op imod 25 km ad næsten vandrette, vestjyske veje. Min plan er også, at jeg indimellem vil kombinere det ved at cykle den ene vej og rejse med tog den anden. Fredag 26. september Jeg har i dag cyklet til Esbjerg og retur en cykeltur på i alt 36 km og opdagede, at det er en rigtig god ide, hvis man har lokalkendskab. Ellers kommer man nemt til at cykle unødvendigt meget ekstra ad de mange forskellige cykelstier, som findes i området. Søndag 12. oktober Det var weekend, og jeg havde fri men opdagede så, at mit batteri ikke var ladet godt nok op. Det betød, at jeg ikke kom ud og cykle så meget. Man skal faktisk blive bedre til at planlægge, når man har el-cykel, for at få de fordele, det indebærer. Tirsdag 14. oktober Jeg kan endnu en gang konstatere, at det vil være dejligt, hvis cyklen kan hjælpe til, når man cykler mere end 25 km/t. Når man er en habil cyklist, vil man godt cykle lidt stærkere. Lørdag 1. november Der har været frost fra morgenstunden. Jeg kunne tydeligt mærke, at batteriet ikke reagerede så godt, nok også på grund af at batteriet snart trænger til opladning. Man skal være opmærksom på, at batteriet nok ikke holder så længe i frostvejr. Er blevet anbefalet fra en instruktionsbog kun at oplade ved ca. 20 grader. Det gør jeg nu hver gang, ved at tage batteriet ud af holderen. Det tager ca. 5 timer at lade batteriet op. Lørdag 8. november I dag cyklede jeg til Outrup og retur for at komme til sport i alt 40 km. På hjemvejen havde jeg kraftig modvind. Hvis ikke jeg havde haft el-cyklen, havde jeg ikke cyklet den tur. Man kan mindst cykle det dobbelte, uden at man føler, det er træls. 8 9

6 HUSK LIGE FÅ INPUT input EMMØ INDHOLD ENERGI- og MILJØ- FORENINGEN MIDT- og ØSTJYLLAND viden oplevelser gør-det-selv energi og miljø initiativ politik debat netværk Nyhedsbrev oktober 2008 Konference om klima og kristendom Hvad har klima og miljø med kirke og kristendom at gøre? På denne konference kan du høre om kirken og miljøet og få inspiration og praktiske forslag til, hvordan man kan gribe fat i dette emne i sognet. Konferencen er for alle. Pris: 100 kr. pr person. Lørdag d. 25. oktober, kl i Markuskirken, Skt. Markus Kirkeplads 1, 8000 Århus C. Læs mere på Varmepumper - spar op til 55% på varmeregningen Kom og hør hvordan du ved hjælp af en varmepumpe kan reducere dit energiforbrug til gavn for både miljø og pengepung. Ole Thygesen fra Danfoss svarer på spørgsmål og fortæller om, hvordan varmepumper fungerer og hvor den med fordel kan installeres. Arrangeret af Bakkelandets Energi- og Miljøforening. Torsdag d. 30. oktober, kl på Bråskovgård Efterskole, Bråskovvej 59, 8783 Hornsyld. Fri entre Green Drinks Bygninger Klimakaravanen er kørt ud på sin rute Energibesparelser i huset Ny viden fører til bedre vinduer Nye projekter i støbeskeen Af Rikke Schak Toustrup-Jensen, Informationsmedarbejder Energitjenesten og netværker Foto: Økologisk Landsforening - > Klima og kristendom > Foredrag om varmepumper > Vedvarende energipolitik debat > Green Drinks inviterer > Magnetisk køling og CO2 LINKS > > > > > Vedvarende energipolitik - hvad er vejen frem? Foredrag ved Martin Lidegaard med efterfølgende debat om Danmarks politik for vedvarende energi og visionerne for Danmarks energipolitik - ikke mindst set i lyset af, at vi alle er nødt til at nedsætte vores CO2-udslip for at bremse den globale opvarmning. Martin Lidegaard er aktuel med bogen Sidste udkald Sådan halverer vi Danmarks CO2-udslip på 10 år. Der trækkes lod om et signeret eksemplar af bogen blandt tilhørerne. Sct. Anna Gade Skolen, Sct. Anna Gade 38-40, 8000 Århus C. Tirsdag d. 4. november kl Læs mere på Green Drinks er hygge og netværk Green Drinks i Århus inviterer igen til hygge og netværk over en grøn drink eller en kop kaffe. Alle interesserede kan mødes månedligt til en drink og en god snak om miljø og bæredygtighed. Hensigten er at skabe forbindelser mellem mennesker på tværs af private virksomheder, NGO er og uddannelser. Café Lobby, Valdemarsgade 1 (kælderen), 8000 Århus C. Tirsdag d. 4. november kl Læs mere om Green Drinks på Nyt fra folk & foreningerne Magnetisk køling som energibesparende mulighed Forsker Christian Bahl, Ph.d, fra Afdelingen for Brændselsceller og Faststofkemi ved Risø Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi fortæller om magnetisk køling, en ny lovende teknologi til reducere energiforbruget til køling, og dermed CO2 udslippet. Han præsenterer fysikken bag og demonstrerer eksperimentel magnetisk kølemaskine. Arrrangeret af UNF, Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Århus. Torsdag d. 6. november, kl. 19. Institut for Matematiske Fag, Aarhus Universitet, bygning 1530, Ny Munkegade, Bygning 1530, Århus C. Læs mere på Få også tilsendt energi fokus - faglige nyheder inden for energi og miljø: Ring eller send en mrk. tilmeld energi fokus Ønsker du ikke at modtage input: Ring eller send en mrk. afmeld input input udsendes af Energitjenesten Midt og Østjylland, Bautavej 1A, 8210 Århus V Tlf jsk@energitjenesten.dk web: I oktober startede Green Drinks op i Århus, som et uformelt forum, hvor energi- og miljøinteresserede kan mødes og netværke. Arrangementet finder sted hver første tirsdag i måneden, er gratis og åbent for alle. Energi- og Miljøforeningen EMMØ holder fyraftensmøde om et emne inden for energi eller miljø enten før eller efter Green Drinks. Første gang dukkede der ca. 40 mennesker op til Green Drinks, anden gang lidt færre, men der er ingen tvivl om at konceptet med at netværke og mødes ud fra en fælles grundlæggende interesse for energi Grønne drinks og netværk Termografi finder husets utætte steder Er du plaget af træk i huset, så få besøg af en energivejleder, der med et varme/kuldefølsomt kamera kan se, husets utætheder. Du får grundig vejledning til, hvad du kan gøre for at udbedre problemerne. Til højre er en kold vinduesramme med en rude med kondensvand fotograferet, kuldeproblemet viser sig som blå/lilla farver inden for den røde ring. Et husbesøg på to timer med termografering koster kr. inkl. moms og kørsel. Medlemmer af Energi- og Miljøforeningen får 10% rabat. Læs mere på Du kan få automatisk besked om arrangementer inden for energi og miljø ved at tilmelde dig nyhedsmailen i n p u t. Nyhedsmailen udsendes hver måned ca. en uge inden Stambord, Energi- og Miljøforeningens faste månedlige arrangement, som er gratis og åbent for alle. Du tilmelder dig ved at sende en mail til jsk@energitjenesten.dk med teksten input. Dine oplysninger er anonymiserede og vil ikke blive videregivet til trediepart. Læs om alle fordelene på og miljø, er kommet for at blive. Green Drinks er et verdensomspændende netværk, der spreder sig med lynets hast og som i skrivende stund har aktiviteter i over 400 byer, heraf kun Århus og København i Danmark. Hensigten med Green Drinks er at skabe forbindelser mellem mennesker på tværs af private virksomheder, NGO er og uddannelser. Netværkerne til det første møde spændte da også over alt fra det grå guld til studinerne, og viser med al tydelighed, hvordan interessen for energi- og miljøspørgsmål går på tværs af aldre, kulturer og baggrund. Allerede første gang jeg var med til Green Drinks blev der udviklet nye forretningsidéer og talt om mulige samarbejder. At netværke på denne måde giver et helt andet perspektiv på mit daglige arbejde med energi og miljø og er et godt frisk pust. På min anden aften fik jeg snakket energi og miljø med bestyrelsesmedlemmet, den kommunalt ansatte, kaospiloten, den medicinstuderende og en række andre, der var med på at skåle i en grøn drink - en smoothie med eller uden alkohol blendet ved hjælp af cykelbenkraft, bare for at understrege fokus på den vedvarende energi. Der er desuden planer om at aftenen kan krydres med korte oplæg, men de nærmere planer for fremtidige arrangementer må du kigge på facebook efter eller tilmelde dig Green Drinks nyhedsbrev. Foreløbig kan du orientere dig i kalenderen på næste side, og få sat et stort kryds i din egen kalender. Læs mere om Green Drinks på For tilmelding til nyhedsmailen eller eventuelle spørgsmål: skriv til greendrinks.aarhus@gmail.com Keld Hvalsø Nedergaard fra Enhedslisten, Århus Byråd fortæller om Århus Klimaplan og ambitionen om CO2-neutralitet. Tag din kollega under armen og mød op for at netværke med andre engagerede inden for miljø, bæredygtighed, energi og klimaspørgsmål, til Green Drinks Århus. Kalender, kurser & arrangementer Green Drinks Århus 2. december, kl Miljønetværket Green Drinks er startet op i Århus. Mød andre miljøinteresserede over en drink den første tirsdag i hver måned. Café Lobby Valdemarsgade Århus C (overfor Musikhuset, i kælderen) Klimaplanen for Århus - CO2-neutral i 2030 Keld Hvalsø Nedergaard fortæller om den politiske proces for klimaplanen og de udfordringer der ligger i beslutningen om CO2-neutralitet. Brobjergskolen A-bygningen, lok. 210 Frederiks Allé Århus C (Green Drinks Århus) eller på Gratis arrangement 2. december, kl. 16-ca Oplæg om små husstandsmøller i Skjern 9. december, kl. 19 Hvordan kan små husstandsmøller integreres i lokalområdet? Oplæg ved Jane Kruse, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Tur til forbrændingsanlægget i Lisbjerg 17. januar, kl Rundvisning og oplæg om forbrændingen i Lisbjerg. Bliv klogere på affaldsprocessen, røggasrensning og energiudnyttelsen af affaldet. Energitjenesten Vestjylland Bredgade Skjern Affaldsforbrændingen Ølstedvej, Lisbjerg 8200 Århus N Nærmere program følger på www. energitjenesten.dk/vestjylland Green Drinks Århus 6.januar, kl Miljønetværket Green Drinks foregår første tirsdag i hver måned. Tag din kollega under armen og mød op for at netværke med andre. Café Lobby Valdemarsgade Århus C (overfor Musikhuset, i kælderen) (Green Drinks Århus) eller på Gratis arrangement Tilmelding på eller jsk@ energitjenesten.dk. Max 25 deltagere Tænker du på miljøet, når du spiser? 28. januar, kl Sund mad dyrkes i sund jord, men hvordan bliver jorden sund? Og hænger det sammen med at miljøet får det bedre? Oplæg ved bl.a. kostterapeut Lise Faurschou Hvad gør vi, når benzinen koster en 20 er? 25. februar, kl Der stilles skarpt på klimaudfordringerne på transportområdet i årene fremover. Oplæg ved bl.a. seniorforsker Henrik Gudmonson Vestjyllands Højskole Skraldhedevej 8, 6950 Ringkøbing Vestjyllands Højskole Skraldhedevej Ringkøbing Nærmere program følger på: Nærmere program følger på: 11

7 Husbesøg giver energibesparelser Energitjenesten deltog i messen Boligdrømme for alle i Herning i september. Flere besøgende på standen fik en positiv Aha-oplevelse, da de hørte at Energitjenesten giver uvildig rådgivning om energibesparelser. Det er altid gratis at ringe og besøge hjemmesiden, men skal vi ud at køre, f.eks. til et husbesøg, tager vi en pris. Et husbesøg tager to timer og koster kr. inkl. moms. Der var efterspørgsel på husbesøg på standen, for der er energibesparelser at hente, når først energivejlederen har gennemgået dit hus og giver dig en vurdering af mulighederne. Når du er medlem af en Energi- og Miljøforening får du desuden 10% rabat på et husbesøg. Bliv klogere på hvad du kan bruge et husbesøg til på Over besøgende gæstede messen i de tre dage den varede. Mange af dem lagde vejen omkring Energitjenestens stand, der også husede Herning Kommunes klimanetværk. På standen var der mulighed for personlig rådgivning, det benyttede mange sig af. I caféen var der hver time oplæg om energibesparelser - samt mulighed for en kop kaffe eller en øl. Kilowatt-cyklen var populær især blandt de unge, der prøvede at få en ventilator til at blæse ved hjælp af ren og skær benkraft. Afsender: Energitjenesten Midt- og Østjylland Bautavej 1A 8210 Århus V