vejledning om kostsammensætning hjælp til at tilberede og anrette måltider hjælp til indkøb.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "vejledning om kostsammensætning hjælp til at tilberede og anrette måltider hjælp til indkøb."

Transkript

1 Ernæring Det meste af det, der står i dette afsnit, er gældende for alle mennesker, dvs. at du også kan bruge det, når du skal vælge kostsammensætningen for dig selv og din familie. For børn under to år gælder der dog særlige forhold i kostsammensætningen, idet de skal spise flere fedtstoffer og færre kostfibre end store børn og voksne. I dette afsnit drejer det sig om kosten til voksne. Kosten til ældre er også lidt forskellig fra kosten til yngre og mere aktive personer. Det står der mere om senere i afsnittet. Mange af oplysningerne er baggrundsviden for, at du kan forstå sammenhængen mellem kost og sundhed. Du skal altså ikke kunne det hele udenad, men jo mere man ved, jo sjovere er det at lære om et bestemt emne som f.eks. ernæring. Når en borger har behov for hjælp vedrørende ernæring, vil det ofte dreje sig om: vejledning om kostsammensætning hjælp til at tilberede og anrette måltider hjælp til indkøb. I Regeringens forebyggelsesprogram indgår ernæringspolitiske mål, der sigter mod, at vi skal spise færre fedtrige levnedsmidler, så fedtenergiprocenten i kosten på længere sigt ikke overstiger 30 E% (energiprocent) vi skal spise flere sammensatte kulhydrater og fibre, så fiberindholdet kommer op på gram pr. dag eller 3 gram pr. m3 børn og unge skal sikres en kost, så de kan vokse og udvikle sig forsvarligt, og så risikoen for at udvikle sygdom nedsættes ældre skal sikres en kost, således at de kan få en god alderdom ved blandt andet at nedsætte risikoen for funktionstab, og så de kan bevare livskvalitet og mulighed for at klare sig selv udbygge viden om kostvaner og sundhed samt de faktorer, der bestemmer kostvaner. 332

2 aktivitets- og praktisk fag Ernæringens betydning Sund kost Energiprocentfordeling Ved at spise en sund og varieret kost kan vi forebygge mange skavanker og sygdomme. Men hvad er en sund og varieret kost? Sund kost er mad, der består af næringsstofferne kulhydrater, protein, fedtstoffer, vitaminer, mineraler og vand. Disse næringsstoffer skal indgå i vores daglige kost med en energiprocentfordeling (E%) på E% kulhydrater, E% protein og E% fedtstoffer. E% betyder, at det f.eks. for fedtstoffernes vedkommende er 25-35% af den energimængde, vi totalt indtager % fedt 10-20% protein 50-60% kulhydrat Næringsstoffernes fordeling i kosten for voksne Kostundersøgelse 6 om dagen Den sidste store undersøgelse af danskernes kostvaner blev foretaget i Ved denne undersøgelse er i alt personer i alderen 4-75 år blevet spurgt om deres kostvaner. Blandt andet har de registreret så præcist som muligt, hvad de spiste i en periode på syv dage. På den måde har forskerne fået et bredt indtryk af, hvor meget af de enkelte næringsstoffer disse danskere spiste Rapporten viser, at ca. halvdelen af befolkningen får mindre end 30% af deres energibehov dækket af fedt, og ingen får mere end 40%. Men da vi samtidig rører os mindre end tidligere, skal vi indtage færre fedtstoffer for ikke at blive overvægtige. Til gengæld spiser vi mere sukker og slik. Det er mest børn og kvinder, der holder af det søde, og kommende kampagner vil fokusere på de steder, børn og unge kommer, både i skolen og fritiden. Udbudet af mellemmåltider skal være sundere, og der arbejdes for at afskaffe slik- og sodavandsautomater i fritidsklubber og sportshaller. Kostundersøgelsen viser også, at kampagnen med 6 om dagen virker. Vi spiser faktisk mere frugt og flere grøntsager end 333

3 Aktivitets- og praktisk fag 334 Varieret kost Fedtindhold Fiberindhold Appetit Mæthed og sult tidligere. Dog er der stadig ikke så mange voksne, der spiser 600 g om dagen, kun omkring 12%. Oplysning om det sunde grovbrød (rugbrød), de grove grøntsager og fisk kan ses på udbudet hos specialforretninger og supermarkeder. Samtidig udgives der flere lækre opskrifter, så man får lyst til at tilberede og spise de sunde retter. At spise en varieret kost betyder, at man ikke behøver at spise det samme hver dag for at være sikker på at leve sundt. Uden at være nervøs for at spise usundt kan du spise meget af én slags mad den ene dag og noget andet den næste dag. Især mennesker, der skal passe på deres vægt, får dårlig samvittighed, hvis de en dag spiser en flødeskumskage. Men der er ingen grund til panik, så længe de spiser nogle flere grøntsager den næste dag. Man kan også sige, at det er forskelligt, hvad vi har lyst til at spise den ene og den anden dag. Det afhænger bl.a. af, hvem man spiser sammen med, hvad de kan lide, og om der er nogen af dem, der skal have en speciel kost. Hvis vi ser på kød, er der noget kød med meget fedtstof (f.eks. flæskesteg), noget med mindre fedt (f.eks. magert svine- og oksekød) og noget, der er temmelig magert (f.eks. kalkunbryst og lignende uden skind). Ser vi på brød, pasta, ris og grøntsager, er der noget med mange fibre (grovbrød, rugbrød, naturris, kål og pasta blandet med f.eks. spinat) og noget med færre fibre (agurk, tomat, salat og champignon). Sådan er det også med vitaminer, og vil du vide mere præcist, hvor meget der er af de enkelte næringsstoffer i det, du køber, skal du se på varedeklarationen. Hvad og hvor meget vi spiser, bestemmes både af vaner, og af hvordan kroppen optager og forbrænder det, vi spiser. Man ved, at kroppens indhold af kulhydrater og vand styrer en stor del af appetitten, men man ved endnu ikke, om den også påvirkes af de andre næringsstoffer, som f.eks. fedt og protein. Somme tider hører vi om en særlig form for appetit hos f.eks. gravide kvinder. De føler pludselig en uimodståelig sult eller appetit efter en bestemt slags mad eller slik. Mæthed føler man, når mavesæk og tyndtarm udvides, mens man spiser. Følelserne af sult og mæthed opstår i et center i hjernen. Det får besked om kroppens ernæringstilstand via nerveimpulser fra blandt andet mavetarmkanalen, leveren og den mængde salt, der er i væsken omkring cellerne i kroppen. Når det enkelte menneske holder en nogenlunde ensartet vægt gennem flere år, skyldes det sandsynligvis, at vi indbygget i hjernen har nogle kontrolsystemer, der blandt andet informerer om kroppens balance mellem fedtvæv, knogler, muskler og vægt. Dette kontrolsystem sammenligner informationerne med et genetisk bestemt mønster og giver besked om, hvad vi har brug for at spise og drikke. Det er jo ikke noget, vi er bevidste om, men nog-

4 aktivitets- og praktisk fag Madvaner le mennesker mener, at de kan mærke, når deres krop har brug for at få mad med f.eks. jern i. Hvad vi vælger at spise, påvirkes af flere ting end bare det at være sulten og have en god eller dårlig appetit. Vi vælger også ud fra blandt andet madens udseende, duft og smag. Hvis vi boede i arktiske egne og kun havde de madvarer, naturen kunne byde på, levede vi af dyr af forskellig slags som fugle, fisk og sæler. I andre dele af verden lever man som vegetar og spiser slet ikke kød. Nogle steder er de vant til at spise hunde eller myrer. Vores madvaner bestemmes altså af, hvad vi kan få, hvad vi er vant til at spise, og endelig er vores madvaner også bestemt af, hvad vi har råd til at købe, og hvor lang tid vi vil bruge på madlavning. Madvaner ændrer sig. Når vi er i udlandet, får vi smag for den fremmede mad og prøver at lave noget lignende, når vi kommer hjem. Energibehov Vi indtager næringsstoffer i form af mad og drikke for at vokse, når vi er børn, for at kunne arbejde og lave andre aktiviteter, når vi er voksne. Desuden skal vi alle kunne holde en passende krops temperatur (ca. 37 grader). Når maden er nedbrudt i tarmen, opsuges næringsstofferne i blodbanen og kommer derved ud til alle celler i kroppen. Ved forbrændingen her omsættes de til energi. Den mængde energi, vi får fra næringsstofferne, er forskellig og måles i kj (kilojoule) eller kcal (kilokalorier). På madvarernes deklaration kan du se begge betegnelser. Energimængde 1 gram protein giver 17 kj (4 kcal) 1 gram kulhydrat giver 17 kj (4 kcal) 1 gram fedt giver 37 kj (9 kcal) 1 gram alkohol giver 29 kj (7 kcal) Overvægt/undervægt Efterhånden som vi bliver ældre, falder energibehovet. Dels fordi vi bliver mindre fysisk aktive, dels fordi stofskiftet naturligt falder lidt med alderen. Spiser vi flere næringsstoffer, end kroppen skal bruge, bliver vi overvægtige, og spiser vi for få, bliver vi magre eller underernærede. Det sidste bliver vi kun, hvis der er et helt forkert for- 335

5 Aktivitets- og praktisk fag Gennemsnitligt energibehov for grupper af voksne ved moderat og lav fysisk aktivitet Ved stillesiddende arbejde og moderat fysisk aktivitet i fritiden (sport eller lignende mindst 30 minutter 4-5 gange om ugen) Mænd Kvinder (70 kg ±10 kg) (60 kg ± 10 kg) år kj pr. dag kj pr. dag år kj pr. dag kj pr. dag år kj pr. dag kj pr. dag fra 76 år kj pr. dag kj pr. dag Ved stillesiddende arbejde og lav fysisk aktivitet i fritiden Mænd Kvinder (70 kg ±10 kg) (60 kg ±10 kg) år kj pr. dag kj pr. dag år kj pr. dag kj pr. dag år kj pr. dag kj pr. dag fra 76 år kj pr. dag kj pr. dag Tallene for kvinder gælder ikke, hvis de er gravide eller ammer, for så er deres behov større (1.100 kj større ved graviditet, kj større ved amning). (Tabellen er uddraget af Den lille levnedsmiddeltabel, Fødevaredirektoratet. Du kan også slå op på Fødevaredirektoratets hjemmeside 336 hold mellem de tre hovedernæringsstoffer kulhydrater, fedt og protein. Det er noget, vi i Danmark næsten kun ser hos alvorligt syge og hos mennesker, som lider af alvorlige spiseforstyrrelser (bulimi og anoreksi). Det har vist sig, at kostens kvalitet hos ældre ikke er så ringe endda. Kostundersøgelsen viste, at for nogle er den oven i købet bedre end hos yngre mennesker.

6 aktivitets- og praktisk fag Ældres kostvaner Du vil undertiden opdage, at nogle af de ældre borgere, du kommer hos, pludselig spiser meget lidt. Det er her, du skal hjælpe til med at finde ud af, om borgeren er syg, eller om der er sket noget andet, som har gjort, at hans appetit ikke er så stor mere. Fedtstoffer Det skal først og fremmest slås fast, at det er livsvigtigt at spise fedtstoffer. De bruges til at danne hormoner, de har en varme- og stødabsorberende betydning i kroppen, og de bruges til at transportere de fedtopløselige vitaminer A, D, E og K rundt i kroppen. Desuden sidder en del af madens smagsstoffer i fedtet. Der er to grupper fedtstoffer: almindeligt fedt kolesterol. Kolesterol Langt det meste fedt er almindeligt fedt, kun en lille del er kolesterol. Kolesterol dannes i leveren og findes kun i mad fra dyr. Det er livsvigtigt til opbygning af kroppens celler og til dannelse af visse hormoner og D-vitamin. Hvis vi har for meget kolesterol i blodet, kan det sætte sig på indersiden af blodårerne og bliver til åreforkalkning. Åreforkalkning øger risikoen for blodpropper, og åreforkalkning i hjertet er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Jo mindre fedt du spiser, jo mindre kolesterol får du. Hvis du samtidig erstatter nogle af de mættede fedtsyrer med enkelt- og fler- Gode råd brug mindst muligt fedtstof på brødet. Undgå eller spar på fedtstof under pålæg kog maden, eller steg den i stegepose eller folie brug ovn eller mikrobølgeovn brug meget lidt fedtstof på stegepanden undgå smeltet smør/margarine, smørsovs og opbagt sovs til middagsmaden undgå fed mayonnaise, remoulade og dressing vælg magert kød og pålæg, mager ost, mælk og mælkeprodukter. 337

7 Aktivitets- og praktisk fag Mindre fedt umættede fedtsyrer (se varedeklarationen eller spørg slagteren), kan du sænke blodets kolesterolindhold. Du spiser mindre fedt, hvis du smider fedtstoffet fra stegning af maden væk. Du skal også være opmærksom på, at ved at være paneret (vendt i æg og rasp) suger retten meget fedtstof. Vi kan skære meget ned på fedtstofferne ved at tilberede kød og grøntsager i ovnen. Kulhydrater Simple kulhydrater Sammensatte kulhydrater Kostfibre Kulhydraterne er en vigtig energikilde. Simple kulhydrater omdannes hurtigt til glukose og giver en hurtig stigning af blodsukkeret. Sammensatte kulhydrater omdannes langsomt, så man føler sig mæt i længere tid. Blodsukkeret stiger langsomt og holder sig på et stabilt niveau længere. De fleste kostfibre er ufordøjelige. Nogle giver energi, så kostfibre beregnes med 8 kj pr. gram. Nogle er vandsugende og spiler tarmen ud. Det forstærker tarmbevægelserne og forebygger forstoppelse især hvis man husker at drikke rigeligt. Proteiner Vegetarer Der er proteiner i det meste mad, men de vigtigste proteinkilder er kød, fisk, æg, ost og mælk. Vegetarer får de fleste proteiner fra bælgfrugter, mandler, nødder og kornprodukter. Som tommelfingerregel siger man, at vi har brug for ca. 0,8 g protein pr. kilo legemsvægt pr. dag. Ved sygdom og dårlig appetit kan vi risikere at få for lidt protein, men normalt får vi nok. Hvis syge mennesker får tilstrækkeligt med næringsstoffer, og der bliver taget højde for et øget behov for protein, bliver de sædvanligvis hurtigere raske. 338 Varieret kost Vitamindepoter Vitaminer Spiser du en varieret kost med grøntsager, kød, mælk, ost, lidt fedt samt brød og frugt, er behovet for vitaminer i reglen dækket ind, og du behøver ikke at tage ekstra vitamintilskud. Kroppen har vitamindepoter at tære på, især med fedtopløselige vitaminer. Depoterne kan indeholde A- og D-vitaminer til flere måneder, E- og C-vitaminer til 1-2 måneder og visse B-vitaminer til 1-2 ugers behov. De forskellige vitaminer har hver deres funktion i kroppen. For eksempel har K-vitamin betydning for blodets størkning ved sår, D-vitamin for dannelse og vedligeholdelse af knogler og tænder, C-vitamin for dannelse og vedligeholdelse af bindevæv osv.

8 aktivitets- og praktisk fag En del ældre spiser ikke så meget, og selvom de spiser en sund og varieret kost, kan det være i så små mængder, at de anbefales at tage en kombineret vitamin- og mineraltablet dagligt. Salt, mineraler og sporstoffer Salt Gravide Spædbørn Kalcium Kalium Jern Vi voksne har brug for 1-2 gram salt i døgnet, men de fleste mennesker får mere end 10 gram. Vi kan derfor roligt bruge mindre salt både i maden under madlavning og på maden, inden vi spiser den. Smagsmæssigt er det en vanesag, og forskere mener, at for meget salt øger risikoen for forhøjet blodtryk og dermed risiko for de sygdomme, der følger med, f.eks. hjerneblødning. Desuden er der undersøgelser, som viser, at meget saltet mad giver risiko for kræft i mavesækken. Noget salt skal vi altså have, for natrium i saltet har blandt andet en regulerende effekt på saltbalancen i kroppen og på blodtrykket. Gravide kvinder behøver ikke at spare på saltet, da der skal bruges salt til fostervæsken. Salt udskilles gennem nyrerne, og derfor må spædbørn på under et år til gengæld slet ikke få salt i maden, da deres nyrefunktion endnu ikke er færdigudviklet. Andre væsentlige mineraler er kalcium (kalk), kalium og jern. Kalcium findes i alle kroppens celler og indgår sammen med fosfor blandt andet i opbygning og vedligeholdelse af knogler og tænder. For voksne anbefales det at spise 800 milligram kalcium i døgnet. Der er kalcium i blandt andet mælkeprodukter, grøntsager og frugt. Kalium har stor betydning for, at der kan foregå normal nervepåvirkning til hjertemusklen og alle andre muskler i kroppen. Kroppen mister kalium, når vi kaster op og har diarré. Så snart vi begynder at spise og drikke igen og kan holde især væske i os, genoprettes balancen. Vi kan være opmærksomme på at hjælpe kaliumbalancen på vej ved at drikke frugtjuice, for vi får vores kaliumbehov dækket ved at spise frugt og grøntsager. Jern findes i vores blod som en meget betydningsfuld bestanddel af proteinet hæmoglobin. Hæmoglobin findes i de røde blodlegemer og transporterer den ilt, vi indånder, rundt til kroppens celler. Der er desuden jern i muskelvæv, og vi har jerndepoter i lever, milt og knoglemarv, som kan bruges til at danne nye røde blodlegemer, når vi har brug for det. Jern får vi ved at spise kød, fisk og brød, især det brød, der er bagt med surdej. Meget jern skal have hjælp af C-vitamin for at kunne blive opsuget i mavetarmkanalen, og det er derfor vigtigt også at spise frugt og grøntsager. Hvis du har problemer med at holde din hæmoglobinprocent (blodprocent) normal, skal du være opmærksom på, at kaffe, 339

9 Aktivitets- og praktisk fag Sporstoffer Jod Zink Fluor Selen Frie radikaler te og kakao hæmmer optagelsen af jern, og så skal du lade være med at drikke det til måltiderne. Nogle kvinder, der bløder meget under menstruation, og andre med blodmangel har ofte brug for et ekstra jerntilskud. Desuden er der brug for ekstra jern under graviditeten, og gravide får ofte ordineret jerntabletter. Nogle grundstoffer, også kaldet sporstoffer, er vigtige for vores krop, men kun i små mængder. Det er blandt andet jod, zink, fluor og selen. Jod bruger vi i kroppen til at danne hormoner i skjoldbruskkirtlen, og vi får det fra mælk, fisk, æg og brød. Får vi for lidt jod, kan vi få forstørrelse af skjoldbruskkirtlen (struma). Nogle beregninger har vist, at mange danskere spiser for lidt jod; det er derfor nu tilsat kogsalt. Zink bruges i kroppen til celledeling og til at vokse. Zink er i rødt kød, mælkeprodukter og grove kornprodukter. Man ser kun tegn på zinkmangel hos mennesker med sygdomme i mavetarmkanalen, og manglen viser sig som forsinket sårheling, hårtab og øget infektionsrisiko. Fluor indgår sammen med kalcium og fosfat i dannelse af knoglevæv og tandemalje. Vi får fluor fra te og en lille smule fra drikkevand. Der er desuden tilsat fluor i de fleste tandpastamærker, da det har vist sig, at det kan hæmme dannelsen af huller i tænderne. Selen er i kroppen sammen med forskellige proteiner. Selen har betydning som beskyttelse mod dannelse af de såkaldt frie radikaler i kroppen. Frie radikaler er aktiviteter i cellerne, som virker beskadigende på cellerne. 340 Frugt og grønt Antioxidanter Selen og andre stoffer har antioxidativ virkning. Det vil sige, at de neutraliserer de frie radikaler, så de ikke kan ødelægge (ilte) kroppens celler. Mange forskere mener, at de frie radikaler har betydning for, at nogle sygdomme opstår (blandt andet kræft og hjertekarsygdomme), og at antioxidanter derfor kan beskytte mod disse sygdomme og har i øvrigt betydning for sundheden. Foruden selen er også blandt andet A-, C-, K- og E-vitamin samt betakaroten aktive i det antioxidative forsvar i kroppen. Befolkningsundersøgelser har vist, at når man spiser megen frugt og mange grøntsager, som har et højt indhold af antioxidanter, har man også lavere risiko for at udvikle nogle kræftformer såsom kræft i mavetarmkanalen og lungekræft. Man skulle tro, at det så bare er et spørgsmål om at anbefale alle at tage et tilskud af de antioxiderende stoffer. Men det er ikke tilfældet. Indtil videre siger forskerne, at vi skal spise de naturlige antioxidanter i frugt og grøntsager. De anbefaler 300

10 aktivitets- og praktisk fag gram frugt og 300 gram grøntsager pr. dag til alle, der er mere end ti år gamle. Det er meget mere, end en normaldansker spiser, og det betyder derfor en væsentlig omlægning af kostvanerne, hvis vi vil spise så meget frugt og grønt. Væske Væskebehov Vand For lidt væske Vi kan slet ikke undvære væske. Der skal kun gå få dage uden vand, før vi dør, mens vi sagtens kan klare os i nogle uger uden mad. Over halvdelen (60-65%) af kroppen består af vand. For ikke at tørre ud har et almindeligt voksent menneske behov for 1,5-2,5 liter væske dagligt til erstatning for den væske, der fordamper som sved eller forsvinder med urin og afføring. Er du en lille og spinkel person, der ikke bevæger dig så meget, er væskebehovet lavt, og hvis du er stor og kraftig med fysisk arbejde, er væskebehovet stort, endda større end 2,5 liter. Hovedparten af væsken udskilles med urinen, men der er også vand i afføring, udåndingsluft og sved. Hvis det er meget varmt, eller hvis du er syg med feber, diarré eller opkastning, skal du drikke mere for at erstatte den væske, du har mistet. Hvis du drikker 10 glas eller store kopper væske om dagen, svarer det til cirka to liter. Men da blandt andet vin, øl og spiritus virker lettere vanddrivende, skal du være opmærksom på at drikke ekstra af andre drikkevarer for at holde væskebalancen, når du drikker øl, vin eller spiritus. Vand er bedst at drikke, for det smager ikke af noget og indeholder ikke nogen næringsstoffer, som tager appetitten. Det er bedst at fordele drikkevarerne over dagen, så du drikker mest først på dagen og mindre senere. Så undgår du at skulle op for mange gange i løbet af natten for at lade vandet. Hvis du drikker for lidt, risikerer du at blive utilpas med svimmelhed og hovedpine. For lidt væske kan være medvirkende årsag til, at den ældre føler sig usikker på benene, lider af svimmelhed eller begynder at huske dårligt. En del ældre mennesker tager desuden vanddrivende medicin, og hvis de ikke er blevet informeret om, at det stadig er vigtigt at drikke rigeligt, kan de let få et væskeunderskud i kroppen, blive dehydreret. Endelig er der også risiko for at få både forstoppelse og urinvejsinfektion, når man drikker for lidt. Alkohol Der er ingen næringsstoffer i alkohol. Det indeholder kun det, man kalder tomme kalorier. Det betyder, at alkohol giver en vis energi ved forbrændingen (30 kj pr. gram alkohol), men der er ingen af de gængse næringsstoffer i alkohol. Alkohol er desuden 341

11 Aktivitets- og praktisk fag skadeligt for helbredet, hvis man drikker for meget, og det anbefales f.eks., at gravide overhovedet ikke drikker alkohol. Sundhedsstyrelsen anbefaler maks. 14 genstande til kvinder og 21 til mænd om ugen. Med den øgede velstand er det også blevet mere almindeligt at drikke alkohol på hverdage, især vin. Kostundersøgelsen viste da også, at alkoholforbruget er stigende for både mænd og kvinder. I erkendelse af, at der er stor helbredsmæssig risiko forbundet med at drikke for meget alkohol, vil kampagnerne fremover lægge vægt på, at man godt kan more sig uden alkohol, og at det ikke er nødvendigt at drikke i weekenden og til fester. Det kræver dog større udbud og markedsføring af velsmagende alkoholfri drikkevarer. Videnskabelige undersøgelser har dog vist, at hvis man drikker et par genstande dagligt, kan alkohol have en beskyttende virkning mod hjertekarsygdomme. Hos småtspisende ældre kan et enkelt glas vin til maden måske endda fremme appetitten. Tilsætningsstoffer Man har altid tilsat forskellige stoffer til mad og drikkevarer for at forlænge holdbarheden. Bare tænk på sukkersyltning (syltetøj) og sursyltning (agurker), men også saltning, røgning og tørring (kød, fisk, frugt) giver længere holdbarhed, end friske råvarer har. Tilsætningsstoffer i mad og drikkevarer bruges for at forlænge holdbarheden bevare varens konsistens (flydende eller fast) give varen et attraktivt udseende, smag eller lugt. Vi bør som forbrugere være kritiske over for tilsætningsstoffer i mad og drikkevarer og foretrække f.eks. ufarvede pølser, kød, der ikke er pumpet med vand og kemikalier, og slik uden tilsætning af farvestoffer. En del tilsætningsstoffer kan undgås, hvis vi køber og tilbereder mad ud fra den erkendelse, at de fleste friske råvarer og færdige madvarer kun kan opbevares ret kort tid, og at rester kun kan holde til næste dag, hvis de opbevares køligt. Kostcirklen 342 Spiser du sundt og varieret, får du også de nødvendige næringsstoffer, vitaminer og mineraler. Kostcirklen har seks felter af forskellig størrelse, som svarer

12 aktivitets- og praktisk fag til, hvor meget den enkelte fødevaregruppe skal udgøre af den samlede mængde, der indtages i døgnet. Er du mere sulten, kan du spise mere fra grupperne med brød, gryn og grøntsager. Kan du ikke spise så meget som angivet i kostcirklen, skærer du ned på alle seks grupper. Kostcirklen 200 g frugt 200 g grønsager 1/2 l mælk 25 g ost 150 g kød, fisk 30 g fedtstof 200 g kartofler 250 g brød og gryn Mængden svarer til et energiforbrug på cirka kj ( kcal) Madpyramiden En anden måde at anskueliggøre fordelingen af det daglige ernæringsbehov er ved hjælp af madpyramiden, se side 344. Madpyramiden består af basiskost og tillæg. Basiskosten er billig grundkost, som man skal have hver dag, og den dækker et voksent menneskes minimumsbehov for mange næringsstoffer, bortset fra A- og C-vitamin samt jern. Der er ca kj (1.400 kcal) i basiskosten. Den skal hver dag suppleres med grøntsager og frugt fra det midterste felt og med lidt fra toppen af pyramiden. Kostkompasset I dag bruges Kostkompasset til vurdering af sund livsstil. Kostkompasset er sammensat af otte nye kostråd: Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen 343

13 Aktivitets- og praktisk fag Madpyramiden Tillæg Tillæg Basiskost Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Se desuden Fødevarestyrelsens hjemmesider og Opgave For at øve dig i at vurdere kvaliteten af den kost, du skal rådgive andre om, kan du begynde med at se på din egen og din families kost. Skriv ned, hvad du har spist de sidste to-tre dage. Vurder ud fra kostcirklen eller madpyramiden, om du har rettet dig efter anbefalingerne. Overvej, hvilke levnedsmidler du kan udskifte med f.eks. sammensatte kulhydrater og stadig få en ernæringsrigtig kost. Prøv også at vurdere, hvad maden har kostet, og om du kan finde nogle billigere madvarer, der stadig opfylder kravene til ernæringsrigtig kost. 344

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Læs det følgende grundigt igennem og så vil jeg afsløre hvordan du får et 10 gange bedre velvære og du undgår at tage så meget på!

Læs det følgende grundigt igennem og så vil jeg afsløre hvordan du får et 10 gange bedre velvære og du undgår at tage så meget på! Læs det følgende grundigt igennem og så vil jeg afsløre hvordan du får et 10 gange bedre velvære og du undgår at tage så meget på! Det er et indiskutabelt faktum at vægttab kun kan ske ved at indtage mindre

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Temaeftermiddag om kost og træning

Temaeftermiddag om kost og træning Temaeftermiddag om kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske

Læs mere

Sundheds- og sygeplejefag 2

Sundheds- og sygeplejefag 2 Tillæg til Sundheds- og sygeplejefag 2 Kostfibre, vitaminer, mineraler og sporstoffer, side 116-132 Af Alice Linning Gads Forlag Kostfibre Der er stor forskel på mængden af kostfibre i den daglige kost,

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid.

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Dansk Firmaidrætsforbund Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Motion på Arbejdspladsen MpA tilbyder : Rådgivning om sundhed på arbejdspladsen SundhedsCertificering

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3 Kostkompasset vejen til en sund balance Kapitelmarkør 3 Indhold Kostkompasset 4 Spis frugt og grønt 6 Spis fisk og fiskepålæg 8 Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød 10 Spar på sukker 12 Spar

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Opslagsværk plejehjem

Opslagsværk plejehjem Opslagsværk plejehje I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-ener, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når an laver ad til ældre. Til hvert ene er der også links,

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Selv om kalorieindtaget er det samme, er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du sammensætter din (slanke)kost Det er svært ikke at være misundelig på dem, der

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

BASIS KURSUS SPORTSERNÆRING

BASIS KURSUS SPORTSERNÆRING TEAM DANMARK BASIS KURSUS SPORTSERNÆRING DHF: Dame Y, Hobro30. juni 2008 TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: ANNA OTTSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: AO@TEAMDANMARK.DK BIRTHE STENBÆK HANSEN KLINISK DIÆTIST

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE!

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! Annika Andersen Elifritz Om kost og sundhed Hvor mange her har nogensinde været på slankekur? 95% af alle danskere har været på slankekur. 95% af dem har ikke været

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere